Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 57
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. september 2019
J nr.
2019 - 1513
Energinet har sendt udkast til elforsyningssikkerhedsredegørelse 2019 i
høring
Jeg skal som klima-, energi- og forsyningsminister senest i januar 2020 fastsætte
og udmelde niveauet for elforsyningssikkerhed. Niveauet vil blive fastsat med ud-
gangspunkt i Energinets anbefaling, som de vil afgive i deres årlige redegørelse om
elforsyningssikkerheden. Jeg vil derfor gøre udvalget opmærksom på, at Energinet
har sendt deres udkast til elforsyningssikkerhedsredegørelse i høring den 30. au-
gust 2019. Redegørelsen kan hentes på Energinets hjemmeside:
https://energinet.dk/El/Nettilslutning-og-drift/Horinger/Horinger.
Det fremgår af Energinets redegørelse, at elforsyningssikkerheden i Danmark i
2018 var på ca. 22 afbrudsminutter. Energinet anbefaler med baggrund i ønsket om
en høj, men samfundsøkonomisk forsvarlig elforsyningssikkerhed et planlæg-
ningsmål på 35 afbrudsminutter i 2030 fordelt med 28 min. på eldistributionsnettet
og 7 min. på transmissionsnettet. Det bør for det anbefalede antal afbrudsminutter
for distributionsnettet bemærkes, at dette alene bygger på en indmelding fra nets-
elskaberne selv. Der er desuden krav om, at netselskaberne skal indmelde alterna-
tive forløb, hvor der sættes beløb på netvirksomhedernes investeringsomkostnin-
ger. Netvirksomhederne har dog meddelt, at de ikke kan levere disse alternativer til
elforsyningssikkersikkerhedsredegørelsen 2019. Det har på den baggrund ikke
været muligt at verificere netselskabernes indmeldte antal afbrudsminutter. Jeg vil
tage dette med i min betragtning, når jeg fastlægger det endelige antal afbrudsmi-
nutter (senest januar 2020).
Energinet skal efter høringen og senest den 1. november 2019 oversende den
endelige redegørelse til mig. Udvalget vil få oversendt den endelige redegørelse,
når jeg har modtaget den. Inden jeg fastsætter niveau for elforsyningssikkerhed
(senest januar 2020), vil jeg tilbyde udvalget en teknisk gennemgang af redegørel-
sen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen