Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 19
Offentligt
2065588_0001.png
Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om energimærkning af
bygninger
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration
Dato
9. august 2019
J nr.
2019 - 5219
Energistyrelsen har som led i en mere robust energimærkningsordning for
bygninger sendt udkast til bekendtgørelse om energimærkning af bygninger i
høring i perioden fra den 29. marts 2019 til den 26. april 2019.
Der er modtaget i alt 14 eksterne høringssvar.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
bekendtgørelsen, eller alene har bemærkninger til de dele af bekendtgørelsen, som
ikke er genstand for nærværende høring: BL - Danmarks Almene Boliger,
Byggeriets Kvalitetskontrol, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Bygningskonsulenter, Energihuset Danmark ApS, Foreningen for Rådgivende
Ingeniør (FRI), Tekniq og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Følgende eksterne høringsparter har sendt bemærkninger til udkastet:
Boligeftersyn, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter
(BfBE), DANAK, Dansk Standard og Det Økologiske Råd.
Høringsnotatet behandler kun bemærkninger, som er rettet mod de dele af
bekendtgørelsen, som er genstand for høringen.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk i høringsnotatet. Der henvises i
øvrigt til indholdet i de fremsendte høringssvar, som kan findes på høringsportalen.
Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.
Generelt
Det Økologiske Råd bemærker, at man er positivt stemt overfor ændringerne.
Assistenter
Det Økologiske Råd støtter, at der strammes op på muligheden for at benytte
assistenter, således at assistenter til energimærkningskonsulenten fremover kun
må varetage ikke tekniske funktioner, og at indtastning af data skal foretages af
energikonsulenten.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
2065588_0002.png
Boligeftersyn savner en klar formulering og spørger til, hvad der menes med
teknisk og energifaglig ekspertise.
Derudover bemærker Boligeftersyn, at teksten omkring brugen af assistenter er
selvmodsigende og henviser til, at teknisk sagkyndige kan inddrages i
energimærkningen og skal inddrages på de områder, hvor energikonsulenten ikke
har den fornødne ekspertise, sammenholdt med, at assistenter alene bistår
energikonsulenten på områder, hvor der ikke forudsættes teknisk eller energifaglig
ekspertise. Boligeftersyn spørger, om det betyder, at en assistent, som har en stor
viden om varmepumper, ikke må anvende sin viden i forbindelse med
udarbejdelsen af energimærke for at støtte energikonsulenten.
Bemærkninger:
For at sikre kvaliteten i energimærkningsrapporterne er det alene de faglige
kompetencer for energikonsulenter, der reguleres. Derfor ønsker Energistyrelsen
ikke at detailregulere brugen af assistenter. Der henvises i øvrigt til udkast til
bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019), hvoraf det fremgår
hvilke opgaver, der skal varetages af en energikonsulent.
Der skelnes mellem assistenter og teknisk sagkyndige. Assistenter kan
udelukkende varetage opgaver, hvor der ikke forudsættes teknisk eller energifaglig
ekspertise. En teknisk sagkyndig varetager en rådgivende rolle overfor
energikonsulenten på et bestemt område, hvor energikonsulenten ikke selv har den
fornødne tekniske ekspertise. Samme person kan bistå energikonsulenten som
assistent og, såfremt vedkommende har den fornødne ekspertise, som teknisk
sagkyndig, hvilket også følger af bilag 1, afsnit 4 i den gældende bekendtgørelse,
hvor der står: ”Der kan være flere personer med samme funktion, og en person kan
have flere funktioner på en gang”.
BfBE oplyser, at der allerede i dag er indlagt valideringer i
indberetningsprogrammerne, samt at brugen af assistenter til indtastning i
indberetningsprogrammerne indgår som et element i virksomhedernes indbyrdes
konkurrence og kvalitetsudvikling, og at detailstyringen af indtastningspraksisser
ude i virksomhederne ikke er en styrelsesopgave, så længe ansvaret for
rigtigheden af det konkrete energimærke naturligvis påhviler den udførende
energikonsulent. BfBE ønsker derudover at vide, om Energistyrelsen ligger inde
med konkret dokumentation for, at energimærker, hvor assistenter har været
anvendt til indtastning, i højere grad skulle være fejlbehæftede end øvrige
energirapporter.
Bemærkninger:
Assistenter kan efter udkast til regelændringerne bistå energikonsulenten på
områder, hvor der ikke forudsættes teknisk eller energifaglig ekspertise.
Side 2/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
2065588_0003.png
Af høringssvarene fremgår det, at der er behov for en afklaring af, hvorvidt
assistenter fortsat kan indtaste oplysninger fra bygningsgennemgangen i
indberetningsprogrammerne. Nedenfor uddybes dette nærmere.
Efter de nuværende regler er det ikke præciseret, hvem der foretager indtastningen
af oplysninger i indberetningsprogrammerne og indberetningen af energimærket.
Indtastningen er en del af udarbejdelsen af energimærket, hvorimod indberetningen
er afslutningen på arbejdet med energimærkning. I forbindelse med indberetningen
foretager energikonsulenten den endelige kvalitetssikring. Herefter bliver
energimærket gyldigt og kan overdrages til bygningsejer.
Fremadrettet fastsættes det, at energimærkninger altid skal indberettes af
energikonsulenter. Derimod er selve indtastningen ikke reguleret.
Energimærkningsfirmaet skal sikre procedurer for en høj kvalitet i
energimærkningen, herunder såfremt assistenter foretager indtastningen. Således
er det forsat energikonsulenten og det certificerede energimærkningsfirma, der er
ansvarlig for energimærket.
Formålet med præcisering af, at energikonsulenten skal foretage selve
indberetningen begrundes med, at Energistyrelsen som led i arbejdet med en mere
robust energimærkning indfører krav om digital automatisk kontrol (valideringer) i
indberetningsprogrammerne. Energistyrelsen henviser til
Initiativplanen – En mere
robust energimærkningsordning for bygninger.
For at opnå størst effekt af valideringerne finder Energistyrelsen det nødvendigt, at
det fremadrettet er energikonsulenter, som foretager selve indberetningen, da det
alene er energikonsulenten, der med baggrund i sin tekniske viden og sit kendskab
til bygninger, kan agere på valideringerne og argumentere for den valgte
indtastning, inden selve indberetningen foretages og energimærket overdrages til
bygningsejer.
Energistyrelsen ligger i øvrigt ikke inde med dokumentation for, at
energimærkninger indtastet af assistenter i højere grad skulle være fejlbehæftede
end øvrige energimærkningsrapporter.
Energistyrelsen er bekendt med, at der i dag allerede findes valideringer i
indberetningsprogrammerne. Energistyrelsen vil med det nye krav om validering
sikre en fremadrettet ensartet anvendelse og løbende tilføje nye valideringer i
samarbejde med indberetningsprogrammerne.
Henvisning til standarder og anbefalinger
Dansk Standard anbefaler, at hver gang der henvises til en standard eller SBi-
anvisning, så efterfølges betegnelsen på standarden eller SBi-anvisningen af
årstallet for udstedelse af standarden eller SBi-anvisningen samt standardens eller
Side 3/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
2065588_0004.png
anvisningens fulde titel. På samme vis er det Dansk Standards opfattelse, at der
ikke skabes tvivl om, hvornår en tidligere version af en given standard ikke længere
kan anvendes ved håndtering i bekendtgørelsernes overgangsregler.
DANAK roser, at bilag 1 og 2 ved tidligere revision er blevet opdateret, så der
refereres til DS/EN ISO 9001 uden angivelse af udgave eller specifikke paragraffer
i ISO 9001, men savner tilsvarende opdatering i bilag 3 og 4.
Bemærkninger:
Ved ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger i 2017 blev bilag
1 opdateret. Således udgik henvisningen til ISO 9001:2008 standarden til fordel for
en henvisning til ISO 9001, hvor årstallet, samt den fulde titel på standarden, var
undladt. Baggrunden for ændringen dengang var, at den seneste standard fra 2015
herefter kunne anvendes til certificering af energimærkningsfirmaerne samt til
fremtidssikring af bekendtgørelsen.
Energistyrelsen kvitterer derfor for Dansk Standards anbefalinger, men bemærker
at det ikke giver anledning til ændringer i udkastet til bekendtgørelse om
energimærkning af bygninger, da der for nuværende forsat er større fordele ved at
undlade årstallet samt den fulde titel på standarden eller anvisningen. Derudover
ses der i praksis ikke problemer i forhold til, hvilken standard, vejledning eller
anvisning, der skal anvendes. Således sikres det, at den seneste standard altid kan
anvendes til certificering.
Energistyrelsen skal bemærke, at tilsvarende opdatering ikke er sket i bilag 3 og 4
hvilket skyldes, at bekendtgørelse nr. 1391 af 22. november 2016 om en
godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring
m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger (BedreBolig-ordningen), først
skal ændres.
Side 4/4