Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 64
Offentligt
2075519_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
København, 12/9 2019
Grøn grundlov: Tiden er inde til at nedsætte en grundlovskommission
Partierne i Folketinget forhandler for øjeblikket vilkårene for en grøn omstilling, der får konsekvenser mange
år fremover. Indførelse af miljøbestemmelser i grundloven er en vigtig del af denne omstilling, fordi de er
med til at definere rammerne for miljø- og klimalovgivningen. Tiden er inde til at tage spørgsmålet op igen
og nedsætte en grundlovskommission. Storbritannien, Danmark, Irland og Slovenien er de eneste EU-
medlemslande, hvis forfatninger ikke indeholder miljøbestemmelser.
Således har langt de fleste lande i verden, herunder næsten alle dem, vi sammenligner os med, grønne
forfatninger: En canadisk doktorafhandling fra 2010 [1], der analyserer forfatningerne
i FN’s 9
medlemslande, når frem til, at 140 af dem indeholder bestemmelser om miljøbeskyttelse, 86 anerkender
retten til et sundt miljø og 97 refererer til en regeringspligt til at forhindre miljøskader.
”E grø forfat i g er et aro eter for, hvorda det står til ed iljø evidsthede i et la d”,
udtaler
Hans Pedersen fra NOAH.
”Ikke
blot indeholder den et incitament til generelt at styrke miljø- og
klimalovgivningen, men den gør det også lettere at koordinere bestræbelserne på at forbedre miljøet ved at
vise, hvilke ret i g, a skal gå, og hvilke pri ipper, der skal følges”.
”I si tid var de orgerlige partier od e gru dlovsrefor , e u lader det til, at i dstilli ge har æ dret
sig”,
udtaler Palle Bendsen fra NOAH.
”I etragt i g af, at
en grundlovsændring kan tage lang tid, er det en
god ide at nedsætte en grundlovskommission nu, hvor muligheden er til stede”.
Fem typer bestemmelser anses normalt for relevante for grønne forfatninger: En individuel ret til et sundt
miljø, proceduremæssige miljørettigheder (f.eks. ret til forudgående viden om handlinger med betydelige
miljømæssige konsekvenser, ret til at deltage i beslutningsprocesser og ret til rekurs for et administrativt
organ eller en domstol), regeringspligt til at beskytte miljøet, et individuelt miljøansvar samt forskellige
andre bestemmelser. I forfatningsmæssig henseende er beskyttelse af klimaet en del af miljøbeskyttelsen
[2].
”Ma ka argu e tere for, at de ret, der er vigtigst at
grundlovsfæste, er retten til bæredygtig udvikling,
so ige forudsætter e
e eskeret til atur og iljø af e este t kvalitet”,
udtaler Niels Henrik Hooge
Side
1
af
2
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 64: Henvendelse af 12/9-19 fra NOAH Friends of the Earth Denmark om grøn omstilling
2075519_0002.png
fra NOAH.
”Men
uanset hvilke miljøbestemmelser, der i givet fald bliver valgt, bliver der tale om et historisk
fremskridt på området for miljøbevidsthed og miljø-
og kli a eskyttelse”.
Noter:
[1] David Richard Boyd: The Environmental Rights Revolution: Constitutions, Human Rights, and the
Environment, Vancouver: The University of British Columbia, 2010:
https://circle.ubc.ca/handle/2429/23334
[2] Niels Henrik Hooge: En grøn grundlov er nødvendig for den grønne omstilling, Information 7/9 2019:
http://kortlink.dk/information/22p65
For en mere indgående, men kort beskrivelse af et grønt grundlovsprojekt, se:
https://www.researchgate.net/publication/334057658_Kort_indledende_beskrivelse_af_et_gront_grundlo
vsprojekt
Arbejdspapiret var i sin tid et
oplæg til idee o at da e e ’alter ativ’ grø gru dlovsko
issio , der
skulle bidrage til, at der blev nedsat en egentlig grundlovskommission, men imidlertid blev skrinlagt.
For nærmere oplysninger, kontakt:
NOAH Friends of the Earth Denmark (www.noah.dk): Niels Henrik Hooge, tlf.: 21 83 79 94, e-mail:
nielshenrikhooge(at)yahoo.dk,
Palle Bendsen, tlf.: 30 13 76 95, e-mail:
pnb(at)ydun.net
og Hans Pedersen,
tlf.: 51 92 24 14, e-mail:
agent.green(at)stofanet.dk
Side
2
af
2