KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 5
Offentligt

9. juli 2019

Fremsat den XX 2019 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet)

(Med forbehold for lovteknik)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om

elforsyning

(Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 1532 af

18. december 2018 og § 1 i lov nr. 499 af 01. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 43 a

ophæves.

§ 43 b, stk. 1,

affattes således:

”Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan til og med den 1. januar 2020 meddele tilsagn om

tilskud til salg af biogas til brug for transport, jf. stk. 2 og 3. Tilskud ydes til en maksimal årlig

støtteberettiget mængde biogas (årsnorm), jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode frem til 20

år fra det tidspunkt, hvor der er modtaget tilskud til salg af biogas til transport første gang.”

§ 43 c, stk. 1,

affattes således:

”Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan til og med den 1. januar 2020 meddele tilsagn om

tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, jf. stk. 2 og 3. Tilskud ydes til en

maksimal årlig støtteberettiget mængde biogas (årsnorm), jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en

periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor der er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til

procesformål i virksomheder første gang.”

§ 43 d, stk. 1,

affattes således:

”Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan til og med den 1. januar 2020 meddele tilsagn om

tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt

brugsvand og til anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller

af § 35 c i lov om naturgasforsyning, jf. stk. 2. Tilskud ydes til en maksimal årlig støtteberettiget

mængde biogas (årsnorm), jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode frem til 20 år fra det

tidspunkt, hvor der er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion første gang.”

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas)

9. juli 2019

§ 43 d, stk. 3,

ændres »43 a-43 c« til: »43 b-43 c«.

§ 43 d, stk. 3,

ændres »35 c« til: »35 g«.

§ 43 e, stk. 2,

affattes således:

”Stk.

Pristillæg som nævnt i § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, og pristillæg som nævnt i § 43 f, stk.

2, og § 43 g, stk. 2, indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2020 på grundlag af 60 pct. af

stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Pristillæg som nævnt i § 43 f, stk. 3, og

§ 43 g, stk. 3, indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2020 med 1 øre pr. kWh for hver krone pr.

GJ, det i stk. 1 nævnte tilskud indeksreguleres.”

§ 43 e, stk. 3 og 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.

§ 43 e, stk.6,

som bliver til stk. 4, ændres «stk. 1-3 og § 43 a, stk. 6,« til: «stk. 1-2«

10.

Efter

§ 43 e

indsættes:

”§ 43 f.

For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren yde et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr.

1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillæg er betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-9. Ejeren af det i 1. pkt. nævnte elproduktionsanlæg kan

med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende,

indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 1. Anmodningen

om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra årsskiftet.

Stk. 2.

For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, evt. sammen med andre

brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den

andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillæg er betinget af klima-,

energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-9.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til det i stk. 1 nævnte pristillæg yde et

pristillæg på 18 øre pr. kWh. Der ydes i tillæg til det i stk. 2 nævnte pristillæg et pristillæg på 26 øre

pr. kWh. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-9.

Stk. 4.

For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer

elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til

elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter

stk. 1-3.

Stk. 5.

For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet

produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter

den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter

stk. 1-3, når følgende betingelser er opfyldt:

9. juli 2019

1) Der var senest den 8. februar 2019 foretaget en irreversibel investering i etablering af

elproduktionsanlægget.

2) Der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion af biogas eller fra et

planlagt anlæg til produktion af biogas, som den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse

efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en

tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det

omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte

biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, skal der senest den 1. juli

2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget.

Stk. 6.

Der kan kun meddeles tilsagn efter stk. 4 eller 5, hvis der senest den 1. maj 2020 er indgivet

en fyldestgørende ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert

elproduktionsanlæg. De elproducerende enheder, der findes på én produktionsenhed, anses for ét

elproduktionsanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der

meddeles tilsagn, uanset at fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020.

Stk. 7.

Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode frem til 20 år

fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt.

sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer

elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der

meddeles tilsagn om pristillæg for en periode frem til 20 år fra den 1. september 2012. Hvis

tilsagnsperioden ikke kan fastsættes, når tilsagnet meddeles, fordi anlægget endnu ikke leverer

elektricitet, fastlægges perioden af klima-, energi- og forsyningsministeren i et revideret tilsagn.

Stk. 8.

Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles til en maksimal årlig

støtteberettiget elproduktion (årsnorm), jf. § 43 h.

Stk. 9.

Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg efter stk. 1-3 betinges af, at anlægget begynder at levere

elektricitet til elforsyningsnettet senest den 31. december 2022.

§ 43 g.

For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse,

kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den

efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillæg er

betinget af Klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-9. Ejeren af det i 1. pkt.

nævnte elproduktionsanlæg kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg

efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage

pristillæg efter stk. 1. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at

få virkning fra årsskiftet.

Stk. 2.

For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse

evt. sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på

44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas.

Pristillæg er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-9.

9. juli 2019

Stk. 3

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til det i stk. 1 nævnte pristillæg yde et

pristillæg på 18 øre pr. kWh. Der ydes i tillæg til det i stk. 2 nævnte pristillæg et pristillæg på 26 øre

pr. kWh. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-9.

Stk. 4.

For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer

elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med

andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn

om pristillæg efter stk. 1-3.

Stk. 5.

For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet

produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, evt. sammen med andre

brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019

var foretaget irreversibel investering i elproduktionsanlægget.

Stk. 6.

Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg efter stk. 1-3 betinges af, at anlægget begynder at levere

elektricitet til elforsyningsnettet senest den 31. december 2022.

Stk. 7.

Der kan kun meddeles tilsagn efter stk. 4 eller 5, hvis der senest den 1. maj 2020 er indgivet

en fyldestgørende ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert

elproduktionsanlæg. De elproducerende enheder, der findes på én produktionsenhed, anses for ét

elproduktionsanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der

meddeles tilsagn, uanset at en fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020.

Stk. 8.

Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode frem til 20 år

fra det tidspunkt, hvor anlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af

forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk.

4, som leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet inden den 1.

september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg i en periode frem til 20 år fra den 1.

september 2012. Hvis tilsagnsperioden ikke kan fastsættes, når tilsagnet meddeles, fordi anlægget

endnu ikke leverer elektricitet, fastlægges perioden i et revideret tilsagn.

Stk. 9.

Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles til en årlig støtteberettiget

elproduktion (årsnorm), jf. § 43 h.

§ 43 h.

Den maksimale årlige støtteberettigede elproduktion (årsnormen) for elektricitet fra anlæg

omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som leverer elektricitet til elforsyningsnettet senest den

1. januar 2018, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra

anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Hvis anlægsejeren

dokumenterer, at anlægget har haft en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter

ansøgning fra anlægsejeren undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale

månedlige elproduktion i et tidligere år.

Stk. 2.

Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som leverer

elektricitet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2018, og for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5,

9. juli 2019

eller § 43 g, stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra

anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder anlægget

har leveret elektricitet til elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas.

Stk. 3.

Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller

5, som har idriftsat udvidelser, jf. stk. 4, efter den 1. januar 2018, fastlægges som 12 gange den

maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas

fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat udvidelsen.

Stk. 4.

Fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3 kan kun ske, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Der var senest den 8. februar 2019 foretaget en irreversibel investering i udvidelse af

elproduktionsanlægget eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som skal

anvendes på elproduktionsanlægget.

2) Hvis udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, at der for denne

udvidelse senest den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang

udvidelsen er omfattet af krav herom og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at

påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang

udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.

Stk. 5.

Årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller

5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i

drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Hvis årsnormen ikke kan

fastsættes, når tilsagnet meddeles, fordi det er nødvendigt at afvente, at anlægget har været i drift i

12 måneder, jf. stk. 2, fastlægges årsnormen i et revideret tilsagn. Hvis en udvidelse omfattet af stk.

3 og 4 ikke har været i drift i 12 måneder, når der meddeles tilsagn, fastlægges en ny årsnorm i et

revideret tilsagn, efter at udvidelsen har været i drift i 12 måneder. Den nye årsnorm gælder fra og

med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020. Årsnorm

og eventuel ny årsnorm fastsættes senest på basis af perioden januar til december 2023.

§ 43 i.

Modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i

virksomheder og anvendelse af biogas til varmeproduktion, jf. §§ 43 b-43 d, som senest den 1.

januar 2020 har modtaget tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d,

stk. 3, skal som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas,

inden den frist, der er angivet i stk. 6, indsende en fyldestgørende ansøgning om fornyet tilsagn til

klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

undtagelsesvis beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at en fyldestgørende ansøgning er

modtaget efter fristen angivet i stk. 5. Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d,

stk. 1, og den maksimale årlige støtteberettigede mængde biogas (årsnormen) fastsættes i det

fornyede tilsagn. Årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift

efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift.

9. juli 2019

Stk. 2.

Årsnormen, jf. stk. 1, fastlægges i tilfælde, hvor støttemodtageren har påbegyndt

støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, som 12 gange den

maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule (GJ), som er solgt, henholdsvis anvendt, i

2018. Hvis anlægsejeren dokumenterer, at anlægget har haft en atypisk produktion i hele 2018, kan

årsnormen efter ansøgning fra anlægsejeren undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende

maksimale månedlige elproduktion i et tidligere år.

Stk. 3.

Årsnormen, jf. stk. 1, fastlægges i tilfælde, hvor støttemodtageren har påbegyndt salg eller

anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde

biogas målt i gigajoule (GJ), som er solgt, henholdsvis anvendt, i de første 12 måneder, hvor

støttemodtageren har solgt, henholdsvis anvendt, biogas. Hvis anlægsejeren dokumenterer, at

anlægget har haft en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning fra

anlægsejeren undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige

elproduktion i et tidligere år.

Stk. 4.

Årsnormen, jf. stk. 1, fastlægges i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser, jf. stk. 5, efter den

1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule (GJ), som

er solgt, henholdsvis anvendt, i de første 12 måneder efter at anlægget har idriftsat udvidelsen.

Stk. 5.

Fastlæggelse af årsnormen efter stk. 4 kan kun ske, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Der var senest den 8. februar 2019 foretaget en irreversibel investering i udvidelse af

anlægget til salg eller anvendelse af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af

biogas, som skal anvendes til salg til transport, procesformål i virksomheder eller

varmeproduktion.

2) Hvis udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, at der for denne

udvidelse senest den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang

udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at

påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang

udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.

Stk. 6.

Fyldestgørende ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal indsendes senest den 1. maj

2020 til klima-, energi- og forsyningsministeren. Hvis årsnormen ikke kan fastsættes, når det

fornyede tilsagn meddeles, fordi det er nødvendigt at afvente, at anlægget har været i drift i 12

måneder, jf. stk. 3, fastlægges årsnormen i et revideret tilsagn. Hvis en udvidelse omfattet af stk. 4

ikke har været i drift i 12 måneder, når der meddeles fornyet tilsagn, fastlægges en ny årsnorm i et

revideret tilsagn, efter at udvidelsen har været i drift i 12 måneder. Den nye årsnorm gælder fra og

med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020. Årsnorm

og eventuel ny årsnorm fastsættes senest på basis af perioden januar til december 2023.

§ 43 j.

Et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f,

stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages

sammen med det anlæg, der sælger biogas til transport, anvender biogas til procesformål i

9. juli 2019

virksomheder, eller anvender biogas til varmeformål eller til elproduktion. Støttemodtageren, der

overdrager anlægget, skal informere klima-, energi- og forsyningsministeren om overdragelsen.

Stk. 2.

Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte

tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til pristillæg efter naturgasforsyningslovens § 35 g, stk.

2 og 3, eller tilskud efter § 43 b, stk. 2 og 3 eller § 43 c, stk. 2 og 3. Støttemodtagere, der ønsker at

konvertere tilsagnet, skal indsende en ansøgning om konvertering til klima-, energi- og

forsyningsministeren, som træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt,

og meddeler nyt tilsagn om støtte for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm.”

11.

§ 44, stk. 2,

ophæves, og »stk. 3« ændres til: »stk. 2« og »stk. 4« til: »stk. 3«

12.

§ 47, stk. 1, nr. 2),

ændres «43 a« til: «43 f og 43 g«.

13.

§ 47, stk. 9, nr. 1),

ophæves, og »2)« ændres til: »1)« og »3) ændres « til: »2)«

14.

§ 50, stk. 1, i § 50, stk. 2, i § 50, stk. 3,2. pkt., og i § 50, stk. 5,

ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43

g«.

15.

§ 50, stk. 3, 3 pkt.,

ophæves

16.

§ 50, stk. 4,

ændres «§ 43 a, stk. 3,« til: «§§ 43 f, stk. 2 og 43 g, stk. 2,«.

17.

§ 50, stk. 5,

indsættes efter 2. pkt.: ”Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at bestemte krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af drivhusgasser fra

anlæg, der producerer, anvender eller sælger biogas skal overholdes som betingelse for at modtage

pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g.

18.

I §

50, stk. 5,sidste

pkt. affattes således: ”Klima-,

energi- og forsyningsministeren udsteder

regler om krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for

elproduktionsanlæg og andre anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af §§ 43 b-

43 g, 45 a og 45 b”.

19. I

§ 50, stk. 6,

ændres »43 a-43 d« til: »43 b-43 d«.

20.

§ 50 a, stk. 1 og i § 50, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43 g«.

21.

§ 50 a, stk. 2,

ændres »43 b-43 e« til: »43 b-43 g«.

22.

§ 50 a, stk. 3,

ændres »43 b-43 d« til: »43 b-43 g«.

23.

§ 50 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§ 43 a,« til: »43 f og 43 g«.

24.

§ 50 a, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »43 a-43 d« til: »43 b-43 d«.

25.

§ 50 a, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »43 a-43 d« til: »43 b-43 d«.

26.

§ 50 a

indsættes som

stk. 9:

9. juli 2019

”Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister m.v. for

valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, konvertering og overdragelse af tilsagn om

pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning, gebyr, dokumentationskrav,

betingelser og beregning af årsnorm.

27.

§ 51, stk. 1,

ændres »43 a« til: »43 f-43 g«.

28.

§ 51, stk. 2, nr. 1),

ændres »§ 43 a, stk. 2 og« til: »§§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1,«.

29.

§ 51, stk. 2, nr. 1),

udgår »§ 43 a, stk. 7,«

30.

§ 51, stk. 4,

udgår »§ 43 a, stk. 7,«.

31.

§ 52, stk. 1,

ændres »§ 43 a, stk. 2 og« til: »§§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1,«.

32.

§ 52, stk. 1,

udgår »§ 43 a, stk. 7,«.

33.

§ 53, stk. 1,

ændres »§ 43 a,« til: »43 f og 43 g«.

34.

§ 55, stk. 1,

ændres »§ 43 a,« til: »43 f og 43 g«.

35.

§ 55, stk. 2,

ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43 g«.

36.

§ 56, stk. 1,

ændres »43 a-43 e« til: »43 b-43 g«.

37.

§ 56, stk. 4,

ændres »43 b-43 d« til: »43 b-43 g«.

38.

§ 57, stk. 1,

ændres »43 a,« til: »43 f og 43 g«.

39.

§ 58 a, stk. 1,

ændres »43 b-43 e« til: »43 b-43 g«.

§ 2.

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som ændret ved §

2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og ved § 3 i lov nr. 494 af 1. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 35 c

ophæves.

§ 35 d

affattes således:

”§

35 d.

Enhver, der anmoder om pristillæg efter § 35 g, skal lade sig registrere hos Klima-, energi-

og forsyningsministeren og meddele nødvendige oplysninger af betydning for tildelingen af

pristillægget til ministeren, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et af ministeren oprettet register.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om retten til og størrelsen af

pristillægget samt udbetaling m.v. heraf.

9. juli 2019

Stk. 3.

Biogas, hvortil der er ydet tilskud efter §§ 43 b, 43 c eller 43 d i lov om fremme af

vedvarende energi, er ikke berettiget til støtte efter § 35 g i denne lov.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og

den nødvendige dokumentation for at opnå pristillæg efter § 35 g. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan herudover fastsætte regler med kriterier for bæredygtighed, og at

modtagelse af ydelserne er betinget af opfyldelsen af disse. Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at bestemte krav til begrænsning, tilsyn og kontrol af udslip af

drivhusgasser fra anlæg, der producerer eller opgraderer biogas skal overholdes som betingelse for

at modtage pristillæg efter § 35 g.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas

skal indberette de måledata til ministeren, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af

tillæg efter § 35 g. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende

biogasproduktionen eller leveret biogas, og at ministeren kan beslutte, at målingerne skal udføres af

det lokale distributionsselskab. Det kan fastsættes, at ministeren kan afslå at udbetale tillæg efter §

35 g, såfremt de nødvendige data ikke indberettes.

Stk. 6.

For så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g, stk. 1 og 2, indberetter distributions- og

transmissionsselskaber mængden af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede

system til klima-, energi- og forsyningsministeren. Omkostninger ved indberetningen og målingen

skal afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, for så vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 g,

stk. 1, 4. pkt., fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling af mængden af den

rensede biogas, der leveres til et bygasnet, skal afholdes af tilskudsmodtageren, og at målingen for

tilskudsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret

certificering.

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning og registrering

efter stk. 1 og for installation, tilsyn, kontrol og teknisk måleudstyr. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om måling og indberetning.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger ved

produktion og tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et

bygasnet skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der modtager

pristillæg efter § 35 g, og producenter af biogas, der leverer biogas til modtagere af pristillæg efter §

35 g, skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter

1. pkt.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tidsfrister m.v. for valg af

pristillæg, konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 i, stk. 1, herunder om

ansøgning, dokumentationskrav, krav til anmeldelse og registrering samt betingelser og beregning

af årsnorm, jf. § 35 h, stk. 6.

”

9. juli 2019

§ 35 e, stk.1,

i § 35 f, stk. 1,

ændres »35 c« til: »35 g«.

Efter

§ 35 f

indsættes:

”§ 35 g.

For opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, ydes der et pristillæg på

82,2 kr. pr. leveret gigajoule (GJ) opgraderet biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer

biogassen. Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2020 på grundlag af 60 pct. af

stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Renset biogas, der leveres til et

bygasnet, modtager samme pristillæg som opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede

system. Pristillæg ydes til den, der foretager rensningen af biogassen til brug i bygasnettet. Stk. 1-12

og §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og

forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.

Stk. 2.

Der ydes i tillæg til i stk. 1 nævnte pristillæg et pristillæg på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet

eller renset biogas. Pristillægget ydes til den, der opgraderer eller renser biogassen. Pristillægget

nedsættes den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kr. pr. GJ, som naturgasprisen i det

foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end

basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 2. og 3. pkt. anvendes den

gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day

ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske gasbørs, Gaspoint Nordic, omregnet til

kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og

forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6.

Stk. 3.

Ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 1 og 2 beregnes priser og pristillæg med én

decimal.

Stk. 4.

For opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system fra anlæg, som er tilsluttet

det sammenkoblede system og senest den 1. januar 2020 leverer opgraderet biogas, kan der

meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Hvis der senest den 1. april 2019 var indgået aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til

det sammenkoblede system, jf. § 35 a, stk. 2 hvoraf det følger, at anlægget skulle tilsluttes

naturgasforsyningsnettet senest den 1. januar 2020, dispenseres der fra skæringsdatoen den 1. januar

2020, jf. stk. 4, hvis tilslutningen til naturgasforsyningssnettet forsinkes til efter den 1. januar 2020

på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelighed kunne

påvirke eller forudse.

Stk. 6.

For opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system fra anlæg, som tilsluttes

det sammenkoblede system og begynder at levere opgraderet biogas til det sammenkoblede system

efter den 1. januar 2020, kan klima, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg

efter stk. 1 og 2, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der var senest den 8. februar 2019 foretaget en irreversibel investering i anlægget til

opgradering af biogas, i form af investering i etablering af opgraderingsanlægget eller

9. juli 2019

indgåelse af aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til naturgasforsyningsnettet med

distributions- eller transmissionsselskabet jf. § 35 a, stk. 2.

2) Der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt

biogasanlæg, som den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang

anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at

påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang

anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det eksisterende eller planlagte biogasanlæg

ikke har samme ejer som opgraderingsanlægget, skal der senest den 1. juli 2019 være

indgået bindende aftale om køb af biogas til opgradering fra biogasanlægget.

Stk. 7.

Der kan kun meddeles tilsagn efter stk. 4-6, hvis der senest den 1. maj 2020 er indgivet en

fyldestgørende ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4, 5 eller 6, for hvert

enkelt opgraderingsanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at

der meddeles tilsagn, uanset at fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020.

Stk. 8.

Tilsagn efter stk. 4-6 meddeles for en periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget

leverer opgraderet biogas til naturgasforsyningsnettet. Hvis tilsagnsperioden ikke kan fastsættes, når

tilsagnet meddeles, fordi anlægget endnu ikke leverer elektricitet, fastlægges perioden i et revideret

tilsagn.

Stk. 9.

Tilsagn efter stk. 4-6 om pristillæg efter stk. 1 og 2 meddeles til en maksimal årlig mængde

støtteberettiget opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet (årsnorm), jf. § 35 h.

Stk. 10.

Tilsagn efter stk. 5 og 6 om pristillæg efter stk. 1 og 2 betinges af, at anlægget begynder at

opgradere biogas og levere det til det sammenkoblede system senest den 31. december 2022.

Stk. 11.

Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om

adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 35 d.

Stk. 12.

Staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven udgifterne til pristillæg

efter stk. 1 og 2 og omkostningerne forbundet med administration heraf.

§ 35 h.

Den maksimale årlige støtteberettigede mængde opgraderet biogas (årsnormen), som leveres

til naturgasforsyningsnettet fra anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4-6, opgøres i GJ og beregnes således:

Årsnorm [GJ/år] = kapacitet [Nm

opgraderet gas pr. time] x brændværdi af gas [GJ nedre

brændværdi/m

] x 8760 [timer] x 98 %, hvor de 98 % er en forudsat driftstid for anlægget.

Stk. 2.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og

påbegyndt levering til det sammenkoblede system senest den 8. februar 2019, fastlægges den i stk. 1

nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning

af et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system, som er indgået senest den 8. februar

9. juli 2019

2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,

jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 8. februar 2019.

Stk. 3.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 6, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet på grundlag af

den kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale indgået senest den

1. april 2019 om tilslutning af et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system, som indgås

mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk.

Stk. 4.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som ikke har idriftsat anlæg til opgradering af biogas

senest den 8. februar 2019, og som idriftsættes og påbegynder levering til nettet senest den 1. januar

2020, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning

af et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system, som er indgået senest den 1. april

2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,

jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 1. januar 2020.

Stk. 5.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som ikke har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og

påbegyndt levering til det sammenkoblede system senest den 8. februar 2019, som idriftsættes og

påbegynder levering til det sammenkoblede system senest den 1. januar 2020, og som ikke senest

den 1. april 2019 har indgået aftale om tilslutning af opgraderingsanlægget til det sammenkoblede

system, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning

af et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system, som er indgået senest den 1. januar

2020 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,

jf. § 35 a, stk. 2.

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 1. januar 2020.

Stk. 6.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som har idriftsat anlæg til opgradering af biogas og

påbegyndt levering til det sammenkoblede system senest den 8. februar 2019, og som senest den 8.

februar 2019 har foretaget irreversibel investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas,

fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet på grundlag af den samlede kapacitet af tilslutning til det

sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutningskapacitet af et opgraderingsanlæg til

det sammenkoblede system, som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af

opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2. Hvis

udvidelsen også omfatter udvidelse af anlægget til produktion af biogas, er det en betingelse for

fastlæggelse af årsnormen efter 1. pkt., at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 var

meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en

9. juli 2019

miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig.

Stk. 7.

Årsnormen efter stk. 1-6 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 35 g, stk. 4-6,

og gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det

kalenderår, hvor anlægget sættes i drift og påbegynder levering til det sammenkoblede system.

§ 35 i.

Et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og

årsnorm, overdrages sammen med det anlæg, der opgraderer biogas til naturgasforsyningsnettet.

Støttemodtageren, der overdrager anlægget, skal informere klima-, energi- og forsyningsministeren

om overdragelsen.

Stk. 2.

Et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og

årsnorm, kan konverteres til tilskud efter § 43 b, stk. 2 og 3 eller § 43 c, stk. 2 og 3 i lov om fremme

af vedvarende energi. Støttemodtagere, der ønsker at konvertere tilsagnet, skal indsende ansøgning

om konvertering til klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler for konvertering af tilsagn og meddele nyt tilsagn om

støtte for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm.”

§ 3.

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 27. juni 2018, med de ændringer, der følger

af § 2, nr. 1, 5 og 6, i lov nr. 1532 af 18. december 2018 foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1, nr.1),

ændres »43 a, stk. 2-6,« til: »43 f, stk. 1-3 og 43 g, stk. 1-3«.

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 43 a og« til: »43 f og 43 g«.

§ 27 c, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 43 a, stk. 2 og« til: »§§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1«.

§ 27 c, stk. 4, 2. pkt.,

udgår »§ 43 a, stk. 7,«.

§ 4.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 43 a, stk. 7, 8 og 10, i lov om fremme af vedvarende energi, ophæves dog først den 1.

januar 2021.

§ 5.

9. juli 2019

Stk. 1.

De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse for beregning, udbetaling m.v. af støtte

vedrørende perioden indtil 1. januar 2020.

Stk. 2.

Til støttemodtagere, som har modtaget eller modtager støtte vedrørende en periode indtil 1.

januar 2020, jf. stk. 1, udbetales der støtte efter de hidtil gældende regler for perioden efter 1. januar

2020, indtil der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f eller 43 g i lov om fremme af

vedvarende energi, eller § 35 g i lov om naturgasforsyning, eller er ansøgt om fornyet tilsagn efter §

43 i i lov om fremme af vedvarende energi. Den udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der

udbetales efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2020, overholde den årsnorm, der fastsættes.

Stk. 3.

Ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende 2019 behandles efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 4.

Ansøgninger om tilsagn efter §§ 43 b, 43 c og 43 d i lov om fremme af vedvarende energi,

som ikke er færdigbehandlet den 1. januar 2020, bortfalder.

Stk. 5.

Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet

efter denne lov.

9. juli 2019

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi (i det

følgende benævnt VE-loven), lov om naturgasforsyning (herefter benævnt naturgasforsyningsloven)

og konsekvensændringer af lov om elforsyning.

Lovforslaget er en udmøntning af energiaftalen af 29. juni 2018 mellem Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, om ændring af støtten til biogas fra eksisterende

støtteordninger. Med energiaftalen er det aftalt at lukke for adgang til de fem hidtil gældende

støtteordninger til biogas i 2020 for nye støttemodtagere og samtidig sætte loft over, hvor meget af

den fremtidige energiproduktion fra anvendelse af biogas der kan modtage den nuværende støtte.

Formålet med at stoppe for tilgangen af nye anlæg er, at begrænse de statslige udgifter til biogas.

Forligskredsen bag energiaftalen (herefter benævnt som energiforligskredsen) fastlagde den 8.

februar 2019 og den 4. april 2019 vilkårene for at stoppe for adgangen til de nævnte støtteordninger.

Det blev bl.a. besluttet at stoppe for, at nye anlæg kan få adgang til de hidtil gældende

støtteordninger til anvendelse af biogas fra 1. januar 2020. Det er dog også besluttet, at der under

visse forudsætninger kan opnås dispensation fra skæringsdatoen for anlæg til opgradering og

elproduktion, som er under etablering, og som ikke kan være i drift 1. januar 2020. Formålet med at

stoppe for adgangen til støtteordningerne er generelt at begrænse de statslige udgifter til biogas.

Der indføres med lovforslaget et loft over den maksimale årlige produktionsmængde, som

støttemodtageren kan opnå støtte til. Loftet har til formål at sikre budgetmæssig kontrol for staten

samt bedre forudsigelighed for støtteordningerne til biogas, da disse ikke er underlagt et udgiftsloft.

Det foreslås endvidere, at hvert anlæg kan opnå tilsagn om støtte i en samlet periode på 20 år fra

den dato, hvor det pågældende anlæg første gang har anvendt biogas til et støtteberettigede formål

efter en af de hidtil gældende ordninger. For anlæg idriftsat før 2012 forslås det at støtteperioden

skal løbe til 2032, hvilket giver disse anlæg mulighed for at opnå støtte i 20 år fra en gældende

støtteordning.

Med lovforslaget indføres der hjemmel til at fastsætte krav vedrørende drivhusgasudslip fra

biogasanlæg og de anlæg, der anvender biogas. Kravene skal overholdes som betingelse for at

modtage støtte. Formålet med denne hjemmel er at mindske især metanudslip fra anlæggene.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Stop for nye anlæg på støtteordningerne til anvendelse af biogas eller forgasningsgas til

elproduktion og opgradering af biogas til naturgasnettet.

2.1.2. Gældende ret

9. juli 2019

Anlæg, der producerer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fra biomasse, har

siden støtteordningernes ikrafttrædelse i 2013 haft mulighed for at modtage støtte i medfør af VE-

lovens § 43 a, stk. 2 og 3. Støtten ydes pr. kWh produceret elektricitet, der stammer fra anvendelse

af biogas eller forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type

elproducerende anlæg, der er tale om.

Anlæg, der opgraderer biogas og leverer dette til naturgasnettet, og anlæg, som renser og leverer

biogas til bygasnettet, har siden 2013 modtaget støtte i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c,

stk. 2, 3 og 5. Støtten ydes pr. gigajoule (GJ) opgraderet biogas, som leveres til naturgas- eller

bygasnettet.

Biogas er i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 defineret som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsageligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

Støtteordningerne udmøntede en del af den politiske aftale om den danske energipolitik af 22. marts

2012 for perioden 2012-2020. Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under

sagsnummer SA.35482 2012/N for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14.

november 2023.

2.1.3 Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med energiaftalen af 29. juni 2018, der blev indgået mellem alle partier i det daværende Folketing,

er der enighed om at lukke de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas i 2020.

Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019 og den 4. april 2019 de nærmere vilkår for, at

støtteordningerne til bl.a. elproduktion fra biogas og forgasningsgas, og støtteordningen til

opgradering af biogas til naturgasnettet skal lukkes for nye støttemodtagere fra 1. januar 2020.

For at gennemføre aftalen foreslås det, at anlæg, som producerer elektricitet fra anvendelse af

biogas eller forgasningsgas, og anlæg, som opgraderer biogas, som udgangspunkt skal være

tilsluttet el- eller naturgasforsyningsnettet og påbegyndt levering af el og opgraderet biogas senest

1. januar 2020, for fortsat at kunne opnå støtte fra en af de gældende støtteordninger til anvendelse

af biogas.

Det foreslås dog, at skæringsdatoen ikke skal gælde for anlæg til opgradering af naturgas, hvis der

senest den 1. april 2019 var indgået aftale med naturgasdistributions- eller transmissionsselskabet

om, at anlægget skulle tilsluttes naturgasnettet inden den 1. januar 2020, men tilslutningen til

naturgasnettet er forsinket til efter 1. januar 2020. Nærmere herom henvises til lovforslagets

specielle bemærkninger.

Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til anvendelse af biogas er en

proces, der kan vare flere år, er der en risiko for, at nogle projekter, hvor der er foretaget irreversible

investeringer i tiltro til de hidtil gældende støtteregler, ikke når at være idriftsat inden

skæringsdatoen den 1. januar 2020. Det foreslås derfor, at skæringsdatoen ikke skal gælde for de

nye anlæg til elproduktion fra biogas eller forgasningsgas og nye anlæg, som skal opgradere biogas

9. juli 2019

til naturgasnettet, hvor der er foretaget irreversible investeringer senest den 8. februar 2019, men

som endnu ikke er i drift den 1. januar 2020. Det vil være en forudsætning for dette, at der senest

den 1. juli 2019 forelå en bindende kontrakt om at aftage biogas fra et eksisterende biogasanlæg,

eller fra et biogasprojekt under etablering, som har opnået den nødvendige VVM-tilladelse eller

miljøgodkendelse.

Det foreslås, at tilsagn til disse nye anlæg betinges af, at de er etableret og senest idriftsat den 31.

december 2022.

Med lovforslaget foreslås, at alle støttemodtagere fremover vil få fastsat en årsnorm for den

maksimale støtteberettigede energiproduktion, se nærmere nedenfor under afsnit 2.3, samt en

begrænset støtteperiode på 20 år, se nærmere nedenfor under afsnit 2.4.

Lovforslaget medfører ændringer i de hidtil gældende støtteordninger for biogas. Ændringerne kan

ligesom ved udfasning af støtteordningen til elektricitet baseret på biomasse (N 359/2008) ske uden

en formel anmeldelse til Europa-Kommissionen. Der henvises herom til lov nr. 1532 af 18.

december 2018.

Som en konsekvens af stop for adgang til støtteordningerne til anvendelse af biogas eller

forgasningsgas til elproduktion og opgradering af biogas til naturgasnettet foretages

konsekvensændringer hhv. i lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning samt

lov om elforsyning.

2.2. Stop for adgang til støtteordningerne til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder,

salg af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål fra 1. januar 2020

2.2.1. Gældende ret

Der kan efter VE-lovens §§ 43 b-43 d ydes tilskud til biogas solgt til transport, biogas anvendt til

procesformål i virksomheder og til biogas anvendt til varmeformål. Tilskud til biogas anvendt

direkte til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeformål er i alle

tilfælde betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om

tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der anvendes biogas til det

støtteberettigede formål.

Der ydes tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til ovennævnte formål.

Biogas defineres i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning af

biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

Støtteordningerne udmøntede en del af den politiske aftale om den danske energipolitik for

perioden 2012-2020. Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer

SA.36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

9. juli 2019

Tilsagn om tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til

varmeformål, som er meddelt efter 1. januar 2019 skal udnyttes inden for 2 år fra de er meddelt.

Tilsagn om tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til

varmeformål meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes inden for

2 år efter, at de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til transport, procesformål i virksomheder

og biogas til varmeformål vil dog fra året 2023 og frem blive tildelt en årsnorm på 0, hvis der ikke

senest fra 1. januar 2023 er aftaget biogas til det støtteberettigede formål.

2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med energiaftalen af 29. juni 2018, der blev indgået mellem alle partier i det daværende Folketing,

er der enighed om at lukke de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas i 2020.

Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019 og den 4. april 2019 de nærmere vilkår for, at

støtteordningerne til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til

transport, og til biogas anvendt til varmeformål skal lukkes for nye støttemodtagere fra den 1.

januar 2020.

Tilskud til biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeformål er

betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud,

inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af

biogas til det støtteberettigede formål. Det foreslås derfor at der efter den 1. januar 2020 ikke vil

blive meddelt nye tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, salg

af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål.

Eksisterende støttemodtagere, og projekter, som opnår tilsagn om tilskud senest den 1. januar 2020,

vil få fastsat en årsnorm for den maksimale støtteberettigede energiproduktion, se nærmere

nedenfor under afsnit 2.3, og en begrænset støtteperiode, se nærmere nedenfor under afsnit 2.4.

Lovforslaget medfører ændringer i de hidtil gældende støtteordninger for biogas. Ændringerne vil

kunne gennemføres, uden at der skal gennemføres en formel godkendelsesprocedure. Der henvises

til afsnit 2.1.3 herom.

Som en konsekvens af stop for adgang til støtteordningerne til anvendelse af biogas til procesformål

i virksomheder, salg af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål foretages

konsekvensændringer hhv. i lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning samt

lov om elforsyning.

2.3. Årsnorm for den støtteberettigede energiproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas til elproduktion, opgradering af biogas til naturgasnettet, salg af biogas til

transport, biogas til procesformål i virksomheder eller biogas anvendt til varmeformål.

2.3.1. Gældende ret

Der kan efter VE-lovens §§ 43 a-43 d ydes pristillæg til elproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas, tilskud til biogas solgt til transport, biogas anvendt til procesformål i virksomheder

9. juli 2019

og til biogas anvendt til varmeformål. Der ydes i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c

pristillæg til biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet eller bygasnettet.

Tilskud til biogas anvendt direkte til transport, biogas til procesformål i virksomheder og biogas til

varmeformål er i alle tilfælde betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne,

har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der

iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål.

For elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas ydes der støtte i form af enten et

pristillæg eller en fast afregningspris til den elproduktion, målt i kWh, som leveres til

elforsyningsnettet. For biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den

mængde opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

For anvendelse af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og til

varmeformål ydes der tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til disse formål.

Det er fælles for alle fem nævnte støtteordninger, at der ikke i den gældende lovgivning er fastsat

grænser for, hvor meget biogas den enkelte støttemodtager kan anvende og dermed opnå støtte til.

2.3.2 Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med energiaftalen af 29. juni 2018 er det besluttet at lukke de fem hidtil gældende støtteordninger

til anvendelse af biogas i 2020, og samtidig sætte et loft for, hvor meget af den fremtidige

energiproduktion fra anvendelse af biogas, der kan modtage den nuværende støtte.

Som anført ovenfor, er der ikke i den gældende lovgivning fastsat en øvre grænse for, den årlige

mængde biogas, der anvendes og opnås støtte til.

Formålet med indførelsen af en årsnorm er at begrænse de fremtidige omkostninger til de hidtil

gældende støtteordninger til anvendelse af biogas. Årsnormerne fastlægger lofter for fremtidig

støtte til de enkelte støttemodtagere, hvilket medvirker til at øge budgetsikkerheden og mindske

udsving i fremtidige støtteudgifter på finansloven. Årsnormen foreslås fastlagt på en måde, så de

anlæg, som modtager støtte til anvendelse af biogas, som udgangspunkt sikres støtte til en fremtidig

produktionsmængde, som kan understøtte de investeringer, der er foretaget i anlægget. Det kan dog

ikke helt udelukkes, at enkelte anlæg vil kunne opleve en beskeden begrænsning af deres fremtidige

produktionsmængde.

Det foreslås med lovforslaget, at årsnormen beregnes for hvert anlæg som en energimængde opgjort

i enten kilowatt-timer eller gigajoule. Årsnormen fastlægger, hvor stor en energimængde, der

maksimalt kan opnås støtte til på årlig basis, dvs. årsnormen vil være gældende for det enkelte

kalenderår. Hvis årsnormen overskrides, vil den energimængde, der ligger ud over årsnormen, ikke

være støtteberettiget, men i stedet skulle afsættes på markedsvilkår uden støtte. Årsnormen vil være

gældende i den samlede støtteperiode, dvs. det antal år, der kan gives støtte til det pågældende

anlæg, jf. nedenfor under afsnit 2.4. Da hverken støtte- eller driftsvilkårene er identiske på tværs af

de forskellige støtteordninger, vurderes det nødvendigt at differentiere metoden for fastlæggelse af

9. juli 2019

årsnormen mellem anvendelserne til elproduktion, opgradering, procesformål i virksomheder, salg

til transport og til varmeformål.

Det foreslås, at årsnormen for opgradering fastsættes ud fra det mindste af anlæggets aftalte

tilslutningskapacitet eller den tekniske produktionskapacitet, idet dette vurderes at give et retvisende

billede af, hvilken mængde opgraderet biogas den enkelte støttemodtager har kunnet forvente at

opnå støtte til. Ved at vælge det mindste af enten anlæggets tilslutningskapacitet, udtrykt ved den

kapacitet, opgraderingsejeren har aftalt med distributions- eller transmissionsselskabet i

tilslutningsaftalen, eller produktionskapacitet, udtrykt ved opgraderingsanlæggets tekniske

kapacitet, vurderes det, at der opnås en retvisende indikation af, hvilken mængde opgraderet biogas

anlægsejeren har kunnet forvente at opnå støtte til.

For anlæg til elproduktion er det vurderingen, at kapaciteten af det elproducerende anlæg generelt

ikke vil give et retvisende billede af, hvor stor en produktion den enkelte støttemodtager har kunnet

forvente at opnå støtte til. Blandt andet forefindes der i mange tilfælde reservekapacitet på

anlægget, f.eks. når støttemodtageren har købt og installeret en ny gasmotor uden at skrotte den

gamle gasmotor, eller der kan være registreret elproduktionskapacitet, hvor det er svært at afgøre,

om kapaciteten er biogas- eller naturgasbaseret. I sådanne tilfælde vil fastsættelsen af en årsnorm,

der alene tager udgangspunkt i den installerede elkapacitet, ikke være en retvisende indikator for,

hvor stor en produktion den enkelte støttemodtager har kunnet forvente at opnå støtte til.

Det er desuden ikke muligt at basere kapaciteten på tilslutningsaftaler med elselskaberne, da disse

aftaler som oftest ikke sætter grænser for den installerede elkapacitet.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at årsnormen for elproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas baseres på støttemodtagernes historiske elproduktion. Konkret foreslås årsnormen

fastlagt som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Det er valgt at basere årsnormen på produktionsdata

for 2018, da 2018 var det seneste kalenderår, der forelå data for, da energiforligskredsen den 8.

februar 2019 fastlagde, hvordan årsnormerne skal fastsættes.

For anlæg, som leverer elektricitet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2018 eller har foretaget

anlægsudvidelser efter den 1. januar 2018, foreslås årsnormen fastlagt som 12 gange den maksimale

månedlige elproduktion i de første 12 måneder efter anlægget eller anlægsudvidelsen er idriftsat.

For støtteordningerne til proces-, varme- og transportformål foreslås det, at årsnormen for hver

støttemodtager fastlægges ud fra samme regler som beskrevet for elproduktionsanlæg, det vil sige

med udgangspunkt i anlæggenes produktion. Det er vurderingen, at der heller ikke for anlæg, der

modtager denne støtte, findes retvisende produktionskapaciteter, som årsnormen kan baseres på.

2.4. Afgrænsning af støtteperiode for støtte til anvendelse af biogas eller forgasningsgas til

elproduktion, opgradering af biogas til naturgasnettet, anvendelse af biogas til transport, biogas til

procesformål i virksomheder eller biogas anvendt til varmeformål.

2.4.1. Gældende ret

9. juli 2019

Der kan efter VE-lovens §§ 43 a-43 d ydes pristillæg til elproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas, tilskud til biogas anvendt til transport, biogas anvendt til procesformål i

virksomheder og til biogas anvendt til varmeformål. Der ydes i medfør af naturgasforsyningslovens

§ 35 c pristillæg til biogas, der opgraderes til naturgasnettet.

Støtteordningerne udmønter en del af den politiske aftale af 22. marts 2012 om den danske

energipolitik 2012-2020.

Støtteordningerne til elproduktion fra biogas og forgasningsgas, og opgradering af biogas til

naturgasnettet blev godkendt i medfør af statsstøttereglerne af Europa-Kommissionen under

sagsnummer SA.35482 2012/N for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14.

november 2023.

Støtteordningerne til anvendelse af biogas til procesformål, anvendelse af biogas til transport og

biogas til varmeformål blev tilsvarende godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer

SA.36659 2013/N for en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025.

For elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas ydes der støtte i form af en fast

afregningspris eller et pristillæg til den elproduktion, målt i kWh, som leveres til elforsyningsnettet.

For den biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den mængde

opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

For salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og til

varmeformål ydes der tilskud til den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til disse formål.

Det er fælles for alle fem nævnte støtteordninger, at der ikke i dansk lovgivning er fastsat en

tidsmæssig afgrænsning af, hvor lang en samlet støtteperiode et anlæg kan opnå.

2.4.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Støtteperioden foreslås som 20 år for hvert anlæg. Støtteperioden opgøres fra den dato, hvor et

anlæg første gang enten leverer elektricitet produceret med biogas eller forgasningsgas, leverer

opgraderet biogas til naturgasnettet, anvender biogas til transport eller anvender biogas til

procesformål eller varmeformål efter en af de gældende støtteordninger. En samlet støtteperiode på

20 år muliggør, at der kan ske fuld afskrivning af anlægsinvesteringen i energiproduktionsanlægget,

og det biogasanlæg, der leverer biogas til energiproduktionen. Støtteperioden afspejler dog ikke

den regnskabsmæssige afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg. For

anlæg, der anvender biogas til elproduktion, som er etableret før 2012, regnes støtteperioden fra 1.

september 2012, som er det tidspunkt anlægget første gang har modtaget støtte efter den gældende

støtteordning til biogasbaseret elproduktion. Dette muliggør ligeledes, at der for disse noget ældre

anlæg kan ske fuld afskrivning af anlægsinvesteringen i energiproduktionsanlægget, og det

biogasanlæg, der leverer biogas til energiproduktionen.

2.5. Krav til begrænsning og kontrol af udslip af drivhusgasser fra biogasanlæg og fra anlæg, der

anvender biogas til energiproduktion.

9. juli 2019

2.5.1. Gældende ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en målrettet regulering af drivhusgasser fra anlæg, der

producerer biogas eller anlæg, der anvender biogas.

I forbindelse med miljøgodkendelse af et biogasanlæg findes der forskellige tekniske krav omkring

tæthed af anlægget samt krav til egenkontrol (jf. bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2017 om

standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (Standardvilkårsbekendelsen), afsnit 16).

Foreningen Biogasbranchen har i 2017 etableret et frivilligt måleprogram, hvis formål er, at få

biogasanlæggene til systematisk at undersøge, dokumentere og nedbringe deres metantab. Dette

måleprogram omfatter dog ikke alle biogasproducenter og måleprogrammets frivillighed har

yderligere resulteret i, at langt fra alle biogasproducenter har fået foretaget målinger.

2.5.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når der gives støtte til anvendelse af biogas med henblik på at øge andelen af vedvarende energi og

reducere energi- og landbrugssektorens klimabelastning, er det afgørende, at der også reelt sker en

drivhusgasudledning. Under produktion og anvendelse af biogas, kan der opstå udslip af

drivhusgasser til atmosfæren som følge af utætheder i såvel biogasanlæg som de anlæg, der

anvender biogassen såsom opgraderings- og kraftvarmeanlæg. Metan er en kraftig drivhusgas, og

det har derfor stor betydning, at metanlækager på anlæggene reduceres mest muligt.

Det foreslås derfor at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om

udeledning af drivhusgasser, hvilket i første omgang forventes at blive metantab. Kravene for

metantab vil i så tilfælde skulle overholdes af anlæg, der producerer biogas, og de anlæg, som

anvender biogassen, som betingelse for, at der ydes tilskud. I forbindelse med fastsættelsen af

reglerne skal der tages stilling til, om administrationsudgifterne skal gebyrfinansieres.

Energistyrelsen har igangsat en målrettet indsats for at reducere metanudslippet fra biogasanlæg og

anlæg, der anvender biogas. Denne indsats, som blev vedtaget med finansloven for 2019, løber til

udgangen af 2020, med det mål at få udarbejdet egenkontrolprogrammer og få foretaget

metanlækagemålinger på så vidt muligt samtlige biogasanlæg i Danmark. Under denne indsats vil

der blive dannet et solidt datagrundlag, kvalitetssikret og udviklet målemetoder samt samlet

erfaringer og viden omkring sporing, måling og reduktion af metanlækager. Disse erfaringer skal

bidrage til fremtidig målrettet og effektiv regulering på området.

Krav om begrænsning og kontrol af andre drivhusgasser end metan, kan vise sig relevante på sigt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en samlet nettobesparelse for staten, idet nedlukningen af de hidtil gældende

støtteordninger til anvendelse af biogas for nye anlæg betyder, at de forventede støtteudgifter for

finansloven på sigt bliver mindre, end det ellers havde været tilfældet. Det skyldes, at der med

lovforslaget lukkes for tilgang af nye anlæg. Kvantificering af besparelsen for staten afhænger bl.a.

af, hvor mange nye anlæg der ville have været etablereret uden stop af støtteordningerne, samt

9. juli 2019

disses produktionsvolumen. De økonomiske besparelser for staten er derfor forbundet med

usikkerhed. Det bemærkes, at støtten til biogas ikke er omfattet af de statslige udgiftslofter.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for staten som følge af, at det foreslås, at klima-

, energi- og forsyningsministeren skal meddele tilsagn om støtte til alle anlæg, som efter den 1.

januar 2020 skal modtage støtte til anvendelse af biogas.

Der er ikke i den gældende lovgivning krav om en ansøgningsprocedure for alle fem

støtteordninger, hvorfor der er tale om øgede udgifter til administration af støtteordningerne.

Administrationen af støtteordningerne forventes delegeret fra klima-, energi- og

forsyningsministeren til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017

om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Med lovforslaget vil der, som et af de nye krav til biogasanlæg, blive indført hjemmel til, at der i

bekendtgørelse kan indføres krav om, at anlæg, der producerer biogas og anlæg, der anvender

biogas, som betingelse for at modtage tilskud, skal foretage kontrol af metanudslip i form af

løbende egenkontrol samt periodisk kvantificering af metanlækager.

Kontrol med dette vil medføre administrative konsekvenser for klima-, energi- og

forsyningsministeriets, da der skal etableres en tilsynsprocedure for at sikre, at anlæggene

overholder kravene om kontrol af metanudslip. Der vil videre skulle ske et årligt tilsyn, hvormed

Energistyrelsen sikrer, at kravene til metanudslip overholdes.

De administrative omkostninger af ovenstående forventes at svare til 2 årsværk i 2020, og 1 årsværk

årligt i de efterfølgende år.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller

kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil indebære, at de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas til

elproduktion, opgradering, transport samt anvendelse til procesformål i virksomheder og til

varmeformål lukkes for tilgang af nye anlæg. Støtten vil fortsætte for de anlæg, som er berettiget til

støtte på ordningerne. De omfattede anlæg vil med lovforslaget kunne opnå støtte i en periode på 20

år fra det tidspunkt, de enkelte anlæg for første gang har anvendt biogas til det støtteberettigede

formål efter en af de hidtil gældende støtteordninger. Dog vil anlæg, som leverer elektricitet fra

anvendelse af biogas eller forgasningsgas til elforsyningsnettet, inden den 1. september 2012 være

sikret støtte i 20 år fra denne dato.

Da lovforslaget har til formål at stoppe for tilgang af nye anlæg til den hidtil gældende

støtteordning, vil det betyde, at perioden i hvilken, der kan gives tilskud efter en af de hidtil

gældende støtteordninger, afgrænses til maksimalt at løbe til udgangen af 2042. Ændringen

medfører positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget indtægtssikkerhed for

9. juli 2019

investorer, idet hver støttemodtager fremover vil have tilsagn om en støtteperiode på 20 år. Af den

gældende lovgivning fremgår der ikke en egentlig støtteperiode, i hvilken der kan ydes tilskud til

den enkelte støttemodtager.

Stop for adgang til støtteordningerne fra 1. januar 2020 kan for nye støttemodtagere betyde, at nogle

planlagte projekter til produktion af biogas og anvendelse af biogas, som ikke opfylder de

foreslåede kriterier for at blive omfattet af støtteordningerne, ikke vil blive realiseret. Lovforslaget

kan medføre udgifter for berørte projekter, men det vurderes at være mindre beløb til for eksempel

projektmodning og forundersøgelser.

Lovforslaget vil endvidere indebære, at hvert anlæg, der modtager støtte efter en af de hidtil

gældende støtteordninger, vil få fastsat et loft over den årlige produktionsmængde, der kan opnås

støtte til. Heraf følger, at et anlæg, der producerer mere end årsnormen, ikke vil kunne opnå støtte

for den del, der overstiger årsnormen i det enkelte år. Dermed vil lovforslaget medføre en potentiel

begrænsning af den støtteberettigede produktion for nogle af støttemodtagerne. Årsnormen søges

imidlertid fastsat således, at det understøtter det produktionsniveau, støttemodtageren har investeret

i inden 8. februar 2019, og dermed har haft en forventning om at kunne opretholde eller opnå på

sigt. Det er derfor ikke forventningen, at loftet generelt vil reducere produktionsmængderne for det

enkelte anlæg sammenlignet med situationen i dag, hvor der ikke eksisterer noget loft. Det kan dog

ikke helt udelukkes, at enkelte af de anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas til

elproduktion, vil kunne opleve en beskeden begrænsning af deres fremtidige støtteberettigede

produktionsmængde.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at ministeren kan fastsætte krav om begrænsning af

metantab. Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at anlæg, der producerer biogas, og anlæg,

der anvender biogas, skal foretage løbende egenkontrol samt periodisk kvantificering af eventuelle

lækager fra anlæggene. I tilfælde hvor støttemodtager og biogasproducent ikke er samme enhed, vil

støttemodtageren være ansvarlig for, at indhente den nødvendige dokumentation fra

biogasproducenten. Der skal tages stilling til, hvor ofte der foretages kvantificering af

metanlækager. Det vurderes, at omkostningerne vil være i omegnen af 30.000 kr. per anlæg for en

måling, hvilket dog kan afhænge af målemetoden. Det forventes imidlertid også, at en række anlæg

vil opnå øget indtjening, da lækagekontrollen forhindrer metan i at slippe ud i atmosfæren, og

dermed øges mængden af biogas, der kan afsættes på markedet.

Lovforslaget forventes at have administrative omstillingsomkostninger for de støttemodtagere, som

skal modtage støtte til anvendelse af biogas efter 1. januar 2020. Det skyldes, at disse efter 1. januar

2020 skal ansøge om tilsagn om fortsat at kunne modtage støtte i den resterende støtteperiode.

Det foreslås endvidere, at der indføres bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte krav til begrænsning af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer biogas og for

anlæg, der anvender biogas, og som modtager tilskud. Krav til begrænsning af metanudslip kan

bestå af krav om løbende egenkontrol og lækagesøgning på anlæggene, samt periodisk

kvantificering af metantabet. Disse regler vil medføre mindre løbende administrative omkostninger

9. juli 2019

for de virksomheder, som modtager tilskud, og de biogasanlæg, som leverer biogas til en

støttemodtager, da disse i form af indberetning skal dokumentere, at de efterlever de stillede krav.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering, herunder princip 5 om brugervenlig

digitalisering, vil den kommende udmøntning af klima-, energi- og forsyningsministerens

bemyndigelse i VE-loven, elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven sikre brugervenlige og

effektive løsninger, hvor branchen og alle de relevante interessenter inddrages. Det vurderes

desuden at de 4 andre principper om agil erhvervsrettet regulering ikke har betydning for

lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have positive miljømæssige og klimamæssige konsekvenser.

Den fortsatte anvendelse af biogas til energiproduktion vil reducere udledningen af drivhusgasser,

idet energiproduktionen fra anvendelse af biogas i et vist omfang fortrænger fossile energiformer

som naturgas, kul og olie. Biogasproduktion bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser

fra håndteringen af husdyrgødningen i landbruget. Produktionen forbedrer desuden

gødningsværdien af husdyrgødning og kan mindske lugtgener ved udbringning af gylle på

markerne.

Indførelse af nye krav til begrænsning af udledning af drivhusgasser fra biogasanlæg vil yderligere

bidrage positivt til biogassens klimaregnskab, da disse krav vil minimere tabet af metan fra

biogasanlæggene til atmosfæren.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget lukkes der for adgang til de gældende støtteordninger for biogas pr. 1. januar

2020, og der indføres et loft over den årlige produktionsmængde, som den enkelte støttemodtager

kan få støtte til. Ændringerne af de fem gældende biogasstøtteordninger kan ske indenfor de

eksisterende statsstøttegodkendelser fra Europa-Kommissionen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2019 til den 14. august 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,

Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, APPLiA, Billund Vand A/S, Biofos

A/S, Bornholms Energi og Forsyning, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranchen,

Bryggeriforeningen, Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,

9. juli 2019

Byggeskadefonden, Cerius, CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Danmark, Dana

Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks

Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk

Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution,

Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og

Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere, Danske Maritime, Danske

Regioner, Danske Rederier, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra

–

Energibranchen, DELTA

Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI

–

Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark,

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energiforbrugeren, Energiforum

Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European

Energy, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet

–

Finans Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører

af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fredericia

Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace,

GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen,

Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el

og varme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling

(IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitel.dk),

Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, KL

–

Center for Intern Økonomi og

Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i

Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Miljøpartiet De Grønne, Molio

–

byggeriets

videncenter, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS

Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Brintbranchen, Plastindustrien, Radius

Elnet A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet

–

Finans Danmark, Reel Energi

Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, SE, SMVdanmark, Solar

Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy,

Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, T-

REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

9. juli 2019

Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens

Skove, Vestas Wind systems A/S, VNG Danmark A/S, Wind Denmark, Wind Estate A/S,

Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Ørsted

A/S, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Lovforslaget medfører en

besparelse for statskassen.

Stoppet medfører på sigt et

lavere støttetræk end

tilfældet ved bevarelse af

støtteordningerne pga.

lukning for tilgang til støtte

for nye anlæg.

Lovforslaget medfører som

udgangspunkt ikke

økonomiske eller

administrative konsekvenser

for regioner eller

kommuner.

Implementeringskonsekven

ser for det offentlige

Lovforslaget bidrager til en

forenklet offentlig

administration.

Principperne om enkle og

klare regler og digital

kommunikation er

overholdt.

Princippet om muliggørelse

af automatisk

sagsbehandling er

overholdt. Men reglerne vil

også blive udformet så de

ikke forhindrer

helhedsvurderinger, der er

Negative

konsekvenser/merudgifter

Kvantificering af

besparelsen for statskassen

er dog usikker og afhænger

af, hvor mange nye anlæg,

der ville have været

etableret uden stop af

støtteordningerne og disses

produktionsvolumen.

De beregnede økonomiske

konsekvenser for staten er

derfor forbundet med

usikkerhed.

Lovforslaget medfører

administrative konsekvenser

for staten som følge af, at

klima-, energi- og

forsyningsministeren skal

meddele tilsagn om støtte til

alle anlæg, som efter den 1.

januar 2020 skal modtage

støtte til anvendelse af

biogas.

I den nuværende lovgivning

er der ingen

ansøgningsprocedurekrav

for de fem støtteordninger,

hvorfor der er tale om øgede

udgifter til administration af

9. juli 2019

baseret på skøn.

Princippet om sammenhæng

på tværs

–

ensartede

begreber og genbrug af data

og tryg og sikker

datahåndtering

–

overholdt. En

selvbetjeningsportal er på

tegnebrættet, som muliggør

digital sagsbehandling af

tildelingen af støtte til

vedvarende energi.

Princippet om forebyggelse

af snyd og fejl er overholdt,

da der eksisterer hjemler i

VE-loven, som sikrer, at der

kan føres kontrol med

udbetaling af støtte og

hjemler til validering af

oplysninger.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører øget

indtægtssikkerhed samt

forlænget støtteperiode.

Lovforslaget indebærer, at

støtten fortsætter for de

anlæg, som allerede er

berettiget til støtte på en af

de fem gældende

støtteordninger

støtteordninger til

anvendelse af biogas til

elproduktion, opgradering,

transport samt til

procesformål i

virksomheder og til

varmeformål.

Hvert af de omfattede anlæg

kan opnå støtte i 20 år fra

støtteordningerne.

Lovforslaget skaber en

hjemmel for indførelse af

krav om kontrol af

metanudslip ved løbende

egenkontrol og periodisk

kvantificering af

metanudslip. Kontrol heraf

medfører administrative

konsekvenser for

Energistyrelsen, da der skal

etableres en

tilsynsprocedure for at sikre

overholdelsen samt indføres

et årligt tilsyn fra

Energistyrelsen.

Lovforslaget indebærer, at

de fem gældende

støtteordninger til

anvendelse af biogas til

elproduktion, opgradering,

transport samt til

procesformål i

virksomheder og til

varmeformål lukkes for

tilgang af nye anlæg.

Stoppet for nye

støttemodtagere kan

indebærer, at nogle

planlagte projekter til

produktion og anvendelse af

biogas, som ikke opfylder

de besluttede kriterier for at

blive omfattet af en af de

fem støtteordninger, ikke vil

9. juli 2019

det tidspunkt der første

gang er leveret produktion

som kun modtage støtte

efter en af de fem gældende

støtteordninger. Perioden i

hvilken der kan gives støtte

efter en af de fem gældende

støtteordninger afgrænses til

senest af udløbe i 2042.

Lovforslaget indebærer, at

hvert anlæg, der modtager

støtte efter en af de fem

gældende støtteordninger,

får fastsat en årsnorm over

den årlige

produktionsmængde, der

maksimalt kan opnås støtte

til.

Årsnormen understøtter det

produktionsniveau,

støttemodtageren har

investeret i inden 8. februar

2019, og dermed har haft en

forventning om at kunne

opretholde eller opnå på

sigt. Det er derfor ikke

forventningen, at årsnormen

generelt vil reducere

produktionsmængderne for

det enkelte anlæg

sammenlignet med

situationen i dag, hvor der

ikke eksisterer nogen

årsnorm.

Det forventes, at en række

anlæg vil opnå større

indtjening, da

lækagekontrollen forhindrer

metan i at slippe ud i

atmosfæren, og dermed

blive realiseret.

Lovforslaget kan medføre

udgifter for berørte

projekter, men det vurderes

at være mindre beløb (til

f.eks. modning og

forundersøgelser).

Et anlæg som producerer

mere end dets årsnorm vil

ikke kunne få støtte for den

del, der overstiger

årsnormen. Dermed

medfører lovforslaget en

potentiel

produktionsbegrænsning for

støttemodtagerne.

Omkostningerne for

biogasproducenternes

løbende egenkontrol

forventes at være i omegnen

af 30.000 kr. per anlæg for

en måling.

9. juli 2019

øges mængden af biogas,

der kan afsættes på

markedet.

Mindre

omstillingsomkostninger

(op til 4 mio.kr. på

samfundsplan) og mindre

løbende omkostninger (op

til 4. mio. kr. på

samfundsplan).

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Det vurderes, at de

administrative konsekvenser

for erhvervslivet ligger

under bagatelgrænsen for

kvantificering

–

der vil

således ikke være

væsentlige administrative

konsekvenser for

erhvervslivet.

Ansøgningsprocedurer samt

indberetnings- og

dokumentationssystemer vil

blive udformet så enkelt

som muligt.

Lovforslaget forventes at

have administrative

omstillingsomkostninger for

de støttemodtagere, som

skal modtage støtte til

anvendelse af biogas efter 1.

januar 2020. Det skyldes, at

disse efter 1. januar 2020

skal ansøge om tilsagn om

fortsat at kunne modtage

støtte i den resterende

støtteperiode.

Som følge af kravet om

biogsaproducenternes

løbende egenkontrol kan der

være mindre løbende

administrative

omkostninger for de

virksomheder, som

modtager tilskud, og de

biogasanlæg, som leverer

biogas til en støttemodtager,

da disse i form af

indberetning skal

dokumentere, at de

efterlever de stillede krav.

Administrative

Lovforslaget vurderes ikke

9. juli 2019

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

at have administrative

konsekvenser for borgere.

Lovforslaget vurderes at

medføre positive

miljømæssige og

klimamæssige

konsekvenser.

Den fortsatte anvendelse af

biogas til energiproduktion

vil reducere udledningen af

drivhusgasser, idet

energiproduktionen fra

anvendelse af biogas i et

vist omfang fortrænger

fossile energiformer som

naturgas, kul og olie.

Biogasproduktion bidrager

til at reducere udledningen

af drivhusgasser fra

håndteringen af

husdyrgødningen i

landbruget. Produktionen af

biogas kan desuden

forbedregødningsværdien af

husdyrgødning og mindske

lugtgener ved udbringning

af gylle på markerne.

Indførelse af hjemmel til

nye krav til begrænsning af

udledning af drivhusgasser

fra biogasanlæg vil

yderligere bidrage positivt

til biogassens

klimaregnskab, da disse

krav vil minimere tabet af

metan fra biogasanlæggene

til atmosfæren.

9. juli 2019

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder

elementer af statsstøtte.

Ændringerne, som de er

beskrevet i lovforslaget,

kræver ikke genanmeldelse

i medfør af Europa-

Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte

til miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020.

Overimplementering af EU-

retlige

minimumsforpligtelser

Lovforslaget indebærer ikke

overimplementering af EU-

retlige

minimumsforpligtelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

[Ændring af VE-loven]

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve

§ 43 a.

Der kan efter § 43 a ydes pristillæg til produktion af elektricitet fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas fra biomasse i medfør af VE-lovens § 43 a, stk. 2 og 3. Pristillægget ydes pr. kWh

elektricitet, der stammer fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, og som leveres til

elforsyningsnettet, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der er tale om.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

9. juli 2019

Der ydes endvidere pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra små

biogasanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november

2012 eller senere i medfør af § 43 a, stk. 7. Der kan alene gives tilsagn om pristillæg inden for en

pulje på 1 MW, der dækker perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december

2020, hvor ordningernes statsstøttegodkendelse udløber.

Støtteordningerne for små biogasanlæg, jf. § 43 a, stk. 7, blev statsstøttegodkendt af Europa-

Kommissionen fra den 24. oktober 2014 til og med den 31. december 2016 under sagsnummer SA.

36204. Den 27. januar 2017 blev de øvrige ordninger statsstøtteanmeldt til Europa-Kommission i

medfør af den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens

forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det

indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) med en varighed fra og med 1. januar 2017

til og med den 31. december 2020 under sagsnumrene: SA. 47408, SA. 47403 og SA. 47404

Den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 43 a, stk. 2 og 3, skal ses i sammenhæng med de

foreslåede bestemmelser i VE-lovens §§ 43 f og 43 g, der indfører reviderede støtteordninger for de

eksisterende og planlagte anlæg, som efter 1. januar 2020 producerer elektricitet fra anvendelse af

biogas eller forgasningsgas fra biomasse. De foreslåede bestemmelser giver disse anlæg mulighed

for i en samlet periode på 20 år at modtage pristillæg. For en nærmere beskrivelse af disse ordninger

henvises dog til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, nedenfor.

Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse vil ophævelsen af de hidtil gældende

støtteordninger i § 43 a, stk. 2 og 3, og indførelsen de reviderede tidsbegrænsede støtteordninger,

der fremgår af forslaget til §§ 43 f og 43 g, der indebærer, at eksisterende og planlagte anlæg, i det

omfang de opfylder betingelserne, kan opnå tilsagn om pristillæg i en samlet periode på op til 20 år

til en bestemt elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, ikke i almindelighed

indebære ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.

Uanset det anførte kan det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse imidlertid ikke

på forhånd udelukkes, at ophævelsen af den gældende § 43 a, stk. 2 og 3 vil kunne få karakter af et

ekspropriativt indgreb i forhold til konkrete planlagte anlæg, herunder hvis ophævelsen vil ramme

det pågældende anlæg atypisk hårdt.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er

indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73.

Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.

Den foreslåede ophævelse af § 43 a, stk. 7, indebærer, at der efter 1. januar 2021 ikke meddeles nye

tilsagn om støtte til små biogasanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er

nettilsluttet den 20. november 2012.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte

§ 43 b, stk. 1.

9. juli 2019

Der kan efter VE-lovens § 43 b ydes tilskud til salg af biogas til brug for transport, hvor biogas

anvendes direkte som brændstof til gasdrevne køretøjer.

Tilskud til salg af biogas til transport er betinget af, at Energistyrelsen, som administrerer

støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale om at købe biogas,

eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål.

Der ydes tilskud den mængde biogas, målt i GJ, som sælges direkte til en slutbruger til transport.

Biogas, som er opgraderet og indgår i naturgassystemet sammen med naturgas, kategoriseres efter

opgraderingen som naturgas og er ikke berettiget til støtte efter bestemmelsen.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

Støtteordningen var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.36659 2013/N for

en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025. § 43 b blev oprindeligt

indsat i VE-loven ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.

Bestemmelsen i § 43 b er senere ændret ved lov nr. 900 af 4. juli 2012, lov nr. 629 af 6. juni 2016

og lov nr. 1532 af 18. december 2018.

§ 43 b trådte i kraft den 1. juli 2016.

Tilsagn om tilskud til procesformål i virksomheder, som er meddelt efter 1. januar 2019, skal

udnyttes indenfor 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i

virksomheder meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes inden

for 2 år efter, at de er meddelt.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de fem

hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020.

Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019, at støtteordningerne til anvendelse af biogas til

procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål skal

lukkes for nye støttemodtagere fra 1. januar 2020.

Det foreslås derfor i

stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren til og med den 1.

januar 2020 kan meddele tilsagn om tilskud til salg af biogas til brug for transport, jf. stk. 2 og 3.

Det betyder, at der efter 1. januar 2020 ikke kan meddeles nye tilsagn om salg af biogas til

transport. Støtteordningen lukkes dermed for nye støttemodtagere fra denne dato. Det foreslås

derfor at ansøgninger om tilsagn, som ikke er færdigbehandlede den 1. januar 2020, bortfalder.

Ansøgninger om tilsagn, som modtages i 2019, vil blive behandlet i den rækkefølge, de modtages.

9. juli 2019

Der ikke i lovgivningen er fastsat en grænse for, eller et loft over, hvor meget støtte et enkelt anlæg

kan opnå til salg af biogas til transport.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen også enige om at sætte loft over, hvor meget

af den fremtidige anvendelse af biogas, der kan modtage den nuværende støtte.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i

stk. 1, 2. pkt.,

at der alene kan ydes tilskud til en maksimal

årlig støtteberettiget mængde biogas. Den maksimale årlige mængde biogas, som det enkelte anlæg

kan opnå tilskud til, benævnes årsnormen for anlægget og fastsættes efter reglerne i den foreslåede

§ 43 i.

Begrænsningen i den biogasmængde, som der kan opnås støtte til, har til formål at sikre

budgetmæssig kontrol og bedre forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er

underlagt et udgiftsloft. Med en begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere

ikke have mulighed for at opnå støtte til en eventuel udvidelse produktionen, som ligger ud over det

niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Det foreslås med

stk. 1, 3. pkt.,

at der kan ydes tilskud for en periode frem til 20 år fra det tidspunkt,

hvor der er modtaget tilskud til salg af biogas til transport første gang. Det vil sige, at for de anlæg,

som har modtaget tilsagn om tilskud til salg af biogas til salg af biogas til transport senest den 1.

januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde de tilskud, der fremgår af stk. 1-3 i en

støtteperiode, som foreslås fastsat til 20 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden modtager tilskud til

anvendelse af biogas. Det betyder f.eks., at et anlæg, som har modtaget tilskud til salg af biogas

første gang den 1. juli 2016, vil kunne få tilskud for en periode frem til 1. juli 2036.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med

teknisk levetid menes, i denne sammenhæng, det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have

været i drift, før anlægget i sin helhed

–

og på trods af løbende vedligehold og mindre

reinvesteringer

–

er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles

med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger

det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan

levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas til

transportformål er dyrere end brug af konventionelle brændstoffer såsom diesel eller benzin, hvilket

skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20

år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse

af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den

støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele

biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Til nr. 3

Det foreslås at nyaffatte

§ 43 c, stk. 1.

Der kan efter VE-lovens § 43 c ydes tilskud til biogas som anvendes til procesformål i

virksomheder. Tilskud til biogas til procesformål i virksomheder er betinget af, at Energistyrelsen,

9. juli 2019

som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale

om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til det støtteberettigede

formål.

Der ydes tilskud den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til ovennævnte formål.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

Tilskuddene ydes til den virksomhed, som anvender biogassen til procesformål.

Ved procesformål forstås virksomhedens forbrug af afgiftspligtig energi, der er

tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om

afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om

afgift af elektricitet. SKAT udsender jævnligt en juridisk vejledning, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke

procesformål der er tilbagebetalingsberettigede.

Anvendelsesområdet for støtteordningen er hovedsagligt biogas der anvendes til procesformål i en

produktion, hvor et produkt undergår forarbejdning, og hvor det forarbejdede produkt er beregnet til

salg. Der kan eksempelvis nævnes processer med opvarmning, kogning, ristning, destillering,

sterilisering, pasteurisering, dampning, tørring, afdampning, fordampning og kondensering.

Tilskuddet til proces gives også til anvendelse til procesformål i det producerende biogasanlæg.

Biogas, der anvendes til procesformål, vil kunne anvendes i kedelanlæg, motorer til elproduktion

eller andre industrielle anlæg.

Støtteordningen var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.36659 2013/N for

en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025. § 43 c blev oprindeligt

indsat i VE-loven ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.

Bestemmelsen i § 43 c er senere ændret ved lov nr. 900 af 4. juli 2012, lov nr. 629 af 6. juni 2016

og lov nr. 1532 af 18. december 2018.

§ 43 c trådte i kraft den 1. juli 2016.

Tilsagn om tilskud til procesformål i virksomheder, som er meddelt efter 1. januar 2019 skal

udnyttes indenfor 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i

virksomheder meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes indenfor

2 år efter at de er meddelt.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de fem

hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020.

Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019, at støtteordningerne til anvendelse af biogas til

9. juli 2019

procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål skal

lukkes for nye støttemodtagere fra 1. januar 2020.

Det foreslås derfor i

stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren til og med den 1.

januar 2020 kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i

virksomheder. Det betyder, at der efter 1. januar 2020 ikke kan meddeles nye tilsagn om salg af

biogas til procesformål i virksomheder, jf. stk. 2 og 3. Støtteordningen lukkes dermed for nye

støttemodtagere fra denne dato. Det foreslås i lovforslaget at ansøgninger om tilsagn, som ikke er

færdigbehandlede den 1. januar 2020, bortfalder.

Ansøgninger om tilsagn, som modtages i 2019, vil blive behandlet i den rækkefølge, de modtages.

Der ikke i lovgivningen er fastsat en grænse for, eller et loft over, hvor meget støtte et enkelt anlæg

kan opnå til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen enige om at lukke de hidtil gældende

støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020, og samtidig sætte loft

over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas der kan modtage den nuværende støtte.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i

stk. 1, 2. pkt.,

at der alene kan ydes tilskud til en maksimal

årlig støtteberettiget mængde biogas. Den maksimale årlige mængde biogas, som det enkelte anlæg

kan opnå tilskud til, benævnes årsnormen for anlægget og fastsættes efter reglerne i den foreslåede

§ 43 i.

Begrænsningen i den biogasmængde, som der kan opnås støtte til, har til formål at sikre

budgetmæssig kontrol og bedre forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er

underlagt et udgiftsloft. Med en begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere

ikke have mulighed for at opnå støtte til en evt. udvidelse produktionen, som ligger ud over det

niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Det foreslås med

stk. 1, 3. pkt.,

at der kan ydes tilskud for en periode frem til 20 år fra det tidspunkt,

hvor der er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder første gang.

Det vil sige, at for de anlæg, som har modtaget tilsagn om tilskud til anvendelse af procesformål i

virksomheder senest den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde de tilskud,

der fremgår af stk. 1-3 i en støtteperiode, som foreslås fastsat til 20 år fra det tidspunkt, hor

virksomheden modtager tilskud til anvendelse af biogas. Det betyder f.eks., at et anlæg, som har

modtaget tilskud til anvendelse af biogas første gang den 1. juli 2016, vil kunne få tilskud i en

periode frem til 1. juli 2036.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med

teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have

været i drift, før anlægget i sin helhed

–

og på trods af løbende vedligehold og mindre

reinvesteringer

–

er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles

med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger

det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan

9. juli 2019

levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas som

brændsel til procesformål i industrielle virksomheder er dyrere end brug af andre typer brændsler,

herunder naturgas, hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i

en samlet periode på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket

meromkostningerne ved anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der

leverer biogassen til den støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte

biogas over hele biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Til nr. 4

Det foreslås at nyaffatte

§ 43 d, stk. 1.

Der ydes i dag tilskud til anvendelse af biogas til forskellige former for varmeproduktion, som ikke

får tilskud efter lovens §§ 43 a-43 c, eller den støtte der gives til opgradering af biogas efter § 35 c i

lov om naturgasforsyning. Der ydes tilskud til biogas til opvarmning, herunder rumopvarmning,

rumafkøling og varmt brugsvand og til fremstillingsprocesser, som ikke falder ind under

definitionen på ”proces” i den danske afgiftslovgivning, jf. bemærkningerne til § 43 c ovenfor.

Afbrænding af biogas uden energiudnyttelse såkaldt »flaring« er ikke varmeproduktion og derfor

ikke berettiget til tilskud efter bestemmelsen. Konvertering af biogas til andre biobrændstoffer eller

produkter er ikke berettiget til tilskud efter bestemmelsen.

Der ydes tilskud den mængde biogas, målt i GJ, som anvendes til ovennævnte formål.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsageligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

Støtteordningen var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.36659 2013/N for

en 10-årig periode fra 16. december 2015 frem til den 16. december 2025. § 43 c blev oprindeligt

indsat i VE-loven ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.

Bestemmelsen i § 43 d er senere ændret ved lov nr. 900 af 4. juli 2012, lov nr. 629 af 6. juni 2016

og lov nr. 1532 af 18. december 2018.

§ 43 d trådte i kraft den 1. juli 2016.

Tilsagn om tilskud til varmeproduktion i virksomheder, som er meddelt efter 1. januar 2019 skal

udnyttes indenfor 2 år fra de er meddelt. Tilsagn om tilskud til biogas til varmeformål i

virksomheder meddelt inden 1. januar 2019 er ikke omfattet af krav om, at de skal udnyttes indenfor

2 år efter at de er meddelt.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de fem

hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020.

9. juli 2019

Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar 2019, at støtteordningerne til anvendelse af biogas til

procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål skal

lukkes for nye støttemodtagere fra 1. januar 2020.

Det foreslås derfor i

stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren til og med den 1.

januar 2020 kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder

rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og til anden varmeproduktion, som ikke er omfattet

af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller § 35 c i lov om naturgasforsyning, jf. stk. 2. Det betyder, at der

efter 1. januar 2020 ikke kan meddeles nye tilsagn om salg af biogas til varmeformål.

Støtteordningen lukkes dermed for nye støttemodtagere fra denne dato. Det foreslås i lovforslaget,

at ansøgninger om tilsagn, som ikke er færdigbehandlede den 1. januar 2020, bortfalder.

Ansøgninger om tilsagn, som modtages i 2019, vil blive behandlet i den rækkefølge, de modtages.

Der ikke i lovgivningen er fastsat en grænse for, eller et loft over, hvor meget støtte et enkelt anlæg

kan opnå til anvendelse af biogas til varmeformål.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen enige om at lukke de hidtil gældende

støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020, og samtidig sætte loft

over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas der kan modtage den nuværende støtte.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i

stk. 1, 2. pkt.,

at der alene kan ydes tilskud til en maksimal

årlig støtteberettiget mængde biogas. Den maksimale årlige mængde biogas, som det enkelte anlæg

kan opnå tilskud til, benævnes årsnormen for anlægget og fastsættes efter reglerne i den foreslåede

§ 43 i.

Begrænsningen i den biogasmængde, som der kan opnås støtte til, har til formål at sikre

budgetmæssig kontrol og bedre forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er

underlagt et udgiftsloft. Med en begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere

ikke have mulighed for at opnå støtte til en evt. udvidelse produktionen, som ligger ud over det

niveau, som var forventet ved tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Det foreslås med

stk. 1, 3. pkt.,

at der kan ydes tilskud for en periode frem til 20 år fra det tidspunkt,

hvor der er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion første gang. Det vil sige,

at for de anlæg, som har modtaget tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion

inden den 1. januar 2020 kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde de tilskud, der fremgår af

stk. 1-3 i en støtteperiode, som foreslås fastsat til 20 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden

modtager tilskud til anvendelse af biogas. Det betyder f.eks., at et anlæg, som har modtaget tilskud

til anvendelse af biogas til varmeproduktion første gang den 1. juli 2016, vil kunne få tilskud i en

periode frem til 1. juli 2036.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med

teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have

været i drift, før anlægget i sin helhed

–

og på trods af løbende vedligehold og mindre

reinvesteringer

–

er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles

9. juli 2019

med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger

det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan

levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas til

varmeformål er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas, hvilket skyldes

biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres

det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af biogas

i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den støtteberettigede

anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele biogasanlæggets tekniske

levetid på 20 år.

Til nr. 5

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 43 d, stk. 3,

en konsekvensændring, således

43 a-43 c

ændres til

43 b-43 c.

Til nr. 6

Som konsekvens af den justerede støtteordning foretages der i

§ 43 d, stk. 3,

en konsekvensændring,

således at

35 c

ændres til

35 g.

Til nr. 7

Det foreslås at nyaffatte

§ 43 e, stk. 2.

Pristillæg til elproduktion fra anvendelse af biogas eller fra forgasningsgas fra biomasse

indeksreguleres i dag i medfør af bestemmelsen i VE-lovens § 43 a, stk. 6. Pristillæggene

indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset i det

foregående kalenderår i forhold til 2007.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at § 43 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 43 a, stk. 2 og 3, indebærer, at der for elektricitet

produceret fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fra biomasse fremover ikke længere vil

ydes pristillæg efter § 43 a, stk. 2 og 3.

Ophævelsen skal dog ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser til §§ 43 f og 43 g, der

indfører nye støtteordninger for de eksisterende og planlagte anlæg, som efter 1. januar 2020

producerer elektricitet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fra biomasse. De foreslåede

bestemmelser giver disse anlæg mulighed for i en samlet periode på 20 år at modtage pristillæg.

De pristillæg, der foreslås indført med de foreslåede bestemmelser til §§ 43 f og 43 g erstatter

dermed de pristillæg, der i dag ydes i medfør af § 43 a.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder regler om indeksregulering af de pristillæg, der

foreslås indført med lovforslaget.

9. juli 2019

Det foreslås med

stk. 2, 1. pkt.,

at den indeksregulering, der sker af pristillæggene i § 43 a, stk. 2 og

3, videreføres for de nye pristillæg. Det medfører, at summen af pristillæg og markedspris, som

følger af forslagene til § 43 f, stk. 1, og § 43, g, stk. 1, og pristillæg, som følger af forslagene til §

43 f, stk. 2 og § 43 g, stk. 2 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2020 på grundlag af 60 pct. af

stigningen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Indeksreguleringen medfører, at

støttemodtageren bliver delvist kompenseret for pristillæggenes faldende realværdi, idet der hvert år

sker en opskrivning af pristillæggene, der svarer til 60 pct. af inflationen i det foregående

kalenderår. Reguleringen indeholder samtidig et incitament til at reducere omkostningerne løbende,

idet støttemodtageren selv må bære den resterende del af pristillæggenes faldende realværdi. Det er

valgt at afskaffe referencen til 2007 som basisår, da referencen udelukkende er relevant for de

satser, der er nævnt i den gældende VE-lovs § 43 a, stk. 2 og 3, der ophæves, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1.

Det foreslås med

stk. 2, 2. pkt.,

at de pristillæg, som nævnes i forslagene til § 43 f, stk. 3, og § 43 g,

stk. 3, indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2020 med 1 øre pr. kWh for hver krone i GJ,

naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ. Er

naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende. Denne regulering svarer til

reguleringen af de tilsvarende tilskud, som ydes til salg af biogas til transport, jf. § 43 b, stk. 3,

anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, jf. § 43 c, stk. 3 og anvendelse af biogas til

varmeformål, jf. § 43 d, stk. 2. Reguleringen sikrer dermed den tilskudsmæssige ligestilling mellem

anvendelse af biogas til elproduktion og anvendelse af biogas til transport, procesformål eller

varmeformål.

Dette svarer til det gældende stk. 2, som vedrører regulering af et pristillæg, som i dag ydes i

medfør af bestemmelsen i VE-lovens § 43 a, stk. 5, som svarer til de bestemmelser, der foreslås i §

43 f, stk. 3, og § 43 g, stk. 3.

Til nr. 8

Som konsekvens af at

§ 43 e, stk. 3 og 4,

ophæves, bliver

stk. 5-7

herefter til

stk. 3-5.

Til nr. 9

Som konsekvens af at

§ 43 a, stk. 6

ophæves, foretages der i

§ 43 e, stk. 6,

en konsekvensændring,

således at

stk. 6

herefter bliver til

stk. 4.

Derudover ændres henvisningen fra

stk. 1-3 og § 43 a, stk.

til

stk. 1-2.

Til nr. 10

§ 43 f

Den foreslåede bestemmelse i

§ 43 f

er ny.

Der ydes i dag støtte til produktion af elektricitet fra anvendelse af biogas i medfør af VE-lovens §

43 a, stk. 2, 3 og 5. Støtten ydes pr. kWh elektricitet, der stammer fra anvendelse af biogas eller

9. juli 2019

forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der

er tale om.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

Støtteordningerne var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.35482 2012/N

for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de fem

hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020.

Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar og den 4. april 2019, at støtteordningerne til bl.a.

elproduktion fra biogas skal lukkes for nye støttemodtagere fra den 1. januar 2020. Der blev dog

også fastlagt en dispensationsordning for de nye anlæg til elproduktion fra biogas, hvor der er

foretaget irreversible investeringer i elproduktionsanlægget, og som er under etablering, men som

ikke er i drift inden den 1. januar 2020.

De hidtil gældende regler om støtte til anvendelse af biogas, indeholder ikke en procedure for

nedlukning af støtteordningerne, eller regler, som afgrænser støtteperioden.

Det foreslås derfor, at der med indsættelsen af en ny bestemmelse i § 43 f etableres reviderede

støtteregler for de eksisterende anlæg til elproduktion fra biogas, som er i drift inden den 1. januar

2020, og de nye anlæg til elproduktion fra biogas, hvor der er foretaget irreversible investeringer, og

som er under etablering, men som ikke er i drift inden 1. januar 2020 der sikrer, at anlæggene kan

fortsætte med at modtage den nuværende støttesats for den elproduktion, der sker efter den 1. januar

2020.

De gældende bestemmelser i § 43 a, stk. 2 og 3, og den foreslåede § 43 f omhandler alle støtte på

grundlag af samme statsstøttegodkendelse (SA.35482 2012/N).

Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at for anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas,

kan klima-, energi- og forsyningsministeren således meddele tilsagn om pristillæg, som fastsættes

således, at summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet udgør 82,5 øre pr. kWh. Satsen,

dvs. summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet, er opdateret til den i 2019 gældende

sats, der således danner ny basis for den fremtidige, årlige indeksregulering, jf. § 43 e, stk. 2. Det

bemærkes, at selvom der er tale om et anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas,

er der det muligt i mindre omfang at benytte et støttebrændsel af fossil oprindelse f.eks. i

forbindelse med opstart af anlæg eller lignende.

Markedsprisen på elektricitet fastsættes på det nordiske elmarked, Nordpool. Summen af

pristillægget og markedsprisen på elektricitet svarer til en fast afregningspris, som elproducenten

modtager for hver kWh elektricitet, der produceres ved anvendelse af biogas, uanset udviklingen i

markedsprisen på elektricitet. Den faste afregningspris indebærer dermed, at risikoen for udsving i

9. juli 2019

elprisen ikke bæres af elproducenten, men af staten. Ved den faste afregning afsætter Energinet den

producerede el.

Det følger af forslaget til

stk. 1, 3. pkt.,

at ejeren af det i stk. 1, pkt. 1 nævnte elproduktionsanlæg

kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet for fast afregning i medfør af stk. 1, 1. pkt., at

modtage pristillæg i medfør af stk. 2. Et sådant valg om at gå fra fast afregning til pristillæg i tillæg

til markedsprisen gælder indtil elproducenten træffer valg om ved et årsskifte at vende tilbage til en

fast afregning efter stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede

stk. 1, 4. pkt.

Et skift til pristillæg i stedet for fast afregning skal i medfør af

stk. 1, 5. pkt.,

være indgivet inden

den 1. oktober for at have virkning fra årsskiftet.

Energi-, forsynings

–

og klimaministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 50 a,

stk.9., fastsætte regler om tidsfrister m.v. for valg af støtteform og indgivelse af anmodning om valg

af støtteform.

Det foreslås med

stk. 1, 2. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 1 skal være betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn. Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om

og få tilsagn inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Støtte til eksisterende støttemodtagere, jf. stk. 4, kan, indtil der meddeles tilsagn, udbetales efter de

hidtil gældende regler, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. For nye støttemodtagere, der ønsker at benytte

undtagelsesmuligheden i stk. 5, kan der først udbetales støtte, når der er meddelt tilsagn.

Det følger af det foreslåede

stk. 2, 1. pkt.,

at der for anlæg, som producerer elektricitet fra

anvendelse af biogas sammen med andre brændsler, kan der ydes et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh.

Pristillægget, der ydes efter stk. 2, ydes i tillæg til markedsprisen på elektricitet. Pristillæggets

størrelse varierer derfor ikke som følge af udviklingen i markedsprisen på elektricitet.

Elproducenter, der vælger pristillægget efter stk. 2, bærer dermed selv risikoen for udsving i

elprisen. Der kan alene ydes pristillæg til den elproduktion, som stammer fra anvendelsen af biogas.

Det foreslås med

stk. 2, 2. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 2 skal være betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn. Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om

og få tilsagn, inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Støtte til eksisterende støttemodtagere, jf. stk. 4, kan, indtil der meddeles tilsagn, udbetales efter de

hidtil gældende regler. For nye støttemodtagere, der ønsker at benytte undtagelsesmuligheden i stk.

5, kan der først udbetales støtte, når der er meddelt tilsagn.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele

tilsagn om, at der i tillæg til det pristillæg, der fremgår af bestemmelsen i stk. 1, ydes et pristillæg

på 18 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af biogas. I tillæg til det pristillæg, der

fremgår af bestemmelsen i stk. 2, ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved

anvendelse af biogas, jf. det foreslåede

stk. 3, 2. pkt..

Årsagen til, at pristillæggets størrelse varierer

afhængig af den valgte afregningsform, er, at der er sket overkompensationsregulering, hvilket har

9. juli 2019

ført til, at satsen til producenter på den faste afregningsordning ved bekendtgørelse nr. 1309 af

21/11/2018 om nedsættelse af pristillæg til biogas til elproduktion og opgradering er reduceret med

8 øre pr. kWh per 1. januar 2019.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, 3. pkt.,

at pristillæggene på 18 øre pr. kWh og 26 øre pr. kWh,

som ydes i medfør af 1. og 2. pkt., reguleres i medfør af den foreslåede bestemmelse til § 43 e, stk.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Reguleringen medfører, at pristillæggenes størrelse afhænger af

udviklingen i naturgasprisen. Koblingen til naturgasprisen er med til at sikre tilskudsmæssig

ligestilling mellem biogas, der bruges til elproduktion og biogas, der opgraderes og injiceres i

gasnettet. Reguleringen, der blev indført i 2012, medfører, at pristillægget på hhv. 18 øre pr kWh

eller 26 øre pr. kWh reduceres med 1 øre pr. kWh for hver kr. pr. GJ som naturgasprisen i det

foregående år er højere end basisprisen på 53,2 kr. pr. GJ, der var den gennemsnitlige pris på

naturgas i 2011. Omvendt forøges tilskuddet, hvis naturgasprisen falder under basisprisen.

Det foreslås med

stk. 3, 4. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 3, i lighed med pristillæg i medfør af

bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal være betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn.

Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om og få tilsagn, inden der kan ydes

pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Støtte til eksisterende støttemodtagere, jf. stk. 4, kan, indtil der meddeles tilsagn, udbetales efter de

hidtil gældende regler. For nye støttemodtagere, der ønsker at benytte undtagelsesmuligheden i stk.

5, kan der først udbetales støtte, når der er meddelt tilsagn.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at der kan meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3 for

elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet, og som senest den 1. januar 2020 leverer

elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til

elforsyningsnettet.

Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til anvendelse af biogas kan være

en længerevarende proces, er der en risiko for, at nogle projekter, hvori der er foretaget en

irreversibel investering i tiltro til de gældende støttevilkår, ikke når være etablerede og komme i

drift inden skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor med

stk. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om at

yde de pristillæg, der fremgår af stk. 1-3, for elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og

leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til

elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, når de betingelser der fremgår af nr. 1 og 2 er opfyldt.

Formålet med stk. 5 er at implementere de konkrete rammevilkår, som fremgår af

Energiforligskredsens officielle udmeldinger den 8. februar og 4. april 2019. Det ønskes, at der

sikres en fremtidig støtte til de projekter, hvor der inden den 8. februar 2019 var foretaget

irreversible investeringer i et projekt til anvendelse af biogas, og der inden 1. juli 2019 var

sikkerhed for leverancen af biogas fra enten et eksisterende biogasanlæg, eller fra et VVM- og

miljøgodkendt projekt til etablering af et nyt biogasanlæg.

9. juli 2019

Efter det foreslåede er det en betingelse, at der senest den 8. februar 2019 var foretaget en

irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget. Investeringen skal vedrøre den

fysiske etablering af elproduktionsanlægget, og kan således f.eks. bestå i køb af en motor til

elproduktion eller aftale om opførelse af et elproduktionsanlæg i form af aftale med en

hovedentreprenør eller aftaler med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele

heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg

m.v. end elproduktionsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt

elproduktionsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel,

hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de

almindelige obligationsretlige regler og principper. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale,

da denne skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Det er desuden efter det foreslåede nr. 2, tillige en betingelse, at der er sikret leverance af biogas fra

et eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasanlæg, som den 1. juli 2019 havde en VVM-

tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), (herefter benævnt miljøvurderingsloven) i det omfang anlægget er omfattet af krav herom

og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det

eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, skal der

senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra

biogasanlægget.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af elproduktionsanlægget, og biogasproducenten er den

samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne

dokumenteres, hvilket biogasanlæg der skal levere biogas til elproduktionsanlægget.

Det er uanset ejerforholdene et krav, hvis der er tale om et planlagt biogasanlæg, at der er

dokumentation for, at biogasanlægget, havde de nødvendige tilladelser efter miljølovgivningen som

anført i nr. 2.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om

miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-

tilladelsen og miljøgodkendelsen.

VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen har samlet til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og

bidrage til integration af miljøhensyn under projektering eller etablering af anlæg.

VVM-processen kan indeholde flere valgmuligheder, men denne og miljøgodkendelsen er altid

rettet mod et konkret projekt/anlæg. Miljøgodkendelsen er en meget detaljeret regulering af

virksomhedens miljøforhold. Det er VVM- og miljøgodkendelsesmyndigheden, som træffer

afgørelse om en VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.

9. juli 2019

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv.

godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-

tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og

anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er

givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller

byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan

træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og

anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation

i medfør § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019

skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af

miljøvurderingsloven. Kravet anses for opfyldt hvis 1. instans har givet en endelig tilladelse eller

godkendelse, som nævnt ovenfor.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 6,

at tilsagn om pristillæg efter stk. 4 eller 5 skal være betinget

af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn

senest den 1. maj 2020. En ansøgning vil være fyldestgørende når den opfylder de krav til

udfyldelse af ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som

klima-, energi- og forsyningsministeren, vil udstede med hjemmel i lovens § 50, stk. 5. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at en

fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020, jf.

stk. 6, 4. pkt.

Dette vil kun ske, hvis

det skyldes forhold uden for ansøgerens kontrol, at der ikke er indsendt en fyldestgørende

ansøgning inden fristen.

Hvis der er tale om en støttemodtager, der ikke har modtaget støtte for anvendelse af biogas til

elproduktion i 2019, fordi elproduktionen først er påbegyndt efter udgangen af 2019, følger det af

den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 6 at der ikke kan udbetales støtte efter de

hidtil gældende regler. Det følger desuden af § 6 at der ikke kan udbetales støtte efter de regler, der

gælder fra 1. januar 2020, før der er givet tilsagn. Der vil derfor være en periode, hvor anlæg, der

sættes i drift i perioden fra 1. januar 2020, og indtil der er givet tilsagn, ikke kan få udbetalt støtte.

Det vil dog være muligt at ansøge om tilsagn umiddelbart efter 1. januar 2020, og ansøgningerne vil

blive behandlet i den rækkefølge, de modtages. Ved at ansøge hurtigt, kan den periode, hvor nye

anlæg ikke kan modtage støtte, således minimeres. Når der er givet tilsagn, vil støtten for perioden

fra anlægget påbegyndte levering af elektricitet til elforsyningsnettet og indtil tilsagnet blev

meddelt..

Der skal indsendes en ansøgning om tilsagn for hvert elproduktionsanlæg, jf.

stk. 6, 2. pkt.

elproducerende enheder, der findes på én produktionsenhed, anses i denne forbindelse for ét

elproduktionsanlæg. Det betyder, at der skal ansøges samlet for alle de motorer, der findes på den

samme produktionsenhed, uanset om disse er tilknyttet samme måler eller ej.

9. juli 2019

Tilsagn efter stk. 4 og stk. 5 meddeles til en årlig støtteberettiget elproduktion, jf.

stk. 8.

Dette

betyder, at den fastsatte årsnorm, jf. det foreslåede stk. 8, vil gælde for den samlede

støtteberettigede elproduktion fra elproduktionsanlægget..

Der vil blive fastsat nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure

m.v. med hjemmel i lovens § 50, stk. 5.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 7,

at tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3

meddeles for en periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer elektricitet

produceret ved anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For

anlæg omfattet af stk. 4, som inden den 1. september 2012 begyndte at levere elektricitet fra

anvendelse af biogas til elforsyningsnettet, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode

frem til 20 år fra den 1. september 2012.

Perioden regnes således fra den dato, hvor anlægget leverer elektricitet til elforsyningsnettet, som

stammer fra anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler. Klima-, energi- og

forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg efter stk. 1-3 i den resterende

støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt, hvor anlægget

leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet.

For anlæg omfattet af stk. 4, som inden den 1. september 2012 begyndte at levere elektricitet fra

anvendelse af biogas, evt. sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, foreslås det, at der

kan meddeles tilsagn om pristillæg i 20 år fra 1. september 2012. Støtteperioden for disse anlæg

starter således på datoen for, hvornår der blev ydet pristillæg efter den gældende støtteordning som

fremgår af VE-lovens § 43 a. Dette muliggør, at der for disse ældre eksisterende anlæg kan nå at ske

en fuld afskrivning af anlægsinvesteringen i biogasanlægget, Det bemærkes dog, at støtteperioden

ikke afspejler den regnskabsmæssige afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg til

anlæg.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med

teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have

været i drift, før anlægget i sin helhed

–

og på trods af løbende vedligehold og mindre

reinvesteringer

–

er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles

med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger

det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan

levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Anvendelse af biogas som

brændsel til at producere elektricitet er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas,

hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode

på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved

anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den

støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele

biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år. Dette muliggør ligeledes, at der for de omfattede anlæg

kan nå at ske en fuld afskrivning af anlægsinvesteringen i biogasanlægget selvom støtteperioden

9. juli 2019

ikke afspejler den regnskabsmæssige afskrivningsperiode, som varierer betydeligt fra anlæg til

anlæg.

Der kan efter de gældende regler i VE-lovens § 43 a, stk. 2, 3 og 5, opnås støtte til elproduktion fra

anvendelse af biogas. Der er ikke i lovgivningen er fastsat en grænse for, hvor meget støtte et enkelt

anlæg kan opnå. Der ydes således støtte til hele den elproduktion fra anvendelse af biogas, der

leveres til elforsyningsnettet.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen enige om at lukke de fem hidtil gældende

støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020, og samtidig sætte loft

over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas der kan modtage den nuværende støtte.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i

stk. 8,

at tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-

3 meddeles til en maksimal årlig støtteberettiget elproduktion (årsnorm), jf. § 43 h.

Begrænsningen i produktionsmængden har til formål at sikre budgetmæssig kontrol og bedre

forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er underlagt et udgiftsloft. Med en

begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere ikke have mulighed for at opnå

støtte til en evt. udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved

tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Der åbnes dog op for at årsnormen kan justeres, hvis der idriftsættes udvidelser af et anlæg efter den

1. januar 2018, og visse nærmere betingelser er opfyldt. Der henvises mere herom til

bemærkningerne til den foreslåede § 43 h.

Det foreslås i

stk. 9,

at pristillæg efter stk. 1-3 for de anlæg, der omfattes af stk. 5 er betinget af, at

anlægget begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet senest den 31. december 2022.

§ 43 g

Bestemmelsen i

§ 43 g

er ny.

Der ydes i dag støtte til produktion af elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas fra biomasse i

medfør af VE-lovens § 43 a, stk. 2, 3 og 5. Støtten ydes pr. kWh elektricitet, der stammer fra

anvendelse af forgasningsgas, og som leveres til elforsyningsnettet, uanset hvilken type

elproducerende anlæg, der er tale om.

Støtteordningerne var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.35482 2012/N

for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de fem

hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas fra 2020. Denne beslutning omfatter også

støtteordningen til elproduktion fra forgasningsgas. Energiforligskredsen fastlagde den 8. februar og

9. juli 2019

den 4. april 2019, at støtteordningerne til bl.a. elproduktion fra forgasningsgas skal lukkes for nye

støttemodtagere fra den 1. januar 2020. Der blev dog også fastlagt en dispensationsordning for de

nye anlæg til elproduktion fra forgasningsgas, hvor der er foretaget irreversible investeringer, og

som er under etablering, men som ikke er i drift inden den 1. januar 2020.

Det er endvidere en del af energiaftalen, at de anlæg, som enten anvender forgasningsgas, og leverer

elektricitet til elforsyningsnettet inden den 1. januar 2020, eller som opfylder betingelserne for

dispensation, jf. nedenfor, sikres støtte i en samlet periode på 20 år.

De gældende regler om støtte til elproduktion fra forgasningsgas, indeholder ikke en procedure for

nedlukning af støtteordningerne, eller regler, som afgrænser støtteperioden.

Det foreslås derfor, at der med indsættelsen af en ny bestemmelse i § 43 g etableres nye støtteregler

for de eksisterende elproducerende anlæg, som er drift inden 1. januar 2020, og de nye anlæg til

elproduktion fra forgasningsgas, hvor der er foretaget irreversible investeringer, og som er under

etablering, men som ikke er i drift inden 1. januar 2020 der sikrer, at anlæggene kan fortsætte med

at modtage den nuværende støttesats for den elproduktion, der sker efter den 1. januar 2020.

De gældende bestemmelser i § 43 a, stk. 2, 3 og 5, og den foreslåede § 43 f omhandler alle støtte på

grundlag af samme statsstøttegodkendelse (SA.35482 2012/N).

Det fremgår af det foreslåede § 43 g, stk. 1, 1. pkt. at for anlæg, der producerer elektricitet fra

forgasningsgas, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg, som

fastsættes således, at summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet udgør 82,5 øre pr.

kWh, jf.

stk. 1, 1. pkt.

Satsen, dvs. summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet, er

opdateret til den i 2019 gældende sats, der således danner ny basis for den fremtidige, årlige

indeksregulering, jf. § 43 e, stk. 2. Markedsprisen på elektricitet fastsættes på det nordiske

elmarked, Nordpool. Summen af pristillægget og markedsprisen på elektricitet svarer til en fast

afregningspris, som elproducenten modtager for hver kWh elektricitet, der produceres ved

anvendelse af forgasningsgas, uanset udviklingen i markedsprisen på elektricitet. Den faste

afregningspris indebærer dermed, at risikoen for udsving i elprisen ikke bæres af elproducenten,

men af staten. Ved den faste afregning afsætter Energinet den producerede el. Det bemærkes at

selvom det fremgår at der i stk. 1, pkt. 1 er tale om anlæg der anvender forgasningsgas, kan

anlægget i mindre omfang benytte et støttebrændsel af fossil oprindelse i forbindelse med opstart

eller lignende.

Det følger af forslaget til

stk. 1, 2. pkt.,

at ejeren af det i stk. 1, pkt. 1, nævnte elproduktionsanlæg

kan vælge i stedet for fast afregning i medfør af stk. 1, 1. pkt. at modtage pristillæg i medfør af stk.

2. Et sådant valg om at gå fra fast afregning til pristillæg i tillæg til markedsprisen gælder indtil

elproducenten træffer valg om ved et årsskifte at vende tilbage til en fast afregning efter stk. 1, 1.

pkt.

Et skift til pristillæg i stedet for fast afregning skal i medfør af

stk. 1, 3. pkt.

være indgivet inden den

1. oktober for at have virkning fra årsskiftet.

9. juli 2019

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af bestemmelsen i § 50 a, stk. 9. fastsætte

regler om tidsfrister m.v. for valg af støtteform og indgivelse af anmodning om valg af støtteform.

Det foreslås med

stk. 1, 4. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 1 skal være betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn. Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om

tilsagn inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af det foreslåede

stk. 2, 1. pkt.

at der for anlæg, som producerer elektricitet ved

anvendelse af forgasningsgas sammen med andre brændsler, kan der ydes et pristillæg på 44,8 øre

pr. kWh. Pristillægget, der ydes efter stk. 2, ydes i tillæg til markedsprisen på elektricitet.

Pristillæggets størrelse varierer derfor ikke som følge af udviklingen i markedsprisen på elektricitet.

Elproducenter, der vælger pristillægget efter stk. 2 bærer dermed selv risikoen for udsving i

elprisen. Der kan alene ydes pristillæg til den elproduktion, som stammer fra anvendelsen af

forgasningsgas.

Det foreslås med

stk. 2, 2. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 2 skal være betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn. Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om

tilsagn inden der kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele

tilsagn om, at der i tillæg til det pristillæg, der fremgår af bestemmelsen i stk. 1, ydes et pristillæg

på 18 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af biogas. I tillæg til det pristillæg, der

fremgår af bestemmelsen i stk. 2, ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved

anvendelse af biogas. Det følger af det foreslåede

stk. 3, 3. pkt.,

at pristillæggene på 18 øre pr. kWh

og 26 øre pr. kWh, som ydes i medfør af stk. 3, 1. og 2. pkt., reguleres medfør af den foreslåede

bestemmelse til § 43 e, stk. 2, jf. ovenfor til nr. 5. Reguleringen medfører, at pristillæggenes

størrelse afhænger af udviklingen i naturgasprisen. Koblingen til naturgasprisen er med til at sikre

en form for tilskudsmæssig ligestilling mellem forgasningsgas, der anvendes til elproduktion og

biogas, der opgraderes og injiceres i gasnettet. Reguleringen, der blev indført i 2012, medfører, at

pristillægget på hhv. 18 øre pr kWh eller 26 øre pr. kWh reduceres med 1 øre pr. kWh for hver kr.

pr. GJ som naturgasprisen i det foregående år er højere end basisprisen på 53,2 kr. pr. GJ, der var

den gennemsnitlige pris på naturgas i 2011. Omvendt forøges tilskuddet, hvis naturgasprisen falder

under basisprisen.

Det foreslås med

stk. 3, 5. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 3, i lighed med pristillæg i medfør af

bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal være betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn.

Dette medfører, at ejeren af et elproduktionsanlæg skal ansøge om tilsagn inden der kan ydes

pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af det foreslåede

stk. 4, 1. pkt.,

at for de anlæg, som er tilsluttet elforsyningsnettet og har

leveret elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas inden den 1. januar 2020 kan klima-, energi- og

forsyningsministeren meddele tilsagn om at yde de pristillæg, der fremgår af stk. 1-3.

9. juli 2019

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 4

at tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3 skal være betinget af at

klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest

den 1. maj 2020, jf. stk. 6. En ansøgning vil være fyldestgørende når den opfylder de krav til

udfyldelse af ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som

klima-, energi- og forsyningsministeren, vil udstede med hjemmel i forslaget til ændring af § 50.

Der skal indsendes en ansøgning om tilsagn for hvert enkelt elproduktionsanlæg, jf.

stk. 4, 3. pkt.

De elproducerende enheder, der findes på én produktionsenhed, anses i denne forbindelse for ét

elproduktionsanlæg. Det betyder, at der skal ansøges samlet for alle de elproducerende enheder, der

findes på den samme produktionsenhed, uanset om disse er tilknyttet samme måler eller ej.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg efter stk. 1-3 i

den resterende støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt

hvor anlægget leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet.

Da projektplanlægning samt etablering af anlæg til forgasning af biomasse kan være en langvarig

proces, er der en risiko for, at nogle projekter, hvori der er foretaget en betydelig irreversibel

investering i tiltro til de hidtil gældende støttevilkår, ikke når at være etablerede og komme i drift

inden skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor med

stk. 5, 1. pkt.,

at for de anlæg, som er tilsluttet elforsyningsnettet og har

leveret elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas efter den 1. januar 2020 kan klima-, energi- og

forsyningsministeren meddele tilsagn om at yde de pristillæg, der fremgår af stk. 1-3, hvis det

dokumenteres, at der senest den 8. februar 2019 var foretaget irreversibel investering i et

elproduktionsanlæg til anvendelse af forgasningsgas, eller var foretaget en irreversibel investering i

den fysiske etablering af anlægget. Investeringen skal vedrøre den fysiske etablering af

elproduktionsanlægget, og kan således f.eks. bestå i køb af en motor til elproduktion eller aftale om

opførelse af et elproduktionsanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre

parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt,

at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end elproduktionsanlægget, selv om

disse har sammenhæng med et planlagt elproduktionsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel,

hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de

almindelige obligationsretlige regler og principper. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale,

da denne skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af elproduktionsanlægget, og forgasningsgasproducenten

er den samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne

dokumenteres, hvilket forgasningsgasanlæg der skal levere forgasningsgas til

elproduktionsanlægget

9. juli 2019

Det foreslås, at pristillæg efter stk. 1-3 for de anlæg, der omfattes af stk. 5 er betinget af, at anlægget

er etableret og i drift senest den 31. december 2022, dvs. at anlægget skal begynde at levere

elektricitet til elforsyningsnettet senest denne dato.

Støtteperioden foreslås med

stk. 7

fastsat til 20 år for de anlæg, som omfattes af bestemmelserne i

stk. 4 og 5, og som kan modtage tilsagn om de pristillæg, der fremgår af stk. 1-3. Det betyder f.eks.,

at et anlæg, som har leveret første kWh elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til

elforsyningsnettet den 1. januar 2013, vil kunne få tilsagn om støtte frem til 1. januar 2033.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et

forgasningsgasanlæg. Med teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et

gennemsnitligt forgasningsgasanlæg skal have været i drift, før anlægget i sin helhed

–

og på trods

af løbende vedligehold og mindre reinvesteringer

–

er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et

investeringsbehov, der kan sidestilles med investeringsbehovet i et nyt forgasningsgasanlæg. Da

støtten gives til anvendelse af forgasningsgassen ligger det implicit i støtteordningerne, at der skal

være produktionsanlæg til rådighed, der kan levere forgasningsgas, for at støtteordningerne kan

finde anvendelse i praksis. Anvendelse af forgasningsgas som brændsel til at producere elektricitet

er dyrere end brug af andre typer brændsler, herunder naturgas, hvilket skyldes forgasningsgassens

højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode på 20 år sikres det, at

støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved anvendelse af

forgasningsgas i en periode, der reflekterer, at det forgasningsgasanlæg, der leverer gassen til den

støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte forgasningsgas over hele

forgasningsgasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Perioden regnes fra den dato, hvor anlægget, leverer elektricitet til elforsyningsnettet, som stammer

fra anvendelse af forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler. Klima-, energi- og

forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg efter stk. 1-3 i den resterende

støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt hvor anlægget

leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet.

For anlæg omfattet af stk. 4, som inden den 1. september 2012 begyndte at levere elektricitet fra

anvendelse af forgasningsgas, evt. sammen med andre brændsler til elforsyningsnettet, foreslås det

med

stk. 7, 2. pkt.,

at der kan meddeles tilsagn om pristillæg i 20 år fra 1. september 2012.

Støtteperioden for disse anlæg starter således på datoen for, hvornår der blev ydet pristillæg efter

den gældende støtteordning som fremgår af VE-lovens § 43 a og løber i den periode, der fremgår af

det tilsagn som meddeles. Klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn efter stk. 4.

Der kan efter de gældende regler i VE-lovens § 43 a, stk. 2, 3 og 5 opnås støtte til elproduktion fra

anvendelse af forgasningsgas. Der er ikke i lovgivningen fastsat en grænse for, eller et loft over,

hvor meget støtte et enkelt anlæg kan opnå. Der ydes således støtte til hele den elproduktion fra

anvendelse af forgasningsgas, der leveres til elforsyningsnettet.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen imidlertidig enige om at lukke de fem hidtil

gældende støtteordninger til anvendelse af biogas og forgasningsgas for nye støttemodtagere fra

9. juli 2019

2020, og samtidig sætte loft over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas og

forgasningsgas, der kan modtage den nuværende støtte.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i

stk. 8,

at der alene kan ydes pristillæg i medfør af de

foreslåede bestemmelser i § 43 f, stk. 1-3 til elproduktion fra anvendelse af forgasningsgas, til en

begrænset årlig mængde elektricitet, målt i kWh. Den maksimale årlige mængde benævnes i det

følgende anlæggets årsnorm, jf. § 43 h.

Begrænsningen i produktionsmængden har til formål at sikre budgetmæssig kontrol og bedre

forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er underlagt et udgiftsloft. Med en

begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere ikke have mulighed for at opnå

støtte til en evt. udvidelse produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved

tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Af både lovtekniske og ansøgningsmæssige grunde foreslås § 43 g at træde i kraft 1. januar 2020,

hvilket sker af hensyn til den forestående ansøgnings- og tilsagnsproces for at blive omfattet af de

nye støtteregler. På denne måde kan de nye regler i § 43 g gælde parallelt med de gældende regler i

§ 43 a, stk. 2, 3 og 5, som giver ret til den hidtil gældende støtte frem til den 1. januar 2022.

§ 43 h.

Bestemmelsen i

§ 43 h

er ny og fastsætter regler om den årlige støtteberettigede elproduktion

(årsnormen) for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f eller § 43 g. Årsnormen vil blive fastsat

samlet for elproduktion, der sker på én produktionsenhed, jf. den foreslåede § 43 f, stk. 6, og § 43 g,

stk. 6, og bemærkningerne hertil.

For anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som leverer elektricitet til elforsyningsnettet

senest den 1. januar 2018, fastlægges årsnormen ifølge det foreslåede

stk. 1

som 12 gange den

maksimale månedlige elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved

biomasse i 2018 målt i kWh.

Elproduktionen i 2018, fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, målt i kWh, er registreret af

Energistyrelsen i forbindelse med, at der er udbetalt pristillæg til denne elproduktion i medfør af de

gældende bestemmelser i § 43 a, stk. 2, 3 og 5.

Det er valgt at basere årsnormen på produktionsdata for 2018, da 2018 var det seneste kalenderår,

der forelå data for, da energiforligskredsen den 8. februar 2019 fastlagde, hvordan årsnormerne skal

fastsættes. Elproduktionen fra de omfattede anlæg kan variere fra måned til måned og fra år til år.

Hvis årsnormen sættes for lavt, er der en risiko for, at anlæggene ikke vil kunne opretholde det

produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en forventning om at

kunne opretholde eller opnå på sigt. Med den foreslåede model baseret på et månedligt maksimum

sikres det, at anlæggene generelt vil kunne opretholde produktionsmængderne sammenlignet med

situationen i dag.

9. juli 2019

Der foreligger ikke konkrete tal for, hvor meget elektricitet det enkelte anlæg forventes at

producere. Konsekvenserne af indførelsen af loftet er derfor vurderet ud fra anlæggenes produktion

i 2017. Med den foreslåede metode for fastsættelse af årsnorm er det beregnet, at 90 pct. af

anlæggene vil kunne opretholde og få støtte til er elproduktion, der er mindst lige så stor som

anlæggets produktion i 2017, 6 pct. vil få begrænset den støtteberettigede produktion med under 10

pct. i forhold til 2017-produktionen, og 4 pct. vil få begrænset produktionen med 10

–

25 pct.. Ingen

anlæg ser ud til at få begrænset produktionen med mere end 25 pct., men det kan dog ikke på

forhånd helt udelukkes, at enkelte anlæg med et meget atypisk produktionsmønster vil kunne blive

ramt hårdere.

Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, som

leverer elektricitet til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2018, fastlægges efter det foreslåede stk.

som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder anlægget har leveret elektricitet til

elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas målt i kWh.

Ministeren kan dog undtagelsesvist, efter ansøgning fra anlægsejeren, dispensere fra hvordan den i

stk. 1, 1. pkt. nævnte årsnorm opgøres, hvis det viser sig at anlægget har haft en atypisk produktion

i hele 2018. I disse situationer kan man anvende en tilsvarende maksimal elproduktion for et

tidligere år.

Elproduktionen fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas, målt i kWh, registreres af

Energistyrelsen i forbindelse med, at der er udbetales pristillæg til denne elproduktion, hvilket vil

ske i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3. Det er data for

denne elproduktion, der lægges til grund for fastlæggelsen af årsnormen for anlægget.

For anlæg, der er idriftsat efter d. 1. januar 2018, eller hvor der er anlægsudvidelser efter d. 1.

januar 2018 er det vurderingen, at anvendelse af produktionsdata for 2018 alene ikke giver

tilstrækkelig sikkerhed for, at årsnormen fastsættes på et niveau, der sikrer, at anlæggene vil kunne

opretholde det produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en

forventning om at kunne opretholde eller opnå på sigt. Det er derfor for disse anlæg valgt at basere

årsnormen på produktionsdata for de første 12 måneder efter idriftsættelsen af anlægget eller

anlægsudvidelsen.

Elproduktionen fra de omfattede anlæg kan variere fra måned til måned og fra år til år. Hvis

årsnormen sættes for lavt, er de en risiko for, at anlæggene ikke vil kunne opretholde det

produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en forventning om at

kunne opretholde eller opnå på sigt. Med den foreslåede model baseret på et månedligt maksimum

sikres det, at anlæggene generelt vil kunne opretholde produktionsmængderne sammenlignet med

situationen i dag.

Det vurderes, at indførelsen af loft for den støttede produktion ikke forventes at bevirke en

begrænsning i forhold til det forventede produktionsniveau..

9. juli 2019

Det foreslås i stk.

at årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g,

stk. 4 og 5, som har idriftsat udvidelser, jf. stk. 4, efter den 1. januar 2018, fastlægges som 12 gange

den maksimale månedlige elproduktion fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved

biomasse i de første 12 måneder efter anlægget har idriftsat udvidelsen målt i kWh.

Det er efter

stk. 4, nr. 1,

en betingelse for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3, at der senest den 8.

februar 2019 var foretaget irreversibel investering i udvidelse af elproduktionsanlægget eller i et

anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes på elproduktionsanlægget. Investeringen skal

vedrøre den fysiske udvidelse af elproduktionsanlægget eller af biogasanlægget, og kan således

f.eks. bestå i køb af en ekstra motor til elproduktion eller aftale om udvidelse af et

elproduktionsanlæg eller et biogasanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med

andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end

elproduktionsanlægget eller biogasanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt

elproduktionsanlæg eller biogasanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel,

hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de

almindelige obligationsretlige regler og principper. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale,

da denne skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af elproduktionsanlægget, og forgasningsgasproducenten

er den samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne

dokumenteres, hvilket elproduktionsanlæg eller biogasanlæg der skal levere biogas- eller

forgasningsgas til elproduktionsanlægget

Det er endvidere, hvis udvidelsen omfatter udvidelse af biogasanlæg, efter

stk. 4, nr. 2,

betingelse for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019

var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en

miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtigt. Der henvises

om denne betingelse til bemærkningerne til det tilsvarende krav om VVM-tilladelse og

miljøgodkendelse i § 43 f, stk. 5, nr. 2.

Den individuelle årsnorm, som fastlægges for hvert elproduktionsanlæg i medfør af stk. 1-4,

foreslås i

stk. 5

fastsat i det tilsagn om støtte, som udstedes i medfør af de foreslåede bestemmelser i

§ 43 f, stk. 4 eller 5, for elproduktion fra anvendelse af biogas, og § 43 g, stk. 4 eller 5 for

elproduktion fra forgasningsgas.

Det foreslås i stk. 5, at årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i

drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Det foreslås endvidere i

9. juli 2019

lovforslagets § 6, stk. 2, at støtte der udbetales efter de hidtil gældende regler i perioden indtil der er

meddelt tilsagn, skal medregnes under årsnormen. Årsnormen vil således også gælde for støtte, der

vedrører perioden efter 1. januar 2020, men før tilsagn og årsnorm fastsættes. Som følge af den

måde, årsnormen fastsættes på, forventes det ikke, at der udbetales støtte for en højere produktion

end den, der ender med at blive fastsat som årsnorm. Hvis det undtagelsesvis skulle blive tilfældet,

vil støtten blive tilbagesøgt eller modregnet efter samme regler som i øvrigt gælder for for meget

udbetalt støtte.

Hvis årsnormen ikke kan fastsættes, når tilsagnet meddeles, fordi det er nødvendigt at afvente at

anlægget eller en udvidelse heraf har været i drift i 12 måneder, jf. stk. 2, foreslås det, at årsnormen

fastlægges i et revideret tilsagn.

Hvis en udvidelse omfattet af stk. 3 og 4 ikke har været i drift i 12 måneder, når der meddeles

tilsagn, foreslås det, at der fastlægges ny årsnorm i et revideret tilsagn, efter at udvidelsen har været

i drift i 12 måneder. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen

er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020. Det foreslås, at en revideret årsnorm fastsættes senest på

basis af perioden januar til december 2023.

§ 43 i

Bestemmelsen i

§ 43 i

er ny og fastsætter regler om fornyet tilsagn og fastsættelse af støtteperiode

og årsnorm for modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til

procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeformål, jf. §§ 43 b-43 d.

stk. 1

foreslås det, at støttemodtagere, som senest den 1. januar 2020 har modtaget tilsagn om

tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, som betingelse for fortsat at

kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas, skal indsende en fyldestgørende

ansøgning om fornyet tilsagn inden den frist, der er angivet i stk. 6.

Det har siden 1. juli 2016, hvor bestemmelserne i VE-lovens §§ 43 b - § 43 d trådte i kraft, været

muligt at opnå tilsagn om tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til

procesformål i virksomheder eller anvendelse af biogas til varmeformål. Der er således en række

virksomheder, som i dag har opnået tilsagn om tilskud, og som modtager tilskud til salg eller

anvendelse af biogas. Indehavere af et tilsagn om tilskud efter VE-lovens § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk.

5 eller § 43 d, stk. 3, som er meddelt senest den 1. januar 2020, hvor lovforslaget forventes at træde

i kraft, skal i medfør af den foreslåede bestemmelse ansøge om et fornyet tilsagn om tilskud og

fastlæggelse af en årsnorm for anlægget. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at også nuværende

anvendelse af biogas underlægges et loft over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas,

der kan opnås tilskud til i form af en tilsagnsperiode og en årsnorm. Det tilsagn, som meddeles i

medfør af bestemmelsen vil erstatte det tilsagn, der er meddelt af klima-, energi- og

forsyningsministeren senest den 1. januar 2020.

Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, og den maksimale årlige

støtteberettigede mængde biogas (årsnormen) fastsættes således i det fornyede tilsagn.

9. juli 2019

En ansøgning vil være fyldestgørende, når den opfylder de krav til udfyldelse af ansøgningsskema

og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som klima-, energi- og

forsyningsministeren, vil udstede med hjemmel i lovens § 50, stk. 5. Det foreslås, at klima-, energi-

og forsyningsministeren undtagelsesvis kan beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at

fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020. Dette vil kun ske, hvis det skyldes

forhold uden for ansøgerens kontrol, at der ikke er indsendt en fyldestgørende ansøgning inden

fristen.

Biogasanvendelsen på de omfattede anlæg kan variere fra måned til måned og fra år til år. Hvis

årsnormen sættes for lavt, er der en risiko for, at anlæggene ikke vil kunne opretholde det

produktionsniveau, som støttemodtageren har investeret i, og dermed har haft en forventning om at

kunne opretholde eller opnå på sigt. Med den foreslåede model baseret på et månedligt maksimum,

jf. stk. 2-4, sikres det, at anlæggene generelt vil kunne opretholde produktionsmængderne

sammenlignet med situationen i dag.

Det vurderes, at indførelsen af loft for den støttede produktion ikke vil give nogen begrænsning i

forhold til det forventede produktionsniveau. Det foreslås, i lighed med elproduktionsanlæg, jf. § 43

h, stk. 5, at årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift efter

2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Det foreslås endvidere, at støtte der

udbetales efter de hidtil gældende regler i perioden indtil der er meddelt tilsagn, skal medregnes

under årsnormen. Årsnormen vil således også gælde for støtte, der vedrører perioden efter 1. januar

2020, men før tilsagn og årsnorm fastsættes.

Som følge af den måde, årsnormen fastsættes på, forventes det ikke, at der udbetales støtte for en

højere produktion end den, der ender med at blive fastsat som årsnorm. Hvis det undtagelsesvis

skulle blive tilfældet, vil støtten blive tilbagesøgt eller modregnet efter samme regler som i øvrigt

gælder for for meget udbetalt støtte.

Årsnormen for de anlæg, som har solgt biogas til transport, anvendt biogas til procesformål i en

virksomhed eller anvendt biogas til varmeformål inden 1. januar 2018 fastlægges i medfør af den

foreslåede bestemmelse i

stk. 2.

Det foreslås, at årsnormen fastlægges som 12 gange den maksimale

månedlige mængde biogas målt i gigajoule (GJ), som er solgt, henholdsvis anvendt, i 2018.

Anvendelsen af biogas for de enkelte anlæg i 2018, målt i GJ, er registreret af Energistyrelsen i

forbindelse med, at der er udbetalt tilskud til denne anvendelse i medfør af de gældende

bestemmelser i § 43 b, stk. 2 og 3, § 43 c, stk. 2 og 3 og § 43 d, stk. 2. Det er data for denne

anvendelse, der lægges til grund for fastlæggelsen af årsnormen for anlægget.

stk. 3

foreslås det, at årsnormen i tilfælde, hvor støttemodtageren har påbegyndt salg eller

anvendelse efter den 1. januar 2018, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige mængde

solgt, henholdsvis anvendt, biogas målt i gigajoule (GJ) i de første 12 måneder, der er solgt,

henholdsvis anvendt, biogas.

9. juli 2019

Ministeren kan dog undtagelsesvist, efter ansøgning fra anlægsejeren, dispensere fra hvordan den i

stk. 1, 1. pkt. nævnte årsnorm opgøres, hvis det viser sig at anlægget har haft en atypisk produktion

i hele 2018. I disse situationer kan man anvende en tilsvarende maksimal elproduktion for et

tidligere år.

Anvendelsen af biogas for de enkelte anlæg, målt i GJ, registreres af Energistyrelsen i forbindelse

med, at der er udbetales tilskud til denne anvendelse i medfør af de gældende bestemmelser i § 43 b,

stk. 2 og 3, § 43 c, stk. 2 og 3 og § 43 d, stk. 2. Det er data for denne anvendelse, der lægges til

grund for fastlæggelsen af årsnormen for anlægget.

I stk.

foreslås det, at årsnormen i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser, jf. stk. 5, efter den 1.

januar 2018, fastsættes som 12 gange maksimal månedlig salg eller anvendelse af biogas målt i

gigajoule (GJ) i de første 12 måneder, efter at anlægget har idriftsat udvidelsen.

Ministeren kan dog undtagelsesvist, efter ansøgning fra anlægsejeren, dispensere fra hvordan den i

stk. 1, 1. pkt. nævnte årsnorm opgøres, hvis det viser sig at anlægget har haft en atypisk produktion

i hele 2018. I disse situationer kan man anvende en tilsvarende maksimal elproduktion for et

tidligere år.

Det foreslås i

stk. 5, nr. 1,

at det er en betingelse for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 4, at der

senest den 8. februar 2019 var foretaget irreversibel investering i udvidelse af anlægget til salg eller

anvendelse af biogas eller i et anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes til salg til

transport, procesformål i virksomheder eller varmeformål.

Investeringen skal vedrøre den fysiske udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogassen

eller af biogasanlægget, og kan således bestå i aftale om udvidelse af et anlæg til salg eller

anvendelse af biogassen eller et biogasanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler

med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end anlægget til salg

eller anvendelse af biogassen eller biogasanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt

elproduktionsanlæg eller biogasanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel,

hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de

almindelige obligationsretlige regler og principper. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale,

da denne skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af elproduktionsanlægget, og producenten er den samme

juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne dokumenteres,

hvilket elproduktionsanlæg eller biogasanlæg der skal levere biogas til elproduktionsanlægget.

Det er endvidere, hvis udvidelsen omfatter udvidelse af biogasanlæg, efter

stk. 5, nr. 2,

betingelse for fastlæggelse af årsnorm efter stk. 4, at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019

var meddelt en VVM-tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom og en

9. juli 2019

miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtigt. Der henvises

om denne betingelse til bemærkningerne til det tilsvarende krav om VVM-tilladelse og

miljøgodkendelse i § 43 f, stk. 5, nr. 2.

Det foreslås i

stk. 6,

at en fyldestgørende ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal indsendes

senest den 1. maj 2020. Det vurderes således, at det er mest hensigtsmæssigt, at det ikke kræves, at

der indsendes ansøgning om fornyet tilsagn, før der kan fastsættes en årsnorm for anlægget.

Hvis der er tale om en støttemodtager, der ikke har modtaget støtte for salg eller anvendelse af

biogas i 2019, fordi salget eller anvendelsen af biogas først er påbegyndt efter udgangen af 2019,

følger det imidlertid af den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 6, at der ikke kan

udbetales støtte efter de hidtil gældende regler. Det følger desuden at der ikke kan udbetales støtte

efter de regler, der gælder fra 1. januar 2020, før der er søgt om fornyet tilsagn. Det bør derfor være

muligt at søge om fornyet tilsagn, så snart anlægget er sat i drift, selv om der på dette tidspunkt ikke

kan fastsættes en årsnorm. Ved at ansøge hurtigt, kan den periode, hvor nye anlæg ikke kan

modtage støtte, minimeres. Når der er søgt om fornyet tilsagn, vil eventuel støtte for perioden fra

anlægget blev sat i drift og indtil ansøgning blev modtaget, blive udbetalt.

Hvis årsnormen ikke kan fastsættes, når det fornyede tilsagn meddeles, fordi det er nødvendigt at

afvente, at anlægget har været i drift i 12 måneder, jf. stk. 3, fastlægges årsnormen i et revideret

tilsagn.

Hvis en udvidelse omfattet af stk. 4 ikke har været i drift i 12 måneder, når der meddeles fornyet

tilsagn, fastlægges ny årsnorm i et revideret tilsagn, efter at udvidelsen har været i drift i 12

måneder. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i

drift, hvis dette er sket efter 2020.

Årsnorm og eventuel revideret årsnorm fastsættes senest på basis af perioden januar til december

2023.

§ 43 j

Den foreslåede

§ 43 j

indeholder regler om overdragelse og konvertering af tilskud og pristillæg

efter § 43 b-43 c, 43 f og 43 g.

Efter det foreslåede

stk. 1

overdrages et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c,

stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte periode og årsnorm,

sammen med det anlæg, der sælger biogas til transport, anvender biogas til procesformål i

virksomheder, eller anvender biogas til varmeformål eller til elproduktion.

Den, der overdrager anlægget, skal informere klima-, energi- og forsyningsministeren om

overdragelsen. Tilsagn om støtte kan ikke i øvrigt overdrages, hvis et elproduktionsanlæg eller et

anlæg til salg eller anvendelse af biogas lukkes. I disse situationer vil tilsagnet således ikke kunne

anvendes til at opnå støtte til anvendelse eller salg af biogas på et andet anlæg. jf. dog stk. 3.

9. juli 2019

Med hjemmel i den foreslåede § 50 a, stk. 9 fastsættes nærmere regler om, hvordan overdragelse af

et tilsagn meddeles til Energistyrelsen.

Det foreslås endvidere, at et tilsagn om støtte til elproduktion fra anvendelse af biogas eller

forgasningsgas kan konverteres til at opnå støtte til anvendelse af biogas som opgraderes til

naturgasnettet, til salg af biogas til transport eller anvendelse af biogas til procesformål i

virksomheder. Denne begrænsning har som formål at sikre, at biogas først og fremmest anvendes til

opgradering til naturgasnettet og til andre anvendelser end elproduktion og varmeproduktion. Det er

en del af energiaftalen af 29. juni 2018, at udbygningen med grøn energi skal ske

omkostningseffektivt.

Det er ejeren af elproduktionsanlægget, der kan søge om konvertering af tilsagnet til brug for en af

de nævnte anvendelser. Hvis opgraderingsanlægget eller anlægget til salg eller anvendelse af biogas

til procesformål har en anden ejer end elproduktionsanlægget, skal elproduktionsanlægget først

overdrages til ejeren af opgraderingsanlægget eller anlægget til salg eller anvendelse af biogas, idet

et tilsagn ikke kan overdrages uden det anlæg, det knytter sig til, jf. stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den foreslåede hjemmel i § 50 a, stk. 9, fastsætte

nærmere regler om, hvordan den resterende årsnorm opgøres og konverteres fra en type støtte til en

anden, og hvordan et revideret tilsagn meddeles.

Til nr. 11

Som konsekvens af at

§ 44, stk. 2,

ophæves, bliver

stk. 3

herefter til

stk. 2

stk. 4

herefter til

stk. 3.

Til nr. 12

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 47, stk. 1, nr. 2,

en konsekvensændring,

således at

43 a

ændres til

43 f og 43 g.

Til nr. 13

Som konsekvens af at

§ 47, stk. 9, nr. 1),

ophæves, bliver

nr. 2)

herefter til

nr. 1)

nr. 3)

herefter

til

nr. 2).

Til nr. 14

Som konsekvens af at

§ 43 a,

ophæves, foretages der hhv. i

§ 50, stk. 1,

§ 50, stk. 2,

§ 50, stk. 3,2.

pkt.,

og i

§ 50, stk. 5,

konsekvensændringer, således at

43 a-43 e

ændres til

43b-43 g.

Til nr. 15

Som konsekvens af at

§ 43 a,

ophæves, vil

§ 50, stk. 3, 3. pkt.

blive ophævet.

Til nr. 16

9. juli 2019

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50, stk. 4,

en konsekvensændring, således at

§ 43 a, stk. 3

ændres til

§§ 43 f, stk. 2 og 43 g, stk. 2.

Til nr. 17

Det foreslås at indsætte en ny bemyndigelse i

§ 50, stk. 5 efter 2. pkt.,

hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte krav til begrænsning og kontrol af udslip

af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, anvender eller sælger biogas skal overholdes som

betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g.

Under produktion og anvendelse af biogas, kan der opstå udslip af drivhusgasser, særligt metan, til

atmosfæren som følge af utætheder i anlæg der producerer biogas samt de anlæg der anvender

biogassen såsom opgraderings- og kraftvarmeanlæg. Da metan er en kraftig drivhusgas, er det af

yderste vigtighed, at disse metanlækager reduceres mest muligt.

Det forventes derfor at klima-, energi- og forsyningsministeren vil bruge bemyndigelsen til bl.a. at

fastsætte regler om metantab, som skal overholdes af de anlæg, som producerer og anvender

biogassen, som betingelse for at der ydes tilskud.

Energistyrelsen har igangsat en målrettet indsats for at reducere metanudslippet fra biogasanlæg og

anlæg der anvender biogas. Denne indsats løber til udgangen af 2020, med det mål at få udarbejdet

egenkontrolprogrammer og få foretaget metanlækagemålinger på så vidt muligt samtlige

biogasanlæg i Danmark. Under denne indsats vil der blive dannet et solidt datagrundlag,

kvalitetsikret og udviklet målemetoder samt samlet erfaringer og viden omkring sporing, måling og

reduktion af metanlækager. Disse erfaringer skal bidrage til fremtidig målrettet og effektiv

regulering på området.

Det er fortsat en udfordring, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt sikre metoder til måling af

metanudslip fra anlæg der producerer og anvender biogas. Det foreslås derfor, at der kan fastlægges

krav til både begrænsning og kontrol af drivhusgasser. Grundet de usikre metoder til at måle

metantab, vurderes det usandsynligt, at der på kort sigt, kan fastlægges konkrete krav til en

begrænsning af metantabet fra anlæggene, da metantabet ikke kan eftervises med stor nøjagtighed.

Da Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere metanudslip fra anlæggene, blandt andet skal

arbejde med kvalitetssikring og udvikling af målemetoder og da der løbende udvikles på

målemetoder for metantab, kan krav om begrænsning dog blive aktuelt på sigt. Indtil da vurderes

det tilstrækkeligt, at fastsætte krav til kontrol af metantab fra anlæggene. Fastlæggelsen af kravene

kan bl.a. baseres på erfaringerne fra Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere

metanudslippet.

Krav om kontrol kan eventuelt omfatte at:

Anlæggene indfører rutinemæssig egenkontrol for at identificere lækager.

Anlæggene periodisk lader et eksternt certificeret målefirma kvantificere metantabet fra

anlægget

9. juli 2019

Anlæggene iværksætter de nødvendige tiltag for at nedbringe metanudslip fra identificerede

kilder til lækage

Energistyrelsen årligt udtager et antal anlæg til stikprøvekontrol.

Det vil fremgå af de meddelte tilsagn, at det er en betingelse for udbetaling af støtte, at de til enhver

tid gældende regler om udslip af metan (og eventuelle andre drivhusgasser) overholdes, både af det

anlæg, der modtager støtten, og af det anlæg, som producerer biogassen. I tilfælde hvor

støttemodtager og biogasproducent ikke er samme enhed, vil støttemodtageren være ansvarlig for,

at indhente den nødvendige dokumentation fra biogasproducenten.

Til nr. 18

Det foreslås at ændre

§ 50, stk. 5, sidste pkt.,

der bemyndiger klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af teknisk

måleudstyr for elproduktionsanlæg omfattet af §§ 45 a og 45 b, således at den også omfatter anlæg

omfattet af §§ 43 b-43 g, uanset om der er tale om elproduktionsanlæg eller andre typer

støtteberettigede anlæg.

Til nr. 19

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50, stk. 6,

en konsekvensændring, således at

43 a-43 d

ændres til

43 b-43 d.

Til nr. 20

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50 a, stk. 1

og i

§ 50, stk. 6, 2. pkt.,

konsekvensændring, således at

43 a-43 e

ændres til

43 b-43 g.

Til nr. 21

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50 a, stk. 2,

en konsekvensændring, således

43 b-43 e

ændres til

43 b-43 g.

Til nr. 22

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50 a, stk. 3,

en konsekvensændring, således

43 b-43 d

ændres til

43 b-43 g.

Til nr. 23

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50 a, stk. 5, 1. pkt.,

en konsekvensændring,

således at

43 a

ændres til

43 f og 43 g.

Til nr. 24

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50 a, stk. 5, 2. pkt.,

en konsekvensændring,

således at

43 a-43 d

ændres til

43 b-43 d.

9. juli 2019

Til nr. 25

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 50 a, stk. 6, 1. pkt.,

en konsekvensændring,

således at

43 a-43 d

ændres til

43 b-43 d.

Til nr. 26

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 9 i § 50 a,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om tidsfrister m.v. for valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1,

samt for overdragelse og konvertering af tilsagn om pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder

om ansøgning, dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm.

Som en konsekvens af nedlukningen til støtteordningerne til anvendelse af biogas eller

forgasningsgas til elproduktion samt til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, salg

af biogas til transport, og til biogas anvendt til varmeformål foretages konsekvensændringer i lov

om fremme af vedvarende energi.

Til nr. 27

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 51, stk. 1,

en konsekvensændring, således at

43 a

ændres til

43 f-43 g.

Til nr. 28

Som konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 51, stk. 2, nr. 1),

en konsekvensændring,

således at

§ 43 a, stk.2

ændres til

§§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1.

Til nr. 29

Som konsekvens af at

§ 43 a,

ophæves, vil henvisningen i

§ 51, stk. 2, nr. 1)

til

§ 43 a, stk. 7

udgå.

Til nr. 30

Som konsekvens af at

§ 43 a,

ophæves, vil henvisningen i

§ 51, stk. 4

til

§ 43 a, stk. 7

udgå.

Til nr. 31

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 52, stk. 1,

en konsekvensændring,

således at

§ 43 a, stk. 2

ændres til

§§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1.

Til nr. 32

Som konsekvens af at

§ 43 a,

ophæves, vil henvisningen i

§ 52, stk. 1

til

§ 43 a, stk. 7

udgå.

Til nr. 33

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 53, stk. 1,

en konsekvensændring,

således at

§ 43 a,

ændres til

§§ 43 f og 43 g.

9. juli 2019

Til nr. 34

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 55, stk. 1,

en konsekvensændring,

således at

§ 43 a,

ændres til

§§ 43 f og 43 g.

Til nr. 35

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 55, stk. 2,

en konsekvensændring,

således at

43 a-43 e,

ændres til

43 b-43 g.

Til nr. 36

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 56, stk. 1,

en konsekvensændring,

således at

43 a-43 e,

ændres til

43 b-43 g.

Til nr. 37

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 56, stk. 4,

en konsekvensændring,

således at

43 b-43 d,

ændres til

43 b-43 g.

Til nr. 38

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 57, stk. 1,

en konsekvensændring,

således at

43 a,

ændres til

43 f og 43 g.

Til nr. 39

Som en konsekvens af at

§ 43 a

ophæves, foretages der i

§ 58 a, stk. 1,

en konsekvensændring,

således at

43 b-43 e,

ændres til

43 b-43 g.

Til § 2

[Ændring

af naturgasforsyningsloven]

Til nr. 1 Det foreslås, at

§ 35 c

ophæves.

Der kan efter gældende ret ydes støtte til anlæg, der opgraderer biogas og leverer dette til

naturgasnettet, og anlæg, som renser bygas til bygasnettet i medfør af naturgasforsyningslovens §

35 c, stk. 2, 3 og 5. Støtten ydes pr. gigajoule (GJ) opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet

eller renset bygas, der leveres til bygasnettet.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1 som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsagligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

9. juli 2019

Støtteordningerne var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.35482 2012/N

for en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

Den foreslåede ophævelse af naturgasforsyningslovens § 35 c, stk. 2, 3 og 5, indebærer, at der for

opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet eller renset bygas, der leveres til bygasnettet fra og

med den 1. januar 2021 ikke længere vil kunne ydes pristillæg efter § 35 c, stk. 2, 3 og 5.

Ophævelsen skal dog ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i

naturgasforsyningslovens § 35 g, der indfører en revideret støtteordning for de eksisterende og

planlagte anlæg, som efter 1. januar 2020 opgraderer biogas, som leveres til naturgasnettet eller

renser bygas, der leveres til bygasnettet. De foreslåede bestemmelser giver disse anlæg mulighed

for i en samlet periode på 20 år at modtage pristillæg. For en nærmere beskrivelse af disse ordninger

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9, nedenfor.

Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse vil ophævelsen af den gældende

støtteordning i § 35 c og indførelsen den nye tidsbegrænsede støtteordning, der fremgår af forslaget

til § 35 g, der indebærer, at eksisterende og planlagte anlæg, i det omfang de opfylder betingelserne,

kan opnå tilsagn om pristillæg i en samlet periode på op til 20 år til en bestemt produktion af

opgraderet biogas eller renset bygas, ikke i almindelighed indebære ekspropriation omfattet af

grundlovens § 73.

Uanset det anførte kan det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse imidlertid ikke

på forhånd udelukkes, at ophævelsen af den gældende § § 35 c, stk. 2, 3 og 5 vil kunne få karakter

af et ekspropriativt indgreb i forhold til konkrete planlagte anlæg, herunder hvis ophævelsen vil

ramme det pågældende anlæg atypisk hårdt.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er

indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73.

Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte

§ 35 d.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 1, at enhver, som

anmoder om at modtage pristillæg til at opgradere biogas til naturgasnettet, jf.

naturgasforsyningslovens § 35 c, skal lade sig registrere hos klima-, energi- og

forsyningsministeren. Ansøgere om pristillæg skal meddele de oplysninger, som har betydning for

tildeling af pristillægget. Administrationen, herunder registeringen af ansøgere m.v. til

støtteordningen i § 35 c er delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25.

september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

9. juli 2019

Det foreslås, at henvisningen til § 35 c i § 35 d, stk. 1, 1. pkt. ændres, således at der i stedet for

henvises til den foreslåede § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. januar 2020,

træder den foreslåede støtteordning i § 35 g i kraft.

Ændringen betyder, at ansøgere om pristillæg efter § 35 g, skal lade sig registrere hos

Energistyrelsen og meddele de nødvendige oplysninger, som har betydning for tildelingen af

pristillæg.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 2, at det er klima-

, energi- og forsyningsministeren, som har kompetencen til at træffe afgørelse om berettigelsen til

og størrelsen af tillægget samt udbetaling m.v. heraf. Bestemmelsen foreslås videreført uændret i

den foreslåede

stk. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 3, at der ikke kan

opnås pristillæg til en mængde biogas, hvor der allerede er ydet tilskud i medfør af VE-lovens § 43

b til salg af biogas til transport, § 43 c til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder eller

§ 43 d om tilskud til anvendelse af biogas til varmeformål. Bestemmelsen udelukker, at der først

ydes tilskud ved salg af biogas til transport, hvorefter biogassen reelt ikke anvendes til transport,

procesformål eller varmeformål, men opgraderes og leveres til naturgasnettet, således at den samme

biogas får støtte en gang til, efter ordningen i § 35 c i lov om naturgasforsyning. Bestemmelsen har

til formål at hindre et sådant misbrug af støttesystemet ved, at den samme mængde biogas får støtte

flere gange.

Det foreslås med

stk. 3,

at henvisningen til § 35 c ændres, således at der i stedet henvises til den

foreslåede § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. januar 2020, træder den

foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft. Ændringen medfører, at der ikke

vil kunne opnås pristillæg efter den foreslåede bestemmelse til § 35 g, hvis der er ydet pristillæg til

den samme mængde biogas i medfør af VE-lovens §§ 43 b, § 43 c eller 43 d.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 4, 1. pkt., at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg samt

fastsætte regler for den nødvendige dokumentation, der skal til for at modtage pristillæg efter § 35 c

til opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet.

Der er endvidere i stk. 4, 2. pkt. en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler med kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af

opfyldelsen af disse bæredygtighedskriterier.

Bemyndigelsen skal ses på baggrund af VE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og

om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/EF), som indeholder

bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

Det fremgår blandt andet af VE-direktivets artikel 17, stk. 1, litra c, at energi fra biobrændstoffer og

9. juli 2019

flydende biobrændsler kun kan tages i betragtning med henblik på berettigelse til finansiel støtte til

forbruget heraf, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i direktivet.

Det foreslås med

stk. 4, 1. pkt.,

at henvisningen til § 35 c i § 35 d, stk. 4, 1. pkt. ændres, således at

der i stedet henvises til den foreslåede § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1.

januar 2020, træder den foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft.

Ændringen betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i stk. 4, 1. pkt., vil

kunne fastsætte regler om de nærmere betingelser for modtagelse af pristillæg til opgradering af

biogas efter den foreslåede § 35 g, og regler om den nødvendige dokumentation i forbindelse med

ydelse af pristillægget. Herudover betyder ændringen, at klima-, energi- og forsyningsministeren

med hjemmel i stk. 4 kan fastsætte bæredygtighedskriterier og betinge pristillægget af, at den

vedvarende energikilde, biogassen, overholder krav om bæredygtighed.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bemyndigelse i § 35 d,

stk. 4, 3. pkt.,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemte krav til begrænsning og

kontrol af udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer eller opgraderer biogas skal overholdes

som betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud efter § 35 g.

Under produktion og anvendelse af biogas, kan der opstå udslip af drivhusgasser, særligt metan, til

atmosfæren som følge af utætheder i anlæg der producerer biogas samt de anlæg der anvender

biogassen såsom opgraderings- og kraftvarmeanlæg. Da metan er en kraftig drivhusgas, er det af

yderste vigtighed, at disse metanlækager reduceres mest muligt.

Det forventes derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om metantab,

som skal overholdes af de anlæg, som producerer og anvender biogassen, som betingelse for at der

ydes tilskud.

Energistyrelsen har igangsat en målrettet indsats for at reducere metanudslippet fra biogasanlæg og

anlæg der anvender biogas. Denne indsats løber til udgangen af 2020, med det mål at få udarbejdet

egenkontrolprogrammer og få foretaget metanlækagemålinger på så vidt muligt samtlige

biogasanlæg i Danmark. Under denne indsats vil der blive dannet et solidt datagrundlag,

kvalitetsikret og udviklet målemetoder samt samlet erfaringer og viden omkring sporing, måling og

reduktion af metanlækager. Disse erfaringer skal bidrage til fremtidig målrettet og effektiv

regulering på området.

Det er fortsat en udfordring, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt sikre metoder til måling af

metanudslip fra anlæg der producerer og anvender biogas. Det foreslås derfor, at der kan fastlægges

krav til både begrænsning og kontrol af metantab. Grundet de usikre metoder til at måle metantab,

vurderes det usandsynligt, at der på kort sigt, kan fastlægges konkrete krav til en begrænsning af

metantabet fra anlæggene, da metantabet ikke kan eftervises med stor nøjagtighed. Da

Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere metanudslip fra anlæggene, blandt andet skal

arbejde med kvalitetssikring og udvikling af målemetoder og da der løbende udvikles på

målemetoder for metantab, kan krav om begrænsning dog blive aktuelt på sigt. Indtil da vurderes

9. juli 2019

det tilstrækkeligt, at fastsætte krav til kontrol af metantab fra anlæggene. Fastlæggelsen af kravene

kan bl.a. baseres på erfaringerne fra Energistyrelsens målrettede indsats for at reducere

metanudslippet.

Krav om kontrol kan eventuelt omfatte at:

Anlæggene indfører rutinemæssig egenkontrol for at identificere lækager.

Anlæggene periodisk lader et eksternt certificeret målefirma kvantificere metantabet fra

anlægget

Anlæggene iværksætter de nødvendige tiltag for at nedbringe metanudslip fra identificerede

kilder til lækage

Energistyresen årligt udtager et antal anlæg til stikprøvekontrol.

Det vil fremgå af de meddelte tilsagn, at det er en betingelse for udbetaling af støtte, at de til enhver

tid gældende regler om udslip af metan (og eventuelle andre drivhusgasser) overholdes, både af det

anlæg, der modtager støtten, og af det anlæg, som producerer biogassen. I tilfælde hvor

støttemodtager og biogasproducent ikke er samme enhed, vil støttemodtageren være ansvarlig for,

at indhente den nødvendige dokumentation fra biogasproducenten.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 1. og 2. pkt., at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at biogasproducenter skal

indberette de måledata, som er nødvendige for at kunne foretage en korrekt beregning af pristillæg

til opgradering af biogas, jf. § 35 c. Ministeren kan fastsætte, at der skal foretages målinger af selve

biogasproduktionen eller af den biogas, der er leveret til opgradering. Ministeren kan endvidere

fastsætte, at målingerne skal udføres af det lokale distributionsselskab. Endelig kan ministeren

fastsætte regler om, at der kan meddeles afslag på udbetaling af pristillæg, hvis de nødvendige

måledata ikke er korrekt indberettet.

Særlige målinger kan være relevante, hvor biogassen anvendes til proces i biogasproduktionen, eller

hvor produktionen af biogas og eventuelt andre gasser leveres til et fælles biogasopsamlingsnet,

hvorfra biogassen leveres til forskellige formål, for eksempel til procesformål, opgradering til

naturgas eller til salg til transport.

Det lokale distributionsselskab har i forvejen kompetencen til at udføre korrekt gasmåling, hvorfor

det er naturligt at give mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren eventuelt kan

udpege dette som ansvarlig for at udføre de påkrævede målinger. Parterne må i forbindelse med

aftalen om køb af biogassen aftale, hvem der skal betale udgifterne til de nødvendige målinger. Kan

enighed herom ikke opnås, må udgifterne betales af støttemodtageren, da klima-, energi- og

forsyningsministeren kan afslå at udbetale støtten, hvis de nødvendige data ikke indberettes.

Det foreslås med

stk. 5,

at henvisningerne ændres, således at der i stedet for henvisningen til § 35 c

henvises til den foreslåede bestemmelse i § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1.

januar 2020, træder den foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft.

9. juli 2019

Ændringen betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de samme regler

vedrørende måling og indberetning for biogasproducenter, som er beskrevet ovenfor, for så vidt

angår udbetaling af pristillæg til opgradering af biogas i medfør af den foreslåede bestemmelse til §

35 g. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at der ikke udbetales pristillæg efter § 35

g, hvis de nødvendige måledata fra biogasproducenten ikke er indberettet.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 6, 1. og 2. pkt., at

distributions- og transmissionsselskabet skal indberette mængden af opgraderet biogas, som leveres

til naturgasnettet til klima-, energi- og forsyningsministeren for så vidt angår de tillæg, der ydes

efter § 35 d, stk. 1 og 2. Det fremgår af 2. pkt. i den foreslåede stk. 6, at omkostninger ved

indberetningen og målingen af de mængder af opgraderet biogas, der leveres til naturgasnettet, skal

afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget.

Det foreslås med

stk. 6,

at henvisningerne ændres, således at der i stedet for henvisningen til § 35 c

også henvises til den foreslåede bestemmelse i § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden

den 1. januar 2020, træder den foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft.

Ændringen betyder, at distributions- og transmissionsselskabet for så vidt angår tillæg, der ydes

efter § 35 g, stk. 1 og 2, skal indberette mængden af opgraderet biogas til klima-, energi- og

forsyningsministeren, og at ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde omkostningerne ved

indberetningen og målingen.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 7, at klima-, energi-

og forsyningsministeren, for så vidt angår tillæg der ydes efter § 35 c, stk. 8, kan fastsætte regler

om, at tillægsmodtageren skal afholde omkostninger ved indberetning og måling af mængden af den

rensede biogas, der leveres til et bygasnet. Herudover kan klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætte regler om, at målingen skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret

certificering for tillægsmodtagerens regning.

Det foreslås med

stk. 7,

at henvisningerne ændres, således at der i stedet for henvisningen til § 35 c,

stk. 8, henvises til den tilsvarende foreslåede bestemmelse i § 35 g, stk. 1, 4. pkt., som fastsætter, at

renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som opgraderet biogas, der

leveres til det sammenkoblede system. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. januar

2020, træder den foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft.

Ændringen betyder, at ansøgeren skal afholde omkostninger ved indberetning og måling, samt at

målingen skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering for

ansøgerens regning i medfør af den foreslåede bestemmelse til § 35 g.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 8, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning, registrering, installation, kontrol,

teknisk måleudstyr, samt for selve målingen og indberetningen.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 9, 1. pkt, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger ved produktion og

9. juli 2019

tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet skal

opgøres. Det følger endvidere af stk. 9, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om, at enhver der

modtager pristillæg efter 35 c, og producenter af biogas, som leverer biogas til modtagere af

pristillæg efter § 35 c, skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de nødvendige

oplysninger til brug for opgørelse af omkostningerne efter 1. pkt.

Det foreslås med

stk. 9,

at henvisningen i ændres, således at der i stedet for henvisningen til § 35 c

henvises til den foreslåede bestemmelse i § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1.

januar 2020, træder den foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft.

Ændringen betyder, at ansøgere om pristillæg efter § 35 g, skal meddele de nødvendige

oplysninger, som har betydning for opgørelse af omkostningerne ved produktion og tilførsel af

opgraderet eller renset biogas.

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i

stk. 10,

hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, tidsfrister m.v. for valg af pristillæg,

konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. naturgasforsyningslovens § 35 i, stk. 1,

herunder om ansøgning, dokumentationskrav, krav til anmeldelse og registrering samt betingelser

og beregning af årsnorm.

Der henvises vedrørende mulighed for overdragelse til det foreslåede § 35 i, stk. 1 og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i naturgasforsyningslovens

§ 35 f, stk. 1,

at ejerskab til

enten et opgraderingsanlæg eller til et anlæg, der renser biogas og leverer biogas til et bygasnet, og

som modtager pristillæg efter § 35 c, skal anmeldes til klima-, energi- og forsyningsministeren. I

tilfælde hvor ejerskabet til det pågældende anlæg ændres skal dette også anmeldes til klima-,

energi- og forsyningsministeren. Forpligtelsen påhviler i begge tilfælde ejeren af det pågældende

anlæg.

Det foreslås, at henvisningen til § 35 c i § 35 f, stk. 1 ændres, således at der i stedet henvises til den

foreslåede § 35 g. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. januar 2020, træder den

foreslåede støtteordning i § 35 g (lovforslagets § 1, nr. 9) i kraft.

Ændringen betyder, at ejerskabet til enten et opgraderingsanlæg eller et anlæg, der renser biogas og

leverer biogas til et bygasnet efter § 35 f, stk. 1, skal anmeldes til klima-, energi- og

forsyningsministeren. Ejeren skal desuden anmelde ændringer i ejerskab til de ovenfor anførte

anlæg til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Til nr. 4.

Til § 35 g

Den foreslåede bestemmelse i

§ 35 g

er ny.

9. juli 2019

Der ydes i dag i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c pristillæg til biogas, der opgraderes til

det sammenkoblede system. Med det sammenkoblede system menes de indbyrdes forbundne

transmissions- og distributionsnet for naturgas, jf. § 6, nr. 19 og 20, i naturgasforsyningsloven. I det

følgende benævnes ”det sammenkoblede system” naturgasnettet.

Begrebet »opgraderet biogas« er defineret i naturgasforsyningslovens § 6, nr. 18 som biogas, der

opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem

naturgassystemet. Det er dermed en betingelse for at få pristillæg efter § 35 c, at det leverede gas

opfylder specifikationerne i gasreglementet. Transmissions- eller distributionsselskabet påser, at

biogassen overholder kvalitetskravene ved levering til nettet, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 2, og

forslaget til § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning.

Biogas er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, som gas, der dannes ved en biologisk nedbrydning

af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biogas produceres i Danmark hovedsageligt af

husdyrgødning, planterester, organisk affald og andre biologiske rest- og affaldsprodukter.

For den biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den mængde

opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

Støtteordningen var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.35482 2012/N for

en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de fem

hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas fra 2020. Energiforligskredsen fastlagde

den 8. februar og den 4. april 2019, at støtteordningerne til opgradering af biogas til naturgasnettet

skal lukkes for nye støttemodtagere fra 1. januar 2020. Der foreslås endvidere med forslaget en

dispensationsordning for de nye anlæg til elproduktion fra biogas, hvor der er foretaget irreversible

investeringer, og som er under etablering, men som ikke er i drift inden 1. januar 2020.

Det er endvidere en del af energiaftalen, at de anlæg, som opgraderer biogas til naturgasnettet inden

1. januar 2020, eller som opfylder betingelserne for dispensation, jf. nedenfor, sikres støtte i en

samlet periode på 20 år.

De gældende regler om støtte til anvendelse af biogas, herunder støtteordningen til opgradering af

biogas til naturgasnettet, indeholder ikke en procedure for nedlukning af støtteordningerne, eller

regler, som afgrænser støtteperioden.

Det foreslås derfor med § 35 g, at etablere reviderede støtteregler for de eksisterende

opgraderingsanlæg, som er drift senest den 1. januar 2020, og de nye opgraderingsanlæg, hvor der

er foretaget irreversible investeringer, og som er under etablering, men som ikke er i drift inden 1.

januar 2020 der sikrer, at anlæggene kan fortsætte med at modtage den nuværende støttesats for den

elproduktion, der sker efter den 1. januar 2020.

9. juli 2019

Den gældende bestemmelse i § 35 c og den foreslåede § 35 g omhandler begge støtte på grundlag af

samme statsstøttegodkendelse (SA.35482 2012/N).

For anlæg, der opgraderer biogas og leverer det til naturgasnettet, følger det af forslaget til

stk. 1, 1.

pkt.,

at der ydes et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget er opdateret

til den i 2019 gældende sats, der således danner ny basis for den fremtidige, årlige indeksregulering,

jf. § 35 g, stk. 1.

Det foreslås med

stk. 1, 2. pkt.,

at pristillægget, som det har været tilfældet for pristillægget i medfør

af den gældende § 35 c, ydes til den, der opgraderer biogassen. Det er således ejeren af

opgraderingsanlægget, som modtager pristillægget når den opgraderede biogas tilføres

naturgasnettet.

Det foreslås med

stk. 1, 3. pkt.,

at den indeksregulering, der sker af det nuværende pristillæg i § 35

c, stk. 2, videreføres for det pristillæg, som foreslås med § 35 g, stk. 1. Det medfører, at

pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2020 på grundlag af 60 pct. af stigningen i

nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Indeksreguleringen medfører, at støttemodtageren

bliver delvist kompenseret for pristillæggets faldende realværdi, idet der hvert år sker en

opskrivning af pristillægget, der svarer til 60 pct. af inflationen i det foregående kalenderår.

Reguleringen indeholder samtidig et incitament til at reducere omkostningerne løbende, idet

støttemodtageren selv må bære den resterende del af pristillæggets faldende realværdi. Det er valgt

at afskaffe referencen til 2007 som basisår, da referencen udelukkende er relevant for den sats, der

er nævnt i den gældende naturgasforsyningslovs § 35 c, stk. 2, der ophæves, jf. lovforslagets § 2,

nr.1.

Det foreslåede stk.

1, 4. pkt.,

fastsætter, at renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager

samme pristillæg som opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system. I København,

Frederiksberg og Ålborg er der i dag bygasnet, der forsynes med naturgas blandet med luft, hvorved

brændværdien nedsættes. Biogas, der leveres til bygasnettet, skal ikke gennemgå samme

opgradering, som biogas der leveres til naturgasnettet, men skal renses for vand, svovlbrinte,

siloxaner og eventuel ammoniak. Injektionen i bygasnettet sker via et særligt procesanlæg. Biogas,

der via denne proces leveres til et bygasnet, vil erstatte naturgas. Ved bygasnet forstås et

naturgasluft- baseret bygasforsyningssystem.

Støtten til rensning af biogas til bygasnettet ydes til den, der foretager rensningen af biogassen til

brug i bygasnettet, jf. forslaget til

stk. 1, 5. pkt.

Det er således ejeren af procesanlægget til rensning

af bygas, som modtager pristillægget når den rensede bygas tilføres bygasnettet.

Ligestillingen af opgraderet biogas, der tilføres naturgasnettet og renset biogas, som tilføres

bygasnettet foreslås gennemført ved, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-12 og den foreslåede

bestemmelse i §§ 35 h og 35 i finder tilsvarende anvendelse for renset biogas, der tilføres

bygasnettet, jf.

stk. 1, 6. pkt.

9. juli 2019

Det foreslås med

stk. 1,76. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 1 skal være betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4-6. Dette medfører, at ejeren af et opgraderingsanlæg eller

procesanlæg til rensning af biogas til bygasnettet skal ansøge om og få meddelt tilsagn, inden der

kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Støtte til eksisterende støttemodtagere, jf. stk. 4, kan, indtil der meddeles tilsagn, udbetales efter de

hidtil gældende regler, jf. lovforslagets § 6. For nye støttemodtagere, der ønsker at benytte

undtagelsesmulighederne i stk. 5 eller 6, kan der først udbetales støtte, når der er meddelt tilsagn.

Det foreslås med

stk. 2, 1. pkt.,

at der udover det foreslåede pristillæg i stk. 1, 1. pkt., ydes et

pristillæg på 21 kr. pr. GJ opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet. Det foreslås med

stk. 2,

2. pkt.,

at pristillægget, som det har været tilfældet for pristillægget i medfør af den gældende § 35

c, ydes til den, der opgraderer biogassen. Det er således ejeren af opgraderingsanlægget, som

modtager pristillægget når den opgraderede biogas tilføres naturgasnettet.

Pristillægget i stk. 2, 1. pkt. foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

reguleret på samme måde, som det i dag sker

med pristillægget i den gældende § 35 c, stk. 3. Det foreslås, at pristillægget reguleres den 1. januar

hvert år fra 2020 med forskellen i kr. pr. GJ mellem naturgasprisen i det foregående år og en

basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

De 21 kr. pr GJ reguleres med forskellen mellem basisprisen og naturgasprisen, således at for hver

kr. pr. GJ naturgasprisen er højere end basisprisen, sker en tilsvarende reduktion af pristillægget.

Hvis naturgasprisen er lavere end basisprisen, øges pristillægget tilsvarende. Reguleringen af

pristillægget sker på grundlag af den gennemsnitlige naturgaspris på den nordiske gasbørs Gaspoint

Nordic (www.gaspointnordic.com), hvor der dagligt opgøres en day ahead slutpris i kr. pr. m3.

Omregning til kr. pr. GJ sker ved anvendelse af gassens nedre brændværdi. Den gennemsnitlige

slutpris i 2011 var 2,106 kr. pr. m3, der med en nedre brændværdi på 39,46 GJ pr. 1000 m

giver en

basispris på 53,2 kr. pr. GJ.

Det foreslås med

stk. 2, 6. pkt.,

at pristillæg i medfør af stk. 2 skal være betinget af klima-, energi-

og forsyningsministerens tilsagn. Dette medfører, at ejeren af et opgraderingsanlæg eller

procesanlæg til rensning af biogas til bygasnettet skal ansøge om og få meddelt tilsagn inden der

kan ydes pristillæg i medfør af bestemmelsen.

Støtte til eksisterende støttemodtagere, jf. stk. 4, kan, indtil der meddeles tilsagn, udbetales efter de

hidtil gældende regler, jf. lovforslagets § 6. For nye støttemodtagere, der ønsker at benytte

undtagelsesmulighederne i stk. 5 eller 6, kan der først udbetales støtte, når der er meddelt tilsagn.

Det foreslås i stk.

at ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 1 og stk. 2, beregnes priser og

pristillæg med én decimal.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,at

der meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 1 og 2 for

opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system fra anlæg, som er tilsluttet det

sammenkoblede system og senest den 1. januar 2020 leverer opgraderet biogas.

9. juli 2019

Distributions- og transmissionsselskaber (netselskaber) er forpligtet til at tilslutte

biogasopgraderingsanlæg til gasnettet på anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget.

Opgraderingsanlægget tilsluttes naturgasnettet efter de bestemmelser, der fremgår af

naturgasforsyningslovens § 35 a. Når ejeren af et opgraderingsanlæg anmoder om få tilsluttet et

anlæg til naturgasnettet træffer distributions- eller transmissionsselskabet afgørelse om tilslutningen

i medfør af bestemmelsen i § 35 a, stk. 2. Der indgås på baggrund af afgørelsen om tilslutning aftale

mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet, hvor bl.a.

tidspunktet for tilslutning af opgraderingsanlægget aftales mellem parterne.

Tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasnettet kræver etablering af fysisk infrastruktur i form

af ledningsanlæg, målestationer mm. Etablering af denne infrastruktur kræver ofte omfattende

grave- og anlægsarbejder, og etableringen kræver endvidere forskellige myndigheds- og

sikkerhedsgodkendelser. Disse arbejder kan forsinkes af forskellige grunde, for eksempel på grund

af frost eller andet vejrlig, eller forsinkelser hos de myndigheder som skal godkende nettilslutningen

eller etableringen af infrastrukturen.

Sådanne forsinkelser i nettilslutningen kan føre til, at anlæg, som efter planen skulle tilsluttes

naturgasnettet inden 1. januar 2020, ikke kan tilsluttes rettidigt og dermed ikke kan nå at levere

opgraderet biogas til naturgasnettet inden denne skæringsdato, som fremgår af forslaget til stk. 5.

For at imødegå sådanne situationer, foreslås det med

stk. 5,

at der dispenseres fra kravet i stk. 4 om,

at der inden 1. januar 2020 skulle være leveret opgraderet biogas til naturgasnettet for at opnå

tilsagn om pristillæg, for anlæg, hvor der inden den 1. april 2019 var modtaget afgørelse om

tilslutning af et opgraderingsanlæg inden den 1. januar 2020, hvis denne tilslutning forsinkes til

efter den 1. januar 2020 på grund af hændelser, som skyldes forhold, som ejeren af

opgraderingsanlægget ikke med rimelighed kunne påvirke eller forudse.

Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til opgradering af biogas kan være

en længerevarende proces, er der en risiko for, at nogle projekter, hvori der er foretaget en

irreversibel investering i tiltro til de hidtil gældende støttevilkår, ikke når være etablerede og

komme i drift inden skæringsdatoen den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor med

stk. 6,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om at

yde de pristillæg, der fremgår af stk. 1 og 2, for opgraderet biogas, som leveres til det

sammenkoblede system fra anlæg, som tilsluttes det sammenkoblede system og begynder at levere

opgraderet biogas til det sammenkoblede system efter den 1. januar 2020, når de betingelser der

fremgår af nr. 1 og 2 er opfyldt.

Formålet med dispensationsordningen i stk. 6 er at sikre fremtidig støtte til de projekter, hvor der

inden tidspunktet for den officielle udmelding af de konkrete rammevilkår den 8. februar 2019 var

foretaget irreversible investeringer i et projekt til opgradering af biogas, og der inden 1. juli 2019

var sikkerhed for leverancen af biogas fra enten et eksisterende biogasanlæg, eller fra et VVM- og

miljøgodkendt projekt til etablering af et nyt biogasanlæg.

9. juli 2019

Efter det foreslåede nr. 1 er det en betingelse, at der var senest den 8. februar 2019 var foretaget

irreversibel investering i form af etablering af opgraderingsanlægget eller indgåelse af aftale om

tilslutning af opgraderingsanlægget til naturgasnettet med distributions- eller

transmissionsselskabet.

Investeringen skal vedrøre den fysiske etablering af opgraderingsanlægget, og kan således bestå i

aftale om opførelse af et elproduktionsanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler

med andre parter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end

opgraderingsanlægget, selv om disse har sammenhæng med et planlagt opgraderingsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel,

hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de

køberetlige misligholdelsesbeføjelser. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale, da denne

skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af opgraderingsanlægget, og biogasproducenten er den

samme juridiske person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne

dokumenteres, hvilket biogasanlæg der skal levere biogas til opgraderingsanlægget.

Det er uanset ejerforholdene et krav, hvis der er tale om et planlagt biogasanlæg, at der er

dokumentation for, at biogasanlægget, havde de nødvendige tilladelser efter miljølovgivningen som

anført i nr. 2.

Det er desuden efter det foreslåede nr. 2, en betingelse, at der er sikret leverance af biogas fra et

eksisterende biogasanlæg eller fra et planlagt biogasanlæg, som den 1. juli 2019 havde en VVM-

tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), (herefter benævnt miljøvurderingsloven) i det omfang anlægget er omfattet af krav herom

og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt. Hvis det

eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som opgraderingsanlægget, skal der

senest den 1. juli 2019 være indgået bindende aftale om køb af biogas til opgradering fra

biogasanlægget.

Etablering af et biogasanlæg kan være omfattet af både reglerne for VVM og reglerne om

miljøgodkendelser. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke krav der stilles til VVM-

tilladelsen og miljøgodkendelsen.

VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen har samlet til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og

bidrage til integration af miljøhensyn under projektering eller etablering udarbejdelse af anlæg.

VVM-processen kan indeholde flere valgmuligheder, men denne og miljøgodkendelsen er altid

rettet mod et konkret projekt/anlæg. Miljøgodkendelsen er en meget detaljeret regulering af

virksomhedens miljøforhold. Det er VVM- og miljøgodkendelsesmyndigheden, som træffer

afgørelse om en VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.

9. juli 2019

En ansøger må sædvanligvis ikke påbegynde anlægsarbejdet, før de relevante tilladelser hhv.

godkendelser er meddelt. Dette fremgår af § 15 i miljøvurderingsloven for så vidt angår VVM-

tilladelse og § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår miljøgodkendelser.

Den godkendende myndighed kan dog i forhold til kravet om miljøgodkendelse tillade, at bygge- og

anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er

givet endelig miljøgodkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller

byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. En sådan afgørelse kan

træffes efter § 33, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven.

En tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, medfører, at bygge- og

anlægsarbejderne kan igangsættes, inden den endelige miljøgodkendelse foreligger. En dispensation

i medfør § 33, stk. 2, medfører ikke, at der undtages fra kravet om, at der senest den 1. juli 2019

skulle foreligge en endelig VVM-tilladelse af projektet, hvis dette kræves i medfør af

miljøvurderingsloven.

Kravet anses for opfyldt hvis 1. instans har givet en endelige tilladelse eller godkendelse senest den

1. juli 2019. En eventuel klage over afgørelsen har således ikke betydning i forhold til muligheden

for at opnå støtte, heller ikke selv om klagen har opsættende virkning.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 7,

at tilsagn om pristillæg efter stk. 1og 2 skal være betinget af

at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest

den 1. maj 2020. En ansøgning vil være fyldestgørende, når den opfylder de krav til udfyldelse af

ansøgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de administrative regler, som klima-, energi-

og forsyningsministeren, vil udstede med hjemmel i lovens § 35 d, stk. 3. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at fyldestgørende

ansøgning er modtaget efter den 1. maj 2020, jf.

stk. 7, 3. pkt.

Hvis der er tale om en støttemodtager, der ikke har modtaget støtte for anvendelse af biogas til

elproduktion i 2019, fordi elproduktionen først er påbegyndt efter udgangen af 2019, følger det af

den foreslåede overgangsbestemmelse i § 6, stk. 2, at der ikke kan udbetales støtte efter de hidtil

gældende regler. Det følger desuden af stk. 1 og 2, at der ikke kan udbetales støtte efter de regler,

der gælder fra 1. januar 2020, før der er givet tilsagn. Der vil derfor være en periode, hvor anlæg,

der sættes i drift i perioden fra 1. januar 2020 og indtil der er givet tilsagn, ikke kan få udbetalt

støtte. Det vil dog være muligt at ansøge om tilsagn umiddelbart efter 1. januar 2020, og

ansøgningerne vil blive behandlet i den rækkefølge, de modtages. Ved at ansøge hurtigt, kan den

periode, hvor nye anlæg ikke kan modtage støtte, således minimeres. Når der er givet tilsagn, vil

støtten for perioden fra anlægget blev sat i drift og indtil tilsagnet blev meddelt.

Der skal indsendes en ansøgning om tilsagn for hvert enkelt opgraderingsanlæg eller procesanlæg

til rensning af biogas til bygasnettet, jf.

stk. 7, 2. pkt.

Sådanne anlæg identificeres i medfør af

anlæggets X-nummer, hvorfor der konkret skal indsendes en ansøgning for hvert X-nummer.

9. juli 2019

Der vil blive fastsat nærmere regler om ansøgningskrav, herunder krav til dokumentation, procedure

m.v. med hjemmel i lovens § 35 d, stk. 3.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 8,

at tilsagn efter stk. 4-6 om pristillæg efter stk. 1 eller 2

meddeles for en periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til

naturgasnettet.

Perioden regnes således fra den dato, hvor anlægget leverer opgraderet biogas til naturgasnettet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilsagn efter stk. 4 om pristillæg i den resterende

støtteperiode for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt, hvor anlægget

leverer opgraderet biogas til naturgasnettet.

Det betyder f.eks., at et anlæg, som har leveret første GJ opgraderet biogas til naturgasnettet den 1.

januar 2013, vil kunne få tilsagn om støtte frem til 1. januar 2033. Et anlæg, som leverer første GJ

opgraderet biogas til naturgasnettet den 1. januar 2021, vil kunne få tilsagn om støtte frem til 1.

januar 2041.

Støtteperioden er fastsat ud fra, at 20 år er den forudsatte tekniske levetid af et biogasanlæg. Med

teknisk levetid menes i denne sammenhæng det antal år, et gennemsnitligt biogasanlæg skal have

været i drift, før anlægget i sin helhed

–

og på trods af løbende vedligehold og mindre

reinvesteringer

–

er så nedslidt, at fortsat drift vil afføde et investeringsbehov, der kan sidestilles

med investeringsbehovet i et nyt biogasanlæg. Da støtten gives til anvendelse af biogassen ligger

det implicit i støtteordningerne, at der skal være biogasproduktionsanlæg til rådighed, der kan

levere biogas, for at støtteordningerne kan finde anvendelse i praksis. Opgradering af biogas til

naturgaskvalitet og efterfølgende injicering i gasnettet er dyrere end at producere fossil naturgas

hvilket skyldes biogassens højere produktionsomkostninger. Når der ydes støtte i en samlet periode

på 20 år sikres det, at støttemodtageren får mulighed for at få dækket meromkostningerne ved

anvendelse af biogas i en periode, der reflekterer, at det biogasanlæg, der leverer biogassen til den

støtteberettigede anvendelse, etableres ud fra en forventning om at afsætte biogas over hele

biogasanlæggets tekniske levetid på 20 år.

Der kan efter de gældende regler i naturgasforsyningslovens § 35 c opnås støtte til opgradering af

biogas. Der er ikke i lovgivningen fastsat en grænse for, hvor meget støtte et enkelt anlæg kan opnå.

Der ydes således støtte til hele den produktion af opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen enige om at lukke de fem hidtil gældende

støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020, og samtidig sætte loft

over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas der kan modtage den nuværende støtte.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i

stk. 9,

at tilsagn efter stk. 46 om pristillæg efter stk. 1 og 2

meddeles til en maksimal årlig støtteberettiget elproduktion (årsnorm), jf. § 35 h.

Begrænsningen i produktionsmængden har til formål at sikre budgetmæssig kontrol og bedre

forudsigelighed med støtteordningerne, da disse i dag ikke er underlagt et udgiftsloft. Med en

begrænsning i form af årsnormer vil eksisterende støttemodtagere ikke have mulighed for at opnå

9. juli 2019

støtte til en evt. udvidelse af produktionen, som ligger ud over det niveau, som var forventet ved

tidspunktet for investering i det støtteberettigede anlæg.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 35 h.

Det foreslås i

stk. 10,

at tilsagn efter stk. 5 og 6 om pristillæg efter stk. 1 og 2 betinges af, at

anlægget begynder at opgradere biogas og levere det til det sammenkoblede system senest den 31.

december 2022.

Det foreslås i

stk. 11,

at det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de

krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt

efter § 35 d.

Det foreslås i

stk. 12,

at staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven

udgifterne til pristillæg efter stk. 1 og 2 og omkostningerne forbundet med administration heraf.

Dette svarer til den hidtil gældende regel i § 35 c, stk. 9.

Til § 35 h

Den foreslåede bestemmelse i

§ 35 h

er ny.

§ 35 h.

Den årlige støtteberettigede mængde opgraderet biogas, som leveres til naturgasnettet fra

anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4-6, (årsnormen), opgøres i GJ og beregnes således: Årsnorm [GJ/år]

= kapacitet [Nm

opgraderet gas pr. time] x brændværdi af gas [GJ nedre brændværdi/m

] x 8760

[timer] x 98 %, hvor de 98 % er en forudsat driftstid for anlægget.

Stk. 2.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, fastlægges den i stk. 1 nævnte kapacitet som den

mindste af følgende værdier:

1) Kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som fremgår af aftale om tilslutning af

et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system, som er indgået senest den 8. februar

2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet,

jf. § [35 a, stk. 2].

2) Den tekniske kapacitet af det opgraderingsanlæg, der er idriftsat senest den 8. februar 2019.

Der ydes i dag i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c pristillæg til biogas, der opgraderes til

det sammenkoblede system. Med det sammenkoblede system menes de indbyrdes forbundne

transmissions- og distributionsnet for naturgas, jf. § 6, nr. 19 og 20, i naturgasforsyningsloven. I det

følgende benævnes ”det sammenkoblede system”

som naturgasnettet.

For den biogas, der opgraderes og tilføres naturgasnettet, ydes der pristillæg til den mængde

opgraderet biogas, målt i GJ, som leveres til naturgasnettet.

9. juli 2019

Støtteordningen var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer SA.35482 2012/N for

en 10-årig periode fra den 23. november 2013 frem til den 14. november 2023.

Der er ikke i lovgivningen er fastsat en grænse for, eller et loft over, hvor meget støtte et enkelt

anlæg kan opnå, når det opgraderer biogas og leverer det til naturgasnettet.

Samtlige af Folketingets partier blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at lukke de hidtil

gældende støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020, og samtidig

sætte loft over, hvor meget af den fremtidige anvendelse af biogas, der kan modtage den nuværende

støtte.

Årsnormen for de anlæg, som har leveret opgraderet biogas til naturgasnettet inden den 1. januar

2020 fastlægges i medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1.

Det foreslås, at årsnormen for

disse anlæg baseres på den tekniske kapacitet af opgraderingsanlægget og på kapaciteten af

tilslutningen til gasnettet.

Det foreslås, at årsnormen beregnes efter følgende formel:

Årsnorm [GJ/år] = kapacitet [Nm

opgraderet gas pr. time] x brændværdi af gas [GJ nedre

brændværdi/m

] x 8760 [timer] x 98 %, hvor de 98 % er en forudsat driftstid for anlægget.

Det foreslås, at kapaciteten fastlægges som den mindste af tilslutningskapaciteten og

opgraderingsanlæggets produktionskapacitet, som beskrevet nedenfor. Som det fremgår ovenfor, er

formålet med fastlæggelsen af et loft over den maksimale støtteberettigede mængde opgraderet

biogas, at understøtte nedlukningen af de hidtil gældende støtteordninger til anvendelse af biogas,

og samtidig sikre bedre budgetmæssig kontrol med støtteordningerne. Det skal samtidig sikres, at

anlæggene med støtten kan opretholde en produktion og afsætning af opgraderet biogas, som kan

understøtte investeringen i anlægget og den fortsatte drift af anlægget i den resterende støtteperiode.

Det foreslås derfor med

stk. 2, nr. 1

at kapaciteten kan fastlægges i medfør af den aftale om

tilslutning af et opgraderingsanlæg, som indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og

distributions- eller transmissionsselskabet i forlængelse af, at distributions- eller

transmissionsselskabet har truffet afgørelse om tilslutning af opgraderingsanlægget i medfør af

naturgasforsyningslovens § 35 a, stk. 2. Distributions- eller transmissionsselskabet skal efter

anmodning fra ejeren af et biogas-opgraderingsanlæg tilslutte anlægget til deres forsyningsnet.

Tilslutningsforpligtelsen gælder i områder, hvor der er etableret et naturgasforsyningsnet, som er

tilsluttet det sammenkoblede system. Der er derimod ikke en forpligtelse til at udbygge

naturgasforsyningsnettet alene med henblik på tilslutning af biogasanlæg i områder uden for det

eksisterende sammenkoblede system.

Valg af tilslutningspunkt sker efter forudgående drøftelser med andre distributions- eller

transmissionsselskaber inden der træffes afgørelse efter § 35 a, stk. 2. Forvaltningsloven gælder for

distributions- og transmissionsselskaberne når de træffer afgørelse om tilslutning af

opgraderingsanlæg.

9. juli 2019

I forlængelse af, at distributions- eller transmissionsselskabet træffer afgørelse om

tilslutningspunktet, samt fordeling af tilslutningsomkostningerne indgås der aftale mellem ejeren af

opgraderingsanlægget og distributions- eller transmissionsselskabet om de nærmere vilkår og

betingelser for tilslutningen af opgraderingsanlægget til naturgasnettet.

I aftalen om tilslutning af opgraderingsanlægget fremgår tilslutningskapaciteten for tilslutningen af

anlægget. Tilslutningskapaciteten fastlægger den maksimale mængde opgraderet biogas, som

anlægget må levere til naturgasnettet, og dermed opnå indtjening for. Det foreslås, at den kapacitet,

der benyttes til beregning af årsnormen, fastlægges på grundlag af den aftale om

tilslutningskapacitet, som var indgået senest den 8. februar 2019. Det betyder, at aftaler, som indgås

eller er indgået mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller

transmissionsselskabet efter 8. februar 2019, og som ændrer tilslutningskapaciteten for anlægget,

ikke kan føre til, at der benyttes en anden kapacitet for anlægget end den tilslutningskapacitet, som

var aftalt senest 8. februar 2019.

Det er vurderingen, at tilslutningskapaciteten giver et retvisende billede af, hvilken biogasmængde

ejeren af opgraderingsanlægget har kunnet forvente at opnå støtte til. Det er derfor vurderingen, at

en årsnorm, som fastlægges på grundlag af tilslutningskapaciteten sikrer, at anlægget kan

opretholde en produktion, afsætning og støtte, som kan understøtte investeringen i anlægget og den

fortsatte drift af anlægget i den resterende støtteperiode.

Den anden metode til fastlæggelse af kapaciteten foreslås med

stk. 2, nr. 2.

Det foreslås, at den

kapacitet, der benyttes til beregning af årsnormen, fastlægges som den tekniske

produktionskapacitet af opgraderingsanlægget. Produktionskapaciteten er den kapacitet, som

opgraderingsanlægget teknisk set er dimensioneret til at kunne levere. Som dokumentation for

produktionskapaciteten kan eksempelvis nævnes en teknisk specifikation af anlægget i forbindelse

med investeringen i anlægget, eller en erklæring fra producenten om den maksimale

produktionskapacitet for anlægget.

Det foreslås, at anlægskapaciteten fastlægges på grundlag af dokumentation for

produktionskapaciteten af opgraderingsanlægget pr. den 8. februar 2019. Det vil sige det anlæg,

som enten allerede leverede opgraderet biogas til naturgasnettet frem til den 8. februar 2019, eller

det anlæg, som der var foretaget investering i den 8. februar 2019, hvis anlægget endnu ikke var i

drift denne dato.

Det betyder, at produktionskapaciteten for anlæg, som der først er investeret i efter den 8. februar

2019, ikke kan danne grundlag for beregningen af årsnormen. I disse tilfælde vil kapaciteten blive

fastlagt i medfør af bestemmelsen i stk. 2, nr.1.

Det er vurderingen, at den tekniske produktionskapacitet, ligesom tilslutningskapaciteten, giver et

retvisende billede af, hvilken biogasmængde ejeren af opgraderingsanlægget har kunnet forvente at

opnå støtte til. Det er derfor vurderingen, at en årsnorm, som fastlægges på grundlag af

produktionskapaciteten også sikrer, at anlægget med støtten kan opretholde en produktion og

9. juli 2019

afsætning af opgraderet biogas, som kan understøtte investeringen i anlægget og den fortsatte drift

af anlægget i den resterende støtteperiode.

Tilslutningskapaciteten for de anlæg, som først begynder at levere opgraderet biogas efter 1. januar

2020, og som omfattes af § 35 g, stk. 5, fastlægges i medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3.

Det foreslås, at kapaciteten for disse anlæg fastlægges på grundlag af den tilslutningskapacitet, som

fremgår af aftale indgået senest den 1. april 2019 om tilslutning af opgraderingsanlæg til

naturgasnettet, som indgås mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions- eller

transmissionsselskabet i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 a, stk. 2.

For anlæg omfattet af § 35 g, stk. 4, som senest den 8. februar 2019 har foretaget irreversibel

investering i udvidelse af anlægget til opgradering af biogas, foreslås det i

stk.4,

at kapaciteten

fastlægges på grundlag af den samlede kapacitet af tilslutning til det sammenkoblede system, som

fremgår af aftale om tilslutningskapacitet af et opgraderingsanlæg til det sammenkoblede system,

som er indgået senest den 8. februar 2019 mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions-

eller transmissionsselskabet, jf. § 35 a, stk. 2

Investeringen skal vedrøre den fysiske udvidelse af biogasanlægget og kan således bestå i aftale om

udvidelse af et biogasanlæg i form af aftale med en hovedentreprenør eller aftaler med andre parter,

der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er

foretaget en irreversibel investering i andre anlæg m.v. end opgraderingsanlægget, selv om disse har

sammenhæng med et opgraderingsanlæg.

De indgåede aftaler skal være bindende, for at investeringen kan anses for at være irreversibel,

hvilket indebærer, at aftaleparterne kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de

køberetlige misligholdelsesbeføjelser. I praksis vil der være krav om en skriftlig aftale, da denne

skal kunne dokumenteres i en ansøgning om tilsagn.

Såfremt støttemodtager, det vil sige ejeren af anlægget, og producenten er den samme juridiske

person, kræves det ikke, at der er indgået en kontrakt, men det skal kunne dokumenteres, hvilket

anlæg der er omfattet af bestemmelsen.

Det er endvidere, hvis udvidelsen omfatter udvidelse af biogasanlæg, en betingelse for fastlæggelse

af kapaciteten efter

stk. 6,

at der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 var meddelt en VVM-

tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom og en miljøgodkendelse eller tilladelse

til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang

udvidelsen er miljøgodkendelsespligtigt. Der henvises om denne betingelse til bemærkningerne til

det tilsvarende krav om VVM-tilladelse og miljøgodkendelse i den foreslåede bestemmelse i VE-

lovens § 43 f, stk. 5, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås i

stk.7, at

årsnormen efter stk. 1-6 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af §

35 g, stk. 4-6.

9. juli 2019

Det foreslås, at årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020, eller, hvis anlægget sættes i drift

efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Det foreslås endvidere i

lovforslagets § 5, stk. 2, at støtte der udbetales efter de hidtil gældende regler i perioden indtil der er

meddelt tilsagn, skal medregnes under årsnormen. Årsnormen vil således også gælde for støtte, der

vedrører perioden efter 1. januar 2020, men før tilsagn og årsnorm fastsættes. Som følge af den

måde, årsnormen fastsættes på, forventes det ikke, at der udbetales støtte for en højere produktion

end den, der ender med at blive fastsat som årsnorm. Hvis det undtagelsesvis skulle blive tilfældet,

vil støtten blive tilbagesøgt eller modregnet efter samme regler som i øvrigt gælder for for meget

udbetalt støtte.

Til § 35 i

Den foreslåede

§ 35 i

indeholder regler om overdragelse af tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6

[og konvertering af tilsagn om pristillæg]

Efter det foreslåede

stk. 1

kan et tilsagn om pristillæg, jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte

periode og årsnorm overdrages sammen med det anlæg, der opgraderer biogas til naturgasnettet.

Støttemodtageren kan overdrage dette i overensstemmelse med almindelige formueretlige regler.

Tilsagnet og den fastsatte årsnorm kan alene overdrages i sin helhed og anvendes til at opnå støtte

til anvendelse af biogas på ét andet anlæg, hvilket indebærer, at tilsagnet og årsnormen ikke kan

deles op og anvendes til anvendelse af biogas på flere forskellige anlæg. I overensstemmelse med

de almindelige formueretlige regler opnår den nye indehaver af tilsagnet om støtte ikke en bedre

retsstilling end den oprindelige indehaver havde. Det er således alene den resterende støtteperiode

og årsnorm, der opnås rådighed over, og som kan udnyttes til at opnå støtte til anvendelse af biogas

på et andet anlæg. For eksempel vil et anlæg, som har leveret første GJ opgraderet biogas til

naturgasnettet den 1. januar 2013, vil kunne få tilsagn om støtte frem til 1. januar 2033. Overdrages

dette tilsagn 1. januar 2024 vil der i medfør af tilsagnet kunne opnås støtte op til den årsnorm, som

fremgår af tilsagnet til anvendelse af biogas på et andet anlæg fra den 1. januar 2024 til den 1.

januar 2033.

Den, der overdrager anlægget, skal informere klima-, energi- og forsyningsministeren om

overdragelsen.

Tilsagn om støtte kan ikke i øvrigt overdrages, hvis et opgraderingssanlæg lukkes. Tilsagnet vil

således ikke kunne anvendes til at opnå støtte til anvendelse eller salg af biogas på et andet anlæg,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Et tilsagn om pristillæg til opgradering af biogas jf. § 35 g, stk. 4-6, herunder den fastlagte

periode og årsnorm, kan konverteres til tilskud efter § 43 b, stk. 2 og 3 eller § 43 c, stk. 2 og 3. Det

vil sige det kan konverteres til at opnå støtte til salg af biogas til transport eller anvendelse af biogas

til procesformål i virksomheder. Denne begrænsning har til formål at sikre, at biogas først og

fremmest anvendes til opgradering til naturgasnettet og til andre anvendelser end elproduktion.

9. juli 2019

Støttemodtagere, der ønsker at konvertere tilsagnet, skal indsende ansøgning om konvertering til

klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler for konvertering af tilsagn og meddele nyt tilsagn om støtte for den resterende tilsagnsperiode

med en konverteret årsnorm.”

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den foreslåede hjemmel i § 35 d, stk. 10 kunne

fastsætte nærmere regler om, hvordan overdragelse af et tilsagn meddeles til Energistyrelsen, og

fastsætte nærmere regler om, hvordan den resterende årsnorm opgøres.

Til § 3

[Konsekvensændringer

i elforsyningsloven.]

Til nr. 1

Henvisning til

§ 43 a, stk. 2-6

i lov om fremme af vedvarende energi skal ændres i

§ 8, stk. 1, nr. 1)

i lov om elforsyning.

Efter gældende ret i § 8, stk. 1, nr. 1) i lov om elforsyning skal alle elforbrugere her i landet,

medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk.5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og

9 a, betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende

offentlige forpligtelser:

1) Klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 21,

nr. 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk. 2-6, og §§ 45, 45 a, 46 og 49 i lov om fremme af

vedvarende energi.

Det foreslås, at henvisningen til § 43 a, stk. 2-6 i lov om fremme af vedvarende energi skal ændres

ihht. oplistningen af offentlige forpligtelser i § 8, stk. 1, nr. 1) i lov om elforsyning. Dette

indebærer, at der i § 8, stk. 1, nr. 1) i lov om elforsyning fremover skal henvises til bestemmelserne

i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42, og 43, 43 f, stk. 1-3 og 43 g, stk. 1-3, og §§ 45, 45 a, 46 og 49 i lov

om fremme af vedvarende energi.

Til nr. 2

Henvisning til

§ 43 a

i lov om fremme af vedvarende energi skal ændres i

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.

i lov

om elforsyning.

Efter gældende ret i § 8 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om elforsyning kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den

elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v.

som nævnt i §§ 58 og 58 b i denne lov og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-47, 49 og 50 i lov om

fremme af vedvarende energi i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive

elforsyningsnet.

Det foreslås, at henvisningen til § 43 a i lov om fremme af vedvarende energi skal ændres ihht.

oplistningen af pristillæg i 8 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om elforsyning. Dette indebærer, at der i § 8 a,

9. juli 2019

stk. 1, 1. pkt. i lov om elforsyning fremover skal henvises til bestemmelserne i §§ 58 og 58 b i lov

om elforsyning og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 f og 43 g, og 44-47, 49 og 50 i lov om fremme af

vedvarende energi.

Til nr. 3

Henvisning til

§ 43 a, stk. 2

i lov om fremme af vedvarende energi skal ændres i

§ 27 c, stk. 4, 2.

pkt.

i lov om elforsyning.

Efter gældende ret i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. i lov om elforsyning afholder Energinet omkostninger for

ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om

fremme af vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2, § 44, stk.

2, § 45, stk. 3, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi.

Det foreslås, at henvisningen til § 43 a, stk. 2 i lov om fremme af vedvarende energi skal ændres

ihht. oplistningen af omkostninger for ubalancer i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. i lov om elforsyning. Dette

indebærer, at der i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. i lov om elforsyning fremover skal henvises til

bestemmelserne i §§ 39 og 41, § 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, § 44, stk. 2, § 45, stk. 3, og § 47 i lov

om fremme af vedvarende energi.

Til nr. 4

Henvisning til

§ 43 a, stk. 7

i lov om fremme af vedvarende energi skal udgå i

§ 27 c, stk. 4, 2. pkt.

lov om elforsyning.

Efter gældende ret i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. i lov om elforsyning afholder Energinet omkostninger for

ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om

fremme af vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 7, § 44, stk.

2, § 45, stk. 3, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi.

Det foreslås, at henvisningen til § 43 a, stk. 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal udgå af

oplistningen af omkostninger for ubalancer i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. i lov om elforsyning. Dette

indebærer, at der i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. i lov om elforsyning fremover kun skal henvises til

bestemmelserne i §§ 39 og 41, § 44, stk. 2, § 45, stk. 3, og § 47 i lov om fremme af vedvarende

energi.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

I stk. 2 foreslås dog, at de i VE lovens § 43 a, stk. 7, 8 og 10 omhandlede mindre anlæg først træder

i kraft den 1. januar 2021.

9. juli 2019

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse for beregning, udbetaling

m.v. af støtte vedrørende perioden indtil 1. januar 2020. Denne bestemmelse sikrer, at der kan

udbetales støtte til de pr. 1. januar 2020 eksisterende støttemodtagere efter de hidtil gældende regler

for perioden indtil 1. januar 2020.

Det foreslåede

stk. 2

vedrører støtte for perioden efter den 1. januar 2020 og indtil der er meddelt

tilsagn eller fornyet tilsagn efter de nye regler. Det foreslås, at der til støttemodtagere, som har

modtaget eller modtager støtte vedrørende en periode indtil 1. januar 2020, jf. stk. 1, (eksisterende

støttemodtagere), udbetales støtte efter de hidtil gældende regler for perioden efter 1. januar 2020,

indtil der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f eller 43 g i lov om fremme af vedvarende

energi, eller § 35 g i lov om naturgasforsyning, eller er ansøgt om fornyet tilsagn efter § 43 i i lov

om fremme af vedvarende energi. Støttebeløbene vil ligeledes blive reguleret efter de hidtil

gældende regler.

Den udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der udbetales efter de regler, der gælder fra den 1.

januar 2020, overholde den årsnorm, der fastsættes for anlægget efter de regler, der foreslås med

nærværende lovforslag.

Stk. 3.

Ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende 2019 behandles efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 4.

Ansøgninger om tilsagn efter §§ 43 b, 43 c og 43 d i lov om fremme af vedvarende energi,

som ikke er færdigbehandlet den 1. januar 2020, bortfalder.

Stk. 5.

Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet

efter denne lov.