Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 68
Offentligt
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens
høring om Connecting Europe Facility 2 Digital
Baggrund
I medfør af forordningen om Connecting Europe Facility 2 (CEF 2) Digital kan
Kommissionen give støtte til forskellige typer af projekter inden for transport, energi
og digital infrastruktur, hvor projekterne ikke vil kunne løftes af markedet alene.
Ordningen vedrører perioden 2021-27.
Kommissionen har på baggrund af CEF 2 Digital iværksat en høring af interessen-
ter og medlemsstater for at få bidrag til at prioritere i de typer af projekter, som der
kan gives støtte til, og for at tilrettelægge, hvornår i budgetperioden den pågælden-
de støtte i så fald skal gives.
Regeringens høringssvar
I høringssvaret bemærkes det indledningsvis, at regeringen ønsker at prioritere
projekter, der fremmer den grønne omstilling og således bidrager til at nå de euro-
pæiske mål om energieffektivitet og klimneutralitet.
Regeringen er overordnet enig med Kommissionen i, at der et behov for større
udbredelse af adgangen til gigabit-hastigheder og hurtig udrulning af 5G. Regerin-
gen kan derfor støtte, at projekter, der har en grænseoverskridende dimension,
europæisk merværdi, og som ikke er kommercielt levedygtige, i den kommende
budgetperiode får mulighed for tilskud til udrulning af meget hurtige bredbåndsnet,
fremme af 5G, og sammenkobling af backbonenet på tværs af landegrænser.
I høringssvaret er det derfor fremhævet, at regeringen ønsker at prioritere projekter,
som er rettet mod at sikre reel bredbåndsdækning med høje hastigheder til hustan-
de og virksomheder.
Endvidere fremhæves det, at projekter, som medvirker til at nå de europæiske mål
inden for klima og energieffektivitet, herunder en formindsket CO
2
-udledning, bør
prioriteres højt.
De typer af projekter, som regeringen finder relevante at yde støtte til, kan bl.a.
være projekter, som understøtter udrulningen af 5G langs trafikkorridorer (veje og
jernbaner). 5G kan bidrage til en mere intelligent afvikling af trafikken, herunder
gennem introduktion af selvkørende biler, med de fordele i forhold til en formindsket
CO
2
-udledning, der følger heraf.
Desuden er regeringen positiv over for projekter, som forener de forskellige typer af
infrastruktur under forordningen (transport, energi og digital), sådan at digital infra-
struktur medvirker til at højne energieffektivitet og fremme den grønne omstilling.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
Side 1/2
www.kefm.dk