KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 4
Offentligt

PERSPEKTIV

ÅRSBERETNING 2018

DCA – NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Fødevare- og jordbrugsforskning

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Vidensudveksling og erhvervssamarbejde

Nationalt og internationalt samarbejde

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

PERSPEKTIV

Hvert år udgiver DCA – Nationalt Center for Fødevarer og

Jordbrug årsberetningen

Perspektiv,

der har til formål at

oplyse om det arbejde, som ligger til grund for Aarhus Uni-

versitets myndighedsrådgivning på jordbrugs- og fødeva-

reområdet.

I denne publikation kan du læse mere om nye projekter og

resultater og om samarbejdet med danske og internationale

virksomheder og organisationer.

Visionen er, at Perspektiv vil skabe interesse og forståelse for

forskningen og myndighedsrådgivningen og give læseren

et indblik i, hvordan indsatsen styrker grundlaget for, at der

kan træffes vigtige beslutninger på samfundsniveau.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Om DCA

Side 6

Om DCA og forskningsbaseret myndighedsbetjening

Klima

Side 8

Side 10

Side 12

Side 14

Side 16

Side 18

Mælkeproduktion påvirker ikke kun klimaet

Kan landbrugsjorden i Grønland forbedres med gletsjermel?

Næringsstoffer

Målinger fra forsøgsanlæggene med minivådområder med filtermatrice er i gang

Forskerne følger sporene af kemiske stoffer i jord

Landbrugets overskud af næringsstoffer er steget

Kort nyt fra DCA

IPM

Side 20

Europas hvede skal beskyttes mod rustsvampe

Cirkulær bioøkonomi

Side 22

Stort potentiale ved dyrkning af flerårige afgrøder i oplandet til Limfjorden

Teknologi

Side 24

Side 26

Intelligente sprøjte- og præcisionsteknologier reducerer forbruget af plantebeskyttelsesmidler

Reduktion af drivhusgasser fra husdyrproduktionen

Husdyrproduktion

Side 28

Side 30

Side 32

Side 34

Dyrevelfærden er i fokus på Aarhus Universitet

Ny indsats skal medvirke til at sænke antibiotikaforbruget

Robuste kalve ønskes - men hvordan?

Kort nyt fra DCA

Genetik

Side 36

Moderne forædlingsteknologi kan øge Danmarks markedsandele

Fødevarer og

forbrugeradfærd

Side 38

Side 40

Side 42

Side 44

Side 46

Kost og krop - hvad sker der, når vi spiser?

Den perfekte emballage til frisk frugt og grønt skal opfylde mange krav

Fødevareaffald bliver genanvendt

Måltidserstatninger hitter ikke i den brede befolkning

Kort nyt fra DCA

DCA-rapporter om

jordbrug og fødevarer

Side 48

Oversigt over årets DCA-rapporter

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

PERSPEKTIV

Udgiver

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: 8715 6000

E-mail:

[email protected]

Web: dca.au.dk

Fotografer

Carsten Kjærulff Christensen

Ida Marie Jensen, AU Foto

Janne Hansen

Jesper Rais, AU Foto

Lars Kruse, AU Foto

Maria Randima, AU Foto

Mogens Humlekrog Greve

Søren Kjeldgaard, AU Foto

Colourbox

Relevant eksper-

tise og unikke

faciliteter er en

forudsætning for

problemløsning i

jordbrugs- og

fødevare-

produktionen

Det er spændende at forske inden for et erhverv, hvor der

på den ene side er store fremtidsperspektiver, og på den

anden side komplekse problemstillinger, som skal løses. Og

måske har det aldrig tidligere været så spændende at være

en del jordbrugs- og fødevareforskningen, som netop nu.

Der er stigende behov for fødevarer, men også for biomasse

til energi og materialer, der kan erstatte fossile ressourcer.

På samme tid er det nødvendigt at reducere landbrugets

påvirkning af klima, vand og natur samt at mindske forbru-

get af antibiotika og andre indsatsfaktorer.

En af de helt åbenlyse udfordringer er på klimafronten.

Danmark har på linje med de fleste andre lande forpligtet

sig til at reducere udledningerne af drivhusgasser; denne

forpligtelse vil også gælde dansk landbrug og fødevare-

produktion, der er årsag til ca. 20 procent af udledningerne

af klimagasser. Det er diffuse udledninger, som kommer fra

både jord, dyr og planter - og der findes ikke nogen lette

og enkle løsninger.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at udvikle nye,

målrettede teknologier, som kan reducere udledningerne.

I andre tilfælde skal der betydelige ændringer til i produk-

tionssystemet, eksempelvis et skifte til dyrkningssystemer,

som øger kulstoflagring i dyrkningsjorden.

Derfor er det et udtryk for rettidig omhu, at store landmands-

ejede fødevareselskaber, Arla og Danish Crown sammen

med Landbrug & Fødevarer har vedtaget målsætninger om

at være klimaneutrale i 2050. Forskningen vil få en betydelig

rolle i udviklingen af klimavenlige produktionssystemer; og

DCA bidrager gerne.

Design og layout

Digisource, Viborg

Skribenter

Camilla Mathiesen

Claus Bo Andreasen

Janne Hansen

Jesper Bruun

Linda Søndergaard Sørensen

Lotte Rystedt

Nina Hermansen

Ansvarlig redaktør

Niels Halberg,

direktør, DCA

Tryk

Digisource

ISBN: Trykt version: 978-87-93787-63-6

Elektronisk: 978-87-93787-64-3

Forside

Maria Knadel har været med til at udvikle en

ny og hurtigere metode til at forudsige transporten

af kemiske stoffer gennem jord. Læs mere på side 14.

Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Kolofon

En anden udfordring kan findes på vandmiljøområdet, hvor

Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningerne af

næringsstoffer. Også her er der et stort behov for forskning

og udvikling af målrettede teknologier og nye dyrkningssys-

temer – som i øvrigt kan medvirke til at reducere pesticid-

forbruget, samtidig med at der gennemføres en rentabel

planteavl.

Et tredje udfordring er anvendelsen af antibiotika i husdyr-

produktionen. Antimikrobiel resistens (AMR) anses i dag for

at udgøre en af de største trusler mod folkesundheden over-

hovedet. Én blandt flere årsager til stigningen i forekomsten

af AMR er forkert eller overdrevet anvendelse af antibiotika i

husdyrproduktionen globalt set. I Danmark er der gennem-

ført en forbilledlig indsats for at reducere anvendelsen og

minimere problemer.

Alligevel er der et fortsat behov for at finde alternativer til

anvendelsen af antibiotika, bl.a. i den økologiske produktion.

”I Danmark har vi unikke muligheder

for at udføre helhedsorienteret

forskning, som kan bidrage til at løse

de udfordringer, som jordbruget og

fødevareproduktionen står over for”

Fælles for de tre eksempler er, at der er tale om mange-

facetterede problemstillinger, og at udviklingen af løsnin-

ger nødvendigvis må involvere en bred vifte af forskellige

forskningsdiscipliner og -faciliteter. På internationalt plan

bliver der imidlertid færre forskningscentre, som kan hånd-

tere sammenhængende og tværgående forskning i store

problemstillinger på landbrugs- og fødevareområdet.

I den henseende er de faciliteter, som Aarhus Universitet

råder over på området, helt unikke. Faciliteterne på forsk-

ningscentrene i Foulum, Flakkebjerg og Årslev/Agro Food

Park gør det muligt at gennemføre avancerede eksperi-

menter og målinger i både konventionelle og økologiske

produktionssystemer. Det er muligt at eksperimentere med

forskellige sædskifter, at anvende flere jordtyper og at arbej-

de med mange typer husdyr, staldsystemer og systemer til

håndtering af gødning. Forskningen kan eksempelvis inklu-

dere avancerede målinger af næringsstoftab og udlednin-

ger af klimagasser samt brug af nye teknologier og præci-

sionsjordbrug.

Danmark har med andre ord unikke muligheder for at gen-

nemføre helhedsorienteret forskning, som kan bidrage til at

løse de udfordringer, som jordbruget og fødevareproduk-

tionen står over for. Forskerne samarbejder allerede med

en lang række virksomheder om forskning og innovation. I

denne årsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug er der gode eksempler på dette.

Der er imidlertid også et stigende behov for at videreudvikle

forskningsinfrastrukturen; bl.a. på AU Foulum, som blev ind-

viet for snart 40 år siden.

I den kommende tid vil vi derfor arbejde på at udvikle og

styrke forsknings- og innovationsplatforme, der eksempels-

vis kan bidrage til, at landbruget og fødevarevirksomhe-

derne kan reducere klima- og miljøbelastningen, og finde

alternativer til antibiotika.

Rigtig god læsning.

Niels Halberg, direktør for DCA –

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

OM DCA

Forskningsbaseret

myndighedsbetjening

I Danmark er der en lang tradition for, at politiske og

forvaltningsmæssige beslutninger træffes på et vidensbaseret

grundlag. I de senere år er det blevet mere og mere tydeligt, at aktuel,

pålidelig og relevant viden er selve fundamentet for et moderne,

demokratisk samfund.

En af et universitets kerneopgaver er at levere forskning og

sikre deling af ny viden. Det sker gennem publicering og

formidling af forskningsresultater, uddannelse af studerende

og forskningsbaseret rådgivning af myndigheder.

Aarhus Universitet (AU) har indgået en aftale med Miljø- og

Fødevareministeriet (MFVM) om at yde forskningsbaseret

myndighedsbetjening på områder med relation til natur og

vand, arktiske forhold, luft, emissioner og risikovurdering, fø-

devarekvalitet og forbrugeradfærd, planteproduktion samt

husdyrproduktion. Aftalen omfatter en rammeaftale, der

sikrer, at AU gennemfører forskning, som kan understøtte

ministeriets forvaltningsmæssige opgaver. Derudover sikrer

aftalen, at AU har den viden og de kompetencer, der kræ-

ves for at levere forskningsmæssig understøttelse inden for

de fagområder, der er omfattet af rammeaftalen.

OM DCA Centerenheden

Aktiviteterne i DCA understøttes af en centerenhed, der

udover at varetage opgaver omkring myndighedsbetje-

ning også understøtter erhvervssamarbejde, internationalt

samarbejde og kommunikation.

Samarbejde med de nationale brugere og samarbejds-

partnere er bl.a. organiseret gennem et rådgivende pa-

nel med deltagelse af Miljø- og Fødevareministeriet samt

organisationer og virksomheder med relation til jordbrug

og fødevareproduktion. Panelet rådgiver om centrets over-

ordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans

i forhold til samfundets fremtidige behov, nationale og in-

ternationale forskningstemaer, formidling af viden til det

omgivende samfund samt rammerne for forskningsbaseret

myndighedsbetjening.

DCA varetager desuden - via centerenheden - opgaver

inden for internationalt forsknings- og myndighedssamar-

bejde, bl.a. i European Innovation Partnership on Agricultural

Sustainability and Productivity (EIP-AGRI), Collaborative

Working Group of Sustainable Animal Production, NordGen

Council for Farm Animal Genetic Resources og Animal Task

Force. Centerenheden medvirker samtidig i en række euro-

pæiske forskningsprogrammer og understøtter samarbejdet

om større ansøgninger til europæiske forskningsprogram-

mer, primært Horizon 2020.

Centerenheden udsender hver uge et nyhedsbrev med nyt

om udførte myndighedsopgaver og øvrige forskningsny-

heder fra institutter ved DCA. Der udgives også løbende

DCA-rapporter, som primært bygger på besvarelser af myn-

dighedsopgaver, og der arrangeres møder med og mellem

forskere, myndigheder og offentligheden.

Om DCA

– Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Besvarelse af komplekse myndighedsspørgsmål kræver

ofte samarbejde mellem forskningsdiscipliner og fagmil-

jøer. For at sikre et tværgående samarbejde om myndig-

hedsbetjeningen på jordbrugs- og fødevareområdet har

Aarhus Universitet etableret DCA – Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug, som danner ramme for samarbej-

det med ministeriet på områderne: Planteproduktion, Hus-

dyrproduktion samt Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd.

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug omfatter

de af Aarhus Universitets institutter, der har forskningsaktivi-

teter på jordbrugs- og fødevareområdet:

• Institut for Agroøkologi

• Institut for Husdyrvidenskab

• Institut for Fødevarer

• Dele af Institut for Molekylærbiologi og Genetik

• Dele af Institut for Ingeniørvidenskab

•

MAPP-centret ved Institut for Virksomhedsledelse

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Hvad er

forskningsbaseret

myndighedsbetjening?

Forskningen skaber med andre ord det nødvendige grundlag for højtkvalificeret

myndighedsrådgivning, og betegnelsen forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening omfatter således både den forskningsbaserede

rådgivning og den forskning, som rådgivningen bygger på.

Al offentlig forskning og myndighedsrådgivning skal være

frit tilgængelig, og universiteterne har både ret og pligt til

at publicere resultaterne. Forskernes ytrings- og forsknings-

frihed er grundlæggende principper, som universiteterne

værner om, også i forbindelse med varetagelse af forsknings-

baseret myndighedsbetjening.

Betegnelsen forskningsbaseret

myndighedsbetjening omfatter både

den forskningsbaserede rådgivning og

den forskning, som rådgivningen

bygger på.

For at kunne levere kvalificeret rådgivning til myndigheder skal et universitet have videnskabelig kompetence på et

givent område og kunne efterleve myndighedernes forventninger om relevans, form og rettidighed i rådgivningen.

Forskning

Rådgivning

Aftalen mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet

bygger på armslængdeprincippet, hvor rådgivningen alene baserer sig på forskernes faglige bidrag, mens politiske

og administrative hensyn og afvejninger efterfølgende foretages af myndighederne.

Finansiering

af jordbrugs-

og fødevareforskningen

Jordbrugs- og fødevareforskningen finansieres via forskellige kilder, hvor DCA’s kontrakt med Miljø- og

Fødevareministeriet udgør en grundsøjle. I 2018 modtog DCA 260,7 mio. kr. til dækning af den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening.

Med bevillingen fra Miljø- og Fødevareministeriet er det muligt at tiltrække og gennemføre forsknings-

projekter i samarbejde med organisationer og virksomheder. Dette samarbejde er sammen med bevil-

linger fra nationale fonde og forskningsprogrammer hovedårsagen til, at den samlede forsknings- og

udviklingsindsats på jordbrugs- og fødevareområdet lå på knap 680 mio. kr. i 2018.

Tilmelding til nyhedsbrev

Nyhedsbrevet fra DCA udsendes hver uge

og orienterer om forskning i jordbrug og fø-

devarer samt kommende arrangementer.

Tilmeld dig på dca.au.dk.

Følg DCA på sociale medier

DCA er på Facebook og LinkedIn, hvor du får seneste nyt

fra fødevare- og jordbrugsforskningen på Aarhus Univer-

sitet. Søg blot efter DCA – Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

KLIMA

Mælkeproduktion

påvirker ikke kun

klimaet

Når man vurderer fødevarers på-

virkning af miljøet, er det vigtigt

ikke bare at se på klimaet, men

også inkludere effekterne på jor-

dens kulstofindhold, økotoksicitet

og biodiversitet.

Det er

hot

at vurdere fødevarers påvirkning af klimaet – og

med god grund – men det er ikke nok. Fødevareproduktion

påvirker nemlig mere end klimaet.

Effekterne på jordens kulstofændringer, markens biodiver-

sitet og vandmiljøets påvirkning med pesticider (økotoksi-

citet) bør også medtages, når man vurderer fødevarernes

miljøaftryk.

- Kulstoflagring i jorden har stor betydning for klimaet, biodi-

versiteten er stærk faldende overalt, og effekten af fremme-

de stoffer såsom pesticider kan have betydning for en række

ting, siger forsker Marie Trydeman Knudsen fra Institut for

Agroøkologi. Hun arbejder til dagligt med livscyklusanaly-

ser, hvor hun beregner fødevareprodukters miljøpåvirkning

generelt set.

Tag eksempelvis noget så simpelt som et glas mælk. Man

har tidligere primært vurderet mælkeproduktionens mil-

jøaftryk ud fra mælkens klimaaftryk, belastning af vand-

miljøet med for mange næringsstoffer (eutrofiering) og

forsuring. De tre nævnte faktorer viser dog ikke hele bil-

ledet af, hvordan produktionen af mælk påvirker miljøet.

Når man medregner effekten af mælkeproduktion på jor-

dens kulstoflagring, bliver den økologiske mælks klimaaftryk

reduceret med 9-18 procent. Den økologiske produktion

belastede også miljøet mindre med hensyn til økotoksicitet,

markens biodiversitet og forbrug af ikke-fornybare ressour-

cer.

- Hvad angår økotoksicitet, var påvirkningen fra produktion

af økologisk mælk i gennemsnit blot to procent af påvirknin-

gen fra konventionel mælk, Hvad angår markens biodiver-

sitet havde den økologiske produktion i gennemsnit kun en

tredjedel af påvirkningen af den konventionelle produktion,

siger Marie Trydeman Knudsen.

- Noget af den positive effekt på kulstoflagring og biodiver-

sitet i den økologiske produktion skyldes, at der var en større

andel af græs i køernes foderration, siger Marie Trydeman

Knudsen.

KLIMA

VANDMILJØ

BIODIVERSITET

Økologisk mælk er mere skånsom for miljøet

I en undersøgelse har forskere fra Aarhus Universitet i

samarbejde med europæiske kolleger set på tre typer af

økologiske og konventionelle mælkeproduktionssystemer:

mælkeproduktion med blandet planteavl, græsbaseret

mælkeproduktion og mælkeproduktion i bjergområder.

På tværs af de tre systemer var klimaaftrykket pr. kg økolo-

gisk og konventionel mælk nogenlunde ens, når bidraget

fra jordens kulstofændringer ikke blev regnet med.

JORDENS

KULSTOFSLAGRING

OG KVALITET

FORBRUG

AF VAND

ØKOTOKSICITET

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Metoder til

reduktion af

landbrugets

udledning af

drivhusgasser

Læs mere om Aarhus Universitets arbejde

med analyser af fødevarers miljøpåvirkning

på dca.au.dk/forskning/klima-og-landbrug

Landbruget bidrager med cirka 20 procent af de samlede

danske udledninger af drivhusgasser målt på klimapåvirk-

ning. Der er dog mulighed for at reducere udledningerne.

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jord-

brug giver en oversigt over potentiale, effekter og barrierer

for en række tiltag til reduktion af landbrugets udledninger

af drivhusgasser frem til 2030. Tiltagene varierer betydeligt i

deres effekter, sideeffekter og omkostningseffektivitet, men

der er især fem virkemidler, som rapportens forfattere peger

på som lovende. De er:

1. Ændring af fodersammensætning til kvæg og opdræt til

mere kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder

2. Anvendelse af husdyrgødning til biogas, med og uden

hyppig udslusning af gylle til lager eller køling af gylle

i stalden

3. Forsuring af gylle i stald og under lagring

Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handels- og hus-

dyrgødning

5. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde med eller uden

ophør af dræning

De nævnte virkemidler vil kunne reducere landbrugets kli-

mabelastning med 10-12 procent inden 2030.

- De omtalte virkemidler og deres effekt på emissionen af

drivhusgasser afspejler et realistisk muligt, men konservativt

bud på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vur-

deringerne er baseret på de nuværende rammevilkår for

landbrugsproduktionen, siger en af forfatterne til rapporten,

sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for

Agroøkologi.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Institut for

Agroøkologi og Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus

Universitet og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

ved Københavns Universitet på foranledning af Miljø- og

Fødevareministeriet.

Forsker Marie Trydeman Knudsen arbejder til dagligt med livs-

cyklusanalyser, hvor hun beregner fødevareproduktionens mil-

jøpåvirkning. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto

DCA-rapporten ”Virkemidler til reduktion af klimagas-

ser i landbruget” kan downloades på dca.au.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

KLIMA

Kan landbrugsjorden

i Grønland forbedres

med

gletsjermel?

Forskere fra Aarhus Universitet undersøger i samarbejde med kolleger, om gletsjermel

kan bruges til at optimere jordbrugsarealer i Sydgrønland.

Den globale opvarmning åbner for muligheden for, at mere

jord kan dyrkes i de arktiske områder. I projektet

NewLand

undersøger forskere fra blandt andet Aarhus Universitet

potentialet for at skabe ny, god dyrkningsjord ved hjælp af

gletsjermel i området omkring Igaliku i Sydgrønland.

De foreløbige feltundersøgelser har afsløret visse udfordrin-

ger ved jorden i området. Den ene er, at jorden er vandsky-

ende og har et meget lavt indhold af plantetilgængeligt

vand. Kan afgrøderne ikke skaffe vand, kan de ikke trives.

Den anden store forhindring er, at jorden har en dårlig struk-

tur som følge af et meget lavt indhold af fine partikler, dvs.

ler og silt. Desuden er jordlaget ret tyndt flere steder.

Gletsjermel som jordforbedring

Løsningen kunne være at tilføre jorden fine partikler i form

af gletsjermel, der findes i nærheden af de dyrkede jord-

områder i Sydgrønland. Det dannes, når gletsjere knuser

underliggende sten. Den finknuste gletsjermel vaskes ud

fra under gletsjeren og deponeres.

Gletsjermel indeholder et bredt udvalg af mineraler og spor-

elementer og kan derfor bidrage til at hæve jordens pH-vær-

di, forbedre jordstrukturen, fremme den mikrobiologiske ak-

tivitet og forhindre udpining. Forskerne undersøger også, i

hvor høj grad jord tilsat gletsjermel kan lagre kulstof,

da det

kan have en gavnlig effekt i forhold til klimapåvirkninger.

- I øjeblikket dyrkes der kun afgrøder på omkring 1000

ha jord i Sydgrønland. Produktiviteten og kulstoflagringen

på denne jord kan forbedres ved hjælp af gletsjermel. En

bæredygtig optimering af fødevareproduktionen er et op-

lagt alternativ til mere forurenende industri, når målet er

at beskytte miljøet og naturen, siger lederen af projektet

professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi,

Aarhus Universitet.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet undersøger potentialet for

at skabe ny, god dyrkningsjord ved hjælp af gletsjermel. Foto: Mogens

Humlekrog Greve.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Skovdrift

kan ikke

redde os

fra

klima-

forandringer

Drift af Europas skove med henblik

på at maksimere kulstofoptagelse

har en minimal effekt på det

globale klima.

Hvis du tror, at en mere bæredygtig skovdrift i Europa kan

bidrage væsentligt til at afbøde globale klimaforandrin-

ger, bliver du nok skuffet. Effekterne ville være minimale.

Det viser resultaterne i en undersøgelse offentliggjort i det

anerkendte tidsskrift Nature og udført af et internationalt

hold forskere, herunder postdoc Sylvestre Njakou Djomo fra

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

De konkluderer, at de klimagevinster, som bæredygtig skov-

drift giver, vil være beskedne og lokale, men ikke globale.

Selv hvis Europas skove blev drevet, således at skovenes

kulstoflagring maksimeres, ville det ikke påvirke klimaet

væsentligt. I stedet ser det ud til, at skovene selv får brug

for at tilpasse sig klimaforandringer.

- Vi mener ikke, at den primære rolle med skovdrift i Europa

i de kommende årtier bliver at beskytte klimaet. I stedet

skal skovene tilpasses det fremtidige klima for at opretholde

træforsyningen og økologiske, sociale og kulturelle goder,

samtidig med at man undgår klimafeedback fra brand,

blæst, skadedyr og tørke, skriver forfatterne.

Projektet NewLand

er støttet af Danmarks Frie

Forskningsfond | Teknologi

og Produktion

Aarhus Universitet (projektledelse),

Københavns Universitet og

Aalborg Universitet

2018-2022

Læs hele artiklen i Nature vol. 562.

tner

tidsperiode

website

Download dca r

Læs mer

tner

tidsperiode

website

Download dca r

Læs mer

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

NÆRINGSSTOFFER

Målinger fra forsøgsanlæggene

med minivådområder med

filtermatrice

er i gang

Med etablering af seks testanlæg med forskellige jord- og vejrforhold, går

forskningsprojektet vedrørende minivådområder med filtermatrice ind i en ny

fase: indsamling af data.

I oktober 2018 blev der sat et sidste hak på ’to do-listen’ i

et fireårigt projekt, som Miljø- og Fødevareministeriet har

bevilget 15 mio. kroner til Aarhus Universitet for at udføre.

Her blev det sidste af i alt seks testanlæg bestående af mi-

nivådområder med filtermatrice indviet – tilmed i fuldskala.

Det sidste anlæg er opført ved Hofmansgave på Fyn.

Ved begyndelsen af afstrømningssæsonen går forsknings-

projektet ind i en ny fase: opsamling af data.

Formålet med projektet er at få mere viden om og en

vurdering af, hvor god denne form for virkemiddel er til at

fjerne kvælstof og fosfor – også på lang sigt – og hvordan

omkostningseffektiviteten er. Anlæggene skal også bruges

til at undersøge, hvordan eventuelle negative sideeffekter

kan minimeres.

Testanlæggene er opført i forskellige geografiske regioner

med forskellige jord- og vejrforhold. De er designet og tilpas-

set lokale forhold. I anlæggene kan flere parametre ændres

med henblik på at optimere den samlede kvælstofreduktion

og minimere eventuelle negative sideeffekter.

Projektet har et samlet budget på 31 mio. kr., der udover

særbevillingen fra Miljø- og Fødevareministeriet inkluderer 12

mio. kr. fra Institut for Agroøkologis andel af myndighedskon-

trakten og 4 mio. kr. fra forskningsprojekter, herunder Future

Cropping, BufferTech og iDræn finansieret af bl.a. Innovati-

onsfonden.

Projektet er under ledelse af seniorforsker Finn Plauborg ved

Institut for Agroøkologi og er et samarbejde mellem Institut for

Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

MINIVÅDOMRÅDE

MED FILTERMATRICE

MARK

VANDLØB

DRÆNVAND

INDEHOLDENDE

P OG NO

ANAEROBE BAKTERIER

OMDANNER NO

TIL

FRIT KVÆLSTOF (N

)

VAND MED

REDUCERET

MÆNGDE N OG P

Hvordan fungerer et minivådområde med filtermatrice?

Drænvand ledes ind i minivådområdet med filtermatirce. Vandet indeholder nitrat (NO

)

og fosforforbindelser (P), der stammer fra gødskning.

I minivådområdet med filtermatrice nedbryder bakterier NO

til frit kvælstof (N

)

under iltfattige (anaerobe) forhold.

Vandet, der ledes ud af minivådområdet med filtermatrice, har en reduceret mængde af

kvælstof (N) og fosfor (P), men kan også have et lavere indhold af ilt (O).

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Danmarks

for

målrettet

markarealer

er drænede

Halvdelen af

Kortlægning giver

bedre grundlag

regulering

Et nyt kort viser, hvor i landet markarealer-

ne er drænede. Det er vigtig viden at have

i forbindelse med planlægning af målret-

tede virkemidler.

Mens markerne i Østjylland, på Fyn, det meste af Sjælland

og Bornholm i høj grad er drænede, er det sjældnere til-

fældet med de vestjyske jorde. Det viser et nyt kort udar-

bejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi i samarbejde

med Orbicon med al tydelighed. Ifølge kortet, der er lavet

på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet, er i alt 52

procent af Danmarks markareal drænet.

Behovet for at vide, om givne arealer er drænede eller ej,

er blevet aktuelt i forbindelse med anvendelsen af mål-

rettede virkemidler mod udvaskning af næringsstoffer til

vandmiljøet.

Det nye kort over drænede markarealer bygger på en større

mængde data og nyere modeller end hidtidige kort og er

derfor mere nøjagtigt og detaljeret. Kortet er baseret på

en statistisk analyse af sammenhængen mellem dræning

og en lang række geografiske datalag, heriblandt terræn,

jordbundsforhold, satellitbilleder og arealanvendelse.

Mange af de vigtigste variabler i analysen har en kendt

betydning for dræning. Eksempelvis viste analysen en tæt

sammenhæng med jordens lerindhold og dybden til grund-

vandet. Lokale forhold som terrænet havde imidlertid også

stor betydning for kortlægningen.

Forskere kortlægger jordens beskaffenhed i

forskellige oplandsområder og i stor jord-

dybde med henblik på at forbedre den

målrettede regulering.

Forskere fra fem institutter på Aarhus Universitet deltager i

forsknings- og innovationsprojektet

MapField,

hvor myndig-

heder, forskere og erhvervet i samarbejde skal udvikle nye

metoder til at minimere udledning af kvælstof til det danske

vandmiljø, samtidig med at der skabes bedre produktions-

vilkår for landbruget.

I projektet, der ledes af GEUS, vil partnerne udvikle nye,

innovative miljøteknologier og værktøjer til landbruget, så

den målrettede regulering bedre kan omsættes til praksis –

og både miljøet og landbrugets økonomi tilgodeses.

Projektet vil blandt andet skabe viden om undergrundens

beskaffenhed med få meters nøjagtighed. Det er afgørende

for præcise forudsigelser af vandet og kvælstoffets vej og

omsætning fra den enkelte mark til grundvand og vandløb.

Projektet vil ikke mindst udforske, hvordan denne nye viden

kan bruges i praksis, da tidligere forskningsprojekter viser

store udfordringer herved.

Projektet MapField har fået bevilget 18,9 mio. kr.

fra Innovationsfonden og har et samlet budget

på 29,7 mio. kr.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-

mark og Grønland (GEUS) (projektleder), Aarhus

Universitet, Købehavns Universitet, Miljøstyrelsen,

Seges, Aarhus GeoSoftware, NIRAS, Region Midt-

jylland og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

2018-2021

Kort og baggrundsmateriale er udgivet som DCA-rap-

port, der kan hentes på dca.au.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

NÆRINGSSTOFFER

Forskere følger

sporene af

kemiske stoffer

i jord

Forskere ved Institut for Agroøkologi har udviklet en ny

og hurtigere metode til at forudsige transporten af kemiske

stoffer gennem jord.

Hvor forsvinder pesticider og deres nedbrydningsprodukter hen, når de først er kommet i jorden? Og hvor længe

tager det stofferne at nå grundvandet eller drænsystemerne? Det afhænger af en række faktorer, men forskere

fra Institut for Agroøkologi er kommet et skridt nærmere på at finde hurtige svar.

Jordens evne til at transportere opløste kemikalier afhænger af jordens tekstur og

struktur. Sporing af disse opløste stoffer udføres ofte i laboratoriet ved at måle gen-

nembrudskurver. Disse kurver laver forskerne ved at påføre et opløst stof til jordens

overflade og derefter registrere, hvornår stoffet dukker op i bunden af jordprøven

over tid.

At udarbejde gennembrudskurver i laboratoriet er ekstremt dyrt og meget tids- og

arbejdskrævende, så holdet bestående af forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg

Universitet besluttede sig for at tænke ud af boksen og bruge synlig/nær-infrarød (vis–

NIR) spektroskopi til at forudsige gennembrudskurver – for første gang nogensinde.

Vis–NIR spektroskopi er kendt for at være en både hurtig og billig måde at fremskaffe

data på. Forskerholdet anvendte metoden til at forudsige gennembrudskurverne

af opløste stoffer på en række intakte jordsøjler fra seks repræsentative marker i

Danmark. Den nye teknologi estimerede gennembrudskurverne med en høj grad

af nøjagtighed, når der blev set på gennemsnittet på tværs af den enkelte mark.

- Vores resultater kan bane vejen for næste-generationsmålinger og overvågning

af transport af opløste kemiske stoffer ved hjælp af spektroskopi, siger forsker Maria

Knadel fra Institut for Agroøkologi, en af forskerne på holdet.

Resultaterne er omtalt i en artikel i det anerkendte

tidsskrift Nature Scientific Reports.

Forsker Maria Knadel er en af de forskere, der har været med til at udvikle

en ny og hurtigere metode til at forudsige transporten af kemiske stoffer

gennem jord. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Hvordan

kombineres

landbrug

med beskyt-

telse af

Europas

drikkevand?

Forskere fra Institut for Agroøkologi er med i et

EU-projekt, der fokuserer på beskyttelse af drikke-

vandet mod forurening af stoffer fra landbruget.

Forskere fra 11 lande i Europa, herunder fra Institut for Agroøkologi, undersøger land-

brugspraksis og EU-politikker i forhold til drikkevandskvalitet og landbrugets brug af

pesticider og kvælstof. Det sker i regi af projektet

FAIRWAY.

Begrænsning af landbrugets udledning af pesticider og næringsstoffer er af afgøren-

de betydning for at nå EU’s mål for drikkevandskvalitet og FN’s bæredygtighedsmål

om blandt andet rent vand til alle. Målet med FAIRWAY er at udvikle konsekvente

politikker og innovative praksis for alle medlemslande i EU med henblik på at fremme

et bæredygtigt landbrug og tage hånd om en væsentlig miljø- og sundhedsmæssig

udfordring. Partnerne omfatter en blanding af forskere, landbrugsrådgivere og konsu-

lentvirksomheder, der anvender deres ekspertise i 13 case-studier , inklusiv Danmark:

- Vi får mere end 99 procent af vores drikkevand fra grundvandet, og da landbrug

samtidig er den dominerede arealanvendelse over vores grundvandsmagasiner, er

Danmark en særlig interessant case at lære fra, siger professor og projektdeltager

Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi.

Projektet FAIRWAY er bevilget

5 mio. euro fra EU’s Horizon

2020-program

22 partnere fra 11 lande

2017-2021

fairway-project.eu

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

NÆRINGSSTOFFER

Landbrugets overskud af

næringsstoffer er steget

Overskuddet af næringsstoffer fra landbruget har været

støt faldende de seneste 20 år, men steg i 2016/2017.

BEREGNING AF LANDBRUGETS

NÆRINGSSTOFOVERSKUD

TILFØRSEL

FRAFØRSEL

HANDELSGØDNING

ORGANISK AFFALD

NEDBØR

N-FIKSERING

MARK

FODERKORN OG

GROVFODER

VEGETABILSKE

PRODUKTER

HUSDYRGØDNING

STALD

IMPORT AF

FODERMIDDEL

ANIMALSKE PRODUKTER

EKSPORT AF DYR

DYR TIL DESTRUKTION

OVERSKUD

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udgi-

ver hvert år en opdatering af de seneste 20 års nærings-

stofbalancer fra landbruget. Opgørelsen fra 2018 viser, at

overskuddet af næringsstoffer steg i sæsonen 2016/2017 i

forhold til de foregående år.

- Det skal dog understreges, at der ikke kan sættes ligheds-

tegn mellem overskud og udvaskning til vandmiljøet, siger

akademisk medarbejder Finn Pilgaard Vinther fra Institut

for Agroøkologi og en af forfatterne til opgørelsen, der er

udgivet som DCA-rapport.

Rapporten omtaler kvælstof, fosfor og kalium og viser både

overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Overskuddet

er differencen mellem landbrugets input og output, mens

udnyttelsen er output i procent af input. Overskuddet fra

landbruget i 2016/2017 er steget for alle tre næringsstoffer.

Input inkluderer tilførsel til markerne i form af handelsgød-

ning, organisk affald, nedbør og kvælstoffiskering via bælg-

planter samt tilførsel til husdyrene i form af foder udefra.

Output omfatter salgsafgrøder, der høstes fra marken, kød,

æg og mælk fra husdyrene samt afhændelse af levende

og døde dyr. Den interne udveksling mellem mark og stald

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Miljøet

skånes, og

landbruget

sparer

Der er fordele for både vandmiljø-

et og landmandens økonomi, når

grundlaget for nye regnskaber til

beregning af næringsstofoverskud

ligger klar til brug.

Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet

samarbejder med SEGES i et nyt projekt, der forventes årligt

at kunne reducere udvaskning af nitrat fra landbrugets mar-

ker med, hvad der svarer til 1.000 tons, og spare landbruget

for 18 mio. kr.

Projektet

StyrN

vil skabe grundlag for næringsstofregnska-

ber, som den enkelte landmand kan bruge til at mindske

overskuddet og øge udnyttelsen af næringsstoffer.

Målet er at udarbejde regnskaber for cirka 85 procent af det

danske landbrugsareal, der allerede er registreret i plan-

lægningsværktøjet Mark Online. På den måde vil projektet

synliggøre og sætte tal på, hvor meget kvælstof jorden på

den enkelte mark allerede bidrager til afgrøden, og hvor

stort overskuddet af kvælstof og fosfor er. Værktøjet vil også

sætte tal på, hvor store kvælstoftabene kan forventes at

være.

Systemet bliver designet, så der ikke er brug for ekstra ind-

tastning for at lave beregningerne for næringsstofoverskud,

tab af kvælstof og ændringer i jordens indhold af kvælstof.

Opgørelserne kan læses i DCA-rapporten ”Næ-

ringsstofbalancer og næringsstofoverskud i land-

bruget 1996/97-2016/17”, der kan downloades

på dca.au.dk.

i form af hjemmedyrket foder og udbringning af hus-

dyrgødning indgår ikke i balancerne.

- Stigningen i kvælstofoverskuddet hænger blandt an-

det sammen med vedtagelsen af Landbrugspakken

og højere kvælstofnormer, siger Finn Pilgaard Vinther.

Til gengæld har øget tilførsel af gødning resulteret i et

øget proteinindhold i danskproduceret korn. Det har

formentlig været en medvirkende årsag til, at impor-

ten af sojaprotein er reduceret med, hvad der svarer

til cirka 11.000 tons kvælstof i 2016/17 i forhold til

året før.

Projektet StyrN er bevilget 4,9 mio. kr. fra Grønt Udvik-

lings- og DemonstrationsProgram (GUDP)

SEGES (projektleder), Aarhus Universitet og Køben-

havns Universitet

2018-2020

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

NÆRINGSSTOFFER

Kort nyt

Foto: Jesper Rais, AU Foto

Udvikling af nyt system til gødnings-

regnskab til Østersølandene

I EU må der i miljøfølsomme områder maksimalt anvendes

170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha. Men metoderne,

der anvendes til at bestemme mængden af næringsstoffer

i husdyrgødning, er forskellige fra land til land. Det betyder,

at der måske i nogle lande reelt kan anvendes flere næ-

ringsstoffer end i andre lande.

Det er baggrunden for, at EU har bevilget penge til projektet

Manure Standards,

hvor ni lande omkring Østersøen skal fast-

lægge fælles retningslinjer for, hvordan næringsstofindhol-

det i gødningen kan bestemmes - enten ved analyser i gød-

ningen, eller beregnes fra input i foderet fratrukket det, der er

aflejret i husdyrenes produktion. Der skal udtages prøver af

husdyrgødning fra gårde i samtlige lande, og fra Danmark

deltager Aarhus Universitet og SEGES med i alt 11 gårde.

Målet er at udvikle et nyt, fælles redskab, der skal munde

ud i forslag til, hvordan det nye system implementeres. Det

skal gerne føre til en bedre udnyttelse af husdyrgødning i

hele regionen, til glæde for både miljøet i Østersøen og for

de mange landmænd med husdyr i området.

Hjælp til bæredygtig fodring af

kvæg

Oksekød eller omelet? Det er ikke ligegyldigt, hvad man

vælger at putte i munden, hvis man ønsker at spise bære-

dygtigt. Det samme gør sig gældende for kvæg. Forskere

ved Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, der gør

det nemmere for landmænd og konsulenter at vælge de

mest bæredygtige fodermidler. Rapporten indeholder en

tabel, hvor der for de mest anvendte foderemner er bereg-

net en værdi for udvalgte parametre for bæredygtighed.

De udvalgte parametre er klimaaftryk, arealforbrug, på-

virkning af biodiversitet, forbrug af fossil energi og potentiel

eutrofiering (overgødskning). Målet er, at landmanden kan

sammensætte en foderration, der er økonomisk optimal og

opfylder de ernæringsmæssige anbefalinger, samtidig med

at produktionen af foderet belaster klima, miljø og biodiver-

sitet mindst muligt.

Fodertabellerne omfatter hjemmeavlet grovfoder og an-

det danskproduceret foder, indkøbt foder og biprodukter

samt kraftfoderblandinger og spænder fra rug, rapsskrå og

roepiller til citruskvas, sojaskrå og sukkerroeaffald – i alt 35

forskellige fodermidler.

Hele DCA-rapporten kan downloades på dca.au.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Foto: Janne Hansen

Foto: Colourbox

Majsdyrkning med mindre

miljøpåvirkning

Majs har brug for næringsstoffer tidligt i væksten. Derfor til-

fører mange landmænd – udover gylle – mineralsk fosfor-

gødning om foråret, men denne startgødskning risikerer at

belaste miljøet.

Tidligere markforsøg ved Aarhus Universitet har vist, at gylle

kan virke mindst lige så godt som mineralsk startgødning,

men gylleudbringningen kan dog også påvirke miljøet i form

af drivhusgasudledning og tab af kvælstof.

Et nyt projekt –

Gyllemajs

- med deltagelse af forskere fra

Aarhus Universitet tager fat om problemet ved at udvikle

metoder til bedre udnyttelse af gylle som den primære kilde

til næringsstoffer. Målet med projektet, der ledes af SEGES,

er derfor at udvikle et gyllenedfældningssystem, der sikrer

en præcis placering af gylle før såning af majs. En nøjag-

tig placering er afgørende for, at frøene efterfølgende kan

sås med den rigtig afstand til gyllen. Hvis frøet sås direkte

i gyllen, dør det. Hvis det ligger for langt væk, kan det ikke

udnytte næringsstofferne tilstrækkeligt fra begyndelsen af

væksten.

I samarbejde med virksomheden Samson Agro vil Institut

for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet udvikle den

teknologi, der skal til for, at gyllen får den rigtige placering

og udbredelse. Forskere fra Institut for Agroøkologi vil se på

effekten af teknologien på majsproduktionen, optagelsen

af næringsstoffer og udledningen af drivhusgasser.

Projektet er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstra-

tionsProgram (GUDP).

Økologiske væksthusgrøntsager kan

blive mere bæredygtige og robuste

Hvordan kan tomater, salater og andre økologiske afgrøder

produceres i danske væksthuse, uden at æde en masse

energi til opvarmning? Og hvordan kan en tilsvarende øko-

logisk produktion af grøntsager lade sig gøre i Sydeuropa,

uden at afgrøderne overrumples af varmeglade skadedyr

og sygdomme?

Det vil forskere fra blandt andet Institut for Fødevarer ved

Aarhus Universitet undersøge i projektet

Greenresilient,

der

har partnere fra otte europæiske lande. Formålet er at de-

signe og demonstrere robuste agroøkosystemer, som gør

det muligt at opretholde en høj og stabil produktion med

lav miljømæssig belastning i væksthuse og tunneler. Syste-

merne bliver afprøvet fem steder i Europa, hvor partnerne vil

se på sygdomme, skadedyr og ukrudt i afgrøderne, jordens

frugtbarhed og kvælstofindhold samt miljømæssig og øko-

nomisk bæredygtighed.

Den gennemgående afgrøde i projektet er tomat, som i

de innovative systemer kombineres med andre afgrøder. I

Danmark afkortes tomatsæsonen, så tomat kun dyrkes om

sommeren sammen med bælgplanter, der både giver et

salgbart udbytte og tilfører systemet kvælstof. I de mørkeste

måneder dyrkes vinterportulak og mizuna samt andre kul-

detolerante bladgrøntsager, og i foråret dyrkes salat, som

er mere hårdfør end tomat.

Projektet er finansieret af Core Organic.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

IPM

Professor Mogens Støvring Hovmøller leder projektet, hvor målet

er at udvikle et varslingssystem til forebyggelse af rustsvampe i

hvede i Europa. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto.

Europas hvede

skal

beskyttes

mod rustsvampe

Et nyt europæisk forskningsprojekt vil udvikle et varslings-

system til forebyggelse af rustsvampe i hvede.

Rustsvampe i hvede er et stigende problem ikke alene i Euro-

pa, men over store dele af verden. Det har betydning for både

fødevaresikkerheden og landbrugets produktivitet.

Et nyt forskningsprojekt, RustWatch, danner en unik, internati-

onal alliance mellem forskning, planteforædling, sortsafprøv-

ning og rådgivning inden for plantebeskyttelse med henblik

på at udvikle et fælles varslingssystem for hvederust.

Hovedformålet er at sikre en hurtig og sikker diagnostice-

ring af nye typer af rust efterfulgt af undersøgelse af, hvilke

konsekvenser sådanne racer har for rustmodtageligheden

i de forskellige sorter af hvede, der dyrkes i Europa. Det nye

varslingssystem omfatter gulrust, sortrust og brunrust i hvede,

der dyrkes til produktion af foder, brød og pastaprodukter.

- Hvede er Europas største landbrugsafgrøde - og det er derfor

bydende nødvendigt at være på forkant med en hurtig og

effektiv diagnosticering af nye typer af rust, siger professor

Mogens Støvring Hovmøller fra Institut for Agroøkologi ved

Aarhus Universitet. Han leder projektet, der har deltagelse af

24 partnere fra 13 lande.

I projektet bliver der udviklet nye diagnostiske værktøjer, så

det bliver muligt at identificere nye invasive racer af rust hur-

tigt og præcist, samt undersøge potentielle skadevirkning på

eksisterende og kommende sorter af hvede.

Forskerne vil også undersøge betydningen af rustsvampes

virulens, aggressivitet og eventuelle tilpasning til et varme-

re klima som drivkræfter for spredning og etablering af nye

rustracer i Europa.

Det Globale Rustcenter ved AU Flakkebjerg, Aarhus Universi-

tet, udgør en hjørnesten i varslingssystemet. Prøver af rust-in-

ficeret hvede fra Europa bliver diagnosticeret og sammen-

lignet med prøver indsamlet andre steder i verden. Desuden

har rustcentret ansvaret for de databaser, der håndterer de

store mængder af både sygdomsdata og genetiske data

omkring rustresistens i hvede, der indsamles i projektet, og

som danner grundlag for formidling af resultater til øvrige

partnere og slutbrugere.

- Samarbejdet mellem forskning, kommercielle plantefor-

ædlere, sortsafprøvning og rådgivningsvirksomheder er helt

centralt. Projektet har potentiale til at markere et gennembrud

for en mere effektiv og præcis fænotyping af resistens i hvede,

f.eks. ved at kategorisere resistens-responser på det cellulære

niveau. Det er vigtigt for at kunne udnytte de enorme mæng-

der af genomisk sekvensdata, som de nye forædlingstekno-

logier producerer, siger Mogens Støvring Hovmøller.

Projektet RustWatch er bevilget fem mio. euro fra

EU’s Horizon 2020-program

24 partnere fra13 lande, herunder Aarhus Univer-

sitet, Landbrug & Fødevarer, Nordic Seed A/S og

Tystoftefonden fra Danmark

2018-2022

agro.au.dk

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Resistens mod svampe-

middel stiger

Svampesygdomme, der inficerer afgrøder, er et væsentligt problem i både Danmark og på verdensplan. I Danmark er

svampen septoria den mest tabsvoldende sygdom i hvede og bekæmpes blandt andet med svampebeskyttelsesmidler

med fællesbetegnelsen azoler. Men det er imidlertid problematisk, at svampene udvikler resistens mod midlerne.

For at følge denne udvikling har forskere fra Institut for Agroøkologi løbende undersøgt septorias resistens mod azoler. Resul-

taterne viser desværre, at resistensen fortsætter med at stige. Det gælder blandt andet for Rubric (epoxiconazol) og Proline

(prothioconazol). I forsøg, hvor azolerne bruges alene, ses det også, at resistensen medfører lavere merudbytte.

Forskerne har vist, at det giver bedre resultater i marken at kombinere azolerne. Således har azolblandingerne Armure (di-

fenoconazol + propiconazol) og Prosaro (prothioconazol + tebuconazol) haft bedre effekter, end midler med kun et azol.

De bedste løsninger opnås, hvis azoler kombineres med midler med andre virkemekanismer.

Pyrethroider mod rapsjordlopper

I stedet for neonikotinoider, som kan være skadelige for bier, kan pyrethroider anvendes

som insektmiddel mod rapsjordlopper.

Forskere fra Institut for Agroøkologi har haft bekæmpelse

af rapsjordlopper og brugen af bejdsemidler under lup.

Det sker efter ønske fra Miljøstyrelsen via DCA – Center for

Fødevarer og Jordbrug.

Angreb af rapsjordloppens larver kan være et stort problem i

vinterraps. Da det er vanskeligt at forudsige præcist, hvor og

hvornår angrebene kommer, anvender landbruget neoni-

kotinoider som bejdsemidler til forebyggelse af larveangreb.

Midlet påføres rapsfrøet, inden det lægges i jorden. Det be-

virker, at rapsplanten bliver giftig for larven. Problemet er, at

neonikotinoider også kan være giftige for bier.

I EU er brugen af neonikotinoider forbudt eller begrænset,

men der kan gives dispensation til en begrænset anvendel-

se i tilfælde, hvor der ikke er andre rimelige muligheder, og

hvor der er tale om en sikker anvendelse – f.eks. at den ikke

er til skade for bier. Men der er en anden løsning.

Ifølge forskerne er det i Danmark muligt at anvende py-

rethroider, der bekæmper voksne jordlopper og i nogen

grad deres larver. Økonomisk og miljømæssigt giver det kun

mening at anvende midlet, når der forventes større angreb.

Det er derfor vigtigt, at bestanden af rapsjordlopper følges,

således at der på basis af en tærskelværdi kan tages be-

slutning om en eventuel bekæmpelse.

Forskerne vurderer, at resistens ikke vil udgøre et problem i

Danmark i de nærmeste år – men der skal passes på.

Såfremt der udelukkende anvendes pyrethroider til be-

kæmpelse af rapsjordloppen, er det vigtigt, at der jævnligt

undersøges for resistens. De anbefaler, at der hvert andet

til femte år indsamles prøver af voksne rapsjordlopper fra

repræsentative områder i Danmark med henblik på at over-

våge udvikling af resistens.

Redegørelsen er publiceret i DCA-rapporten ”Udredning om

rapsjordlopper som skadedyr i raps”, der kan downloades

på dca.au.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

CIRKULÆR BIOØKONOMI

Stort

potentiale

ved

dyrkning

af flerårige

afgrøder i

oplandet til

Limfjorden

DCA-rapporten ”Kan reduktionsmålsætninger for nitrat-

udvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af

biomasse?”

kan downloades på dca.au.dk

Ved at omlægge 25-35 procent af

landbrugsarealet ved Limfjorden til

biomasseproduktion er det muligt

at nå vandmiljømålsætningen om

reduktion af kvælstofudledning. Der

mangler dog viden om driftsøkono-

mien ved bioraffinering.

I dele af oplandet til Limfjorden er der behov for en bety-

delige reduktion i udledning af kvælstof, hvis vandområ-

deplanerne skal indfries. Umiddelbart er det ikke muligt at

nå målene med traditionelle virkemidler, og det kan blive

nødvendigt at braklægge dyrkningsarealer.

Forsøg på Aarhus Universitet i Foulum viser imidlertid, at

dyrkningen af flerårige afgrøder kan give en betydelig re-

duktion i kvælstoftabet sammenlignet med etårige afgrø-

der – også i situationer, hvor afgrøderne gødes optimalt.

Ved at ændre afgrøder er det muligt at øge produktionen

af biomasse og samtidig reducere kvælstoftabet. Forudsæt-

ningen for en omlægning er dog, at der kan sikres en stabil

og rentabel afsætning af biomassen, og at man kender de

forventede effekter på bl.a. miljø og klima samt økonomi

og beskæftigelse.

Det er teknisk muligt at nå vandmiljømålsætningen

For at belyse dette har Miljø- og Fødevareministeriet bedt

forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet

undersøge potentialet ved at øge biomasseproduktionen i

oplandene til Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Skive Fjord.

For at få et overblik over mulighederne har forskerne ana-

lyseret fire scenarier:

• Uændret scenarie

(høj andel af etårige afgrøder – korn

og majs)

• Biomasseoptimeret scenarie

(omlægning til højtgødet

ren græs)

• Økologisk scenarie

(omlægning til lavtgødet kløvergræs)

• Bioenergiscenarie

(omlægning til energipil)

Ifølge seniorforsker Uffe Jørgensen er det teknisk muligt at opnå den fulde vandmil-

jømålsætning efter 2021 alene ved at omlægge 25-35 procent af landbrugsarea-

let i oplandet til Limfjorden til biomasseproduktion. Foto: Maria Randima, AU Foto.

Foto: Colourbox

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

I scenarierne skal græsset anvendes til bioraffinering til pro-

teinfoder, fiberpulp og en saft til biogas, mens energipilen

afsættes til kraftvarmeanlæg. Seniorforsker Uffe Jørgensen,

Institut for Agroøkologi, har koordineret undersøgelsen, og

han forklarer, at analyserne viser, at det er teknisk muligt at

opnå den fulde vandmiljømålsætning efter 2021 alene ved

at omlægge 25-35 procent af landbrugsarealet i oplandet

til biomasseproduktion.

- Interessen for omlægning afhænger dog af driftsøkono-

mien, herunder hvilken pris, det udvundne proteinfoder,

fiberpulp og brunsaft kan produceres og afsættes til, siger

Uffe Jørgensen.

De økonomiske analyser viser, at der kan forventes omkost-

ninger ved omlægning til både det Biomasseoptimerede

scenarie og Bioenergiscenariet, mens der kan være en

fortjeneste ved at omlægge til det Økologiske Scenarie.

Fortjenesten ved sidstnævnte er baseret på, at proteinkon-

centrat fra bioraffinering af kløvergræsset her erstatter øko-

logisk soja, der er betydeligt dyrere end konventionel soja.

Det Økologiske Scenarie er dog forholdsvis kompliceret, da

de fleste marker vil skulle omlægges fra konventionel til

økologisk produktion.

Vi kan

selv

dyrke alt

proteinet

til de

danske

husdyr

Der er potentiale for, at vi i Danmark kan producere

protein nok til at dække behovet for protein i både

husdyrfoder, fødevarer og til eksport. Det er konklusio-

nen på en rapport, som forskere fra Aarhus Universitet

og Københavns Universitet har lavet på foranledning

af Miljø- og Fødevareministeriet.

Rapporten beskriver nye proteinkilder til foder og fø-

devarer. De mulige proteiner til husdyrfoder er delt

op i kilder, der kan dyrkes på land eller i vand, og

proteinkilder, der produceres ved hjælp af mikroor-

ganismer eller insekter i industriel skala ud fra rest-

produkter. Hvad angår mulige nye proteinkilder til

fødevarer, har forskerne set på potentialet i at ud-

nytte tang samt biprodukter fra produktion af kar-

toffelstivelse, planteolie og mel samt slagteriaffald.

Forskerne beskriver rationalet for at overveje samtlige

proteinkilder og belyser blandt andet anvendelsesmu-

ligheder, eksportpotentiale og barrierer ved hver enkel.

Produktion af dansk protein kan på globalt plan be-

tyde mindre pres på omlægning af naturarealer og

derved en reduktion i udledning af drivhusgasser samt

mindre pres på biodiversiteten.

Behov for teknisk udvikling

Ifølge Uffe Jørgensen vil det Biomasseoptimerede scenarie

også kunne give en driftsøkonomisk fortjeneste ved forholds-

vis små ændringer i hektarstøtteordningen. Herudover er der

store muligheder for udvikling af bioraffineringsprocessen.

- Analyserne bygger bl.a. på erfaringer fra et eksperimentelt

anlæg, og der er både behov for fortsat teknisk udvikling

af konceptet for grøn bioraffinering og for at få praktiske

erfaringer med drift, virksomhedsmodeller og logistik.

Et nyt bioraffineringsanlæg, som er ved at blive opført på AU

Foulum, vil bidrage til denne udvikling. Demonstrationsan-

lægget forventes at stå færdigt i sommeren 2019.

Andre effekter af flerårige afgrøder

Omlægning til flerårige biomasseafgrøder vurderes også

at have positive effekter på klima og andre miljøparame-

tre end blot kvælstofudvaskning, eksempelvis tab af fosfor.

Flerårige afgrøder bidrager til lagring af kulstof i jord, og pe-

sticidforbruget i græsmarker er normalt mere end 40 gange

lavere end i konventionel planteproduktion.

Uffe Jørgensen peger på, at der er behov for bedre viden

om lokalisering og effekten af management af de analy-

serede virkemidler til kvælstofreduktion.

- Vi skal have et bedre kendskab til den praktiske imple-

mentering på den enkelte bedrift, hvilket er helt afgørende

for, at effekterne i fjorden kan beregnes præcist, og det vil

påvirke de økonomiske omkostninger og det nødvendige

areal, der skal omlægges.

Rapporten ”Kvantificering af forventede fremtidi-

ge proteinmarkeder og kortlægning af potentialer

i forskellige nye proteinkilder” kan downloades på

ifro.ku.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

TEKNOLOGI

Intelligente sprøjte-

og præcisions-

teknologier

reducerer forbruget

af beskyttelsesmidler

Ved at ramme en spirende ukrudtsplante med en målrettet dråbe

herbicid eller en syg afgrøde med et præcist udmålt dosis af fungi-

cid, kan landbruget begrænse forbruget af pesticider.

Markedet for sprøjte- og præcisionsteknologier, som poten-

tielt kan målrette og reducere anvendelsen af plantebeskyt-

telsesmidler i landbruget, er i rivende udvikling

Teknologierne er på meget forskellige udviklingstrin. Flere

GPS-baserede systemer bliver allerede anvendt til at opnå

en præcis tildeling af plantebeskyttelsesmidler og kan re-

ducere forbruget med 5-10 procent. Andre teknologier

har vist deres potentialer i forsøgsparceller, men kræver en

betydelig modning, før der kan forventes et kommercielt

produkt på markedet.

Der er dog væsentlige barrierer for implementering af sprøj-

te- og præcisionsteknologier – blandt andet manglende do-

kumentation for de økonomiske gevinster ved investeringer

i ny teknik og et betydeligt besvær med at få teknikkerne

til at fungere i praksis.

Det belyses i en rapport fra Miljøstyrelsen, som er udarbejdet

af Aarhus Universitet og SEGES. Her gennemgår forfatter-

ne de teknologiske muligheder på området og beskriver

udfordringer og barrierer for de enkelte teknologier. Der er

desuden forslag til, hvordan anvendelsen af teknologier

kan øges.

Partnerskab om Præcisionssprøjtning

Flere af teknologierne bliver nu afprøvet i praktiske forsøg,

og der er stigende interesse blandt jordbrugere for at

investere i nye teknologier.

For at etablere en ramme, hvor interessenter på området

kan samarbejde om at få teknologierne til at fungere nemt

og problemfrit i praksis, har Miljøstyrelsen etableret

Partner-

skabet om Præcisionssprøjtning.

Det nye partnerskab, der blev lanceret ved et kickoff-mø-

de 4. april 2018 på AU Foulum, skal samtidig bidrage til at

sænke pesticidforbruget og derved reducere landbrugets

omkostninger og belastningen af miljøet.

Partnerskabes ledes af Miljøstyrelsen, og sekretariatsfunkti-

onerne varetages af DCA – Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug i samarbejde med faglige partnere fra LMO,

Gartnerirådgivningen og Agro Business Park.

Alle interesserede kan gratis og uden forpligtelser melde

sig ind i partnerskabet og derved modtage invitationer til at

deltage i arrangementer m.m. Læs mere på mst.dk.

Du kan læse rapporten ”Sprøjte- og præcisionsteknologi for reduktion af jordbrugets forbrug af plantebeskyttelsesmidler: En sta-

tus for udvikling, barrierer og forslag til videre handling” på mst.dk, hvor du også kan finde mere information om Partnerskab om

Præcisionssprøjtning.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Landbrugets

maskiner skal tale

samme sprog

Smarte teknologier er først rigtigt

smarte, når de kan tale sammen.

Det gælder også i landbruget,

hvor internetopkoblede maskiner

skal bane vejen for ”landbrug 4.0”.

Internet of Things (IoT) har et kæmpe potentiale for at øge

landbrugets effektivitet. Men i øjeblikket taler smarte pro-

dukter fra forskellige producenter ikke det samme sprog.

Derfor kan de ikke udveksle information, og det begræn-

ser værdien af både den tilgængelige information og det

smarte udstyr.

Tag for eksempel en mejetærsker. Den kan f.eks. indsam-

le værdifulde data, men hvis maskinens software ikke kan

tale sammen med bedriftens managementsystem, kan disse

data ikke benyttes til operationelle eller strategiske beslut-

ninger.

Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet er der-

for gået sammen en bred gruppe af europæiske univer-

siteter og virksomheder for at overvinde problemet med

interoperabilitet og designe fremtidens digitale landbrug.

Samarbejdet er et led i det EU-finansierede smart far-

ming-projekt

Internet of Food & Farm 2020,

der skal fremme

anvendelsen af IoT-teknologier i den europæiske fødevare-

og landbrugssektor med henblik på at forbedre bæredyg-

tighed og produktivitet.

Seniorforsker Claus Grøn Sørensen fra Institut

for Ingeniørvidenskab deltager i projektet og

arbejder netop for, at IoT-produkter fra forskelli-

ge producenter skal kunne tale sammen. Foto:

Anders Trærup, AU Foto.

organisationen AgGateway. ADAPT gør det muligt at udvek-

sle data mellem landbrugsudstyr og softwareplatforme fra

forskellige mærker i et harmoniseret format.

Det betyder, at softwarevirksomheder og udstyrsfabrikan-

ter via et simpelt plugin vil kunne læse data fra forskellige

kilder. Det giver en langt lettere dataudveksling mellem sy-

stemerne, som i sidste ende vil føre til en mere kvalificeret

beslutningsproces og et langt mere produktivt landbrug.

Det gør det muligt for landmanden at anvende forskellige

typer og mærker af udstyr med en bred vifte af software

eller tjenester, uanset producent – og at udstyret uanset

mærke kan tale sammen.

Maskine til maskine kommunikation (M2M)

Et andet skridt i digitaliseringen af landbruget handler om

realtids- og tovejs cloud-kommunikation for køretøjer. For

at opnå det vil projektet bygge videre på eksisterende

standarder og arbejde sammen med Agricultural Industry

Electronics Foundation, AEF.

AEF er en uafhængig organisation med mere end 200

medlemsvirksomheder. Hovedmålet er at forbedre kom-

patibiliteten mellem elektroniske og elektriske komponenter

i landbrugsudstyr og at skabe gennemsigtighed omkring

kompatibilitetsproblemer.

Alt skal kunne tale sammen

I projektet arbejdes der blandt andet på at videreudvikle

et open source software-værktøj, ADAPT, som kommer fra

Internet of Food & Farm 2020 er

finansieret med 35 mio. euro fra

EU’s Horizon 2020-program

100 partnere

2017-2020

iof2020.eu

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

TEKNOLOGI

Reduktion af

drivhusgasser

fra

husdyrproduktionen

Ny teknologi skal reducere udledningen af drivhusgasser fra husdyrpro-

duktionen. På et møde arrangeret af Aarhus Universitet brainstormede

virksomheder og vidensinstitutioner om mulighederne.

Husdyrbruget er en betydelig kilde til udledning af klimagasser, der blandt andet tæller

metan og lattergas fra dyrenes omsætning af foder samt ammoniak fra stalde og lager-

bygninger. I Danmark er der i de senere år gennemført omfattende forskning på disse

områder, og målt på produktniveau er den danske fødevareproduktion blandt verdens

mest klimaeffektive.

Danmark står imidlertid over for store krav om reduktion i udledningen af klimagasser,

herunder betydelige reduktionsmål for dansk landbrug. I den forbindelse er der et stort

behov for at undersøge mulighederne for at reducere emissionerne fra husdyrproduk-

tionen yderligere.

Det er ikke sandsynligt, at enkelte forskningsområder kan levere en samlet løsning på

udfordringerne. Mulige løsninger skal snarere findes i et samspil mellem innovative virk-

somheder og universiteternes forskningsmiljøer.

På den baggrund gennemførte DCA og iCLIMATE i december 2018 et netværksmøde,

som skulle skabe nye kontakter mellem forskningsmiljøer og virksomheder samt inspi-

rere til nytænkning og samarbejde om udvikling

af nye teknologier og løsninger til reduktion af

husdyrproduktionens klimabelastning.

Vigtige arbejdsområder

I løbet af dagen blev der givet indlæg, som inspi-

rerede til netværksdannelse og vidensudveksling.

Hovedvægten var lagt på diskussion i grupper,

hvor deltagerne indledningsvist præsenterede

ideer til begrænsninger i udledningen af klima-

gasser og efterfølgende diskuterede forslag til

konkrete tiltag.

På mødet blev der peget på en række konkrete

områder, hvor en forsknings- og udviklingsindsats vil kun-

ne bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser fra

husdyrproduktionen.

Det drejer sig om følgende områder:

• Udslusning af gylle

• Forsuring af gylle

• Udvikling og test af gylleadditiver

• Monitorering og udvikling af sensorer

• Luftrensning i gyllelager

• Udvikling og test af foderadditiver

• Fodertyper der fremmer ikke-metandannende

mikroorganismer i vommen

• Reduktion af brint i vommen

•

Incitamenter til landmænd og vurdering af driftssystemer

• Avls- og måleudstyr og målemetoder på enkeltdyrsniveau

•

Kædebetragtninger/akkumulerede effekter

Læs mere om Aarhus Universitets

forskning i, hvordan vi i fremtiden

producerer fødevarer med lavere

klima- og miljøbelastning på

dca.au.dk/forskning/klima-og-land-

brug

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Foto: Carl-Otto Ottosen

Kan særligt lys

give

krydderurter mere

smag?

Forskere fra Institut for Fødevarer undersøger mulighederne for at

anvende helt specifikke lysspektrer fra LED til at skabe mere smag i

krydderurter.

Lys består af et helt spektrum af farver, der kan påvirke

planters vækst på forskellige måder. Langrødt lys får ek-

sempelvis planterne til at vokse i højden, mens blåt lys giver

en mere kompakt vækst. Forskere fra Aarhus Universitet

undersøger i et nyt projekt mulighederne for at anvende

helt specifikke lysspektrer fra LED-lamper til at skabe mere

smag i krydderurter.

- Tænk bare på, hvordan planterne i skovbunden stræk-

ker sig efter sollyset, siger professor Carl-Otto Ottosen fra

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet og forklarer,

at det skyldes det langrøde lys i solens stråler og tilføjer,

at blåt eller UV-lys måske kan få planterne til at forsva-

re sig ved at producere pigmenter, der beskytter dem.

Han leder det nye forskningsprojekt, som har fået støtte

fra Energi Fyns Udviklingsfond, og hvor det derfor især er

krydderurter fra Fyn, som kommer under belysning – bog-

staveligt talt.

- Målet er at skabe planter med en mere kompakt vækst

og mere intense farver i blade og blomster, og krydderurter

med mere intens smag. Det er ikke sikkert, at man behøver

at skifte alle lamper. Man kan muligvis nøjes med at sikre en

rigtig lyssammensætning i en mindre periode af produktio-

nen og dermed begrænse de samlede investeringer, siger

Carl-Otto Ottosen.

Ved hjælp af avanceret udstyr måler forskerne planternes

fotosyntese og regulering af spalteåbningerne. Det bliver

kombineret med målinger af planternes vækst, udviklings-

hastighed, smag og indhold af relevante stoffer.

- Resultaterne kan måske forberede os til en produktion i

flerlagssystemer, hvilket kan bane vejen for, at det bliver

lettere at dyrke krydderurter eller andre afgrøder inde i by-

erne – såkaldt urban farming, siger Carl-Otto Ottosen.

Lysets farve påvirker plantens vækst

I projektet udvælger forskerne enkelte arter af krydderur-

ter og fokuserer på planternes reaktioner ved forskellige

sammensætninger af lys i lukkede systemer i tre faser af

planternes produktion: spiring, vækst og afslutning. Andre

potteplanter er også med i projektet, der foruden Aarhus

Universitet sker i et samarbejde mellem tre danske gartne-

rier, en lampeproducent og Københavns Universitet.

Projektet er støttet med 200.000 kr. fra Energi Fyns

Udviklingsfond. Projektet er tilknyttet iFOOD

Aarhus

University Centre for Innovative Food Research og

sker i samarbejde med det GUDP-støttede projekt In-

telligent Light samt EU’s Interreg-projekt SmartGreen.

Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Gartne-

rierne: Knud Jepsen, Rosborg og Graff samt lampe-

producenten Senmatic.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

HUSDYRPRODUKTION

Dyrevelfærden

er i fokus

på Aarhus

Universitet

Aarhus Universitet forsker i stort set alle aspekter af husdyrvelfærd og er

blandt de internationalt førende på området. Forskningen omfatter såvel

grundlæggende som anvendt forskning og gør det muligt for universitetet

at udføre forskningsbaseret rådgivning, undervisning og teknologiudvikling,

som efterspørges af erhverv og myndigheder.

Dyrevelfærd er et emne, som interesserer forbrugerne, og

der er et stigende fokus på at fremme god dyrevelfærd.

Forskere fra Aarhus Universitet rådgiver dagligt såvel danske

som europæiske myndigheder på området- og de arbejder

konstant på at sikre, at forskningen i dyrevelfærd modsvarer

både erhvervets og myndighedernes behov for ny viden,

teknologi og systemudvikling.

Det fortæller professor og sektionsleder ved Institut for Hus-

dyrvidenskab, Jan Tind Sørensen.

- Dyrevelfærd er et meget vidt begreb, og fremme af dyre-

velfærd er kompliceret og med mange konsekvenser. Derfor

er det vigtigt, at vi har en bred indsats, der dækker alt lige fra

adfærd, velfærdsvurderinger, teknologi og management til

transport og relationen mellem mennesker og dyr. Generelt

har vi stort fokus på at udvikle redskaber og metoder, som

gør det muligt for producenterne i endnu højere grad at

sikre god dyrevelfærd.

tiltag til forbedring af dyrevelfærden i både konventionelle

og økologiske produktionssystemer.

I 2018 har forskerne som vanligt udført en lang række op-

gaver for Miljø- og Fødevareministeriet – de er blandt an-

det kommet med anbefalinger til, hvordan dyrevelfærden i

skrabeægsproduktionen kan forbedres, og med vurderinger

af, om der findes andre egnede injektionsmetoder til lokal-

bedøvelse af pattegrise forud for kastration, end den, der

aktuelt er godkendt.

Forskerne har også rådgivet om drøvtyggeres behov for ad-

gang til drikkevand, mulige velfærdsmæssige betydninger

af brugen af længerevarende smertelindring til kalve efter

afhorning og betydning af brugen af sygeboks til køer med

yverbetændelse.

Et af de problemer, som forskerne specifikt har arbejdet med

gennem flere år, er dødelighed blandt pattegrise. Undersø-

gelser fra Aarhus Universitet har vist, at flere pattegrise kan

overleve fødslen og den efterfølgende tid, hvis deres mødre

fodres tættere på faring. Den rigtige fodringsstrategi resulte-

rer nemlig i en hurtigere faring og derved stærkere nyfødte

Til gavn for både dyr og producenter

Som led i myndighedsberedskabet skal forskerne således

både kunne analysere, vurdere og dokumentere effekten af

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Udpluk af

DCA-rapporter

omhandlende

dyrevelfærd

•

Hvordan lokalbedøver man pattegrise før kastration?

DCA-rapport, nr. 134, 2018

• Træer i svinefolde

DCA-rapport, nr. 132, 2018

• Sygdomsproblemer hos økologiske grise og frilandsgrise

DCA-rapport, nr. 128, 2018

•

Virkning af adgang til græsningsarealer i græsnings-

sæsonen i økologisk mælkeproduktion

DCA-rapport, nr. 120, 2018

De kan alle downloades gratis på dca.au.dk.

grise. Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder derfor

med erhvervet om at udvikle nye fodringsstrategier og nyt

foder, der kan forbedre overlevelsen af pattegrise markant.

Faciliteter i top

De mange forsøg og forskningsopgaver kræver faciliteter af

en helt særlig karakter. På Aarhus Universitet er der derfor

fleksible forsøgsstalde til både svin, kvæg, fjerkræ, pelsdyr

og heste. Desuden råder universitetet over en økologisk hus-

dyrplatform til forskning i management, teknik, ernæring,

sundhed og adfærd under økologiske betingelser.

Afhængig af formålet kan indsamling af data også foregå

på private besætninger, under transport af dyr eller i situ-

ationer, hvor dyr og mennesker omgås. Aarhus Universitet

står eksempelvis bag en af verdens første undersøgelser af

transportegnethed hos slagtesøer.

forskningsinstitutioner i Tyskland og Holland. Opgaven er

vundet i konkurrence med andre europæiske konsortier,

og over de næste fem år skal danske forskere således være

med til at forbedre kontrollen med dyrevelfærden i de euro-

pæiske husdyrbesætninger og rådgive myndigheder i de

28 medlemslande.

- Det er afgørende og en forudsætning for gode resultater, at

forskningen gennemføres i et tæt samarbejde med andre –

både forskningsmiljøer, erhvervet og brancheorganisationer.

Derfor arbejder vi konstant på at fastholde og videreudvikle

vores særlige position til gavn for primærproduktionen og

dyrevelfærden, siger Jan Tind Sørensen.

Samarbejde i ind- og udland

Aarhus Universitet har en ledende position inden for euro-

pæisk adfærds- og velfærdsforskning. Institut for Husdyr-

videnskab blev i 2018 udpeget til at opbygge EU’s første

Referencecenter for Dyrevelfærd, i samarbejde med to

Læs mere om Aarhus Universitets forskning i dyrevelfærd

på dca.au.dk/forskning/dyr-og-velfaerd

„Det er en forudsætning for gode resultater, at forskningsaktiviteterne gennemføres i et tæt samarbejde med forskningsmiljøer, erhvervet og

brancheorganisationer,” siger professor og sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Jan Tind Sørensen. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

HUSDYRPRODUKTION

Ny indsats

skal medvirke

til at sænke

antibiotika-

forbruget

Hvordan kan vi reducere antibiotikaforbruget i den danske svine-

produktion og samtidig sikre dyrenes sundhed og velfærd? Det

skal tre forskningsprojekter forsøge at finde svar på.

I perioden fra, at grisene fravænnes, og indtil de vejer 30 kg, bliver en konventionel dansk gris i gennemsnit behandlet

med antibiotika fem gange, primært på grund af diarré. Foto: Jesper Rais, AU Foto.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Brugen af antibiotika i den danske husdyrproduktion har

været et omdiskuteret emne i flere år – med god grund.

Et højt antibiotikaforbrug i staldene kan give resistens-

problemer, som kan begrænse muligheder for effektivt

at behandle infektioner – både hos dyr og mennesker.

Derfor vedtog et enigt Folketing i december 2017 Ve-

terinærforlig III, der i høj grad fokuserer på at reduce-

re antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion.

Som en del af forliget er der iværksat en målrettet forsk-

ningsindsats, hvor Aarhus Universitet i samarbejde med

Københavns Universitet og Statens Serum Institut skal til-

vejebringe viden og redskaber til at få antibiotikaforbruget

bragt ned, under hensyntagen til dyrevelfærd og økonomisk

bæredygtighed.

Fodringsstrategier til forbedring af tarmsundhed

I et lignende projekt afprøver forskerne en fodringsstrate-

gi, der forventes at stimulere foderoptagelse hos smågri-

se allerede under diegivning. En større foderoptagelse,

mens grisene fortsat dier, kan nemlig også betyde en hø-

jere foderoptagelse efter fravænning. Det er meget vigtigt

for at opretholde en god mavetarmsundhed og produk-

tivitet, samtidig med at det reducerer risikoen for diarré.

Fravænningsgrisene bliver i en række infektionsforsøg fodret

med fermenteret vådfoder, der er en mere blid overgang

fra mælk sammenlignet med tørfoder.

Ved fermentering af vådfoder opnår man en meget kraf-

tig vækst af mælkesyrebakterier, en høj koncentration af

mælkesyre og en lav pH-værdi, hvilket dræber sygdoms-

fremkaldende bakterier så som E. coli og salmonella - både

i foderet og i tarmen. Efterfølgende vil forskerne undersøge

effekten af denne strategi på mavetarmsundhed, immun-

system, produktivitet og specifikt på fravænningsdiarré.

Fravænningsgrise i fokus

I den anledning er der ved Institut for Husdyrvidenskab på

Aarhus Universitet igangsat en række projekter med fokus

på reduktion af antibiotikaforbruget til fravænningsgrise.

Fravænningsgrise betegner grise i perioden fra, at de fra-

vænnes soen i alderen tre til fem uger (konventionel pro-

duktionssystemer) eller senere (økologiske produktionssy-

stemer), og indtil de vejer 30 kg ved ca. 12 ugers-alderen.

I denne periode behandles en konventionel dansk gris i

gennemsnit fem gange med antibiotika, primært på grund

af diarré. Derfor forsøger forskerne at gøre grisene mere

modstandsdygtige over for sygdomme allerede i dieperio-

den. Det forklarer professor ved Institut for Husdyrvidenskab,

Charlotte Lauridsen:

- Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle grise klarer sig bedre i

fravænningsperioden end andre. Vi skal derfor finde ud af,

om grisenes størrelse har betydning for deres evne til at få

en plads ved yveret og samtidig undersøge, om fødsels-

tidspunktet er afgørende for konkurrencen om råmælken.

Ligesom modermælk er soens råmælk rig på stoffer, der

er vigtige for en sund udvikling af mavetarmkanalen og

et stærkt immunsystem. Hvis der er mange grise i kuldet,

er der behov for at supplere med tilskud af mælk og foder.

- Der er stor forskel på grisenes lyst til at æde og drikke

andet end soens mælk, og vi vil undersøge denne adfærd

nærmere for at belyse, hvor gammel grisen skal være for, at

der er mindre risiko for at udvikle diarré ved fravænning. Vi

skal samtidig undersøge sammenhængen mellem dette og

tarmens robusthed og immunitet, siger Charlotte Lauridsen.

Høj fravænningsvægt og lavt antibiotikaforbrug

I et tredje projekt er der fokus på at øge grisenes vægt ved

dels at øge fravænningsalderen og ved dels at holde dem i

stabile kuld hos soen under diegivningsperioden. En række

studier og praktiske erfaringer peger nemlig på, at større

og mere robuste grise ved fravænning kan reducere fore-

komsten af behandlingskrævende infektioner og derved

behovet for antibiotika.

- Soen får typisk større kuld, end hun selv kan passe, og

derfor flyttes en del pattegrise til en anden so, som passer

dem indtil fravænning. Her på instituttet undersøger vi derfor

virkningen af at holde kuld samlet fra fødsel til fravænning,

så soen kun ligger med sine egne pattegrise. Herefter følger

vi grisene i fravænningsstalden og undersøger forekom-

sten af sygdom og antibiotikabehandlinger, siger Charlotte

Lauridsen.

De tre projekter løber indtil 2021, og resultaterne forventes

at være klar sammen med de øvrige samarbejdsprojekter

samme år.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

PERSPEKTIV

Robuste

kalve

ønskes

– men

hvordan?

Forskere fra Aarhus Universitet

samarbejder med kolleger og

erhverv i et stort kalveprojekt, som

har til formål at nedbringe kalve-

dødelighed og antibiotikaforbrug

gennem mere målrettet sund-

hedsmanagement.

De første måneder i kalvens liv er kritiske. Det er her, at

både dødeligheden og antibiotikaforbruget til diarré og

lungebetændelse er størst. Samtidig kan sygdomme og

uhensigtsmæssig fodring eller pasning i de første leveuger

påvirke kalven så meget, at det kan ses på ydelsen og til-

væksten som voksen ko eller stor slagtekalv.

På den baggrund deltager forskere fra Aarhus Universitet

i et stort forskningsprojekt, som har til formål at nedbringe

kalvedødeligheden og antibiotikaforbruget gennem mere

målrettet sundhedsmanagement.

Her skal forskere fra Institut for Husdyrvidenskab se nærmere

på redskaber til overvågning af kalves sundhedsstatus. De

undersøger bl.a. om en såkaldt brixmåler kan bruges til at

måle niveauet af råmælksantistoffer i kalvens blod - og

bruges som en indikator for kalvens immunstatus.

- Vi har indsamlet blodprøver fra småkalve i malkekvægs-

besætninger, og de skal analyseres på laboratorierne på AU

Foulum. Det skal gerne give et billede af, hvor godt kalven er

immuniseret ”hjemmefra”, og om det har betydning for dens

præstation som slagtekalv, fortæller seniorforsker Mogens

Vestergaard fra Institut for Husdyrvidenskab.

Er probiotika et muligt alternativ til antibiotika?

Forskerne ser også nærmere på, om probiotika kan være

et muligt alternativ til antibiotika, og hvilken betydning

det har for kalven i forhold til at udvikle et robust tarm- og

immunsystem. Over efteråret og vinteren 2018 har de

derfor afprøvet en mælkeerstatning samt et kraftfoder

tilsat et produkt med probiotisk virkning i en privat slagte-

kalvebesætning.

- Der er tale om et probiotika-produkt bestående af

blandt andet levende gær. Vi forventer, at sådanne pro-

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

I projektet skal forskerne blandt andet undersøge, om probiotika kan

være et muligt alternativ til antibiotika. Foto: Jesper Rais, AU Foto

Projektet ”Robuste kalve - godt begyndt er halvt

fuldendt” er finansieret af Kvægafgiftsfonden

og Mælkeafgiftsfonden

2018-2021

dukter har positive effekter på kalvene og håber, at det

kan stabilisere nyindsatte slagtekalve, så vi kan reducere

medicinering, fortæller Mogens Vestergaard og fortsætter:

- Det er også planen i 2019 at afprøve samme probioti-

ka-produkt i en malkekvægsbesætninger med diarrépro-

blemer, hvor de nyfødte kalve skal tildeles probiotika fra

fødsel til fireugers-alderen.

Efterfølgende laves der en samlet vurdering af, om dette

probiotika har en potentiel effekt til helt eller delvist at kunne

erstatte antibiotika til behandling af mave-tarmsygdomme

hos småkalve.

Brud på

høners

brystben

går ud

over

dyrevel-

færden

Mange æglæggende høner i både konventionelle og

økologiske systemer får skader på brystbenet. Brudde-

ne kan bl.a. opstå, når hønerne flyver ind i inventar eller

hinanden, eller når de lander forkert. Miljø- og Fødevare-

ministeriet bad i 2018 Aarhus Universitet om at redegøre

for, hvordan skaderne påvirker æglæggernes velfærd.

Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab fastslår i en

kortlægning af forskningen på området, at skaderne

er et dyrevelfærdsproblem, uanset om man vurderer

dyrevelfærd ud fra, hvordan det indvirker på dyrenes

produktion, muligheden for at udøve naturlig ad-

færd eller muligheden for at leve et liv uden smerte.

De høner, som har skader på brystbenet, lægger færre

æg, og flere undersøgelser tyder på, at de har smerter.

Årsagen til brystbensfrakturerne er ikke entydig, men

det spiller ind, at æglæggerne er avlet efter produkti-

ons- og fodereffektivitet. Det betyder, at de har minimal

brystmuskulatur, en lav kropsvægt og lægger mange

æg fra en tidlig alder.

Der er behov for mere forskning for at klarlægge, hvad

der kan gøres ved problemet.

Udvikling af effektive styringsværktøjer

Et andet aspekt af projektet går ud på at udvikle effektive

styringsværktøjer til opdræt af kvie- og slagtekalve. Denne

del deltager postdoc Bodil Højlund Nielsen fra Aarhus Uni-

versitet i. Målet her er at udruste landmanden med analyser

og styringsmål, der kan understøtte arbejdet med at styrke

kalvenes robusthed samt bruges i dialogen med medar-

bejdere, rådgivere og aftagere af slagtekalve og løbekvier.

Forskerne foretager et omfattende analysearbejde baseret

på data fra besøg i godt 100 besætninger og fra Kvægda-

tabasen. Det centrale er, at dataindsamlingen foretages i

klynger, der består af en slagtekalveproducent og op til fem

af dennes kalveleverandører.

På den baggrund skal forskerne udpege nøgleparametre,

der viser sig relevante som styringsmål - det vil sige egen-

skaber og karakteristika ved kalve, fodring, opstaldning, pas-

ning mv., der bedst underbygger produktion af robuste kalve

med lav sygdomsfrekvens og dødelighed samt god tilvækst.

- Arbejdet skal munde ud i en beskrivelse af værktøjer, som

kan bruges på staldgangen i kommunikationen med med-

arbejderen, men også til mere komplekse analyser, der kan

anvendes til identifikation og kvantificering af problemer og

som beslutningsstøtte i dialog med rådgiveren, siger Bodil

Højlund Nielsen.

Læs den faglige redegørelse på dca.au.dk/

myndighedsraadgivning

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

HUSDYRPRODUKTION

Kort nyt

Foto: Maria Randima, AU Foto

Fornem anerkendelse til velfærds-

vurderingssystemet WelFur

Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Univer-

sitet har i samarbejde med kolleger i fem lande udviklet

velfærdsvurderingssystemet

Welfur,

der helt konkret er et

redskab til objektivt at vurdere dyrevelfærden på pelsfarme.

I 2018 er systemet blevet anerkendt på højeste plan, idet

det er blevet optaget i EU-Kommissionens database for

”Self-Regulation”- og ”Co-Regulation”-initiativer. Her bli-

ver WelFur blandt andet beskrevet som ”et vidensbaseret,

praktisk og pålideligt on-farm velfærdsvurderingssystem,

der fungerer som et redskab til at overvåge og forbedre

dyrevelfærden”. De programmer, der optages, danner ofte

grundlag for bindende lovgivning.

Systemet blev taget i brug i januar 2017, og siden da er

det blevet almindelig praksis, at avlere i hele Europa får

besøg af en WelFur-auditør, som skal vurdere velfærden i

tre væsentlige produktionssæsoner. Hvis dyrenes velfærd

er tilfredsstillende, og avleren desuden overholder lovgiv-

ningen, bliver de certificerede.

Fra 2020 vil auktionshusene Kopenhagen Fur, Saga Furs og

NAFA kun sælge europæiske mink- og ræveskind, som er

WelFur-certificeret. Næsten alle europæiske minkavlere har

derfor tilmeldt sig systemet. Uddannelsen af WelFur-auditø-

rerne på minkområdet varetages af Aarhus Universitet.

Smart fodring af soen giver flere

levende pattegrise

Undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist, at flere pat-

tegrise kan overleve fødslen og den efterfølgende tid, hvis

deres mødre fodres tættere på faring. Den rigtige fodrings-

strategi resulterer nemlig i en hurtigere faring, og det er

medvirkende til, at der er større chance for, at grisene fødes

levende og stærke og derved får en god start på livet. Med

andre ord kan den rigtige fodring af soen i de sidste par

dage inden forventet faring føre til både hurtigere faringer

og højere overlevelsesrater.

Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder med erhvervet

om at omsætte denne viden til praksis og udbrede viden

om fodringsstrategier samt udvikle nye foderprodukter for

at reducere den totale pattegrisedødelighed frem til fra-

vænning. Det sker i det fireårige projektet

Born2Live,

som

har fået 7,1 mio. kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstra-

tionsProgram (GUDP).

For at pejle sig ind på den helt rigtige strategi afprøver for-

skerne i projektet forskellige kombinationer og niveauer af

måltidshyppighed, fodermængde pr. måltid og ny foder-

sammensætning. Partnerne forventer, at projektet kan re-

ducere andelen af dødfødte grise med 1,5 procentpoint og

øge overlevelsen blandt de levendefødte pattegrise med

0,5 procentpoint.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Foto: Carsten Kjæru

lff Christensen, AU

Ny viden om transport af udsætter-

søer til slagteri

Hvert år transporteres halvdelen af de danske søer – cirka

en halv mio. dyr – til slagteri i lastbil. Slagtesøer er en

særligt udsat dyregruppe i forhold til transport, da de

typisk er ældre end almindelige slagtesvin og kan have

forskellige skavanker og skader, som kan gøre turen til

slagteriet mere belastende. Forskere fra Aarhus Universitet

har som nogle af de første gennemført flere studier rettet

mod netop denne gruppe af dyr. Den seneste undersø-

gelse bygger på i alt 47 besøg i 12 besætninger, hvor

teknikere først udførte grundige kliniske undersøgelser af i

alt 522 søer. Svinene blev herefter transporteret 0-8 timer,

jf. dansk lovgivning, og aflæsset på soslagteri, hvor de

gennemgik endnu en klinisk undersøgelse.

En del af søerne havde allerede før transporten skader

af forskellig art, såsom skrammer, yverlæsioner og skul-

dersår. Næsten 40 procent af søerne kom direkte fra fare-

stalden og var lakterende på slagtedagen. Ved ankomsten

til slagteriet var dyrenes tilstand sjældent forværret i en grad,

så de ville være blevet vurderet som uegnede til transport,

men det var omvendt tydeligt, at transporten var en belast-

ning, målt på forøget forekomst af sår, skrammer, tegn på

dehydrering, afrevne klove og vulvalæsioner. Generelt blev

søernes tilstand forværret under transporten.

Undersøgelsens resultater tyder på, at det særligt er risi-

kofaktorer knyttet til selve transporten, der kan forklare dy-

renes forværrede tilstand. Eksempelvis fandt forskerne, at

transportens varighed og varigheden af pauser i kørslen

samt ventetid i lastbilen ved slagteriet i vekselvirkning med

temperaturen i bilen udgjorde en øget risiko. Forskerne kon-

kluderer, at der er brug for flere undersøgelser med fokus på

de enkelte risikofaktorer, før det er muligt at komme med

konkrete løsningsforslag og eventuelt opstille anbefalinger

eller retningslinjer for transport af slagtesøer. Sådanne vil

være til gavn for både dyrenes velfærd, branchens arbejds-

vilkår og myndighedernes mulighed for kontrol.

Undersøgelsen blev sat i gang på foranledning af Miljø-

og Fødevareministeriet som del af en større undersøgelse

af husdyrs transportegnethed. Resultaterne er desuden

udgivet som videnskabelige artikler i Translational Animal

Science og Frontiers in Veterinary Science.

Foto: Ida Marie Jensen, AU Foto

Dyrevelfærd på skoleskemaet

Kan man sige, at det er bedst for køer, høns og grise at gå

inde eller ude? Hvorfor kuperer landmanden sine smågrises

haler? Og hvad betyder begreber som ”dyrevelfærd” og

”etiske overvejelser”?

Det er spørgsmål som disse, som børn i 4.-6. klasse og 7.-9.

klasse bliver stillet overfor – og får svar på – i to nye under-

visningsmaterialer. Materialet er udviklet på foranledning af

Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde med Landbrug

og Fødevarer, Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse, Den

Danske Dyrelægeforening og DOSO. Forskere fra Aarhus

Universitet og Københavns Universitet har bidraget med

faktatjek. Hensigten er at hjælpe børnene med at blive be-

vidste forbrugere, med viden i bagagen, når de hjælper far

og mor med at lægge varer i indkøbsvognen.

Materialet er trykt som hæfter rettet mod de to aldersgrup-

per og kan rekvireres gratis. Derudover er der lavet en række

film med Sebastian Klein, der besøger danske produktions-

dyr.

Du kan læse mere om materialet på Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets hjemmeside ”Dyrevelfærd i skolen”, hvor du også

kan downloade materialet og bestille klassesæt.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

GENETIK

Udnyttelse af

præcisionsforædling

hæmmes af ny EU-

lovgivning

Med EU’s nye lovgivning kan det være svært for alle andre end store, mul-

tinationale virksomheder at drage nytte af moderne forædlingsteknikker.

Planteforædling har de senere år gjort markante fremskridt,

og der er efterhånden en hel vifte af præcisionsforædlings-

teknikker til rådighed. Men med ny lovgivning vedtaget i EU

kan det blive svært for mange danske forædlingsvirksom-

heder at drage nytte af de nye teknikker.

Det vurderer forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Ge-

netik på Aarhus Universitet. EU-Domstolen afgjorde nem-

lig i juli 2018, at teknikkerne skal reguleres efter den fulde

GMO-lovgivning. På foranledning af en forespørgsel fra

Landbrugsstyrelsen til DCA – Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug har forskerne undersøgt, hvilke muligheder og

risici der ligger i at anvende nye planteforædlingsteknikker i

dansk landbrug, gartneri og skovbrug. Rapporten blev bestilt

og udarbejdet forud for EU-afgørelsen.

- Mutationsforædling med de nye teknologier kan under-

støtte en allerede meget effektiv planteforædling. Især

præcisionsforædlingen, hvor man inducerer en eller få

mutationer på præcise steder i et DNA, har et stort poten-

tiale, fordi antallet af uønskede mutationer kan minimeres.

De gammeldags teknikker fremkalder typisk tusindvis af

mutationer tilfældigt spredt ud på ofte uhensigtsmæssige

steder i genomet, forklarer professor Henrik Brinch-Pedersen

Moderne forædlingsteknologi kan øge

Danmarks markedsandele

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik deltager i projektet

Re T raQue,

der bruger nye forædlingsteknologier til at forbedre afgrøders udbytte og kvalitet.

Målet med projektet er at udvikle et redskab, der hjælper forædlerne til præcist at

finde generne bag et ønsket egenskab ved en plante. Herved kan forædlingspro-

cessen gøres langt mere effektiv. I samarbejde med erhvervet bliver den opnåede

viden anvendt i praksis.

Mere specifikt vil projektet udvikle forædlingsteknikker med henblik på at forbedre

afgrøders fotosyntese for derved at øge udbyttet og afgrødernes modstandsevne

mod svampesygdomme samt forbedre afgrødernes foderfordøjelighed.

Projektpartnerne forventer, at danske planteforædlere kan øge deres globale mar-

kedsandel med 5-10 procent ved hjælp af nye forædlingsteknikker.

30 mio. kr. fra Innovati-

onsfonden

Københavns Universitet

(projektleder), Aarhus

Universitet, Sejet Plante-

forædling, Nordic Seed,

DLF og Danespo

2018-2023

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Avl for

flere

overlevende

pattegrise

går

den rette vej

Flere pattegrise overlever de første

fem dage efter fødsel efter indfø-

relse af avlsmålet ”levendefødte

grise ved dag fem”.

Siden 2004 har danske svineavlere haft antal levendefødte

grise ved dag fem (LG5) som et avlsmål i stedet for antal

grise ved fødsel. Formålet har været at reducere pattegrise-

dødeligheden de første dage efter fødsel. Spørgsmålet er,

om ændringen af avlsmålet har haft den ønskede effekt?

Det har forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik

undersøgt efter opdrag fra følgegruppen til handlingspla-

nen for bedre velfærd for svin vedtaget i 2014.

Det kan være svært at evaluere effekten af ændringen,

da det tager nogle år, før avlsarbejdet slår igennem i pro-

duktionsbesætningerne. Herudover er der mange andre

faktorer end de avlsmæssige, som påvirker pattegrisenes

overlevelse. Forskerne vurder dog, at avl for LG5 har bidraget

til at nedbringe pattegrisedødeligheden i både avls- og

opformeringsbesætninger samt produktionsbesætninger.

Arbejdet er ledet af seniorforsker Ole Fredslund Christensen

ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og han peger

på, at en del af den forbedring i overlevelsesraten, som er

set i avls- og opformeringsbesætninger, endnu ikke er nået

frem til produktionen:

- Genetisk set forventer vi en yderligere forbedring af over-

levelsen i produktionsbesætningerne på nogle få procent.

Ved fortsat avl for LG5 er det i avls- og opformeringsbesæt-

ningerne forventningen, at overlevelsen til dag 5 i procent

vil være konstant i nærmeste fremtid, siger Ole Fredslund

Christensen og tilføjer, at der findes alternativer, der for-

ventes at sikre en bedre overlevelseschance for pattegrise

end avl for LG5.

fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og en af

forfatterne til den bestilte vidensyntese om emnet.

Hvis de nye teknikker var blevet friholdt fra GMO-re-

guleringen, kunne vi ifølge Henrik Brinch-Pedersen

forvente, at selv mindre danske forædlingsvirksom-

heder hurtigt ville tage de nye metoder i brug, da

teknikkerne ikke kræver store investeringer:

- Nu er det formentlig kun de allerstørste internatio-

nale forædlingsvirksomheder, der kan bære omkost-

ningerne, når disse teknologier bliver underlagt fuld

GMO-regulering. I så fald er det næppe realistisk for

danske virksomheder, og dermed også i vid udstræk-

ning for dansk landbrug, at drage nytte af de nye

teknologier. Så vi kan ende med et reelt monopol til

få multinationale firmaer, som vi i dag ser det med

GMO, siger Henrik Brinch-Pedersen.

DCA-rapporten ”Vidensyntese om nye plantefor-

ædlingsteknikker og deres effekt på dansk land-

brug” kan downloades på dca.au.dk.

Mutationsforædling med de nye præcisionsteknologier kan un-

derstøtte en allerede meget effektiv planteforædling, siger pro-

fessor Henrik Brinch-Pedersen. Foto: Søren Kjeldgaard, AU Foto

Du kan læse rapporten ”Evaluering af avl for LG5”

på dca.au.dk/myndighedsraadgivning.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

FØDEVARER OG FORBRUGERADFÆRD

Kost og krop

–

hvad sker der,

når vi spiser?

Samspillet mellem kroppen og det, vi ind-

tager, er et nøgletema for meget af forsk-

ningen på fødevareområdet på Aarhus

Universitet. Kom en tur med rundt i kroppen

og få indblik i et lille udvalg af det, forsker-

ne lige nu er ved at undersøge, når det

gælder samspillet mellem krop og kost.

Mæthed og sult er komplekse størrelser

Spiser du nogle gange for meget? I projektet

Omnisam,

der er ledet af

Aarhus Universitet, beskæftiger forskerne sig med mæthedsfølelse. Her

kigger de både på adfærd, metabolitter og appetithormoner i blodet samt

belønningscentrene i hjernen. Der er nemlig ikke én, men mange faktorer,

der spiller ind på, om vi føler os mætte eller sultne. Formålet er at udvikle

en metode til måling af fødevarers mæthedskapacitet, således at der kan

udvikles produkter, der holder os mætte i længere tid og dermed bidrager

til at mindske overvægt. Læs mere: food.au.dk/omnisam.

Smag for det søde

I projektet

InnoSweet

undersøger forskere i samarbejde med en række

erhvervspartnere, hvordan man kan reducere sukkermængden i søde

drikkevarer – uden at de opleves som mindre søde. Det sker ved at erstat-

te sukkeret med kunstige sødemidler, men også ved at skrue på andre

faktorer, der spiller ind på vores smagsoplevelse, både i produktet og i

omgivelserne. For alt fra farven på din sodavand til skrifttypen på etiketten

og den musik, du hører, mens du drikker den, har indflydelse på, hvordan

den smager. Læs mere: innosweet.com

Mælkeprotein kan hjælpe med optag af D-vitamin

D-vitaminmangel er et udbredt problem på de nordlige breddegrader. En

måde at sikre, at vi indtager nok D-vitamin, er ved at berige fødevarer. Men

at berige produkter med D-vitamin er kompliceret, da vitaminet er fedtop-

løseligt og hurtigt nedbrydes. Så hvordan forbedres tilgængeligheden af

D-vitamin? Det undersøges i projektet

DFORT.

Forskerne har blandt andet

undersøgt, hvordan udvalgte mælkeproteiner kan danne komplekser med

D-vitaminet og dermed beskytte vitaminet mod nedbrydning. I øjeblikket

undersøges det, om disse komplekser kan beskytte vitaminet længe nok

til, at det optages i vores fordøjelsessystem. Læs mere: food.au.dk/dfort

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

DNA-molekyler skal bruges til at efterligne vores smagssans

Projektet

DNA-SHAPES

har til formål at sammenligne fødevaremolekylers

DNA-kendetegn med deres sensoriske egenskaber og sammenholde

dem med menneskets sanser. Målet er at udvikle kunstig smagsteknologi,

som minder om vores naturlige smagssans. Ved at anvende nye høj-

hastighedsmetoder til sekventering af DNA, håber projektets partnere

at udvikle kunstige ‘smagsmaskiner’, der ikke alene kan hjælpe med at

bestemme sensoriske egenskaber, men også gøre det muligt at vurdere

kvalitet, ægthed og forurening af fødevarer på hurtig vis til industrielt brug.

Læs mere på food.au.dk

Grisemodel kan gøre os klogere på metabolisk syndrom

I den vestlige verden har 20-25 procent af den voksne befolkning me-

tabolisk syndrom, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdomme og type

2-diabetes markant. En af årsagerne er, at vi spiser for usund og energitæt

mad. Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet leder projektet

MERITS,

hvor forskere i samarbejde med erhvervet undersøger, om pro-

tein- og fiberrig kost kan bidrage til at forbedre tilstanden hos personer

med metabolisk syndrom.

Som led i projektet er der udviklet en grisemodel med metaboliske anor-

maliteter svarende til det, man ser hos mennesker. Det muliggør, at de

molekylære ændringer, der opstår i kroppen som konsekvens af en usund

livsstil, kan undersøges. Det giver samtidig mulighed for at undersøge, om

man gennem diæt kan ændre de negative konsekvenser af en usund

levevis pådraget tidligere i livet. Læs mere på anis.au.dk

Krop og kost - og sammenhængen imellem dem

Hvad sker der, når du spiser en portion A38 til morgenmad – og hvad

foregår der konkret i din krop, når det syrnede mælkeprodukt omsættes?

På Aarhus Universitet forsker et hold af eksperter i at kortlægge sammen-

hængen mellem kostindtag og sundhed – og de er blandt de førende på

feltet. Metoden, som forskerne benytter, kaldes

metabolomics.

Når kroppen forbrænder næringsstoffer som kulhydrater, protein og fedt,

udskilles forskellige molekyler i urinen eller blodet. Ved at analysere og

kortlægge indholdet af disse molekyler, kan forskerne undersøge, om

en bestemt fødevare knytter sig til en bestemt ændring i kroppen. Læs

mere på food.au.dk

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

FØDEVARER OG FORBRUGERADFÆRD

Den perfekte

emballage

til frisk

frugt og grønt

skal opfylde

mange krav

I projektet Kvalipak samarbejder Aarhus Universitet med en række virk-

somheder og Teknologisk Institut om at udvikle nye emballager, der kan

forlænge holdbarheden af frisk frugt og grønt. Lektor Merete

Edelenbos,

der repræsenterer Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, fortæller:

- I projektet kigger vi på to sider af pakningen. Både på alternativer til

de konventionelle plastmaterialer og på, om vi kan ændre forholdene

inde i emballagen.

Mest lovende er arbejdet med forskellige alternative emballager.

Bioplast, der både er baseret på fornybare ressourcer og efterfølgende

er biologisk nedbrydeligt under de rette forhold, ser spændende ud i

forhold til at kontrollere bakterievækst.

- Bioplasten har nogle lovende egenskaber i forhold til fugtighed, men

materialerne skal udvikles. Der kan være teknologiske udfordringer i

forhold til bioplastens styrke og svejsbarhed samt materialernes trans-

parens, men nogle af disse udfordringer kan løses, understreger Merete

Edelenbos.

Hun påpeger, at hvis vi vil have friske og sprøde grøntsager, er embal-

lering ofte nødvendigt. Dog vil vi helst undgå forurenende emballering,

der ”kvæler” produkterne.

Både underemballering og for tæt emballage giver et stort

madspild, da udtørrede grøntsager må smides ud - og for

tæt emballerede varer forgærer og rådner.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Forbrugerne

er motiverede

til at

mindske

madspild

Motivation og muligheden for at spare penge kan være

nøglen til at mindske madspild i de danske husholdninger.

Det viser en undersøgelse fra MAPP-centret ved Aarhus

Universitet, der af Fødevarestyrelsen er blevet bedt om at

belyse madspild blandt forbrugerne.

Undersøgelsen er gennemført online ved brug af et spør-

geskema, hvor 508 personer har deltaget.

At spare penge

Respondenterne i undersøgelsen blev spurgt:

Hvor vigtigt, hvis overhovedet, er følgende for at motivere

dig til at reducere den mængde mad, som I kasserer i den

nærmeste fremtid:

Ikke

vigtigt

At føle sig som en dygtig

husmor/far

At holde orden i køkkenet

At undgå ærgrelsen over

den tid, der er spildt

At hjælpe miljøet

Mine værdier

Hverken

eller

Vigtigt

Det hyppigste svar på, hvorfor vi smider mad væk, er, at

’vi køber for meget’. Samtidig svarer 85 procent af delta-

gerne, at de i løbet af det seneste år enten har set eller

hørt noget om madspild. Desuden er en del af deltager-

ne opmærksomme på de miljømæssige konsekvenser og

ved, hvor mange penge, husstanden bruger på mad, der

bliver smidt ud.

Måden, vi køber ind på, kan også have betydning for,

hvor meget mad vi smider ud. Mere end halvdelen af de

adspurgte køber mere, end de behøver, når de møder

mængderabatter i supermarkedet.

Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen tjekker dog

madvarer i køleskab og skabe, inden de køber ind, men

langt de færreste laver madplaner, som ellers er en effektiv

måde at undgå at købe for meget på.

DCA-rapporten “Consumer Food Waste in Denmark” kan

downloades på dca.au.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

FØDEVARER OG FORBRUGERADFÆRD

Fødevare-

affald bliver

genanvendt

Fødevareindustrien i Danmark er god til at anvende alle dele af fødevarer på forskellige

måder. Det betyder, at det er begrænset, hvad der rent faktisk går til spilde.

Produktion af fødevarer er en af de menneskelige aktivite-

ter, der bidrager væsentligst til udledning af drivhusgasser

og udnyttelse af diverse begrænsede ressourcer som vand,

jord og mineraler. Med det in mente er det ekstra ærgerligt,

hvis fødevarerne ikke bliver spist, men blot går til spilde.

Det er ifølge FN’s sundhedsorganisation FAO tilfældet med

over en tredjedel af den producerede mad på globalt plan.

Men hvor slemt står det til i den danske primærproduktion

og fødevareindustri? Det har forskerne fra Aarhus Universitet

kortlagt på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet.

Hvad angår primærproduktionen af vegetabilske produk-

ter, er der mere affald og en større variation fra år til år.

Her er de væsentligste årsager til affald angreb af syg-

dom og skadedyr. I fødevareindustrien stammer fødeva-

reaffaldet hovedsagligt fra indvolde, knogler, hoveder og

hud fra dyr, samt skræl, pulp og trimning fra frugt og grønt.

Men som nævnt tydeliggør undersøgelsen, at hovedparten

af fødevareaffaldet i virkeligheden ikke går til spilde, men

bliver genanvendt til andre formål. Størsteparten af det re-

elle madspild opstår længere ud i kæden; det vil sige fra

detailleddet og frem til forbrugerne.

- I forhold til mængden, der produceres, er det kun små pro-

center, der går til spilde i den danske primærproduktion og

fødevareindustri, siger videnskabelig assistent Anna Borum

fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, der sammen

med sine kolleger er i gang med at lave en lignende un-

dersøgelse – med den danske servicesektor i fokus.

Spildet mindst ved animalsk produktion

Undersøgelsen viser, at det er minimalt, hvor meget af vo-

res fødevarer, der går til spilde i primærproduktionen og

fødevareindustrien, da mange af affaldsprodukterne bliver

brugt til produktion af biogas, husdyrfoder, markgødning

eller farmaceutisk produkter

Undersøgelsen viser, at særligt spildet fra produktionen

af animalske fødevarer er meget lille og konstant fra år

til år. I primærproduktionen er de væsentligste årsager til

affald syge dyr, dødelighed under transport og kassering

på slagteriet.

DCA-rapporten “Food waste in the Danish primary

production and food industries” kan downloades på

dca.au.dk.

I forhold til mængden, der produceres, er det kun små procenter, der går til spilde i den danske

primærproduktion og fødevareindustri Foto: Colourbox

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Ærter som

proteinkilde

i fødevarer

undersøges

nærmere

Ærter og andre proteinrige afgrøder har længe været i fokus

som proteinkilde i dyrefoder, og nu skal potentialet i ærter i

human kost undersøges nærmere. Det sker i regi af initiativet

P-FOOD,

hvor forskere på tværs af Aarhus Universitet vil ridse

rammerne op for et større initiativ, der kigger på ærter som

proteinkilde i fødevarer. Forprojektet er finansieret af iFOOD.

Ærter var for få hundrede år siden en meget mere udbredt

spise i Norden. Dengang dyrkede man også mange flere

sorter af ærter, mens vi i dag næsten kun kender til tørrede

flækærter, som bruges til gule ærter - og så grønne ærter,

friske eller frosne, med og uden bælg.

Målet med P-FOOD, der bygger på igangværende aktivi-

teter på universitetet, er at undersøge relevante aspekter af

ærter og andre bælgplanter som proteinkilde for mennesker

gennem hele kæden – fra forskning i dyrkningsaspekter til

undersøgelse af sundhedsprofilen og forbrugernes holdnin-

ger til ærtebaserede produkter.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

FØDEVARER OG FORBRUGERADFÆRD

Måltidserstatninger

hitter ikke i den

brede befolkning

Danskerne er ikke overdrevent positive over for måltidserstatningsprodukter, der

hovedsageligt bruges til vægttab. Den unge del af befolkningen lader dog til at

være lidt mere positive over for ideen om at erstatte et måltid.

One Meal low calorie, Diet Mealbar, Smart Meal og Diet Milk

Shake! Markedet for såkaldte måltidserstatningsprodukter

er i kraftig vækst, men der er generelt ikke stor begejstring

for denne type produkter i den brede befolkning. Det viser

en undersøgelse, som Aarhus Universitet står bag.

- Formålet har været at afdække forbruget af måltidserstat-

ninger, samt hyppigheden og hovedårsager til forbrug i for-

skellige aldersgrupper. Tidligere er produkterne hovedsage-

ligt blevet undersøgt i forhold til at understøtte vægtstyring

og regulere spiseadfærd, men vi ved kun lidt om forbruger-

nes opfattelse af produkterne, eller hvad der motiverer dem

til at bruge dem, fortæller videnskabelig assistent ved MAPP-

c entret på Aarhus Universitet, Stine Cecilie Mangaard Sarraf.

- Men de yngre aldersgrupper – de 16-35-årige - ser ud

til at bruge måltidserstatningsprodukter lidt oftere, hvilket

kan indikere, at forbruget vil stige i fremtiden, forklarer Stine

Cecilie Mangaard Sarraf.

Praktiske i en travl hverdag – men ikke for børn

De generelle holdninger til produkterne er ifølge undersø-

gelsen i bedste fald neutrale. Produkterne bliver opfattet

som praktiske løsninger i en travl hverdag – særligt som

mellemmåltider – men bliver ikke vurderet som egnet til

børn og teenagere generelt.

- Men selv de, der bruger produkterne, er forbeholdne og

giver neutrale snarere end positive svar, når der bliver spurgt

til fordele ved produkterne. Samtidig anerkender de også

ulemperne, forklarer Stine Cecilie Mangaard Sarraf.

Stikprøven blandt de 11-16-årige var forholdsvis lille, men

resultaterne indikerer, at den yngre aldersgruppe er relativt

positive over for idéen om at erstatte måltider.

De fleste kender mindst ét produkt

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser

blandt henholdsvis den voksne del af befolkningen (16+) og

blandt de 11-16-årige med særligt fokus på, hvor attraktive

den unge målgruppe finder produkterne.

Langt størstedelen af respondenterne over 16 år kender

mindst ét af de fire typer af produkter, der blev anvendt i

undersøgelsen, men kun 18 procent svarer, at de bruger

dem. Oftest er forbruget begrænset til én type produkt og

kendetegnet ved at være enten lejlighedsvist eller periodisk.

Som set i tidligere undersøgelser er vægtstyring det vigtigste

motiv – og kun meget få bruger dem som en del af deres

normale kost.

Download DCA-rapporten ”Forbrugernes holdninger til

brug af måltidserstatningersprodukter” på dca.au.dk

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Vi er

saltglade,

men alligevel

åbne over for

saltreducerede

varer

For stort indtag af salt øger risikoen for højt blodtryk, der kan føre til

hjertekarsygdomme. Som følge af et øget sundhedsfokus, giver salt

i maden derfor anledning til bekymring, og da langt størstedelen

af den salt, vi får i kosten, kommer fra forarbejdede produkter,

opfordres industrien til at reducere mængden af salt i fødevarer.

Spørgsmålet er så, om vi forbrugere overhovedet vil købe sal-

treducerede fødevarer? Det har forskere fra MAPP-centret ved

Aarhus Universitet undersøgt via en web-baseret undersøgelse

med 1030 deltagere og et butikseksperiment med 190 del-

tagere.

Resultaterne viser, at kun få er villige til at ændre

deres saltindtag. Samtidigt er de fleste dog åbne

over for at prøve saltreducerede produkter. Hvis

sådanne produkter skal mærkes, bør mærknin-

gen gå på, at produktet lever op til Fødevare-

styrelsens anbefalinger om saltmængde - ikke

at varen har et reduceret indhold af salt.

Resultaterne i butikseksperimentet tyder på, at en så-

dan mærkning vil kunne flytte lidt af salget, dog kun for

nydelsesprodukter som for eksempel chips, kage, kiks og

cornflakes.

Download DCA-rapporten ”Salt og forbrugervalg – om

forbrugernes forhold til salt i maden” på dca.au.dk

Langt størstedelen af det salt, vi får i kosten, kommer fra forarbejdede

produkter, eksempelvis chips. Foto: Colourbox

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

PERSPEKTIV

Kort nyt

Foto: Colourbox

Aarhus Universitet er ny partner i stort europæisk innovationsnetværk

Aarhus Universitet er optaget som ny partner i

EIT Food,

et af

i alt otte såkaldte videns- og innovationsfællesskaber, (KIC –

Knowledge and Innovation Communities), etableret under

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Som et af de største fødevarerelaterede initiativer i verden,

samler EIT Food mere end 50 virksomheder, uddannelses-

institutioner og forskningsorganisationer fra 13 europæiske

lande. Formålet er at fremme og styrke synergi og samar-

bejde mellem partnerne for derved at adressere en række

globale udfordringer og sætte Europa i centrum for en glo-

bal revolution inden for fødevareinnovation og -produktion.

En vigtig del af EIT Food er også at involvere de euro-

pæiske forbrugere i udviklingen af innovative løsninger

på de globale udfordringer. EIT Food tilbyder en ræk-

ke ydelser, bl.a. støtte til business startups, innovations-

konkurrencer og puljer til iværksættere, udvikling af nye

uddannelsesaktiviteter såsom online uddannelsesfor-

løb, sommerskoler og seminarer, platforme til forbruger-

drevet kommunikation og regional innovationsstøtte til

områder i EU med begrænsede innovationsaktiviteter.

EIT Food er en integreret del af Horizon 2020, som er EU’s

rammeprogram for forskning og innovation. I løbet af de

første syv år vil partnerne investere i omegnen af 1200 mio.

euro, der bliver modsvaret af op mod 400 mio. euro fra EIT.

EIT Foods hovedkvarter ligger i Leuven i Belgien, men fire

såkaldte Co-Location centre i henholdsvis Polen, Spanien,

Storbritannien og Tyskland skal sikre stærk regional tilste-

deværelse og lokal medfinansiering samt videnoverførsel

fra en region til en anden.

Direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Niels Halberg siger:

- Aarhus Universitet er den første nye, skandinaviske partner,

og vi er blandt andet budt inden for i selskabet på grund af

vores kompetencer, når det gælder forskning i alle led af

værdikæden på fødevareområdet. Universitetet står des-

uden stærkt på forskning i forbrugeradfærd og af samme

grund anses Aarhus Universitet for at være en interessant

partner, der kan bidrage med essentiel viden, når fremtidens

store udfordringer på fødevareområdet skal løses. Vi håber

naturligvis også, at flere danske virksomheder snart bliver

budt med i samarbejdet, der giver unikke muligheder for,

at forskere, producenter og forbrugere sammen kan tænke

innovativt og dermed fremtidssikre den globale fødevare-

produktion.

Læs mere på eitfood.eu.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Foto: AU Foto

Foto: Jesper

Foto

, AU Foto

Foto: AU

Rais

Dansk fødevareindustri får nyt kraft-

center i Aarhus

Internationalt er Danmark anerkendt for kvalitetsfødevarer

og verdensførende forskning. Da Aarhus Universitet i marts

2018 tog det første spadestik til Institut for Fødevarers nye

bygninger i Agro Food Park i Aarhus, var det startskuddet til

et arbejde, der skal konsolidere og udbygge den position.

Forskning og undervisning ved Institut for Fødevarer om-

fatter hele kæden fra jord til bord. Med den nye placering

i Agro Food Park vil instituttet kunne understøtte og indgå i

et dynamisk samarbejde med de over 75 virksomheder og

organisationer, der i dag har til huse i erhvervsparken. Derfor

er placeringen et vigtigt skridt mod yderligere samarbejde

med virksomheder og et udgangspunkt for en mere samlet

og styrket fødevareforskning og talentudvikling på Aarhus

Universitet.

De 140 medarbejdere, studerende og besøgende, der i

2019 vil få deres gang i forsknings- og innovationsmiljøet,

vil hver især kunne bidrage med dyb faglighed, og med

den brede forskningsprofil kan Institut for Fødevarer blive

et omdrejningspunkt for innovationer til gavn for samfund

og erhverv.

Byggeriet forventes at stå klar i slutningen af 2019.

Kortlægning af universitetets kom-

petencer og faciliteter inden for

fødevareforskning

I efteråret 2018 udførte DCA og Institut for Fødevarer en

omfattende kortlægning af Aarhus Universitets faciliteter og

kompetencer inden for fødevareforskning – vel at mærke på

tværs af alle fakulteter og institutter. Det blev til publikatio-

nen ”Enabling world-class food innovation and sustainable

food production - with interdisciplinary research solutions

from Aarhus University”, som blev præsenteret ved en re-

ception i november 2018 på SEGES.

Publikationen er udarbejdet som et svar på forskningsstra-

tegien ”World Class Food Innovation towards 2030”, som er

formuleret af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og en

række større virksomheder på fødevareområdet.

Publikationen er et ambitiøst forsøg på at afdække og

samle universitetets relevante kompetencer og facili-

teter, når det gælder de af industrien identificerede be-

hov inden for fødevareforskning - og med casehisto-

rier demonstrere, hvordan AU arbejder med netop de

udfordringer og løsningsværktøjer, der er præsenteret i

industriens forskningsstrategi. Udgivelsen oplister desuden

kontaktpersonerne for de forskellige forskningsmiljøer.

Download fødevarekortlægningen

på food.au.dk.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årsberetning for 2018 fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

DCA-rapporter

om fødevarer og jordbrug

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udgiver løbende

rapporter, som hovedsageligt indeholder forskningsresultater og for-

søgsopgørelser rettet mod danske forhold. Rapporterne bygger ofte

på besvarelser leveret i myndighedsregi.

I 2018 udgav DCA følgende 33 rapporter, som alle kan down-

loades gratis på dca.au.dk