Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt
2073043_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 5. september vedr. Viking Link
Kontor
Energikontor II
Dato
5. september 2019
J nr.
2019-2805
/ KOEP
Samrådsspørgsmål A og B
I Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har
Søren Egge Rasmussen stillet ministeren følgende to
samrådsspørgsmål A og B:
Samrådsspørgsmål A:
”Vil ministeren pålægge Energinet og/eller Energistyrelsen
at gennemføre en ny samfundsøkonomisk analyse baseret
på Entso-e’s
nyeste tal og forudsætninger, og
hvor der
også indgår den forventede anvendelse af VE-strøm til
varme og elbiler, hvor ligeledes potentialet for brug af VE-
strøm til elektrolyse indgår, samt under hensyn til det
voksende elforbrug for de datacentre, som kan forventes
etableret i Danmark?”
Samrådsspørgsmål B:
”Vil
ministeren forklare, hvilken eller hvilke myndigheder der
har ansvaret for at vurdere, om brug af 11 mia. kr. af
skatteborgernes og virksomhedernes penge er bedst brugt
på nye transmissionsledninger eller på øget integrering af
elektricitet i samfundet, f.eks. varmepumper m.m., og
mener ministeren ikke, at vi har et problem ved, at et
statsligt selskab som Energinet selv kan opkræve penge fra
borgerne og virksomheder, hvor de ikke anvendes ud fra,
hvad der er samfundsøkonomisk bedst, men alene kan
bruges til transmissionsprojekter, fordi det er det eneste,
Energinet må bruge penge på, og at vi dermed har en
”systemfejl” i brugen af borgernes og virksomhedernes
midler i udbygningen af det danske energisystem?”
Side 1/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0002.png
Ministerens svartale:
[Fortsat tillid til business casen]
Der spørges konkret i spørgsmål A, om jeg vil
pålægge Energinet eller Energistyrelsen at
genberegne business casen? Som begrundelse
angives Entso-e’s
seneste tiårsplan for udvikling af
eltransmissionsnettet fra november 2018 samt
aktuelle forudsætninger i forhold til forventninger til
anvendelse af VE-strøm til varme, elbiler og
datacentre.
Og her kan jeg starte med at svare så direkte på
spørgsmålet, som jeg kan.
Nej, det har jeg ikke tænkt mig. Jeg har ikke tænkt
mig at pålægge hverken Energinet eller
Energistyrelsen at genberegne Viking Link-
projektet. Og det er der tre gode grunde til.
For det første er Viking Link-projektet til gavn for
klimaet. Beregningerne viser, at Viking Link på sigt
vil føre til en faldende CO2-udledning. Fra 2030 og
frem vil det altså være decideret direkte positivt målt
på CO2.
For det andet
–
endnu vigtigere
–
så understøtter
Viking Link-projektet den grønne omstilling, vi står
midt i, der går ud på, at vi skal indpasse mere
energi fra vind og sol i energisystemerne. Hvis vi
skal lykkes med omstilling til 100 pct. vedvarende
energi og elektrificering af varme- og
transportområdet, så er det jo helt nødvendigt, at
Side 2/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0003.png
der er kraftige forbindelser til at transportere
strømmen både internt i Danmark og til og fra vores
nabolande.
Og for det tredje finder jeg overhovedet ikke
anledning til at betvivle de grundige undersøgelser,
analyser og genberegninger af Energinets business
case, der lå til grund for den godkendelse, som min
forgænger gav til projektet i 2017.
Business casen for Viking Link-projektet blev
genberegnet af Energistyrelsen med inddragelse af
beregninger af Ea Energianalyse. Alle
beregningerne - med anvendelse af tre forskellige
beregningsmodeller og forskellige
analyseforudsætninger - kom frem til, at der var tale
om en robust business case.
Beregningerne viste, at investeringen i Viking Link-
projektet ikke bare forventes at tjene sig selv hjem,
men også vil generere et samfundsøkonomisk
overskud på mellem 2,9 og 4,7 milliarder kroner.
Altså et overskud på lige under 3 milliarder mindst
og lige under 5 milliarder i bedste fald i den her
beregning.
Og så kan man spørge
–
som Søren Egge
Rasmussen gør helt legitimt
–
om de tal også er
valide i dag og i fremtiden med den hast, som
energisektoren ændrer sig med
–
både på forbrugs-
og produktionssiden?
Side 3/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0004.png
Og det korte svar er
–
at, der i hvert fald er to
forhold, som faktisk tyder på, at vi nok ligefrem står
overfor, at økonomien i projektet vil blive bedre.
[Konservativ business case]
De forudsætninger, der anvendes i business casen,
er i sagens natur relativt konservative, og der
henviser jeg ikke til et bestemt parti, men vi mener
forsigtige. Selvom de også indeholder skøn, så går
de ikke meget længere end det, der på det givne
tidspunkt er politisk besluttet.
Og på det punkt skal vi glæde os over, at
virkeligheden langt har overgået det, man turde
regne på i 2015 og 2017. Udbygningen med VE er
og vil gå langt hurtigere, end man forudsatte i 2015.
Som eksempel på den konservative/ forsigtige
tilgang kan jeg nævne, at man slet ikke værdisatte
Viking Links betydning for forsyningssikkerheden i
business casen tilbage i 2015. Den hastige
udbygning med vedvarende energi i takt med
udfasning af fossile energikilder betyder, at Viking
Links betydning for forsyningssikkerheden er blevet
væsentligt forøget.
For at sikre størst mulig robusthed i sådan en stor
investering regnede man derfor også følsomheder
på en lang række mulige udsving i de centrale
forudsætninger. Blandt centrale forudsætninger kan
jeg bl.a. nævne overførselskapacitet mellem
England og det europæiske fastland (det vil sige
mængden af elforbindelser), den britiske
Side 4/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0005.png
mindstepris på CO2, brændselspriser samt
forventninger til elforbrug og vind- og soludbygning.
[VE-udbygning anslås at øge værdien af Viking
Link]
Jeg kan fremhæve, at følsomhedsberegningerne af
eksempelvis en øget stigning i vindkraftskapacitet
mellem 2020 og 2030 med 50 procent anslås at
øge værdien af Viking Link og Vestkystforbindelsen
med ca. 3,5 milliarder kroner. Øget soludbygning
har også en positiv effekt på værdien.
Det vil sige, hvis vi øger VE-udbygningen med 50
pct. frem mod 2030 så vil værdien blive forøget med
3, 5 mia. Det er ikke urealistisk med de mål, som
regeringen har.
Alene den betragtelige vindudbygning, der følger af
energiaftalen fra juni 2018, forventes altså at øge
værdien af Viking Link-projektet.
[Flere el-forbindelser kan reducere værdien af
Viking Link]
Så er der selvfølgelig også udsving i centrale
forudsætninger, der kan trække i den anden retning.
Det gælder f.eks., hvis der etableres flere
udlandsforbindelser mellem England og det
europæiske fastland.
Det er netop antallet af forbindelser fra England til
det europæiske fastland og udeladelse af den
britiske mindstepris på CO2-udledning, som er en
medvirkende årsag til den reducerede
handelsgevinst, der fremgår af Entso-e’s
seneste
tiårsplan. Entso-e indregner ikke mindsteprisen på
Side 5/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0006.png
CO2 og antager, at der kommer flere forbindelser
end det, der er forudsat og regnet følsomhed på i
business casen for Viking Link.
Det kan ikke udelukkes, at der gennemføres flere
forbindelser end forudsat, men der er foreløbigt ikke
indgået investeringsbeslutning om nye forbindelser
udover det, der var forudsat i business casen. Det
betyder selvfølgelig ikke, at det ikke kan ske, men
det er der ikke planer om p.t.
Og skulle det ske, så har Energinet også regnet
følsomheder på både en forbindelse fra England til
Frankrig og en fra England til Norge. Hvis disse eller
lignende forbindelser bliver gennemført, anslås de
hver især at reducere værdien af Viking Link med
mellem 3-400 millioner kroner. Det er
størrelsesordener, som jo ikke vælter projektets
økonomiske rentabilitet.
[Viking Link er blevet 2,2 mia. kr. billigere]
Jeg kan i øvrigt oplyse, at investeringen i alene
Viking Link lige er blevet 2,2 mia. kr. billigere end
budgetteret med i 2015, som konsekvens af meget
lavere kontraktpriser på kabler og konvertere. En
besparelse på over 2,2 mia. kr. vil jo med garanti
også øge den samfundsøkonomiske gevinst af det
samlede projekt.
[Beslutningskompetence]
I spørgsmål B bliver jeg spurgt til, hvem der har
beslutningskompetencen til at vurdere og prioritere
brug af 11 milliarder kroner, og om det ikke er et
Side 6/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0007.png
problem, at Energinet selv kan opkræve penge hos
elforbrugerne?
Det er den siddende minister, der har ansvaret for
at godkende Energinets store investeringer.
Vurdering og prioritering sker i samarbejde med
Energistyrelsen og Energinet. Det er
Forsyningstilsynets opgave at føre tilsyn med
anvendelsen af de opkrævede midler.
Energinet har til opgave at sikre en effektiv drift og
udbygning af den overordnede infrastruktur på el-
og gasområdet. Alle Energinets investeringer over
100 millioner kroner bliver godkendt af klima-,
energi- og forsyningsministeren. Sådanne
investeringer godkendes efter § 4 i lov om
Energinet på baggrund af grundige undersøgelser
–
og for større projekters vedkommende
–
også af
analyser og genberegninger af business cases
foretaget af Energistyrelsen.
Lad mig slå fast, at de midler, som Energinet
ansøger om godkendelse til at investere, ikke er
midler vi kunne vælge at investere i andre formål
såsom f.eks. varmepumper. De midler, Energinet
kan investere, kan alene gå til formål, som må
finansieres over tarifferne jf. lovgivningen.
Når vi taler konkret om Viking Link-projektet, så er
der altså ikke tale om, at regeringen har stået med
en pose penge på 11 milliarder kroner, som vi frit
kunne investere. Der er tale om penge, som bliver
skabt i projektet i form af bl.a. flaskehalsindtægter.
Det overskud, der tjenes på køb og salg af el via
Side 7/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0008.png
forbindelsen, kan omsættes i sænkede tariffer for
elforbrugerne.
[Åbenhed om Energinets investeringer]
I forhold til spørgsmålet om åbenhed går jeg ind for
størst mulig åbenhed om Energinets investeringer.
Jeg vil derfor også gerne kvittere for, at min
forgænger på ansvarlig vis, synes jeg, sørgede for
at inddrage Folketingets partier forud for
godkendelsen af investeringen i Viking Link-
projektet. Mit parti tilsluttede sig projektet forud for
godkendelsen, og den beslutning står jeg
selvfølgelig ved i dag.
Jeg kan desuden oplyse, at der er et lovforslag på
vej med en ny godkendelsesproces for Energinets
planlægning og investeringer. Det har til formål at
lovfæste gennemsigtighed i Energinets
investeringer og klare processer for en tidlig politisk
inddragelse. Det forventes udmøntet i lovgivningen i
2020.
[Afrunding]
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at denne
regering markant har hævet ambitionerne for den
grønne omstilling. Dermed ikke sagt, at vi er
ukritiske i vores valg af midler, men vi når ikke i mål,
hvis vi skal debattere om to år gamle beslutninger,
der er til gavn for klimaet, og som understøtter den
grønne omstilling, skal omgøres.
Det eksisterende elnet i Vestjylland er allerede i dag
så belastet, at Energinet i perioder må beordre
vindmøller slukket. Hvis Danmark skal lykkes med
Side 8/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Talepapir fra åbent samråd den 5/9-19 om Viking Link (samrådsspm. A og B)
2073043_0009.png
100 pct. vedvarende energi, skal strømmen kunne
transporteres derhen, hvor der er brug for den,
ligesom vi skal kunne hente strøm, når vi på
overskyede og vindstille dage ikke selv producerer
den.
Vi står ikke overfor et valg mellem på den ene side
investering i udlandsforbindelser og
højspændingsledninger eller på den anden side
varmepumper og elektrificering, som der måske
nogle gange er en tendens til at fremstille det. Nej,
tværtimod udbygning og forstærkning af vores elnet
er en forudsætning for, at vi kan elektrificere varme-
og transportsektoren.
Jeg ser Viking Link-projektet som en stor mulighed
for Danmark, som vi ikke må forpasse.
Tak for ordet.
Side 9/9