Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 51
Offentligt
2072649_0001.png
Kontor/afdeling
Center Energieffektivitet
Status for energiselskabernes
energispareindsats 2018
Dato
9. juli 2019
J.nr. 2019
91148
AVH/AKHO
Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse til at realisere
energibesparelser i slutforbruget. Rammerne og principperne for
energibesparelserne har været fastsat i frivillige aftaler med net- og
distributionsselskaberne. Den seneste aftale om Energiselskabernes
Energispareindsats er indgået d. 16. december 2016 og dækker perioden 2016
2020. Målet for 2017 var på 10,1 PJ. Målet for 2018 og 2019 blev fastsat til 10,33
PJ, da der havde været stigninger i energiforbruget, og det samlede mål udregnes
som en procentdel af forbruget af de respektive energiarter. Energisparemålet for
2020 er blevet fastsat til 10,35 PJ.
Energispareaftalen fra 2016
(herefter ”aftalen”)
er gældende i perioden 1. januar
2017 til 31. december 2020. Aftalen opstiller væsentligt mere detaljerede krav til
dokumentation og kvalitetssikring af de indberettede energibesparelser end
tidligere. Samtidigt giver aftalen mulighed for at medregne energibesparelser fra
yderligere tiltag, herunder store varmepumper til fjernvarmeproduktion, transport
m.m. Omvendt er der på andre områder lukket for muligheden for at indregne
energibesparelser, herunder fra biogasanlæg og markedspåvirkning (dvs. tiltag
med konkrete tekniske løsninger, men uden at slutbruger kan identificeres).
Sammenfatning
Net- og distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme, naturgas og olie har
samlet indberettet energibesparelser på 7,9 PJ i 2018. De indberettede besparelser
udgør 76 pct. af selskabernes sparemål for 2018, der var på 10,3 PJ.
Selskaberne har mulighed for at overføre en eventuel overopfyldelse af målet fra ét
år til kommende år. Selskaberne kan derfor godt have overopfyldelse fra tidligere
år, der gør det muligt at foretage færre besparelser i efterfølgende år. Ved
udgangen af 2018 har energiselskaberne samlet set akkumuleret en målopfyldelse
i forhold til den frivillige aftale på ca. 101 pct. over perioden 2006-2018, og alle
brancher har opfyldt deres forpligtelser i forhold til de fastsatte mål.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0002.png
Mere end halvdelen af de indberettede besparelser i 2018 er sket inden for
produktionserhvervene, mens husholdningernes andel udgør under en fjerdedel og
er faldet fra 2018.
Der har været en markant nedgang i besparelser på kedler og en fremgang i
besparelser inden for kategorien ”Procesudstyr”, som rummer mange af
besparelserne i produktionserhvervene.
Indenfor energiarter ses der flest besparelser inden for el og naturgas, som begge
har øget andelen af besparelser siden 2017.
Realiserede energibesparelser i 2018
De forpligtede selskaber indberetter hvert forår, hvilke besparelser de har realiseret
det forgangne år. Oplysningerne i dette notat tager udgangspunkt i indberetninger,
der gælder for 2018. Et vigtigt forbehold i relation til dette er, at Energistyrelsen
endnu ikke har ført tilsyn med de indberettede besparelser for 2018. Dette
forventes færdiggjort ultimo 2019/primo 2020.
Tabel 1 viser de sammenfattede indberetninger for 2018. Det fremgår, at net- og
distributionsselskaberne i 2018 samlet har realiseret besparelser svarende til 76
pct. af deres sparemål for 2018. Olieselskaberne, elselskaberne og
fjernvarmeselskaberne har realiseret henholdsvis 97, 92 og 77 pct. af deres
sparemål for 2018, og naturgasselskaberne har realiseret 43 pct. af deres sparemål
for 2018. Brancherne må have en vis procent underdækning, der bliver mindre og
mindre jo tættere vi kommer på ordningens udløb 31. december 2020. Alle
brancherne overholder fortsat aftalen, og akkumuleret gennem årene ligger alle
selskaber tæt på 100 pct. målopfyldelse (se tabel 2).
(TJ)
Årligt sparemål
2018
TJ
Indberettede
besparelser
2018
TJ
3.379
912
3.324
273
7.888
Målopfyldelse
2018
%
92%
43%
77%
97%
76%
Elselskaber
Naturgasselskaber
Fjernvarmeselskaber
Olieselskaber
I alt
3.660
2.090
4.310
280
10.340
Tabel 1 - Energiselskabernes målopfyldelse i 2018
Side 2/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0003.png
Akkumulering af opnåede besparelser i perioden 2006-2018
Som nævnt indledningsvist har net- og distributionsselskaberne siden 2006 haft en
forpligtelse til at realisere energibesparelser i slutforbruget. De årlige sparemål har
været fastsat i aftaler mellem ministeren og brancheorganisationerne.
Selskaberne har mulighed for at overføre en eventuel overopfyldelse af målet fra ét
år til kommende år. Denne mulighed gælder også på tværs af de enkelte
aftaleperioder. Det fremgår af aftalen, at underdækningen for den enkelte branche
ved udgangen af 2018 maksimalt måtte udgøre 15 pct. af sidste års sparemål ift.
deres akkumulerede energisparemål.
Samlet set over perioden 2006-2018 har selskaberne en overdækning. På tværs af
alle brancherne er der således ved udgangen af 2018 tale om en samlet
overopfyldelse på 1 pct. i forhold til det fastsatte akkumulerede sparemål for
perioden 2006-2018.
Fjernvarmeselskaber
Naturgasselskaber
Olieselskaber
Elselskaber
I alt
(TJ)
2006-2009
2010-2012
2013-2016
2017
2018
Total
Sparemål
Indberettede besparelser
Sparemål
Indberettede besparelser
Sparemål
Indberettede besparelser
Sparemål
Indberettede besparelser
Sparemål
Indberettede besparelser
Sparemål total
Indberettede besparelser total
Samlet målopfyldelse pr 1. januar 2018
5.600
6.077
8.700
10.506
17.620
16.151
3.620
2.566
3.660
3.379
39.200
38.679
99%
2.000
2.235
3.300
3.984
8.400
8.090
2.100
3.652
2.090
912
17.890
18.873
105%
3.600
4.477
5.700
7.791
15.800
14.913
4.100
3.397
4.310
3.324
33.510
33.902
101%
450
465
538
820
1.052
960
280
175
280
273
2.600
2.694
104%
11.650
13.254
18.238
23.101
42.872
40.114
10.100
9.790
10.340
7.888
93.200
94.148
101%
Tabel 2
Energiselskabernes målopfyldelse over perioden 2006-2018
I figur 1 nedenfor ses indberettede besparelser for de enkelte år sammenholdt med
målene i de frivillige aftaler for perioden 2006-2018. Figuren illustrerer, at mens
selskaberne havde en betydelig underopfyldelse i 2013 og 2014, var der samlet set
en overopfyldelse i 2015-2017. I 2018 er der en samlet underopfyldelse.
Endvidere ses i figur 1 de samlede årlige indberettede besparelser fordelt på
sektorer. Der er i 2018 et generelt fald i besparelserne. Faldet i kategorien
”Transport”
kan skyldes, at der er blevet indført restriktioner for besparelser inden
for flere dele af transportområdet. Ellers er faldet generelt fordelt ud over alle
sektorer, hvor besparelser i kategorien
”Handel og service”
dog er uændret.
Side 3/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0004.png
Figur 1 - Selskabernes besparelser fordelt på sektorer
Besparelserne fordelt på sektorer
Over halvdelen af selskabernes indberettede besparelser i 2018 har fundet sted i
erhvervssektoren. Samlet set udgør de indberettede besparelser i
produktionserhverv samt handel og service 69 pct. Dette ses af figur 2.
Figur 2 - Selskabernes besparelser fordelt på sektorer
Side 4/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0005.png
Den største andel af energibesparelser blev realiseret i produktionserhvervene, der
samlet set stod for 56 pct. Herefter fulgte husholdninger med 21 pct. og handel og
service med 16 pct. Transport, varmepumper, ledningsoptimering og offentlig
sektor stod hver især kun for mindre andele.
Fordeling af besparelser på sektorer sammenlignet med
forbrugsfordelingen
Figur 3 illustrerer fordelingen af energiforbruget i 2017 samt fordelingen af
realiserede besparelser i 2018 på sektorerne handel og service,
produktionserhverv, offentlig og husholdninger.
1
Figur 3 - Fordelingen af Danmarks energiforbrug i 2017 samt selskabernes indberettede
besparelser i 2018 fordelt på sektorer*
*Energibesparelser opnået i forbindelse med netoptimering og transport er ikke medtaget i forbrugsfordelingen.
Sammenlignes andelen af besparelser med andelen af forbruget i sektorerne, er
der en tendens til, at andelen af besparelser, der er realiseret i produktions-
erhvervene, er større end den tilsvarende andel af energiforbruget i produktions-
erhvervene. Tilsvarende er andelen af besparelser fundet i husholdningerne mindre
end forbrugsandelen i husholdningerne. For handel og service samt offentlig sektor
ligger andelene af energiforbrug og -besparelser forholdsvist tæt.
Udviklingen i forholdet mellem de realiserede energibesparelser i de respektive
sektorer og andelen af energiforbruget i de sektorer følger den udvikling, der har
været de sidste år, og fordelingen i 2018 er i vid udstrækning identisk med tidligere
år.
Derudover er der i aftalen indført skærpede krav til dokumentation.
Dokumentationskravene medfører, at det er blevet relativt mere omkostningstungt
at realisere mindre energispareprojekter, som typisk realiseres i husholdningerne,
1
Baseret på tal fra Energistatistikken 2016, som er de nyeste tilgængelige tal. Energistatistikken for 2017 offentliggøres
i efteråret 2018.
Side 5/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0006.png
hvilket kan være med til at forklare, at besparelsesandelen i husholdninger er
mindre end den relative forbrugsandel.
På baggrund af tilbagemeldinger fra energiselskaberne vurderes det desuden, at
en anden og relateret årsag til, at der realiseres forholdsvist flere besparelser inden
for produktionserhverv, er, at net- og distributionsselskaberne finder det lettere og
mere omkostningseffektivt at identificere og realisere energibesparelserne i denne
sektor. Dette skyldes blandt andet, at besparelsespotentialerne for de enkelte tiltag
ofte er større i virksomhederne end fx i husholdningerne.
Fordeling af energibesparelser opdelt på teknologier
I forhold til fordelingen af besparelsesindsatsen på teknologier ses det af figur 4, at
mere end halvdelen af energibesparelserne er blevet realiseret ved gennemførelse
af projekter inden for Procesudstyr og i kategorien Øvrige.
Figur 4 - Fordeling af net- og distributionsselskabernes indberettede energibesparelser på
teknologier*
*Data for solvarme, ledningsoptimering, transport og konverteringer er ikke medtaget på figuren.
De væsentligste ændringer set i forhold til 2017 er, at andelen af energibesparelser
inden for kedler er faldet fra ca. 13 pct. til ca. 8 pct., mens den for procesudstyr er
steget fra ca. 19 pct. til ca. 27 pct. Nedgangen for kedler kan skyldes, at
Energistyrelsen skærpede reglerne for udregningen af og dokumentation for disse
besparelser. Pr. 11. november 2016 trådte der således en ny standardløsning for
kedler i kraft, hvorved reglerne for udregningen af besparelserne blev skærpet. Der
har været et tilsvarende fald fra 2016
2017, hvor kedler faldt fra 21 pct. til 13 pct.
Side 6/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0007.png
Fordeling af energibesparelser på energiarter
Fordelingen er vist i figur 5 herunder. Det ses, at selskaberne ikke som førhen
fortrinsvis indberetter besparelser indenfor egen energiart.
Figur 5 - Selskabernes besparelser fordelt på energiarter for 2018
I 2018 er der realiseret flest besparelser inden for hhv. el og fjernvarme. Således er
23 pct. af energibesparelserne i 2018 blevet realiseret inden for el, mens 22 pct. er
realiseret inden naturgas. Besparelser inden for biomasse og fjernvarme udgør
hver 19 pct., og oliebesparelser udgør 12 pct. Besparelser inden for øvrige
brændsler, herunder kul, koks, mv., har samlet set udgjort 3 pct. af de indberettede
besparelser.
Set i forhold til 2017 er der sket en stigning i andelen af besparelser inden for
naturgas fra 18 pct. til 22 pct. Biomasseandelen er faldet fra 25 pct. til 19 pct. Der
er dog stadig en større andel af biomasse end i 2014, hvor biomassen kun
udgjorde 9,7 pct. i 2014.
Fordeling af besparelser på energiarter sammenlignet med
forbrugsfordelingen
I figur 6 sammenlignes det endelige energiforbrug i 2017 fordelt på energiformer
med andelen af besparelser, der er blevet realiseret i 2018 inden for de tilsvarende
energiformer.
Side 7/8
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
2072649_0008.png
Det fremgår, at der særligt inden for biomasse gennemføres mange besparelser i
forhold til andelen af forbrug. Andelen af besparelser i naturgas og olie er også
højere end andelen af forbruget, hvorimod andelen af besparelser, der realiseres
inden for el og fjernvarme, er relativt mindre end andelen af det samlede forbrug af
disse energiformer. For så vidt angår andelen af besparelser i kategorien ”andet”,
der omfatter kul og vedvarende energi anvendt direkte i slutforbruget, er disse
mindre set i forhold til forbruget.
Figur 6 - Fordelingen af Danmarks energiforbrug i 2017 samt selskabernes realiserede
energibesparelser i 2018 fordelt på energiarter*
*Energiforbrug og besparelser i forbindelse med transport er ikke medtaget.
Side 8/8