Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 67
Offentligt
2076013_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. september 2019
J nr.
2019 - 3080
Orientering om Energinets annullering af § 4-ansøgning
om projektet ”Kø-
benhavns Forsyning og Reinvestering -
del 2”
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
den 30. august 2019 har modtaget en henvendelse fra Energinet om at annullere
deres § 4-ansøgning (jf. lov om Energinet) til at gennemføre projektet
”Københavns
Forsyning og Reinvestering - del 2.” Den annullerede ansøgning dækker over en
400 kV-elforbindelse mellem transformerstationerne Bellahøj og Hovegård samt en
ny 400 kV-transformer ved Bellahøj og en udvidelse af Hovegård transformerstati-
on. Projektet var budgetteret til 705 mio. kr.
Min forgænger orienterede den 19. december 2017 udvalget om sin godkendelse
af del 1 af Københavns Forsyning og Reinvestering. Del 1 omhandlede reinveste-
ring i 132 kV-transmissionsnettet i København og etablering af ny 132 kV-
kabelforbindelse mellem Avedøreværket og Amager Koblingsstation. Det fremgik af
brevet, at der ville blive foretaget yderligere analyser for så vidt angik projektets del
2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sidenhen haft lejlighed til at gen-
nemgå projektets behovsvurdering og har ligesom Energinet vurderet, at der vil
kunne findes bedre løsninger både teknisk og samfundsøkonomisk, som stadig
dækker behovet for elforsyning til København frem mod 2030. Energinet vil fortsat
arbejde videre med løsninger, der også på længere sigt kan dække elforsyningen til
København.
Til jeres orientering er henvendelsen fra Energinet om annullering af ansøgningen
vedlagt dette brev.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1