KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 38: Udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til kommuner, der hæfter for anlægsgæld optaget af visse kollektive varmeforsyningsanlæg, der nedlægges i relation til grundbeløbets ophør

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 38
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til kommuner,

der hæfter for anlægsgæld optaget af visse kollektive varmeforsyningsanlæg,

der nedlægges i relation til grundbeløbets ophør

Kontor/afdeling

Varme/Forsyning

Dato

26. august 2019

J nr.

2019-3177

MHR/PBZ

Energistyrelsen har i perioden 12. april 2019 - 19. maj 2019 haft udkast til

bekendtgørelse om tilskud til kommuner, der hæfter for anlægsgæld optaget af

visse kollektive varmeforsyningsanlæg, der nedlægges i relation til grundbeløbets

ophør i ekstern, i høring. Energistyrelsen har i alt modtaget 6 eksterne høringssvar.

Energistyrelsen takker høringsparterne for deres kommentarer.

CO-Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de

agter ikke at kommentere udkastet.

Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til ændring af

bekendtgørelsen: BL (Danmarks Almene Boliger), Advokatfirmaet Energi & Miljø på

vegne af Sdr. Herreds Kraftvarme-værker A.m.b.a., Dansk Fjernvarme, Dansk

Energi, Danske Revisorer og E.ON.

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar samt

Energistyrelsens bemærkninger hertil. Der gøres opmærksom på, at

høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om

svarenes indhold, henvises til de fremsendte høringssvar. Høringsnotatet

behandler alene bemærkninger vedrørende udkastet til bekendtgørelsen.

Høringssvarene har bl.a. vedrørt følgende emner:



Tilskudsberettigede anlæg

Støttesatsen og kommunal betalingsevne

Formulering af dokumentationskrav

Regnskabstekniske præciseringer

A. Tilskudsberettigede anlæg

E.ON udtrykker uenighed om tilrettelæggelse af puljen, hvor kommuner og ikke

selskaberne er tilskudsmodtager. E.ON lægger vægt på, at kommunerne generelt

ikke ønsker at stille lånegarantier til andre end andelsselskabsorganiserede

fjernvarmeværker. E.ON mener derfor, at bekendtgørelsesudkastet begrænser

målgruppen af modtagere ud over det, der er lagt op til i energiaftalen fra juni 2018,

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 38: Udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til kommuner, der hæfter for anlægsgæld optaget af visse kollektive varmeforsyningsanlæg, der nedlægges i relation til grundbeløbets ophør

og i ligeså høj grad som kommunernes praksis for garantistillelse udgør et

støtteproblem. E.ON mener endvidere, at der er uregelmæssighed i kommunernes

opkrævning af garantiprovision som påkrævet ifølge statsstøtteretten.

E.ON ser hellere, at støtten bliver målrettet de elproducerende anlæg, hvor der er

strandede omkostninger, uanset om der er stillet en kommunale lånegaranti.

Dansk Energi foreslår, at ordningen overvejes udvidet til at omfatte nødlidende

fjernvarmeværker, som har optaget lån uden brug af en kommunal lånegaranti.

Dansk Energi bemærker dog, at det er fornuftigt, at et krav om garantiprovision på

markedsniveau er indføjet, således at risikoen for ulovlig statsstøtte mindskes.

Dansk Fjernvarme ser også gerne, at støtten gives direkte til selskaber i stedet for

kommunen. Danske Fjernvarme udtrykker bekymring for, at der med kommunerne

som modtager følger en række administrative opgaver. Dansk Fjernvarme

specificerer ikke denne kommentar yderligere.

Advokatfirmaet Energi og Miljø på vegne af Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

A.m.b.a. foreslår en udvidelse af ordningen, så den også inkluderer

fjernvarmeværker med flere adskilte fjernvarmenet, hvoraf et eller flere

fjernvarmenet nedlægges. Energi og Miljø antager, at sådan en udvidelse af

ordningen vil være i overensstemmelse med de nylige ændringer til

projektbekendtgørelsens § 7, stk. 3, vedrørende ophævelse af visse

produktionsbindinger for de mindre fjernvarmeområder.

Energistyrelsen bemærker, at initiativerne i energiaftalen af juni 2018 på sigt

vurderes at give fjernvarmeværker de rette rammevilkår til at håndtere

grundbeløbets ophør. Der forventes dog, trods rådgivning og eksisterende

initiativer, stadig at være en gruppe af værker, der ikke kan opnå en

konkurrencedygtig varmepris efter grundbeløbets ophør, og som derfor beslutter

nedlukning.

Grundet hæftelsesforhold samt for at sikre forenelighed med statsstøttereglerne

rettes tilskuddet mod kommuner og gives først efter anlæggets nedlæggelse og

selskabets opløsning. Hvor der er tale om et selskab, der driver flere anlæg, vil det

ejende selskab stadig være aktiv efter nedlæggelse af et anlæg. Kommunen vil

derfor ikke hæfte for anlægslån optaget af det nedlagte værk, idet kreditorerne

stadigvæk har mulighed for at rette krav om afbetaling af gæld mod selskabet, der

fortsætter i forbindelse med driften af de resterende anlæg. Dækning af gæld i

disse situationer vurderes at være statsstøtte. Det samme vil være gældende ved

fordeling af puljen mellem aktive grundbeløbsværker uanset om disse har optaget

lån med kommunal lånegaranti eller ej. Grundet overvejelser om og vurdering af

hæftelsesforhold og forenelighed med statsstøttereglerne, er det ligeledes vurderet

som ikke muligt, at give tilskud til private aktører der har ydet anlægslån eller stillet

Side 2/5

lånegaranti til fjernvarmeværker, der må lukke inden anlægsgælden er

tilbagebetalt.

Bekendtgørelsesudkastet udmønter Energistyrelsens ordning til strandede

omkostninger. Ordningen skal understøtte, at de strandede omkostninger, der

måtte være som følge af nedlæggelsen af fjernvarmeværker i relation til

grundbeløbets ophør, ikke i deres fulde omfang falder tilbage på varmekunderne

eller kommunerne og derved borgerne. Strandede omkostninger defineres i

bekendtgørelsesudkastet som restgælden på et anlægslån optaget af visse

kollektive varmeforsyningsanlæg, der nedlægges i relation til grundbeløbets ophør.

Formålet med ordningen er ikke at sikre fjernvarmeværkernes økonomiske

overlevelse eller forbedring, men at understøtte en hensigtsmæssig lukning, og

dermed begrænse de økonomiske konsekvenser for varmekunderne, kommunen

og dennes borgere mest muligt. En kommune, der stiller lånegaranti til optagelse af

et anlægslån, hæfter for restgælden i tilfælde af låntagers misligholdelse. Hvis der

er tale om nedlæggelse af et anlæg, inden anlægslånet er afviklet, hæfter

kommunen ligeledes. Hvis kommunen ikke har stillet lånegaranti, hæfter

kommunen og borgerne således ikke. For at modtage tilskud skal der altså være

stillet en kommunal lånegarant, og der skal være opkrævet garantiprovision.

Energistyrelsen skal igen understrege, at det fremgår af bekendtgørelsesudkastets

§ 3, stk. 1, pkt. 2, at ordningen kun er målrettet kommuner, der har udstedt

lånegaranti mod garantiprovision til et anlægslån, som er optaget inden den 29. juni

2018.

Kommunernes udstedelse af lånegarantier skal under alle omstændigheder være i

overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder statsstøttereglerne. Det er

kommunens ansvar at sørge for, at deres udstedelse af lånegaranti er i

overensstemmelse med gældende ret, inden der søges om tilskud efter den

forslåede bekendtgørelse. Såfremt en kommunes udstedelse af en lånegaranti er i

strid med statsstøttereglerne, skal tilskud givet efter denne bekendtgørelse

tilbagebetales, jf. bekendtgørelsesudkastets § 15, stk. 1, nr. 6.

B. Støttesatsen og kommunal betalingsevne.

Dansk Fjernvarme foreslår, at § 3, stk. 4, vedrørende regulering af tilskudsbeløbet

fjernes. Dansk Fjernvarme mener, at kommunerne ikke er vidende om, at

garantiprovisionen skal opspares i kommunen, hvorfor garantiprovisionen med

meget stor sandsynlighed historisk er indgået i kommunens årlige driftsøkonomi.

Konsekvensen kan være, at tilskudsordningen ikke giver det nødvendig incitament

til at godkende lukningen af nødlidende fjernvarmeværker.

Side 3/5

Energistyrelsen bemærker, at der ikke er krav om, at tidligere opkrævet

garantiprovisioner skal opspares af kommunen. Det er et krav, at kommuner skal

opkræve garantiprovision som betaling for den risiko, de løber ved at stille garanti.

Det vurderes derfor også hensigtsmæssigt, at kommuner, der har opkrævet et

større beløb i forbindelse med en lånegaranti, bidrager til dækning af restgælden i

et større omfang.

Der ydes op til 60 pct. af de tilskudsberettigede strandede omkostninger.

Støttesatsen på 60 pct. er valgt ud fra et ønske om, at skabe balance mellem

kommunens incitamenter til at godkende en nedlæggelse af værket. På den ene

side skal støttesatsen være tilstrækkelig lav, så kommunen har et incitament til at

minimere et evt. tab, og på den anden side skal støttesatsen være tilstrækkelig høj,

så kunderne ikke bindes til uhensigtsmæssigt høje varmepriser i en længere

periode.

De resterende 40 pct. skal dækkes via kommunernes garantiprovisioner eller

anden finansiering/egenbetaling. Hvis den opkrævede garantiprovision overstiger

40 pct. af gælden, nedsættes kompensationen tilsvarende, jf.

bekendtgørelsesudkastets § 3, stk. 4.

C. Formulering af dokumentationskrav

Dansk Fjernvarme mener, at bekendtgørelsesudkastets § 6 er for løst formuleret,

og at Energistyrelsen får meget brede fortolkningsmuligheder af, hvornår selskabet

har forsøgt at nedbringe anlægsgælden mest muligt. Dansk Fjernvarme opfordrer

derfor Energistyrelsen til at specificere dette punkt, så selskaberne og kommunerne

har nogle retningslinjer at styre efter, inden der indsendes en ansøgning. Formålet

skal være at mindske selskabernes og fjernvarmekundernes usikkerhed, om

hvorvidt en ansøgning kan blive positiv behandlet af Energistyrelsen. Hvis dette

ikke er muligt, mener Dansk Fjernvarme, at punktet bør fjernes.

Energistyrelsen medgiver, at bekendtgørelsesudkastets § 6 er formuleret på en

måde, der giver Energistyrelsen brede fortolkningsmuligheder. Det vurderes dog

nødvendigt for at sikre den nødvendige fleksibilitet i vurderingen af, om

kommunerne og værkerne har medvirket til at nedbringe anlægsgælden. Kravet er

nødvendigt for at sikre, at puljens midler strækker så langt som muligt men også for

at sikre, at anlægsgæld ikke bliver nedprioriteret til gavn for andre kreditorer i

forbindelse med en nedlæggelse.

Yderligere forklaring til bestemmelsen vil fremgår af ansøgningsvejledningen, der

vil være tilgængelig i forbindelse med første ansøgningsrunde.

D. Regnskabstekniske præciseringer

Danske Revisorer bemærker, at udformning af § 11, stk. 4, er svær at forstå og

foreslår, at bestemmelsen slås sammen med § 11, stk. 2. Danske Revisorer

Side 4/5

anbefaler endvidere, at der udarbejdes en standard revisorerklæring i forbindelse

med revisorinstruksen, jf. § 11, stk. 3, med tilhørende vejledning.

Energistyrelsen takker for kommentarerne vedrørende udformning af

revisorinstruksen mv. Energistyrelsen tager bemærkningerne til efterretning ved

udformningen af revisorinstruksen, der vil være tilgængelig i forbindelse med den

første ansøgningsrunde.

Hvad angår § 11, stk. 2-4, bemærker Energistyrelsen, at bestemmelserne tjener

forskellige formål. Energistyrelsen tager kommentarerne til efterretning men finder

ikke umiddelbart anledning til en ændring af bekendtgørelsen. Energistyrelsen vil

sørge for klarhed gennem revisorinstruksen samt vejledningsmaterialet til

ansøgningen.

Side 5/5