Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 5
Offentligt
2062803_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor
Dato
Kontor i styrelse
[xx]
J nr.
[xx]
/ [xx]
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov
om naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af
biogas)
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gæl-
dende støtteordninger til anvendelse af biogas) i høring.
Høringssvaret sendes til
[email protected]
med angivelse af journalnummer [indsæt j.nr.]
senest den [xx. august 2019 kl. 14].
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: specialkonsulent, Dorte Wied,
do-
[email protected]
51674366, eller fuldmægtig, Signe Marie Søgaard-Hansen,
[email protected],
33927533
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Baggrund og indhold
Med lovforslaget implementeres dele af energiaftalen af 29. juni 2018, hvor det blev besluttet
at sætte stop for nye anlæg på de eksisterende støtteordninger til biogas i 2020 og samtidigt
indføre individuelle produktionslofter for støttemodtagere, som er omfattet af ordningerne.
Med forslaget sættes et stop for tilgang af nye anlæg til de fem gældende støtteordninger til
anvendelse af biogas fra den 1. januar 2020. De eksisterende støttemodtagere får samtidigt
et tilsagn om, at de kan modtage støtte i 20 år fra den dato, hvor anvendelsen af biogas til et
støtteberettiget formål første gang var påbegyndt.
For anlæg, der har truffet irreversible investeringer inden den 8. februar 2019 og samtidigt
har opnået VVM-tilladelse og miljøgodkendelse inden den 1. juli 2019, vil der være mulighed
for at få dispensation til at komme på en gældende støtteordning. Det gælder også for an-
læg, der inden den 1. april har indgået en aftale om tilslutning af et opgraderingsanlæg til
naturgasnettet i 2019, men hvor tilslutning forsinkes af uforudsete hændelser.
Med lovforslaget er det endvidere hensigten at indføre hjemmel til, at der fremover stilles
krav om kontrol af metanudslip fra biogasanlæg Mhp. at sikre, at udledningen af drivhusgas-
ser fra biogasanlæg overvåges og nedbringes.
Lovforslaget medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget indtægtssikkerhed
samt forlænget støtteperiode, idet støttemodtagere, som omfattes af de gældende ordninger,
fremover er sikret tilskud i 20 år. Stoppet for nye støttemodtagere på støtteordningerne kan
indebære, at nogle planlagte projekter til produktion og anvendelse af biogas ikke bliver
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning (ændring af de fem gældende støtteordninger til anvendelse af biogas)
2062803_0002.png
realiseret. I forbindelse med indførelse af krav om begrænsning af metanudslip kan der i
begrænset omfang være udgifter forbundet med kvantificering af evt. lækager fra anlægge-
ne.
Lovforslaget forventes at have administrative omstillingsomkostninger for de støttemodtage-
re, som skal modtage støtte til anvendelse af biogas efter den 1. januar 2020. Disse anlæg
skal efter den 1. januar 2020 ansøge om tilsagn om fortsat at modtage støtte i den resteren-
de støtteperiode.
Ændringerne af de fem gældende støtteordninger til biogas vurderes umiddelbart at have
statsstøtteretlige konsekvenser. Der er igangværende dialog med Europa-Kommissionen om
behovet for at anmelde ændringerne af de fem gældende støtteordninger.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2020, dog med forbehold for Europa-
Kommissionens godkendelse af ændringerne.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af hø-
ringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mail-
adresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Energi-, Forsy-
nings- og Klimaudvalg.
Med venlig hilsen
[indsæt titel, navn, e-mail, tlf.nr.]
Side 2/2