Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 66
Offentligt
2076005_0001.png
BEATE
Benchmarking af affaldssektoren 2016
Forbrænding
Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
INDHOLD
1
2
3
4
5
6
7
RESUMÉ
ANLÆG, DER FORBRÆNDER AFFALD
ØKONOMI
RAMMEVILKÅR
ENERGI
EMISSIONER OG RESTPRODUKTER
OM BEATE
3
4
9
14
20
24
34
2
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
1 Resumé
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har
forbrændt og energiudnyttet affald i 2016. Benchmarkingen blev gennemført på
frivillig basis for årene 2007-2009, og fra 2010 er benchmarking ved lov blevet
obligatorisk for alle landets forbrændingsanlæg. Derfor er basisåret for denne
rapport år 2010.
Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald. I 2016 fordelte de sig således:
·
·
·
Dedikerede forbrændingsanlæg, der primært forbrænder husholdnings- og
erhvervsaffald til energiproduktion (22 anlæg).
Multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald
og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (4 anlæg).
Øvrige specielle anlæg, der med-forbrænder affald, eller primært
forbrænder farligt affald (2 anlæg).
Det er typisk data for dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, der indgår i
tabeller og figurer, mens data for de 2 specialanlæg alene indgår med data for
kapacitet og affaldsmængder. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af
affaldsforbrændingsområdet i Danmark.
I 2016 forbrændte de 26 dedikerede og multifyrede anlæg ca. 3,5 mio. tons affald
svarende til et fald på ca. 2,9 % i forhold til 2015. De forbrændte affaldsmængder
varierer dog fra år til år. Siden 2010 er mængderne af forbrændingsegnet affald i
dedikerede og multifyrede anlæg steget med ca. 240.000 tons. Det skal dog
bemærkes, at der i samme periode er sket en stigning i importeret affald fra 0 ton
i 2010 til ca. 360.000 tons affald i 2016. Dermed er affaldsmængder til
forbrænding fra affaldsproducenter i Danmark reelt set faldet i perioden.
De 22 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg modtog en samlet betaling for
affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på ca. 1,37 mia. kr.
De samlede omkostninger for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg varierer over
hele perioden. I 2016 udgjorde de samlede omkostninger ca. 2,38 mia. kr. (2016-
priser). Fra 2010 til 2016 er den samlede forbrændte mængde affald steget med
ca. 6,2 %.
Den gennemsnitlige takst for affaldsforbrænding varierer fra år til år. I 2016 var
den gennemsnitlige vægtede takst for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg 439
kr. per ton.
Udledning af NO
x
pr. ton forbrændt affald er generelt faldet fra 2010 til 2016. Der
er derimod observeret en stigning i udledningen af svovl i perioden ligesom
udledningen af CO er steget fra 2015-2016. Niveauet for vilkårsoverskridelser er
gennemsnitligt faldende fra 2010 til 2016.
3
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0004.png
2 Anlæg, der forbrænder affald
I 2016 var der 28 anlæg i Danmark, der forbrændte affald.
Affaldsforbrændingsanlæggene er lokaliseret i hele landet. De største anlæg
ligger ved de største byer. På kortet i figur 1 er anlæggene skaleret i forhold til
forbrændingskapacitet. De dedikerede anlæg er sorte, multifyrede anlæg er
brune, og øvrige specialanlæg lyserøde.
Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark. Størrelsen af anlæggene er skaleret efter deres
forbrændingskapacitet.
4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0005.png
Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder og
energiudnytter affald.
Figur 2: Miljøgodkendte forbrændingskapacitet, alle anlæg.
Vestforbrænding
Vestforbrænding
ARC
ARC
KARA/NOVEREN Roskilde Kraftvarmeværk
KARA/NOVEREN (nu…
Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S
Fjernvarme Fyn…
Aalborg Portland
Aalborg Portland
AffaldVarme Aarhus
Ekokem
AffaldVarme Aarhus
MEC Bioheat & Power A/S
Fortum
Energnist Esbjerg
MEC Bioheat & Power…
I/S Reno Nord
Energnist Esbjerg
Energnist Kolding
I/S Reno Nord
Norfors
Energnist Kolding
REFA
Norfors
Affaldplus Næstved
AVV
REFA
- Energianlæg
Affaldplus Slagelse
Affaldplus Næstved
Fjernvarme Horsens A/S
AVV - Energianlæg
RENOSYD
AffaldPlus Slagelse
Sønderborg Kraftvarmeværk
Fjernvarme Horsens A/S
Aars Varmeværk
I/S
RENOSYD
IS Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme
Sønderborg…
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk
I/S Aars Varmeværk
Hammel Fjernvarme
I/S Kraftvarmeværk…
Energianlæg Hobro
Svendborg Kraftvarme
Grenaa Forbrænding
Frederikshavn…
BOFA
Hammel Fjernvarme
Skagen Forbrænding
Energianlæg Hobro
0
Grenaa Forbrænding
BOFA
0
100
Multifyrede
200
100
200
300
400
500
600
700
Årlig kapacitet i 1.000 tons
300
Specielle
400
Dedikerede
500
600
700
Specielle
Multifyrede
Dedikerede
Note: Norfors hed frem til 30. maj 2015 Nordforbrænding, Energianlæg Hobro har skiftet navn fra
Fælles Forbrænding. Siden 2016 har Ekokom skiftet navn til Fortum.
5
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0006.png
Hovedparten (18) af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller
fælleskommunale anlæg, og figur 3 viser de forbrændte mængder fordelt på
anlæggenes ejerskab. Enkelte anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store
specialanlæg, Fortum og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder.
Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændte mængder affald, 2016, alle
forbrændingsanlæg.
Andet
13%
Kommunalt ejet
25%
Ejet af
fjernvarmeværk
(AMBA)
5%
Fælles kommunalt
ejet
57%
Note: Kategorien ”Andet” dækker over privatejede A/S og kombinationer af de øvrige kategorier.
De fleste danske affaldsforbrændingsanlæg, både dedikerede og multifyrede, er
bygget som kraftvarmeanlæg for mere end 20 år siden. En række af dem er dog
senere renoveret eller levetidsforlænget med bl.a. nye ovnlinjer. Der er 22
dedikerede affaldsforbrændingsanlæg og 4 multifyrede forbrændingsanlæg.
Den samlede miljøgodkendte kapacitet på alle 28 danske anlæg i 2016 var på ca.
4,26 mio. tons. De 26 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg havde en
samlet miljøgodkendt kapacitet på ca. 3,8 mio. tons affald, og de forbrændte i
2016 i alt ca. 3,5 mio. tons affald inkl. importeret affald og få tons biomasse, jf.
figur 4a og 4b.
6
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0007.png
Figur 4a: Affaldsmængder og kapacitet 2010-2016, alle anlæg.
4,5
4,0
3,5
3,0
Mio. tons
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Brændt affald
’
Forbrændingskapacitet
Figur 4b: Affaldsmængder og kapacitet 2010-2016, dedikerede og multifyrede anlæg.
4,5
4,0
3,5
3,0
Mio. tons
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Brændt affald
Forbrændingskapacitet
Note: Kapaciteten markeret med en rød streg i figurerne er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet.
Anlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi.
7
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0008.png
Tabel 1a og 1b viser udviklingen i mængden af forbrændt affald fordelt på direkte
tilført affald, affald fra mellemdeponi og biomasse. Affald deponeres midlertidigt,
når der ikke er kapacitet til at forbrænde affaldet – f.eks. pga. nedbrud,
renoveringer eller sæsonforskydninger.
Mængden af affald til forbrænding er faldet fra 2015 til 2016 med ca. 2,9 %. Den
samlede mængde forbrændt biomasse er som tidligere beskeden i forhold til den
samlede forbrændte mængde affald
1
.
Tabel 1a: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, 2015 og 2016.
(1.000 ton)
Brændt affald og biomasse
Affald
-
-
Heraf fra mellemdeponering
Heraf fra import
2015
3.625
3.577
156
359
48
2016
3.526
3.472
102
364
54
Biomasse (ikke affald)
Tabel 1b: Mængder for dedikerede anlæg, 2015 og 2016.
(1.000 ton)
Brændt affald og biomasse
Affald
-
Heraf fra mellemdeponi
-
Heraf fra import
Biomasse (ikke affald)
2015
3.252
3.226
142
305
27
2016
3.148
3.114
85
299
34
1
Bemærk at enkelte multifyrede anlæg ikke har angivet deres mængde af biomasse, hvilket de ikke er
forpligtet til ifølge Affaldsbekendtgørelsen.
8
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0009.png
3 Økonomi
Figur 5 nedenfor viser både udviklingen i de gennemsnitlige vægtede
affaldsforbrændingstakster, som affaldsproducenterne betaler for behandling af
forbrændingsegnet affald på de dedikerede forbrændingsanlæg samt de samlede
nettoindtægter og afgiftsbetalinger på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i
perioden 2010-2016.
I 2016 var den gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakst ca. 439 kr. per
ton på de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Nettoindtægterne fra
affaldsbehandling udgjorde i alt ca. 622 mio. kr. mens afgifterne i alt udgjorde ca.
746 mio. kr. i 2016.
Figur 5: Gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakster inkl. visse affaldsafgifter totalt og kr.
pr. ton 2010-2016, dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser.
1.600
1.400
1.200
DKK mio.
1.000
800
600
400
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Affald nettoindtægter (venstre)
Gns. takst per ton (højre)
Visse afgifter i alt (venstre)
600
550
500
450
400
350
300
250
200
DKK pr. ton
Note 1: Afgiftsdelen består her af CO
2
-afgift + Tillægsafgift.
Note 2: Taksten beregnes som de samlede indtægter, som anlægget modtager i betaling i form af
gebyrer/takster for forskellige typer af forbrændingsegnet affald (inkl. evt. biomasseaffald, men ekskl.
supplerende biomasse, som ikke er affald) divideret med den brændte mængde forbrændingsegnet affald.
Taksten er inkl. energi- og miljøafgifter, som affaldsproducenterne faktureres for.
Note 3: Affaldsforbrændingstaksterne er vægtede i forhold til priser og takster på de forskellige
affaldsfraktioner som forbrændingsanlæggene behandler
9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0010.png
Tabel 2 nedenfor viser de gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakster for
årene 2010-2016 og for typer af forbrændingsanlæg.
Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster for dedikerede og dedikerede +
multifyrede anlæg pr. ton, 2010-2016, løbende priser.
(DKK per ton)
2010
2011
473
2012
455
2013
446
2014
437
2015
420
2016
439
Gns. takst for dedikerede anlæg 481
Gns. takst for dedikerede og
multifyrede anlæg
474
463
432
433
428
414
435
Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster inkl. afgifter
for hvert enkelt anlæg. Der er en spredning i den gennemsnitlige
affaldsforbrændingstakst på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg,
fra 330 kr. pr. ton til 720 kr. pr. ton.
Figur 6: Affaldsforbrændingstakster i kr. pr. ton affald i 2016 inkl. afgifter for affaldsproducenten,
dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg. Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Affaldstakster inkl. afgifter
(DKK pr. ton)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg
El- og varmeproducerende
Varmeproducerende
Gns. takst
10
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0011.png
Figur 7 viser udviklingen i og opdelingen af de samlede omkostninger og
gennemsnitlige omkostninger i kr. pr. ton affald (ekskl. afgifter) i perioden fra
2010-2016 for de 22 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. De gennemsnitlige
omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg var ca. 766 kr. pr. ton i 2016.
Affaldsforbrændingsanlæggenes samlede omkostninger er fordelt på
driftsomkostninger, afskrivninger, finansielle omkostninger, el til egetforbrug samt
ekstraordinære omkostninger.
Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald, dedikerede forbrændingsanlæg, 2010-2016,
løbende priser.
3.000
3.000
2.500
2.500
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
0
-500
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
-500
Driftsomkostninger
Financielle omkostninger
Ekstraordinære omkostninger
Afskrivninger
El til egetforbrug
Omkostninger per ton
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter - ekstraordinære
omkostninger + udgifter til at forbrænde en andel biomasse (biomassen er dog medregnet i
affaldsmængden).
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under driftsomkostninger,
men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf. Det betyder ikke noget for det samlede billede.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskelligt opgjort, bl.a. afhængig af om
anlægget køber elektricitet fra elnettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der er usikkerhed om, om anlæggenes opgørelse af ”Ekstraordinære omkostninger” er sket efter
ensartede kriterier for alle anlæg.
Note 5: ARC har i deres regnskab for 2015 foretaget en ekstraordinær afskrivning, der ikke vedrører det
eksisterende anlæg. Denne afskrivning er ikke medregnet i de viste tal i denne rapport.
Omkostning pr. ton (DKK)
11
Omkostninger (DKK mio.)
2.000
2.000
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0012.png
Som det fremgår af nedenstående tabel 3 var de samlede forbrændte
affaldsmængder i 2016 ca. 6,9 % højere end i 2010.
Tabel 3: Omkostningsændringer, for dedikerede anlæg, 2010-2016, løbende priser.
2010
Omkostninger i alt (DKK mio.)
Omkostninger (DKK per ton)
Affaldsmængde (mio. ton)
2.501
853
2,9
2011
2.541
829
3,1
2012
2.352
788
3,0
2013
2.651
871
3,0
2014
2.808
877
3,2
2015
2.652
822
3,2
2016
2.384
766
3,1
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. Priserne er
ekskl. afgifter.
12
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0013.png
Figur 8 viser fordelingen af anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald.
Omkostningerne varierer på tværs af anlæggene fra 475 kr. pr. ton til 1.254 kr. pr.
ton. Forskellen skyldes bl.a. forskellige driftsstrategier, anlægsstørrelse og -
alder, faldende driftstimer på ældre ovnlinjer samt varierende forhold omkring
effektivitet, neddeling, mellemdeponering, omlastning af affaldet samt distribution
af hhv. varme og elektricitet.
Figur 8: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Den
røde streg angiver det vægtede gennemsnit. 2016-priser.
1.200
1.000
DKK pr. ton
800
600
400
200
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Ekstraordinære omkostninger
Anlæg
Afskrivninger
El eget forbrug
Gns. omkostning pr. ton
Note 1: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. Det anlæg, der ligger
højest, har haft en række ekstraordinære udgifter som følge af fusion med et andet anlæg.
Note 2: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter - ekstraordinære
omkostninger + udgifter til at forbrænde en andel biomasse (biomassen er dog ikke medregnet i
affaldsmængden).
Note 3: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under driftsomkostninger,
men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf. Det betyder ikke noget for det samlede billede.
Note 4: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskellig opgjort, bl.a. afhængig af om
anlægget køber elektricitet fra nettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 5: Der er usikkerhed om anlæggenes opgørelse af ”Ekstraordinære omkostninger” er sket efter
ensartede kriterier for alle anlæg.
13
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0014.png
4 Rammevilkår
Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af varme og for de fleste
anlægs vedkommende også el. De omkostninger, der ikke dækkes af indtægter
fra energiproduktion, opkræves som affaldsforbrændingstakst hos
affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at indtægterne fra varme udgjorde ca. 45 %;
mens indtægterne fra salg af el udgjorde ca. 15 % i 2016. De resterende ca. 39
% af anlæggenes indtægter stammede fra affald.
I 2016 udgjorde afgifterne (tillægsafgifter og CO
2
-afgiften) ca. 58 % af indtægten
for affaldsforbrænding. Tilsvarende udgjorde 30 % af varmeindtægten afgifter til
staten (affaldsvarmeafgiften). Siden 2013 har hovedparten af alle danske
forbrændingsanlæg
2
været omfattet af det europæiske CO
2
-kvotesystem (ETS),
som medfører yderligere omkostninger og indtægter (fx køb og salg af kvoter på
markedsvilkår) for både affaldsproducenter og affaldsvarmekunder.
Figur 9: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter, dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 2010-
2016.
2
20 danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af det fælles, europæiske kvotehandelssystem (ETS) :
https://ens.dk/ansvarsomraader/co2-kvoter/eus-co2-kvoteordning
14
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0015.png
Som det fremgår af nedenstående tabel 4 betalte de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg i 2016 i alt ca. 1,2 mia. kr. i afgifter (ekskl.
svovlafgifter) til staten.
Tabel 4: Afgifter i alt mio. kr. Kun dedikerede anlæg, 2010-2016, løbende priser.
(DKK mio.)
CO
2
afgift
NOx afgift
Tillægsafgift
Affaldsvarmeafgift
Afgifter i alt
2010
114
15
530
395
1.053
2011
115
16
536
416
1.083
2012
78
41
534
488
1.141
2013
134
66
513
622
1.335
2014
158
68
551
704
1.480
2015
152
69
590
434
1.245
2016
144
43
602
450
1.239
Note: Ud over tillægs-, CO
2-
, NOx- og affaldsvarmeafgiften udgør svovlafgiften 0,1 mio. kr.
15
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0016.png
Andelen af indtægter fra de forskellige indtægtskilder svinger fra år til år, jf. figur
10. Ser man på de enkelte anlæg, svingede indtægten fra affaldstakster inkl.
affaldsafgifter fra ca. 34 % til ca. 52 % af de totale indtægter inkl. afgifter i 2016.
Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen, som er afhængig af, om det
enkelte anlæg er berettiget til det såkaldte grundbeløb (garanteret mindstepris)
3
.
Den gennemsnitlige el-indtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med el-
produktion udgjorde 174 kr. pr. ton affald.
Figur 10: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter, dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 2016.
3
Anlæg, omfattet af grundbeløbet (pristillæg), er garanteret en mindstepris for afregning med el, der i nogle
tilfælde kan være højere end markedsprisen. Se også Energistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk/sites/ens.dk/files/supply/renewable-energy/wind-power/facts-about-wind-power/key-figures-
statistics/oversigt_over_stoette_til_elproduktion_juni_2015.pdf
16
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0017.png
Affaldsvarmeprisen inkl. afgifter varierede fra 41 til 75 kr. pr. GJ på tværs af
anlæggene med et vægtet gennemsnit på ca. 63 kr. pr. solgt GJ varme. I 2010
var tallet ca. 73 kr. pr. GJ (2010-priser). Variationerne mellem anlæggene i 2016
fremgår af figur 11.
Figur 11: Variation i affaldsvarmepris inkl. afgifter i 2016, dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
80
70
60
DKK pr. GJ
50
40
30
20
10
0
Anlæg
Varmepris inkl. afgifter
Gns. varmepris
Note: Den del af varmeproduktionen, som er baseret på affaldsforbrænding, er underlagt et prisloft
75 kr. pr. GJ (jf. Energitilsynet, ”Prislofter for 2016”, udmeldt 15. oktober 2015).
Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen
4
. Princippet er, at
prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger
5
, dog
sådan at prisen ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet
eller et loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som udmeldes af
Forsyningstilsynet. Prisloftsbekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2013, og det
beregnede og udmeldte prisloft var i 2016 på 75 kr. pr. GJ.
67
I forbindelse af etablering af røggaskondensering, kan der være indgået nye aftaler mellem affald og
varmesiden om fordelingen af omkostningerne herved.
5
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme.
6
Jf. Energitilsynet, ”Prislofter for 2016”, udmeldt 15. oktober 2015
7
Øvrige affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af prisloft i henhold til overgangsbestemmelserne. Fra 1.
januar 2013 er alle anlæg omfattet af det nye, samme prisloft.
4
17
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0018.png
Figur 12 nedenfor viser udviklingen i varmepriser i perioden fra 2010 til 2016 i
løbende priser.
Figur 12: Udvikling i affaldsvarmepris inkl. afgifter fra 2010-2016, dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, løbende priser.
90
Gennemsnitlig affaldsvarmepris
(DKK/GJ)
85
80
75
70
65
60
55
50
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
18
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0019.png
Som det fremgår af figur 13, så varierede affaldsforbrændingsanlæggenes
afregningspris på elektricitet fra 191 kr. til 672 kr. pr MWh. Variationerne i
elafregningsprisen kan bl.a. skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark,
forskellig indregning af grundbeløbet (garanti for mindste elpriser) samt
anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft
og/eller reservekraft i elmarkedet. Desuden har elproduktionsenheder, der er
tilsluttet efter 21. april 2004, ikke længere mulighed for at opnå grundbeløb jf. §
58 i elforsyningsloven.
Figur 13: Variation i elafregningspris i 2016, elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg.
Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
700
600
500
DKK pr. MWh
400
300
200
100
0
Vest
Øst
Gns. elpris
Note: Ikke alle anlæg opgør deres afregning på samme måde, idet visse anlæg ikke medtager
grundbeløbet. Et anlæg har konverteret en del af sin elproduktion til varmeproduktion. Det er der
korrigeret for i figuren.
19
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0020.png
5 Energi
Som det fremgår af figur 14 har forbrændingsanlæggene produceret ca. 20-25 %
af fjernvarmeforbruget i Danmark og leveret ca. 4-5 % af den danskproducerede
el i Danmark i perioden 2010-2016.
Figur 14: Forbrændingsanlæggenes produktion af varme og el, 2010-2016. %-tallet i parentes
angiver, hvor stor en andel forbrændingsanlæggenes produktion udgør af Danmarks samlede
fjernvarme og el-forbrug.
30
(24%)
(25%) (24%)
(23%)
1.800
1.600
Elproduktion solgt (GWh)
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
(5%)
(4%) (4%)
(4%)
(4%)
(4%)
(4%)
Varmeproduktion solgt (PJ)
25
20
15
10
5
0
2010
(20%)
(22%) (22%)
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
20
Note: Det samlede danske hhv. el- og varmeforbrug stammer fra Energistyrelsens årlige
energistatistik (link:
https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/maanedlig-og-aarlig-
energistatistik)
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0021.png
Figur 15 viser den samlede el- og varmeproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg
i perioden 2010 til 2016. Det bemærkes, at affaldsforbrændingsanlæggene fra
2011 har øget varmeproduktionen, især som følge af at
affaldsforbrændingsanlæggene har installeret røggaskondensering, som bidrager
til at øge den samlede energieffektivitet.
Figur 15: Den samlede el- og varmeproduktion fra 2010 – 2016, dedikerede forbrændingsanlæg.
30
25
Varmeproduktion solgt (PJ)
20
15
10
5
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Varmeproduktion
Elproduktion
1800
1500
1200
900
600
300
0
Elproduktion solgt (GWh)
21
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0022.png
Figur 16 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. Enkelte
mindre dedikerede forbrændingsanlæg, 5 af de 22, producerede alene varme,
mens de øvrige 17 anlæg producerede både el og varme. Nogle anlæg, der både
har kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer, har en relativt lav
samlet el-produktion, når det måles i forhold til anlæg, der udelukkede har
kraftvarmeovne. Forskellen på energieffektiviteten kan desuden findes i
anlæggets alder, konstruktionen af anlægget samt i brændværdien i det tilførte
brændbare affald.
Figur 16: Netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse, dedikerede
forbrændingsanlæg. Den røde firkant angiver gennemsnittet.
0,6
Elproduktion per ton affald og biomasse
(MWh)
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
0
2
4
6
8
10
12
Varmeproduktion per ton affald og biomasse (GJ)
Note 1: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret på x-aksen. I nogle anlægs
energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse.
Note 2: Forholdet mellem et anlægs producerende MWh el og GJ varme pr. ton affald er påvirket at
den driftsøkonomiske optimering, og afspejler ikke den tekniske energieffektivitet. Lave elpriser kan
derfor tendentielt betyde højere varmeproduktion.
22
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0023.png
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i
fjernvarmesystemet. Siden 2010 er andelen af bortkølet varme reduceret fra ca.
2,6 % til ca. 1,9 %, dog med en stigning fra 2015 til 2016, jf. figur 17.
Figur 17: Gennemsnitlig andel af varmeproduktionen som bortkøles, 2010-2016.
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Gennemsnitlig andel af varmeproduktion, som bortkøles (pct.)
23
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
6 Emissioner og restprodukter
Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU.
Når affald forbrændes, opstår der en aske- og slaggedel, som ikke kan
forbrændes og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør
typisk ca. 17 % af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af
uorganiske stoffer og mineraler samt metaller.
Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri,
havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. En stadig større andel af
metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes.
Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra
røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3 % af affaldet og sendes i dag til
deponering i Norge og Tyskland.
Endelig giver affaldsforbrænding anledning til en række luftemissioner, der typisk
måles kontinuerligt. Således måles SO
2
, HCl, TOC, CO, NO
X
og totalstøv
(partikler) kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved
stikprøver.
Figur 18a-21a viser emissioner pr. ton affald for de parametre, der skal måles
kontinuerligt ved forbrænding af affald – vist fra mindste til største emission for
hvert stof.
De stiplede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af
stoffet i røggassen var lig EU-grænseværdien (mg/Nm
3
)
8
.
Søjlerne viser
dedikerede anlægs faktiske udledning (g pr. ton affald). Forbrændingsanlæggene
er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er optimeret til at
overholde grænseværdierne.
Figur 18b-21b viser udviklingen i de samlede vægtede emissioner for 4
parametre (CO, Partikler, NOx og SO
2
) pr. ton affald i perioden 2010 til 2016.
Som det fremgår af figur 18a, så holdt udledningen af CO fra affaldsforbrænding
sig generelt under grænseværdien i 2016. I periode 2011 til 2015 lå udledningen
forholdsvis stabilt, jf. figur 18b.
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm
3
). Da røggasmængden pr. ton affald varierer
fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på baggrund af
EU-grænseværdierne. For NO
X
er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for
ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er
angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne
grænseværdi.
8
24
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0025.png
Figur 18a: Udledning af CO, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald), dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, 2016.
600
500
g pr.ton affald
400
300
200
100
0
Anlæg
CO
Grænseværdi pr. anlæg
25
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0026.png
Figur 18b: Udvikling i udledning af CO (g pr. ton affald), dedikerede affaldsforbrændingsanlæg,
2010-2016.
80
70
60
g pr. ton affald
50
40
30
20
10
0
2010
2011
2012
2013
Årstal
2014
2015
2016
Note: Stigning i udledning af CO fra 2015 til 2016 skyldes især driftsmæssige udfordringer for et
større anlæg i 2016.
26
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0027.png
Udledningen af partikler fra affaldsforbrænding var under grænseværdien i 2016.
I perioden 2010 til 2013 blev udledningen af partikler pr. ton halveret, og den har
fra 2013 til 2016 stabiliseret sig jf. figur 19b, bl.a. som følge af installering af
røggaskondensering.
Figur 19a: Udledning af partikler, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald), dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, 2016.
120
g pr. ton affald
100
80
60
40
20
0
Anlæg
Partikler pr. ton
Grænseværdi partikler
Figur 19b: Udvikling i udledning af partikler (g pr. ton affald), dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, 2010-2016.
8
7
6
g pr. ton affald
5
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
2013
Årstal
2014
2015
2016
27
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0028.png
Generelt var udledningen af NO
x
fra affaldsforbrænding under grænseværdien,
for henholdsvis store og små ovnlinjer. I perioden 2010 til 2013 blev udledningen
af NO
x
pr. ton affald reduceret med ca. 20 %, og den har fra 2013 til 2016
stabiliseret sig på samme niveau (se figur 20b).
Der er forskellige NO
x
grænseværdier afhængig af ovnkapaciteten på det enkelte
affaldsforbrændingsanlæg, grænsen går ved 6 tons affald pr. time.
Figur 20a: Udledning af NOx, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald), dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, 2016.
5000
4000
g pr. ton affald
3000
2000
1000
0
Anlæg
NOx gram pr. ton, lille
Grænseværdi NOx, stor
NOx gram pr. ton, stor
Grænseværdi NOx, lille
28
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0029.png
Figur 20b: Udvikling i udledning af NO
x
(g pr. ton affald), dedikerede affaldsforbrændingsanlæg,
2010-2016.
1.200
1.000
g pr. ton affald
800
600
400
200
0
2010
2011
2012
2013
Årstal
2014
2015
2016
29
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0030.png
Generelt var udledningen af SO
2
fra affaldsforbrænding under grænseværdien i
2016. I perioden 2010 til 2016 er udledningen af SO
2
pr ton affald steget med ca.
11 %, se figur 21b.
Figur 21a: Udledning af SO
2
, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald), dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, 2016.
600
500
400
g pr. ton
300
200
100
0
Anlæg
SO2
Grænseværdi pr. anlæg
30
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0031.png
Figur 21b: Udvikling i udledning af SO
2
(g pr. ton affald), dedikerede affaldsforbrændingsanlæg,
2010-2016.
80
70
60
g pr. ton affald
50
40
30
20
10
0
2010
2011
2012
2013
Årstal
2014
2015
2016
31
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0032.png
Flere af de 22 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkårene
for døgnmiddelværdier i deres miljøgodkendelse. Der er en generel tendens til, at
færre forbrændingsanlæg har nogen eller kun meget få overskridelser (1-2). Der
var fortsat enkelte – især anlæg med gamle ovnlinjer fra før 2000 – som havde
mange overskridelser, og især koncentreret om overskridelser af CO. Flere af
disse ovnlinjer er under udfasning, hvorfor det forventes, at antallet af
overskridelser fortsat vil falde. I 2010 var antallet af overskridelser samlet set
634, mens det i 2016 var 200 for dedikerede forbrændingsanlæg.
I 2016 var der 13 anlæg med og 9 anlæg uden enkeltoverskridelser.
Figur 22: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, dedikerede forbrændingsanlæg, 2016.
90
80
70
Antal overskridelser
60
50
40
30
20
10
0
Anlæg
Andre luftemissioner
CO
32
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
2076005_0033.png
Figur 23 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i
øvrigt har haft i 2016.
Der var især vilkårsoverskridelser for luftemissioner, TOC glødetab i slagge og
spildevandsudledninger.
Figur 23: Vilkårsoverskridelser, dedikerede forbrændingsanlæg, 2016.
S
Emissioner
QA af målende systemer
indhold af TOC glødetab i slagge
spildevand tilkloak
spildevand til recipient
støj
støv
uheld ydre miljø
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Andel af anlæg
33
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 66: Orientering om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
7 Om BEATE
I BEATE indsamles de data, som fremgår af affaldsbekendtgørelsen. De
indsamlede data gennemgår en kvalitetssikring, men det kan ikke udelukkes, at
der er enkelte dataset, der ikke er opgjort på samme grundlag. Det giver en
usikkerhed i anvendelsen af data. BEATE er en resultatbenchmarking, der
beskriver de enkelte anlægs udvikling og branchen som helhed i det enkelte år
og over flere år. BEATE forklarer ikke årsagerne til præstationerne for de enkelte
anlæg og branchen. Ønsker man at undersøge og forklare de mere specifikke
grunde til en given udvikling, kan man supplere med andre typer benchmarking,
herunder matematiske modeller (DEA/SFA) eller procesbenchmarking, hvor man
analyserer og sammenligner arbejdsprocesser. Ønsker man herudover at
forklare, hvordan anlæggenes forskellige rammevilkår eller ændring af generelle
rammebetingelser påvirker de enkelte anlæg, vil dette forudsætte yderligere
analyser.
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er,
at anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle
emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er
blevet bedt om at indrapportere:
•
•
Dedikerede forbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede
energi stammer fra affald.
Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 tons affald om året.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen. Incentive
har udarbejdet redskabet i samarbejde med brancheforeningerne og indsamlet,
kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de
anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med
kvalitetssikringen af data.
34