KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 52
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

5. september 2019

Rådsmøde (energi) den 24. september 2019

Dagsorden

Meddelelse om udkast til nationale energi- og klimaplaner

Udveksling af synspunkter

Side

Vejen frem for energisektoren efter 2030

Udveksling af synspunkter

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

1. Meddelelse om udkast til nationale energi-

og klimaplaner, ”Fælles

gennemførelse af energiunionen og klimaindsatsen

–

etablering af

grundlaget for en vellykket omstilling til ren energi”

KOM(2019) 285

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Det finske formandskab har lagt op til, at der på energirådsmødet den 24. septem-

ber 2019 skal være en drøftelse af Kommissionens meddelelse om medlemssta-

terne udkast til nationale energi- og klimaplaner

(”Fælles gennemførelse af energi-

unionen og klimaindsatsen

–

etablering af grundlaget for en vellykket omstilling til

ren energi”). Meddelelsen indeholder en samlet vurdering af udkastene til nationale

energi- og klimaplaner, herunder de fælles energi- og klimamålsætninger. Kommis-

sionen har samtidig i et anneks til meddelelsen udarbejdet anbefalinger til hver

enkelt medlemsstat til de udkast, som de foreløbigt har udarbejdet. Anbefalingerne

indeholder konkrete opfordringer til, hvad medlemsstaterne bør fokusere på i deres

videre arbejde med planerne. Den politiske drøftelse på rådsmødet forudses at

skulle give politisk vejledning til dette arbejde med henblik på, at de endelige planer

skal indsendes til Kommissionen ved udgangen af året.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen finder, at

en monitorerings- og planlægningsproces omkring de nationale energi- og klima-

planer er vigtig, da den er med til at bidrage til implementeringen af et indre marked

for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og

målsætninger.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd besluttede i

2014 at etablere en ”modstandsdygtig Energiuni-

on med en fremadskuende klimapolitik” som

én af de fem strategiske hovedpriorite-

ter for den nuværende Kommission.

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)

Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)

reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2

og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover

indeholder strategien etableringen af et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forvaltningssystemet for Energiunionen trådte i kraft den 24. december 2018. For-

valtningssystemet har til formål at etablere en monitorerings- og planlægningsme-

Side 2/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

kanisme for energiunionen, der kan bidrage til opfyldelse af

EU’s overordnede

energi- og klimamål og målsætninger i Energiunionen.

I medfør af forordningen skal medlemsstaterne udarbejde nationale energi- og kli-

maplaner. Medlemsstaterne skulle indsende de første udkast til planer til Kommis-

sionen senest 31. december 2018. Forordningen forudser en proces herfor, hvor

Kommissionen herefter skal give anbefalinger til medlemsstaternes udkast, før de

endelige planer skal udarbejdes og indsendes til Kommissionen senest den 31.

december 2019. Medlemsstaterne skal i 2023 og 2024 desuden sende hhv. et ud-

kast til og en endelig ajourføring af deres nationale energi- og klimaplan.

Et centralt formål med forvaltningssystemet er, at Kommission løbende skal kunne

gøre status over, hvor langt EU er i forhold til at nå de fælles 2030-mål:

Mindst 40 pct. reduktion af drivhusgasudledninger

32 pct. vedvarende energi

32,5 pct. energieffektivisering

15 pct. interkonnektivitet.

Da flere af EU’s 2030-mål

er fælles mål, der ikke er byrdefordelt på nationalt ni-

veau, fremgår det endvidere af forvaltningssystemet, at hvert land skal melde bi-

drag ind, der er tilstrækkelig til, at EU i fællesskab opnår målene for 2030. Disse

bidrag skal indgå i de nationale energi- og klimaplaner. Hvis de indmeldte bidrag

ikke samlet set er nok til at nå de fælles mål, får Kommissionen ifølge forordningen

nogle muligheder for at følge op herpå, bl.a. ved at opfordre medlemsstaterne til at

øge sine bidrag.

Kommissionen har den 18. juni 2019 offentliggjort en meddelelse om medlemssta-

ternes udkast til nationale energi og klimaplaner, ”fælles gennemførelse af energi-

unionen og klimaindsatsen

–

etablering af grundlaget for en vellykket omstilling til

ren energi”, KOM(2019) 285.

Kommissionen har desuden i et anneks til meddelelsen udarbejdet anbefalinger til

hvert enkelt lands udkast til nationale energi- og klimaplan med henblik på at vejle-

de landene i arbejdet med at færdiggøre de endelige nationale energi- og klimapla-

ner.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse giver overordnet en beskrivelse og en samlet vurde-

ring af medlemsstaternes udkast til nationale energi- og klimaplaner med fokus på,

hvordan EU samlet set står i forhold til at indfri EU’s fælles 2030-mål

og de fem

dimensioner under energiunionen.

Kommissionens vurdering i forhold til 2030-målene er:

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19



At medlemsstaterne samlet set står til at nå EU-målet om reduktion af drivhus-

gasudledninger. Kommissionen fremhæver, at dette især skyldes realiseringen

af Energiunionen.

At EU med de nuværende udkast samlet set ikke står til at nå målet for vedva-

rende energi. Næsten alle medlemsstater har leveret bidrag til EU’s mål om

vedvarende energi, hvoraf en tredjedel har indsendt ambitiøse bidrag. Danmark

nævnes bl.a. som et af de særligt ambitiøse lande.

At EU med de nuværende udkast samlet set ikke står til at nå målet for energi-

effektivitet, hvorfor Kommissionen opfordrer medlemslandene i de endelige

planer at gøre dette til et fokusområde.

At EU i forhold til interkonnektivitet stadig er præget af visse flaskehalse, der

skal tackles. Derfor fremhæver Kommissionen også dette som et område, hvor

der er behov for større ambitioner.

Overordnet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at indsende mere detalje-

rede beskrivelser af sine strategier for at nå de fælles mål. Herudover fremhæves

behovet for investering og finansiering som et særligt vigtigt område, som landene

bør adressere.

Færdiggørelsen af planerne er en iterativ proces, som sker i samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen fremhæver syv prioriteter, som

landene bør overveje i tillæg til de landespecifikke anbefalinger. De væsentligste

prioriteter er at få indfriet 2030-målene, mobilisere investeringer og finansiering,

integrere en social dimension samt inkorporere en langsigtet strategi mod 2050.

Det fremgår desuden af meddelelsen, at Kommissionen frem mod udgangen af

2019 vil indgå i et tæt samarbejde med medlemsstaterne og civilsamfundet om at

få udarbejdet de endelige energi- og klimaplaner. I den forbindelse opfordrer Kom-

missionen Rådet til at indlede en debat om de vigtigste prioriteter i meddelelsen og

i Kommissionens henstillinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen finder, at

en monitorerings- og planlægningsproces omkring de nationale energi- og klima-

planer er vigtig, da den er med til at bidrage til implementeringen af et indre marked

for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og

målsætninger. De nationale energi- og klimaplaner er et vigtigt instrument i den

forbindelse til at sikre, at de fælles målsætninger for klima og energi i EU nås.

Regeringen støtter, at Kommissionen løbende vurderer status ift. de fælles mål i en

iterativ proces, hvor medlemsstaterne løbende opdaterer og udbygger deres planer

på baggrund af nye initiativer.

Regeringen hilser Kommissionens anbefalinger til medlemsstaternes udkast til

nationale energi- og klimaplaner velkommen og har til hensigt at tage nærmere

stilling til anbefalingerne til det danske udkast til plan frem mod aflevering af den

endelige plan ved udgangen af året.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er over-

sendt grund- og nærhedsnotat til Folketinget den 18. juli 2019.

Side 5/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

2. Vejen frem for energisektoren efter 2030

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det finske formandskab har til energiministermødet den 24. september 2019 lagt

op til en drøftelse af vejen frem for energisektoren efter 2030.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om det nærmere indhold af drøftelsen. Det er

forventningen, at drøftelsen bl.a. vil tage udgangspunkt i Kommissionens medde-

lelse om en ren planet for alle

–

en europæisk strategisk og langsigtet vision for en

fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen er generelt positiv over for drøftelser af den videre vej frem for energi-

sektoren efter 2030, herunder bl.a. hvordan fremtidens klimaneutrale energisyste-

mer i EU kan indrettes.

2. Baggrund

Den centrale ramme om EU’s klima-

og energipolitik er de overordnede politiske

målsætninger for perioden fra 2020 til 2030, der blev vedtaget af Det Europæiske

Råd i oktober 2014. Det omfattede som udgangspunkt et mål om 40 pct. reduktion

af drivhusgasudledninger, 27 pct. vedvarende energi og 27 pct. energieffektivise-

ring.

I forbindelse med Kommissionens

lovgivningspakke ”Ren Energi for alle Europæe-

re”, der blev fremsat i 2016, er målene for vedvarende energi og energieffektivise-

ring opjusteret til hhv. 32 pct. og 32,5 pct. i 2030. Der er i den forbindelse også

vedtaget revisioner af det centrale regelsæt, som skal bidrage til, at man i fælles-

skab når 2030-målene.

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et ud-

spil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurrencedygtig

og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773. I meddelelsen belyses, hvordan EU på

lang sigt kan gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå et mål

om netto-nuludledning i 2050. Omstilling af energisektoren spiller en central rolle i

den forbindelse. Meddelelsen beskriver syv

strategiske byggesten for EU’s vej til en

klimaneutral økonomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale byg-

ninger

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud at

dekarbonisere Europas energiforsyning

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig kataly-

sator for reduktion af drivhusgasemissionerne

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblinger

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn

7. Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og -lagring.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke oplysninger om det forventede indhold af den drøftelse,

som det finske formandskab ønsker at have om energisektoren efter 2030 i lyset af

et langsigtet mål om netto-nul udledninger/klimaneutralitet i 2050.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter stærkt drøftelsen af den videre vej frem for energisektoren efter

2030, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at regeringen støtter, at EU skal have et mål

Side 7/8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 24/9-19

om klimaneutralitet senest i 2050. Det aktualiserer overvejelser om den politiske

ramme for perioden fra 2030 og frem mod 2050.

Regeringen finder, at en drøftelse heraf med fordel kan tage udgangspunkt i, hvor-

dan fremtidens klimaneutrale energisystemer i EU kan indrettes, bl.a. i forhold til at

skubbe på udbygningen af vedvarende energi i EU - og i forlængelse heraf, hvilke

EU-rammer der vil være behov for til at understøtte en udvikling i den retning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8