KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 21: Udstedelse af 4 nye bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen, it-beredskab for el- og naturgassektorerne, beredskab for elsektoren og om beredskab for naturgassektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 21
Offentligt

Dato

7. august 2019

J nr.

2019 - 1409

Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i

Energistyrelsen, bekendtgørelse om beredskab for elsektoren, bekendtgørel-

se om beredskab for naturgassektoren og bekendtgørelse om it-beredskab

for el- og naturgassektorerne

Udkast til bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen,

bekendtgørelse om beredskab for elsektoren, bekendtgørelse om beredskab for

naturgassektoren og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne

har været i høring i perioden fra den 2. april til den 23. april 2019.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra Dansk Energi (DE), Dansk Fjernvar-

me (DFV) og Radius Elnet A/S (Radius) med bemærkninger til bekendtgørelserne.

I det følgende gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar. Ener-

gistyrelsens bemærkninger til de enkelte punkter fremgår efterfølgende i kursiv.

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen

1. DE finder ikke, at den foreslåede opkrævningsmodel i tilstrækkelig grad tager

højde for en rimelig differentiering. Opkrævningsmetoden bør ske ud fra

hvor

forsyningskritiske den enkelte virksomheds anlæg og IT-systemer er, og der-

næst

hvor

grundigt og omfangsrigt det enkelte tilsyn tilsvarende så skal være.

DE foreslår, at Energistyrelsen eksempelvis kunne undlade fysiske tilsyn og

alene lave et administrativt ”skrivebordstilsyn” med de mindre virksomheder.

Tilsynet, som beløbet skal dække, er både tilsyn efter bekendtgørelse om it-

beredskab for el- og naturgassektorerne og tilsyn efter enten bekendtgørelse

om beredskab for elsektoren eller bekendtgørelse om beredskab for naturgas-

sektoren. Ud over de særlige krav til ubemandede klasse-1 anlæg differentieres

der ikke imellem kravene til tilsynet i bekendtgørelse om beredskab for elsekto-

ren og bekendtgørelse om beredskab for naturgassektoren i forhold til, hvor for-

syningskritiske de er, og derfor heller ikke i omfanget af tilsynsopgaven med

virksomhederne. Det er alene i bekendtgørelse om it-beredskab for el- og natur-

gassektorerne, der gøres forskel på kravene til virksomhederne afhængig af de-

res kategorisering, og i denne bekendtgørelse sker differentieringen alene i for-

hold til de krav, der stilles til virksomhedernes it-sikkerhedstjenester, og hvor of-

te der føres tilsyn med virksomhederne, herunder hvor ofte der skal indsendes

materiale til tilsyn.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 21: Udstedelse af 4 nye bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen, it-beredskab for el- og naturgassektorerne, beredskab for elsektoren og om beredskab for naturgassektoren

Tilsynskravene herunder differentieringen er fagligt velunderbygget. Det er ikke

muligt for Energistyrelsen ud fra en saglig vurdering at føre mindre grundige el-

ler omfangsrige tilsyn med de små virksomheder efter bekendtgørelse om be-

redskab for elsektoren, bekendtgørelse om beredskab i naturgassektoren eller

bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne, ved f.eks. kun at

føre skrivebordstilsyn. I praksis ville det betyde, at disses forbrugere stilles for-

syningssikkerhedsmæssigt ringere, blot fordi de er tilsluttet et mindre selskab.

Det er derfor Energistyrelsens vurdering, at de foreslåede gebyrsatser afspejler

en rimelig differentiering og god balance.

2. DE anfører, at de foreslåede gebyrsatser er uproportionale og uhensigtsmæssi-

ge, da de rammer elkunderne hos de mindre netvirksomheder særligt hårdt. Det

vil således efter DE´s beregninger og opfattelse blive dyrere at være elkunde i et

af de mindre netvirksomheders netområde end i de største netvirksomheders

netområder, idet virksomheder med flere kunder har mulighed for at dele om-

kostningen ud på flere forbrugere. DE spørger desuden til, hvorvidt den i be-

mærkningerne til lov nr. 1399 af 5. december 2017 beskrevne solidariske model

for fordeling af omkostningerne mellem virksomhederne passer ind i forhold til

lovbemærkningerne til lovforslag L 178.

Det er korrekt, at det vil blive dyrere for forbrugere i mindre netvirksomheder

med udgangspunkt i de foreslåede gebyrsatser. Hensigten med lovforslaget og

de i bekendtgørelsen foreslåede bestemmelser om betaling for tilsyn med be-

redskabsarbejdet i el- og naturgassektorerne er at sikre, at de virksomheder, der

modtager en ydelse, betaler for den ydelse, som de modtager. Gebyrsatserne

skal i videst muligt omfang være omkostningsægte. Energistyrelsen har derfor i

lovforslag L 178 af 2018-19 lagt op til en gennemsigtig og lige fordelingsnøgle

for alle virksomheder i el- og naturgassektorerne, som er omfattet af bered-

skabsbekendtgørelserne for disse sektorer.

Energistyrelsen foretog allerede i forbindelse med tilblivelsen af lovforslag L 178

en vurdering af, hvorvidt Energistyrelsens eksisterende gebyrmodeller i el- og

naturgasforsyningslovene kunne genanvendes til gebyrfinansieringen af tilsyn

med beredskabsarbejdet i el- og naturgassektorerne. Energistyrelsens konklusi-

on herpå blev, at det ville være uhensigtsmæssigt at anvende de eksisterende

gebyrmodeller, fordi gebyropkrævningen ville blive skæv alt efter, hvilken type

virksomhed, der var tale om. Såfremt Energistyrelsen skulle anvende de allere-

de eksisterende gebyrmodeller, f.eks. timeafregnet gebyrer og lovfikserede

grundbeløb fordelt efter energienheder transporteret til forbrug i Danmark, ville

virksomheder med elproduktionsbevilling blive timeafregnet, mens netvirksom-

hederne ville skulle betale solidarisk for hinanden. Dette blev vurderet uhen-

sigtsmæssigt, da virksomhederne, når de er i samme kategori og har anlæg

med samme klassificering efter hhv. it-beredskabsbekendtgørelsen og de alme-

ne beredskabsbekendtgørelser, modtager den samme ”mængde” af tilsyn, uan-

set om de er netvirksomhed eller produktionsvirksomhed. Produktionsvirksom-

Side 2/8

heder ville risikere at skulle betale mere end netvirksomhederne, selvom de ville

modtage den samme ydelse.

Energistyrelsen valgte således at arbejde videre med en gebyrmodel, der er ba-

seret på en fordelingsnøgle, som kan anvendes på alle typer virksomheder, der

modtager beredskabstilsyn. Denne fordelingsnøgle baserer sig, som beskrevet i

lovforslag L 178, på el- og naturgasvirksomhedernes kategorisering og klassifi-

cering af deres anlæg efter de tre beredskabsbekendtgørelser for el- og natur-

gassektorerne.

Denne kategorisering og klassificeringen betragtes som en grundpille i bered-

skabslovgivningen på el- og naturgasområdet. Denne grundpille er ens på tværs

af alle virksomheder, uanset om der er tale om en elnetvirksomhed, elprodukti-

onsvirksomhed, produktionsbalanceansvarlig, naturgasdistributionsselskab eller

et naturgaslager.

Det er samtidig et udtryk for, hvor meget tilsyn der føres med virksomhederne,

da kategori 1-virksomheder modtager mere tilsyn end kategori 2- og 3-

virksomheder.

På baggrund af ovenstående er en fordelingsnøgle baseret på kategorisering og

klassificering efter Energistyrelsens vurdering ideel til at sikre proportionalitet og

ensartethed i, hvor stort et beløb virksomheden skal betale. Samtidig vurderes

den i videst muligt omfang at være omkostningsægte.

Det fremgår også af Radius’ høringssvar, at Radius finder, at den foreslåede

fordelingsnøgle er hensigtsmæssig, da den sikre ensartethed på tværs virksom-

hedstyperne, og der samtidig tages hensyn til virksomhedernes størrelse og kri-

tikaliteten af virksomhedernes anlæg.

På denne baggrund kan Energistyrelsen ikke efterkomme DE’s anmodning om

ændring af fordelingsnøglen for gebyropkrævning til Energistyrelsens tilsyn med

el- og naturgasvirksomhedernes beredskabsarbejde.

3. DE bemærker endvidere i sit høringssvar, at der i bemærkningerne til lovforslag

L 178 samlet set vurderes, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er

neutrale, da virksomhedernes betaling for tilsynet alene flyttes fra tarifbetaling

hos Energinet til gebyrbetaling hos Energistyrelsen. DE bemærker dog, at den i

bekendtgørelsen foreslåede betalingskategori, skævvrider fordelingen af om-

kostningerne set i forhold til Energinets opkrævning over systemtarifferne.

Energistyrelsen finder, at bemærkningerne til lovforslag L 178 er korrekte, idet

Energinets tariffer må forventes nedsat tilsvarende proportionelt med de geby-

rer, som Energistyrelsen fastsætter i medfør af de foreslåede § 9-11. Således vil

omkostningerne for erhvervslivet samlet set være neutrale. Energistyrelsen

Side 3/8

medgiver, at fordelingen af udgifterne mellem de enkelte virksomheder bliver

anderledes, når metoden for finansieringen af tilsynet ændrer sig. Dette er et

udtryk for, at virksomhederne i højere grad end tidligere kommer til at betale for

den ydelse, de reelt modtager.

4. DE anfører i sit høringssvar, at det af bemærkningerne til lovforslag L 178 frem-

går, at der skal ske en efterregulering af det betalte gebyr for at sikre, at der

hverken betales for meget eller for lidt, men at der til gebyrerne for beredskabs-

tilsyn mangler en efterreguleringsbestemmelse tilsvarende til den foreslåede

bestemmelse vedrørende de timeafregnede gebyrer.

Der er foreslået tilføjet en efterreguleringsbestemmelse på de timeafregnede

gebyrer, fordi der er en-til-en sammenhæng mellem den leverede ydelse fra

Energistyrelsen, og det opkrævede gebyr fra de enkelte virksomheder. Det er

derfor vurderet formålstjeneligt at efterregulere.

Betaling for tilsyn forbundet med beredskab bygger på en fordelingsnøgle, såle-

des at der ikke nødvendigvis er fuldkommen en-til-en sammenhæng mellem,

hvor meget tilsyn der er ført med den enkelte virksomhed, og den betaling der

opkræves. Derfor vil der ikke på samme måde som med de timeafregnede ge-

byrer ske en efterregulering af disse gebyrer.

Energistyrelsen er samtidig forpligtet til at tilstræbe balance mellem omkostnin-

gerne forbundet med det gebyrbelagte område og indtægterne over en løbende

4-årig periode, jf. Budgetvejledningen. Der sker derfor ikke en direkte efterregu-

lering af de enkelte beløb, som virksomhederne betaler efter § 9-11. Men be-

løbssatserne vil forventeligt blive justeret over tid, således at Energistyrelsen

kun opkræver, hvad der er nødvendigt for at dække udgifterne til beredskabstil-

synet. Denne justering vil forventeligt også kunne forekomme imellem de fire

gebyrkategorier, hvis det fremadrettet viser sig, at der er væsentlige afvigelser

mellem det faktiske forbrug af tilsynstimer med virksomhederne i en gebyrkate-

gori og det på nuværende tidspunkt estimerede tidsforbrug.

Af disse grunde vil Energistyrelsen ikke indsætte en efterreguleringsbestemmel-

se på samme måde, som den foreslåede § 3, der kun er gældende for de time-

afregnede gebyrer.

5. DE anfører i sit høringssvar, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L

178, at det forventes, at netvirksomhederne vil få mulighed for at øge deres ind-

tægtsrammer som følge af en forøget omkostning til myndighedstilsyn. DE be-

der Energistyrelsen bekræfte, at dette er tilfældet og ikke blot en forventning.

Energistyrelsen kan bekræfte, at § 26, stk. 3, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 969 af

27. juli 2018 om indtægtsrammer for netvirksomheder tillader Forsyningstilsynet

at forhøje en netvirksomheds omkostningsramme og justere det samlede for-

Side 4/8

rentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får meromkost-

ninger som følge af opgaver om betaling af omkostninger til myndighedsbe-

handling i henhold til lov om elforsyning eller regler fastsat i medfør heraf. Dette

kræver dog en forudgående ansøgning fra netvirksomhederne til Forsyningstil-

synet om en sådan forhøjelse jf. § 26, stk. 1.

Bekendtgørelserne om beredskab og it-beredskab for el- og naturgassektorerne

1. DE og DFV anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne nu i hen-

hold til bekendtgørelserne som en del af tilsynet skal sende beredskabsmateria-

le til både Energistyrelsen og Energinet, således at Energinet kan varetage sin

koordinerende rolle i el og naturgassektorernes beredskabsplanlægning. DE og

DFV foreslår, at der tages hensyn til virksomhederne, og at disse derfor kun skal

sende materialet til Energistyrelsen, der må videreformidle dette til Energinet,

med henblik på at undgå dobbeltadministration.

Energistyrelsen imødekommer DE og DFV’s ønske om større brugerhensyn og

undgåelse af dobbeltadministration hos virksomhederne, samt for at skabe

overensstemmelse med kravene om fremsendelse af konklusionerne fra risiko-

og sårbarhedsvurderingerne, ændret formuleringerne i § 6, stk. 4, 2. pkt. i hen-

holdsvis bekendtgørelse om beredskab for elsektoren og bekendtgørelse om

beredskab for naturgassektorerne, så Energistyrelsen skal videreformidle kon-

klusionerne fra risiko- og sårbarhedsvurderingerne til Energinet, på samme må-

de som det er tilfældet i den forslåede § 10, stk. 7 i bekendtgørelse om it-

beredskab for el- og naturgassektorerne.

Krav om fremsendelse af it-beredskabsplaner til Energinet efter de foreslåede §

15, stk. 4 (tidligere § 14, stk. 8) og beredskabsplaner efter de foreslåede § 4,

stk. 1, 4. pkt. i bekendtgørelse om beredskab for elsektoren og bekendtgørelse

om beredskab for naturgassektoren er endvidere blevet slettet, og planerne skal

således kun fremsendes til Energistyrelsen.

2. DE foreslår, at Energinets udarbejdelse af vurderingen af it-relaterede risici og

sårbarheder for det sammenhængende elforsyningssystem jf. bekendtgørelsens

§ 11, skal ske i dialog med og inddragelse af de relevante virksomheder.

Det fremgår af bestemmelserne, at Energinet modtager de enkelte virksomhe-

ders risiko- og sårbarhedsvurderinger, og at de på den baggrund skal foretage

en vurdering af den samlede sektors sårbarheder. Herunder indgår vigtigheden

af de enkelte virksomheder og deres anlæg. Energinet har mulighed for at ind-

drage sektoren i forbindelse med udarbejdelsen, men da det er Energinets an-

svar at udarbejde risiko- og sårbarhedsvurderingen for hele sektoren, er det

alene Energinets ansvar at træffe konklusionen på risiko- og sårbarhedsvurde-

ringen for den samlede el- og naturgassektor.

Side 5/8

3. DE og Radius foreslår, at der sker en præcisering i § 19, således at det nærme-

re beskrives, hvad der forstås ved ”mindre øvelser”, da evalueringer af ”mindre

øvelser” har en anden indrapporteringsfrekvens end ”almindelige øvelser”.

Energistyrelsen kan imødekomme DE og Radius ønske om en præcisering af

begrebet ”mindre øvelser”. Energistyrelsen har på baggrund heraf tilføjet en de-

finition af begrebet i § 3, stk. 1, nr. 7, der har følgende ordlyd: ”Mindre øvelser:

Øvelser der træner enkelte dele af virksomhedernes it-beredskabsplaner, her-

under, men ikke begrænset til, test af SINE-Radioer, test af telefonlister, kontrol

med sikringsforanstaltninger for forsyningskritiske it-systemer”.

4. DE udtrykker i sit høringssvar bekymring for kompromittering af beredskabs- og

planmateriale for energisektoren ved, at det nu skal ligge hos både Energinet og

Energistyrelsen. DE henviser til, at de allerede gav udtryk for en bekymring om

kompromittering i forbindelse med høringen af den gældende bekendtgørelse

om it-beredskab for el- og naturgassektorerne tilbage i 2017, hvorefter dette ma-

teriale skulle ligge hos Energinet. Endvidere henviser DE til den ordning, som

Center for Cybersikkerhed anvender i forhold til telesektorens virksomheder,

hvorefter materialet kun skal udleveres efter påkrav.

Energistyrelsen deler DE’s

opfattelse af, at der er behov for beskyttelse af føl-

somme oplysninger i forbindelse med både det almene og it-

beredskabsarbejdet. Det er imidlertid fortsat en forudsætning for Energinets ko-

ordinerende arbejde, at de får adgang til konklusionerne fra virksomhedernes ri-

siko- og sårbarhedsvurderinger, hvorfor det ikke kan fraviges.

Energistyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det udelukkende

er konklusionerne vedrørende risiko- og sårbarhedsvurderingerne, der SKAL

fremsendes til Energistyrelsen. Som nævnt under punkt 1, har Energistyrelsen

ændret de foreslåede paragraffer, der foreskrev, at Energinet skulle have virk-

somhedernes almene- og it-beredskabsplaner.

Det skal også understreges, at det er virksomhedernes ansvar at sende planma-

terialet og andet følsomt materiale efter alle tre beredskabsbekendtgørelser på

en måde, der tilsikrer fortrolighed og integritet af materialet jf. § 29, stk. 3 i be-

kendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne, samt de foreslåede

§ 32, stk. 2 i bekendtgørelse om beredskab for elsektoren og bekendtgørelse

om beredskab for naturgassektoren. Planmaterialet vil på samme måde som

konklusionerne fra risiko- og sårbarhedsvurderingerne og beredskabsplanerne

kunne fremsendes via brev, i den ”securefile-løsning”, som

Energinet udviklede i

2018, eller på en hvilken som helst anden måde, hvorpå fortrolighed og integri-

tet tilsikres. Energistyrelsen overtager ”securfile-løsningen” sammen med til-

synsopgaven fra Energinet.

Side 6/8

Følsomt materiale, der ikke længere benyttes, skal desuden fortsat destrueres,

jf. § 29, stk. 4 i bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne,

samt de foreslåede § 32, stk. 3 i bekendtgørelse om beredskab for elsektoren

og bekendtgørelse om beredskab for naturgassektoren.

Det er på baggrund af ovenstående forhold Energistyrelsens vurdering, at be-

handlingen af følsomme oplysninger er underlagt høj fortrolighed og håndteres

seriøst af både Energistyrelsen, Energinet og virksomhederne selv. Alle parter

sikrer, at fortrolige oplysninger forbliver fortrolige, og at ingen myndigheder eller

virksomheder får adgang til eller beholder materiale længere, end hvad der er

nødvendigt, for at alle parter kan varetage deres rolle i el- og naturgassektorens

beredskabsplanlægning.

Andet

1. DFV anfører i sit høringssvar, at fjernvarme- og kraftvarmeselskaberne har stort

fokus på at afværge omkostninger, bureaukrati og vanskelig regulering, og at

nye regler og gebyrer således må ses i sammenhæng med de eksisterende

administrative og økonomiske byrder. DFV skriver endvidere, at hvis regler, krav

og gebyrer bliver for omfattende for særligt de decentrale kraftvarmeenheder, så

vil reaktionen være at fravælge deltagelsen i såvel elmarkederne som den fysi-

ske balancering af elsystemet, løsning af beredskabsopgaver ved at frakoble sig

elsystemet og i yderste konsekvens træffe beslutning om at lukke hele virksom-

heden.

Energistyrelsen er meget opmærksom på ikke at påføre virksomheder i energi-

sektorerne unødige krav eller gebyrer. El- og naturgasvirksomhederne har siden

2005 skullet lave beredskabsarbejde og siden 2017 også skullet udføre it-

beredskabsarbejde. Der er derfor ikke som sådan tale om nye krav i forbindelse

med genudstedelsen af de tre beredskabsbekendtgørelser. Derimod sker der

ved denne reviderede regulering en reduktion i de krav, der stilles til virksomhe-

derne, herunder f.eks. i forhold til fremsendelse af følsomt materiale, således at

sikre it-løsninger kan bruges i stedet for brev eller faxmaskine.

Energistyrelsen er ligeledes opmærksom på ikke at opkræve mere i gebyr fra

virksomhederne, end hvad der er nødvendigt for dække Energistyrelsens om-

kostninger til tilsyn. Således følges der, som beskrevet i punkt 4 under afsnittet

til betalingsbekendtgørelsen, løbende op på Energistyrelsens omkostningsni-

veau, således at gebyrerne kan blive justeret herefter.

2. DFV anfører i sit høringssvar, at de har deltaget i arbejdet med den nye cyber-

og informationsstrategi for energisektoren og bakker positivt op om strategien.

DFV pointerer dog samtidig, at der i forbindelse med udrulningen af strategiens

initiativer skal være stort fokus på at sikre hjemmelsgrundlaget for virksomhe-

dernes investeringer i cyber- og informationssikkerhed, således at Forsyningstil-

Side 7/8

synet ikke underkender omkostningerne til cyber- og IT-sikkerhed som værende

unødvendige.

Energistyrelsen har noteret sig DFV’s

bemærkning, men vil også samtidig hen-

vise til behandlingen af spørgsmål om finansieringen af virksomheders fremtidi-

ge it-sikkerhedstiltag, der måtte udspringe fra arbejdet med Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriets Cyber- og informationssikkerhedsstrategi for energisekto-

rerne til de(n) styre- og arbejdsgrupper, der oprettes i forbindelse med strategi-

arbejdet.

Side 8/8