KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 18
Offentligt

Notat om høring over udkast til bekendtgørelse om

Håndbog for Energikonsulenter (HB2019)

Kontor/afdeling

Center for

energiadministration

Dato

9. august 2019

J nr.

2019 - 70

Energistyrelsen har som led i en mere robust energimærkningsordning for

bygninger sendt udkast til bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter

(HB2019) i høring i perioden fra den 29. marts 2019 til den 26. april 2019.

Der er modtaget 17 eksterne høringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet til

bekendtgørelsen: Dansk Arbejdsgiverforening og UCL Erhvervsakademi og

Professionshøjskole.

Følgende høringsparter har sendt bemærkninger til udkastet: Brancheforeningen

for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE), Byggeriets Kvalitetskontrol,

Dansk Byggeri, Danske Bygningskonsulenter, Dansk Ejendomsmæglerforening

(DE), Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Standard, Energihuset Danmark ApS,

EWII Energi A/S, Factum2 A/S, Foreningen for Rådgivende Ingeniør (FRI),

Københavns Erhvervsakademi (KEA), LKH Rådgivning, Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi) og Tekniq.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

opdelt efter emner. Der henvises i øvrigt til indholdet i de fremsendte høringssvar,

som kan findes på høringsportalen.

Høringssvarene har følgende emner:

1. Generelt

1.1. Struktur

1.2. Assistenter

1.3. Digital automatisk kontrol (validering)

2. Nybyg

3. Eksisterende bygninger

3.1. Opvarmet areal

3.2. Kældre

3.3. U-værdier

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

3.4. Tekniske installationer

4. Andet

Ud over de bemærkninger, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder

høringssvarene en række mere redaktionelle, systematiske og tekniske

bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Disse bemærkninger vil blive

indarbejdet i bekendtgørelsen i relevant omfang og vil ikke blive behandlet i

høringsnotatet. Bekendtgørelsen vil herudover indeholde en række mindre

ændringer af lovteknisk karakter. Derudover vil generelle bemærkninger til

energimærkningsordningen i øvrigt ikke indgå i høringsnotatet, men vil i relevant

omfang indgå i det videre arbejde.

Energistyrelsens bemærkninger til punkterne vil fremgå i kursiv.

1. Generelt

1.1. Struktur

FRI og BfBE er positive over for den nye struktur, og de finder, at den nye struktur

giver en mere tydelig afgræsning af reglerne for eksisterende og nye bygninger.

EWII finder, at den nye opdeling er fin. KEA vurderer, at det er ganske fornuftigt, at

HB2019 opdeles efter forskellige bygningstyper for at øge læsbarheden og gøre

det nemmere at finde bestemmelserne.

1.2 Assistenter

Factum2 A/S bifalder forslaget til begrænsning af muligheden for brug af

assistenter.

KEA forholder sig også positivt og bakker op om, at adgangen til at anvende

assistenter begrænses, da det er vanskeligt at vide, hvad de faktiske forhold er

uden at have besigtiget bygningen. KEA mener dog, at dette formenligt vil have

økonomiske konsekvenser for energimærkningsfirmaerne.

BfBE oplyser, at brugen af assistenter til indtastning i indberetningsprogrammerne i

dag indgår som et element i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og

kvalitetsudvikling, samt at detailstyringen af indtastningspraksisser ude i

virksomhederne ikke er en styrelsesopgave, så længe ansvaret for rigtigheden af

det konkrete energimærke naturligvis påhviler den udførende energikonsulent.

Bemærkninger:

Assistenter kan efter udkast til regelændringerne bistå energikonsulenten på

områder, hvor der ikke forudsættes teknisk eller energifaglig ekspertise.

Side 2/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Af høringssvarene fremgår det, at der er behov for en afklaring af, hvorvidt

assistenter fortsat kan indtaste oplysninger fra bygningsgennemgangen i

indberetningsprogrammerne. Nedenfor uddybes dette nærmere.

Efter de nuværende regler er det ikke præciseret, hvem der foretager indtastningen

af oplysninger i indberetningsprogrammerne, og hvem der foretager indberetningen

af energimærket. Indtastningen er en del af udarbejdelsen af energimærket,

hvorimod indberetningen er afslutningen på arbejdet med energimærkning. I

forbindelse med indberetningen foretager energikonsulenten den endelige

kvalitetssikring. Herefter bliver energimærket gyldigt og kan overdrages til

bygningsejer.

Fremadrettet fastsættes det, at energimærkninger altid skal indberettes af

energikonsulenter. Derimod er selve indtastningen ikke reguleret.

Energimærkningsfirmaet skal sikre sig procesdurer for en høj kvalitet i

energimærkningen, herunder såfremt assistenter foretager indtastningen. Således

er det forsat energikonsulenten og det certificerede energimærkningsfirma, der er

ansvarlig for energimærket.

Formålet med præcisering af, at energikonsulenten skal foretage selve

indberetningen begrundes med, at Energistyrelsen som led i arbejdet med en mere

robust energimærkning indfører krav om digital automatisk kontrol (valideringer) i

indberetningsprogrammerne. Energistyrelsen henviser til

Initiativplanen – En mere

robust energimærkningsordning for bygninger.

For at opnå størst effekt af valideringerne finder Energistyrelsen det nødvendigt, at

det fremadrettet er energikonsulenter, som foretager selve indberetningen, da det

alene er energikonsulenten, der med baggrund i sin tekniske viden og sit kendskab

til bygninger, kan agere på valideringerne og argumentere for den valgte

indtastning, inden selve indberetningen foretages, og energimærket overdrages til

bygningsejer.

Energistyrelsen er bekendt med, at der i dag allerede findes valideringer i

indberetningsprogrammerne. Energistyrelsen vil med det nye krav om validering

sikre en fremadrettet ensartet anvendelse og løbende tilføje nye valideringer i

samarbejde med indberetningsprogrammerne.

1.3 Digital, automatisk kontrol (validering)

KEA er positive overfor, at der sker en udvidet kontrol i

indberetningsprogrammerne, da dette kan medvirke til at fange mange oplagte fejl.

Danske Bygningskonsulenter indstiller til, at det præciseres i HB2019, hvad

valideringerne skal anvendes til, samt at det er vigtigt, at samtlige af valideringens

resultater er synlige for Energikonsulenterne.

Side 3/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Bemærkninger:

Ved indtastning i indberetningsprogrammerne vil de forskellige valideringer være

synlige for energikonsulenterne i de tilfælde, hvor indtastningen afviger fra

valideringen. Energistyrelsen henviser i øvrigt til, at formålet med valideringer

fremgår af den omtalte Initiativplan. Formålet med initiativet er at sænke antallet af

fejl i de udstedte mærker.

2. Nybyg

LKH rådgivning bemærker, at der i oplistningen i kapitel 2.2, stk. 1 bør beskrives,

hvilket materiale det eksplicit omhandler, samt at der ikke er krav om

funktionsafprøvning i BR15, og at man ikke kan sige, at en bygning ikke lever op til

energikravene, men i stedet at der mangler dokumentation herfor, og bygningen

først godkendes, når dette foreligger.

Bemærkninger:

Formålet med energimærkning af nye bygninger er at kontrollere, om bygningen

lever op til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de

energimæssige krav. Det er derfor nødvendigt, at energikonsulenten forholder sig

til byggetilladelsen samt det bygningsregelment, der henvises til i byggetilladelsen.

Det vil således fremgå af byggetilladelsen, samt bygningsreglementet, hvilke krav

bygningen skal overholde, herunder dokumentationskrav. Energistyrelsen har i

kapitel 2, 2, stk. 1 oplistet grundlaget for energimærkningen, herunder det materiale

som energikonsulenten bør rekvirere. Dokumentationskravet afhænger imidlertid af

den konkrete byggetilladelse, samt bygningsreglementet der ligger til grund for

byggetilladelsen, hvorfor det ikke er muligt at lave en udtømmende liste.

Funktionsafprøvning: I bygningsreglement 2015 har dokumentationskravet

fremgået af henvisningen til DS 447, der fastsætter, at der skal udarbejdes en

indreguleringsrapport. I bygningsreglement 2018 fremgår dokumentationskravet

under kravet til funktionsafprøvningen, der ligeledes er baseret på kravene i DS

447. En indreguleringsrapport er derfor en del af funktionsafprøvningen. For at der

ikke skal opstå misforståelser, er der i kapitel 2.2., stk. 1, nr. 9 og 10 tilføjet:

Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation.

Det er korrekt forstået, at hvis det nødvendige materiale ikke kan rekvireres, får

bygningen ikke tildelt et energimærke i rapporten. Endvidere skal der også i

rapporten angives en kort beskrivelse af grunden hertil. Her vil energikonsulenten

skulle beskrive, at bygningen ikke kan tildeles et energimærke grundet manglende

dokumentation, hvorfor det ikke kan dokumenteres, at bygningen lever op til de

energikrav, der ligger til grund for byggetilladelsen. Såfremt dokumentationen

senere rekvireres, og dokumentation foreligger for, at bygningen lever op til

energikravene, så kan bygningen tildeles et energimærke.

Side 4/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

BfBE mener, at det ikke er energikonsulentens opgave at vurdere rigtigheden af

gennemførte funktionsafprøvninger og trykprøver, så længe leverandør/entreprenør

kan fremlægge dokumentation for, at disse er udført i henhold til gældende krav i

BR/DS/EN.

Bemærkninger

Energistyrelsen er enig i BfBEs betragtninger, hvilket også fremgår i

nyhedsbrev af

15. april 2019,

samt tilhørende

vejledning – Energimærkning af nybyggeri.

Heri er

bl.a. energikonsulentens opgave ved trykprøvning nærmere beskrevet.

Energihuset Danmark ApS foreslår, at der kan tilføjes krav om, at en

energirammeberegning kun må foretages af en energikonsulent eller anden

relevant fagperson.

Bemærkninger

Det er Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen som i bygningsreglementet har fastsat krav

om energirammeberegning. Det ligger derfor ikke inden for Energistyrelsens

ressortområde at fastætte sådan et krav.

3. Eksisterende bygninger

3.1 Opvarmet areal

LKH rådgivning spørger til, om det kun er det oplyste areal i BBR, der skal

energimærkes, eller om det er alle opvarmede arealer i bygningen, som skal

energimærkes.

Bemærkninger:

Energistyrelsen henviser til, at energimærkningen skal baseres på det opvarmede

etageareal, samt at energikonsulenten skal foretage en præcis og fuld opmåling af

det opvarmede areal jf. 4.4.3.1. For at der ikke skal opstå misforståelser, har

Energistyrelsen valgt at tilføje en vejledningstekst til 4.4.3.1, stk. 1: ”Det er altid det

faktiske opvarmede areal, der skal ligge til grund for energimærkningen.” Således

at der ikke kan opstå tvivl om, at den opmåling, som energikonsulenten foretager,

skal anvendes til energimærkning.

Energihuset Danmark ApS bemærker, at det i praksis ikke er muligt at foretage en

præcis opmåling, samt foreslår, at de opmålte arealer skal angives som heltal, det

vil sige uden decimaler. For beboelsesrum uden varmekilde ønskes der klarere

retningslinjer for vurderingen af, om opvarmningskilden er tilstrækkelig for at undgå

et evt. erstatningsansvar. Endelig er anbefalingen, at reglen kun bør gælde for

bygninger, som opvarmes via centralvarme.

BfBE oplyser, at der er modstrid imellem reglen for beboelsesrum uden varmkilde

på den ene side, og på den anden side reglerne for ovne og varmepumper.

Side 5/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Bemærkninger

Energistyrelsen har ved ændring af ordlyden i 4.4.3.1, stk. 4 alene præciseret

gældende retstilling, da det tidligere kunne misforstås sådan, at registrering i BBR

kunne ligges til grund for det opvarmede areal. Således skal energikonsulenterne

ifølge gældende regler fortsat også foretage en fuld opmåling af bygningens

opvarmede areal, som anvendes til at beregne bygningens energimæssige

ydeevne. Det er her tilstrækkeligt alene at anvende heltal ved m opmåling. Det

opvarmede areal fremgår ikke af BBR, men i stedet fremgår det til BBR oplyste

areal. Såfremt opmålingen af det opvarmende areal viser sig at afvige med mere

end 10 % i fra det i BBR registrerede areal, skal energikonsulenten bemærke dette

i energimærkningsrapporten, men skal fortsat anvende egen opmåling. Dette er

præciseret for at tydeliggøre, at oplysningerne fra BBR muligvis ikke er korrekte.

Energistyrelsen skal bemærke, at det er ejers ansvar, at oplysningerne i BBR er

korrekte.

Ved beboelsesrum uden varmekilde er det energikonsulentens faglige vurdering,

om varmekilden, der opvarmer de øvrige opvarmede beboelsesrum, også er

tilstrækkelig til at opvarme beboelsesrum uden varmekilde. Uanset hvilken

vurdering energikonsulenten foretager, er det vigtigt, at det tydeligt angives i

energimærkningsrapporten hvilke beboelsesrum, der er uden nogen form for

varmekilde, samt hvordan de forudsættes opvarmet. Dette er netop for at

bygningsejer kan genkende bygningen, samt at kommende købere kender

forudsætningerne for beregningen af bygningens energimærke. De ændrede

retningslinjer skal sikre, at opvarmning af beboelsesrum uden varmekilde i højere

grad er genkendelig for bygningsejer.

Energistyrelsen er enig i, at reglen i 4.4.3.1, stk. 5 ikke skal gælde, såfremt

opvarmningsformen er ovn efter kapitel 4.6.5 stk. 7 og 8 eller luft-luft varmepumpe

efter kapitel 4.6.6 stk. 5, hvorfor det er tilføjet til bestemmelsen.

BfBE bemærker endvidere, at rum som bryggers også bør beregnes som

opvarmet.

Bemærkninger

Reglerne for beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde, er med dette

udkast ændret til som udgangspunkt at skulle registreres som opvarmet med

samme opvarmningsform som resten af bygningen, såfremt energikonsulenten

vurderer, at opvarmningsformen er tilstrækkelig til at kunne opvarme

beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde. Energistyrelsen vurderer,

at rum som bryggers i flere tilfælde vil kunne indeholdes i disse regler.

3.2 Kældre

Danske Bygningskonsulenter og KEA forholder sig positivt til og bakker op om, at

opvarmede kældre medregnes med 100 %.

Side 6/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Dog bemærker Danske Bygningskonsulenter, sammen med Energihuset Danmark

ApS, at der ved ændringen af reglen om indregning af 50 % af det opvarmede areal

i kælderen til indregning af 100 % af det opvarmede kælderareal, skal indgå i det

samlede opvarmede areal, medfører en forskel mellem energimærkning af

nybyggeri og eksisterende bygninger, hvilket ikke giver en robust ordning.

Bemærkninger:

Det er korrekt, at der er forskel mellem energimærkning af nybyggeri og

eksisterende bygninger. Reglen om, at der alene indregnes 50 % af kælderarealet i

det opvarmede areal, finder fortsat anvendelse ved nybyggeri. Grunden hertil er, at

reglen fortsat eksisterer i bygningsreglementet, som ligger til grund for

byggetilladelsen. Ved energimærkning af nybyggeri er formålet at kontrollere, om

bygningen lever op til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de

energimæssige krav.

De ændrede regler for registrering af opvarmede kælderarealer ved

energimærkning af eksisterende bygninger, skal gøre det mere forståeligt for

bygningsejer, hvordan det samlede opvarmede etageareal er fremkommet, samt

afspejle den faktiske bygning, så den er genkendelig for bygningsejer. Derudover

ses der mange fejl i registrering af kældre, hvor bl.a. 50 % reglen har været

medvirkende årsag til, at fejlene opstår. Energistyrelsen har vurderet, at fordelene

er væsentligt større ved, at der differentieres mellem energimærkning af nybyggeri

og eksisterende bygninger for så vidt angår indregning af kælderarealet i det

opvarmede areal, end ved at holde fast i en ensartet metode for kældre i nye og

eksisterende bygninger, og dermed opnås der bedre og mere robuste

energimærker for eksisterende bygninger. Det kan endvidere oplyses, at HB2019

har været sendt i interministeriel høring ved Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen, som

ikke har haft bemærkninger.

Energistyrelsen er opmærksom på forskellen mellem energimærkning af nybyggeri

og eksisterende bygninger. Derfor står der i den vejledende tekst i kapitel 2.1, stk.

2, at såfremt bygningen er taget i brug uden tilladelse, så skal der ske

energimærkning efter reglerne for eksisterende bygninger. Samtidigt skal der i

energimærkningsrapporten være en bemærkning om, hvorvidt bygningen lever op

til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen i overensstemmelse med

håndbogens bilag 2.

Energihuset Danmark ApS og Factum2 A/S bemærker, at reglerne for registrering

af kælder med fordel kan forsimples, så energikonsulenterne i mindre omfang skal

vurdere, om rum i kælderen er beboelsesrum eller evt. uopvarmet.

Side 7/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Factum2 A/S og KEA foreslår, at det beregnede varmetab i kælderen reduceres,

idet der ofte opleves forskel mellem det faktiske og beregnede energiforbrug i huse

med kældre.

DE bemærker herudover, at der generelt er koldere i en kælder, og at den kun

opvarmes delvist eller fuldt ud lejlighedsvist, hvorfor der burde være tale om en

mere individuel vurdering.

Bemærkninger

Reglerne for registrering af det opvarmede areal, herunder kældre, fastsætter, at

det opvarmende etageareal defineres entydigt for at sikre en korrekt beregning af

bygnings energimæssige ydeevne. Derfor sker der i HB2019 ikke en yderligere

forsimpling af registrering af kældre. Energistyrelsen bemærker endvidere, at

energimærkning af bygninger er baseret på standardbetingelser, herunder

indetemperatur. Ved at benytte denne metode får man et mål for bygningens

energimæssige ydeevne, der er uafhængig af, hvordan den benyttes af de

nuværende beboere. Formålet er, at energimærkningen skal udgøre et

sammenligningsgrundlag på tværs af bygninger. Der kan være en del forskel

mellem det beregnede og det aktuelle forbrug, hvilket primært hænger sammen

med forskellen i brugeradfærd.

3.3 U-værdier og linjetab

KEA bemærker, at det er fornuftigt at trække tabellerne med U-værdier ud af selve

bekendtgørelsen, samt at det er hensigtsmæssigt, at konsulenterne anvender disse

tabeller elektronisk for at kunne søge i dem, og herudover også for at lave løbende

opdateringer af værdierne i disse tabeller. Det samme gør sig gældende for, at der

er indført en mere standardiseret metode til at beregne linjetab omkring

vinduer/døre, samt at der er kommet tabeller til dette.

BfBE oplyser, at ændringerne i reglerne for registrering af U-værdier og linjetab,

giver et væsentligt mere korrekt resultat, hvilket de opfatter som en væsentlig

forbedring. BfBE bemærker dog også, at det nye krav om manuel opmåling betyder

mere arbejde i marken. Derudover spørges der uddybende til tabellerne, der

henvises til i kapitel 4.5.3.4.

Bemærkninger:

Efter de gældende regler skal energikonsulenter allerede anvende DS 418 eller

håndbogens tabeller. Såfremt håndbogens tabeller, der indeholder U-værdier for

typiske konstruktioner, har været anvendt, så er alene linjetabet for samlingen ved

vinduer og døre indeholdt i ydervæggens U-værdier. Energikonsulenterne skal dog

fortsat opmåle vinduer og døre til registrering heraf, hvorfor Energistyrelsens

vurdering er, at de manuelle opmålinger ikke ændrer sig.

Side 8/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Ved beregningen af U-værdien, der fremadrettet skal foretages efter DS 418, har

Energistyrelsen fået udarbejdet et katalog over en lang række U-værdier, samt

tabeller for typiske tillæg af SBi for at lette energikonsulentens arbejde i deres

beregning, samt for at sikre en robust registrering. Disse dækker således hyppigst

forekommende konstruktioner. For andre konstruktionstyper end dem, der fremgår

af tabellerne, bestemmes linjetab og tillæg efter DS 418.

Energistyrelsen forstår ønskerne om supplering af tabelmaterialet for

linjetabsværdier og tillæg til U-værdien. For lette ydervægskonstruktioner angiver

DS 418, at linjetabet kan angives til 0,00 W/mK, når vindue eller dør er placeret

over isoleringen, hvilket ligger til grund for angivelsen om, at der kan ses bort fra

samlingslinjetabet i lette ydervægskonstruktioner (træskelet).

Tabellen for tillæg til U-værdien anvendes ved at kende forholdet mellem

ydervæggens areal og omkredsen af vinduer og døre. Forholdet anvendes som et

udtryk for, om der er en lav, middel eller høj andel af vinduer i den pågældende

bygningsdel. Ud fra kendskab til dette, har SBi foretaget en række beregninger for

typiske konstruktioner, der danner baggrund for tabellens værdier for tillæg til

ydervæggens U-værdi for udmuring/falselementer omkring vinduer og

yderdøre. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opmålingen af

vinduer og døres omkreds og tabeller fra DS 418, hvorfor opmålingen af vinduers

omkreds kan adskille sig fra DS 418. Den vandrette længde direkte på fundament

undlades, da dette linjetab indeholdes i linjetab for fundament.

Energistyrelsen bemærker endvidere, at beregningen af bygningens

energimæssige ydeevne baseres på SBi anvisning 213, der for angivelse af linjetab

henviser til DS 418. Heraf fremgår, hvorledes linjetab ved skillevægsfundamenter

skal beregnes.

Factum2 A/S mener, at det står uklart, om den resulterende U-værdi for en

ydrevæg, hvori der er indsat vinduer/døre, altid skal stå med indregnet linjetab for

samlingerne mellem vinduer/døre og ydrevægge.

Bemærkninger

Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg er en selvstændig

registrering, se her kapitel 4.5.3.4, stk. 2. Herudover registreres også

bygningsdelens U-værdi selvstændigt.

Energihuset Danmark ApS forholder sig positivt til, at håndbogens U-værdier nu

følger retningslinjerne fra DS 418. De bemærker videre, at kuldebrosisolering

mellem for- og bagmur også kan optræde tidligere end 1985, at der bør tilføjes

værdier for samlingslinjetabet for lette ydervægskonstruktioner, og at der bør

tilføjes værdier for tillæg af U-værdi, når bagmuren er udført i beton.

Side 9/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Bemærkninger:

Vejledningsteksten angiver alene, at der efter 1985 kan antages kuldebrosisolering.

Dermed udelukkes det ikke, at der i konstruktioner før 1985 kan være anvendt

kuldebrosisolering, og ved vished herom kan dette registreres.

Energihuset Danmark ApS bemærker, at der i tabellen under kapitel 4.7.5

Standardværdier for temperaturfaktor, b, er tilføjet en værdi på 0,7 for rum, der er

uopvarmet. Her ønskes det uddybet, hvornår den finder anvendelse.

Bemærkninger:

Værdien finder anvendelse ved uopvarmet rum, som ikke er beboelsesrum, se her

kapitel 4.4.3.7.

3.4. Vinduer/døre

KEA er positive over, at der ikke anvendes referencevinduer.

LKH rådgivning bemærker, at vinduer/yderdøre bør standardiseres så der ikke

skelnes mellem flerfag og enkelt fag, men alene til typen af ruden, således at der

ses bort fra, at U-værdier variere med 0,08 til 0,6 W/m K.

BfBE bemærker endvidere, at retningslinjerne for beskrivelse af vinduer ikke altid

resulterer i information, der giver værdi for bygningsejer.

Bemærkninger:

Energistyrelsen kan forstå bemærkningerne fra LKH rådgivning, men det giver ikke

anledning til ændringer i HB2019. Det skyldes, at det er vigtigt for bygningsejer, at

bygningen er genkendeligt, hvilket i højere grad opnås ved at differencere

vinduestyperne. Herudover bemærkes det, at differencen for vinduestyperne, er

relativ større ved nyere vinduer.

Energistyrelsen bemærker, at beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at

gøre bygningsejer i stand til at genkende bygningens vinduer, og at reglerne for

beskrivelse af vinduer og yderdøre ansporer til dette, men også lægger op til, at

beskrivelsen skal være målrettet bygningsejer.

3.4 Tekniske installationer

LKH rådgivning spørger, hvorvidt fordeling af varme og varmtvandsinstallationer,

hvor der f.eks. forefindes fælles varmelaug, og hvor en varmecentral er placeret i

en naboejendom, skal fordeles i forhold til det opvarmede etageareal eller udføres

som blokvarme, hvis forsyningen er andet end kedel jf. 4.6.3 stk. 20.

Bemærkninger:

Side 10/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

I kapitel 4.6.3.1 er der alene beskrevet, hvordan varmeproducerende anlæg, såsom

kedelanlæg, skal registres og beskrives, og derfor indeholder stk. 20 alene en

beskrivelse af fordeling af kedel imellem flere bygninger.

Energihuset Danmark ApS bemærker, at reglen om registrering af blokvarme i

tilfælde af, at kedlen er placeret i en bygning, der ikke skal energimærkes jf. kapitel

4.6.3.1, stk. 20, er i modstrid med tidligere vejledninger fra Energistyrelsen.

Derudover bemærkes det, at reglen alene giver mening ved større bebyggelser,

men ikke ved kedler, som kun forsyner en eller få bygninger, hvilket Danske

Bygningskonsulenter også bemærker.

Danske Bygningskonsulenter foreslår, at ændringen udgår, da ændringen

medfører, at det ikke vil være muligt at lave besparelsesforslag, og spørger til, om

ændringen også gælder for f.eks. landbrugsejendomme, hvor kedlen er placeret i et

skur.

Bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at en sondring mellem en eller få bygninger og ved større

bebyggelser er hensigtsmæssigt, hvorfor reglen er tilrettet, så det nu fremgår, at

blokvarme ikke kan anvendes i de tilfælde, hvor kedlen alene forsyner en eller få

bygninger. Herudover er der i vejledningsteksten tilføjet eksempler herpå.

4. Andet

Standarder

Dansk Standard anbefaler, at hver gang der henvises til en standard eller SBi-

anvisning, så efterfølges betegnelsen på standarden eller SBi-anvisningen af

årstallet for udstedelse af standarden eller SBi-anvisningen, samt standardens eller

anvisningens fulde titel. På samme vis er det Dansk Standards opfattelse, at der

ikke skabes tvivl om, hvornår en tidligere version af en given standard ikke længere

kan anvendes ved håndtering i bekendtgørelsernes overgangsregler.

Bemærkninger:

Energistyrelsen kvitterer for Dansk Standards anbefalinger, men bemærker at det

ikke giver anledning til ændringer i udkastet HB2019, da der for nuværende er

større fordele ved at undlade årstallet samt den fulde titel på standarden eller

anvisningen. Således sikres det, at den seneste standard altid kan anvendes, på

det tidspunkt energimærket bliver udarbejdet, hvorfor brug af den seneste standard

ikke skal afvente en bekendtgørelsesændring.

Derudover ses der i praksis ikke problemer i forhold til hvilken standard, vejledning

eller anvisning, der skal anvendes.

Aftaleindgåelse

Side 11/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Dansk Byggeri og Byggeriets Kvalitetskontrol foreslår, at de steder i reglerne

omkring aftaleindgåelse, hvor der står ”bør” ændres til ”skal”, så det bliver lettere at

lave audits.

Bemærkninger:

I HB2019 beskrives tre former for aftaleindgåelse ved energimærkning; nye

bygninger, energimærkning uden bygningsgennemgang og eksisterende

bygninger.

For energimærkning uden bygningsgennemgang skal aftalen indeholde bestemte

oplysninger, for at der kan udarbejdes et energimærke, hvorimod der står bør ved

aftaler om energimærkning af nye bygninger og eksisterende bygninger.

Forskellen ligger i, at energimærkning uden bygningsgennemgang er betinget af, at

ejer garanterer i form af en erklæring, at der ikke er gennemført

bygningsændringer, der væsentligt påvirker bygningens energimæssige ydeevne,

hvilket fremgår af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. En sådan

betingelse findes ikke ved energimærkning af nye bygninger og eksisterende

bygninger.

For energimærkning af nye bygninger vil en mangel i dokumentationen dog

medføre, at energikonsulenten skal konkludere, at bygningen ikke lever op til

energikravene, samt at bygningen ikke får tildelt et energimærke i

energimærkningsrapporten.

For eksisterende bygninger skal det i stedet fremgå af kommentarfeltet i

energimærkningsrapporten, hvilke oplysninger der mangler, såfremt bygningsejer

ikke kan eller nægter at udlevere oplysningerne.

BBR-koder

BfBE oplyser, at flere anvendelseskoder ikke er nævnt, og henviser til, at alle

anvendelseskoder bør medtages, da energikonsulenterne i dag bruger tid på at få

ikke nævnte anvendelseskoder fritaget for validering, ligesom det kan være svært

at bestemme, om ikke-nævnte koder skal energimærkes eller ej.

Bemærkninger

Det ligger ikke inden for Energistyrelsens kompetenceområde at fastsætte BBR-

koder, dette er i stedet Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Af bekendtgørelse om

ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) fremgår de gældende BBR-koder.

Imidlertid optræder der i udsendte kodelister til kommunerne få koder, som endnu

ikke fremgår af ovennævnte bekendtgørelse, herunder f.eks. BBR-kode 523.

Det er alene muligt at medtage BBR-koder i HB2019, såfremt de fremgår af

bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). I de tilfælde,

Side 12/13

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

hvor bygninger er registret med disse få koder, som alene fremgår af kodelisterne,

skal der anmodes om en BBR-fritagelse hos Energistyrelsen.

For at fjerne tvivl om, hvilke BBR-koder der er undtaget for energimærkning, står

der i vejledningsteksten til kapitel 1.2.1, stk. 1: Kun bygningstyper og

anvendelseskoder, som fremgår af §§ 3-5 i bekendtgørelse om energimærkning af

bygninger, er undtaget energimærkning.

Anden rumopvarmning:

BfBE foreslår, at ordlyden i kapitel 4.6.5, stk. 9 præcises, så det tydeligere fremgår,

om supplerende varme indgår med 15 % i rummet eller bygningen.

Bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i bemærkningen om, at formuleringen skal præciseres, men

at der er tale om, at det er 15 % af rummets energibehov, der dækkes af

brændeovn eller pejseindsats.

Automatik flerfamiliehuse og erhverv:

BfBE bemærker, at det er tvingende nødvendigt, at temperaturen ikke skal

korrigeres ved flerfamiliehuse, hvor der forefindes fjernvarmestik i hver

beboelsesenhed.

Bemærkninger:

Energistyrelsen er enig, hvorfor der i HB2019 allerede er tilføjet til tabel 4.7.11.4 i

note 3: For flerfamiliehuse foretages der ikke en korrektion af rumtemperaturen for

manglende centralstyring, hvor den varmeproducerende enhed forefindes i

lejligheden.

Side 13/13