Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 51
Offentligt
2072648_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. september 2019
J nr. 2019-2743
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018
I henhold til den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 skal net- og
distributionsselskaberne inden for el, naturgas, olie og fjernvarme årligt bidrage
til at realisere energibesparelser i slutforbruget af energi.
Energistyrelsen har modtaget de sidste indberetninger for energiselskabernes
energispareaktiviteter for 2018. Der er på den baggrund, som tidligere år, gjort
status over energiselskabernes energispareindsats i 2018.
Opsummerende kan det fremhæves, at indberetningerne viser, at
energiselskaberne i 2018 i alt har realiseret besparelser på 7,9 PJ.
Besparelserne svarer til 76 pct. af selskabernes sparemål for 2018, der var på
10,3 PJ. Ved udgangen af 2018 er der dog samlet set tale om en akkumuleret
målopfyldelse i forhold til energispareaftalen på ca. 101 pct. over perioden
2006-2018, og alle brancher har opfyldt deres forpligtelser i forhold til de
fastsatte mål over perioden.
For yderligere oplysninger om indberetningerne for 2018 henviser jeg til
vedlagte statusnotat.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Holmens Kanal 20
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk