Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 37
Offentligt
2070054_0001.png
Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om midlertidig ordning
for tilskud til varmepumper der installeres af energitjenesteleverandører hos
varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
26. august 2019
J nr.
2019 - 5776
/TKWI/NVK
Energistyrelsen har i perioden 12. april - 19. maj 2019 haft udkast til
bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper der installeres af
energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et
grundbeløbsværk nedlægges, i høring. Energistyrelsen har modtaget i alt 10
høringssvar.
Følgende høringspart har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
bekendtgørelse: Dansk Arbejdsgiverforening.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til bekendtgørelse:
FSR
–
danske revisorer, Dansk Gasteknisk Center a/s, LS energi, TEKNIQ
Arbejdsgiverne, Dansk Fjernvarme, Dansk Byggeri, BL
–
Danmarks Almene
Boliger, Intelligent Energi og Forbrugerrådet Tænk.
Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar samt
Energistyrelsens bemærkninger hertil. Der gøres opmærksom på, at
høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar. Høringsnotatet behandler
alene høringssvar relateret til udkast til bekendtgørelse om midlertidig ordning for
tilskud til varmepumper der installeres af energitjenesteleverandører hos
varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges.
De modtagne høringssvar vedrører følgende emner:
A. Afgrænsning
af ordningen til ”varmepumper på abonnement”
B. Udvælgelse af fire leverandører
C. Tekniske krav til varmepumpen
D. Sammentænkning med andre energibesparelser
E. Indregning af omkostninger
F. Tekstnære bemærkninger
G. Øvrige
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0002.png
A.
Afgrænsning af ordningen til ”varmepumper på abonnement”
TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at det er problematisk, at der alene ydes tilskud til
varmepumper på abonnement. Ordningen udgør en urimelig forskelsbehandling af
varmekunder, som ønsker at eje deres egen varmepumpe frem for at have en
abonnementsløsning. TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører endvidere, at økonomien for
de to forskellige løsninger over en 10-årig periode ligger indenfor 2 pct. af
hinanden.
Intelligent Energi anfører, at varmepumper på abonnement er en forretningsmodel,
der allerede er tildelt tilskud via puljer til at fremme markedsmodeller i hhv. det
private og erhvervet. Der bør dermed være de samme rammevilkår for
varmepumper uafhængig af, hvor finansieringen kommer fra.
BL
–
Danmarks almene boliger anfører, at de gerne vil sikre, at der er lige mulighed
for både husejere og lejere, så tilskuddet tildeles pr. boligenhed.
Dansk Fjernvarme spørger, om det har betydning, at der er tale om en
erhvervsvirksomhed, da der ikke i alle tilfælde vil være tale om enkelthuse.
LS Energi anfører, at tilskuddet bør ydes direkte til slutbrugeren og ikke til udvalgte
energitjenesteleverandører. LS Energi anfører endvidere, at man for ikke at risikere
at løbe tør for midler burde give tilskuddet som f.eks. et skattefradrag på 30.000 kr.
i en 5-årig periode, herunder at skattefradraget burde kunne øges til 50.000 kr.,
hvis man samtidig installerer et VE-energiproducerende anlæg på min. 3 kW.
Energistyrelsen bemærker, at ordningen til varmepumper på abonnement ikke har
til formål at fremme en bestemt forretningsmodel. Formålet med ordningen er
derimod, at varmekunder ved et fjernvarmeværk, som lukker, er sikret en alternativ
og attraktiv individuel varmeløsning. I den forbindelse har det været afgørende at
kunne tilbyde en løsning til varmekunder, for hvem en individuel løsning
–
f.eks. i
form af indkøb af en individuel varmepumpe
–
kan være praktisk og økonomisk
uoverskuelig. Derfor er der truffet en politisk beslutning om at udforme ordningen
som tilskud til varmepumper på abonnement.
Energistyrelsen bemærker, at det ikke fremgår af udkast til bekendtgørelsen, at
tilskuddet kun tildeles private. Ordningen omfatter således både husejere og lejere,
ligesom erhvervsvirksomheder også er omfattet af ordningen. Tilskuddet
begrænser sig dog til én varmepumpe pr. adresse, jf. § 3, stk. 3.
Det er endvidere Energistyrelsens vurdering, at varmepumper på abonnement
sikrer den mest hensigtsmæssige fordeling af puljemidlerne, da der kan være visse
stordriftsfordele ved indkøb af flere varmepumper, som afspejler sig i prisen til
Side 2/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0003.png
varmekunden. Vilkårene er med til at sikre, at varmekunderne modtager den
bedste og billigste løsning, der passer til deres individuelle behov.
Som nævnt ovenfor er der truffet politisk beslutning om, at puljen til individuelle
løsninger skal udmøntes som støtte til varmepumper på abonnement.
B. Udvælgelse af fire leverandører
TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det kritisabelt, at det kun er de fire leverandører
udvalgt i henhold til bekendtgørelse nr. 807 af 23. juni 2016 om markedsetablering,
der er omfattet af udkastet til bekendtgørelse og anfører, at det vil kunne ramme
lokale installatørvirksomheder hårdt, når de vil se betydelig omsætning og
arbejdspladser gå til de fire udvalgte virksomheder uden mulighed for reelt at
konkurrere.
LS Energi anfører, at udvælgelsen vil føre til, at resten af de danske
energiinstallatører vil blive holdt ude af markedet og dermed være i strid med
konkurrenceretten.
Bekendtgørelsesudkastet udmønter et af de fire grundbeløbsinitiativer, der blev
besluttet med energiaftalen. Ordningen skal understøtte, at der kan tilbydes en
attraktiv alternativ varmeløsning, hvor en energitjenesteleverandør ejer, installerer,
vedligeholder og driver en varmepumpe hos varmekunden.
Det har imidlertid ikke været muligt at have en endelig ordning klar i første halvår af
2019, der gælder for alle energitjenesteleverandører, henset til særligt
ansøgningsperioder og Energistyrelsens godkendelse af de indkomne
ansøgninger.
Da det imidlertid ikke kan afvises, at enkelte værker beslutter nedlukning allerede i
2019, er der oprettet en midlertidig ordning, som er genstand for denne høring. Den
midlertidige ordning er nødvendig for at sikre, at der ikke er risiko for, at enkelte
varmekunder står uden forsyning i 2019. Den endelige ordning om varmepumper
på abonnement forventes at kunne træde i kraft den 1. november 2019.
Energistyrelsen understreger, at der er tale om en midlertidig ordning. Den endelige
ordning forventes, som nævnt at træde i kraft november 2019. Energistyrelsen er
enig i, at det havde været en mere optimal løsning, såfremt alle leverandører, der
var interesserede i at varetage funktionen varmepumper på abonnement, kunne
søge efter ordningen allerede pr. 1. september 2019.
I forhold til de konkurrenceretlige regler er der lagt særligt vægt på, at ordningen
fungerer som et midlertidigt beredskab i en afgrænset kort periode, der er
Side 3/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0004.png
nødvendig af hensyn til nødlidende varmekunders mulighed for alternativ
opvarmning og at ordningen ikke har til hensigt at fastlægge en endelig regulering
af markedet, ligesom varmesektoren i forvejen er præget af naturlige monopoler.
Til efteråret træder den endelige ordning i kraft, som gælder for alle leverandører,
der opfylder de vilkår, der fastsættes i bekendtgørelsen for den endelige ordning.
C. Tekniske krav til varmepumpen
Dansk Gasteknisk Center a/s henviser til, at der vil være steder i landet, hvor el-
nettet effektmæssigt vil blive udfordret af en sådan klyngeinstallation.
Dansk Gasteknisk Center a/s anfører endvidere, at det i energiaftalen af 29. juni
2018 ikke er nævnt, at det skal være eldrevne varmepumper, og Energistyrelsen
opfordres derfor til at fjerne bindingen i § 5, stk. 2, til eldrevne varmepumper og
alene henvise til varmepumper. Hertil bemærkes, at CO
2
-belastningen for mindre
gas- og eldrevne varmepumper ligger i samme interval, og at det for både el og gas
er muligt at købe det certificeret CO
2
-fri.
Dansk Fjernvarme ønsker oplyst, hvilken standard varmepumpens kvalitet og
service skal leve op til, således at kunden kommer til at opleve en så problemfri
individuel forsyning som muligt.
Dansk Fjernvarme anfører endvidere, at en individuel varmepumpe ikke i alle
tilfælde vil være en optimal løsning, da mange forbrugere ved et lukningstruet
fjernvarmeværk har dårligt isolerede huse og interne anlæg, som fordrer en høj
fremløbstemperatur. For at komme ned på en fremløbstemperatur på 45 grader vil
det kræve væsentlige ombygninger, som ikke vil være en god løsning, da der er
tale om huse, som ofte har en handelsværdi på ca. 200-300.000 kr. Dansk
Fjernvarme opfordrer derfor til, at ordningen udvides til også at omfatte individuelle
biomasseløsninger.
Energistyrelsen bemærker, at effekten på el-nettet ikke selvstændigt reguleres i
bekendtgørelsen eller er omfattet af vilkårene for tildeling af tilsagn. Energistyrelsen
er dog enig i, at det vil være et relevant aspekt at undersøge i forbindelse med
godkendelsen af projektforslag for nedlukninger.
Fsva. støtte til andre former for varmepumper end eldrevne varmepumper, er det
som nævnt en politik beslutning, at tiltagene i energiaftalen udmøntes som støtte til
eldrevne varmepumper.
Energistyrelsen bemærker herudover, at tilskudsordningen gælder for
varmekunder, der er tilknyttet et fjernvarmeværk, som lukker. For at der kan
Side 4/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0005.png
anvendes anden varmepumpe end en eldreven varmepumpe, f.eks. en gasdreven
varmepumpe, vil varmekunden skulle være tilsluttet naturgasnettet. Da husstande,
der forsynes med fjernvarme, i de fleste tilfælde, ikke samtidig forsynes med
individuel naturgas, og tilskudsordningen kun omfatter fjernvarmeforsynede
områder, vil det i praksis kun være eldrevne varmepumper, der er omfattet af
tilskudsordningen.
Energistyrelsen er enig i vigtigheden af, at installationen og driften skal fungere
problemfrit for kunden. Eftersom støtten gives til varmepumper på abonnement,vil
det være i leverandørenes interesse, at varmepumpen installeres, så den kan
drives så effektivt som muligt. Det er endvidere Energistyrelsens vurdering, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis kravene varmepumpernes kvalitet og service
reguleres ved bekendtgørelse, da det vil være en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde, som det vil være mest nærliggende, at energitjenesteleverandørerne
foretager.
Som ovenfor nævnt har der været et politisk ønske om, at støtten går til
etableringen af varmepumper, og ordningen omfatter derfor ikke individuelle
biomasseløsninger. Eftersom varmepumper kan møde en fremløbstemperatur på
55 grader, vurderer Energistyrelsen, at problemets reelle omfang vil være
begrænset.
D. Sammentænkning med andre energibesparelser
TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at bekendtgørelsen bør tænkes sammen med
beslægtede initiativer, som f.eks. VE-godkendelsesordningen, der har til hensigt at
sikre en høj kvalitet i installation af varmepumper. Det kan f.eks. gøres ved at stille
krav om, at en virksomhed skal opfylde betingelserne for VE-godkendte
virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 1047 af 26. august 2013.
Dansk Byggeri anfører, at det før installation af en varmepumpe bør undersøges,
om der er potentialer for omkostningseffektiv energibesparelse i bygninger, så
varmeforbruget kan optimeres. Dansk Byggeri anfører yderligere, at tilskuddet bør
gøres betinget af, at varmekundens bygning, forud for udbetaling af tilskud, er
undersøgt af en energirådgiver/Bedre Bolig-rådgiver eller lignende i forhold til
oplagte energirenoveringsløsninger.
Energistyrelsen bemærker, at formålet med ordningen er at sikre en attraktiv,
alternativ varmeløsning til varmekunder, som mister fjernvarmeforsyningen fra et
grundbeløbsværk. Såfremt tilskuddet gøres direkte betinget af, at varmekunden
skal have undersøgt energibesparende tiltag, vil det falde uden for ordningens
formålsbeskrivelse. Der vil endvidere være risiko for, at det bliver unødigt
besværligt for varmekunder at få etableret en varmepumpe på abonnement, hvis
Side 5/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0006.png
muligheden herfor er betinget
efterfølgende renoveringer.
af
bygningsundersøgelser
og
eventuelle
Herudover stiller Energistyrelsen det ikke som betingelse for tilskud, at en
virksomhed skal opfylde betingelserne for VE-godkendte virksomheder. Det
skyldes, at energitjenesteleverandørerne forventes at have tilstrækkelige egne krav
til varmepumpernes installation, så leverandørerne kan drive dem så effektivt som
muligt.
E. Indregning af omkostninger
Dansk
Fjernvarme
spørger
til,
hvilket
forrentningselement
de
fire
energitjenesteleverandører må indregne i deres omkostninger, og efter hvilke
standarder Energistyrelsen vil vurdere de omkostninger, som udbyderne indregner i
deres tilbud?
Dansk Gasteknisk Center spørger til, hvordan Energistyrelsen vil sikre, at tilskuddet
går til en nedsættelse af varmekundens installationsomkostning, og om det er
sikkert, at der er en installationsomkostning, når der er tale om en varmepumpe på
abonnement.
Energistyrelsen regulerer ikke forrentningselementet i ordningen. Konceptet
”varmepumper
på abonnement” lægger op til, at varmekunderne kan indhente
tilbud på markedsvilkår og indgå den aftale, som de finder mest fordelagtig. Ved
opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger tager Energistyrelsen
udgangspunkt i kostprisen for en varmepumpe fratrukket evt. tilbagekrediteringer,
rabatter og lignende ekskl. moms.
Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6, i udkast til
bekendtgørelse, at det er en betingelse for at få tilsagn om tilskud, at tilskuddet
fører til en
direkte
nedsættelse
af kundens
engangsbetaling
til
energitjenesteleverandøren ved installation af varmepumpen. Ved installation
forstås, jf. § 2, nr. 6,
”Rådgivning, dimensionering, tilkobling, indregulering og
idriftsættelse af varmepumpen”. Herved sikres, at tilskuddet går til en nedsættelse
af varmekundens installationsomkostninger. Energistyrelsen er imidlertid enig i, at
dokumentationskravet kan præciseres, hvilket vil blive ændret i den endelige
bekendtgørelse.
F. Tekstnære bemærkninger
Side 6/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0007.png
Dansk Gasteknisk Center (DGC)
anfører, at formuleringen ”godkendt
projektforslag” i § 4, stk. 4, nr. 3, bør præciseres, så det
fremgår, hvem der skal
have godkendt forslaget.
Intelligent Energi anfører, at formuleringen af § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, gør det
uforudsigeligt, hvorvidt man kan få tilskud.
Danske revisorer anfører, at § 9, stk. 4, kan være lidt svær at forstå, idet det
bestemmes, at regnskabet skal bekræftes af en revisor. Det fremgår imidlertid af
stk. 3, at dette allerede er et krav for beløb over 500.000 kr. Danske revisorer
spørger i den forbindelse, om stk. 4 så kun gælder for beløb under 500.000 kr.
(reguleret i stk. 2). Hvis det er tilfældet, bør det præciseres i teksten.
Danske Revisorer anfører herudover, at det i § 9, stk. 1, bør tilføjes, at
Energistyrelsen udarbejder en regnskabsinstruks, som nærmere redegør for
indholdet i regnskabet og slutrapporten. Herudover bør revisorinstruksen i § 9, stk.
3, også bør indeholde et koncept for en standard revisorerklæring, ligesom
revisorinstruksen også bør indeholde en redegørelse for, hvad der skal foretages af
arbejde af revisor vedrørende § 9, stk. 4.
Energistyrelsen er enig i, at bestemmelsen i § 4, stk. 4, nr. 3, kan præciseres
yderligere for at skabe den fornødne klarhed. Energistyrelsen præciserer
bestemmelsen i bekendtgørelsen.
Tilskudsordningen er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, hvorefter det er et
krav, at ordningen har tilskyndelsesvirkning. Formuleringen i § 6, stk. 1, nr. 2, skal
ses som en præcisering af, at betingelsen om tilskyndelseseffekt skal være opfyldt.
Dvs., at ordningen ikke omfatter bindende aftaler, som er indgået inden tilsagn om
tilskud er givet, herunder aftaler der ville være blevet indgået uanset ydelsen af
tilskud efter bekendtgørelsen.
Formuleringen i § 6, stk. 1, nr. 3, indebærer, at i de tilfælde, hvor det ikke er muligt,
f.eks. af tekniske årsager, at installere en varmepumpe, kan der ikke gives tilsagn
om tilskud.
Fsva. § 9, stk. 2-4, bemærker Energistyrelsen, at bestemmelserne tjener forskellige
formål. Energistyrelsen tager kommentarerne til efterretning, men finder ikke
anledning til en ændring af bekendtgørelsen. Energistyrelsen tager kommentarerne
med i overvejelserne og vil sørge for klarhed gennem revisorinstruksen samt
vejledningsmaterialet til ansøgningen.
G. Øvrige
Side 7/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0008.png
Dansk Gasteknisk Center anfører, at det korrekte
navn for ”grundbeløb” er ”det
produktionsuafhængige elproduktionstilskud”, da beløbet aldrig har været tænkt
som et grundbeløb.
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at Energistyrelsen bør bemyndiges til at føre tilsyn
med, at forbrugerne ikke udsættes for urimelige vilkår.
Dansk Fjernvarme anfører, at puljen kun står til at gælde i 2020 og spørger, om
hele puljen på 70 mio. kr. forventes at være brugt på 1,5 år.
Intelligent Energi anfører, at udkast til bekendtgørelse ikke eksplicit forholder sig til
tidshorisonten for installationen af en varmepumpe og opfordrer Energistyrelsen til
at sikre, at selskaberne har mulighed for at sikre, at varmekunderne ikke står uden
varmekilde i tilfælde af, at Energistyrelsen ikke har kunnet nå at meddele tilsagn.
Energistyrelsen
bemærker,
at
begreberne
grundbeløb
hhv.
det
produktionsuafhængige elproduktionstilskud begge benyttes til at beskrive det
pristillæg, der ydes i overensstemmelse med reglerne i lov om elforsyning § 58, stk.
1, nr. 1 og 2. Eftersom begrebet
”grundbeløb”
i højere grad end det
produktionsuafhængige elproduktionstilskud er blevet anvendt til at beskrive
pristilægget for visse former for elektricitet, er det vurderet mest hensigtsmæssigt at
videreføre denne betegnelse i bekendtgørelsen. For at der ikke skabes tvivl om,
hvilke værker der er omfattet af bekendtgørelsen, er der i § 2, stk. 1, nr. 3, indsat
en
definition på ”grundbeløbsværk”, der således dækker over de kraftvarmeanlæg,
der modtog pristillæg under ordningerne grundbeløb 1 og 2 samt treledstariffen, jf.
lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 1 og 2.
Energistyrelsen bemærker, at aftaleforholdet mellem energitjenesteleverandøren
og varmekunden for varmepumper på abonnement som udgangspunkt reguleres af
de almindelige forbrugerretlige regler og reguleres derfor ikke i bekendtgørelsen.
Ift. regulering af tidshorisonten for installationen af varmepumper bemærker
Energistyrelsen, at der først skal foreligge et projektforslag for lukning af værket,
som skal være godkendt af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med
1
reglerne i projektbekendtgørelsen . Herudover fremgår af § 5, stk. 2, at
Energistyrelsen kan fastsætte frister for afslutning af installationen samt frist for
anmodning om udbetaling. Energistyrelsen er enig i, at det bør sikres, at
varmekunder ikke står uden varmekilde. Det er imidlertid Energistyrelsens
vurdering, at hensynet hertil allerede varetages ved bekendtgørelsens nuværende
udformning.
1
Bekendtgørelse nr. 1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Side 8/9
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Udstedelse af bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper på abonnement
2070054_0009.png
Energistyrelsen bemærker endvidere, at der er afsat en samlet pulje på 70 mio. kr. i
perioden fra 2019-2023. Beløbene fordeler sig som vist i skemaet nedenfor, og
beløbene kan ikke overføres mellem de enkelte år. For midler afsat i 2019 (hvor
varmeforsyningen lukker senest i 2020) er der udarbejdet en midlertidig ordning,
som denne høring vedrører. Den midlertidige ordning har karakter af et beredskab,
såfremt nogle varmekunder mister deres fjernvarmeforsyning, inden den endelige
ordning er tilgængelig og er kun gældende i 2019.
2019
10
Midlertidig
ordning
2020
20
2021
20
2022
10
2023
10
I alt
70
Afsatte midler (mio. kr.)
Ordning
Endelig ordning
Side 9/9