Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 48
Offentligt
Notat til Folketinget
Dato
4. september 2019
Høringssvar til Europa-Kommissionens evaluering af statsstøtteretningslin-
jerne om miljøbeskyttelse og energi
Kommissionen har som led i deres ”fitness
check-øvelse”
af en række statsstøtte-
regler igangsat en offentlig høring af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi 2014-2020. Kommissionen har valgt at forlænge statsstøtteretnings-
linjerne til udgangen af 2022. Resultatet af høringen vil derfor indgå som en del af
den øvelse, som er igangsat med henblik på at evaluere, om der fra 2022 er behov
for at ændre de eksisterende statsstøtteregler for bl.a. støtte til vedvarende energi.
Regeringen har udarbejdet et høringssvar, hvori der overordnet fokuseres på fire
hovedelementer: 1) de nuværende statsstøtteretningslinjer, 2) justering/ensretning
af reglerne med det reviderede direktiv for fremme af vedvarende energi (VE-
direktivet), 3) fremtidssikring af statsstøttereglerne samt 4) præcisering af visse
krav ud fra et forenklingsperspektiv.
De nuværende statsstøtteretningslinjer
Regeringen fremhæver i høringssvaret, at de nuværende principper i retningslinjer-
ne om støtte til vedvarende energi bør fastholdes. Dette inkluderer, at støtteordnin-
ger tager udgangspunkt i udbud baseret på klare, transparente og ikke-
diskriminerende kriterier, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.
Ligeledes at udbuddene som hovedregel skal være teknologineutrale, medmindre
inkludering af alle teknologier vil lede til et mindre optimalt resultat.
Justering/ensretning af reglerne med det reviderede VE-direktiv
Regeringen fremhæver i høringssvaret behovet for generelt at ensrette de eksiste-
rende retningslinjer med det reviderede VE-direktiv, da det reviderede direktiv ikke
alene moderniserer reglerne for vedvarende energi, men også introducerer en
række nye krav, kriterier mv. til VE-teknologier.
Fra dansk side har man desuden identificeret tre elementer, der bør ses nærmere
på. Det drejer sig om at få præciseret statsstøttereglerne og VE-direktivets bære-
dygtighedskriterium, VE-direktivets øgede brug af oprindelsesgarantier og krav til
biobrændstoffer, herunder at reglerne ikke kun inkluderer produktion, men også
konvertering af energi.
Side 1/2