KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 42
Offentligt

FORSYNING

BLIVER DELT

ÅRSRAPPORT 2018

SIKKER

FORSYNING

ENERGINET, TONNE KJÆRSVEJ 65, 7000 FREDERICIA, CVR-NR. 28980671

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

FOKUSARTIKLER

Alle partier i Folketinget indgik i 2018 forlig om ny energiaftale.

Årsrapportens tre fokusartikler giver et billede af energiaftalens

perspektiver for Energinets arbejde.

INDHOLDSFORTEGNELSE

DET STORE BILLEDE

Status og udsyn fra bestyrelsesformand og CEO ............................................................6

Året i glimt .....................................................................................................................................8

Ressourcer og resultater .......................................................................................................10

Energinet – vores organisering ............................................................................................12

Energinet – vores strategi ......................................................................................................15

Virksomhedsmål .......................................................................................................................16

Strategiske mål i 2018: status og vurdering .....................................................................18

Direktionens prioriteter for 2018 og 2019 ........................................................................ 22

FOKUSARTIKEL

FLEKSIBELT FORBRUG

SKAL HJÆLPE GRØN

OMSTILLING PÅ VEJ

LEDELSESBERETNING

Risici i Energinet ....................................................................................................................... 26

FOKUSARTIKLER

Fleksibelt forbrug skal hjælpe grøn omstilling på vej .................................................. 30

Grøn omstilling kræver nye elektriske motorveje ......................................................... 34

Grøn gas krydser grænser .................................................................................................... 38

SIDE 30

FORRETNINGSOMRÅDER

Eltransmission ......................................................................................................................... 45

Elsystemansvar ........................................................................................................................49

DataHub ...................................................................................................................................... 53

Gas-TSO ....................................................................................................................................... 57

DANSK GAS DISTRIBUTION....................................................................................................61

GAS STORAGE DENMARK ..................................................................................................... 65

FOKUSARTIKEL

GRØN OMSTILLING

KRÆVER NYE

ELEKTRISKE MOTORVEJE

GOVERNANCE

Ledelse og samfundsansvar ............................................................................................... 71

SIDE 34

ÅRSREGNSKAB

Regnskabsberetning ............................................................................................................... 83

Regnskab for koncern............................................................................................................. 85

Anvendt regnskabspraksis for koncernen ..................................................................... 108

Regnskab for moderselskab................................................................................................115

Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet ......................................................... 132

Ledelsespåtegning................................................................................................................. 133

Revisionspåtegning afgivet af intern revisor ................................................................. 135

Den uafhængige revisors revisionspåtegning .............................................................. 137

Koncernen per 31. december 2018 ....................................................................................141

Hoved- og nøgletal ................................................................................................................. 142

Hoved- og nøgletalsdefination ........................................................................................... 146

FOKUSARTIKEL

GRØN GAS

KRYDSER GRÆNSER

SIDE 38

Energinet marts 2019

Dokumentnummer: 18/02363-1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

DET STORE

BILLEDE

HER KAN DU DANNE DIG ET HURTIGT OVERBLIK OVER,

HVILKEN SLAGS VIRKSOMHED ENERGINET ER, HVAD VI HAR

UDRETTET I 2018, OG HVORDAN VI SER PÅ FREMTIDEN.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

FORORD FRA BESTY-

SIKKER FORSYNING

RELSESFORMAND OG

ADMINISTRERENDE DI-

REKTØR

BLIVER DELT

Administrerende Direktør, CEO, Thomas Als Egebo

Bestyrelsesformand, Lars Barfoed

FORSYNING

STATUS

Siden Energinets etablering i 2005

har det været en af virksomhedens

væsentligste opgaver at skabe fysiske

og systemmæssige forudsætninger for

åbne energimarkeder, energiforbindel-

ser og samarbejde om systemdrift hen

over grænser.

Vedvarende energi fra sol og vind kan

ikke lagres i stort omfang, og produkti-

onen kan ikke planlægges uafhængigt

af vejr og vind. Betydelige dele af den

vedvarende energi skal derfor trans-

porteres og anvendes umiddelbart

efter at den er høstet. Nødvendigheden

af at kunne dele energiressourcer på

tværs af lande- og sektorgrænser

stiger derfor, i takt med at andelen af

vedvarende energi ikke alene i Dan-

marks, men også i de omkringliggende

landes energimiks, stiger.

I vores strategi ”Energi over grænser”

har vi navngivet denne tendens og dens

iboende udfordring for energisektoren

ved at slå fast, at ”sikker energi bliver

delt energi”. Den grønne omstilling

fordrer, at dansk energiforsyning i

stigende grad må medsikres gennem

grænseoverskridende markeder og

samarbejder.

For Energinet kan 2018 ses som en

brydningstid netop for udviklingen i

retning af, at sikker energiforsyning

bliver delt energiforsyning. En bryd-

ningstid i den forstand, at en række

af årets milepæle handlede om denne

udvikling; enten fordi de skubbede

udviklingen fremad, eller fordi de

omvendt var tegn på udfordringer med

samme udvikling.

Kigger vi først på Energinets arbejde

i 2018 med at etablere fysiske ener-

giforbindelser til England, Holland,

Tyskland og Polen, så er der ikke tvivl

om, at dette arbejde har bidraget til, at

sikker forsyning bliver delt forsyning.

Væsentlige milepæle blev nået. Men

mange borgere har udtrykt modstand

og bekymring over den tilknyttede

infrastruktur ikke mindst i form af

udsigten til elmaster og luftledninger

i de områder i det vestlige Jylland,

hvor de bor. Ikke mindst derfor har det

været vigtigt for Energinet at bruge

tid på en dialog med borgerne og på

at undersøge alle muligheder for at

begrænse generne for borgerne.

Kigger vi dernæst på den del af

Energinets arbejde i 2018, som har

handlet om at skabe de markedsmæs-

sige energiforbindelser over grænser

mellem lande og mellem aktører i

værdikæden, så er der både fremskridt

og udfordringer at spore.

Realiseringen af markedsudvidelser,

som er besluttet i EU, kom væsentlige

skridt videre. De nordiske TSO’er indgik

en vigtig aftale om markedsplatforme

til udveksling af balanceringsydel-

ser over grænser, og der sker en

spirende udvikling i aktivering af

forbrugsfleksibilitet.

At udvidelsen af det indre marked

på energiområdet endnu ikke er

fuldendt, står dog også tydeligt frem

i Energinets arbejdsår, 2018. Et af

tegnene herpå er, at Energinet efter

analyser måtte anbefale en midlertidig

strategisk reserve (læs mere på side

48) som middel til at styrke en falden-

de forsyningssikkerhed i Østdanmark

de kommende år. Midlertidig netop,

indtil markedsreformer og regionalt

samarbejde er slået helt igennem. Et

andet tegn er, at der stadig er be-

grænsninger på kapaciteten i elnettet

over den dansk-tyske grænse, selvom

et lyspunkt her er, at kapaciteten øges

i 2019.

Energinet arbejder kontinuerligt med

effektiviseringer og vil i de kommende

år forfølge klare og ambitiøse mål for

en mere effektiv drift.

UDSYN

Klimaet rykker i disse år højere og

højere op på dagsordenen. Alle dele af

samfundet, politikere, erhvervsliv og

borgere giver klimaudfordringerne en

øget opmærksomhed.

I 2018 fremkom FN's klimapanel og

andre internationale institutioner med

klimaadvarsler, som sætter streg

under, hvor nødvendigt det er at handle

rigtigt, hvis vi vil værne om livsvilkåre-

ne på vores fælles klode.

Samfundet har betroet Energinet vitale

opgaver i den grønne omstilling, og

vi sætter vores ressourcer ind på at

samarbejde med alle relevante parter

om at finde og realisere de bedste

løsninger.

Samarbejde med interessenter er en

topprioritet for Energinet, og med en

ny interessentpolitik dedikerer vi os til

stadige forbedringer af de måder, vi

samarbejder på.

Samfundets markant øgede opmærk-

somhed på klimadagsordenen er både

nødvendig og velkommen, idet udfor-

dringerne inden for energisektoren kun

bliver større i de kommende år, når

energisystemerne skal omstilles fra at

kunne håndtere ca. 50 % vedvarende

energi til at kunne håndtere 100 %

vedvarende energi.

Danmarks og EU’s politiske ambitioner

for energi- og klimaområdet blev da

også øget i løbet af 2018, og det kan

godt ses i lyset af den stigende evidens

for, hvor meget det hele haster. Det

er vitalt for den grønne omstilling,

at samarbejde om energiens fysiske

infrastruktur, om åbne energimarkeder

og om drift af energisystemer over

grænser fortsætter og intensiveres.

Digitalisering spiller en afgørende rolle,

når hastigheden i den grønne omstilling

skal fastholdes. Vi skal øge andelen

af vedvarende energi og fastholde

høj forsyningssikkerhed på de mest

omkostningseffektive måder. Digitali-

sering er en vigtig del af svaret på den

udfordring, og derfor øger Energinet nu

sit fokus på digitalisering.

Hastigheden i den grønne omstilling

får i det hele taget markant indflydelse

på Energinets arbejde. I 2018 indgik

Folketingets partier en ny energiaftale,

som særligt på tre områder sætter

scenen for væsentlige udfordringer

og indsatser fra Energinets side de

kommende år.

For det første er den fortsatte udbyg-

ning med havvind et hovedtema i ener-

giaftalen med 3 nye havmølleparker.

Forberedelsen af elnettets kapacitet

til på land at tage imod strømmen fra

havmølleparkerne er én del af opgaven,

men en anden del er de betydelige

uopdyrkede potentialer, der ligger

i at udnytte overskydende strøm til

VE-produkter, blandt andet ved at koble

el- og gassektorerne tættere sammen.

(Læs mere på side 34 og side 38).

For det andet er udformningen af en

national gasstrategi et arbejdspunkt i

energiaftalen. Som systemansvarlig og

ejer af gassens fysiske infrastruktur i

Danmark har Energinet et betydeligt

ansvar for gassystemets grønne

omstilling. (Læs mere på side 38).

Tilpasning til decentral produktion og

opgradering af grønne gasser, som

så kan transporteres over længere

afstande, er bare et par af opgaverne.

For det tredje er markedsudvikling,

digitalisering og øget stimulering

af forbrugsfleksibilitet en del af

energiaftalen og er benævnt under

overskriften "markedsmodel 3.0". Mens

øgede mængder af vedvarende energi

i energiproduktionen kunne spille en

altdominerende hovedrolle i omstillin-

gens første fase, så bliver aktivering

af et mere fleksibelt forbrug mere og

mere nødvendigt på vej mod 100 %

VE i energiforsyningen. Energinet skal

hjælpe den udvikling på vej. (Læs mere

på side 30).

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

21. DECEMBER

27. FEBRUAR

KØB AF GASNET

Energinet indgår betinget aftale med HMN Naturgas I/S om køb af HMN GasNet P/S og dermed

gasdistributionsnettet i Nord- og Midtjylland, i hovedstadsområdet samt i Nordsjælland. Med købet er

hele det danske gasdistributionsnet nu samlet i statsligt ejerskab. Det sker, efter at Energinet tidligere

på året overtog gasdistributionsnettet på Fyn fra NGF Nature Energy Distribution A/S.

EARLY WARNING I GASMARKEDET

Sibirisk kuldebølge over Europa skaber større efterspørgsel efter gas end normalt, og derfor trækkes

gas ud af Danmark. Energinet udsender såkaldt Early Warning-meddelelse til gasmarkedet. Den 19.

marts afblæses Early Warning igen – ingen gasforbrugere har været berørt. Læs mere på side 57.

1. MARTS

17. DECEMBER

ÅRET I GLIMT

400 KV

LUFTLEDNINGER

VEM

Uvildigt rådgivningsﬁrma tilslutter sig

Energinets konklusion om, at højest 15 % kan

lægges som kabler, når 400 kV-nettet skal

udbygges i det vestlige Jylland. Samtidigt

o entliggøres politisk aftale om, at 150

kV-luftledninger i de berørte kommuner skal

tages ned og lægges som kabler.

MBE

ECE

JANUA

SYSTEMPERSPEKTIV 2035

Energinet udgiver langsigtet analyse af energi-

systemet, som blandt andet peger på væsentlige

potentialer i koblingen af el- og gassektorerne.

Læs mere på side 38.

9. MARTS

NORDISK SAMARBEJDE

Energinet indgår samarbejdsaftale med de ﬁre

øvrige El-TSO’er i Norden. Aftalen skal munde ud i

fælles markedsplatforme, så balancering af

elsystemer kan foregå over et større geograﬁsk

område og dermed yde mere ﬂeksibilitet.

MAR

30. NOVEMBER

BALTIC PIPE

OKTOBER

Energinet og den polske TSO

GAZ-SYSTEM S.A træ er endelig

investeringsbeslutning om Baltic

Pipe, som er en gasforbindelse

mellem Danmark og Polen.

Læs mere på side 38.

5. JULI

KRIEGERS FLAK

De to søkabler, der skal forbinde det danske

og tyske elnet via platformene til Kriegers

Flak havmøllepark, bliver trukket op på

platformene, som blev færdiginstalleret

tidligere på året, den 4. maj.

20 18

ÅRET I

GLIMT

9. APRIL

400 KV LUFTLEDNINGER

Første høring om etablering af højspændingsled-

ninger i det vestlige Jylland, den såkaldte idéfase,

skydes i gang. Borgerne reagerer med klar modstand,

og energi-, forsynings, og klimaministeren bestiller

supplerende teknisk redegørelse hos Energinet.

APRIL

24. APRIL

NY DIREKTØR

Thomas Egebo har første arbejdsdag som ny

administrerende direktør i spidsen for Energinet.

Thomas Egebo er tidligere departementschef i

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og han

aﬂøser Peder Ø. Andreasen på posten.

AUG

29. JUNI

1. MAJ

ENERGIFORLIG

Alle partier i Folketinget indgår nyt politisk energiforlig,

blandt andet med nye målsætninger for havvind,

gasstrategi og markedsmodeller. Målsætninger med

særlig relevans for Energinet. Læs mere på siderne 30-41.

DATTERSELSKABER

Energinet ændrer organisation og etablerer en

række datterselskaber med egne direktioner og

bestyrelser. Læs mere på side 14.

24. MAJ

8. MAJ

6. JUNI

DIGITALISERING

Energinet og ENTSO-E er vært ved ROUND-TABLE,

hvor topfolk fra virksomheder og organisationer

mødtes for at udveksle ideer om, hvordan digitalise-

ring kan forandre energiverdenen og hjælpe grøn

omstilling på vej.

NY ØKONOMISK

REGULERING

Regeringen og et ﬂertal af

partier i Folketinget indgår

stemmeaftale om ny indtægts-

rammeregulering af Energinet.

ELFORSYNINGSSIKKERHED I ØSTDANMARK

Energinet beslutter at gå i dialog med de danske energimyndigheder om muligheden

for at ansøge Europa-Kommissionen om godkendelse af en midlertidig strategisk

reserve i Østdanmark.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

VÆRDIKÆDE

RESSOURCER 2018

RESULTATER 2018

ØKONOMISKE

FYSISKE

MENNESKELIGE

FORSYNINGSSIKKERHED

VEDVARENDE ENERGI

MARKEDSUDVIKLING

2,7

2017: 2,7

DKK MIA.

NET- OG

SYSTEMTARIFFER

6.930

2017: 6.956

HØJSPÆN-

DINGSNET

1.264

2017: 1.151

GNS. ANTAL

MEDARBEJDERE

2017: NUL

SEK.

IKKE LEVERET EL

2017:. 92 SEK.

40,7

2017: 38

% AF DANSK

ELFORBRUG KOM

FRA VINDKRAFT

5,6

2017: 79

2017: 57

% SKIFT AF

ELLEVERANDØR

2017: 5,6%

0,4

2017: 0,4

DKK MIA.

GASTRANS-

MISSIONSTARIFFER

926

2017: 926

GASRØR

(TRANSMIS-

SIONSNETTET)

MEDARBEJDER-

TILFREDSHED

NUL

3,7

2017: 3,4

SVIGT AF

GASFORSYNING

2017: 75

% AF DANSK

GASFORBRUG

KOM FRA BIOGAS

% AF DANSK GAS-

FORBRUG HANDLET

PÅ GASPOINT NORDIC

2017: 26

DKK MIA.

LÅN I NATIONAL-

BANKEN

2017: 7

UDLANDSFORBINDELSER

2 GAS- OG 5 ELFOR-

BINDELSER

2,3

2017: 2,0%

MIA. Nm

% SYGEFRAVÆR

TRANS-

PORTERET GAS

*** INTERESSENT-

VURDERING

***

INTERESSENT-

VURDERING

2017: 82

8.465

2017: 6.600

GAS-

DISTRIBU-

TIONSNET

>80

2017: 60

DIALOGMØDER

MED BORGERE

OG AKTØRER

3,9

2017: 3,6

PÅ CMMI-SKALA

IT-MODENHED

GASLAGRE

***

INTERESSENT-

VURDERING

2017: 2

2017: 86

Energinet skal indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene og varetage forsyningssikkerhed i Danmark. Ovenstående

eksempler på ressourcer og resultater skal give læseren en umiddelbar fornemmelse af, hvad Energinet arbejder med. Nogle

resultater er knyttet direkte til Energinets aktiviteter, mens andre er knyttet mere indirekte til Energinet.

* Medarbejdernes vurdering af tilfredshed er fra 2017. Medarbejderne svarer på spørgsmål om arbejdsglæde for i alt ni områder, og

det samlede indekstal er et resultat af, hvor højt medarbejderne vurderer tilfredsheden samlet set. Modellen hedder ”Global Employee

and Leadership Index”, som er en anerkendt og udbredt metode blandt danske og internationale virksomheder. Energinet gennemfører

MTU (medarbejdertilfredshedsundersøgelse) hvert andet år. ** I december 2018 var biogas nået op på en andel, der svarer til 9% af

årligt dansk gasforbrug. *** Et udvalg af interessenter spørges i en online omdømmemåling om deres vurdering af Energinets opgav-

eløsning. Besvarelser måles i index, hvor 100 er mest positive vurdering.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

ENERGINET

- EN KORT

PRÆSENTA-

TION

Årsrapport 2018

ENERGINET

- Sådan løser vi vores opgave

ELTRANSMISSION

Energinet Eltransmission omstiller

og vedligeholder dansk elnet og

etablerer udlandsforbindelser.

NET

Energinet driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre i Danmark,

og vi etablerer energiens udlands-

forbindelser.

SYSTEM

Energinet har det daglige og lang-

sigtede operatøransvar for det

overordnede el- og gassystem i

Danmark.

MARKED

Energinet er med til at udvikle

energimarkeder og markeds-

regler i Danmark, Norden og

EU.

ELSYSTEMANSVAR

Energinet Elsystemansvar udvikler

elmarkeder og har ansvar for den

daglige elforsyningssikkerhed.

ENERGINET

Datterselskaberne

arbejder med forskellige

dele af energisystemet.

Herigennem bidrager de

til, at Energinet samlet

set kan udfylde de roller

og løse de opgaver i den

grønne omstilling, som

samfundet har betroet os.

DATAHUB

Energinet DataHub sikrer ensartet adgang

til data om energiforbrug og -produktion

mellem aktører i elmarkedet.

OPGAVE

Energinet er en del af

den grønne omstilling.

Vi omstiller el- og

gassystemet for at

muliggøre 100 %

vedvarende energi og

for at opretholde en

høj forsyningssikker-

hed.

GAS TSO

Energinet GAS TSO omstiller og

vedligeholder dansk gasnet, udvikler

gasmarkeder og har ansvar for den

daglige gasforsyningssikkerhed.

DANSK GAS DISTRIBUTION

Dansk Gas Distribution understøtter

gennem drift af gasnet på distributions-

niveau, at gaskunder har en stabil og

sikker leverance af gas.

GAS STORAGE DENMARK

Gas Storage Denmark bidrager til dansk

forsyningssikkerhed og sælger lagerydels-

er på det nordvesteuropæiske gasmarked.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

ORGANISATION

STRATEGI 2018-2020

ENERGINET

- SÅDAN ER VI ORGANISERET

Energinet er en koncern med selvstændige datterselskaber, der har egne

direktioner og bestyrelser. Datterselskaberne opererer på forskellige vilkår

og har forskellige opgaver at løse indenfor Energinets fælles mission.

SIDE 45

ENERGI OVER

GRÆNSER

VISION

BALANCE I EN BÆREDYGTIG

ENERGIFORSYNING

Vi vil ﬁnde veje til sikker og bæredygtig energi,

der samtidigt er en god forretning for

det danske samfund.

STRATEGI

ELTRANSMISSION

Energinet Eltransmission A/S omstiller

og vedligeholder dansk elnet og

etablerer udlandsforbindelser.

SIDE 49

STRATEGISKE MÅL 2018-2020

ELSYSTEMANSVAR

TEKNIK OG ANLÆG

Teknik og Anlæg A/S

overvåger og vedligeholder

gasanlæg, som er ejet af

Energinet.

Energinet Elsystemansvar A/S udvikler

elmarkeder og har ansvar for den

daglige elforsyningssikkerhed.

SIDE 53

DATAHUB

Energinet DataHub A/S sikrer

ensartet adgang til data om energi-

forbrug og –produktion mellem

aktører i elmarkedet.

SIDE 57

NY FORSYNINGSSIKKERHED

ENERGIHUB

I 2020 er Danmarks geograﬁske position

som energihub mellem Norden og Europa

styrket. Vi har udnyttet positionen til at

skabe bedre investeringsvilkår og stordrifts-

fordele i driften af de danske el- og gasnet.

ENERGINET

FORRETNINGSSERVICE

Forretningsservice A/S leverer

ydelser inden for HR, IT, indkøb,

økonomi og facility til selskaber

og koncernstabe i Energinet.

I 2020 har vi medvirket til at fremme det

danske, nordiske og europæiske samarbejde

om forsyningssikkerhed, og vi har medvirket

til, at nye aktører og forretningsmodeller

bidrager til en sikker energiforsyning.

GAS TSO

Energinet Gas TSO A/S omstiller og

vedligeholder dansk gasnet, udvikler

gasmarkeder og har ansvar for den

daglige gasforsyningssikkerhed.

SIDE 61

SAMFUNDSANSVAR

I 2020 har vi indfriet potentialer for

eﬀektivisering, og vi har medvirket til at

implementere ny økonomisk regulering

af Energinets forretningsenheder.

DIGITALISERING

I 2020 har vi udnyttet digitalisering til smartere

løsninger af Energinets opgaver, og vi har medvirket

til at fremme innovation i energisektoren.

DANSK GAS DISTRIBUTION

Dansk Gas Distribution understøtter

gennem drift af gasnet på distribu-

tionsniveau, at gaskunder har en

stabil og sikker leverance af gas.

SIDE 65

STÅSTED

VORES LØFTER

Høj forsyningssikkerhed

Sammen med energisektoren skaber vi tryghed for,

at der er energi til alle.

GAS STORAGE DENMARK

Gas Storage Denmark bidrager til

dansk forsyningssikkerhed og sælger

lagerydelser på det nordvest-

europæiske gasmarked.

MISSION: SIKKER ENERGI TIL

SAMFUNDET

Energinet ejes af den danske stat med det

formål at sikre o entlig kontrol med kritisk

infrastruktur.

Vi skal bidrage til at sikre høj forsyningssik-

kerhed, indpasse vedvarende energi og

velfungerende konkurrencemarkeder på

el- og gasområdet.

Eﬀektiv omstilling

Sammen med energisektoren ﬁnder vi veje til en

grøn omstilling, der er samfundsøkonomisk e ektiv.

Energinet er en selvstændig o entlig virksomhed, der ejes af staten med det formål at sikre o entlig kontrol med kritisk infrastruktur

for el og gas. Energinet er etableret af Folketinget ved lov i 2005, og ejerskabet varetages af energi-, forsynings-, og klimaministeren.

Energinets kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene og varetage forsyningssikkerhed i Danmark.

Sundt investeringsklima

Sammen med energisektoren bidrager vi til et

sundt investeringsklima på energiområdet.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

VIRKSOMHEDSMÅL

Energinets virksomhedsmål er

fastsat af bestyrelsen i sam-

arbejde med Energinets ejer

(energi-, forsynings- og klima-

ministeren). I grafikken til højre

ses en oversigt over målene

og de tilhørende resultater

for 2018. Målene er blevet en

integreret del af styringen af

Energinet og fokus på målop-

fyldelse har givet synlige resul-

tater. I 2018 er de helt centrale

mål for forsyningssikkerhed

opfyldt tilfredsstillende ligesom

et stort fokus på effektivitet

har ført til målopfyldelse på de

økonomiske KPI’er i TSO-forret-

ningen for både investeringer

(CAPEX) og driftsomkostnin-

gerne (OPEX ). Herunder gives

en kort årsagsforklaring for de

virksomhedsmål, der ikke er

opfyldt i 2018.

Informationssikkerhed

Energinet har i de senere år forbedret

informationssikkerheden, som måles

efter en anerkendt skala for den

IT-sikkerhedsmæssige modenhed.

(CMMI-skalaen går fra 1-5).

I 2018 blev Energinets modenhed for

informationssikkerhed vurderet af

Revisions -og Rådgivningsfirmaet PwC

med fokus på de forsyningskritiske

IT-systemer. Energinets niveau er

steget til 3,9 og dermed tæt på målop-

fyldelsen på 4,0. Automatisering og

effektivisering af kontrolmiljøet for

cyber- og informationssikkerhed, øget

anvendelse af risikostyring på tværs af

forretningsområder og projekter samt

kulturel forankring, er efter Energinets

vurdering de væsentligste bidrag til at

opnå målet på 4,0.

Medarbejdertilfredshed

Medarbejdertilfredsheden i Energinet

er høj. Sammenlignet med danske

virksomheder ligger Energinet blandt

den bedste fjerdedel. Medarbejdertil-

fredsheden måles hvert andet år og

blev i 2017 målt til indeks 75,4, hvilket

er under Energinets målsætning

på 76. Resultatet vurderes alligevel

tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset

af forholdsvist omfattende organisato-

riske forandringer i løbet af 2017.

Arbejdsulykker

Energinet har et stort fokus på arbejds-

ulykker og har fastsat en ambitiøs

målsætning om at nå et LTIF på 4,0 i

2018. Det totale LTIF er i 2018 faldet

med 1,7 til 4,4 og viser således en

positiv udvikling. Særligt det interne

LTIF er faldet markant med 2,7 til 0,9.

Energinet vurderer, at øget fokus på

fysisk arbejdsmiljø ved kontorarbejds-

pladser har haft en effekt. Energinet

vil fortsat være ambitiøse på området

og har derfor en målsætning om et

samlet totalt LTIF på 2,0 i 2020, samt et

fokus på de processer der skal til for at

opfylde målsætningen.

Energinet vil i de kommende år i

det hele taget arbejde endnu mere

intensivt for at forbedre sikkerheden

i vores arbejdsmiljø, herunder i de

store anlægsprojekter, som nu og i de

kommende år vil beskæftige et meget

stort antal medarbejdere hos såvel

Energinet selv som hos leverandører.

Afkastgrad

Gas Storage Denmarks afkastgrad er

realiseret under målet som følge af et

generelt presset marked for gaslager-

ydelser. Dansk Gasdistributions

afkastgrad er realiseret under målet,

hvilket primært skyldes transaktions-

omkostninger i forbindelse med aftalen

om betinget køb af HMN GasNet, samt

udgifter i forbindelse med integrationer

efter opkøb af gasdistributionsnettet på

Fyn, som ikke var en del af omkostnin-

gerne i forbindelse med fastsættelsen

af målet.

Sygefravær

Sygefraværet realiseres på 2,3 %,

hvilket er lidt højere end målet på 2 %.

Energinet ligger dog stadig noget

lavere end samfundet generelt hvor

sygefraværet i 2017 var 3,1 % (Dansk

Arbejdsgiverforening, Fraværsstati-

stik). Energinet fortsætter med tiltag,

der skal reducere arbejdspres og

langtidssygemeldinger.

Interessentvurdering

Energinet har i sin strategi for 2018-

2020 prioriteret interessentsamarbej-

det meget højt, og finder det derfor

bekymrende, at vores 2018-mål for

omdømme ikke er nået. Energinet har

vedtaget en ambitiøs interessentpolitik

(læs mere på side 72), og dedikerer sig

til væsentlige forbedringer af samar-

bejde og omdømme i 2019 og fremover.

Energinets

virksomhedsmål er indikatorer for, om vores aktiviteter skaber

værdi for samfundet.

OPEX

INTERESSENTVURDERING

(INDEKS I GENNEMSNIT)

(INDEKS)

CAPEX

(INDEKS)

91/86

MÅL: 91/99

EL/GAS

MÅL: 73

GENNEMSNITLIG VURDERING

FOR ENERGINETS OPGAVER*

MÅL: 88

TSO-AKTIVITETER

GAS STORAGE DENMARK

UDBEDRING AF OVER-

GRAVNING INDEN 3 TIMER (%)

DANSK GAS

DISTRIBUTION

3,7/35

MÅL: 4/30-40

AFKASTGRAD/

SOLIDITETSGRAD

MÅL: 90

1,2/15

MÅL: 3/30-40

AFKASTGRAD/

SOLIDITETSGRAD

DGD

IKKE

LEVERET EL (SEK)

MEDARBEJDERTILFREDSHED

(INDEKS)

SVIGT AF

GASFORSYNING

MÅL: MAKS 60

MÅL: 76

TALLET ER

FRA 2017

NUL

MÅL: NUL

TSO-EL

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

TSO-GAS

SYGEFRAVÆR (%)

INFORMATIONSSIKKERHED

ARBEJDSULYKKER

2,3

MÅL: 2,0

3,9

MÅL: 4,0

4,4

MÅL: 4,0

PER MILLION

ARBEJDSTIMER

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

Målet er ikke nået.

Energinets virksomhedsmål er fastsat af bestyrelsen i et samarbejde med Energinets ejer (energi-, forsynings- og klimaministeren).

I graﬁkken herover ses en oversigt over målene og de tilhørende resultater for 2018.

OPEX: Driftsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre er resultatet. CAPEX: Anlægsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre

er resultatet. Vi henviser desuden til nøgletalsdeﬁnitioner på side 146.

*Interessentvurdering: Et udvalg af interessenter spørges i en online omdømmemåling om deres vurdering af Energinets

opgaveløsning.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

STRATEGISKE MÅL

NYE RAMMER FOR

FORSYNINGSSIKKERHED

Energinet samarbejder med energisektoren om at

udvikle de nye rammer for forsyningssikkerhed,

som omstillingen af energisystemet fordrer.

DANMARK SOM

ENERGIHUB

Energinet arbejder for at styrke Danmarks

position som energihub mellem Norden og

Europa.

Energinet er involveret i en række nationale og internationale samarbejder om forsyningssikkerhed med

myndigheder, markedsaktører og andre TSO’er.

Energinet er i gang med at forberede og etablere en række forbindelser til udlandet, så el og gas i endnu

højere grad kan handles og transporteres mellem lande i Europa.

STATUS

Vigtigste milepæle og aktiviteter i 2018:

• Forsyningssikkerheden i det østlige Danmark er

i de kommende år udfordret af øget elforbrug

og udfasning af kraftværker. Fordi det er den

samfundsøkonomisk bedste løsning, vedtog

Energinet i 2018 at gå i dialog med de danske

energimyndigheder om muligheden for at ansø-

ge Europa-Kommissionen om godkendelse af en

midlertidig strategisk reserve i Østdanmark.

• Energinet indgik samarbejdsaftale med de

øvrige nordiske el-TSO’er om etablering og drift

af ”Nordic Balancing Model". Udvikling af fælles

IT-systemer og gensidige regler for handel

skal muliggøre, at ydelser, der skaber balance

i elnettet, kan handles og leveres på tværs af

grænser.

• I februar og marts erklærede Energinet Early

Warning, som er det laveste kriseniveau i den

danske model for gasforsyningssikkerhed.

Usædvanlig kulde i Europa skabte en høj

efterspørgsel af gas i Europa, og for meget gas

var på vej til at blive handlet ud af Danmark.

Ingen forbrugere blev afbrudt.

• Energinet fortsatte arbejdet med at koble flere

biogasanlæg til distributionsnettet, ligesom de

første anlæg, der skal føre overskydende biogas

fra distributionsnettet ind på gastransmissions-

nettet blev færdiggjort.

VURDERING

Direktionens vurdering:

I 2018 har Energinets arbejde bidraget til at

udvikle nye rammer for forsyningssikkerhed.

Nye rammer, der skal sikre, at forsyningssikker-

heden holdes på et højt niveau i Danmark, også

i de kommende år, når vedvarende energi skal

gå fra at dække halvdelen til at dække 100 % af

dansk energiforbrug.

Energinet arbejder efter ambitioner om, at

forsyningssikkerheden i høj grad skal løftes af

markeder, som er velfungerende og klogt re-

gulerede. Dette er i tråd med politiske ønsker i

Danmark og i EU. Arbejdet med at forberede en

ansøgning om en midlertidig strategisk reserve

skal derfor netop ses som noget midlertidigt,

som i Energinets øjne bør blive overflødigt, når

udviklingen af europæiske og nordiske energi-

markeder er mere fremskreden end i dag.

Udvidelsen af energimarkederne i det nordiske

område og styrkelsen af fremtidens forsynings-

sikkerhed, som denne udvidelse medfører, kom

et vigtigt step videre med indgåelsen af aftalen

om ”Nordic Balancing Model”. På gasområdet

viste erfaringerne med Early Warning i 2018,

hvor vigtigt det er, at der er et tæt samarbejde

med markedsaktørerne om forsyningssikker-

hed, ligesom gaslagrenes afgørende betydning

for dansk gasforsyningssikkerhed blev tydelig.

Erfaringen viste, at incitamenter på markedet

kan trække i den forkerte retning i forhold til

forsyningssikkerhed.

STATUS

Vigtigste milepæle og aktiviteter i 2018:

• Energinet traf sammen med polske

GAZ-SYSTEM endelig investeringsbeslutning om

at gennemføre Baltic Pipe; en gasrørsledning,

der gør det muligt at transportere naturgas

mellem Norge, Danmark, Sverige og Polen.

• Platformene til opsamling af vindmøllestrøm

ved den kommende Kriegers Flak havmøllepark

blev succesfuldt etableret, og søkablerne, der

skal forbinde det danske og tyske elnet via

platformene, blev forbundet.

• Viking Link, en besluttet elforbindelse til

England, blev ca. et år forsinket som følge af

udeståender i plantilladelser på engelsk side.

• Offentlig høring om de planlagte forstærkninger

af højspændingsnettet i det vestlige Jylland

medførte stærke protester fra borgerne.

• På baggrund af borgernes modstand fik Ener-

ginet til opgave at gennemføre en supplerende

teknisk undersøgelse af alternativer til 400 kV

luftledninger i det vestlige Jylland. Den viste, at

op mod 15 % af strækningen kan kabellægges.

En konklusion, som senere blev bekræftet af et

uvildigt, internationalt rådgivningsfirma.

VURDERING

Direktionens vurdering:

I 2018 har Energinets arbejde med udlands-

forbindelser bidraget til at styrke Danmarks

position som energihub. Baltic Pipe vil gøre

Danmark til et transitland for gas mellem

Norden og det europæiske kontinent. Driften af

det danske gassystem, som spiller en afgørende

rolle i den grønne omstilling, vil koste væsent-

ligt mindre for forbrugerne, end hvis Baltic Pipe

ikke blev realiseret. Forbindelsen vurderes

således at medføre tarifbesparelser for DKK

1,9 – 2,9 milliarder i nutidsværdi.

Der er behov for, at energisektoren samarbejder

om at skabe grobund for mere udbredt og

tidligere dialog med borgerne om behovene for

infrastruktur. Det viser erfaringerne i 2018 med

de stærke og forståelige protester især mod de

nye 400 kV luftledninger i det vestlige Jylland.

Udbygning med indgribende infrastruktur vil

også i fremtiden være nødvendigt, når mere

vedvarende energi skal integreres på dansk og

europæisk plan. Derfor er det i stigende grad

påkrævet, at der kontinuerligt foregår en vel-

kvalificeret offentlig information og samtale om

energiens infrastruktur mellem alle relevante

parter i samfundet.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

STRATEGISKE MÅL

SAMFUNDSANSVAR

GENNEM EFFEKTIV DRIFT

Energinet arbejder for at give danskerne

bæredygtig energi med de mest omkostnings-

effektive virkemidler.

DIGITALISERING

Energinet arbejder for at udnytte digitali-

seringens potentialer for smartere løsninger af

driften og for nye, innovative forretningsmodeller

i energisektoren.

Energinet er efter politisk opdrag i gang med at opkøbe og samle gasdistributionssektoren med henblik på at

indfri potentialer for effektivisering og at fremme gassystemets omstilling til vedvarende energi. På de indre linjer

arbejder Energinet løbende med effektiviseringer af driften, herunder gennem tilpasninger af organisationen.

Energinet er i en tidlig udviklingsfase inden for digitalisering, men har sat fuld kraft på udvikling af såvel

konkrete digitaliseringsprojekter som opbygning af organisationens tilgang og kompetencer.

STATUS

Vigtigste milepæle og aktiviteter i 2018

• Energinet gennemførte opkøb af det fynske

gasdistributionsnet, og i løbet af året opnåedes

en vellykket integration med Energinets datter-

selskab, Dansk Gas Distribution A/S. Dermed

var ét vigtigt led i samlingen af gasdistributions-

sektoren gennemført.

• Energinet fuldførte i 2018 en større organi-

sationsændring, der resulterede i en egentlig

koncernstruktur med datterselskaber, der via

egne bestyrelser og direktioner driver deres

forretningsområder, lever på delvist forskellige

vilkår og forfølger specifikke, særegne potentia-

ler inden for koncernens samlede mission.

• Energinet indgik betinget købsaftale med HMN

Naturgas A/S om køb af deres gasdistributions-

net i Nord- og Midtjylland, i hovedstadsområdet

samt i Nordsjælland. Med denne købsaftale

er det samlede danske gasdistributionsnet nu

samlet under Energinets og dermed statsligt

ejerskab.

• Energinet har intensiveret samarbejdet med

Energistyrelsen og med Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet om udvikling af en ny, stra-

tegisk investeringsplan og om udvikling af de

tekniske rammer for ny økonomisk regulering af

Energinet.

VURDERING

Direktionens vurdering:

I 2018 har Energinets arbejde med at varetage

samling af gasdistributionsnettet bidraget til

at løfte samfundsansvar gennem effektiv drift.

Det danske gasnet står over for omfattende

forandringer på vejen mod grøn omstilling,

og samlingen af gasdistributionsnettet under

samme ejer vil bidrage til, at danske gasfor-

brugere i fremtiden kan nyde godt af stigende

mængder grøn gas med hjælp fra en veludnyt-

tet gasinfrastruktur.

På de interne linjer er Energinet dedikeret til

fortløbende at drive koncernens produktivitet

opad, og det skal blandt andet ske med en

fokuseret drift af den nye koncernstruktur

med selvstændige datterselskaber. Derudover

skal udvikling og implementering af den ny

økonomiske regulering af Energinet bidrage til,

at koncernen på de mest effektive måder kan

varetage den langsigtede udvikling af energisy-

stemet i den grønne omstilling.

STATUS

Vigtigste milepæle og aktiviteter i 2018:

• Energinet samlede i foråret højtstående repræ-

sentanter fra internationale virksomheder mv.

til at dele viden og netværk ved konferencen

”Green ambitions and digital promises – a power

couple of the future”. Læs mere på

www.energinet.dk/digi.

• En række eksperimenter og udviklingsprojekter

med digitalisering er sat i værk for at skabe

en mere effektiv udnyttelse af Energinets

ressourcer, og for at skabe bedre løsninger af

Energinets opgaver i driften af energisystemet.

Projekterne spænder vidt fra samarbejde

mellem Energinet og DMI om data fra solceller

til algoritmer, der forudsiger gassens vandring

under jorden. Læs mere om projekterne på

www.energinet.dk/digi.

• Energinet understøtter nutidens og fremtidens

digitalt baserede forretningsmodeller ved at

stille massive mængder af data om dansk

energiforbrug til rådighed gennem DataHub og

Energi Data Service, Energinets åbne dataportal

om forbrug og produktion i det danske energisy-

stem. (Læs mere på side 52).

• I sidste halvdel af 2018 har Energinet igangsat

et arbejde med digital strategi, som fremlægges

til bestyrelsens godkendelse i begyndelsen af

2019. Samtidigt har Energinet ansat en direktør

for digitalisering, som refererer direkte til adm.

direktør Thomas Egebo.

VURDERING

Direktionens vurdering:

I 2018 har Energinets bidraget til øget digita-

lisering af egen drift og til at skabe rammer

for fremtidens innovative, digitale løsninger og

forretningsmodeller, som bliver mere og mere

nødvendige i den grønne omstilling. Men først

og fremmest har Energinets arbejde i 2018 sat

gang i både eksperimenterende og systema-

tiske indsatser, der skal modne Energinet til

mere omfattende og effektivt at høste digitalise-

ringens potentialer i fremtiden.

Energinet erkender at være i en tidlig udvik-

lingsfase i forhold til digitalisering. Koncernens

aktiviteter og initiativer hidtil skal til gengæld

ses som udtryk for en klar erkendelse af, at

digitalisering er et afgørende vigtigt udviklings-

område, hvis Energinet skal lykkes godt med

sine opgaver i den grønne omstilling.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

DIREKTIONENS

PRIORITETER I 2018

DIREKTIONENS PRIORITETER

I 2018

Energinet

vedtog for 2018 en række strategiske prioriteter. De etårige strategi-

ske prioriteter bidrager hver især til én eller ﬂere af de ﬁre overordnede mål-

sætninger, som Energinet har vedtaget for strategiperioden 2018-2020.

Læs mere på side 15.

GRUNDLAG FOR

INVESTERINGSBESLUTNING

OM BALTIC PIPE

Baltic Pipe, en ny gasledning mellem Danmark og

Polen, vil medføre en mere omkostningse ektiv

udnyttelse af det danske gassystem. Gasledningen

vil desuden bidrage til opfyldelse af de europæiske

klimamål og til en øget diversiﬁcering af kilder til

gas på det europæiske gasmarked. Energinet har

arbejdet med at skabe et designgrundlag for bygning

af Baltic Pipe, som sikrer det bedst mulige

samfundsøkonomiske resultat.

GASFORSYNING UNDER

TYRA-PLATFORMENS

RENOVERING

Den danske gasforsyningssikkerhed vil blive

udfordret, når Tyra-platformen i Nordsøen skal

lukkes i perioden fra 2019-2022. Tyra-platformen

dækker ca. 90 % af det danske og svenske gasfor-

brug, og mens platformen er lukket skal marked-

erne altovervejende forsynes med import fra

Tyskland. Energinet arbejder med at minimere

risiko for forsyningssvigt som følge af Tyra-platfor-

mens midlertidige lukning, blandt andet ved hjælp

af markedstiltag og optimering af gaslagrenes rolle.

GASINFRASTRUKTURENS

UNDERSTØTTELSE AF DEN

GRØNNE OMSTILLING

Grøn gas anvendes i dag kun i begrænset omfang til at

understøtte den grønne omstilling. Den samfundsøkono-

miske værdi af gassystemet kan udnyttes bedre, hvis

grøn gas udvikles til brug for fx tung transport, opvarm-

ning med hybridløsninger mv. Energinet understøtter

gassens grønne omstilling ved at stille viden, data og

analyser til rådighed, og ved at indgå i samarbejder med

relevante eksperter og interessenter.

DIGITALISERING – UDVIKLING

AF TILGANG, KOMPETENCER

OG LØSNINGER

Nye teknologier inden for digitalisering (fx

kunstig intelligens, machine learning, drone-

teknologi og softwarerobotter) rummer store og

helt nødvendige potentialer for gennemførelsen

af den grønne omstilling. For Energinet er

digitalisering et højt prioriteret udviklings-

område, og vi fokuserer på understøttelse af nye

digitale forretningsmodeller samt e ektivisering

af egne forretningsprocesser og anlægsdrift ved

hjælp af digitale teknologier.

KONSOLIDERING AF GAS-

DISTRIBUTIONSSEKTOREN

Folketinget har bedt Energinet varetage opgaven med

at konsolidere gasdistributionssektoren på statens

vegne; en opgave, der indebærer opkøb af de eksister-

ende kommunalt- og forbrugerejede gasdistributions-

selskaber og samling af disse til et samlet statsligt

selskab. En opgave, der har til formål at sænke

omkostningerne ved driften af gasdistributions-

nettet samt at gøre nettet klar til fremtidens grønne

gasser.

IMPLEMENTERING AF FÆLLES-

EUROPÆISKE NETREGLER

I regi af Europa-Kommissionen implementeres i

disse år en lang række fælleseuropæiske regler for

systemdrift og marked på elområdet. Det er de

såkaldte netregler, som har til formål at udvide det

indre marked for energi og fremme den grønne

omstilling. Energinet deltager i et tæt samarbejde

med danske, nordiske og europæiske TSO’er og

energimyndigheder i det omfattende arbejde med at

etablere markedsplatforme og omsætte reglerne til

daglig drift mv.

PLANMÆSSIG FREMDRIFT FOR

STORE ANLÆGSPROJEKTER

Energinet har i disse år til opgave at gennemføre en stor portefølje af anlægsprojekter, som i et

energihistorisk perspektiv er omfattende og komplekse. Det gælder blandt andet el- og gasud-

landsforbindelser til England, Holland, Tyskland og Polen, og det gælder fx forstærkningen af

elnettet ind mod København. Den samfundsøkonomiske gevinst ved de store investeringer beror

i betydelig grad på, at anlægsprojekterne gennemføres til tiden.

STATUS

BEGYNDT

Indsatsen er på sporet, men i en tidlig

fase, og der mangler opfyldelse af

adskillige delmål, før indsatsen har

skabt den tilsigtede værdi.

PÅ VEJ

Opfyldelse af adskillige delmål har

allerede skabt værdi, men der

mangler stadigt opfyldelse af delmål,

før den samlede indsats er fuldført.

FULDFØRT

De væsentligste mål med indsat-

sen er opfyldt og har skabt værdi,

selvom der evt. stadig er aktivi-

teter knyttet til indsatsen.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

DIREKTIONENS PRIORITETER

FOR 2019

DIREKTIONENS

PRIORITETER

FOR 2019

ENERGINET FORBEDRER

PRODUKTIVITETEN

I 2020-2022

Energinet skal bidrage til, at danskerne får en energiinfrastruktur, som giver mest mulig grøn omstilling for pengene. I 2019

fokuserer Energinet på at konkretisere tiltag til forbedring af produktiviteten på baggrund af analyser. Energinet skal forberede

sig på ny indtægtsrammeregulering, som øger behovet for en tværgående tilgang til produktivitetsstigninger. Derfor etableres

blandt andet en sammenhængende KPI-struktur for økonomi og kvalitet, ligesom løbende monitorering og kommunikation af

produktivitetsstigninger vil blive opprioriteret.

ENERGINET OPTIMERER GASSEL-

SKABERNES

VÆRDISKABELSE

Energinets opgaver med at omstille gassystemet er en central del af den grønne omstilling. I 2019 skal Energinet forberede en

fremtidig samlet organisering af gasdistributionen, efter at Energinet i december 2018 indgik betinget aftale om køb af det sidste,

selvstændige gasdistributionsselskab i Danmark. Derudover vil Energinet fokusere på sikring af et bæredygtigt forretningsgrund-

lag for de danske gaslagre og bringe koncernens viden i spil for, at gassektoren udnyttes bedst muligt i samspil med de øvrige

energisektorer.

ENERGINET FOREBYGGER FALD

FORSYNINGSSIKKERHEDEN

Energinet har ansvar for at opretholde høj forsyningssikkerhed til gavn for danske borgere, virksomheder og samfundsinstitu-

tioner. En række omfattende forandringer af det danske og europæiske energisystem fordrer i disse år nye tilgange til oprethold-

else af forsyningssikkerhed. Forandringerne handler om infrastruktur, udvidelser af markeder og om et øget dansk elforbrug.

Energinet vil i 2019 fokusere på udbud af en midlertidig strategisk reserve (læs mere på side 48), implementering af driftssyste-

mer til håndtering af et udbygget elnet og på at undgå gasforsyningssvigt under lukning af Tyra-platformen.

Energinets

direktion vedtager hvert år

nogle overordnede indsatser, der

tilsammen udgør direktionens fokus

for det kommende år. Direktionens

fokus er afgrænsede etårige indsatser,

der skal sikre fremdrift for langsigte-

de, strategiske mål. Direktionens

fokus udmøntes i en lang række mere

konkrete indsatser i de enkelte sel-

skaber og forretningsområder (læs

mere om selskabernes arbejde på

siderne 42-67).

ENERGINET OMSTILLER TIL

GRØN GAS

OG ARBEJDER FOR

SEKTORKOBLING

Energinet bidrager til at omstille gassektoren til grønne gasser og til, at el- og gassystemet kan kobles sammen til gavn for den

grønne omstilling. Energiaftalen fra 2018 peger på, at Danmark skal have det mest markedsbaserede og ﬂeksible energisystem i

Europa med udnyttelse af energien på tværs af el-, varme- og gassektoren. Energinet vil i 2019 fokusere på at bidrage til den

gasstrategi, der igangsættes med energiaftalen. Desuden fokuseres på fortsat fremdrift i biogastilslutninger til gasnettet.

ENERGINET ER ÅBENT OG

SAMARBEJDENDE

Energinet er en o entligt ejet virksomhed med et stort samfundsansvar og erkender klart, at det medfører skærpet forpligtelse til

åbenhed. Derudover har Energinet i sin nuværende strategi “Energi over grænser” registreret et markant behov for øget samar-

bejde og nye former for samarbejde i energisektoren, hvis den grønne omstilling skal kunne gennemføres. Energinet har ultimo

2018 vedtaget en ny interessentpolitik, og Energinet vil i 2019 fokusere på udmøntning af interessentpolitikkens ambitioner

gennem målrettede indsatser og tilgange.

ENERGINET BYGGER ENERGI-

FORBINDELSER TIL TIDEN OG

INDEN FOR BUDGETTET

Energinet er i disse år i gang med en historisk stor portefølje af omfattende infrastrukturprojekter, der bidrager til omstillingen.

Anlægsprojekterne har en kompleksitet og et omfang, der giver særlige udfordringer for planlægningen og for dialog med

interessenter. Energinet vil i 2019 fokusere på fortsat udvikling af tilgangen til lokal inddragelse og kommunikation, systemunder-

støttelse af projekternes ledelse samt indførelse af serieproduktionstilgang for at opnå besparelser på anlægsomkostninger.

ENERGINET SKABER

DIGITAL

TRANSFORMATION

Digitalisering er en af ﬁre overordnede målsætninger i Energinets nuværende strategi ”Energi over grænser”. Digitalisering bliver

en central driver i næste fase af den grønne omstilling. Energinet har dedikeret sig til anvendelse af digitale teknologier i

optimeringen af egen drift og til at understøtte andre aktørers muligheder for at skabe forretningsmodeller, der fremmer den

grønne omstilling. I 2019 vil Energinet fokusere på at skabe fælles og koordineret fremdrift i koncernens og selskabernes

digitaliseringsinitiativer.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

CYBERRISIKO KAN PÅVIRKE

FORSYNINGSSIKKERHEDEN

NYT ERP-SYSTEM UDFORDRER

ORGANISATIONEN UNDER

IMPLEMENTERING

KONKURRENCESITUATION OG

POLITISKE FORHOLD KAN UDFORDRE

VIKING LINKS TIDSPLAN OG ØKONOMI

RISICI I ENERGINET

SÅDAN ARBEJDER ENERGINET MED RISIKOSTYRING

Energinets

strategi

”Energi over grænser” (læs mere på side 15)

afspejler et energilandskab under markant forandring. Den

grønne omstilling kræver, at den europæiske energiforsyning

integreres både fysisk og ved hjælp af markeder. Energinet har

ansvar for omfattende og komplekse opgaver i denne omstilling.

Til udførelsen af opgaverne er der knyttet en række risici, og

Energinet arbejder proaktivt med at styre disse risici for at

fremme en omkostningse ektiv grøn omstilling og for at

beskytte Energinets medarbejdere, aktiver og omdømme.

Risikobilledet ved indgangen til 2019 præges især af risici og

usikkerheder, som er forbundet med gennemførelsen af de store

infrastrukturprojekter Viking Link og Baltic Pipe. Projekterne er

nogle af de største i Energinets historie. De krydser landegræn-

ser og er samarbejdsprojekter, som fordrer komplicerede aftaler

og gode samarbejdsrelationer til en lang række aktører i Europa

for at komme sikkert i mål. Implementeringen af koncernens nye

ERP-system betyder derudover, at Energinet er eksponeret for

risici, som er væsentlig større end de, der har været identiﬁceret

i tidligere strategiperioder.

Energinet opererer med syv risikotyper (se ﬁguren til højre).

Tilsammen repræsenterer de Energinets væsentligste aktiviteter

og risikoområder. Hver enkelt risiko bliver vurderet på sandsyn-

lighed og konsekvens inden for hver risikotype. Den daglige

risikostyring sker på tværs af hele koncernen og omhandler

risici relateret til både virksomhedens drift og gennemførelse af

fx anlægsprojekterne. De ﬂeste risici identiﬁceres og håndteres

decentralt, hvor risikoejere beskriver risikoen og udfører

afhjælpende tiltag. På baggrund heraf identiﬁceres de største

operationelle risici, som løbende rapporteres til relevante

ledelsesniveauer i Energinet.

IMAG

ARB

EJD

RISIKO

Energinet er en virksomhed, hvor

IT spiller en meget central rolle. Overtagel-

se, nedbrud af eller manglende adgang til

IT-systemer kan forårsage afbrydelse af

forsyningskritiske IT-systemer. Det kan

medføre svigt i forsyningssikkerheden.

Uvedkommendes adgang og kendskab til

kritiske informationer kan desuden

medføre brud på lovgivning og svækkelse

af Energinets omdømme. Risikoen er

vidtfavnende og har konsekvenser for

blandt andet compliance, image, økonomi

og forsyningssikkerhed el og gas.

TILTAG

Gennem de seneste år har

Energinet opgraderet sine kompetencer

og processer for at højne IT-sikkerheden.

Energinet arbejder hele tiden på at styrke

evnen til at beskytte mod, opdage og

reagere på cyberangreb og har adskilt de

forsyningskritiske systemer fra de øvrige,

med henblik på at førstnævnte sikres

mest muligt. Læs mere om Energinets

arbejde med IT-sikkerhed på side 72.

RISIKO

Energinets hidtidige ERP-system

blev implementeret, efter at Energinet

blev etableret i 2005. IT-systemer og

Energinets forretning har udviklet sig

meget siden, og systemet trænger derfor

til modernisering. Overgangsperioden til

det nye ERP-system har medført en

række udfordringer og meromkostninger.

Hvis Energinets arbejde med udfordring-

erne ikke lykkes, kan det medføre

fejlagtig anvendelse og dermed en

potentiel reduceret værdiskabelse. Den

samlede investering i systemet er DKK

150-200 millioner. Risikoen har primært

konsekvenser for økonomi og image.

TILTAG

Ledelsen har igangsat ﬂere tiltag

for at sikre størst mulig værdiskabelse af

systemet. Der er indført ﬂere kontroller,

og omfanget af brugeruddannelser er

øget med henblik på bedre forankring

hos medarbejderne. Derudover er der

iværksat en intensiv koordinering af

ressourcer på tværs af drift- og projekt-

aktiviteter for at sikre fremdrift og for

at sikre, at de oprindeligt forventede

potentialer bliver indfriet.

RISIKO

Viking Link er en kommende 770

km lang elforbindelse mellem Danmark og

Storbritannien. Det teknisk komplekse

projekt udfordrer grænserne for den

eksisterende teknologis ydeevne. Viking

Link er et internationalt projekt med stor

politisk bevågenhed og medfører mange

typer af risici. Det inkluderer blandt andet

opnåelse af de nødvendige myndighedsgod-

kendelser til projektet i England og

Danmark. Øvrig efterspørgsel kan medføre,

at kabelproducenterne trækker sig fra de

igangværende udbud. Projektets business

case kan ydermere påvirkes af storpolitiske

beslutninger som Storbritanniens afgørelse

om at forlade EU, hvilket bl.a. kan resultere i

ufavorable energihandelsaftaler. Risikoen

har konsekvenser for image og økonomi. De

økonomiske konsekvenser vil ikke betyde,

at businesscasen samlet set bliver negativ.

TILTAG

I december 2018 opnåede projekt-

parterne Energinet og National Grid

enighed om drifts- og ejerskabsaftalen. Der

er fortsat fokus på aftaler og ansøgninger

om tilladelser for at sikre optimale forhold

og e ektiv eksekvering af projektet.

Energinet er i tæt kontakt med leverandører

og har fokus på gennemsigtighed i kommu-

nikationen. Energinet søger at sikre

kapaciteten hos producenterne ved at

accelerere kontraktunderskrivelserne, som

nu forventes at ﬁnde sted medio april 2019.

Derudover følges de politiske forhold og

udviklingen af Brexit tæt.

ILJ

FORS

YNI

MILJØ

ENERGINET

FORSYN

SIK

LIA

VÆSENTLIGSTE RISICI FOR ENERGINET I 2019

Risikomatricen viser et øjebliksbillede af de væsentligste risici for koncernen ved overgangen mellem 2018 og 2019. De

væsentligste risici er dem, der kan have stor e ekt på blandt andet forsyningssikkerhed, image, økonomi og dermed fremtidi-

ge tari er.

KONSEKVENS

KATASTROFAL

KRITISK

ALVORLIG

BETYDELIG

VÆSENTLIGT

MINDRE VÆSENTLIGT

TEORETISK

MEGET SJÆLDENT

SJÆLDENT

MULIGT

JÆVNLIGT

OFTE

SANDSYNLIGHED

GAS

ØKONO

MANGLENDE OPBAKNING TIL

BALTIC PIPE KAN UDFORDRE

PROJEKTET

MANGLENDE EFFEKTBALANCE

UDFORDRER ELFORSYNINGS-

SIKKERHEDEN I ØSTDANMARK

GENOPBYGNING AF TYRA-FELTET

UDFORDRER GASFORSYNINGS-

SIKKERHEDEN

RISIKO

Baltic Pipe er med til at gøre det

danske gassystem mere omkostningsef-

fektivt, og det danske gassystem spiller

en væsentlig rolle i den grønne omstil-

ling. Baltic Pipe er et teknisk kompliceret

anlægsprojekt med en ambitiøs tidsplan.

Projektet vækker bekymring og kritik,

fordi det skaber gener for de lodsejere,

der fremover skal lægge jord til gasled-

ningen. Hvis projektet ikke gennemføres

efter tidsplanen, har det negative

konsekvenser for de forudsatte

samfundsøkonomiske gevinster i

beslutningsgrundlaget. Risikoen har

konsekvenser for image og økonomi.

TILTAG

Energinet er gået i dialog med de

mange berørte lodsejere, så den bedst

mulige løsning kan ﬁndes. Energinet har i

løbet af få måneder besøgt alle 550

lodsejere, der potentielt kan blive berørt

af anlægsprojektet. Projektet samarbej-

der med erfarne rådgivere og leverandø-

rer for at opnå de bedst mulige tekniske

løsninger, og der er øget fokus på at

tilsikre rettidig og korrekt information til

myndighederne.

RISIKO

Energinets analyser viser, at

risikoen for manglende strøm i Østdan-

mark er stigende. Planlagte lukninger af

kraftværker resulterer i en mindre

produktionskapacitet i København og

resten af Østdanmark. I kombination med

et stigende elforbrug og mange planlagte

projekter til vedligeholdelse af det

aldrende elnet i perioden 2018-2021,

øger det risikoen for e ektmangel i

Østdanmark. Risikoen har konsekvenser

for forsyningssikkerhed el, image og

økonomi.

TILTAG

Energinet har analyseret mulige

tiltag til opretholdelse af det nuværende

niveau for elforsyningssikkerhed i

Østdanmark. Konklusionen er, at den

samfundsøkonomisk bedste løsning er en

midlertidig strategisk reserve, med

hvilken Energinet køber rådighed over

produktionskapacitet eller forbrugsaf-

brud i situationer med e ektmangel.

Energinet er derfor gået i dialog med

energimyndighederne med henblik på at

søge Europa-Kommissionen om tilladelse

til at udbyde en strategisk reserve.

RISIKO

Gasforsyningssikkerheden er

udfordret af, at Tyra-feltet fra september

2019 lukkes ned for genopbygning i de

følgende ca. 3 år. I denne periode baseres

gasforsyningen primært på import fra

Tyskland suppleret med mindre mængder

fra Nordsøen, opgraderet biogas og gas fra

de danske gaslagre. I perioden vil eventuel-

le udfald af gaslagre, gasledninger eller

kompressorstationer betyde stor risiko for

forsyningssvigt. Risikoen har konsekvenser

for forsyningssikkerhed gas og økonomi.

TILTAG

Energinet er i tæt dialog med

aktører i gassektoren og har fokus på øget

importkapacitet fra Tyskland, så vi sikrer, at

de kommercielle markedsaktører udnytter

importkapacitet og kapaciteten i gaslagrene

optimalt. Derudover har Energinet fokus på

ekstra nødforsyningsindkøb samt vagtord-

ning til kompressorstationen og indkøb af

ekstra reservedele, så vi mindsker risikoen

for længerevarende udfald.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

FOKUS-

ARTIKLER

ALLE PARTIER I FOLKETINGET INDGIK I 2018 I FORLIG OM NY ENERGIAFTALE.

ÅRSRAPPORTENS TRE FOKUSARTIKLER GIVER ET BILLEDE AF ENERGIAFTALENS

PERSPEKTIVER FOR ENERGINETS ARBEJDE.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

FLEKSIBELT FORBRUG

SKAL HJÆLPE GRØN

OMSTILLING PÅ VEJ

FOKUSARTIKEL

FORBRUG

SKAL HJÆLPE GRØN OMSTILLING PÅ VEJ

Energi fra vejrafhængige energikilder fylder mere

og mere, og energiaftalen fra 2018 bestemmer, at

Danmark allerede i 2030 skal have et elsystem,

der baseres på 100 % vedvarende energi. Der er

altså kun 11 år til, at det samlede forbrug af strøm

i Danmark skal dækkes fra kilder, der ikke kan

producere energi på planlagte tidspunkter. Derfor

er det nødvendigt, at vi i stedet bliver bedre i stand

til at slukke og tænde for strømmen i takt med den

varierende produktion.

FLEKS BELT

Line Kamp Bräuner er markedsudvikler i Energinet Elsy-

stemansvars afdeling for systemydelser. Sammen med

kollegaen, Henning Parbo, har hun løbende kontakt med

Coops chef for energi og grøn omstilling, Peter Kjærgaard

Svendsen, for at hjælpe Coop med at udforske, hvordan de

1.100 køleanlæg i Coops danske butikker kan komme til at

levere systemydelser, dvs. justere deres energiforbrug ud

fra elsystemets løbende behov.

LÆS VIDERE

Henning Parbo og Line Kamp Bräuner, Energinet, sammen med

Peter Kjærgaard Svendsen fra Coop i Kvickly, Albertslund.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Energinet oplever en stigning i hen-

vendelser fra markedsaktører som

Coop, der på én gang ønsker at gøre

en god forretning og bidrage til den

grønne omstilling ved at styre deres

energiforbrug sådan, at de kan levere

systemydelser. Sådan har det ikke altid

været, for især den del af markedet for

systemydelser, hvor ydelsen er styring

af energiforbruget, er ikke specielt

intuitiv og stadig et ukendt land for de

fleste.

”Når vi så oplever, at flere begynder

at henvende sig og er nysgerrige på

systemydelser og forbrugsfleksibilitet,

så giver det en tro på, at der faktisk er

en konstruktiv udvikling i gang”, siger

Line Kamp Bräuner og fortsætter med

at pointere Energinets rolle: ”Vi skal

være sparringspartnere som dem,

der har viden om elsystemet. Vi skal

være med til at så frø og sprede ringe

i vandet, sådan at forbrugsfleksibilitet

stille og roligt kan vokse og bidrage til

den grønne omstilling”.

Fleksibelt forbrug har

forretningspotentiale

Peter Kjærgaard Svendsen, chef for

energi og grøn omstilling i Coop,

beskriver sig selv som en ikke-tekniker,

der jagter pengestrømme ved hjælp

EKSEMPLER PÅ FLEKSIBELT FORBRUG

Det største nutidige potentiale for fleksibelt forbrug skal findes i store

elkedler, der fx anvendes på kraftvarmeværker. Men udviklingen af

digitale løsninger og intelligente apparater betyder, at fremtidens

fleksible forbrug i højere grad kan komme fra private forbrugere.

• Elbiler. Fremtidens elbiler udgør den største del af potentialet for

fleksibelt forbrug. Ved hjælp af intelligent datastyring kan aktører på

markedet tilbyde ejere af elbiler løsninger, hvor de uden komforttab og

med økonomisk gevinst vil kunne lade på de rigtige tidspunkter samt

evt. levere systemydelser fra deres batterier tilbage til systemet.

• Varmepumper i private hjem. EcoGrid 2.0 er et demonstrationsprojekt,

som fjernstyrer 1.000 varmepumper og elradiatorer på Bornholm for

at demonstrere mulighederne for almindelige forbrugeres bidrag til

fleksibelt forbrug, og hvad det kræver. Læs mere på www.ecogrid.dk.

• Batterier til solcellestrøm. Batterier, der bruges til lagring af

solcellestrøm i private husstande, kan gennem fællesskaber levere

systemydelser til elnettet. Den tyske TSO, TenneT, samarbejder med

sonnenCommunity, som er en virtuel platform for elhandel mellem

batteriejere. I samarbejdet testes muligheder for, at batteriejere kan

levere systemydelser til nettet.

måtte være en god basis for at kunne

levere systemydelser, og derfor gik vi i

gang med at undersøge

mulighederne”.

De nuværende barrierer for, at Coop

kan bruge butikkernes køleanlæg til at

levere systemydelser i form af fleksi-

belt forbrug, er primært tekniske, men

Peter Kjærgaard Svendsen tror på, det

er barrierer, som er relativt simple at

komme henover:

”Det er teknisk muligt at slukke og

tænde for vores køleanlæg lynhurtigt,

men det har ikke været nødvendigt før

nu, og derfor er den controller, som

centralt styrer driften af anlæggene,

simpelthen ikke bygget til det. Men jeg

tror kun, det handler om, at der i den

type anlæg ikke har været efterspørg-

sel efter så hurtig reaktion”.

Derfor er Peter Kjærgaard Svendsen

også gået i dialog med de aktører, som

leverer og drifter køleanlæggenes

centrale styring med henblik på at få

dem med på at udvikle teknologi, der

kan imødekomme hurtigere reaktion.

Dermed er Coops køleanlæg også et

eksempel på, at elsystemets øgede

behov for fleksibelt forbrug under

den grønne omstilling kan skubbe til

innovative processer, der i sig selv

fremmer den grønne omstilling.

Men det er også en forretningsmæssig

gevinst for Coop, hvis de kan lykkes

med at levere systemydelser i form

af fleksibelt forbrug. Peter Kjærgaard

Svendsen har på baggrund af en

potentialevurdering af 379 køleanlæg i

det vestlige Danmark beregnet, at Coop

med disse anlæg vil kunne omsætte for

et større millionbeløb årligt i system-

ydelser. Skaleret op til alle relevante

køleanlæg betyder det en forretning,

som for Coop har en værdi af et tocifret

millionbeløb om året.

Markedsmodel 3.0: ny agenda

i energiaftalen

Fleksibelt forbrug, fx i den form som

Coop undersøger, er et vigtigt virke-

middel i den næste fase af den grønne

omstilling, hvor nye forretningsmodel-

ler og nye former for fleksibelt forbrug

skal hjælpe med at integrere den

sidste halvdel af vedvarende energi

i elsystemet (i 2030) og i al dansk

energiforbrug (i 2050).

Barriererne, der skal overvindes, er

nogle gange tekniske, andre gange

regulatoriske (fx elafgifter og krav til

budstørrelser i markedet). Men der er

også grundlæggende menneskelige

eller forståelsesmæssige barrierer.

Det er ganske enkelt ikke særligt

intuitivt at opfatte timing af sit energi-

forbrug som en vare, der har værdi for

elsystemet. Det skyldes jo, at brug af

energi først og fremmest skaber nytte

for slutbrugeren selv, hvad enten det

som i Coops tilfælde handler om køling

af varer i butikker, eller det handler om

opladning af elbiler, brug af varme-

pumper mv. i private hjem.

Henning Parbo har arbejdet med sy-

stemydelser i Energinet i mange år og

har opdyrket en høj specialistviden på

feltet. Han fortæller, at mens aktørerne

på produktionssiden, særligt kraft-

varmeværkerne, igennem de sidste

mange år har opdaget og opdyrket

markedet for systemydelser, så er

forbrugssiden kun i sin spæde start:

”Det, vi blandt andet mangler at se på

forbrugssiden, er, at der kommer hul

på interessen for at tjene penge på

fleksibelt forbrug hos dem, der skal

hjælpe med at sælge disse ydelser ind

til systemet. Men det er ved at komme

nu, så jeg er optimistisk”.

Fleksibelt forbrug nu og i fremtiden

Store forbrugere, som fx Coop, er de

første, som vil begynde at opdyrke

markedet for fleksibelt forbrug. Men i

et lidt længere tidsperspektiv er det et

mål, at elleverandører skal kunne have

en forretning på at samle op og pulje

elforbrug fra mange spredte, mindre

forbrugere, herunder ikke mindst ejere

af såvel elbiler som elbilsflåder. Det

er på mange måder et vigtigt mål. Det

handler om at balancere elsystemet,

men også om at gøre det på en om-

kostningseffektiv måde. Analyser viser,

at man kan spare mellem EUR 90 og

120 mio. alene på sparede udbygninger

af det danske elnet. Udbygninger, der

kan undgås, hvis det samlede potentia-

le fra fleksibelt forbrug indfries frem

mod 2035.

Udvikling af gode markedsrammer og

teknologier, herunder ikke mindst at

sætte data fri og understøtte digitale

løsninger, er helt afgørende for, at det

vil være muligt for markedsaktører

at drive en forretning på at sælge

nyttig timing af elforbruget ind til

elsystemet på måder, der ikke går ud

over kundernes komfort. Udvikling

af sådanne markedsrammer er et

vigtigt fokuspunkt i energiaftalen, og

Energinet har et ansvar for at medvirke

til udviklingen.

af tekniske anlæg. Han har selv taget

initiativ til pilotprojektet med Coops

køleanlæg for et par år siden, fordi han

med deres tekniske setup kunne se

oplagte potentialer:

”Vi har 1.100 køleanlæg i vores danske

butikker, som næsten alle er drevet af

en central aktør, og de kan potentielt

både slukkes og øge ydelsen hurtigt

og i kortere perioder. Jeg mente, at det

ENERGIAFTALEN

Energiaftalen om ”et smart og

fleksibelt energisystem"

"Danmark skal have det mest

integrerede, markedsbaserede

og fleksible energisystem i

Europa med effektiv udnyttelse

af energien på tværs af el-,

varme- og gassektoren

og med en fortsat høj

forsyningssikkerhed. Ligeledes

er der behov for at videreudvikle

elmarkedet […]”. Energiaftalen

fremhæver følgende som

ét af de initiativer, der skal

realisere dette: ”Udvikling af en

markedsmodel 3.0, som skal

forbedre elmarkedsmodellen:

24,5 mio. kr."

I Energinet arbejder vi på flere fronter for at

understøtte fremtidens elmarked som led i den

grønne omstilling. Vi skaber digitaliseringspa-

rate markedsrammer, blandt andet med Data-

Hub og ved at sætte data fri. Vi fjerner barrierer

for nye aktører, fx gennem projektsamarbejder

som i Coop-projektet, og vi har i gangsat et sy-

stematisk samarbejde med netselskaberne på

distributionsniveau om tarifdesign, markeder

for lokal fleksibilitet mv.

Signe Horn Rosted, områdeleder for Elmarked i Energinet Elsystemansvar

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

GRØN OMSTILLING

KRÆVER NYE ELEK-

TRISKE MOTORVEJE

GRØN

OMSTILLING

FOKUSARTIKEL

KRÆVER NYE ELEKTRISKE MOTORVEJE

Havvind i verdensklasse og solceller leverer mere

og mere strøm til de danske stikkontakter. Det

er godt for den grønne omstilling, men det stiller

samtidig store krav til elnettet. Løsningen er blandt

andet kraftigere elforbindelser i Danmark og nye

udlandsforbindelser. Når strømmen produceres,

som vinden blæser, og solen skinner, så skal de

elektriske motorveje i transmissionsnettet nemlig

kunne transportere større mængder strøm over

længere distancer.

De brune mure fylder godt i landskabet. Den nye omformer-

station ved Endrup har et areal på 6.000 kvadratmeter og en

højde omkring de 21 meter, så bygningen sætter sit tydelige

præg på omgivelserne.

Her skal det 324 km lange søkabelsystem COBRAcable

forbindes til det danske elnet, så Danmark får elektrisk

forbindelse til Holland. På de fleste strækninger er kablet

skjult i havet, men netop her er projektet meget synligt.

LÆS VIDERE

Poul-Jacob Vilhelmsen, projektleder i Energinet, ved

COBRAcable’s omformerstation i Endrup.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

"Det er klart, at de fleste mennesker

gerne vil undgå at bo tæt på et byggeri

som det her. Derfor gjorde vi i dialog

med beboerne en stor indsats for at

få skabt en bygning, der passer så

godt ind i landskabet som muligt",

siger Energinets projektleder på

COBRAcable, Poul-Jacob Vilhelmsen,

og fremhæver facadens beklædning

med varierede aluminiumsplader, hvis

formål er på afstand at skulle give

udtryk af et skovlandskab.

Omformerstationen er blot én af en

række milepæle, der er blevet nået

for COBRAcable. På et par kolde og

disede novemberdage i 2018 nåede

søkablet i land i Holland, og da kablet

allerede i 2017 blev trukket i land på

Fanø, mangler nu blot en kabelsektion

længere ude i havet, før den første

elektriske forbindelse mellem Hol-

land og Danmark er en realitet. Det

bliver første gang i mere end 40 år, at

Danmark får en elforbindelse til et nyt

land.

Desværre har udfordringer i forbindel-

se med installation af offshorekablet

forsinket projektet, så kablet først kan

tages i drift i tredje kvartal af 2019.

ANDEL AF VEDVARENDE ENERGI

Vind- og solenergi fylder mere og mere i det danske elsystem.

De seneste ti år er andelen af vind- og solenergi i forhold til det samlede

danske elforbrug steget fra 19,4 % til 43,5 %.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

SOLANDEL

VINDANDEL

Opgaven med at indpasse større

mængder af vindkraft i elnettet bliver

endnu mere aktuelt med sommerens

energiaftale, der slår fast, at der skal

etableres tre nye store havvindmølle-

parker frem mod 2030.

Under overskriften ”Havvind i ver-

densklasse” sætter aftaleparterne det

klare mål, at Danmark skal bevare sin

internationale førerposition indenfor

havvind.

Aftaleteksten gør det samtidig klart, at

det er en forudsætning, ”…at elinfra-

strukturen følger med”.

"Når vi bliver opmærksomme på

et behov i elsystemet, så vurderer

vi, hvordan vi bedst kan løse det. I

de tilfælde, hvor der er behov for at

etablere eller udbygge anlæg, så gør vi

det ud fra en tankegang om at genere

så få som muligt, så lidt som muligt",

siger Henrik Riis.

Elsystemets udfordring er todelt.

Dels skal der tages højde for den

vedvarende energis meget varierende

produktion, og dels bliver strømmen

ikke længere primært produceret på

kraftværker tæt på de store byer, men

derimod i stigende grad langt væk fra

byerne og langt ude på havet.

"Den grønne omstilling stiller nye krav

til elnettet, efterhånden som meget

mere strøm kommer, som vinden

blæser, og solen skinner. Derfor skal

vi i samarbejde med branchen stadig

udvikle elinfrastrukturen, så vi kan

transportere strøm over meget læn-

gere afstande og handle meget mere

over grænser. Samtidig skal vi natur-

ligvis arbejde på at gøre det muligt at

strømmen i højere grad kan udnyttes

i de områder, hvor det produceres, og

at produktionen så vidt muligt fordeles

geografisk fornuftigt", siger Henrik Riis.

Ny elektrisk rygrad langs Vestkysten

De nye behov er baggrunden for,

at Energinet etablerer nye 400 kV

luftledninger langs den jyske vestkyst

i projekterne Endrup-Idomlund og

Endrup-grænsen.

De to projekter skal dels forstærke det

danske net og sikre en ny forbindelse

til Tyskland, samtidig med at projek-

terne vil sikre den bedste udnyttelse af

Viking Link-forbindelsen til England.

Energinet søgte i 2015 energi-, forsy-

nings- og klimaministeren om tilla-

delse til at gennemføre projekterne,

og siden da er beslutningerne om at

opføre de to kystnære vindmølleparker

ved Vestkysten kommet til, og der

er i forbindelse med Energiforliget

besluttet yderligere udbygning med

nye havmølleparker.

"Udviklingen indenfor vind- og solener-

gi går utroligt hurtigt. Derfor er det helt

nødvendigt at sikre robusthed, når vi

udbygger elnettet. Hvis vi kun bygger

efter behovene fra allerede planlagte

anlæg, så overhaler udviklingen os, og

vi får derved ikke lavet de samfunds-

økonomiske bedste løsninger", siger

Henrik Riis.

400 kV i luften og 150 kV i jorden

I foråret 2018 mødte de nye 400 kV

luftledninger stor modstand, da mange

beboere i de berørte områder ønskede,

at luftledningerne skulle ændres til

nedgravede kabler. Borgerprotesterne

førte til, at energi-, forsynings- og

klimaministeren i juni besluttede, at

Energinet skulle udarbejde en teknisk

redegørelse af mulighederne for at

kabellægge hele eller dele af stræk-

ningen. Redegørelsen viste, at op til 15

% af strækningen kan lægges i jorden,

mens længere strækninger vil medføre

store tekniske risici. Den konklusion

blev bakket op af det udenlandske

konsulentfirma WSP, og i december

annoncerede energi-, forsynings- og

klimaministeren så, at arbejdet på

strækningen kan fortsætte, men at

Energinet sideløbende skal kabellægge

de eksisterende 150 kV-ledninger i de

berørte områder.

"Jeg kan godt forstå borgernes ønske

om, at hele forbindelsen blev lagt i

jorden. Men vi er nødt til at skabe en

løsning, som vi er sikre på at kunne

drive. På verdensplan er der meget

få erfaringer med nedgravede 400

kV vekselstrømskabler og slet ikke i

så lange stræk og til transport af de

mængder energi, Danmark har brug

for", siger Henrik Riis.

Forventningen er, at den første 150 kV

luftledning kan pilles ned i forbindelse

med etableringen af 400 kV luftlednin-

gen. Ændringerne i projektet betyder

en forsinkelse på et år, så linjerne kan

sættes i drift i 2023.

Danmark forbindes stadig

bedre til udlandet.

Mens masterne i Vest- og Sønderjylland

i høj grad løb med opmærksomheden,

så skred arbejdet med en række andre

udlandsforbindelser frem. Længere

mod øst er Energinet ved at etablere en

30 kilometer lang 400 kV luftledning fra

Kassø ved Åbenrå til Frøslev ved den

dansk-tyske grænse.

Flere milepæle blev også nået i Krie-

gers Flak-projektet, hvor Energinet i

maj fik færdiggjort installationen af tre

offshore platforme, der skal bruges til

at opsamle den grønne strøm fra den

kommende havmøllepark på Kriegers

Flak og til at udveksle strøm mellem

Danmark og Tyskland.

Havvind i verdensklasse kræver ro-

bust infrastruktur

COBRAcable er vigtigt for den grønne

omstilling, fordi begge lande kan

indpasse mere vedvarende energi, når

vind- og solenergi kan sælges på tværs

af grænserne i perioder, hvor der er

rigeligt i ét af landene. Projektet giver

et samfundsøkonomisk overskud på

omkring DKK 1 milliard, blandt andet

fordi danske elproducenter kan sælge

strøm til et større europæisk marked.

Det forklarer Energinet Eltransmissions

administrerende direktør, Henrik Riis:

"Når vi får meget mere vindenergi,

er det godt at kunne eksportere til

folk, der vil betale mere. Der kommer

mange flere timer og dage, hvor

vindproduktionen vil overstige vores

samlede forbrug. Hvis ikke vi kunne

eksportere, så skulle vi slukke for

vindmøllerne".

ENERGIAFTALEN

Havvvind i energiaftalen:

"Danmark har en stærk position

inden for havvind… disse

potentialer skal udnyttes bedst

muligt, så Danmark kan bevare

sin position som verdens førende

havvindnation med virksomheder

i verdensklasse... Derudover

er det en forudsætning for

en markedsdrevet udbygning

med havvind i stor skala, at

elinfrastrukturen følger med. Det

gælder både inden for Danmarks

grænser, hvor elsystemet skal

kunne håndtere havvindparkernes

store produktionsudsving bedre

end i dag. Og det gælder især

uden for Danmarks grænser, hvor

elnettene skal integreres bedre

for, at store mængder strøm

fra havvind kan afsættes på

udenlandske markeder."

Potentialet i et veludbygget elnet med udlandsfor-

bindelser som Viking Link er stort, ikke mindst for-

di det øger Danmarks forsyningssikkerhed og gør

det muligt at drage fordel af vores gunstige pla-

cering på ’silkevejen for grøn strøm’. Alene Viking

Link forventes på årlig basis at muliggøre eksport

af strøm til en værdi mere end dobbelt så stor som

baconeksporten til Storbritannien. Eksport af grøn

strøm via elnettets motorveje er en god forretning

for Danmark og kan på sin vis betragtes som "det

nye bacon".

Martin Risum Bøndergaard, Politisk chef i Vindmølleindustrien.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

GRØN GAS KRYDSER

GRÆNSER

GAS

KRYDSER GRÆNSER

Gassystemet forandrer sig hastigt. Mens 2018 satte

nye rekorder for andelen af biogas på nettet, blev

der også sat underskrifter på beslutningen om at

forbinde det danske gassystem til Norge og Polen

med Baltic Pipe. Forude venter arbejdet med at

bidrage til en gasstrategi, der blandt andet skal

beskrive, hvilken rolle gassystemet skal spille på

vejen mod et 100 % CO2- neutralt energisystem i

2050.

Skorstenen stræber mod himlen fra en sort container

tilsluttet blanke rør. Her bliver biogassen fra Nature Energys

biogasanlæg ved Korskro opgraderet, så den kan tilføres

gasnettet.

Anlægget blev tilsluttet gasnettet i 2018, ligesom 4 andre

nye anlæg alene i Dansk Gas Distributions område. Her steg

antallet af tilsluttede biogasanlæg i løbet af året fra 8 til 13.

LÆS VIDERE

GRØN

FOKUSARTIKEL

Stig H. Andersson, chefkonsulent i Dansk Gas Distribution,

ved opgraderingsanlægget i Korskro.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Det går over al forventning med

tilslutningen af biogas. Vi har mærket

en stor interesse de seneste år, men

i efteråret har vi haft så travlt, at det

har været svært at følge med, siger

chefkonsulent Stig H. Andersson, der

er hovedansvarlig for tilslutningsaf-

taler med biogasanlæg i Dansk Gas

Distribution.

Interessen for tilslutninger er forøget,

efter at energiaftalen slog fast, at

støtten til nye anlæg på de aktuelle

rammevilkår stopper i 2020.

Siden første opgraderingsanlæg til

biogas blev sluttet til gasnettet i 2011,

er mængden af biogas steget år for år.

Det kan aflæses på andelen af biogas

i nettet i forhold til forbruget af gas i

hele Danmark, der ved udgangen af

året lå på 9 %.

De store mængder biogas er bare én

del af bevægelsen mod et mere grønt

gassystem, og i 2018 blev der skrevet

under på et anlægsprojekt i en helt

anden størrelsesorden.

Gas over grænser

I november blev de endelige investe-

ringsbeslutninger i Baltic Pipe truffet.

Den 900 km lange rørledning forbinder

BALTIC PIPE:

Projektet er et samarbejde mellem Energinet og det polske

gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM S.A.

Gasrørledningen består bl.a. af 800-950 km nye gasrør og planlægges

klar til drift i 2022.

Kapaciteten bliver op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Det er fire

gange det samlede danske gasforbrug i 2016.

Projektet er på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse.

gasstrategi, der blandt andet beskriver,

hvordan man kan skabe rammerne

for en konkurrencedygtig udbygning

med biogas og andre grønne gasser

og for integration af forskellige

energisystemer.

"Fremtidens gassystem skal krydse

mange grænser – ikke bare mellem

lande - men også sektorgrænser og

grænser i tid. Gassystemet har en cen-

tral rolle at spille i forhold til transport,

fleksibilitet og lagring af energi", siger

Torben Brabo.

Fra vindkraft til gas

Sektorkobling er et centralt begreb

i Energinets arbejde med at opfylde

målene om, at Danmark har 100 %

grøn strøm i 2030, og i 2050 et helt

CO2– neutralt energisystem.

Analysen Systemperspektiv 2035

beskriver blandt andet energiværker,

hvor ”overskydende” vindmøllestrøm

ved hjælp af elektrolyse kan omdannes

til brint, der igen kan videreforarbejdes

til metan eller flydende brændstoffer

som metanol.

Det forklarer en af forfatterne til

analysen, chefingeniør Anders Bavnhøj:

"Den danske del af Nordsøen rummer

enorme ressourcer i form af havvind,

oven i købet i områder, som hører

til blandt nogle af de billigste steder

i Nordsøen at etablere produktion

af havvind. Nordsøens havvind skal

udnyttes, hvis Europa skal nå sine

klimamål, og på land har Danmark

potentiale for at blive et regulært

”sweet spot” i en hel ny grøn energiin-

dustri, der kan forædle overskydende

vindstrøm til grøn gas og grønne

brændstoffer".

Omdannelsen af el til gas eller andre

brændstoffer giver bedre muligheder

for at lagre energien. Mens batterier

kan være en god løsning til at lagre

energi over kortere perioder, så

har gassystemet et stort potentiale

for lagring over lang tid og i store

mængder. Alene de to danske gaslagre

kan rumme 11 TWh, hvilket er 84.000

gange så meget som verdens største

batteri, der blev bygget af Tesla i

Australien.

"Gaslagrene kan være én af nøglerne

til at lagre vedvarende energi, og

infrastrukturen er der allerede.

Biogas har vi allerede i vores anlæg,

og brint fra elektrolyse har vi også

basisteknologien til at kunne oplagre i

meget stor skala", siger Adam Elbæk,

administrerende direktør i Energinets

datterselskab Gas Storage Denmark.

Gassen kan lagres som en reserve til

el- og varmeproduktion, og den kan

udnyttes i sektorer som transport og

industri, hvor den har stor værdi.

Europæisk fokus på gas

Internationalt er der også fokus på

gassystemets potentiale. EU arbejder

på planer for en ny gasregulering, der

skal fremme den grønne udvikling af

gassystemet og koblingen mellem

energisektorer.

Efterhånden som flere og flere lande

opnår stigende mængder af vind- og

solenergi, stiger opmærksomheden

på, hvordan gassystemet kan spille

sammen med et stadig mere vejraf-

hængigt elsystem.

"Gassystemet er en perfekt partner til

elsystemet, og den erkendelse opnår

flere og flere. På vindindustriens store

Wind Europe-konference i Hamburg

var sektorkobling et af de helt store

emner, og det viser jo, at elprodu-

centerne også er opmærksomme på

potentialet. Det er vigtigt, for skal vi

i mål med den grønne omstilling, så

er koblingen mellem de forskellige

energisektorer afgørende", siger

Torben Brabo.

Nyt anlæg sikrer at mere biogas kan

tilføres gassystemet

Mens opmærksomheden på sektor-

kobling altså er stigende, så er den

danske biogasproduktion allerede så

stor, at al gassen ikke længere kan

forbruges i de lokalområder, hvor det

er produceret. Hovedparten af den

danske biogas tilføres det decentrale

distributionsnet, men med de stigende

mængder biogas, er det nu nødvendigt

at tænke nyt. Nogle steder er løsningen

at koble forskellige distributionsnet,

men andre steder er det nødvendigt

at få den grønne gas ind på gassens

motorvej – transmissionsnettet.

Derfor har Energinet bygget anlæg, der

sikrer, at biogassen kan flyde ind på

transmissionsnettet. Et af dem er Grøn

Gas Konnektoranlægget i Store Andst

ved Vejen. Anlægget hæver gassens

tryk og fjerner det lugtstof, der af

sikkerhedshensyn tilsættes gassen i

distributionsnettet, men som ikke skal

være i transmissionsnettet.

"Det er Energinets opgave at gøre

gassystemet klar til den grønne gas

på den samfundsøkonomisk billigste

måde. I den sammenhæng er sådan et

anlæg en vigtig brik, der sikrer, at mere

biogas kan tilføres systemet", siger

Torben Brabo.

Anlægget vil køre mest i de varme

måneder, hvor det samlede forbrug af

gas er mindst, og der derfor er mest

”overskydende” biogas på distributi-

onsnettet. Anlægget er installeret og

klar til nye biogasrekorder i sommeren

2019.

Norge, Danmark og Polen, og den ven-

tes i drift i 2022. Til den tid vil der blive

transporteret tre-fire gange så meget

gas, som der i dag transporteres i det

danske gassystem.

Selv om der som udgangspunkt vil

flyde fossil gas i gasrørledningen, så

gavner projektet den grønne omstilling.

Polen er verdens 10. største kulforbru-

ger, og hvis bare 15 % af gassen i Baltic

Pipe erstatter kul i polske kraftværker,

vil det årligt reducere Polens CO2-ud-

ledning med 1 procent – det svarer

til 4-5 procent af den årlige danske

CO2-udledning.

Samtidig gavner Baltic Pipe også mere

direkte Danmark. Projektet vil nemlig

øge gasmængderne i det danske

gassystem, så driftsomkostningerne

kan fordeles på flere skuldre.

"Baltic Pipe medvirker til at holde

tarifferne i ro for danske forbrugere

og virksomheder, og det er med til at

fremtidssikre vores gassystem, der vil

få en vigtig rolle i fremtidens CO2-neu-

trale energisystem", siger Torben

Brabo, administrerende direktør i

Energinet Gas TSO.

Med sommerens energiaftale blev

det klart, at der skal udarbejdes en

ENERGIAFTALEN

Grøn gas i energiaftalen: "Der

udarbejdes en gasstrategi

med fokus på, hvordan den

danske gasinfrastruktur fortsat

kan udnyttes kommercielt,

herunder i den grønne

omstilling. Strategien vil også

se på rammevilkårene for en

konkurrencedygtig udbygning

med biogas og andre grønne

gasser samt de samlede

balancer i den danske gassektor,

herunder investeringerne

og aktiviteterne i Nordsøen

og mulige scenarier for en

langsigtet udfasning af naturgas.

Strategien vil endvidere se på

rammevilkårene for integration

af energisystemerne, herunder

muligheder for at omdanne og

lagre elektricitet som gasformigt

brændsel eksempelvis via

metanisering."

El fra blandt andet vindmøller og solceller

omdannes til brint via elektrolyse. I HyBalan-

ce er det industrien og transportsektoren, der

aftager vores brint i ren form. Og i 2019 vil vi

på et pilotanlæg producere electrofuels ved

at kombinere brint med CO2, som på sigt kan

komme fra industri eller biogas, så vi får et

CO2-neutralt flydende brændstof.

Søren Bjerregaard Pedersen, CEO i Hydrogen Valley. Hydrogen Valley arbejder med brints rolle i den grønne omstilling. I 2018

indviede man elektrolyseanlægget HyBalance, der producerer brint og hjælper med at balancere elnettet.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

FORRETNINGS-

OMRÅDER

HER KAN DU LÆSE OM DE VIGTIGSTE RESULTATER I 2018 OG FÅ ET

KIG IND I 2019 FOR DE AKTIVITETER, SOM ENERGINETS EKSTERNT

ORIENTEREDE DATTERSELSKABER STÅR FOR.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

ELTRANSMISSION

Energinet Eltransmission omstiller og vedligeholder dansk elnet og etablerer

udlandsforbindelser.

ELTRANSMISSION

INVESTERINGER

DKK MIA.

AKKUMULLERET REDUKTION AF

ENHEDSOMKOSTNINGER

ADM. DIREKTØR:

Henrik Riis

BESTYRELSESFORMAND:

Torben Glar Nielsen

19%

2017: 16%

2,8

2017

DKK TUSIND/KM

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011

ENERGINET

3,0

2018

3,0

2019

estimeret

siden 2013, referenceåret

Energinet

arbejder på at reducere enhedsomkostnin-

gerne til anlægsprojekter gennem optimering af

processerne ved reinvestering og investering i nye

anlæg.

OMKOSTNINGER TIL INSPEKTION AF LUFTLEDNINGER

Den grønne omstilling kræver,

at elnettet kan håndtere elpro-

duktion, som er afhængig af

vind og vejr. Energinet Eltrans-

mission planlægger, bygger og

vedligeholder Danmarks elnet,

så det er driftsikkert og parat

til at imødekomme morgen-

dagens behov.

ENERGINET ELTRANSMISSION I 2018

– DET STORE BILLEDE

Energinet Eltransmissions arbejde i

2018 var præget af tre hovedtendenser.

For det første mødte planlægningen

af luftledninger i det vestlige Jylland

markant modstand i 2018, især blandt

borgere i de berørte områder. Mod-

standen, den offentlige debat og den

politiske opmærksomhed medførte, at

Energinet blev bedt om at udarbejde

en supplerende teknisk redegørelse.

Den offentlige debat om de infrastruk-

turelle gener, som også er en del af

den grønne omstilling, var dermed et

hovedtema i 2018.

For det andet var 2018 et år med

nogenlunde planmæssig fremgang for

de tre store elektriske udlandsforbin-

delser til Holland, Tyskland og England.

Dermed fortsatte Energinets arbejde

med at styrke Danmark som energihub

med markante milepæle i 2018.

På grund af modstand blandt borgere i

området, hvor forbindelsen planlægges

etableret, bad ministeren i juni 2018

Energinet om at udarbejde en teknisk

redegørelse, hvor mulighederne for

øgede kabellægninger på strækningen

skulle undersøges og beskrives.

I den tekniske redegørelse konkluderer

Energinet, at muligheder for kabel-

lægning på strækningen er begrænset

til op til 15 % af den samlede længde

på ca. 170 km. Begrænsningen

skyldes primært de driftsmæssige

risici forbundet med anvendelsen af

længere 400 kV kabler i elsystemet.

Den tekniske redegørelse har været i

eksternt review hos en uvildig uden-

landsk konsulent, som har afleveret

sit skriftlige review til Energistyrelsen.

Det udenlandske review understøtter

Energinets konklusion om kabellæg-

ning på op til 15 %.

På baggrund af Energinets tekniske

rapport og den uvildige vurdering blev

det i december 2018 politisk besluttet,

at 400 kV elforbindelsen i det vestlige

Jylland skal gennemføres med

15 %, eller hvad der svarer til op mod

26 km kabel og den øvrige del som

luftledninger. Samtidig blev der indgået

politisk aftale om, at 324 km 150 kV

luftledninger i de seks berørte kommu-

ner i Vestjylland skal fjernes og i stedet

kabellægges.

Udlandsforbindelser

Udbygningen af den fysiske infrastruk-

tur, der skal skabe flere energiforbin-

delser til de omkringliggende lande og

dermed styrke Danmarks position som

energihub, skred planmæssigt frem i

2018, bortset fra enkelte forsinkelser i

projekterne.

2013

2015

2017

ITOMS DELTAGERE (GENNEMSNIT)

Udviklingen af omkostninger per kilometer til inspektion af

luftledninger fra 2011-2017 for TSO’er som deltager i

International Transmission Operation and Maintenance Study

(ITOMS). I ITOMS deltager 30-35 TSO’er fra hele verden.

UDLANDSFORBINDELSER

PLANLAGTE

UNDER ANLÆG

EKSISTERENDE

ELTRANSMISSIONS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

For det tredje kan 2018 ses som det

første år i en gradvis vægtforskydning i

Energinet Eltransmissions arbejdspor-

tefølje. I de foregående år har hoved-

fokus været på udlandsforbindelser og

udbygning af nettet, mens vedligehold

og udskiftninger af det eksisterende,

aldrende net gradvist vil fylde mere i

de kommende år.

AKTIVITETER I 2018

Luftledninger i det vestlige Jylland

Ministeren godkendte i oktober 2017

Energinets ansøgning om etablering af

en 400 kV forbindelse fra Holstebro til

den dansk-tyske grænse. Forbindelsen

er planlagt som en luftledning med

delvise kabellægninger i områder af

særlig interesse.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

DANSK GAS DISTRIBUTION

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Mest markant var den succesfulde

etablering af de tre platforme og

forbindelsen af kabler, der skal bruges

til at opsamle strømmen fra den kom-

mende Kriegers Flak havmøllepark

og til at udveksle grøn strøm mellem

Danmark og Tyskland.

Viking Link, den politisk vedtagne

elforbindelse mellem Danmark og

Storbritannien, blev i 2018 forsinket

som følge af uklarhed om britiske plan-

tilladelser. Den sydlige del af 400 kV

udbygningen af elnettet i det vestlige

Jylland er nødvendig for at modtage

strøm fra den kommende forbindelse

til Storbrittanien. Som følge af de sup-

plerende tekniske undersøgelser bliver

den sydlige del af 400 kV forbindelsen

forsinket. Forsinkelsen er dog ikke

større, end at den bliver "neutraliseret"

af den forsinkelse, der er sket i Viking

Link-projektet.

Anlæggelsen af elforbindelsen mellem

Danmark og Holland, det såkaldte

COBRAcable, nåede i 2018 væsent-

lige milepæle. Konverterbygningen

i Endrup er tæt på at være færdig

med en facade, som er blevet positivt

modtaget af lokalområdet, fordi den

falder visuelt godt ind i omgivelserne.

Kablet er desuden udlagt fra Endrup

over Fanø og ud til den danske

12-sømilegrænse.

Ilandføring – Kystnære

havmølleparker

Energinet Eltransmission har i 2018

samarbejdet med Vattenfall, som er

ejer af de kommende havmølleparker

Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, og

med netselskaberne i området om

at optimere de tekniske løsninger for

ilandføring så de to kystnære hav-

mølleparker bliver i stand til at levere

systemydelser til elnettet i form af

spændingsstøtte, som er fuldt på højde

med, hvad termiske kraftværker kan

levere. Vesterhav Nord og Vesterhav

Syd bliver de første vindmølleparker

i Danmark, der drives med aktiv

spændingsregulering.

Derudover har netselskaberne og

Energinet samarbejdet om at optimere

tilslutningen af de kystnære havmøl-

leparker sådan, at tilslutningen ikke

kun opsamler havvind, men også kan

indpasse landbaseret vedvarende

energi fra området omkring Lemvig

og Thyborøn uden konsekvenser for

det visuelle miljø og med tekniske og

økonomiske gevinster.

FORVENTNINGER TIL 2019

kommende år. Driftsbudgettet øges i

2019, primært som følge af at COBRA-

cable og Kriegers Flak idriftsættes.

Energinet Eltransmissions økonomi

indgår fortsat som en del af tarifferne i

Energinet Elsystemansvar

TOP 3 RISICI

Energinet Eltransmissions opgaver

Energinet Eltransmission forventer, at

2019 i høj grad vil være præget af det

videreførte arbejde med udlandsfor-

bindelser, øget planlægning af pro-

jekter til vedligehold og udskiftning af

eksisterende elnet samt det videreførte

arbejde med at forstærke elnettet ind

mod København.

Efter nuværende planer bliver 2019

året, hvor både elforbindelsen til

Holland, det såkaldte COBRAcable, og

Kriegers Flak, det kombinerede anlæg

til ilandføring af havmøllestrøm og

handel af strøm mellem Danmark og

Tyskland, bliver færdigbygget og kan

overgives til kommerciel drift.

Som nævnt er en vægtforskydning af

Energinet Eltransmissions opgaver i

gang, således at udskiftning af eksiste-

rende net i de kommende år vil udgøre

en større andel af de samlede investe-

ringer, som hidtil har været markant

domineret af udbygninger, herunder

udlandsforbindelser. Endvidere skal

Energinet Eltransmission på baggrund

af den politiske beslutning om at

kabellæge 150 kV luftledningerne i

Vestjylland påbegynde arbejdet med at

planlægge den kommende kabelstruk-

tur i området.

I 2019 kommer de første driftserfarin-

ger med datacentre. I første kvartal vil

Energinet bidrage til udarbejdelsen af

en strategi på området for storforbru-

gere. Arbejdet er forankret i Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet med

input fra Energistyrelsen og Invest In

Denmark.

Energinet Eltransmissions

økonomi i 2019

Energinet Eltransmission forventer et

øget aktivitetsniveau i reinvesterings-

projekterne, hvor der i 2018 er igangsat

et reinvesteringsprogram. Programmet

får effekt i 2019 og skal sikre optime-

ring af reinvesteringsprojekterne i de

• Omstillingen til vedvarende energi

medfører yderligere behov for for-

stærkninger og udbygninger af 400

kV luftledningsnettet. Udbygningen

kommer hele Danmark til gode, men

støder på modstand hos berørte

borgere. Energinet søger løsninger,

som er teknisk forsvarlige, og som

tager hensyn til omgivelserne, og

vi indgår i åben dialog med berørte

borgere og øvrige interessenter.

• Energinet Eltransmission leder en

række internationale anlægsprojekter,

som er historisk store. Projekterne in-

deholder stor kompleksitet og mange

parallelle operationer, samtidig med

at der er større politisk og folkelig

bevågenhed om projekterne end sæd-

vanligt. Det påvirker risikobilledet.

• Der er mange anlægs- og vedlige-

holdelsesaktiviteter i eltransmis-

sionsnettet, og samtidig er nettets

udnyttelsesgrad høj. Det betyder,

at det er udfordrende at udkoble

anlægsdele, planlægningen af vedli-

gehold kompliceres, og projekterne

tager længere tid.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for Energinet

Eltransmission er at sikre

effektiv drift og investeringer

i transmissionsnettet. Der

er derfor opstillet mål for

effektiviteten i drifts- og

investeringsomkostningerne.

Der er også målsætninger om

at realisere alle store projekter i

overensstemmelse med tidsplan

og budget, ligesom Energinet

Eltransmission bidrager til

opfyldelse af Energinets mål for

forsyningssikkerhed.

EL-UDLANDSFORBINDELSER

5 I DRIFT OG 3 PÅ VEJ

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

ELSYSTEMANSVAR

Energinet Elsystemansvar udvikler elmarkeder og har ansvar for den daglige

elforsyningssikkerhed.

OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMYDELSER EL

DKK MIO.

AFBRUDS-

SEKUNDER

SAMME ELPRIS

SOM UDLANDET

Andelen af timer, hvor prisen i

Danmark er den samme som i et

eller ﬂere nabolande.

ELSYSTEMANSVAR

ADM. DIREKTØR:

Søren Dupont Kristensen

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

804

2017: 620

Energinet

køber syste-

mydelser i form af reserv-

er, regulerkraft mv., der

skal opretholde balancen

og den tekniske kvalitet i

elsystemet.

2017: 92

Den gennemsnitlige

varighed af afbrydelser i

elforsyningen pr. elforbru-

ger pr. år, som følge af fejl

i eltransmissionsnettet.

Vestdanmark:

2018: 92%

2017: 92%

Østdanmark:

2018: 95%

2017: 96%

SPECIALNEDREGULERING

GWH

1.200

1.000

800

600

400

200

Vestdanmark

Østdanmark

For at indpasse

overskudsstrøm, primært

fra det nordlige Tyskland,

betales aktører i det

vestdanske elsystem i

stigende grad for enten at

nedregulere produktion

eller at aktivere forbrug.

Samlet set udgjorde

denne nedregulering og

aktivering i 2018, hvad der

svarer til 3,2 % af dansk

elforbrug.

Energinet Elsystemansvar

samarbejder med energisek-

toren om at udvikle elmarke-

der, lave udviklingsplaner for

eltransmissionssystemet og

opretholde elforsyningssikker-

heden i Danmark. Vi har an-

svar for, at der time for time er

balance mellem produktion og

forbrug i det danske elsystem.

ENERGINET ELSYSTEMANSVAR I 2018

– DET STORE BILLEDE

Energinet Elsystemansvars arbejde

med at løfte systemansvaret på

elområdet er aktuelt præget af tre

hovedspor, der har haft stor indvirkning

på opgaverne i 2018.

For det første er flere regulatoriske

forandringer under implementering.

Den nye elforsyningslov, der blev

vedtaget i 2018, medfører nye rammer

for arbejdet med at redegøre for elfor-

syningssikkerheden, ligesom Energinet

Elsystemansvar fremover skal sikre, at

vi realiserer et politisk vedtaget niveau

for forsyningssikkerhed. Derudover er

der et arbejde i gang med at forberede

Energinets kommende strategiske

investeringsplan, som har til formål at

skabe større og tidligere åbenhed om

investeringer i energisystemet.

For det andet er udviklingen af

elmarkederne fortsat en meget vigtig

og omfattende opgave i EU, i Norden

og ikke mindst i Danmark, som netop

udgør et bindeled mellem det nordiske

og det kontinentale elmarked. Det er

derfor en nøgleopgave for Energinet

Elsystemansvar at arbejde for en vel-

fungerende kobling af alle elmarkeder.

For det tredje ændrer rammer og

forudsætninger for den langsigtede

planlægning af investeringer i

elsystemet sig markant i disse år,

fordi vedvarende energi bliver mere

markedsdrevet. Forskning og inno-

vation indenfor effektiv indpasning af

vedvarende energi samt understøttelse

af nye forretningsmodeller i markedet

er derfor vigtigere fokusområder end

nogensinde før.

AKTIVITETER I 2018

Strategisk investeringsplan

Energinet Elsystemansvar har med

baggrund i regeringens Forsynings-

strategi fra 2016 været i tæt dialog

med Energistyrelsen og Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet om at

udvikle et koncept for en kommende

strategisk investeringsplan. Et væ-

sentligt formål med den strategiske

investeringsplan er at skabe øget

transparens om Energinets investe-

ringsbeslutninger. Desuden forventes

planen at udgøre et centralt element i

den kommende økonomiske regulering

af Energinet.

Midlertidig strategisk reserve i

Østdanmark

Energinet Elsystemansvars analyser

og fremskrivninger viser, at risikoen

for manglende el i den østlige del af

Danmark vil være stigende og vil udvik-

le sig uacceptabelt i perioden efter

2025, selvom Kriegers Flak etableres.

Derfor har Energinet Elsystemansvar i

2018 undersøgt potentielle markedstil-

tag og udbygninger med infrastruktur,

som kan forbedre den fremtidige

forsyningssikkerhed i den østlige del af

Danmark.

Energinet Elsystemansvars samfunds-

økonomiske vurdering viser, at en

strategisk reserve er det samfunds-

økonomisk mest effektive tiltag til at

forebygge fald i forsyningssikkerheden

i den østlige del af Danmark.

En strategisk reserve er et tidsbe-

grænset og fleksibelt tiltag, der med

mindst mulig påvirkning af markedet

skal sikre Energinets adgang til øget

produktionskapacitet eller forbrugsaf-

kobling i tilfælde af effektmangel.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

ELTSYSTEMANSVARS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

DANSK GAS DISTRIBUTION

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Samarbejde på tværs af distributions-

og transmissionsnet

Netselskaberne, Dansk Energi

og Energinet har etableret flere

samarbejdsfora for i fællesskab at

identificere og løse de udfordringer,

som elsystemet møder de kommende

år. Samarbejdet er organiseret i tre

udvalg: Et TSO-DSO-koordineringsud-

valg, et markedssamarbejdsudvalg og

et netsamarbejdsudvalg, hvoraf de to

førstnævnte er nyetablerede samar-

bejdsfora fra 2018.

Forsknings- og innovationsindsats

i Nordsøprojektet

Konsortiet bag North Sea Wind Power

Hub, som består af TenneT i Holland

og Tyskland, Gasunie, Port of Rotter-

dam og Energinet, har blandt andet

analyseret markeds- og miljøforhold

i relation til projektet. Formålet er at

sikre innovativ tilgang og bedst mulig

udnyttelse af Nordsøens vindressour-

cer. Frem mod juni 2019, hvor første

fase af projektet skal evalueres, løber

yderligere analyser og studier.

Intraday-markedsplatform

Den fælles europæiske intraday

markedsplatform XBID (Cross-Border

Intraday) er efter flere års forberedelse

succesfuldt gået i luften den 14. juni

2018. Danmark er et af de første 14

lande, hvor intraday-handel nu er

muligt på tværs af grænserne. Ud over

Energinet i Danmark deltager de andre

nordiske lande, de baltiske lande,

Østrig, Tyskland, Holland, Belgien,

Frankrig, Spanien og Portugal i driften.

Det er planen, at flere lande følger

trop i en anden og tredje implemente-

ringsbølge, så snart deres TSO'er og

elbørser er klar.

XBID forbinder det nordiske intra-

day-marked med store dele af Europa

og sikrer dermed øget likviditet og et

betydeligt større handelsområde til

danske og nordiske markedsaktører.

De første erfaringer med XBID syste-

met er positive, og markedsaktørerne

har taget godt imod løsningen.

FORVENTNINGER TIL 2019

Energinet Elsystemansvars opgaver

Energinet Elsystemansvar vil i de

kommende år prioritere at udvikle og

implementere nye markedsreformer

i samarbejde med elmarkedets

aktører. Reformerne skal understøtte

aktørerne i at sikre balancen mellem

produktion og forbrug af el. Refor-

merne skal tilgodese opretholdelse

af forsyningssikkerheden og samtidig

landes i et elmarked, der undergår en

række regulatoriske og teknologiske

ændringer.

I takt med elsystemets udvikling vil

der i stigende grad være fleksible

ressourcer tilsluttet distributionsnet-

tene, der kan bidrage til det samlede

elsystems balance. En stor del af vores

automatiske balanceringsreserver

kommer allerede i dag fra distributi-

onsnettene. I regi af markedssamar-

bejdsudvalget prioriterer Energinet

Elsystemansvar et samarbejde med

netselskaber, Dansk Energi, balance-

ansvarlige og producenter, der skal

skabe gode rammer for brugen af

fleksibilitet fra installationer koblet til

distributionsnettet.

På nordisk plan har Energinet en aftale

med de øvrige TSO'er om et nordisk

balanceringskoncept, som allerede

i 2019 forventes at føre til fælles

nordiske markeder for automatiske og

manuelle balanceringsreserver.

Også den fremtidige tarifstruktur er

genstand for et samarbejde, hvor målet

med en fælles TSO-DSO-tilgang er at

skabe overskuelige og kostægte tarif-

fer uden modsatrettede incitamenter.

Energinet Elsystemansvars

økonomi i 2019

Energinet Elsystemansvars tariffer

dækker både net (eltransmission) og

system (elsystemansvar og DataHub)

og er på niveau med tarifferne i 2018.

Omkostningerne forventes at stige

med ca. 10 % særligt som følge af

idriftsættelsen af nye, store infra-

strukturanlæg og nye opgaver afledt

af implementeringen af de europæiske

netregler og den nye danske elfor-

syningslov. Tilsvarende forventes

flaskehalsindtægterne at stige, dels på

grund af forventede høje prisspreads

og dels som følge af idriftsættelsen af

Kriegers Flak og COBRAcable.

TOP 3 RISICI

• Den politiske aftale om økonomisk

regulering af Energinet lægger op til

en ny rammeregulering af Energinet

Elsystemansvars økonomi. Energinet

Elsystemansvars omkostninger

vil i fremtiden i højere grad skulle

godkendes af Forsyningstilsynet, og

det er endnu usikkert, hvilke rammer

det vil give for selskabets aktiviteter

fremover.

• Der er en risiko for, at Energinet

fremadrettet ikke har tilstrækkelige

virkemidler til at understøtte en mål-

sætning om en høj elforsyningssik-

kerhed på niveau med i dag. Fx kan

Energistyrelsen og Europa-Kommis-

sionen, der skal myndighedsgodken-

de mange virkemidler, have en anden

vurdering af behovet for strategiske

reserver. Udfordringen er særligt

stor, når elsystemet er svækket som

følge af udfald af store anlæg, fx

kraftværker og udlandskabler.

• Den fortsatte kapacitetsudbygning

af både land- og havvindkraft stiller

store krav til transmissionsnettets

evne til at transportere strømmen fra

produktionsområderne til forbruger-

ne. Specielt områder i Vestjylland og

Lolland er aktuelt udfordret af meget

stor indfødning af vedvarende energi.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for Energinet

Elsystemansvar er at sikre

en åben og lige adgang

til brugere af elsystemet

gennem velfungerende

konkurrencemarkeder samt at

understøtte indpasningen af

vedvarende energi. Fokus er på

udviklingen i omkostninger og

indtægter relateret til opgaven.

Derudover følges rådigheden

på udlandsforbindelser

samt en række indikatorer

for markedsudvikling, og

der er opstillet mål for

forsyningssikkerhed.

43,5%

40,7% VIND, 2,8% SOL

ANDEL AF ELFORBRUG I 2018

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

DATAHUB

Energinet DataHub er knudepunkt for kommunikation mellem aktørerne i

elmarkedet. Vi sikrer lige vilkår og stiller data til rådighed for aktørerne og for

Danmark.

OMKOSTNINGER PR. TERA-

BYTE DATA I DKK TUSINDE.

OPPETID PÅ

DATAHUB

ANTAL FJERNAFLÆSTE MÅLERE

REGISTRERET I DATAHUB

DATAHUB

ADM. DIREKTØR:

Martin Lervad Lundø

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

2,66

2017: 4,27

99,9 %

2017: 99,7

DataHub skal som

minimum være tilgængelig

99,5 % af tiden inden for

normal arbejdstid.

2,9

2017: 2,3

Inden udgangen af 2020 skal alle knap 3,5 millioner

elmålere i Danmark være fjernaﬂæste. De nye målere

er en forudsætning for ﬂexafregning.

MIO.

ANTAL FLEXAFREGNEDE MÅLEPUNKTER

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

JAN. FEB. MAR. APR.MAJ JUN. JUL. AUG. SEP. OKT. NOV. DEC.

ANDEL AF FLEXAFREGNEDE MÅLEPUNKTER

<2%

2-5%

6 - 10 %

11 - 20 %

21 - 40 %

41 - 60 %

> 60 %

DataHub er et centralt og uaf-

hængigt IT-system, der samler

alle oplysninger om danskernes

elforbrug og elproduktion. Vi

skal sikre afregning, standardi-

serede processer og ensartet

kommunikation mellem aktø-

rerne i elmarkedet. Energinet

DataHub understøtter elmar-

kedet og tager medansvar for

de løsninger, der skal udvikle

fremtidens elmarked til gavn

for forbrugerne og for Dan-

mark.

ENERGINET DATAHUB I 2018

– DET STORE BILLEDE

Energinet DataHubs ansvar og opgaver

i forbindelse med understøttelsen af

det danske detailmarked for el er aktu-

elt præget af et øget fokus på behovet

for og anvendelsen af energidata – på

en sikker og ansvarlig måde.

Flexafregning af de danske elforbru-

gere skal være fuldt indfaset inden

udgangen af 2020, og arbejdet med den

tekniske understøttelse af den fleksible

afregning er i fuld gang.

Energinet DataHub arbejder derfor ak-

tuelt på at ruste sig til en fremtid, hvor

fleksibelt forbrug og fleksibel afregning

i elmarkedet vil medføre hastigt stigen-

de mængder af energidata.

For at sikre stabil og problemfri drift

af DataHub i en tid, hvor den tekno-

logiske udvikling medfører hastigt

stigende datamængder, blev DataHub i

slutningen af 2018 flyttet over på en ny

hardwareplatform.

For Energinet DataHub er det et

mere og mere vigtigt fokusområde at

understøtte, at de store datamængder

bliver bragt i anvendelse til gavn for

det danske samfund. Det skal samtidig

ske på en måde, så borgere og virk-

somheder har garanti for, at deres data

bliver behandlet sikkert og forsvarligt.

AKTIVITETER I 2018

for at sikre flexafregning af de danske

elkunder. Flexafregning betyder, at

elkunderne kan blive afregnet time

for time for deres forbrug. Den nye

afregningsform skal være med til at

øge incitamentet for, at strømforbruget

er størst, når strømmen er billigst,

fx når vinden blæser, eller når solen

skinner.

Ansvar for sikker håndtering af data

Kerneindholdet i DataHub er data. Det

er helt essentielt, at data i DataHub

behandles sikkert og forsvarligt. Som

for alle andre virksomheder har fokus

i 2018 været rettet mod at sikre dette

i yderligere omfang i forbindelse med

persondataforordningens ikrafttræ-

delse den 25. maj. Der er blevet indført

yderligere kontroller og systemmæssi-

ge ændringer, der blandt andet sikrer,

at de rigtige data bliver slettet, når der

ikke længere er brug for dem.

Ny hardwareplatform

– Fremtidssikring af systemet

DataHub blev idriftsat i 2013. Siden den

første idriftsættelse er opgaveporteføl-

jen udvidet væsentligt, og det er langt

fra slut endnu. Indførslen af flexafreg-

ning og en forventning om markant

stigende datamængder i fremtiden

stiller øgede krav til DataHubs ydeev-

ne. For at sikre en fortsat stabil drift

gennemførte Energinet DataHub i slut-

ningen af 2018 en komplet udskiftning

af DataHubs hardware. Udskiftningen

er den største tekniske opdatering

af systemet siden Engrosmodellens

idriftsættelse i 2016.

FORVENTNINGER TIL 2019

Energinet DataHubs opgaver

Energinet DataHub forventer, at

efterspørgslen på adgang til energi-

data vil være stødt stigende. I 2019

Antal målepunkter, der er ændret fra skabelon- til ﬂexafreg-

ning i 2018. Overgangen til ﬂexafregning begyndte i decem-

ber 2018. Målet er, at omkring 3,5 mill. målepunkter skal

være konverteret inden udgangen af 2020.

DATAHUBS

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

DANSK GAS DISTRIBUTION

GAS STORAGE DENMARK

Flexafregning – Vejen til

fleksibelt forbrug

I 2018 har der været et stadigt stigende

fokus på det fleksible elforbrug. Da

DataHub danner grundlaget for afreg-

ningen mellem aktørerne i elmarkedet,

er DataHub tilsvarende grundlaget

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

implementeres en erstatning for de

nuværende løsninger til slutkunder

og energirådgivere. Projektet My Data

Access vil give forbedret adgang til

data fra DataHub.

Energinet DataHub forventer, at en stor

del af det danske detailmarked for el

vil overgå til flexafregning i løbet af

2019. De næste kapacitetsudvidelser af

DataHub skal derfor gennemføres for

at sikre den systemmæssige under-

støttelse af flexafregning, så DataHub

på den baggrund kan danne fundamen-

tet for den fleksible afregning.

Energinet DataHub forventer, at der i

2019 vil blive sat øget fokus på det nor-

diske datahub-samarbejde. Den danske

DataHub er den første af sin slags,

men vores nordiske naboer følger i de

kommende år trop. Et struktureret og

givende samarbejde vil derfor være en

prioriteret i 2019 for at sikre erfarings-

udveksling mellem de nordiske lande i

relation til driften af datahubs.

Energinet DataHubs økonomi i 2019

Energinet DataHub forventer øgede

omkostninger i 2019 primært som

følge af idriftsættelse af nyt datacenter

samt My Data Access. Energinet

DataHubs økonomi indgår fortsat

som en del af tarifferne i Energinet

Elsystemansvar.

TOP 3 RISICI

• Øget udviklingshastighed i vores om-

verden. De teknologiske og markeds-

mæssige forandringer i omverdenen

sker med stadigt højere hastighed.

Det stiller store krav til kompetencer

og ressourcer i Energinet DataHub.

Ved hjælp af struktureret og agil

planlægning arbejder vi løbende for

at minimere risikoen for, at DataHub

ikke lever op til sin centrale rolle i

markedet.

• Kraftigt stigende datamængder.

Med den løbende indfasning af

fjernaflæste elmålere og flexaf-

regning stiger mængden af data i

DataHub betragteligt. Det stiller krav

til systemets kapacitet og perfor-

mance. Det er samtidig afgørende,

at Energinet DataHub sikrer, at de

tidsfrister, der er angivet i Energinets

markedsforskrifter, bliver overholdt.

Vi følger den stigende udvikling

løbende og arbejder kontinuerligt for

at minimere risikoen for, at Energinet

DataHub ikke overholder de fastlagte

tidsfrister.

• Central placering og stort ansvar.

DataHub indeholder den største

centrale samling af energidata i

Danmark. Systemet danner grundlag

for kommunikationen mellem mar-

kedsaktørerne i elmarkedet, og det

er derfor afgørende, at vi minimerer

enhver risiko for datalæk. Det gør vi

ved at gennemføre relevante proce-

durer og kontroller, der skal sikre, at

data altid behandles forsvarligt og

inden for gældende regler.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriteriet for

Energinet DataHub er at

understøtte et velfungerende

konkurrencemarked for

el og sikre lige adgang for

alle brugere af systemet.

Energinet DataHub blev i 2018

oprettet som selvstændigt

selskab, og man har i 2018

fulgt omkostningsudviklingen,

mens der for 2019 er fastlagt

yderligere mål for effektivitet

og kvalitet.

KUNDETILFREDSHED 2018

MÅL: 77

79,8

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

GAS TSO

Energinet Gas TSO omstiller og vedligeholder dansk gasnet, udvikler gas-

markeder og har ansvar for den daglige gasforsyningssikkerhed.

OMKOSTNINGER TIL

NØDFORSYNING MED GAS

DKK MIO.

HANDEL PÅ

GASPOINT NORDIC

2017: 43

ANTAL

M/R-STATIONER

GAS TSO

ADM. DIREKTØR:

Torben Brabo

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

2017: 36

Energinet køber nødforsyn-

ingsydelser fra blandt andet

gaslagrene. Det skal sikre

gasforsyningen i tilfælde af

svigt.

83%

2017: 57%

Mængde handel på gas-

børsen i % af det

danske forbrug.

2017: 2

ANTAL

KOMPRESSOR-

STATIONER

OMKOSTNINGER TIL

NØDFORSYNING MED GAS

DKK MIO.

120

100

Energinet Gas TSO driver og

udbygger det danske gastrans-

missionsnet og gasforbindelser

til udlandet. Vi har til opgave at

varetage gasforsyningssikker-

heden for danske forbrugere og

sikre lige adgang til gastrans-

missionsnettet. Det betyder, vi

sikrer at transmissionsnettet

står til rådighed for kommer-

cielle aktører, og at kapacite-

ten er tilstrækkelig til at sikre

gasforsyningen.

ENERGINET GAS TSO I 2018

– DET STORE BILLEDE

Energinet Gas TSOs ansvar og opgaver i

forbindelse med drift og udvikling af det

danske gassystem er aktuelt præget af

3 væsentlige udviklinger.

For det første bliver gassystemet

grønnere, og gennemgår i disse år

en omfattende forvandling, hvor grøn

gas fylder mere og mere. Mængden

af biogas ført ind i gassystemet har

således været stigende og udgjorde

ved udgangen af 2018 9 % af det

danske gasforbrug.

For det andet bliver gassystemet

tættere forankret til det øvrige Europa.

Energinet og polske GAZ-SYSTEM har

således besluttet at gennemføre det

fælles Baltic Pipe-projekt, der vil gøre

det muligt at transportere naturgas fra

Norge gennem Danmark til Polen og

andre lande i regionen.

BALTIC PIPE

Det danske gassystem blev anvendt

i en sådan grad, at aktørerne eks-

porterede mere gas, end de havde til

rådighed i systemet. Det skabte en

negativ ubalance, og Energinet valgte

derfor at erklære Early Warning den

27. februar 2018. Det sendte signal til

markedet om, at forsyningssikkerhe-

den var under pres, og Energinet greb

ind ved at fjerne et prisloft på balan-

cegas. Prisloftet var lavere end den

meget høje markedspris på gas, hvilket

gav transportkunderne incitament til

at transportere mere gas fra Danmark

til Tyskland, end de reelt havde til

rådighed. Indgrebet genoprettede

umiddelbart balancen i systemet.

Early Warning blev herefter opret-

holdt som følge af en kombination

af usædvanligt koldt vejr, reduktion

i produktion fra den danske del af

Nordsøen og lav lagerfyldning sidst på

udtrækssæsonen. Early Warning blev

afblæst den 19. marts 2018.

Baltic Pipe – tættere tilknytning

til markeder i EU

I 2018 har Energinet og den polske

TSO, GAZ-SYSTEM, besluttet at

etablere en ny gastransportrute fra

Norge gennem Danmark til Polen.

Investeringen understøttes af selska-

ber på gasmarkedet, som allerede i

2017 valgte at afgive bindende bud på

anvendelsen af kapaciteten i Baltic

Pipe-ledningen. Baltic Pipe-projektet

vil være økonomisk positivt for de

danske gaskunder, da det vil stabilisere

de danske tariffer, selvom gasforbruget

i Danmark forventes at falde. Med

den større mængde gas i systemet

vil omkostningerne ved at bruge den

danske infrastruktur blive delt med

forbrugerne i blandt andet Polen.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

UDLANDSFORBINDELSER

PLANLAGTE

EKSISTERENDE

estimeret

GAS TSO’S

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

For det tredje har den danske stat og

Nordsøpartnerne i 2017 indgået aftale

om, at den centrale Tyra-platform i

Nordsøen skal genopbygges. Under

renoveringen (november 2019 til

juli 2022) ophører gasleverancer

fra platformen helt. Det kræver

ekstra opmærksomhed omkring

forsyningssikkerheden.

AKTIVITETER I 2018

Sen kuldeperiode i Europa udløste

Early Warning i Danmark

Efterspørgslen efter gas i Europa var

usædvanlig høj i den sidste del af

vinteren 2017/2018. Den høje gasefter-

spørgsel fik priserne til at stige hurtigt,

hvilket gjorde det attraktivt for aktører

på det danske gasmarked at eksporte-

re gas til Europa.

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

DANSK GAS DISTRIBUTION

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Baltic Pipe-projektet er støttet af EU,

da projektet understøtter EU's energi-

politik. Når Øst- og Centraleuropa får

direkte adgang til gas fra Norge, vil

det forbedre forsyningssikkerheden,

samtidig med at konkurrencen øges.

Rørledningen ventes også at kunne

bidrage til at reducere kulforbruget i

Øst- og Centraleuropa, så den europæi-

ske CO2-udledning kan reduceres.

Rørledningen skal være i drift i oktober

2022.

Regionalt balancesamarbejde knytter

Sverige og Danmark tættere sammen

Energinet og den svenske gas-TSO,

Swedegas, har i 2018 besluttet at

sammenlægge de danske og svenske

balanceområder fra den 1. april 2019.

Balancezonen skal blandt andet gøre

det lettere at handle gas på tværs

af grænsen og styrke den regionale

forsyningssikkerhed. Herudover vil

projektet forbedre driftsmulighederne

for det samlede dansk-svenske

gassystem. Den fælles balancezone

implementeres i 2019.

Projektet er i tråd med EU’s bestræbel-

ser på at harmonisere markederne, og

så vil det øge den regionale forsynings-

sikkerhed i Danmark og Sverige.

Biogas i nettet – Gassens grønne

omstilling er i gang

Tilførslen af opgraderet biogas til

gassystemet har været konstant sti-

gende de senere år, og ved udgangen

af 2018 nåede den tilførte biogas op på

godt 9 % af det samlede gasforbrug i

Danmark.

Udvikling af gasnettet er påkrævet, når

biogas i stigende mængder skal op-

graderes og transporteres fra produk-

tionsstedet til alle steder på tværs af

landet, hvor biogassen kan bruges som

al anden gas til opvarmning, drivmiddel

for transport, industrielle processer

mv. Håndtering af forskelligt iltindhold

i gas på tværs af landegrænser er en

af de udfordringer, som bliver større,

når mængderne af biogas stiger i den

danske infrastruktur.

Det er udfordringer, som Energinet

Gas TSO håndterer i tæt samarbejde

med interessenter og marked gennem

udvikling af Grøn Gas-markedsmo-

dellen, tættere netplanlægning, med

distributionsselskaber samt samar-

bejde i Europa om fælles løsninger for

gassystemets grønne omstilling.

FORVENTNINGER TIL 2019

Energinet Gas TSOs opgaver

Der er tre store opgaver, som kommer

til at præge Energinet Gas TSOs

arbejde i 2019.

For det første går perioden med re-

noveringen af Tyra-platformen i gang.

Samarbejdet med markedsaktørerne

om at opretholde høj forsyningssikker-

hed, mens Tyra-platformen er under

renovering, vil være kritisk og højt

prioriteret i 2019 og de kommende år.

For det andet startes der et nyt

kapitel i Baltic Pipe-projektet. Nu skal

der blandt andet detailprojekteres

og indhentes miljøtilladelser. Det

indebærer, at der skal holdes nye

borgerhøringer. Herunder skal det, i

dialog med lodsejere og myndigheder,

besluttes, hvor gasledningen igennem

Danmark præcist skal ligge med så lidt

indvirkning på mennesker og miljø som

muligt.

Det tredje er fortsættelse af den

grønne omstilling, som kører på fuldt

tryk. Energinet Gas TSO forventer, at

der i 2019 bliver koblet mange nye bio-

gasanlæg til gasnettet. Arbejdet med

at tilpasse gassystemet til stigende

mængder af biogas vil fortsat være et

væsentligt indsatsområde.

Energinet Gas TSOs økonomi i 2019

Energinets afholdte omkostninger til

TSO-GAS dækkes hovedsageligt af de

opkrævede tariffer for transport og

nødforsyning.

På grund af faldende mængder i

transmission fra den danske del af

Nordsøen og øgede omkostninger til

håndtering af forsyningssikkerhed

i perioden med genopbygning af

Tyra-platformen, forventes tarifferne

at stige yderligere i 2019.

TOP 3 RISICI

• Sårbar forsyningssikkerhed under

renovering af Tyra-platformen.

Renoveringen betyder, at den største

forsyningsskilde til det danske

gassystem er ude i 3 år, hvilket gør

gassystemet mindre fleksibelt og

mere sårbart i perioden. Det er afgø-

rende, at markedsaktørerne benytter

importkapaciteten fra Tyskland og

gaslagrenes kapacitet fuldt ud, så

forsyningen til gaskunderne sker

uden afbrud.

• Biogaskonnektorer (tilbageførsels- og

tilslutningsanlæg) etableres ikke

optimalt. Der er en stor vækst i nye

biogasanlæg. De nye biogasanlæg,

der tilsluttes især distributionsnettet

medfører overskud af biogas i forhold

til det lokale forbrug. Dette medfører

et stærkt stigende behov for balance-

ring mod transmissionsnettet. Væk-

sten og hastigheden giver udfordrin-

ger med projektering og etablering af

anlæggene samtidig med at den mest

optimale planlægning af fremtidens

gasnet gennemføres.

• Reduktion af gasleverancer til de

ikke-beskyttede kunder ved en

langvarig forsyningskrise grundet

geopolitisk uro. Energinet Gas TSO

er pga. EU-forordning forpligtet

til at handle solidarisk med øvrige

medlemsstater under en langvarig

forsyningskrise, hvor gasleverancer

derfor kan reduceres til Danmark.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriterierne for

Energinet Gas TSO er at sikre

effektiv drift og investeringer

i transmissionsnettet samt

en åben og lige adgang til

alle brugere af gassystemet.

Der er derfor opstillet

mål for effektiviteten i

driftsomkostningerne

relateret til

transmissionsaktiviteter.

Samtidig følges udviklingen

for omkostninger relateret

til systemansvar og

nødforsyning, hvor

samfundsøkonomiske

hensyn er i fokus. Der er

desuden opstillet mål for

forsyningssikkerhed.

AF DANSK GASFORBRUG

KOM FRA BIOGAS

I december 2018 var biogas nået op på en andel, der

svarer til 9% af årligt dansk gasforbrug.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

DGD

Dansk Gas Distribution understøtter gennem drift af gasnet på

distributionsniveau, at gaskunder har en stabil og sikker leverance af gas.

ÅRETS RESULTAT

DKK MIO.

SOLIDITETSGRAD

DANSK GAS DISTRIBUTION

-2

2017: 48

AFKASTGRAD ROCE

15,4%

2017: 18%

KUNDER

93%

2017: 95%

af alle overgravninger

blev udbedret inden

for 3 timer.

ADM. DIREKTØR

Carsten Jensen

BESTYRELSESFORMAND

Torben Thyregod

1,2

2017: 4,6

DKK MIO. M

1000

800

600

400

200

158.922

2017: 122.228

GASNETTET

TRANSPORTERET GAS I DGD’S NET

Dansk Gas Distribution an-

lægger, driver og vedligehol-

der gasdistributionsnettet på

Vest- og Sydsjælland, på Fyn

og i Syd- og Sønderjylland med

henblik på at sikre, at 160.000

gaskunder har en stabil og sik-

ker leverance af gas og biogas

DANSK GAS DISTRIBUTION I 2018

– DET STORE BILLEDE

Energinet opkøbte i 2018 den fynske

gasdistribution som den første del af

konsolideringen af gasdistributionen.

Formålet er at høste synergieffekter til

gavn for gaskunderne, der bl.a. kan se

frem til lavere tariffer.

Dansk Gas Distributions opgaver i

forbindelse med at udvikle og drive

gasdistributionsnettet er præget af

tre hovedstrømninger med en række

afledte konsekvenser.

For det første medfører målsætningen

om uafhængighed af fossile brændsler,

at grøn gas i forskellige former grad-

vist fortrænger traditionel naturgas.

Denne tendens er blevet styrket de

seneste par år, hvor gassens potentiale

i den grønne omstilling er blevet meget

tydeligere. Det ses både i EU-sammen-

hæng, i det brede energiforlig og i den

voksende andel af biogas i gasnettet.

For det andet er der stigende fokus på,

at omstillingen af værdikæden i gas-

systemet kræver et tæt og koordineret

samarbejde blandt branchens aktører,

således at gassens muligheder indgår

i fremtidens energiløsninger til fordel

for gaskunderne og samfundet.

For det tredje betyder beslutningen

om, at de danske gasdistributionssel-

skaber skal konsolideres, at Dansk

Gas Distribution kontinuerligt arbejder

med at realisere fusionsprojekter og

synergipotentialer.

De tre nævnte tendenser havde stor

indflydelse på Dansk Gas Distributions

vigtigste opgaver og aktiviteter i 2018.

AKTIVITETER I 2018

Konsolidering og effektivisering

Dansk Gas Distribution har i løbet af

2018 gennemført en vellykket integra-

tion af det fynske gasdistributionsnet.

Den første milepæl blev nået i oktober,

da IT-systemerne blev integreret, og da

36.000 kunder blev overført. Samtidig

blev der skiftet til Dansk Gas Distributi-

on-identitet på websites, brevpapir osv.

Integrationen blev endeligt afsluttet

ved årsskiftet.

Ifølge den seneste opgørelse fra Ener-

gistyrelsen er Dansk Gas Distribution i

øvrigt det mest omkostningseffektive

gasdistributionsselskab i Danmark.

Dansk Gas Distribution sænkede i

2018 distributionstarifferne for andet

år i træk – denne gang med 4 %. Den

effektive drift af Dansk Gas Distribution

giver et godt fundament for Energinets

opgave med at konsolidere den

samlede gasdistribution i Danmark.

Stærk stigning i andelen af biogas

Dansk Gas Distribution oplevede

i 2018 både fra store og mindre

biogasanlæg en stærkt stigende

efterspørgsel efter at blive koblet på

gasdistributionsnettet.

Ved udgangen af året tilførte biogas-

anlæggene i Dansk Gas Distributions

distributionsområde, der nu også

omfatter Fyn, årligt 76 millioner Nm3

bionaturgas til Dansk Gas Distributions

distributionsnet – svarende til ca. 9 %

af de samlede gasmængder i selska-

bets distributionsnet.

Biogas opgraderes i stigende grad

til naturgaskvalitet og injiceres i

det danske naturgassystem. Biogas

produceres på basis af husdyrgødning,

affald, halm mv. og andre organiske

46%

AF GASNETTET

I DANMARK

2016

2017

2018

TRANSPORTEREDE MÆNGDER

TRANSPORTEREDE MÆNGDER (GRADDAGEKORRIGEREDE)

Den graddagekorrigerede mængde er den mængde, som ville have været

nødvendig, hvis det givne år havde været et temperaturmæssigt normalår.

TSO-GASTRANSMISSIONSNET

DGD-GASDISTRIBUTIONSNET

DGD’S

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

DANSK GAS DISTRIBUTION

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

restprodukter fra landbrug og industri,

der på biogasanlæg omdannes til

bionaturgas, som transporteres via

gasdistributions- og transmissionsnet-

tet og sendes ud til private kunder og

virksomheder.

I Dansk Gas Distributions distributions-

område er der ved udgangen af 2018

13 anlæg i drift, og yderligere 8 steder

er nye tilslutninger eller udvidelser af

eksisterende anlæg på vej.

Fremsynet forretningsudvikling

I løbet af 2018 har Dansk Gas Di-

stribution søsat et projekt, der skal

digitalisere en række af processerne i

forbindelse med årsaflæsningen af de

160.000 kunder.

Dansk Gas Distribution er i gang med

tre perspektivrige projekter vedr.

forretningsudvikling. Ud over årsaf-

regningen er Dansk Gas Distribution

ved at se på, hvordan man kan gøre

potentielle kunder opmærksom på,

at de har adgang til en billig og stadig

mere grøn energikilde.

Endelig arbejder Dansk Gas Di-

stribution videre med at udbrede

fællesregninger for distributions- og

gasleverancer til resten af det danske

gasmarked (samfakturering). Forde-

lene er, at kunderne kun modtager én

fælles faktura, og at konkurrencen på

gasmarkedet styrkes.

Gassen fik comeback

Energiforliget i juni 2018 markerede,

at gassen har beslutningstagernes

opmærksomhed. Grøn gas ses som en

del af den grønne omstilling.

Mange kræfter arbejdede i løbet af

året med at formidle gassens nye

muligheder, bl.a. interessefællesskabet

Grøn Gas Danmark, hvor Dansk Gas

Distribution sammen med de to andre

danske gasdistributionsselskaber in-

formerede om den rolle, som gasnettet

kan spille i den grønne omstilling.

Men også på andre områder bød 2018

på optimisme i forhold til gassen. Fx.

lever Dansk Gas Distribution op til

de ganske ambitiøse måltal for, hvor

meget gas der bliver distribueret i

nettet.

På samme måde kan Dansk Gas

Distribution konstatere, at det i 2018 er

lykkedes at få aftaler med flere store

virksomheder i hus.

FORVENTNINGER TIL 2019

Dansk Gas Distributions opgaver

Dansk Gas Distribution forventer, at op

til 8 nye biogasanlæg bliver koblet til

gasnettet i 2019. Når disse anlæg og

udvidelser af eksisterende anlæg er

sat i drift, vil de samlede kontraherede

bionaturgasmængder pr. år fra de

tilsluttede anlæg nå op på ca. 200 mio.

m3 pr. år. Arbejdet med at få de mange

biogasanlæg opgraderet til gasnettet

vil være årets væsentligste opgave.

Energinet har indgået betinget aftale

om køb af HMN’s distributionsnet, HMN

GasNet P/S, og for Dansk Gas Distribu-

tion vil det derfor være en væsentlig

del af arbejdet i 2019 at påbegynde

integrationen af HMN GasNet P/S og

Dansk Gas Distribution til én samlet

statsejet gasdistributionsvirksomhed.

Den delvise digitalisering af Dansk Gas

Distributions årsafregningsproces er

et tredje område, der vil fylde meget i

2019. Det samme gælder de fortsatte

bestræbelser på at få fællesregninger

udbredt til den resterende del af

gasbranchen.

Dansk Gas Distributions

økonomi i 2019

Økonomien i Dansk Gas Distri-

bution er reguleret af naturgas-

forsyningsloven og tilhørende

indtægtsrammebekendtgørelse.

Dansk Gas Distribution har aktiver

for DKK 2,2 milliarder og investerede

i 2018 DKK 439 millioner, primært

i biogasinfrastruktur og tilkøb af

distributionsnet på Fyn.

Investeringerne i biogasinfrastruktur

forventes fortsat på et højt niveau i

2019.

HMN GasNet P/S forventes konso-

lideret ind i 2019 og påvirker alene

resultatet i 2018 med afholdte trans-

aktionsomkostninger, og der forventes

derfor et bedre resultat i 2019.

TOP 3 RISICI

• Sektorkobling

Gasinfrastrukturen understøtter

gassen som en stabil og lagringseg-

net energikilde, der supplerer andre

vedvarende energikilder med mere

varierende produktion. Begrænset

fokus på gassens potentiale i nye

energiløsninger kan reducere syner-

gieffekterne ved sektorkobling og

dermed udhule værdien af samfun-

dets investering i gasinfrastruktur.

• Organisering

Det er en udfordring at organisere

tilslutningen af nye biogasanlæg,

da der skal findes en økonomisk

forsvarlig balance mellem de tilførte

ressourcer og den store efterspørg-

sel efter at blive tilsluttet. Lykkes det

ikke, vil det reducere stigningstakten

i andelen af biogas i gasnettet.

• Kundeservice

Dansk Gas Distributions kundeser-

vice har til tider været presset – bl.a.

pga. udfordringer i forbindelse med

implementeringen af nye IT-syste-

mer. Der arbejdes hårdt på at rette

op på tingene, blandt andet via en

delvis digitalisering af årsafregnin-

gen, men også i 2019 vil der være

risiko for, at der i perioder vil være

længere svartider i kundeservice.

SUCCES-

KRITERIER

Succeskriteriet for Dansk

Gas Distribution er at

sikre en effektiv og sikker

gasdistribution med et

rimeligt afkast under

de regulerede vilkår.

Der er opstillet mål for

soliditeten og afkastgraden,

og der skal desuden

opnås effektiviseringer i

overensstemmelse med

effektiviseringskravene i

indtægtsrammereguleringen.

Der er desuden opstillet et

kvalitetsmål for evnen til

genetablering af rørledning

efter overgravninger.

BIOGASANLÆG

I DGD'S OMRÅDE

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

GSD

Gas Storage Denmark bidrager til dansk forsyningssikkerhed og sælger

lagerydelser på det nordvesteuropæiske gasmarked.

GAS STORAGE DENMARK

ADM. DIREKTØR:

Adam Elbæk

RENTEBÆRENDE

GÆLD

DKK MIO.

EGENKAPITAL

DKK MIO.

LAGER-

KAPACITET

MIO. M3

ÅRETS

RESULTAT

DKK MIO.

BESTYRELSESFORMAND

Torben Thyregod

1.563

2017: 1.656

ROCE

1.353

2017: 1.340

858

2017: 898

2017: -311

GASLAGRE I DANMARK

-2

-4

-6

-8

-10

MÅL

TSO-GASTRANSMISSIONSNET

2014

2015

2016

2018 2019

estimeret

GASLAGRE

Gas Storage Denmark driver de

to danske gaslagre og leverer

herfra systemydelser, blandt

andet i form af nødlager, som

er vigtige for dansk gasfor-

syningssikkerhed. Vi sælger

desuden lager- og fleksibilitet-

sydelser på det nordvesteuro-

pæiske gasmarked. Lagrene er

en integreret del af det danske

energisystem og er med til

at sikre, at private husejere,

virksomheder og kraftværker

altid har den nødvendige gas til

varme, fremstillingsprocesser

og elproduktion.

GAS STORAGE DENMARK I 2018

– DET STORE BILLEDE

Gaslagrenes kunder trak i vinteren

2018 deres gas fra lagrene i et omfang

og på en måde, som ikke er set hidtil.

Koldt vejr over Europa mod slutningen

af februar betød, at kunderne accele-

rerede udtrækket af gas fra Danmark,

på et tidspunkt, hvor lagrene i forvejen

helt usædvanligt var under halvt fyldte

set i forhold til tidligere års niveauer. I

fire sammenhængende døgn leverede

lagrene ekstraordinært deres maksi-

male kapacitet ud i markedet. I de 30

år, der har været et gassystem i Dan-

mark, er det ikke sket tidligere. Kunder

i det nordvesteuropæiske marked blev

dermed forsynet med gas fra lagrene

i en presset situation, og gaslagrene

bidrog altså på afgørende vis til at

undgå en nødsituation i Danmark og

Sverige.

Lagrenes rolle for forsyningssikkerhe-

den og den ekstraordinære efterspørg-

sel efter gas fra de danske gaslagre

henover vinteren 2018, medførte dog

ikke højere priser på fleksibilitets-

markedet. Både før, under og efter

vintersæsonen lå de nogenlunde på

samme lave niveau, som de har gjort i

en årrække. Det er et misforhold, som

man i stigende grad diskuterer både

herhjemme og på europæisk plan.

AKTIVITETER I 2018

Gas Storage Denmark driver de to ga-

slagre ud fra en one-storage-strategi,

hvor de drives som én samlet virksom-

hed, der understøtter og tilgodeser de

to lagres fysiske forskelligheder samt

optimerer drifts- og vedligeholdelses-

processer på tværs af organisationen.

Årets forløb

I lighed med de foregående år blev

kapaciteten i 2018 i de to lagre udsolgt;

til en gennemsnitspris på EUR 1,44 per

MWh, hvilket var marginalt højere end

det budgetterede.

Lagerkunderne valgte i januar og

februar 2018 at trække hårdere på

deres lagerbeholdning, end tilfældet

har været tidligere år, på trods af at

vinteren i perioden frem til slutningen

af februar var mild og gennemsnitlig.

Det betød, at lagrene kun var omtrent

halvt fyldte af det normale niveau,

da kuldeperioden indtraf henover

månedsskiftet mellem februar og

marts. Undergrundsgaslagre stresses

generelt, når de skal levere maksi-

male udtræksrater over en længere

sammenhængende periode ved lave

fyldningsgrader. De to danske gaslagre

performede dog som forventet henover

vinteren på trods af omstændigheder-

ne, og viste dermed deres vigtige rolle

for forsyningssikkerheden. Hændelsen

fungerede dermed som en tilfredsstil-

lende test af robustheden i det danske

gassystem frem mod den kommende

treårige periode, hvor Tyra-platformen

skal renoveres, og størstedelen af den

danske Nordsø-produktion dermed

lukkes ned.

Fyldningssæsonen 2018 forløb jævnt

og hensigtsmæssigt for reservoirerne,

blandt andet støttet af en ny prisstruk-

tur på korte og afbrydelige produkter,

der blev introduceret i foråret. For-

målet med den nye prisstruktur var

netop at øge anvendelsen af lagrene i

de perioder, hvor anlæggene fysisk er

mest fleksible.

Tyra – Genopbygning og gasforsyning

Nordsøens Tyra-felt lukkes i en

midlertidig periode på knap tre år for

2017

GSD’S

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler el- og

gasnet samt gaslagre, og vi

etablerer udlandsforbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige og

langsigtede operatøransvar

for el- og gassystemet.

MARKED

Vi er med til at udvikle energi-

markeder og markedsregler i

Danmark, Norden og EU.

ELTRANSMISSION

ELSYSTEMANSVAR

DATAHUB

GAS TSO

DANSK GAS DISTRIBUTION

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

at skulle renoveres, og gasforsyningen

fra Nordsøen vil som følge heraf blive

kraftigt reduceret i netop den periode.

Danmark og Sverige skal i perioden

forsynes fra Tyskland og fra de to

danske gaslagre. Det vil være nødven-

digt at importere gas fra Tyskland om

sommeren med henblik på at sikre,

at gassen kan leveres fra lager om

vinteren, idet forbindelsen til Tyskland

ikke kan forsyne hele markedet

alene om vinteren. Det forhold ændrer

potentielt markedsvilkårene afgørende

for Gas Storage Denmark i de år, hvor

Tyra-platformen er ude af drift.

Drøftelserne med kunder, Energinet

Gas TSO og myndigheder om at sikre

forsyningen af det dansk-svenske

marked i det første år under Tyra-ved-

ligeholdet har for alvor taget fart i løbet

af 2018.

Gaslagrene spiller en væsentlig rolle

i at sikre integriteten i det samlede

danske gassystem.

Vedligehold af produktionsbrønde

Gas Storage Denmarks i alt 21 pro-

duktionsbrønde (7 i Lille Torup og 14

i Stenlille) er kritiske komponenter

i gaslagerdriften. Vedligeholdet af

teknikken i undergrunden er kompli-

ceret og risikofyldt og skal planlægges

i et langt perspektiv. Gas Storage

Denmark har i 2018 arbejdet videre

med at udvikle og fastholde kompeten-

cer til at drive et langsigtet program

for vedligehold af produktionsbrønde.

Som en udløber heraf påbegyndte Gas

Storage Denmark et projekt, der har

til formål at flytte brinen fra kaverne

TO-6 til kaverne TO-7. Det forventes, at

kapaciteten fra den fuldt renoverede

kaverne TO-6 vil kunne markedsføres

for lageråret 2019/2020.

Flytning af statslige arbejdspladser

Som en del af regeringens udspil om

flytning af statslige arbejdspladser, er

det blevet besluttet, at arbejdspladsen

for en del af Gas Storage Denmarks

ansatte flytter fra Energinets kontor-

bygning i Ballerup til kontorfaciliteter-

ne på gaslageret i Stenlille.

Selve flytningen er planlagt til somme-

ren 2019, hvorfor der i 2018 har været

gang i det indledende arbejde med at

planlægge flytningen sådan at faglig-

heden, kompetencerne og den solide

erfaring kan bibeholdes.

FORVENTNINGER TIL 2019

Gas Storage Denmarks opgaver

Gas Storage Denmark forventer, at det

helt store fokusområde i 2019 bliver

den fortsatte forberedelse og opstart

af den periode, hvor Tyra-feltet ikke

leverer gas. Afgørende for gassystemet

er, at lagerkapaciteten ikke blot sælges

frem mod lagerårets start den 1. maj,

men også at lagrene herefter fyldes og

tømmes på hensigtsmæssig måde.

Opretholdelse af forsyningssik-

kerheden på tværs af det samlede

gassystem er som altid den helt basale

baggrund for Gas Storage Denmarks

eksistens og virke, og gaslagrenes

rolle for forsyningssikkerheden bliver

kun større de kommende år.

Flytningen af arbejdspladser fra

Ballerup til Stenlille vil være en

omfattende intern opgave i 2019. Fokus

vil her være på at sikre en succesfuld

og gnidningsfri flytning for berørte

medarbejdere, mens det tilstræbes,

at kunder og samarbejdspartnere ikke

bemærker flytningen.

Gas Storage Denmarks

økonomi i 2019

Gas Storage Denmark forventer i 2019

et resultat på niveau med eller lige

omkring afkastkravet på 4,7 % som

aftalt med ejer i statens ejerskabsdo-

kument for Energinet.

TOP 3 RISICI

• Afsætning af gaslagerkapacitet.

Energinet Gas TSO vurderer, at de

danske gaslagre i alt væsentligt skal

være fyldte frem mod vintersæso-

nens start i Tyra-årene for at undgå

en forhøjet sandsynlighed for, at

gasforsyningen i Danmark og Sveri-

ge må erklæres i nødtilstand. Ultimo

2018 er det stadig uklart, hvilken

konkret risikoappetit slutkunderne

og samfundet har, hvilket påvirker,

om kapaciteten bliver solgt helt eller

kun delvist. I sidstnævnte tilfælde

vil det kunne have negativ finansiel

påvirkning af Gas Storage Denmark.

• Vedligehold af produktionsbrønde.

Gas Storage Denmarks produkti-

onsbrønde er kritiske komponenter i

gaslagerdriften. Hvis integriteten af

blot en enkelt brønd kompromitteres,

kan det påvirke driftsresultatet mar-

kant. Enten hvis hændelsen påvirker

kapaciteten og følgelig omsætningen

eller evnen til at møde indgåede

aftaler. Eller hvis hændelsen kræver

et større teknisk og omkostnings-

tungt indgreb i brønden.

• Langsigtede aftaler om lagerkapa-

citet.

Gas Storage Denmark har en del af

lagerkapaciteten bundet af aftaler,

der løber at antal år ud i fremtiden.

Disse har for tiden en positiv

markedsværdi for Gas Storage

Denmark, og eventuel misligholdelse

vil kunne have en alvorlig påvirkning

på virksomhedens fremtidige drifts-

og kapitalforhold.

SUCCES-

KRITERIER

Gaslagrene er kritisk

infrastruktur og understøtter

forsyningssikkerhed

på gasområdet. Gas

Storage Denmark drives

på markedsvilkår, og

succeskriteriet er at sikre et

langsigtet markedsbaseret

afkast. Der er derfor opstillet

mål for soliditeten og

afkastgraden.

AF GASSEN KOMMER

PÅ EN KOLD DAG FRA

GASLAGRE

2/3

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

GOVER-

NANCE

HER KAN DU LÆSE OM ENERGINETS LEDELSE

OG OM, HVORDAN ENERGINET VARETAGER SIT

SAMFUNDSANSVAR.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

LEDELSE OG

SAMFUNDSANSVAR

Styring og ledelse af Energinet skal udføres ud fra principperne om god

selskabsledelse og statens ejerskabspolitik.

Energinet er til for at tjene

samfundets interesser. Det

afspejles i de eksterne rammer

for virksomheden, i organisa-

tionens tilgang til ledelse samt

i den måde, hvorpå vi forvalter

vores samfundsansvar.

LEDELSE OG

SAMFUNDSANSVAR

RAMMER

LEDELSES-

STRUKTUR

KONTROL

Eksterne rammer:

• Krav fra myndigheder

og lovgivning

• Aftaler og

anbefalinger

Energi-, forsynings-

og klimaministeren

Interne kontroller:

• Målstyring

• Risikostyring

• Kontrolaktiviteter

Ledelse

Energinet er en selvstændig offentlig

virksomhed, som er ejet af Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet. Eje-

ren har den endelige myndighed over

virksomheden inden for de rammer,

der er fastlagt i lovgivningen, og udøver

sit ejerskab i overensstemmelse med

de retningslinjer, der er givet i lov

om Energinet, i bekendtgørelse om

økonomisk regulering af Energinet og i

statens ejerskabspolitik af 2015.

Ledelsesstruktur

Energi-, forsynings- og klimamini-

steren varetager statens ejerskab af

Energinet. Energinets ledelsesstruktur

består af bestyrelsen og direktionen.

De to organer er uafhængige af hinan-

den, og ingen personer er medlem af

dem begge.

Det er afgørende, at ejeren løbende

orienteres om virksomhedens aktuelle

drift samt de fremtidige udfordringer,

som virksomheden står overfor.

Denne orientering sker blandt andet

ved afholdelse af kvartalsvise møder

mellem energi-, forsynings- og klima-

ministeren, bestyrelsesformanden, evt.

andre bestyrelsesmedlemmer samt

direktionsmedlemmer. Dertil kommer

dialog om godkendelse af større

investeringer mv.

Bestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger på ejerens

vegne den overordnede strategi,

træffer beslutning om større investe-

ringer, medvirker aktivt til at udvikle

virksomheden mv. Bestyrelsen fører

tilsyn med direktionens beslutninger

og dispositioner. Bestyrelsen består af

11 medlemmer, hvoraf 8 er udpeget af

energi-, forsynings- og klimaministe-

ren, og 3 er valgt af medarbejderne.

Der blev afholdt 8 bestyrelsesmøder

i 2018. For at sikre, at bestyrelsen

er tilstrækkeligt velinformeret om

Energinets drift, deltager direktionen

i bestyrelsesmøderne og har taleret,

men ikke stemmeret. Direktionen

deltager dog ikke under punkter, der

er forbeholdt bestyrelsens interne

drøftelser ved møderne.

Bestyrelsens selvevaluering

Bestyrelsen har siden 2009 foretaget

en årlig selvevaluering via anonyme

spørgeskemaer, hvor der scores på

en skala fra 1-5. Selvevalueringen

omhandler emner som arbejdsklima og

samarbejde i bestyrelsen, samarbejdet

med direktionen, bestyrelsens kom-

petencer samt bestyrelsesarbejdets

generelle tilrettelæggelse, herunder

formandens effektivitet i mødeledel-

sen. I 2018 var resultatet en samlet

score på 4,3, hvilket er på samme

niveau som i 2017. I alle årene har

scoren ligget på et meget højt niveau.

Bestyrelsens samlede kompetencepro-

fil dækker følgende områder:

• Strategi og forretningsudvikling •

Virksomhedsledelse • Finans, økonomi

og risikostyring • Reguleringsforhold

• Organisationsforhold • Forbru-

gerforhold • Konkurrenceforhold •

Forskningsmiljøer • Sektorkendskab

• Energisystemer, nationalt og inter-

nationalt • Specifikt kendskab til det

danske el- og gassystem

God selskabsledelse

Selskabsledelse er et emne, som

virksomhedens bestyrelse fortløbende

behandler. God selskabsledelse er

en dynamisk proces, hvor ledelsen

løbende vurderer, om der er behov for

ændringer. Energinet har beskrevet

virksomhedens efterlevelse af samt

begrundelser for afvigelser fra de

Bestyrelse

• Revisions- og risikoudvalg

Interne rammer:

• Vedtægter for

Energinet

• Politikker og

principper

•

Certiﬁceringer og

godkendelser

• Administrations-

grundlag

Eksterne kontroller:

Direktion

• Rigsrevisor og PwC

(ekstern og intern

revision)

• Energistyrelsen

(sektortilsyn)

• Forsyningstilsynet

(økonomi og metode)

Organisation

SAMFUNDS-

ANSVAR

MEDARBEJDER-

TILFREDSHED

SYGEFRAVÆR

ARBEJDS-

ULYKKER

Energinets samlede

redegørelse for samfunds-

ansvar iht. årsregnskabs-

lovens § 99 a og det under-

repræsenterede køn iht.

Årsregnskabslovens § 99 b

kan findes på www.Energinet.

dk/samfundsansvar2018.

Redegørelsen indeholder

blandt andet beskrivelser af

Energinets aktiviteter inden

for klima, arbejdsmiljø og

medarbejdertrivsel.

MÅL 2019: 76

Medarbejdertilfredsheden på 75

vedrører 2017.

2,3%

MÅL 2019: MAKS. 2,0%

Antal fraværstimer som følge

af sygdom i forhold til antal

normtimer.

4,4

MÅL 2018: 4,0

Antal uheld med fravær blandt

internt personale og eksterne

entreprenører per. mio. arbejds-

timer.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

danske anbefalinger for god selskabs-

ledelse af 2017 i henhold til årsregn-

skabslovens § 107 b. Derudover er

virksomhedens pligter i henhold

til statens ejerskabspolitik af 2015

beskrevet. Læs mere på

www.energinet.dk/Om-os/Governance/

Selskabsledelse

Interessentpolitik

Enegrinets bestyrelse har i november

2018 vedtaget ny interessentpolitik.

Energinets interessentpolitik skal

fremme åbenhed, samarbejde og

samskabelse i relationen til vores

interessenter. Interessentpolitikken er

udformet i tråd med det øgede fokus

på samarbejde, som Energinets strate-

gi "Energi over grænser" har indført, og

den er udformet i erkendelse af, at det i

de kommende år i stigende grad bliver

vigtigt, at Energinet mestrer forskellige

typer af samarbejde med forskellige

interessenter. Interessentpolitikken er

offentliggjort på Energinets hjemme-

side her: www. energinet.dk/Om-os/

Interessenter/Interessentpolitik.

Revisions- og risikoudvalg

Energinet har i 2018 etableret et

revisions- og risikoudvalg for Ener-

ginet og Energinets datterselskaber.

Revisions- og risikoudvalget nedsættes

af Energinets bestyrelse, ligesom

medlemmerne findes blandt Ener-

ginets bestyrelse. Udvalget arbejder

forberedende ift. bestyrelsens opgave

med at overvåge, om virksomhedens

interne kontrolsystem fungerer

effektivt. Udvalget har særligt fokus på

koncernens risikostyring, regnskabs-

processer, samt IT- og cybersikkerhed.

Udvalget håndterer også henvendelser

fra Energinets whistleblower-ordning.

Revisions- og risikoudvalget trådte i

kraft pr. 1. september 2018, og dets

medlemmer er: Bente Overgaard

(formand), Hans Duus Jørgensen

og Marianne Sørensen Henriksen.

Udvalget forventes at mødes 4-6 gange

om året, hvoraf det ene møde særligt

fokuserer på Energinets risikoprofil

og –styring. Til støtte for udvalgets

arbejde er der etableret en uafhængig

koncernintern revisionsfunktion, hvor

koncernintern revisionschef ansættes

af bestyrelsen.

Informationssikkerhed

Strategi

Nationalt har Energinet i 2018 deltaget

i både styregruppe og arbejdsgruppe

omkring udarbejdelse af den nye

delstrategi for cyber- og informati-

onssikkerhed for energisektorerne.

Arbejdet har foregået i tæt samarbejde

med Energistyrelsen og en række in-

teressenter fra energisektorerne. Den

nye strategi blev lanceret af Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet den 7.

januar sammen med de øvrige del-

strategier. Internationalt har Energinet

deltaget aktivt i arbejdet med udarbej-

delse af strategi og implementering af

arbejdet med cybersikkerhed i relation

til ENTSO-E og udveksling af kritiske

informationer mellem de europæiske

TSO'er.

Styring

I løbet af 2018 har Energinet etableret

en ny struktur til styring af compliance

i koncernen, som sikrer en tydelig

rolle- og ansvarsfordeling og fornøden

funktionsadskillelse mellem de

organisatoriske enheder. Dermed er en

organisering implementeret, som un-

derstøtter princippet om "three lines of

defense" og følger dermed god praksis

for styring af risici i en virksomhed.

Koncernintern revision rapporterer

direkte til koncernbestyrelsen via

revisions- og risikoudvalget.

Energinet har arbejdet med at styrke

modenheden for styring af informa-

tionssikkerhed. Målet er, at informa-

tionssikkerhed på forsyningskritiske

IT-systemer øges og fastholdes på

niveau 4,0 på CMMI-skalaen i 2020.

(Skalaen går fra 1-5). Dette er vigtigt,

da Energinet forvalter et væsentligt

samfundsansvar for forsyningssik-

kerhed. Energinet har i de senere år

forbedret informationssikkerheden,

som måles efter en anerkendt skala

for procesmodenhed. Således er

informationssikkerheden forbedret

fra 3,1 på CMMI-skalaen i 2016 til

3,9 i 2018. Energinet vurderer, at

det primært er automatisering og

effektivisering af kontrolmiljøet for

cyber- og informationssikkerhed, øget

anvendelse af risikostyring på tværs af

forretningsområder og projekter samt

kulturel forankring, som skal bidrage

til at opnå målet på 4,0.

Teknik

Energinet har i 2018 implementeret en

række forbedringer og implementering

af tekniske foranstaltninger, for derved

at øge robustheden overfor cyberan-

greb. Herunder nye driftsmodeller,

fysiske disaster/recovery øvelser,

højere beskyttelsesniveau på stationer

og anlæg, forbedring og automatise-

ring af kontroller med specielt fokus på

adgangsstyring og projekter og øget

indsigt i sårbarheder i IT-systemer og

IT-infrastruktur.

Der har ligeledes været en stor ar-

bejdsindsats omkring implementering

og forbedring af krav fra bekendtgørel-

se nr. 425 (Bekendtgørelse om IT-be-

redskab for el- og naturgassektorerne),

herunder såvel implementering og test

af tekniske løsninger til test af IT-be-

redskabet omkring IT-beredskabet,

men også øvelser sammen den øvrige

energisektor. For at sikre en effektiv

deling af viden og trusler i sektoren,

har Energinet har implementeret den

samme platform til deling af viden og

trusler, som den øvrige energisektor.

Dermed er Energinet i stand til at

modtage og dele viden om cyberan-

greb hurtigt og effektivt på tværs.

Koncerndirektionens aflønning i 2018

DKK MIO.

Årsløn

Løn i 2018

Pension

Andre ydelser *

2018 i alt

2017 i alt

Thomas Egebo

Torben Glar Nielsen

Torben Thyregod

Peder Ø. Andreasen

Koncerndirektionen i alt

3,0

2,0

3,0

3,4

11,4

2,0

3,0

2,0

9,0

0,3

0,0

0,3

0,9

0,1

0,3***

0,2

0,1

0,7

2,4

2,6

3,2

2,4

10,6

3,2

3,1

7,3**

9,4

*) Værdien af fri bil og telefon er indeholdt i ”andre ydelser” for alle tre koncerndirektører.

**) Peder Ø. Andreasen ﬁk fastholdelsesbonus, som er hensat i årsrapporten for 2017. Formålet var at fastholde Peder Ø. Andreasen som

administrerende direktør i perioden fra 2014 og frem til medio 2018 som et led i et glidende generationsskifte med ny bestyrelsesformand og siden

ny administrerende direktør for Energinet. Bonussen er besluttet i 2014.

***) Torben Glar Nielsen ﬁk fastholdelsesbonus i 2017 og 2018. Bonussen havde til formål at fastholde Torben Glar Nielsen som direktør fra 2015 til

2017, hvor ﬂere komplekse infrastrukturforbindelser på samme tid skulle igangsættes og planlægges.

Interessentforums honorar

TDKK

Honorar pr.

1. maj 2018

Udbetalt i

2018

Udbetalt i

2017

Formand

Øvrige 24 medlemmer

Interessentforum i alt

Revisionsudvalgets honorar

TDKK

Honorar pr.

1. september 2018

Udbetalt i

2018

Udbetalt i

2017

Formand

Øvrige 2 medlemmer

Revisionsudvalget i alt

190

N/A

Bestyrelsens honorar

TDKK

Honorar pr.

1. maj 2018

Udbetalt i

2018

Udbetalt i

2017

Formand

Øvrige 10 medlemmer

Bestyrelse i alt

505

1.580

2.085

500

1.570

2.070

460

1.450

1.910

GLOBAL COMPACT

Energinet køber årligt produkter

og tjenesteydelser for mere

end DKK 2 milliarder, og en

del af disse indkøb sker på

internationale markeder.

Gennem samfundsansvarlige

indkøb ønsker vi at medvirke

til, at FN’s Global Compact

respekteres. Derfor har vi

udarbejdet et etisk regelsæt for

leverandører, som indebærer, at

de forpligter sig til at leve op til

principperne i Global Compact.

Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncerndirektørernes aﬂønning, som derefter skal godkendes af bestyrelsen. Aﬂønningen

sammenholdes hvert år med niveauet i tilsvarende større danske virksomheder.

Honoraret til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag. Vederlaget fastsættes af virksomhedens ejer.

Formanden for Interessentforum modtager et årligt honorar. Øvrige medlemmer honoreres ikke, men får rejsegodtgørelse efter regning.

BESTYRELSESMEDLEMMER SOM UDTRÅDTE I 2018

CHARLOTTE MØLLER

Cand.polit, direktør,

Toldstyrelsen

Udtrådt den 30. april 2018.

HANS SIMONSEN

Ingeniør, HD

Udtrådt den 30. april 2018.

PETER MØLLGAARD

Cand.polit., ph.d., professor,

Copenhagen Business

School

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

RASMUS MUNCH

SØRENSEN

Cand.polyt., energianalytiker,

Energinet Elsystemansvar A/S

Indtrådt som medarbejdervalgt

den 24. august 2015.

Valgperioden udløber den 23.

august 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Direktion og bestyrelse i

Mølkær Angus

HANS DUUS

JØRGENSEN

Tidl. direktør

Indtrådt som ministerudpeget

den 17. maj 2016, genudpeget

den 1. maj 2018.

Udpegningsperioden udløber

den 30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i N.C.

Miljø A/S

• Direktion og bestyrelse i

Kirkelte ApS

NANA BULE SEJBÆK

Direktør for Marketing &

Operations, Microsoft

Indtrådt som ministerudpeget

den 1. maj 2018.

Udpegningsperioden udløber

den 30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i

Wonderful Copenhagen

• Bestyrelsesformand i

Motosumo

FORMAND

LARS BARFOED

Tidl. folketingsmedlem og minister

Public affairs direktør i kommunikationsfirmaet

Primetime

Indtrådt som ministerudpeget den 11. september

2017, genudpeget den 1. maj 2018

Udpegningsperioden udløber den 30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i Danmarks

Underholdningsorkester A/S

• Direktion i Barfoed Holding IVS

• Direktion i Copenhagen Counsellors Group ApS

MARIANNE SØRENSEN

HENRIKSEN

Group CFO, Rambøll Gruppen A/S

Indtrådt som ministerudpeget den

1. maj 2018.

Udpegningsperioden udløber den

30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i Rambøll

Danmark A/S

• Bestyrelsesmedlem i Rambøll

Management Consulting A/S

samt i en række datterselskaber

i Rambøll Gruppen A/S

LARS ERIK CLAUSEN

Direktør

Indtrådt som ministerudpeget den

17. maj 2016, genudpeget den 1. maj

2018

Udpegningsperioden udløber den

30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Direktion og bestyrelse i Clausen

Consulting og Clausen Energy Invest

• Senior advisor QVARTZ, Management

Consultancy

• Senior advisor OMERS Infrastructure

Europe Ltd.

BENTE OVERGAARD

Programdirektør, CBS Executive

Bestyrelsesuddannelserne

Indtrådt som ministerudpeget den 1. juni

2017, genudpeget den 1. maj 2018.

Udpegningsperioden udløber den 30. april

2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i Royal Arena, Den

Danske Naturfond ,Finansiel Stabilitet,

Johannes Fogs Fond, SP Group A/S,

Haslev Invest og Magnus Olesen A/S

• Direktør i Overgaard Advisory

SØREN MARINUS

SØRENSEN

Assistant Professor, Aarhus

University, Department of Business

Development and Technology

Indtrådt som ministerudpeget den

1. maj 2018.

Udpegningsperioden udløber den

30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

CARL ERIK MADSEN

Diplomingeniør, Stærkstrøm,

Energinet Eltransmission A/S

Indtrådt som medarbejdervalgt

den 24. august 2007, genvalgt

den 24. august 2011 og den 24.

august 2015.

Valgperioden udløber den 23.

august 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

NIELS FREDERIK

BERGH-HANSEN

Tidl. direktør

Indtrådt som ministerudpeget den

17. maj 2016, genudpeget den

1. maj 2018.

Udpegningsperioden udløber den

30. april 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i Aabenraa Havn

• Bestyrelsesmedlem i Meldgaard

Holding A/S

BERIT SCHILLING NIELSEN

Gruppeleder, Afregning,

Energinet Forretningsservice A/S

Indtrådt som medarbejdervalgt den 1.

marts 2013, genvalgt den 24. august 2015

Valgperioden udløber den 23. august

2019.

Tidligere medlem af bestyrelsen fra den

24. august 2007 til den 23. august 2011.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

BESTYRELSE

Bestyrelsen fastlægger på ejerens

vegne den overordnede strategi og

medvirker aktivt til at udvikle virksom-

heden. Bestyrelsen fører tilsyn med

koncerndirektionens dispositioner.

Bestyrelsen består af 11 medlemmer,

hvoraf 8 er udpeget af energi-,

forsynings- og klimaministeren, og 3

er valgt af medarbejderne. Medarbej-

dervalgte medlemmer af bestyrelsen

vælges for 4 år ad gangen og har sam-

me rettigheder, pligter og ansvar som

de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens samlede kompetence-

profil dækker følgende områder:

• Strategi og forretningsudvikling

• Virksomhedsledelse

• Finans, økonomi og risikostyring

•

Reguleringsforhold

Organisationsforhold

Forbrugerforhold

Konkurrenceforhold

Forskningsmiljøer

• Sektorkendskab

• Energisystemer, nationalt og

internationalt

• Specifikt kendskab til det danske

el- og gassystem

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

ADMINISTRERENDE

DIREKTØR, CEO

THOMAS ALS EGEBO

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 4

af Energinets helejede

datterselskaber

TEKNISK DIREKTØR, CTO

FINANSDIREKTØR, CFO

TORBEN GLAR NIELSEN

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 3

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i 6

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i Fonden

Lindoe Offshore Renewables

Center

TORBEN THYREGOD

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 8

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i 2

af Energinets helejede

datterselskaber

• Direktion og/eller bestyrelse

i Torben Thyregod Holding

ApS og dettes datterselskaber

samt i Grapevine ApS

DIREKTION

Direktionen varetager virksomhedens daglige ledelse i

overensstemmelse med de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastlægger.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

- Governance

2016

INTERESSENTFORUM

Energinet har følgeskab af et

interessentforum, som består

af 26 eksterne repræsentanter

fra el-, gas- og varmesektoren,

interesseorganisationer og

forskningsmiljøer. Energinets

interessentforum er en lov-

pligtig del af virksomhedens

styring.

Medlemmer af Interessentforummet

udpeges for to år ad gangen af energi-,

forsynings- og klimaministeren efter

indstilling fra en række organisationer.

Forummet spiller en afgørende rolle

i at sikre, at Energinets overordnede

planlægning tager hensyn til energi-

branchen og samfundets udfordringer.

Forummet har ingen beslutningskom-

petence, men afgiver udtalelser til

Energinets ledelse om virksomhedens

overordnede strategier og planer med

henblik på at understøtte driften af

virksomheden.

Forummet mødes to gange om året til

heldagsmøder. Interessentforum har i

2018 afgivet to udtalelser til Energinets

ledelse blandt andet med fokus på

følgende anbefalinger:

• Det er afgørende, at Energinet

medvirker til gode rammer om

markedet, herunder blandt andet

rammer for fleksibilitetsydelser på

forbrugssiden, således at markedet

for fleksibilitetsprodukter modnes.

• Energinet bør styrke transparensen

om virksomhedens aktiviteter.

Energinet besidder stor viden på

energiområdet, herunder data

og analyser, som bør stilles til

rådighed for interessenterne i videst

muligt omfang. Fx bør der skabes

bedre muligheder for at tilgå data i

DataHub, businesscases for investe-

ringsbeslutninger bør fremlægges

i så fulde og ikke censurerede

versioner som muligt, og Energinet

opfordres til i samarbejde med

Forsyningstilsynet at publicere flere

data om detailmarkedets funktion og

udvikling.

• Interessentforum hilser Energinets

arbejde med digitalisering velkom-

men og imødeser, at dette kommer

til at bidrage til markedsmodeller,

der understøtter fleksibilitet og sam-

mentænkning. Energinet opfordres

også til - i regi af det igangværende

tarifarbejde - at sikre en tarifstruk-

tur, der understøtter dette.

• Med udsigten til etablering af meget

store mængder havvind i Nordsøen

bliver der behov for udbygning

af infrastrukturen, herunder nye

ledninger. Interessentforum opfor-

drer Energinet til at understøtte en

udvikling, hvor der også arbejdes på

at sikre nyttiggørelse af vindproduk-

tionen på andre måder, fx med hjælp

fra gassystemets lagringskapacitet,

”power to gas” mv.

• Interessentforum ser positivt

på Energiaftalens initiativ om en

gasstrategi, der ikke mindst skal ud-

stikke retning for gassens rolle i den

grønne omstilling. Interessentforum

opfordrer Energinet til at prioritere,

at der stilles viden og analysearbejde

til rådighed for udviklingen af en

gasstrategi.

• Interessentforum anerkender, at

Energinets nye koncernstruktur

pr. 1. maj 2018 (læs mere side 14)

understøtter interessenternes

forventninger om øget rolleklarhed

og transparens, men opfordrer

samtidigt til, at strukturen ikke står

i vejen for nødvendig sammentænk-

ning på tværs af energiformer.

INTERESSENTFORUM

FORMAND

JØRGEN G. JØRGENSEN

MEDLEMMER

JAKOB BUNDGAARD

Adm. direktør i NRGI Elsalg og

NRGI Renewables

KAMILLA THINGVAD

Afdelingschef, Dansk Energi

MICHAEL GULDBÆK ARENTSEN

Chefkonsulent, Dansk Energi

PER G. KRISTENSEN

Chef for forretningsudvikling, Dansk

Gasteknisk Center

ULRIK STRIDBÆK

Vice President Ørsted

FRANK ROSAGER

Direktør, Foreningen Biogasbranchen

LOUISE OVERVAD JENSEN

Faglig chef, Dansk Fjernvarme

ERIK NØRREGAARD HANSEN

Direktør, Foreningen Danske

Kraftvarmeværker

HENRIK VINTHER

Direktør, Danmarks Vindmølleforening

ALLAN KJERSGAARD

Specialkonsulent, Dansk

Affaldsforening

JETTE MILLER

Adm. Direktør, De Frie Energiselskaber

TROELS RANIS

Branchedirektør, DI

ANDERS PLEJDRUP HOUMØLLER

Sekretær, Foreningen for Slutbrugere

af Energi

JENS ASTRUP MADSEN

Afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer

HENRIK LILJA

Chefkonsulent, SMVdanmark

MARTIN SALAMON

Cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

NILS OVE

Vicedirektør, Aalborg Forsyning

MOGENS ERIKSEN

Afdelingsformand, TL Vejle

DORTE GRINDERSLEV

Chefkonsulent, De Økonomiske Råd

JENS VILLIAM HOFF

Professor, Institut for Statskundskab,

Københavns Universitet

FREDE HVELPLUND

Professor, Institut for Planlægning,

Aalborg Universitet

JACOB ØSTERGAARD

Professor, Centerleder, Institut for

Elektroteknologi, DTU ELEKTRO

BIRTE HOLST JØRGENSEN

Seniorforsker, DTU Management

Engineering

LASSE JESPER PEDERSEN

Klima- og energipolitisk rådgiver,

Danmarks Naturfredningsforening

GUNNAR BOYE OLESEN

Politisk koordinator, VedvarendeEnergi

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

ÅRS-

REGNSKAB

HER KAN DU LÆSE ENERGINETS REGNSKABSBERETNING

OG ÅRSREGNSKAB.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

REGNSKABS-

BERETNING

Energinets indtægter stammer primært fra tari er, som opkræves fra

forbrugerne, og som er underlagt særlig lovgivning og tilsyn.

Energinets værdiskabelse og

strategiske målopfyldelse sker

ud fra de aktiviteter, som er

beskrevet på de foregående si-

der. Virksomhedens indtægter

stammer primært fra tariffer,

som er underlagt særlig lovgiv-

ning og tilsyn. Årsregnskabet

og noter er udarbejdet ud fra

disse principper.

REGNSKABSBERETNING

TSO-EL

Energinet

Eltransmission A/S

Energinet

Elsystemansvar A/S

Energinet

DataHub A/S

TSO-GAS

Energinet

Gas TSO A/S

DANSK GAS

DISTRIBUTION*

Dansk

Gas Distribution

A/S

Dansk

Gas Distribution

Fyn A/S

Dansk

Gas Distribution

Service A/S

GAS STORAGE

DENMARK*

Lille Torup

Gaslager A/S

Gas Storage

Denmark A/S

ØVRIGE

Energinet SOV

Energinet Teknik og

Anlæg A/S

Energinet

Forretningsservice

A/S

Energinet Associated

Activities A/S

Energinets TSO-aktiviteter er underlagt

et økonomisk hvile i sig selv-princip

for alle tariffer. Årets resultat består

derfor alene af en lovbestemt for-

rentning af grundkapitalen, resultat af

Dansk Gas Distribution og de øvrige

kommercielle aktiviteter samt øvrige

reguleringer, som ikke indregnes i

kommende års tariffer. Midlertidige

forskelle mellem de opkrævede

indtægter og de afholdte omkostninger

betragtes som tilgodehavender hos

eller gæld til forbrugerne – også kaldet

over-/underdækning – og vil derfor

ikke påvirke årets resultat.

Øvrige aktiviteter følger Energinets

organisatoriske opdeling i forretnings-

enheder. Energinets 2 serviceselskaber

(Energinet Forretningsservice A/S og

Energinet Teknik og Anlæg A/S) indgår

under øvrige aktiviteter og al samhan-

del mellem disse og koncernens øvrige

selskaber sker på markedsvilkår. Om-

kostninger til koncernstabe fordeles til

datterselskaberne fra moderselskabet.

Aktiviteterne i koncernstabene er

i årsrapporten præsenteret under

øvrige aktiviteter.

Koncernresultatet for 2018 udgør et

overskud på DKK 54 millioner efter

skat, hvilket anses som værende et

tilfredsstillende resultat. Resultaterne

for Energinets aktiviteter er kommen-

teret nedenfor.

TSO-EL

Regnskabsområdet TSO-El består af

datterselskaberne Energinet Eltrans-

mission, Energinet Elsystemansvar og

Energinet DataHub.

Energinets omkostninger til aktiviteter-

ne under TSO-EL dækkes primært af

de opkrævede net- og systemtariffer.

De 3 datterselskaber præsenteres som

en samlet aktivitet i årsregnskabet, da

blandt andet net- og systemtariffen

opkræves af Energinet Elsystemansvar

og efterfølgende fordeles til Energinet

Eltransmission og Energinet DataHub,

indtil Energinet overgår til en ny og

opdelt regulering. I 2018 er der rea-

liseret en underdækning på DKK 160

millioner, primært som følge af større

betalinger til reserver end forventet

på tariffastsættelsestidspunktet, øget

vedligehold på anlæg samt indregning

af en overdækning for tidligere år.

*Indeholder også holdingselskaber

I regnskabet opgør Energinet indtægter og omkostninger pr. ovenstående fem regnskabsområder.

ÅRETS RESULTAT

DKK MIO.

BALANCESUM

DKK MIA.

UNDERDÆKNING

DKK MIO.

UNDERDÆKNING

Tilgodehavende hos forbrugerne

For lidt

opkrævet

OVERDÆKNING

Gæld til forbrugerne

For meget

opkrævet

2017: -228

Årets resultat er

tilfredsstillende.

2017: 45,6

Balancesummen er øget primært

som følge af anlægsinvesteringer.

2017: 232 OVERDÆKNING

Den akkumulerede overdækning pr.

31. december 2018 er DKK 176

mio. mod DKK 243 mio. i 2017.

INDTÆGTER

OMKOSTNINGER

INDTÆGTER

OMKOSTNINGER

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

RESULTATOPGØRELSE FOR

for koncern

Resultatopgørelse

KONCERN

Det samlede tilgodehavende hos for-

brugerne udgør pr. 31. december 2018

DKK 35 millioner. De udmeldte tariffer

for 2019 er på niveau med tarifferne for

2018. Det regnskabsmæssige resultat

udgør et overskud på DKK 105 mio. før

skat. Resultatet for 2018 vurderes at

være tilfredsstillende.

TSO-GAS

Regnskabsområdet TSO-GAS består af

datterselskabet Energinet Gas TSO.

Energinets afholdte omkostninger til

TSO-GAS dækkes hovedsageligt af de

opkrævede tariffer for transport og

nødforsyning. I 2018 er der realiseret

en overdækning på DKK 22 millioner.

Overdækningen skyldes udskudte

vedligeholdelsesomkostninger samt en

positiv værdiregulering af selskabets

beholdning af gas. Den samlede gæld

til forbrugerne udgør pr. 31. december

2018 DKK 76 millioner. På grund

af faldende mængder i 2018/2019

forventes tarifferne at stige ved næste

tarifudmelding. Det regnskabsmæssige

resultat udgør et underskud på DKK

6 mio. før skat. Resultatet for 2018

vurderes at være tilfredsstillende.

Dansk Gas Distribution

Dansk Gas Distribution har pr. 30. april

2018 overtaget selskabet NGF Nature

Energy Distribution A/S, så aktiviteter-

ne omfatter også gasdistributionsak-

tiviteter på Fyn. Overtagelsen er sket

som led i en forventet konsolidering af

den samlede danske gasdistributions-

sektor. Der er pr. 21. december 2018

indgået en betinget aftale om køb af

det tredje distributionsselskab HMN

GasNet P/S. Konkurrencemyndighe-

derne har i 2019 godkendt handelen,

så selskabet forventes overtaget i 1.

halvår 2019. Herefter er den samlede

gasdistribution i Danmark samlet un-

der Energinets ejerskab. HMN GasNet

P/S bliver regnskabsmæssigt konso-

lideret ind ved endelig overtagelse, og

NGF Nature Energy Distribution A/S er

konsolideret ind ved overtagelsen pr.

30. april 2018.

Dansk Gas Distributions afholdte

omkostninger til gasdistribution

dækkes hovedsageligt af de opkræve-

de tariffer for transport. I 2018 er der

realiseret en overdækning på DKK 71

millioner, primært som følge af lavere

omkostninger til energibesparelser i

husholdninger og virksomheder. Den

akkumulerede overdækning er DKK

134 millioner pr. 31. december 2018.

Det regnskabsmæssige resultat udgør

et overskud på DKK 6 millioner før skat

og anses som værende tilfredsstil-

lende, set i lyset af at der udgiftsført

en række M&A-omkostninger fra

HMN-opkøbet ligesom at der udgifts-

ført en række engangomkostninger til

IT-understøttelse og indkøring af disse.

Gas Storage Denmark

Det regnskabsmæssige resultat udgør

et overskud på DKK 5 mio. før skat.

Årets resultat er særligt påvirket af en

lånekonvertering, hvor der i forbin-

delse hermed er sket en indfrielse af

en renteswap, som påvirker resul-

tatet negativt med DKK 14 millioner.

Markedspriserne i 2018 var lave,

og set i lyset heraf anses resultatet

som værende tilfredsstillende. Der

forventes en positiv effekt af lukningen

af Tyra-feltet de kommende år, hvorfor

der forventes et resultat i 2019, som er

højere end det realiserede i 2018.

Forventninger til 2019

Energinet forventer i 2019 et omkost-

nings- og investeringsniveau som

i 2018. Der forventes et resultat på

DKK 0-100 millioner efter skat. Denne

forventning tager udgangspunkt i de

nuværende forretningsaktiviteter uden

HMN GasNet P/S og eventuelle andre

aktiver.

Begivenheder efter regnskabsårets

afslutning

Der er ikke indtruffet begivenheder

efter regnskabsårets afslutning, som

påvirker det retvisende billede af

koncernens og modervirksomhedens

aktiver, passiver og finansielle stilling

pr. 31. december 2018 samt af resulta-

tet af koncernens og modervirksomhe-

dens aktiviteter.

Note

DKK millioner

Tarifindtægter, TSO-EL

Tarifindtægter, TSO-GAS

Tarifindtægter, Dansk Gas Distribution

Indtægter fra udlandsforbindelser

Balancering

Kommerciel omsætning

Øvrig omsætning

Omsætning

Over-/underdækning *

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i associerede virksomheder

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

2018

2.683

402

741

603

224

196

4.905

144

5.120

-1.954

-642

-2.596

-2.066

458

-415

-29

2017

2.746

387

782

538

233

108

4.889

-232

243

4.909

-1.887

-586

-2.473

-2.285

151

-451

-290

-228

Årets resultat overføres til:

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

I alt

*) + = underdækning og - = overdækning

124

-70

-319

-228

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

BALANCE FOR KONCERN

Note

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Rettigheder

Udviklingsprojekter

Balance for koncern

2018

471

221

714

104

1.510

502

32.917

1.462

198

7.193

42.272

43.826

107

1.245

625

142

217

2.229

845

3.181

47.007

2017

450

274

554

202

1.480

Note

DKK millioner

Egenkapital

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

2018

3.157

1.223

1.130

5.510

2017

3.157

1.099

1.189

5.445

Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse og forudbetalinger

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Lagerbeholdninger

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Andre tilgodehavender

Underdækning

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Aktiver vedrørende ophørende aktivitet

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

497

32.531

1.385

241

5.248

39.902

41.426

318

1.056

262

1.636

938

1.491

4.155

45.581

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte reetableringsforpligtelser

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Periodeafgrænsningsposter

Leasingforpligtelser

Overdækning

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter

Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser

Gæld, erhvervsobligationer

Gæld til kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Selskabsskat

Overdækning

Anden gæld

Forpligtelser vedrørende ophørende aktivitet

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

3.634

4.105

7.739

3.644

4.020

7.672

29.410

882

184

30.502

597

291

546

840

134

764

3.256

33.758

47.007

27.288

701

28.021

117

378

837

278

273

957

1.491

4.443

32.464

45.581

Aktivitetsopdelt resultatopgørelse

Aktivitetsopdelt balance

Afledte finansielle instrumenter

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Virksomhedssammenslutninger

Honorarer til ekstern og intern revisor

Nærtstående parter

KONCERN V06

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Egenkapitalopgørelse for koncern

Konsoli-

dering af

grund-

kapital

1.008

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR

koncern

Pengestrømsopgørelse for

KONCERN

Note

DKK millioner

Årets resultat før finansielle poster

2018

458

2.066

-67

2.556

-586

-114

1.878

-226

-3.600

-189

-3.986

3.173

-779

-88

2.306

198

101

299

2017

151

2.285

-120

-45

2.271

-542

1.754

-322

-3.151

-3.456

3.521

-1.635

378

2.264

562

-461

101

DKK millioner

Egenkapital 1. januar 2017

Årets resultat

Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering af kapitalandele primo

Valutakursregulering af kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2017

Årets resultat

Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering af kapitalandele primo

Valutakursregulering af kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2018

Grund-

kapital

3.157

Andre

reserver*

1.499

-319

-31

-1

I alt

5.664

-228

-31

-1

5.445

-19

-1

5.510

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Ændring i arbejdskapital

Ændring i akkumuleret over-/underdækning

Pengestrømme fra drift før finansielle poster og betalt skat

Renteindbetalinger

Renteudbetalinger

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Investering i immaterielle anlægsaktiver

Investering i materielle anlægsaktiver

Salg af materielle anlægsaktiver

Udbytte

3.157

1.099

124

1.189

-70

-19

-1

Køb af virksomheder

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Provenue ved langfristet låneoptagelse

3.157

1.223

1.130

*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes. Energinet har fra og med 2016 anvendt DKK 400 millioner i

udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK 57 millioner i 2018. Reserve for udviklingsomkostninger indgår i Andre

reserver med DKK 259 millioner svarende til den bogførte værdi på anlægsaktiverne ultimo 2018.

Afdrag på langfristede lån

Netto indfrielse/låneoptagelse af kortfristet lån

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

SPECIFIKATION AF SALDO FOR ANDRE RESERVER

2.000

Ændring i likvider

Likvider netto 1. januar

Likvider netto 31. december

1.000

DKK millioner

-1.000

2014

2015

2016

2017

2018

Henlagte flaskehalsindtægter inkl. kapitalisering

Henlagte EU-tilskud

Regulering af udskudt skat

Resultat af kommercielle aktiviteter

Øvrige

Saldo for andre reserver

KONCERN V06

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

NOTER FOR KONCERN

for koncern

Noter

Note 1

Aktivitetsopdelt

resultatopgørelse

DKK millioner

Tarifindtægter

Udlandsindtægter

Balancering

Øvrige indtægter

Omsætning

Over-/underdækning *

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Øvrige energiomkostninger

Kompensation af nettab

Køb af regulerkraft

Reserver/lagerkapacitet

Omkostning udenlandske net

Betaling for tilsyn

Andre eksterne driftsomkost-

ninger

Eksterne omkostninger i alt

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på an-

lægsaktiver

Resultat af primær drift

Finansielle poster (netto)

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

Dansk Gas

Distribution

754

791

-71

720

-11

-210

-221

-48

-269

-413

-32

-8

-2

Gas

Storage

Denmark

266

-74

-26

-100

-118

-43

-2

Elimine-

ringer

1.113

-621

-357

-978

-170

-35

-23

-17

-1.132

1.013

1.056

1.132

Års-

rapport

2018

3.839

603

407

4.905

144

5.120

-11

-403

-807

-63

-13

-668

-1.954

-642

-2.596

-2.066

458

-375

-29

Års-

rapport

2017

3.915

538

341

4.889

-232

243

4.909

-14

-359

-38

-638

-66

-67

-705

-1.887

-586

-2.473

-2.285

151

-441

-290

-228

Passiver

Egenkapital

Hensatte forpligtelser

Gældsforpligtelser

Rentebærende gæld

Gæld til kreditinstitutter

Overdækning

Øvrige gældsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende op-

hørende aktivitet

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

21.047

404

1.185

22.676

32.897

2.630

208

2.915

4.868

2.252

201

451

2.952

4.188

1.562

1.657

3.892

29.319

722

30.070

35.648

-26.512

-34.486

30.298

546

318

2.596

33.758

47.007

27.783

837

273

2.080

1.491

32.464

45.581

5.178

5.043

792

1.161

651

585

1.353

882

5.510

-7.974

5.510

7.739

5.445

7.672

Note 2

Aktivitetsopdelt balance

DKK millioner

Aktiver

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Lagerbeholdninger

Underdækning

Øvrige tilgodehavender

Rentebærende tilgodehaven-

der

Likvide beholdninger

Aktiver vedrørende ophøren-

de aktivitet

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

929

543

244

1.797

32.897

185

4.868

578

186

867

4.188

235

293

3.892

492

25.841

168

26.551

35.648

-26.512

-34.486

107

142

2.087

845

3.181

47.007

1.636

938

1.491

4.155

45.581

350

30.750

31.100

4.683

405

2.913

3.321

199

3.400

3.599

555

527

8.015

9.097

-7.974

1.510

42.272

43.826

1.480

39.902

41.426

TSO-EL

TSO-GAS

Dansk Gas

Distribution

Gas

Storage

Denmark

Øvrige

Eli-

minerin-

ger

Års-

rapport

2018

Års-

rapport

2017

TSO-EL

2.683

603

111

3.446

160

144

3.750

-403

-804

-63

-11

-635

-1.905

-241

-2.146

-1.229

375

-270

105

-28

TSO-GAS

402

421

-22

403

-46

-2

-141

-189

-46

-235

-136

-42

-10

-8

Øvrige

*) + = underdækning og - = overdækning

KONCERN V06

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Note 3

DKK millioner

Over-/underdækning

Saldo for over-/underdækning til indregning i tariffer kan speci-

ficeres således:

TSO-EL

TSO-GAS

Dansk Gas Distribution

Over-/underdækning i alt

Primo

2018

Årets

bevægelser

Tilgode-

havender

ultimo

2018

Gæld

ultimo

2018

Note 4

DKK millioner

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

Aktiveret intern tid

I alt

2018

-827

-83

-5

273

-642

2017

-745

-77

-6

242

-586

-125

-54

-64

-243

160

-22

-71

142

-40

-76

-201

-318

Der henvises til side 71-73 under "Ledelse og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

UDVIKLING I PERSONALEOMKOSTNINGER,

GENNEMSNITLIGT ANTAL BESKÆFTIGEDE OG

GENNEMSNITLIG LØN

1.000

TDKK/DKK millioner

800

600

400

200

2014

2015

2016

2017

2018

200

-200

Personaleomkostninger - investeringer (DKK millioner)

Personaleomkostninger - drift (DKK millioner)

Gennemsnitlig årsløn (TDKK)

Gennemsnitligt antal beskæftigede jf. ATP-metoden

1.400

1.000

Antal beskæftigede

UDVIKLING I OVER-/UNDERDÆKNING PER AKTIVITET

500

Tilgode-

havender hos

forbrugerne

(under-

dækning)

DKK mio.

Gæld til

forbrugerne

(over-

dækning)

-500

2014

2015

2016

2017

2018

Dansk Gas Distribution

Den akkumulerede underdækning på elsystemet ud-

gør DKK 35 millioner ultimo 2018. Periodens bevægel-

se på DKK 160 millioner skyldes primært større beta-

linger til reserver samt højere skat og forrentning af

grundkapitalen end forventet samt en budgetteret

indregning af overdækningen fra 2017.

Der har de seneste år været en akkumuleret overdæk-

ning på gassystemet, som er aftalt afviklet med Energi-

tilsynet over en årrække. Overdækningen ultimo 2018

er forøget med DKK 22 millioner som følge af lavere

omkostninger end forventet.

Overdækningen i Dansk Gas Distribution A/S er øget

med DKK 71 millioner i 2018 og udgør ved udgangen af

2018 DKK 134 millioner. Årsagen er primært lavere

omkostninger til energispareaktiviteter end forventet.

De afholdte brutto personaleomkostninger er i 2018

steget med DKK 87 millioner. Årsagen hertil er bl.a. en

stigning i anvendte timer, der kan henføres på anlægs-

projekter (aktiveret tid) og som følge af flere medarbej-

dere til driften afledt af nye investeringer.

Dertil kommer, at Energinet per 30. april 2018 har over-

taget Dansk Gas Distribution Fyn A/S.

Ved årets udgang udgør antal fuldtidsmedarbejdere

1.310 i Energinet-koncernen mod 1.226 ved udgangen af

2017.

Energinet har et lønniveau, som afspejler, at en stor del

af medarbejderne er højt uddannede specialister.

TSO-EL

TSO-GAS

FORDELING AF MEDARBEJDERE EFTER

KATEGORI

Ledere

Akademikere (AC)

16%

Kontorfunktionærer

(HK)

Teknikere (TL)

18%

51%

Øvrige

FORDELING AF MEDARBEJDERE

EFTER KØN

32%

FORDELING AF MEDARBEJDERE

EFTER ALDER

11%

10%

24%

<30 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

Mænd

Kvinder

68%

27%

28%

>59 år

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Note 5

DKK millioner

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

Goodwill

Rettigheder

Software

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlægsgas

Nedskrivning/skrotning

I alt

2018

-34

-52

-218

-6

-1.656

-61

-39

-2.066

2017

-35

-52

-182

-6

-1.837

-62

-83

-28

-2.285

Note 6

DKK millioner

Finansielle omkostninger

Renter af lån, bankgæld mv.

Kapitalisering af hensættelse til reetablering

Valutakurstab og dagsværdireguleringer mv.

Aktiverede renter på anlægsprojekter

I alt

2018

-388

-82

-41

-415

2017

-386

-92

-36

-451

UDVIKLING I FINANSIELLE OMKOSTNINGER

500

400

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Procent (%)

De finansielle omkostninger er faldet fra DKK 451 milli-

oner i 2017 til DKK 415 millioner i 2018 primært som

følge af en øget aktivering af byggerenter på igangvæ-

rende investeringer.

Den samlede effektive rente er faldet fra 1,6 % i 2017

til 1,47 % i 2018 med baggrund i et generelt fald i ren-

teniveauet i samfundet.

AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ ANLÆGSAKTIVER

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Nedskrivning af Lille Torup Gaslager

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

DKK millioner

De ordinære afskrivninger har generelt været stigende

de seneste fem år. Den primære årsag hertil er investe-

ringer i nye anlæg og opkøb af virksomheder.

2013 er påvirket af en nedskrivning på Lille Torup Gasla-

ger, som følge af markedsmæssige forhold.

2017 er påvirket af en nedskrivning på Lille Torup Gasla-

ger, som følge af en kapacitetsreduktion.

Der vil fortsat ske store investeringer, hvilket vil medfø-

re højere afskrivninger fremadrettet.

300

200

100

DKK millioner

Renter af lån, bankgæld, valutakurstab mv. (DKK millioner)

Aktiverede renter på anlægsprojekter (DKK millioner)

Gennemsnitlig effektiv rente (%)

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Note 7

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

Afstemning af skatteprocent

Selskabsretlig skatteprocent

Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter

Regulering af tidligere års skat

Effektiv skatteprocent for året

2018

-42

-3

-31

2017

-23

Note 8

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Goodwill

838

891

-388

-34

-420

471

Rettigheder

426

427

-152

-52

-2

-206

221

Software

1.415

-5

379

1.791

-861

-218

-1.077

714

Anlæg

under

udførelse

202

291

-389

104

I alt

2.881

291

-5

-8

3.213

-1.401

-304

-1.703

1.510

-29

-2

-31

22,0 %

10,7 %

1,2 %

33,9 %

-2

22,0 %

-1,1 %

1,5 %

22,4 %

UDVIKLING I

AKTUEL OG BETALT SKAT

200

100

DKK millioner

Energinet er underlagt et hvile i sig selv-princip for TSO-

aktiviteterne. Med baggrund heri vil årets skat være

beskeden, da den skattepligtige indkomst over tid bør

gå i nul. Der er dog en række poster, som ikke indreg-

nes løbende i tarifferne og derfor er årsag til, at der

realiseres en faktisk skattebetaling, fx modtagelse af

EU-tilskud og henlagte og tilbagebetalte flaskehalsind-

tægter.

Energinet er omfattet af reglerne om rentefradragsbe-

grænsning.

ANSKAFFELSE AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

800

600

Årets investeringer i immaterielle anlægsaktiver vedrø-

rer hovedsageligt investering i et SAP S4 for HANA ERP-

system, nyt DPS-system samt videreudvikling af En-

grosmodellen.

Anskaffelsessummen er påvirket af køb af goodwill,

som led i overtagelse af Dansk Gas distribution Fyn A/S.

400

200

-100

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Aktuel skat - Øvrige

Aktuel skat - TSO-GAS

Den effektive skatteprocent er i 2018 påvirket af ej fra-

dragsberettiget omkostninger ved køb af virksomheder

samt udbetalte servituterstatninger.

2014

2015

2016

2017

2018

Køb af virksomheder/goodwill

Investeringer jf. pengestrømsopgørelse

Aktuel skat - TSO-EL

Betalt skat

KONCERN V06

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Årsrapport 2018

Note 9

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Grunde

og byg-

ninger

587

597

-90

-6

-95

502

Tekniske

anlæg

49.758

-54

-301

527

1.609

51.539

-17.227

-1.656

259

-18.622

32.917

Anlægs-

gas

1.468

100

-24

1.545

-83

1.462

Andre

anlæg

485

-6

498

-244

-61

-300

198

Anlæg

under

udførelse

5.292

3.552

-1.616

7.239

-44

-2

-46

7.193

Kapital-

I alt

57.590

3.607

-331

538

61.418

-17.688

-1.723

264

-19.146

42.272

Note 10

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Værdireguleringer 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Udbetalt udbytte

Årets resultat

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

andele i

associerede

virksom-

heder

Andre

kapital-

andele

Finansielle

anlægs-

aktiver

i alt

ANSKAFFELSE AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

8.000

6.000

DKK millioner

4.000

2.000

-2.000

2014

2015

2016

2017

2018

Køb af virksomheder

Ændring reetableringsforpligtelse

Investeringer jf. pengestrømsopgørelse

Årets tilgang i 2018 består primært af investeringer i

nettilslutningen af udlandsforbindelsen Kriegers Flak

samt udlandsforbindelsen til Holland (COBRA Cable).

De seneste fem år er påvirket af store anlægsinvesterin-

ger, som følge af udvidelse af eksisterende net med

baggrund i den grønne omstilling og behovet for fortsat

at sikre en høj forsyningssikkerhed.

De kommende år vil der fortsat ske store investeringer

med deraf følgende stigninger i de årlige afskrivninger.

Andre kapitalandele i 2018

Nord Pool AS **

TSCNET Services GmbH

PRISMA European Capacity Platform GmbH

Joint Allocation Office S.A.

I alt

Finansielle anlægsaktiver i alt

*) Ejerfordeling: Energinet 13,9 % og Dansk Gas Distribution A/S 36 %.

**) Aktiebeholdningen forventes sat til salg i 2019.

Hjemsted

Oslo (N)

München (D)

Leipzig (D)

Ejerandel

18,8 %

7,7 %

6,9 %

Kapitalandele i associerede virksomheder i 2018

Dansk Gasteknisk Center A/S *

I alt

Hjemsted

Hørsholm (DK)

Ejerandel

49,9 %

Indre

værdi

DKK

millioner

Kostpris

DKK

millioner

Luxembourg (L) 5,0 %

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

100

Årsrapport 2018

101

Note 11

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat 1. januar

Regulering vedrørende omstrukturering

Regulering vedrørende tidligere år

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

I alt

2018

3.644

-1

-12

3.634

2017

3.784

-59

-2

-79

3.644

Note 12

DKK millioner

Hensatte reetableringsforpligtelser

Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

2017

127

3.915

4.105

140

3.803

4.020

Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.

SPECIFIKATION AF UDSKUDT SKAT

5.000

Udskudt skat er faldet fra DKK 3.644 millioner i 2017 til

DKK 3.634 millioner i 2018.

Udskudt skat hviler hovedsageligt på de materielle an-

lægsaktiver, primært som følge af afvigelsen mellem de

regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger på

anlægsaktiver.

Reetableringsforpligtelsen medfører et udskudt skatte-

aktiv, som følge af at der først opnås skattemæssigt

fradrag, i takt med at omkostningerne til reetablering

afholdes.

Den udskudte skat er fra og med 2013 indregnet med

en skatteprocent på 22 %, svarende til den faktiske

skatteprocent.

FORVENTET FORFALDSTIDSPUNKT FOR HENSATTE

FORPLIGTELSER

Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og

bortskaffelse af master, luftledninger, naturgasanlæg

m.m. samt reetablering af ejendomme ejet af tredje-

mand. Usikkerhederne er væsentligst relateret til tids-

punkterne for de relaterede udbetalinger.

Ved opgørelsen af reetableringsforpligtelsen har Ener-

ginet beregnet omkostningen ved demontering og

bortskaffelse af de omfattede anlægsaktiver på et de-

komponeret niveau. Omkostningen per dekomponeret

enhed er opgjort i 2018-priser. Priserne er fremskrevet

med en inflationsrate frem til det år, hvor det pågæl-

dende anlægsaktiv forventes demonteret og bortskaf-

fet og herefter tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Forudsætningerne og de foretagne skøn revurderes én

gang årligt. I 2018 er der sket en ændring af reetable-

ringsforpligtelsen på DKK -32 millioner, og der er af-

holdt omkostninger på DKK 39 millioner til reetablering

af nedlagte luftledningsstrækninger samt Storstrøms-

kablet, hvilket reducerer hensættelsen.

Årsagen til stigningen er primært tilgang af Dansk Gas

Distribution Fyn A/S samt den årlige kapitalisering på

DKK 82 millioner.

2.500

DKK millioner

93%

2018

-2.500

2018

Reetableringsforpligtelse

Anlægsaktiver

Øvrige

2017

Under 1 år

1-5 år

95%

Efter 5 år

2017

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

102

Årsrapport 2018

103

Note 13

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

597

6.481

22.929

30.007

2017

117

2.464

24.824

27.405

Note 14

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

SEK

I alt

2019-2020

Udløb

Kontrakt i

valuta

millioner

Termin i

valuta

millioner

Kontrakt i

DKK

millioner

Termin i

DKK milli-

oner

Markeds-

værdi

DKK i

millioner

-3

-51

-21

-39

-60

-2

-1

GÆLD TIL KREDIT- OG REALKREDITINSTITUTTER

30.000

Den rentebærende gæld i Energinet er steget fra DKK

27.405 millioner i 2017 til DKK 30.007 millioner i 2018.

Stigningen skyldes hovedsageligt finansiering af inve-

steringer i nye infrastrukturaktiver.

Den rentebærende gæld er steget over hele perioden

som følge af de foretagne anlægsinvesteringer samt

køb af virksomheder.

Energinet optager hovedsageligt lån i Danmarks Natio-

nalbank. Lånene optages som fastforrentede lån med

lang restløbetid.

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

2019-2024

2019-2029

1.000

2.852

3.852

409

-187

222

Finansielle instrumenter i alt

221

20.000

DKK millioner

Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således

indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer af i fremmed valuta. Derud-

over er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 221 millio-

ner, som er fordelt med DKK 409 millioner under ”Andre tilgo-

dehavender” og DKK 188 millioner under ”Anden gæld”.

Hovedparten af markedsværdien på finansielle instrumenter

kan således henføres til markedsværdien på renteswaps. Vær-

direguleringen modsvares af kursreguleringer på den underlig-

gende rentebærende gæld.

Hovedparten af den rentebærende gæld er fastforrentet gæld i

Danmarks Nationalbank. Gælden optages i regnskabet til amor-

tiseret kostpris.

83%

Danmarks Nationalbank lån, fastforrentet

Danmarks Nationalbank lån, inflationsindekseret

Lån, kommercielle aktiviteter

10.000

FORDELING AF RENTEBÆRENDE GÆLD I 2018

2014

2015

2016

2017

2018

11%

Danmarks Nationalbank

Andre institutter

Herudover er en andel af den rentebærende gæld inflationsin-

dekseret gæld, som løbende indekseres med udviklingen i det

danske forbrugerprisindeks.

En mindre del af den rentebærende gæld er variabelt forrentet,

kortsigtede bankkreditter mv.

Lån til gaslageraktiviteter er variabel forrentet gæld, som via fi-

nansielle instrumenter er omlagt til fast rente i hele lånets løbe-

tid på mellem 2-11 år.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

104

Årsrapport 2018

105

Note 15

Ophørende aktivitet

DKK millioner

Resultatopgørelse

Omsætning

PSO-Lempelse

Over-/underdækning

Andre eksterne omkostninger

Øvrige poster

I alt

Note

2018

2017

5.776

2.650

214

-8.619

-21

DKK millioner

Andre tilgodehavender

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

2017

215

410

625

596

460

1.056

Andre tilgodehavender omfatter markedsværdi af finansielle instrumenter, tilgodehavender fra tarifopkrævninger, tilskud fra sta-

ten og EU samt øvrige tilgodehavender.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (aktiver)

Under 1 år

217

262

2018

2017

DKK millioner

Balance

Aktiver

Øvrige tilgodehavender

Rentebærende tilgodehavende

Aktiver i alt

Passiver

Hensatte forpligtelser

Overdækning

Anden gæld

Passiver i alt

2018

2017

1.224

267

1.491

1-5 år

Efter 5 år

I alt

116

1.312

1.491

Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger.

EU-tilskuddene er indregnet i resultatopgørelsen og afventer indbetaling fra EU.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (passiver)

Under 1 år

834

950

107

594

721

2018

2017

Folketinget havde besluttet at overføre en række myndighedsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen per 1. januar 2018. Opga-

verne vedrører administration af støtte til vedvarende energi og relaterede myndigheds-, planlægnings- og supportopgaver (PSO-

administrative opgaver).

Årsrapport 2018 er ikke påvirket af flytningen af opgaverne.

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år samt mod-

tagne EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at der foretages afskrivninger på an-

læg.

Note

DKK millioner

Leasingforpligtelser

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

2017

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

106

Årsrapport 2018

107

Note

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 1.514 millioner er der givet pant i grunde, bygninger og produk-

tionsanlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.911 millioner.

Aktiebeholdningen i Lille Torup Gaslager Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kreditinstitutter

på DKK 673 millioner (2017: DKK 712 millioner).

Aktiebeholdningen i Stenlille Gaslager Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kreditinstitutter på

DKK 428 millioner (2017: DKK. 428 millioner).

Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt EUR 16 millioner (2017: EUR 20 millioner) og NOK

5 millioner (2017: NOK 5 millioner).

Note

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Energinet er som led i virksomhedens normale aktiviteter part i et antal retstvister. Enkelte af disse involverer bety-

delige beløb, men ingen af tvisterne forventes på det nuværende grundlag at få en nævneværdig påvirkning i de

kommende regnskabsår.

Energinet har huslejeforpligtelser på DKK 77 millioner (2017: DKK 71 millioner), heraf forfalder DKK 18 millioner in-

den for 1 år og DKK 32 millioner mellem 2-5 år.

Energinet har leasingforpligtelser på DKK 22 millioner (2017: DKK 15 millioner), heraf forfalder DKK 8 millioner inden

for 1 år og DKK 14 millioner mellem 2-5 år.

Energinet Associated Activities A/S hæfter for eventualforpligtelser vedrørende spaltningen af Eltra 409 A/S. I det

omfang eventualforpligtelser i forhold til Eltra 409 A/S måtte opstå, skal sådanne eventualforpligtelser fuldt ud bæ-

res af Energinet Associated Activities A/S.

Note

DKK millioner

Virksomhedssammenslutninger (køb af virksomheder)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

Øvrige aktiver og passiver

Købspris inkl. købsomkostninger

Likvide beholdninger opkøbt i virksomhed

I alt

2018

2017

538

-43

-410

139

189

Energinet overtog i 2018 Nature Energy Distribution A/S (det nuværende Dansk Gas Distribution Fyn A/S) for en samlet købesum

på DKK 189 millioner. Som en del af handlen overtog Energinet arbejdskapital og en kassekredit på DKK 50 millioner. Købsprisen

svarer til en overdragelsessum på DKK 139 millioner inkl. afholdte transaktions omkostninger.

Note

DKK millioner

Honorarer til ekstern og intern revisor

PricewaterhouseCoopers (intern)

Revision af koncernregnskab og årsrapporter

Andre revisionserklæringer

Skattemæssig assistance

Andre ydelser

I alt

2018

2017

Rigsrevisionen (ekstern) opkræver ikke honorar for udført revision.

Der henvises til side 58 og side 59 for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

Note

Nærtstående parter

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Bestyrelsen og direktionen

Grundlag

100 % ejer

Ledelseskontrol

KONCERN V06

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

108

Årsrapport 2018

109

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR KONCERNEN

Årsrapporten for den

selvstændige offentlige

virksomhed Energinet for

regnskabsåret den 1. januar

- 31. december 2018 er aflagt

i overensstemmelse med

årsregnskabslovens

bestemmelser og lov

om Energinet.

Energinet skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således aflagt

som klasse

D-virksomhed.

Årsrapporten er aflagt efter samme

regnskabspraksis som årsrapporten

for 2017.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er

sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tilflyde koncernen, og

aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen,

når de er sandsynlige og kan måles

pålideligt. Ved første indregning måles

aktiver og forpligtelser til kostpris.

Efterfølgende måles aktiver og

forpligtelser som beskrevet for hver

enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forplig-

telser måles til amortiseret kostpris,

hvorved der indregnes en konstant

effektiv rente over løbetiden. Amorti-

seret kostpris opgøres som oprindelig

kostpris med fradrag af eventuelle

afdrag samt tillæg/fradrag af den

akkumulerede amortisering af forskel-

len mellem kostpris og nominelt beløb.

Ved indregningen og målingen tages

hensyn til gevinster, tab og risici, der

fremkommer, inden årsrapporten

aflægges, og som be- eller afkræf-

ter forhold, der eksisterede på

balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørel-

sen i takt med, at de indtjenes, her-

under indregnes værdireguleringer af

finansielle aktiver og forpligtelser, der

måles til dagsværdi eller amortiseret

kostpris. Endvidere indregnes omkost-

ninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger,

nedskrivninger og hensatte forpligtel-

ser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter mo-

dervirksomheden Energinet samt

datterselskaber, hvori Energinet råder

over mere end 50 % af stemmerettig-

hederne. Virksomheder, der ikke er

datterselskaber, men i hvilke Energinet

besidder 20 % eller mere af stem-

merettighederne og udøver en bety-

delig indflydelse på disse selskabers

driftsmæssige og finansielle ledelse,

betragtes som associerede selskaber.

Koncernregnskabet udarbejdes på

grundlag af regnskaber for Energinet

og datterselskaberne ved sammen-

lægning af regnskabsposter af ens-

artet karakter og ved eliminering af

interne indtægter og omkostninger,

interne mellemværender og udbytte

samt fortjeneste og tab ved interne

dispositioner.

Ved køb af nye virksomheder anvendes

overtagelsesmetoden, hvorefter de

nytilkøbte virksomheders identifice-

rede aktiver og forpligtelser måles til

dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Der tages hensyn til skatteeffekten af

de foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-

lem anskaffelsesværdi og dagsværdi

af overtagne, identificerede aktiver og

forpligtelser indregnes under imma-

terielle anlægsaktiver og afskrives

systematisk over resultatopgørelsen

efter en individuel vurdering af den

økonomiske levetid.

Negative forskelsbeløb (negativ

goodwill), der modsvarer en forventet

ugunstig udvikling i de pågældende

virksomheder, indregnes i balancen

under ”Hensatte forpligtelser” og

indregnes i resultatopgørelsen i takt

med, at tabene eller omkostningerne

realiseres eller overføres til ”Andre

hensatte forpligtelser”, efterhånden

som forpligtelserne bliver aktuelle og

kan opgøres pålideligt.

Goodwill og negativ goodwill fra

erhvervede virksomheder kan re-

guleres indtil udgangen af året efter

anskaffelsen.

Energinets kapitalandel i dattersel-

skaber udlignes med datterselskabets

regnskabsmæssige indre værdi

på anskaffelsestidspunktet (past

equity-metoden). Datterselskabernes

regnskaber, der anvendes til brug

for konsolideringen, udarbejdes i

overensstemmelse med koncernens

regnskabspraksis.

Nyerhvervede eller nystiftede virk-

somheder medtages i koncernregn-

skabet fra anskaffelsestidspunktet,

og når Energinet opnår bestemmende

indflydelse over virksomheden.

Solgte virksomheder medtages indtil

afhændelsestidspunktet.

Sammenligningstal korrigeres ikke for

nyerhvervede, solgte og afviklede virk-

somheder eller aktiviteter. Fortjeneste

eller tab ved afhændelse eller afvikling

af dattervirksomheder og associerede

virksomheder opgøres som forskellen

mellem salgssummen eller afviklings-

summen og den regnskabsmæssige

værdi af nettoaktiver på salgstidspunk-

tet, inklusive ikke-afskrevet goodwill

samt forventede omkostninger til salg

eller afvikling.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omreg-

nes ved første indregning til transak-

tionsdagens kurs. Valutakursforskelle,

der opstår mellem transaktionsdagens

kurs og kursen på betalingsdagen,

indregnes i resultatopgørelsen under

finansielle indtægter og omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre mone-

tære poster i fremmed valuta, som ikke

er afregnet på balancedagen, om-

regnes til balancedagens valutakurs.

Forskellen mellem balancedagens kurs

og kursen på tidspunktet for tilgo-

dehavendets eller gældens opståen

og indregning i seneste årsrapport

indregnes i resultatopgørelsen under

finansielle indtægter og omkostninger.

Ved indregning af udenlandske datter-

selskaber og associerede selskaber

betragtes disse som selvstændige

enheder, hvor resultatopgørelsen

omregnes til en gennemsnitlig valuta-

kurs, og balanceposterne omregnes

til balancedagens valutakurs.

Kursforskelle, opstået ved omregning

af udenlandske datterselskabers

egenkapital ved årets begyndelse til

balancedagens valutakurser samt ved

omregning af resultatopgørelser fra

gennemsnitskurser til balancedagens

valutakurser, indregnes direkte på

egenkapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indreg-

nes første gang i balancen til kostpris

og måles efterfølgende til dagsværdi.

Positive og negative dagsværdier af

afledte finansielle instrumenter indgår

i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis

”Anden gæld”.

Ændringer i dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter, der er

klassificeret som og opfylder krite-

rierne for sikring af dagsværdien af

et indregnet aktiv eller en indregnet

forpligtelse, indregnes i resultatop-

gørelsen sammen med ændringer i

værdien af det sikrede aktiv eller den

sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af afledte finan-

sielle instrumenter, der er klassificeret

som og opfylder betingelserne for

sikring af fremtidige transaktioner,

indregnes direkte på egenkapitalen

under ”Reserve for sikringstransak-

tioner”. Resulterer den forventede

fremtidige transaktion i anskaffelse af

ikke-finansielle aktiver eller forpligtel-

ser, overføres beløb, som er udskudt

under egenkapitalen, fra egenkapitalen

til kostprisen for aktivet. Resulterer

den forventede fremtidige transaktion

i en indtægt eller en omkostning,

overføres beløb, som er udskudt under

egenkapitalen, fra egenkapitalen ved

realisation af det sikrede og indregnes

i samme regnskabspost som det sikre-

de. For afledte finansielle instrumenter,

som ikke opfylder betingelserne for

behandling som sikringsinstrumenter,

indregnes ændringerne.

Ophørende aktiviteter og aktiver

vedrørende ophørende aktiviteter

Ophørende aktiviteter omfatter de

aktiviteter og pengestrømme, der skal

afhændes, lukkes eller opgives i hen-

hold til en samlet plan, forudsat at de

kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.

Ophørende aktiviteter præsenteres på

en særskilt linje i resultatopgørelsen.

Aktiver vedrørende ophørende

aktiviteter omfatter anlægsaktiver og

afhændelsesgrupper, som forventes

afhændet i forbindelse med ophørende

aktiviteter. Afhændelsesgrupper er en

gruppe af aktiver, som skal afhændes

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

110

Årsrapport 2018

111

samlet ved salg eller en lignende

transaktion. Forpligtelser i forbindelse

med aktiver vedrørende ophørende

aktiviteter er forpligtelser direkte

tilknyttet disse aktiver, som vil blive

overført ved transaktionen. Aktiver og

forpligtelser i forbindelse med aktiver

vedrørende ophørende aktiviteter

præsenteres på en særskilt linje i

balancen.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætning omfatter transmission af

elektricitet, naturgas og relaterede ser-

viceydelser. Der foretages indregning

i resultatopgørelsen, hvis levering og

risikoovergang til køber har fundet sted

inden årets udgang, og hvis indtægten

kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.

I omsætningen indgår betalinger fra

virksomhedens kunder, som virksom-

heden i henhold til lovgivningen skal

opkræve og administrere, og som

afregnes til producenterne af miljø-

venlig elektricitet. Omsætningen viser

således det samlede omfang af de akti-

viteter, virksomheden administrerer.

Omsætning vises i resultatopgørelsen

med fradrag af afgifter og moms.

Over- og underdækning indregnes i

resultatopgørelsen som en særskilt

korrektionspost til omsætningen.

Tilskud fra EU’s Recovery fond

indregnes i resultatopgørelsen, når

tilskudsbetingelserne for modtagelse

er opfyldt. Tilskuddene har til formål

at sikre genopretning gennem støtte til

økonomiske aktiviteter i EU og dermed

beskæftigelsen. Tilskuddet disponeres

til en bunden reserve på egenkapitalen,

som efterfølgende systematisk

tilbageføres via kontoen for over- og

underdækninger i resultatopgørelsen.

Øvrige EU-tilskud til investeringer

indregnes i balancen under periodeaf-

grænsningsposter og indtægtsføres i

takt med afskrivning af de aktiver, som

de vedrører.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder

regnskabsposter af sekundær karakter.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter

omkostninger af primær karakter i

forhold til transmissions- og systemak-

tiviteterne vedrørende el og gas.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger indeholder

gager og lønninger, vederlag, pensi-

onsbidrag og øvrige personaleudgifter

til virksomhedens ansatte, herunder

bestyrelsen og direktionen.

Under andre eksterne omkostninger

og personaleomkostninger indregnes

forsknings- og udviklingsomkostnin-

ger, der ikke opfylder kriterierne for

aktivering.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder

periodens af- og nedskrivninger af im-

materielle og materielle anlægsaktiver.

Resultat i associerede virksomheder

I resultatopgørelsen indregnes den

forholdsmæssige andel af de enkelte

associerede virksomheders resultat

efter skat efter eliminering af intern

avance/tab og fradrag af afskrivning

på goodwill.

Finansielle indtægter og

omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger

indeholder renteindtægter og omkost-

ninger, kursgevinster og kurstab vedrø-

rende værdipapirer, gæld og transaktio-

ner i fremmed valuta, indeksregulering

af restgælden vedrørende indekslån

samt amortisering af finansielle aktiver

og forpligtelser. Finansielle indtægter

og omkostninger indregnes med de

beløb, der vedrører regnskabsåret.

Skat af årets resultat

Energinet er sambeskattet med danske

koncernforbundne virksomheder.

Selskabet fungerer som administra-

tionsselskab, hvorved den samlede

danske skat for alle koncernforbundne

virksomheder betales af Energinet.

Den aktuelle danske selskabsskat

fordeles fortsat mellem de sambe-

skattede virksomheder i forhold til

disses skattepligtige indkomster (fuld

fordeling).

Årets skat, der består af årets aktuelle

skat og forskydning i udskudt skat, ind-

regnes i resultatopgørelsen med den

del, der kan henføres til årets resultat

og direkte på egenkapitalen med den

del, der kan henføres til posteringer

direkte på egenkapitalen. Den andel

af den resultatførte skat, der knytter

sig til årets ekstraordinære resultat,

henføres hertil, mens den resterende

del henføres til årets ordinære resultat.

De sambeskattede virksomheder

indgår i acontoskatteordningen. Tillæg,

fradrag og godtgørelser indgår i

finansielle poster.

Segmentoplysninger

Segmentoplysninger afgives efter

forretningsområder for el og gas.

Segmentoplysningerne følger kon-

cernens regnskabspraksis, risici og

interne økonomistyring.

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver omfatter

goodwill, rettigheder, udviklingsprojek-

ter og software. Anlæg under udførelse

opgøres til kostpris.

Kostprisen omfatter anskaffelses-

prisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

For egenfremstillede aktiver omfatter

kostprisen direkte og indirekte om-

kostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og løn. Endvidere

indregnes finansieringsomkostninger,

der kan henføres til kostprisen.

Rettigheder omfatter opkrævningsret-

tigheder vedrørende systemtjenester,

transitaftaler, fastprisaftaler på gas-

lagerkapacitet, havmølletilslutninger mv.

Udviklingsprojekter, der er klart

definerede og identificerbare, hvor den

tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-

ge ressourcer og en potentiel fremtidig

udviklingsmulighed i virksomheden

kan påvises, og hvor det er hensigten

at anvende projektet, indregnes som

immaterielle anlægsaktiver, hvis der er

tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-

værdien af den fremtidige indtjening

kan dække udviklingsomkostningerne.

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder

kriterierne for indregning i balancen,

indregnes som omkostninger i resulta-

topgørelsen i takt med, at omkostnin-

gerne afholdes.

Aktiverede immaterielle anlægsaktiver

måles til kostpris med fradrag af

akkumulerede afskrivninger eller til

genindvindingsværdi, hvis denne er

lavere. Herudover indregnes omkost-

ninger til reetablering som en del af

kostprisen.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Goodwill

Rettigheder

Software

20 år

10-20 år

3-10 år

bestanddele, der afskrives hver for sig,

hvis brugstiden på de enkelte bestand-

dele er forskellig.

Materielle anlægsaktiver under

udførelse måles til kostpris. Omfat-

tende værdiforøgende forandringer og

forbedringer på materielle anlægsakti-

ver indregnes som aktiv.

Kostprisen omfatter anskaffelses-

prisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

For egenfremstillede aktiver omfatter

kostprisen direkte og indirekte om-

kostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og løn. Endvidere

indregnes finansieringsomkostninger,

der kan henføres til kostprisen.

Herudover indregnes omkostninger til

reetablering som en del af kostprisen.

For finansielt leasede aktiver opgøres

kostprisen på kontraktindgåelsestids-

punktet til laveste værdi af aktivernes

dagsværdi eller nutidsværdien af de

fremtidige minimumsleasingydelser.

Ved beregning af nutidsværdien

anvendes leasingkontraktens interne

rentefod som diskonteringsfaktor.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar

Afskrives ikke

20-100 år

10-60 år

Afskrives ikke

Udviklingsprojekter 5 år

Afskrivningsperioden for goodwill

er fastsat med udgangspunkt i den

forventede tilbagebetalingsperiode.

Anskaffelser i regnskabsåret afskrives

forholdsmæssigt fra tidspunktet for

ibrugtagning.

Immaterielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Fortjeneste og tab ved afhændelse

opgøres som forskellen mellem

salgsprisen med fradrag af salgsom-

kostninger og den regnskabsmæssige

værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til

kostpris med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger. Kostprisen på

et samlet aktiv opdeles i separate

3-10 år

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

112

Årsrapport 2018

113

Brugstiderne og restværdien fast-

sættes på anskaffelsestidspunktet og

revurderes årligt.

Nyanskaffelser med en anskaffelses-

sum under DKK 100.000 omkostnings-

føres i anskaffelsesåret.

Anskaffelser i regnskabsåret afskrives

forholdsmæssigt efter tidspunktet

for ibrugtagning. Udgifter til større

vedligeholdelseseftersyn indregnes

i anskaffelsesværdien af tekniske

anlæg som et separat anlægsaktiv,

der afskrives over brugstiden, dvs.

perioden frem til næste eftersyn. Ved

den oprindelige anskaffelse af det

materielle anlægsaktiv tages ligeledes

hensyn til den kortere brugstid af

en del af aktivet, hvorfor denne del

allerede på anskaffelsestidspunktet

regnskabsmæssigt behandles som et

separat aktiv med en kortere brugstid

og derved afskrivningsperiode.

Materielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Der foretages nedskrivningstest af

materielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for materi-

elle aktiver er den højeste værdi af

aktivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Forudbetaling på ikke-leverede

materielle anlægsaktiver aktiveres.

Rente- og låneomkostninger, i relation

til lånoptaget til finansiering af forud-

betalinger på ikke-leverede materielle

anlægsaktiver, indregnes som en del af

anskaffelsessummen på de materielle

anlægsaktiver.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse

eller skrotning af et materielt anlægs-

aktiv opgøres som forskellen mellem

salgspris, med fradrag af nedtagelses,

salgs- og reetableringsomkostninger

og den regnskabsmæssige værdi på

salgs- eller skrotningstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksom-

heder måles efter den indre værdis

metode.

Andre kapitalandele og øvrige

finansielle anlægsaktiver måles til

kostpris.

Kapitalandele i associerede virk-

somheder måles i balancen til den

forholdsmæssige andel af virksomhe-

dens regnskabsmæssige indre værdi,

opgjort efter modervirksomhedens

regnskabspraksis med fradrag eller

tillæg af urealiserede koncerninterne

avancer og tab.

Nettoopskrivning af kapitalandele i as-

socierede virksomheder overføres un-

der egenkapitalen til ”andre reserver”

efter den indre værdis metode i det

omfang, den regnskabsmæssige værdi

overstiger kostprisen.

Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger består af naturgas

på lagerfaciliteter samt komponenter

og øvrige tekniske reservedele på

lager.

Lagerbeholdninger måles til kostpris

eller nettorealisationsværdien, hvor

denne er lavere. Øvrige tekniske reser-

vedele måles til kostpris på baggrund

af gennemsnitlige anskaffelsespriser.

Nettorealisationsværdien for lagerbe-

holdninger opgøres som salgssum med

fradrag af færdiggørelsesomkostninger

og omkostninger, der afholdes for at

effektuere salget og fastsættes under

hensyntagen til omsættelighed, uku-

rans og udvikling i forventet salgspris.

Underdækning

Negative differencer mellem realise-

rede indtægter og summen af nødven-

dige omkostninger for forretning, som

forretningsområderne for henholdsvis

el og gas, optages som en særskilt

post i balancen til senere indregning i

tarifferne.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret

kostpris. Der nedskrives til imødegåel-

se af forventede tab.

Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender omfatter mar-

kedsværdi af finansielle instrumenter,

tilgodehavende fra tarifopkrævninger,

tilskud fra staten og EU samt øvrige

tilgodehavender.

Periodeafgrænsningsposter (aktiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter

samt afholdte forudbetalte omkost-

ninger.EU-tilskuddene er indregnet

i resultatopgørelsen og afventer

indbetaling fra EU.

Egenkapital

Udbytte

I henhold til lov om Energinet § 13 må

Energinet ikke udlodde overskud eller

egenkapital ved udbytteudlodning eller

på anden måde til staten.

Grundkapital

Grundkapital er udtryk for nettovær-

dien af indskudte aktiver og passiver

i forbindelse med virksomhedens

stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-

res med en årlig kapitalisering fastsat

af Energitilsynet.

Andre reserver

Andre reserver omfatter henlagte

indtægter fra udlandsforbindelser til

fremtidige investeringer i fremtidig ud-

bygning af infrastrukturen for el med

henblik på reduktion af flaskehalse i

elnettet. Henlæggelse sker i henhold

til særlig lovgivning herom. Tilskud fra

EU’s Recovery fond er disponeret til

andre reserver.

Herudover indeholder posten resulta-

ter fra datterselskaber, dagsværdire-

guleringer af de sikringsinstrumenter,

som opfylder kravene til sikring af

fremtidige betalingsstrømme og

reguleringer i udskudte skatteforplig-

telser til senere indregning i tarifferne,

som regnskabsmæssigt føres direkte

på egenkapitalen.

Passiver

Hensatte reetableringsforpligtelser

til fjernelse af tekniske anlæg og

reetablering måles til nutidsværdien af

den på balancetidspunktet forventede

fremtidige forpligtelse til nedtagning

og oprydning, når anlægget ikke

længere skal anvendes. Den hensatte

forpligtelse opgøres ud fra de estime-

rede omkostninger, der tilbagediskon-

teres til nutidsværdi. Der anvendes en

diskonteringsfaktor, der reflekterer

Energinets generelle renteniveau.

Forpligtelserne indregnes, når disse

opstår, og reguleres løbende for at af-

spejle ændringer i prisniveau, inflation

og diskonteringsrente. Da opgørelsen

indeholder en række skøn indregnes

alene ændringer i forpligtelsen, der

repræsenterer væsentlige ændringer

i forudsætningerne. Værdien af den

indregnede forpligtelse indregnes

under materielle anlægsaktiver og

afskrives sammen med de relevante

aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af

nutidsværdien af den hensatte forplig-

telse indregnes i årets resultat under

finansielle omkostninger.

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når

Energinet-koncernen som følge af en

tidligere begivenhed har en retlig eller

faktisk forpligtelse, og det er sand-

synligt, at der må afgives økonomiske

fordele for at indfri forpligtelsen, hvis

forpligtelsen kan opgøres pålideligt.

Selskabsskat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne overta-

ger Energinet som administrationssel-

skab hæftelsen for datterselskabernes

selskabsskatter over for skattemyndig-

hederne i takt med datterselskabernes

betaling af sambeskatningsbidrag.

Aktuelle skatteforpligtelser og

tilgodehavende aktuel skat indregnes

i balancen som beregnet skat af

periodens skattepligtige indkomst,

reguleret for skat af tidligere års

skattepligtige indkomster samt for

betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balan-

ceorienterede gældsmetode af alle

midlertidige forskelle mellem regn-

skabsmæssig og skattemæssig værdi

af aktiver og forpligtelser ud fra den

på balancedagen vedtagne skattesats.

Der indregnes dog ikke udskudt skat af

midlertidige forskelle vedrørende skat-

temæssigt ikke afskrivningsberettiget

goodwill og kontorejendomme samt

andre poster, hvor midlertidige forskel-

le bortset fra virksomhedsovertagelser

er opstået på anskaffelsestidspunktet

uden at have effekt på resultat eller

skattepligtig indkomst.

Gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kredit-

institutter indregnes ved låneoptagelse

til det modtagne provenu efter fradrag

af afholdte transaktionsomkostninger.

I efterfølgende perioder indregnes de

finansielle forpligtelser til amortiseret

kostpris svarende til den kapitaliserede

værdi ved anvendelse af den effektive

rente, så forskellen mellem provenu

og den nominelle værdi indregnes i

resultatopgørelsen over låneperioden

under finansielle poster.

Andre gældsforpligtelser, som omfat-

ter gæld til leverandører, associerede

virksomheder samt anden gæld, måles

til amortiseret kostpris.

Overdækning

Positive differencer mellem realiserede

indtægter og summen af nødvendige

omkostninger for forretningsområ-

derne for el og gas, optages som en

særskilt post i balancen til senere

indregning i tarifferne.

Periodeafgrænsningsposter (passiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

modtagne forudbetalinger for indtæg-

ter, der skal henføres til efterfølgende

år og modtagne EU-tilskud

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

114

Årsrapport 2018

115

RESULTATOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB

Note

DKK millioner

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivning på anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i datterselskaber

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat af fortsættende aktiviteter

Ophørende aktivitet

Årets resultat

Årets resultat af fortsættende aktiviteter overføres til:

Konsolidering af grundkapital

Nettoopskrivning efter indre værdis metode

Andre reserver

I alt

124

-70

-319

-228

2018

178

-112

-103

-215

-9

-46

562

-542

2017

228

-108

-123

-231

-5

-8

-223

392

-392

-231

-228

Resultatopgørelse for moderselskab

til anlægsprojekter. Tilskuddene

indregnes i resultatopgørelsen i takt

med, at der foretages afskrivninger på

de anlæg, som tilskuddene vedrører.

Anden gæld

Anden gæld omfatter tilsagn om

tilskud til forskning og udvikling, mar-

kedsværdi af finansielle instrumenter ,

skyldige poster fra tarifopkrævninger,

skyldige renter, lønrelaterede poster

samt øvrig anden gæld.

Eventualforpligtelser og andre

økonomiske forpligtelser

Eventualforpligtelser og andre

økonomiske forpligtelser omfatter

forhold eller situationer, der eksisterer

på balancetidspunktet, men hvis

regnskabsmæssige virkning ikke kan

opgøres endeligt, før udfaldet af en

eller flere usikre fremtidige begivenhe-

der bliver kendt.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen er opstillet

efter den indirekte metode med ud-

gangspunkt i resultatet før finansielle

poster. Pengestrømsopgørelsen viser

pengestrømme for året samt likvider

ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

opgøres som resultat af primær drift

reguleret for ikke-likvide driftsposter,

finansielle indtægter og omkostninger,

betalt selskabsskat og ændring i

driftskapitalen.

Pengestrømme fra

investeringsaktiviteter

Pengestrømme fra investeringsaktivi-

teter omfatter køb og salg af anlægs-

aktiver samt modtagne udbytter.

Pengestrømme fra

inansieringsaktiviteter

Pengestrømme fra finansieringsakti-

viteter omfatter afdrag og optagelse af

kort- og langfristet gæld hos realkre-

dit- og kreditinstitutter.

Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter

omfatter saldi i kreditinstitutter samt

likvide beholdninger.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

116

Årsrapport 2018

117

BALANCE FOR MODERSELSKAB

Note

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Balance for moderselskab

2018

2017

Note

DKK millioner

Egenkapital

2018

2017

Anlæg under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Lån til tilknyttede virksomheder

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Udskudt skatteaktiv

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Aktiver vedrørende ophørende aktivitet

Omsætningsaktiver i alt

8.401

8.442

8.530

8.347

8.388

8.476

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser

Gæld, erhvervsobligationer

Gæld til kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Gæld til tilknyttede selskaber

Selskabsskat

Anden gæld

Forpligtelser vedrørende ophørende aktivitet

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

3.157

1.223

1.130

5.510

3.157

1.099

1.189

5.445

148

27.614

510

291

195

248

326

1.580

29.194

25.778

378

724

375

1.491

2.993

28.771

180

25.411

417

26.073

101

26.174

23.919

474

24.397

1.491

25.888

Passiver i alt

Afledte finansielle instrumenter

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Honorarer til ekstern revisor

Nærtstående parter

Ophørende aktiviteter

34.704

34.364

Aktiver i alt

34.704

34.364

MODER V1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

118

Årsrapport 2018

119

Egenkapitalopgørelse for moderselskab

EGENKAPITALOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB

Konsoli-

dering af

grund-

kapital

1.008

Nettoopskriv-

ning efter

indre værdis

metode

-9

-24

-10

-14

NOTER FOR MODERSELSKAB

Note 1

DKK millioner

2018

2017

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

Aktiveret intern tid

I alt

Gennemsnitligt antal beskæftigede

-93

-8

-2

-103

122

-109

-10

-4

-123

158

DKK millioner

Egenkapital 1. januar 2017

Årets resultat

Overførsel

Værdiregulering sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering kapitalandele primo

Valutakursregulering kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2017

Årets resultat

Overførsel

Værdiregulering sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering kapitalandele primo

Valutakursregulering kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2018

Grund-

kapital

3.157

Andre

reserver*

1.499

-319

-7

-1

I alt

5.664

-228

-31

-1

5.445

-20

-1

5.510

3.157

1.099

124

1.223

1.189

-70

-6

-1

1.130

*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes. Energinet har fra og med 2016 anvendt DKK

400 millioner i udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK 57 millioner i 2018. Reserve for udviklings-

omkostninger indgår i "Andre reserver" med DKK 259 millioner svarende til den bogførte værdi på anlægsaktiverne ultimo 2018.

MODER V1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

120

Årsrapport 2018

121

Note 2

DKK millioner

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Nedskrivning/skrotning

I alt

2018

2017

Note 3

DKK millioner

Finansielle indtægter

2018

2017

-1

-8

-9

-1

-4

-5

Renter af koncerninterne lån

I alt

562

392

Finansielle omkostninger

Renter af lån, bankgæld mv.

Valutakurstab og dagsværdireguleringer mv.

I alt

-518

-24

-542

-353

-39

-392

UDVIKLING I FINANSIELLE OMKOSTNINGER

400

DKK millioner

300

2014

2015

2016

2017

2018

Procent (%)

De finansielle indtægter består af renteindtægter fra

koncerninterne lån.

De finansielle omkostninger er faldet fra DKK 392

millioner i 2017 til DKK 542 millioner i 2018 som er

afledt af et generelt fald i renteniveauet i samfundet.

Den samlede effektive rente er faldet fra 1,6 % i 2017

til 1,39 % i 2018, som er afledt et generelt fald i ren-

teniveauet i samfundet.

Renter af lån, bankgæld, valutakurstab mv. (DKK millioner)

Gennemsnitlig effektiv rente (%)

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

122

Årsrapport 2018

123

Note 4

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuel skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

Afstemning af skatteprocent

Selskabsretlig skatteprocent

Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter

Regulering af tidligere års skat

Effektiv skatteprocent for året

2018

2017

Note 5

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Anlæg

under

udførelse

-28

I alt

-28

-47

22,0 %

3,3 %

0,2 %

25,5 %

22,0 %

0,0 %

22,0 %

MODER V1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

124

Årsrapport 2018

125

Note 6

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Grunde

bygninger

-4

-1

-5

Andre

anlæg

-1

Anlæg

under

udførelse

-6

I alt

-6

-5

-1

-6

Note 7

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Værdireguleringer 1. januar

Tilgang i året

Udbytte i året

Årets resultat

Egenkapitalreguleringer

Valutakursreguleringer vedr. udenlandske enheder

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Kapital-

andele i

dattersel-

skaber

8.775

8.789

-441

-30

-388

8.401

Kapital-

andele i

associerede

virksom-

heder

Andre

kapital-

andele

Finansielle

anlægs-

aktiver i alt

8.816

8.829

-441

-30

-388

8.442

Kapitalandele i datterselskaber vedrører i egenkapitalindskud i holdingselskaber vedr. gaslageraktiviteter og holdingselskabet

vedr. Dansk Gas Distribution A/S samt de stiftede selskaber for Eltransmission, Elsystemansvar, DataHub, GAS-TSO og servicesel-

skaber.

Der er foretaget impairment test af værdien af gaslageraktiviterne baseret på de fremtidige forventninger til driftsindtjening mv.

Nedskrivningstesten har ikke givet anledning til yderligere nedskrivning.

Der er i forbindelse med impairmenttesten foretaget en følsomhedsanalyse af væsentlige parametre:

• Ved en ændring på +/- 0,5 % i de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC), vil nutidsværdien af de fremtidige pen-

gestrømme påvirkes med hhv. DKK 246 mio. (- 0,5 %) og DKK 258 mio. (+ 0,5 %).

• Ved en ændring på +/-10 % i priserne, vil nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme påvirkes med hhv. en stigning på DKK

282 mio. (+ 10 %) og et fald på DKK 285 mio. (- 10 %).

MODER V1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

126

Årsrapport 2018

127

Kapitalandele i datterselskaber i 2018

Dansk Gasdistribution Holding A/S

Energinet Associated Activities A/S

Energinet DataHub A/S

Energinet Elsystemansvar A/S

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Forretningsservice A/S

Energinet Gas TSO A/S

Energinet Teknik og Anlæg A/S

Lille Torup Gaslager Holding A/S

Stenlille Gaslager Holding A/S

I alt

Hjemsted

Fredericia

Ejerandel

100,0 %

Årets re-

sultat DKK

millioner

-1

-4

-8

-6

Indre

værdi

DKK

millioner

650

182

4.945

351

792

413

940

8.401

Note 8

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat 1. januar

Regulering vedrørende omstrukturering

Udskudt skat ved nedsættelse af selskabsskatteprocent

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

Udskudt som følge af EBIT til moder

I alt

Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.

2018

2017

148

-222

-26

2.553

-2.405

148

Andre kapitalandele i 2018

Nord Pool AS*

Dansk Gasteknisk Center A/S

TSCNET Services GmbH

PRISMA European Capacity Platform GmbH

Joint Allocation Office S.A.

I alt

Hjemsted

Oslo (N)

Hørsholm

(DK)

München

(D)

Leipzig

(D)

Luxem-

bourg (L)

Ejerandel

18,8%

13,9%

7,7%

6,9%

5,0%

Kostpris

i DKK

millioner

Finansielle anlægsaktiver i alt

8.442

*) Aktiebeholdningen i Nord Pool AS forventes sat til salg i 2019.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

128

Årsrapport 2018

129

Note 9

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

2017

Note 10

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

SEK

I alt

2019-2020

Udløb

510

5.747

21.867

28.124

1.573

24.205

25.778

Kontrakt i

valuta

millioner

Termin i

valuta

millioner

Kontrakt i

DKK

millioner

Termin i

DKK

millioner

Markeds-

værdi i

DKK

millioner

-3

-51

-21

-39

-60

-2

-1

Gæld til kreditinstitutter

30.000

25.000

Den rentebærende gæld i Energinet er ste-

get fra DKK 25.778 millioner i 2017 til DKK

28.124 millioner i 2018. Stigningen skyldes

finansiering af investeringer i infrastruktur-

aktiver.

Den rentebærende gæld er steget over hele

perioden som følge af de foretagne anlægs-

investeringer samt køb af virksomheder.

Energinet SOV optager lån i Danmarks Nati-

onalbank. Lånene optages som fastforrente-

de lån med lang restløbetid.

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variable rente til fast rente

I alt

2019-2024

1.000

2.000

409

-169

240

20.000

Finansielle instrumenter i alt

239

DKK mio.

15.000

10.000

Energinet SOV har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således indgået

valutaterminsforretninger for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer af fremmed valuta. Derudover

er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

FORDELING AF RENTEBÆRENDE GÆLD I 2018

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 239

millioner, som er fordelt med DKK 409 millioner under

”Andre tilgodehavender” og DKK 170 millioner under

”Anden gæld”.

Hovedparten af markedsværdien på finansielle instru-

menter kan således henføres til markedsværdien på

renteswaps. Værdireguleringen modsvares af kursregu-

leringer på den underliggende rentebærende gæld.

Hovedparten af den rentebærende gæld er fastforren-

tet gæld i Danmarks Nationalbank. Gælden optages i

regnskabet til amortiseret kostpris.

88%

5.000

2014

2015

2016

2017

2018

12%

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank lån, fastforrentet

Danmarks Nationalbank lån, inflationsindekseret

Herudover er en andel af den rentebærende gæld infla-

tionsindekseret gæld, som løbende indekseres med ud-

viklingen i det danske forbrugerprisindeks.

En mindre del af den rentebærende gæld er variabelt

forrentet, kortsigtede bankkreditter mv.

MODER V1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

130

Årsrapport 2018

131

Note

DKK millioner

Andre tilgodehavender

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

2017

409

417

460

474

Andre tilgodehavender omfatter markedsværdi af finansielle instrumenter samt øvrige tilgodehavender.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (aktiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2018

2017

Periodeafgrænsningsposter forudbetalte omkostninger.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

132

Årsrapport 2018

133

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR MODER-

SELSKABET

LEDELSESPÅTEGNING

Årsrapporten for den

selvstændige offentlige

virksomhed Energinet for

regnskabsperioden 1. januar

- 31. december 2018 er aflagt

i overensstemmelse med

årsregnskabslovens

bestemmelser og lov

om Energinet.

Energinet skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således aflagt

som klasse

D-virksomhed.

Der henvises til side 1, hvor anvendt

regnskabspraksis for Energinet-kon-

cernen er beskrevet. Afvigelser i

forhold til koncernpraksis er beskrevet

nedenfor.

Energinet har som beskrevet på side

14 foretaget en juridisk omstrukture-

ring i 2018, hvor aktiver, rettigheder,

forpligtelser og medarbejdere fra

Energinet er tilført til datterselskaber.

Regnskabsmæssigt er transaktionen

indregnet efter sammenlægningsme-

toden med regnskabsmæssig virkning

1. januar 2018 og med tilpasning af

sammenligningstal for 2018.

Finansielle anlægsaktiver

I årsregnskabet for moderselskabet

indregnes kapitalandele i datterselska-

ber efter den indre værdis metode, dvs.

til den forholdsmæssige andel af den

regnskabsmæssige indre værdi i disse

virksomheder.

Andel af resultat i datterselskaber

er indregnet i moderselskabets

resultatopgørelse.

I moderselskabet henlægges den sam-

lede nettoopskrivning af kapitalandele i

datterselskabet via overskudsdispone-

ringen til reserve for nettoopskrivning

efter den indre værdis metode.

Der foretages nedskrivningstest af

finansielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

Bestyrelsen og direktionen har

dags dato behandlet og god-

kendt årsrapporten for 2018 for

Energinet.

Årsrapporten og ledelsesberetningen

er aflagt i overensstemmelse med års-

regnskabsloven og lov om Energinet.

Det er vores opfattelse, at den valgte

regnskabspraksis er hensigtsmæssig,

at koncernens interne kontroller, der er

relevante for at udarbejde og aflægge

en årsrapport, er tilstrækkelige, og at

årsrapporten derfor giver et retvisende

billede af koncernens og modervirk-

somhedens aktiver, passiver og af den

finansielle stilling pr. 31. december

2018 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2018.

Ledelsesberetningen indeholder efter

vores opfattelse en retvisende rede-

gørelse for udviklingen i koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og økonomiske forhold, årets resultat

og af koncernens og modervirksom-

hedens finansielle stilling samt en

beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som koncernen

og modervirksomheden står over for.

Det er ligeledes vores opfattelse, at

de etablerede forretningsgange og

interne kontroller, der understøtter,

at de dispositioner, der er omfattet af

koncernregnskabet og årsregnskabet,

er i overensstemmelse med lov om

Energinet og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Årsrapporten med tilhørende forslag

til resultatdisponering indstilles til

energi-, forsynings- og klimaministe-

rens godkendelse.

Genindvindingsværdien for finansielle

aktiver er den højeste værdi af ak-

tivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Pengestrømsopgørelse

Der er ikke udarbejdet en særskilt

pengestrømsopgørelse for mo-

derselskabet i henhold til årsregn-

skabslovens § 86. Der henvises til

pengestrømsopgørelsen for koncernen

i koncernårsrapporten.

Segmentnote

Der gives ikke særskilt segmentop-

lysninger for moderselskabet. Der

henvises til segmentnoten for koncer-

nen i det finansielle koncernregnskab,

jf. note 1, side 50.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

134

Årsrapport 2018

135

FREDERICIA, DEN 28. MARTS 2019

DIREKTIONEN

REVISIONSPÅTEGNING AFGIVET

AF INTERN REVISOR

Til kapitalejeren af Energinet

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

selskabets aktiver, passiver og finan-

sielle stilling per 31. december 2018

samt af resultatet af koncernens og

selskabets aktiviteter og koncernens

pengestrømme for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2018 i over-

ensstemmelse med årsregnskabsloven

og lov om Energinet.

Vi har revideret koncernregnskabet

og årsregnskabet for Energinet for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2018, der omfatter resultatopgørelse,

balance, egenkapitalopgørelse og

noter, herunder anvendt regnskabs-

praksis, for såvel koncernen som

selskabet, samt pengestrømsopgørel-

se for koncernen (”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i over-

ensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark.

Vores ansvar ifølge disse standarder

og krav er nærmere beskrevet i

revisionspåtegningens afsnit Revisors

ansvar for revisionen af regnskabet.

Vi er uafhængige af koncernen i

overensstemmelse med internationale

etiske regler for revisorer (IESBA’s

Etiske regler) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, ligesom

vi har opfyldt vores øvrige etiske

forpligtelser i henhold til disse regler

og krav. Det er vores opfattelse, at det

opnåede revisionsbevis er tilstrække-

ligt og egnet som grundlag for vores

konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for

ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af

regnskabet er det vores ansvar at

læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesbe-

retningen er væsentligt inkonsistent

med regnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig

fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

koncernregnskabet og årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse

med årsregnskabslovens krav. Vi har

ikke fundet væsentlig fejlinformation i

ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og lov om Energi-

net. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen

anser for nødvendig for at udarbejde

et regnskab uden væsentlig fejlin-

formation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet

er ledelsen ansvarlig for at vurdere

koncernens og selskabets evne til at

fortsætte driften; at oplyse om forhold

vedrørende fortsat drift, hvor dette er

relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere kon-

cernen eller selskabet, indstille driften

eller ikke har andet realistisk alternativ

end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af

regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om regnskabet som

helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, og at afgive en

revisionspåtegning med en konklu-

sion. Høj grad af sikkerhed er et højt

niveau af sikkerhed, men er ikke en

garanti for, at en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark

samt god offentlig revisionsskik, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation,

når sådan findes. Fejlinformationer kan

opstå som følge af besvigelser eller fejl

og kan betragtes som væsentlige, hvis

det med rimelighed kan forventes, at

de enkeltvis eller samlet har indfly-

delse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træffer på grundlag af

regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark

samt god offentlig revisionsskik,

foretager vi faglige vurderinger og

opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i regn-

skabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

Thomas Als Egebo

Administrerende direktør, CEO

Torben Thyregod

Finansdirektør, CFO

Torben Glar Nielsen

Teknisk direktør, CTO

BESTYRELSEN

Lars Barfoed

Formand

Bente Overgaard

Hans Duus Jørgensen

Lars Erik Clausen

Marianne Sørensen Henriksen

Nana Bule Sejbæk

Niels Frederik Bergh-Hansen

Søren Marinus Sørensen

Berit Schilling Nielsen*

Carl Erik Madsen*

Rasmus Munch Sørensen*

* Medarbejdervalgte

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

136

Årsrapport 2018

137

RIGSREVISIONENS

REVISIONSPÅTEGNING

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for

at kunne udtrykke en konklusion

om effektiviteten af koncernens og

selskabets interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af regnskabet på

grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt

om der på grundlag af det opnåede

revisionsbevis er væsentlig usikker-

hed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig

tvivl om koncernens og selskabets

evne til at fortsætte driften. Hvis vi

konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisi-

onspåtegning gøre opmærksom

på oplysninger herom i regnskabet

eller, hvis sådanne oplysninger ikke

er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusioner er

baseret på det revisionsbevis, der

er opnået frem til datoen for vores

revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at koncernen og selskabet

ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og ind-

hold af regnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om regn-

skabet afspejler de underliggende

transaktioner og begivenheder på en

sådan måde, at der gives et retvisen-

de billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis for de finansielle

oplysninger for virksomhederne

eller forretningsaktiviteterne i

koncernen til brug for at udtrykke en

konklusion om koncernregnskabet.

Vi er ansvarlige for at lede, føre

tilsyn med og udføre koncernrevisi-

onen. Vi er eneansvarlige for vores

revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i intern

kontrol, som vi identificerer under

revisionen.

Udtalelse om juridiskkritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de

dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis;

og at der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af de midler

og driften af de virksomheder, der er

omfattet af regnskabet.

I tilknytning til vores revision af års-

regnskabet er det i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik vores

ansvar at udvælge relevante emner

til såvel juridiskkritisk revision som

forvaltningsrevision. Ved juridiskkritisk

revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner,

om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer

vi med høj grad af sikkerhed, om de

undersøgte systemer, processer eller

dispositioner understøtter skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og driften af de virksom-

heder, der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte ar-

bejde konkluderer, at der er anledning

til væsentlige kritiske bemærkninger,

skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

Til energi-, forsynings- og

klimaministeren

REVISIONSPÅTEGNING PÅ

KONCERNREGNSKABET OG

ÅRSREGNSKABET

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret koncern-

regnskabet og årsregnskabet for den

selvstændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsåret 1. januar

- 31. december 2018, der omfatter re-

sultatopgørelse, balance, egenkapital-

opgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis, for såvel koncernen

som modervirksomheden samt

pengestrømsopgørelse for koncernen.

Koncernregnskabet og årsregnskabet

udarbejdes efter årsregnskabsloven og

Lov om Energinet.

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

modervirksomhedens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december

2018 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2018 i overensstemmelse med års-

regnskabsloven og Lov om Energinet.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overens-

stemmelse med standarderne for of-

fentlig revision. Revisionen udføres på

grundlag af rigsrevisorloven, § 2, stk.

1. nr. 3 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012) samt bestemmelserne

i Lov om Energinet, § 11, stk. 2.

Vores ansvar ifølge standarderne for

offentlig revision er nærmere beskre-

vet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af

koncernregnskabet og årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Energinet i

overensstemmelse med rigsrevisorlo-

vens § 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-

net som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for koncern-

regnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og Lov om Energi-

net. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen

anser for nødvendig for at udarbejde

et koncernregnskab og et årsregnskab

uden væsentlig fejlinformation, uanset

om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af koncernregn-

skabet og årsregnskabet er ledelsen

ansvarlig for at vurdere Energinets

evne til at fortsætte driften; at oplyse

om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbej-

de koncernregnskabet og årsregnska-

bet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere Energi-

net, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen

af koncernregnskabet og årsregn-

skabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om koncernregnskabet

og årsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med

en konklusion. Høj grad af sikkerhed

er et højt niveau af sikkerhed, men er

ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med stan-

darderne for offentlig revision, altid vil

afdække væsentlig fejlinformation, når

sådan findes. Fejlinformationer kan

opstå som følge af besvigelser eller fejl

og kan betragtes som væsentlige, hvis

det med rimelighed kan forventes, at

de enkeltvis eller samlet har indfly-

delse på de økonomiske beslutninger,

som regnskabsbrugerne træffer på

grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med standarderne

for offentlig revision foretager vi

faglige vurderinger og opretholder

professionel skepsis under revisionen.

Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i

koncernregnskabet og årsregn-

skabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for at

kunne udtrykke en konklusion om

effektiviteten af Energinets interne

kontrol.

HELLERUP, DEN 28. MARTS 2019

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Brian Christiansen

mne23371

statsautoriseret revisor

Brian Petersen

mne33722

Statsautoriseret revisor

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

138

Årsrapport 2018

139

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af koncernregnskabet

og årsregnskabet på grundlag af

regnskabsprincippet om fortsat

drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisi-

onsbevis er væsentlig usikkerhed

forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl

om Energinets evne til at fortsætte

driften. Hvis vi konkluderer, at der

er en væsentlig usikkerhed, skal

vi i vores revisionspåtegning gøre

opmærksom på oplysninger herom

i koncernregnskabet og årsregnska-

bet eller, hvis sådan¬ne oplysninger

ikke er tilstrækkelige, modificere

vores konklusion. Vores konklusioner

er baseret på det revisionsbevis,

der er opnået frem til datoen for

vores revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at Energinet ikke længere

kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og indhold af

koncernregnskabet og årsregnska-

bet, herunder noteoplysningerne,

samt om koncernregnskabet og

årsregnskabet afspejler de underlig-

gende transaktioner og begivenheder

på en sådan måde, at der gives et

retvisende billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis for de finansielle

oplysninger for virksomhederne

eller forretningsaktiviteterne i

koncernen til brug for at udtrykke en

konklusion om koncernregnskabet.

Vi er ansvarlige for at lede, føre

tilsyn med og udføre koncernrevisi-

onen. Vi er eneansvarlige for vores

revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i den

interne kontrol, som vi identificerer

under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for

ledelsesberetningen.

Vores konklusion om koncernregnska-

bet og årsregnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker

ingen form for konklusion med sikker-

hed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af kon-

cernregnskabet og årsregnskabet er

det vores ansvar at læse ledelsesbe-

retningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt

inkonsistent med årsregnskabet eller

vores viden opnået ved revisionen eller

på anden måde synes at indeholde

væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

de krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabslovens regler.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

koncernregnskabet og årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse

med kravene i årsregnskabsloven. Vi

har ikke fundet væsentlig fejlinformati-

on i ledelsesberetningen.

ERKLÆRING I HENHOLD TIL ANDEN

LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERING

Udtalelse om juridisk-kritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de

dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ledelsen er også ansvarlig for, at der

er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af de midler og

driften af de virksomheder, der er

omfattet af regnskabet. Ledelsen har i

den forbindelse ansvar for at etablere

systemer og processer, der understøt-

ter sparsommelighed, produktivitet og

effektivitet.

I tilknytning til vores revision af

årsregnskabet er det vores ansvar at

gennemføre juridisk-kritisk revision og

forvaltningsrevision af udvalgte emner

i overensstemmelse med standar-

derne for offentlig revision. I vores

juridisk-kritiske revision efterprøver

vi med høj grad af sikkerhed for de

udvalgte emner, om de undersøgte

dispositioner, der er omfattet af regn-

skabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med de relevante bestemmelser

i bevillinger, love og andre forskrifter

samt indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. I vores forvaltningsrevision

vurderer vi med høj grad af sikkerhed,

om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter

skyldige økonomiske hensyn ved

forvaltningen af de midler og driften,

der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte ar-

bejde konkluderer, at der er anledning

til væsentlige kritiske bemærkninger,

skal vi rapportere herom i denne

udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

KØBENHAVN

DEN 28. MARTS 2019

Rigsrevisionen

CVR-nr. 77806113

Lone Lærke Strøm

Rigsrevisor

Malene Sau Lan Leung

Kontorchef

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

140

Årsrapport 2018

141

KONCERNEN PER 31. DECEMBER 2018

ENERGINET

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Elsystemansvar A/S

Energinet DataHub A/S

Energinet Gas TSO A/S

Lille Torup Gaslager Holding A/S**

Lille Torup Gaslager A/S**

Stenlille Gaslager Holding A/S**

Gas Storage Denmark A/S**

Energinet Associated Activities A/S

Energinet Teknik og Anlæg A/S

Energinet Forretningsservice A/S

Dansk Gas Distribution Holding A/S

Dansk Gas Distribution Service A/S

Dansk Gas Distribution A/S

Dansk Gas Distribution Fyn A/S

Dansk Gasteknisk Center A/S*

PRISMA European Capacity Platform GmbH 6,9 %

Nord Pool A/S 18,8 %

TSCNET Services GmbH 7,7 %

Joint Allocation O ce S.A. 5 %

Datterselskaber

Associerede virksomheder

Kapitalandel

* Ejerfordeling:

Energinet.dk 13,9 %.

Dansk Gas Distribution A/S 36 %

** Energinets gaslagerforretning

består af ﬁre selskaber, men

markedsføres samlet under

navnet Gas Storage Denmark A/S.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

142

Årsrapport 2018

143

HOVED- OG NØGLETAL

Finansielle nøgletal (DKK millioner)

Resultatopgørelse*

Omsætning

Årets over-/underdækning**

EBITDA

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Konsolidering af grundkapital

4.905

2.524

458

-375

124

4.889

-232

2.436

151

-441

-228

13.190

-1.233

1.890

243

-410

-143

12.364

489

1.878

419

-481

-54

10.431

777

1.659

289

-434

-125

-4

Segmentfordelte nøgletal

TSO-EL (DKK millioner)

Balance

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Balancesum

Rentebærende gæld, netto

Egenkapital

43.826

3.181

47.007

29.999

5.510

41.426

4.155

45.581

27.682

5.445

40.200

4.367

44.567

26.141

5.664

35.031

4.109

39.140

22.404

5.830

35.787

3.230

39.017

21.792

5.870

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning**

Resultat af primær drift

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Balance

Pengestrømme

Driftsaktivitet

Investeringsaktivitet

heraf investeringer i materielle anlægsaktiver

Finansieringsaktivitet

Likvider ved årets udgang, netto

1.878

-3.986

-3.600

2.306

299

1.754

-3.456

-3.151

2.264

101

1.920

-5.092

-3.093

2.040

-461

1.298

-2.066

-1.860

1.290

671

1.120

-4.623

-2.173

4.262

149

*) 2016-2018 kan ikke sammenlignes med tidligere år, da nøgletallet for 2017 og 2016 tillige indeholder data for eksterne entre-

prenører.

**) + = underdækning, - = overdækning

Der henvises til side 146 for definition af hoved- og nøgletal.

Anlægsaktiver

Balancesum

Tariffer

Nettarif (øre/kWh)

Systemtarif (øre/kWh)

3,8

4,2

5,9

2,4

4,3

3,9

4,2

2,9

4,2

2,7

31.100

32.897

29.153

29.933

27.649

29.506

25.477

27.107

25.750

26.739

3.446

160

375

-270

3.407

-180

388

-316

3.182

-198

138

-294

-133

3.077

209

232

-357

105

2.974

187

144

-309

-138

2018

2017

2016

2015

2014

2018

2017

2016

2015

2014

Ikke-finansielle nøgletal

Medarbejderforhold

Antal arbejdsulykker med fravær (per million arbejdstimer)*

Sygefravær (%)

Medarbejderomsætning (%)

Gennemsnitligt antal medarbejdere

4,4

2,3

13,1

1264

6,1

2,3

13,6

1151

6,4

2,2

11,2

953

2,5

2,0

11,8

834

0,7

1,6

11,0

738

2018

2017

2016

2015

2014

Nøgletal

Soliditetsgrad (%)

Kreditvurdering Standard & Poors (rating)

Energitilsynets udmeldte pristalsregulering (%)

EBITDA-margin (%)

Driftslikviditet/gæld (%)

AA-

3,9

51,5

6,3

AA-

2,9

49,8

6,3

AA-

0,7

14,2

7,3

AA-

1,3

15,2

5,8

-0,4

15,9

5,1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

144

Årsrapport 2018

145

TSO-GAS (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning*

Resultat af primær drift

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Balancesum

Tariffer

Kapacitetstarif (DKK/kWh/time/år)

Volumentarif (øre/kWh)

Nødforsyningstarif, beskyttede kunder (øre/kWh)

Nødforsyningstarif, ikke-beskyttede kunder (øre/kWh)

2018

2017

2016

2015

2014

Gas Storage Denmark (DKK millioner)

Resultatopgørelse

2018

2017

2016

2015

2014

421

-22

-42

-8

387

-49

-19

628

-60

-31

584

177

-79

-13

415

177

-84

Omsætning

Resultat af primær drift

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

266

-43

265

-366

-32

-311

302

-32

333

117

-35

159

-36

3.599

3.892

3.719

3.950

4.203

4.469

4.203

4.258

4.266

4.335

4.683

4.868

4.579

4.738

4.874

5.359

5.022

5.426

5.366

5.977

Balancesum

Finansielle nøgletal

ROCE (%)

3,7

-8,1

4,0

4,4

3,0

12,95

0,381

0,051

0,031

12,95

0,381

0,051

0,031

11,64

0,336

0,126

0,064

9,45

0,259

0,129

0,083

6,83

0,213

0,019

0,012

Soliditetsgrad (%)

Der henvises til side 146 for definition af hoved- og nøgletal.

Dansk Gas Distribution (DKK millioner)**

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning*

Resultat af primær drift

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Balancesum

Finansielle nøgletal

ROCE (%)

Soliditetsgrad (%)

2018

2017

2016

2015

2014

791

-71

-32

-2

782

-67

100

-36

329

-32

-7

3.321

4.188

2.887

3.582

2.980

3.869

1,2

15,4

4,6

*) + = underdækning, - = overdækning

**) Dansk Gas Distribution blev overdraget til Energinet per 30. september 2016, hvorfor der ikke fremgår yderligere historiske

sammenligningstal.

Der henvises til side 146 for definition af hoved- og nøgletal.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

146

Årsrapport 2018

147

HOVED- OG NØGLETALSDEFINITIONER

EBITDA-MARGIN

DRIFTSLIKVIDITET/GÆLD

SOLIDITETSGRAD

DRIFTSOMKOSTNINGER

EBITDA

RETURN ON CAPITAL EMPLOYED (ROCE)

KONSOLIDERING AF GRUNDKAPITAL

ENERGITILSYNETS UDMELDTE

PRISTALSREGULERING

MEDARBEJDERE

MEDARBEJDEROMSÆTNING *

ANTAL ARBEJDSULYKKER MED FRAVÆR PER

MILLION ARBEJDSTIMER *

SYGEFRAVÆR *

SVIGT AF GASFORSYNING *

IKKE LEVERET EL *

EBITDA / Omsætning x 100

Driftsaktivitet x 100 / Rentebærende gæld

Egenkapital x 100 / Balancesum

Driftsomkostninger omfatter omkostninger til

administration og personaleomkostninger.

Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster

og skat.

Årets resultat efter skat + Finansielle poster /

Egenkapital + Rentebærende gæld - Likvider.

Årets realværdisikring af grundkapitalen i henhold til

Energitilsynets udmeldte pristalsindeks.

Indeksstigning, jf. Energitilsynets udmeldte

pristalsindeks.

Gns. antal fuldtidsmedarbejdere omregnet efter

ATP-metoden.

(Tilgange + afgange)/2 x 100 / Antal medarbejdere

ultimo

Antal uheld med fravær blandt internt personale

per million arbejdstimer og eksterne entreprenører

(12-måneders gennemsnit).

Antal fraværstimer grundet sygdom x 100 / Antal

normtimer

Antallet af gasforsyningssvigt, som kan henføres til

Energinet, hvor forbrugeren ikke forsynes med gas.

Ikke leveret energi opgjort som minutter, som

Energinet er ansvarlige for. Målingerne foretages for

transmissionsnettet på 100 kV og derover.

Overgravninger hvor gasdistributionsnettet er

genetableret inden for 3 timer / alle overgravninger

x 100

Vægtet indeks for udvikling i enhedsomkostninger

per komponenttype.

Indeks for vægtet udvikling i enhedsomkostninger

per komponenttype.

*) Nøgletallet er ikke revideret.

GENETABLERING AF OVERGRAVNINGER *

CAPEX *

OPEX *

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Energinets årsrapport 2018

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]