KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 18
Offentligt

Lovtidende A

2019

7. august 2019.

Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019)

I medfør af § 4, stk. 1, og § 28 a, stk. 1 og 2, i lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 636 af 19. juni 2012, fastsættes efter bemyndigelse

i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. de‐

cember 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog for Energikonsulen‐

ter (HB2019), som angivet i bilag 1-4 til denne bekendtgø‐

relse.

§ 2.

Bekendtgørelsens bilag indeholder henvisninger til

tekniske specifikationer vedrørende krav til udfærdigelse af

energimærkningsrapporter, som ikke indføres i Lovtidende.

Det drejer sig om DS 418, DS 439, DS 452, DS 469, DS

447, DS/EN 12464-1 og SBi-anvisning 213.

Stk. 2.

Oplysninger om indholdet af de tekniske specifika‐

tioner, som henvises til i stk. 1, kan fås til gennemsyn ved

henvendelse til Energistyrelsen.

§ 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september

2019.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1759 af 15. december 2015 om

Håndbog for Energikonsulenter (HB2016) ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen gælder for energimærkninger,

som indberettes til Energistyrelsen den 1. september 2019

eller senere.

Stk. 4.

Faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende

energimærkninger og andre ydelser udført af uvildige eks‐

perter eller af certificerede energimærkningsfirmaer, samt

sager om kvalitetssikring, skal behandles efter de retnings‐

linjer (Håndbog for Energikonsulenter), som var gældende

på tidspunktet for energimærkningens indberetning.

Energistyrelsen, den 7. august 2019

TIG

FFE

EDERSEN

/ Carl-Christian Munk-Nielsen

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne

(omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-

Tidende 2018, nr. L 156, side 75 og Rådets forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-tidende 2018, nr. L 328, side 1.

DB000008

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2019-70

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Bilag 1

Introduktion, almindelig bestemmelser

Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser

1.1 Introduktion

1.1.1 Struktur

1.2 Almindelige bestemmelser

1.2.1 Håndbogens anvendelsesområde

1.2.2 Anvendelse af indberetningsprogram

1.3 Indberetning af energimærkningen

1.3.1 Energikonsulenter

1.4 Energimærkeskalaen

1.5 Stamdata

1.5.1 Bygningens adresse

1.5.2 Bygningens BBR-nummer

1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v.

1.5.4 Bygningens anvendelse

1.5.5 Foto af bygningen

1.5.6 Energikonsulentens navn

1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer

Bilag 2: Nye bygninger

2.1 Energimærkning af nye bygninger

2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning

2.3 Energimærkningens indhold

2.3.1 Bygningens energimærke

2.3.2 Dimensionerende transmissionstab

2.3.3 Mindste varmeisolering

2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen

2.3.5 Energikonsulentens konklusion

Bilag 3: Energimærkning uden bygningsgennemgang

3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

3.1.1 Generelt

3.1.2 Bygningens energimærke

3.1.3 Skema og erklæring

Bilag 4: Energimærkning af eksisterende bygninger

4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger

4.2 Indgåelse af aftale

4.3 Indhentning af data

4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger

4.4.1 Generelt

4.4.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport

4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering

4.4.3.1 Definition af opvarmet areal

4.4.3.2 Lager

4.4.3.3 Kældre

4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v.

4.4.3.5 Udnyttet tagetager

4.4.3.6 Udestuer

4.4.3.7 Uopvarmede rum

4.4.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal

4.4.5 Vurdering af oplysninger i BBR

4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner

4.4.7 Bygninger med blandet anvendelse

4.4.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen

4.4.9 Forslag om energibesparelser

4.4.9.1 Kategorisering af forslag

4.4.9.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring

4.4.9.3 Energipriser

4.4.9.4 Oplyst varmeforbrug

4.5 Klimaskærm

4.5.1 Metode til energimærkning

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)

4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner

4.5.2 Bygningens orientering

4.5.3 Vægge, gulve og lofter

4.5.3.1 Varmetab

4.5.3.2 Transmissionsareal

4.5.3.3 Transmissionskoefficient, U-værdi

4.5.3.4 Linjetab

4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre

4.5.4.1 Orientering

4.5.4.2 Hældning

4.5.4.3 Måltagning

4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi

4.5.4.5 Registrering af skygger

4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold

4.5.4.6 Beskrivelse

4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvar‐

mede, delvist opvarmede rum eller mod det fri

4.6 Tekniske installationer

4.6.1 Ventilation

4.6.1.1 Ventilationsformer

4.6.1.2 Ventilationszoner

4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse

4.6.1.4 Driftstid

4.6.1.5 Luftskifteværdier

4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ

vgv

)

4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)

4.6.1.8 Elvarmeflader

4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)

4.6.2 Mekanisk køling

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse

4.6.2.2 Kølevirkningsgrad

4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren

4.6.3 Varmeproducerende anlæg

4.6.3.1 Kedelanlæg

4.6.4 Fjernvarmeinstallationer

4.6.5 Anden rumopvarmning

4.6.6 Varmepumper

4.6.7 Solvarme

4.6.8 Varmefordelingsanlæg

4.6.9 Varmt og koldt vand

4.6.9.1 Koldt vand

4.6.9.2 Varmt vand

4.6.9.3 Varmtvandsrør

4.6.10 Belysning

4.6.11 Andet elforbrugende udstyr

4.6.11.1 Enfamiliehuse

4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv

4.6.12 Solceller

4.6.13 Vindmøller

4.7 Vejledende tekniske bilag og tabeller

4.7.1 Generelt

4.7.1.1 Levetider for energibesparende foranstaltninger

4.7.1.2 GUF-værdier

4.7.2 Brændsel

4.7.2.1 Brændværdier og CO

emissionsfaktorer

4.7.2.2 Omsætning mellem energienheder

4.7.3 Linjetab

4.7.3.1 Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk

4.7.3.2 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.7.3.3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton

4.7.3.4 Linjetab for sammenbygningsdetaljer

4.7.3.5 Linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg.

4.7.4 Vinduer og yderdøre

4.7.4.1 Solafskærmningsfaktor

4.7.4.2 Inddata for forskellige vinduestyper

4.7.4.3 Solvarmetransmittans, g

4.7.4.4 Standardskygger for vinduer og yderdøre

4.7.5 Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen

4.7.6 Ventilation

4.7.6.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse

4.7.6.2 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding

4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse

4.7.6.4 Ventilationsanlæg erhverv

4.7.7 Varmeproducerende anlæg

4.7.7.1 Små gaskedler

4.7.7.2 Små oliekedler

4.7.7.3 Store olie- og gaskedler

4.7.8 Fjernvarmeinstallationer

4.7.9 Anden rumopvarmning

4.7.10 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse

4.7.11 Varmefordelingsanlæg

4.7.11.1 Anlægstyper

4.7.11.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer

4.7.11.3 Automatik enfamiliehuse

4.7.11.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv

4.7.12 Varmerør

4.7.13 Cirkulationspumper varme

4.7.13.1 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger

4.7.13.2 Reduktionsfaktorer for cirkulationspumper i små bygninger

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.7.14 Varmt brugsvand

4.7.14.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger

4.7.14.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger

4.7.14.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK

4.7.14.4 Standard vandforbrug

4.7.15 Vindmøller

4.7.16 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger

Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser

1.1 Introduktion

Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et

certificeret energimærkningsfirma skal overholde ”bekendtgørelse om energimærkning af bygninger ”

som er offentliggjort på retsinformationen ”www.retsinformation.dk”. Ved udførelse af energimærk‐

ninger skal reglerne i Håndbog for energikonsulenter 2019 (HB2019) følges.

1.1.1 Struktur

Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal over‐

holdes ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer

til de bindende regler.

Bilag 1 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger.

Bilag 2 anvendes ved energimærkning af nye bygninger.

Bilag 3 anvendes ved energimærkning uden bygningsgennemgang.

Bilag 4 anvendes ved energimærkning af eksisterende bygninger efter ”beregnet forbrug”, for både en‐

familiehuse og flerfamiliehuse.

Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter fremgår af denne håndbogs bilag 4, kapi‐

tel 4.7.

Yderligere bemærkninger og krav

Energimærkning på baggrund af målt forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for

Energikonsulenter 2012, se:

www.hbemo.dk/haandbog-for-energikonsulenter-hb2012

HB2019 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning

nr. 213 (SBi-anvisning 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Desuden bygger HB2019

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

på en række forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab

til. Såfremt HB2019 afviger fra andre forskrifter, normer og standarder, er det HB2019, der er gælden‐

de.

HB2019 kan således ikke stå alene, og hvis der er områder, som der kan opstå tvivl omkring, eller som

ikke er behandlet i HB2019, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er såle‐

des en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten har

rådighed over og kendskab til de på tidspunktet for udarbejdelse af energimærket gældende:

•

SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.

Gældende bygningsreglement.

DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

DS 439, Norm for vandinstallationer.

DS 447, Ventilation i bygninger.

DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger.

For udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse er det udover ovenstående forskrifter, en

forudsætning, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:

•

DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejds‐

pladser.

1.2 Almindelige bestemmelser

BESTEMMELSE

1.2.1 Håndbogens anvendelsesområde

Stk. 1. Håndbogens regler gælder for energimærk‐

ning af følgende bygningstyper med tilhørende

anvendelseskoder fra BBR:

(1.2.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for håndbo‐

gen er eksisterende og nye bygninger.

Kun bygningstyper og anvendelseskoder, som

fremgår af §§ 3-5 i bekendtgørelse om energi‐

mærkning af bygninger, er undtaget energi‐

mærkning.

110, 120, 130, 131 og 132 (Stuehus til land‐

brugsejendom, fritliggende enfamiliehus

(parcelhus), række-, kæde-, eller dobbelthuse

(lodret adskillelse mellem enhederne)).

140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334,

339, 520, 521, 522 og 529 (Etageboligbebyg‐

gelse, kollegium, døgninstitution, anden byg‐

ning til helårsformål, hotelværelser, bygning

til ferieformål (feriekoloni og vandrehjem

m.v.) og lignende bortset fra sommerhus).

De særlige regler, som gælder for energimærk‐

ning af nye bygninger er beskrevet i bilag 2.

VEJLEDNING

Energimærkeskalaen for boliger (boligskalaen)

benyttes for disse anvendelseskoder:

Enfamilie: 110, 120, 130, 131 og 132

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Flerfamilie: 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332,

333, 334, 339 (hotelværelser), 520, 521, 522

og 529.

311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323,

324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339 (byg‐

ninger til handel, service og administration

m.v.) og 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422,

429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444,

449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590

(bygninger til kulturelle formål samt instituti‐

oner, idrætsudøvelse m.m.).

Energimærkeskalaen for erhverv (Erhvervsska‐

laen) benyttes for disse anvendelseskoder:

Erhverv: 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321,

322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334,

339 (ekskl. hotelværelser), 411, 412, 413, 415,

419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441,

442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535,

539 og 590

Ved energimærkning af hoteller anvendes me‐

toden blandet anvendelse (se bilag 4, kapitel

4.4.7), da hotelværelser anses som bolig og

f.eks. reception, restaurant og andre fælleslo‐

kaler som erhverv.

Stk. 2. Krav til energikonsulenter og hvilke an‐

vendelseskoder de må energimærke er følgende:

Kun enfamilieshuskonsulenter kan energimærke:

•

Bygninger med BBR-anvendelseskoderne

110, 120, 130, 131, 132 og 140 under 500

Kun flerfamilieshuskonsulenter kan energimærke:

•

Bygninger med BBR-anvendelseskoderne

140, 150, 160, 185, 190, 311, 312, 313, 314,

315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331,

332, 333, 334, 339, 411, 412, 413, 415, 419,

421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442,

443, 444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532,

533, 534, 535, 539 og 590.

1.2.2 Anvendelse af indberetningsprogram

Stk. 1. Energimærkninger skal indberettes af ener‐

gikonsulenter til Energistyrelsen ved benyttelse af

godkendte indberetningsprogrammer.

Energistyrelsen godkender indberetningsprogram-

merne.

Indberetningsprogrammerne følger kravene til be‐

regninger og indberetningsformater, som beskre‐

(1.2.2, stk. 1) De til enhver tid godkendte ind‐

beretningsprogrammer fremgår af Energisty‐

relsens hjemmeside.

Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan

indberetningsprogrammerne i øvrigt er opbyg‐

get og hvilke brugerfaciliteter, der i øvrigt stil‐

les til rådighed.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

vet i bygningsreglementet, Håndbog for Energi‐

konsulenter samt de SBi-anvisninger og standar‐

der, der henvises til i bekendtgørelsen.

Derudover kan Energistyrelsen bl.a. stille krav om

kontrolforanstaltninger, såsom digital automatisk

kontrol af indtastninger ved brug af valideringer.

1.3 Indberetning af energimærkningen

Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes af

energikonsulenter via et af de godkendte indberet‐

ningsprogrammer.

(1.3, stk. 1) Der anvendes digitale automatiske

kontroller af indtastningerne i indberetnings‐

programmer. Tilsidesættelse heraf, kræver en

begrundelse i indberetningsprogrammet.

Når energimærkningen er accepteret af indbe‐

retningssystemet, får den tildelt et nummer, og

der returneres en rapport til energikonsulen‐

ten.

Stk. 2. Indberetning skal ske indenfor to måneder

efter, at besigtigelsen er afsluttet.

Stk. 3. For ejendomme med et etageareal mellem

10.000 m

og 20.000 m

skal indberetning afslut‐

tes inden 3 måneder efter besigtigelsen er afslut‐

tet.

Stk. 4. For ejendomme med et etageareal på

20.000 m

og derover skal indberetning afsluttes

inden 4 måneder efter besigtigelsen er afsluttet.

Fristen for indberetning forlænges med en måned

for hver yderligere 10.000 m

etageareal ejendom‐

men måler.

1.3.1 Energikonsulenter

Stk. 1. Energikonsulenten skal altid foretage be‐

sigtigelsen af bygningen på stedet, medmindre

energimærkning foretages efter reglerne om ener‐

gimærkning uden bygningsgennemgang jf. bilag

1.4 Energimærkeskalaen

Stk. 1. Alle energimærkninger for bygninger skal

indeholde følgende to elementer:

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Et energimærke, som er udtryk for bygnin‐

gens energimæssige ydeevne beregnet under

standardbetingelser for vejr, benyttelse,

driftstider m.v. Dette tal divideres med stør‐

relsen af det opvarmede areal, og resultatet

benyttes til at indplacere bygningen på en

energimærkeskala:

(1.4, stk. 1, nr. 1)

• A2020 svarer til en ny bygning, der opfø‐

res som bygningsreglementets lavenergi-

klasse.

•

A2015 svarer til en ny bygning, der er op‐

ført efter bygningsreglement 2015 eller

opføres efter bygningsreglement 2018.

A2010 svarer til en bygning opført efter

Bygningsreglement 2010 (BR10).

B svarer til en bygning opført efter krave‐

ne i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller

Bygningsreglement 1998 med tillæg

(BR98s).

•

Ved beregning af det samlede energibehov til

brug for indplacering af bygningen på ener‐

gimærkeskalaen, skal energiforbruget af de

enkelte energiformer ganges med en energi‐

faktor, som fremgår af bygningsreglementet.

De godkendte indberetningsprogrammer gan‐

ger automatisk med denne faktor.

For bygninger, anvendes en faktor 1,9 for el

og en faktor på 0,85 for fjernvarme. For an‐

dre former for varme anvendes en faktor på 1

og den relevante nyttevirkning.

Indplacering på energimærkeskalaen fremkom‐

mer ved en beregning af bygningens behov for

energitilførsel udefra per kvadratmeter opvar‐

met areal.

Beregningen af energibehovet sker ved brug af

indberetningsprogrammer, der benytter den se‐

neste udgave af beregningskernen for det gæl‐

dende bygningsreglement (SBi’s program til

beregning af energiramme).

De fleste bygninger forsynes med mindst to for‐

skellige energiformer f.eks. en bygning med

fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved sam‐

menvejningen af disse forskellige forsynings‐

former anvendes de respektive faktorer.

(1.4, stk. 1, nr. 2) Energimærkningen indehol‐

der en beregning af bygningens CO

udledning

og den forventede CO

besparelse ved gennem‐

førelse af de foreslåede rentable energibespa‐

relser.

udledningen ved forbrug af brændsler be‐

regnes ud fra brændslernes emissionskoeffi‐

cienter. CO

udledning fra fjernvarme og elfor‐

bruget beregnes ud fra et landsdækkende gen‐

nemsnit.

CO₂-udledning og CO₂-besparelse.

Energimærkninger for nye bygninger skal desu‐

den indeholde:

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Tillæg:

Et tillæg gives ved bygninger eller bygnings‐

afsnit med behov for f.eks. et højt belys‐

ningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort

forbrug af varmt brugsvand eller lang benyt‐

telsestid samt bygninger med stor rumhøjde

forhøjes energirammen med et tillæg, der

modsvarer det beregnede energiforbrug her‐

til. Procesenergi som f.eks. ventilation af

stinkskabe indgår ikke i energirammen.

Et eventuelt tillæg gives kun for andre byg‐

ninger end boliger og kan indgå i energiram‐

men, i henhold til bygningsreglementet.

(1.4, stk. 1, nr. 3) Mht. afgrænsning af højt be‐

lysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort

forbrug af varmt brugsvand, bygninger med

stor rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-

anvisning 213 Bygningers energibehov.

I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt

fra 45 timer/uge, foretages der både en bereg‐

ning med den aktuelle brugstid og med en

brugstid på 45 timer/uge for at bestemme til‐

lægget til energirammen. Man kan derfor også

regne med en brugstid, der er mindre end 45 ti‐

mer/uge.

Tillægget regnes som forskellen mellem energi‐

behovet ved aktuelle forhold minus energibeho‐

vet ved standard-forhold, og kan dermed blive

negativt.

Energimærkninger uden bygningsgennemgang

skal desuden indeholde:

Rentable energibesparelsesforslag.

Energimærkningen skal indeholde en beskri‐

velse af de rentable energibesparelser, der

kan gennemføres.

Det er de energibesparelser, hvor den simple

tilbagebetalingstid maksimalt er lig med for‐

anstaltningens levetid, der skal medtages.

Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan

anbefales gennemført.

Energimærkningen skal desuden indeholde

en gennemgang af, hvilke energibesparelses‐

tiltag der kan være fordelagtige og bør over‐

vejes i forbindelse med gennemførelse af re‐

novering eller ombygning.

Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er

længere end foranstaltningens levetid, skal

tiltaget indgå som energibesparelsesforslag

ved renovering eller ombygning. Dette om‐

fatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i

bygningsreglementets kapitel 11.

(1.4, stk. 1, nr. 5) For nærmere beskrivelse af

energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energi‐

mærkning uden bygningsgennemgang og bilag

4 ved energimærkning af eksisterende bygnin‐

ger.

(1.4, stk. 1, nr. 4) For nærmere beskrivelse af

energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energi‐

mærkning uden bygningsgennemgang og bilag

4 ved energimærkning af eksisterende bygnin‐

ger.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Energimærkninger for eksisterende bygninger

skal udover alle ovenstående elementer også inde‐

holde:

En bygningsbeskrivelse.

Beskrivelsen skal opfylde kravene i bilag 4,

kapitel 4.3 "Bygningsgennemgang og regi‐

strering”.

1.5 Stamdata

Stk. 1. Ved indberetning af energimærkningsrap‐

porter, skal der anføres en række stamdata. Ne‐

denfor er angivet særlige regler i forbindelse med

indberetningen for visse stamdata.

(1.5, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens

adresse, BBR-nummer, opførelsesår, anvendel‐

se, boligareal ifølge BBR, erhvervsareal ifølge

BBR, boligareal opvarmet, erhvervsareal op‐

varmet m.m.

1.5.1 Bygningens adresse

Stk. 1. Bygningens adresse (vejnavn, nummer,

postnummer og by) skal angives. Der skal anven‐

des korrekt format.

(1.5.1, stk. 1) Som f.eks. ”Nørregade 7”. Vej‐

nummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt

et bogstav. Betegnelser som ”Nørregade 7–

11” må ikke bruges.

Bygningens adresse er den adresse, som er op‐

givet på BBR-meddelelsen som bygningen/

moderejendommen.

Stk. 2. Ved energimærkning af en bygning med

flere adresser og/eller opgange/dørnumre skal

samtlige adresser fremgå af energimærkningsrap‐

portens forside.

(1.5.1, stk. 2)

•

I det normale adressefelt anføres som altid

adressen for moderejendommen ifølge

BBR.

I feltet, som normalt anvendes til at anføre

bebyggelsens kaldenavn eller lignende, er

der plads til at anføre alle veje/gader og

opgangsnumre, som energimærkningen

dækker.

Feltet nævnt i punkt 2) kan findes i indbe‐

retningsprogrammerne.

•

Et eksempel kunne være:

•

Moder ejendom i det almindelige adresse‐

felt = Venedigvej 1, 2300 København S.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

Det i punkt 2 og 3 nævnte felt = Venedig‐

gaarden på Venedigvej 1-7 og Øresunds‐

vej 110-112.

Stk. 3. Eksempler på bygninger, der skal undtages

fra validering før indberetning kan gennemføres

er:

•

Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt regi‐

streret i BBR.

Bygninger der pga. sikkerhedsklassifikation

optræder uden anvendelse.

1.5.2 Bygningens BBR-nummer

Stk. 1. Konsulenten skal sikre, at adresse og BBR-

registreringsnummer for bygningen passer sam‐

men. Det vil sige, at adressen og det angivne

BBR-nummer skal referere til samme bygning i

BBR.

Stk. 2. Ved energimærkning af rækkehuse, hvor

den enkelte boligenhed ikke er registreret som én

bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset)

identificeres ved kommunenummer, ejendoms‐

nummer og bygningsnummer sammen med adres‐

sen for boligenheden. Adressen angives med vej‐

navn, husnummer (evt. i kombination med et bog‐

stav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th).

1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v.

Stk. 1. Bygningens opførelsesår og om/tilbyg‐

ningsår skal fremgå af energimærkningen, når det‐

te er angivet i BBR.

Om/tilbygningsår, som ikke er registreret i BBR,

kan anføres i ”energikonsulentens supplerende

kommentarer”.

Stk. 2. Særlige ændringer af betydning for energi‐

forbruget (termoruder, energiruder, efterisolering,

nyt varmeanlæg osv.) noteres med årstal for in‐

stallation, såfremt oplysninger herom er tilgænge‐

lige.

1.5.4 Bygningens anvendelse

(1.5.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om

energikonsulentens iagttagelser kombineret

med ejers/brugers oplysninger.

(1.5.2, stk. 1) BBR-nummeret kan slås op på

www.boligejer.dk eller i OIS-registeret, hvor

der også er en forklaring af BBR-numres op‐

bygning.

(1.5.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enhe‐

den kan slås op i OIS via de indberetningspro‐

grammer, der benyttes til energimærkningen.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes med

den anvendelseskode, som fremgår af BBR.

Stk. 2. Anvendelseskoden fremgår af BBR-med‐

delelsen. Hvis anvendelseskoden i BBR-medde‐

lelsen ikke er korrekt, kan energikonsulenten af‐

bryde energimærkningen og bede ejer om at opda‐

tere BBR, for efterfølgende at energimærke kor‐

rekt.

Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er

muligt, indberette med den fejlagtige anvendelses‐

kode og skrive en bemærkning i energimærk‐

ningsrapporten om, at der er fejl i BBR.

1.5.5 Foto af bygningen

Stk. 1. Der indsættes et digitalt foto af bygningen i

energimærkningsrapporten, som tydeligt viser den

energimærkede bygning. Fotoet skal være i farver

og formatet er b 72 mm x h 50 mm. Størrelsen af

billedfilen må ikke overstige 100 kB.

1.5.6 Energikonsulentens navn

Stk. 1. Navnet på den energikonsulent, som har

udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af rap‐

porten.

1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer

Stk. 1. Navn og CVR-nummer på det ansvarlige

certificerede energimærkningsfirma, der står for

udarbejdelsen af energimærkningen, skal fremgå

af rapporten.

(1.5.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i

energimærkningsrapporten bør der anvendes

et billede, der beskriver alle bygningerne

bedst muligt. Der kan kun uploades ét billede

pr. rapport.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Bilag 2

Nye bygninger

Formålet med energimærkning af nye bygninger er, at kontrollere om bygningen lever op til kravene,

der ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de energimæssige krav.

Bygningsreglementet fastsætter med energirammen krav til, hvor meget energi der må tilføres byg‐

ningen udefra ved normal brug af bygningen.

Derudover fastsætter bygningsreglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (var‐

metab) og til visse bygningskomponenter og installationer (mindste varmeisolering, e-ref. og effekti‐

vitet m.v.).

2.1 Energimærkning af nye bygninger

BESTEMMELSE

Stk. 1. Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket

bygningsreglement bygningen skal leve op til.

Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af

byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til byg‐

ningen.

Stk. 2. En bygning opfattes ikke som ny, hvis

bygningen er taget i brug.

I de tilfælde, hvor kommunen har givet tilladelse

til, at bygningen kan tages helt eller delvist i brug,

selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet, kan

bygningen energimærkes efter reglerne om ener‐

gimærkning af nye bygninger, når byggearbejdet

afsluttes.

VEJLEDNING

(2.1, stk. 1) F.eks. kan kommunen bestemme,

at bygningen lever op til energikravene for la‐

venergibygninger.

(2.1, stk. 2) Hvis bygningen er taget i brug

uden tilladelse, kan der ikke længere udarbej‐

des energimærkning efter reglerne for nybyg‐

geri.

Energikonsulenten udarbejder i disse tilfælde

en energimærkning som eksisterende byggeri

jf. bilag 4, der indeholder en bemærkning om,

hvorvidt bygningen lever op til energikravene,

der ligger til grund for byggetilladelsen.

Bemærkninger til, hvorvidt bygningen lever

op til energikravene, der ligger til grund for

byggetilladelsen beskrives i energimærknings‐

rapporten, i overensstemmelse med håndbo‐

gens bilag 2.

Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse skal

energimærkes i henhold til reglerne i bygnings‐

reglement.

Ved blandet anvendelse skal der være udarbejdet

xml-filer for de respektive anvendelser. I indberet‐

ningsprogrammerne for energimærkning skal dis‐

(2.1, stk. 3) I bygninger med blandet anven‐

delse, hvor der f.eks. indenfor samme bygning

er både boliger og butikker, foretages der en

underopdeling af bygningens samlede opvar‐

mede etageareal i bygningsafsnit med samme

anvendelse. Ved fastlæggelse af energiram‐

men for bygningen anvendes den samme op‐

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

se filer opdeles i zoner. En bygning kan kun få en

energimærkningsrapport og et samlet mærke.

For bygninger med blandet anvendelse vægtes

energibehovene for bolig- og erhvervsdelen med

arealerne for de to anvendelser.

Bygningen overholder bygningsreglementets krav

til energirammen, hvis det vægtede energibehov

er mindre eller lig med den vægtede middelværdi

af energirammerne for bolig- og erhvervsdelen i

henhold til det relevante bygningsreglement.

Stk. 4. Bygninger, der ikke lever op til energikra‐

vene i byggetilladelsen, får ikke noget energimær‐

ke.

Stk. 5. En energimærkningsrapport må kun inde‐

holde energimærkning af én bygning.

Undtagelse er rækkehuse, hvis byggetilladelsen

omfatter flere boligenheder, der er slået sammen

til en bygning, og der foreligger en dokumentation

for energirammen af denne bygning i én xml-fil.

deling i bygningsafsnit med forskellig anven‐

delse.

Hvis en bygning på 1000 m

for eksempel er

indrettet med 700 m

bolig og 300 m

erhverv,

bestemmes den samlede energiramme ud fra

70 % af energirammen for boliger plus 30 %

af energirammen for andre bygninger. Det til‐

svarende gælder ved beregning af energibe‐

hovet.

2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning

BESTEMMELSE

Stk. 1. Inden udarbejdelsen af energimærkningen

påbegyndes, skal der mellem det certificerede fir‐

ma og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede

foreligge en aftale inklusiv grundlaget for energi‐

mærkningen.

Aftalen og grundlaget bør mindst indeholde føl‐

gende punkter:

At aftalen omfatter energimærkning i hen‐

hold til gældende retningslinjer.

Bygningens adresse, BBR-nummer og etage‐

areal.

VEJLEDNING

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for

bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket byg‐

ningsreglement bygningen lever op til, og

om der er givet dispensationer for bygnin‐

gen.

At rekvirenten udleverer en opdateret xml-

fil, der dokumenterer om bygningen overhol‐

der kravene til energirammen. Det vil sige, at

hvis der i løbet af byggeriet er lavet ændrin‐

ger i byggeriet, skal det rettes til i xml-filen.

Dokumentation for tæthedsprøve, hvis der er

krav om, eller der er gennemført trykprøv‐

ning, skal den foreligge.

Opdaterede bygnings- og installationstegnin‐

ger, der viser udførte forhold.

Energidata på vinduer, døre og porte.

Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og

cirkulationspumper.

Funktionsafprøvning eller nødvendigt doku‐

mentation for ventilationsanlæg i henhold til

bygningsreglementet.

(2.2, stk. 1, nr. 6) F.eks. tegninger som plan,

snit, facade osv.

10) Funktionsafprøvning eller nødvendigt doku‐

mentation af varme- og køleanlæg i henhold

til bygningsreglementet.

11) Data på vedvarende energi.

(2.2, stk. 1, nr. 11) Dvs. energidata såsom sol‐

celler, solvarmeanlæg, varmepumper osv.

12) Honorar for opgaven.

13) Bilag til aftalen f.eks. bygningstegninger.

14) Eventuelle ændringer i forhold til forudsæt‐

ninger ved ansøgning om byggetilladelse

skal være indeholdt i filen.

15) Ved krav om registrering af belysning, skal

der leveres data samt funktionsafprøvning i

henhold til bygningsreglementet på belysnin‐

gen.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 2. Energikonsulenten skal bede om en opda‐

teret xml-fil, hvis xml-filen ikke er opdateret, er

fejlbehæftet eller af anden grund ikke overholder

kravene til energirammeberegninger ifølge SBi-

anvisning 213.

Stk. 3. Hvis nødvendigt materiale ikke kan rekvi‐

reres, skal energikonsulenten konkludere, at byg‐

ningen ikke lever op til energikravene, der ligger

til grund for byggetilladelsen.

2.3 Energimærkningens indhold

Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyopførte

bygninger, skal indeholde følgende elementer:

Bygningens energimærke.

En vurdering af, om bygningsreglementets

krav til dimensionerende transmissionstab er

overholdt.

En vurdering af, om kravene til mindste var‐

meisolering (herunder e-ref. for vinduer) af

bygningsdele samt effektivitet m.v. af var‐

mefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg

m.v. er opfyldt.

En beskrivelse af eventuelle afvigelser mel‐

lem bygningen og byggetilladelsen.

Energikonsulentens konklusion.

(2.2, stk. 2) Opdateringer der alene vedrører

tekstændringer eller andre ”ikke-beregnings‐

mæssige” ændringer, kan ikke kræves opdate‐

ret.

2.3.1 Bygningens energimærke

Stk. 1. Bygningens energimærke udtrykker byg‐

ningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at

indplacere bygningen på en energimærkeskala.

Ved beregning af det samlede energibehov til

brug for indplacering af bygningen på energimær‐

keskalaen, skal energiforbruget af de enkelte ener‐

giformer ganges med en energifaktor, som frem‐

går af bygningsreglementet. Det sker automatisk i

programmerne til indberetning af energimærker.

(2.3.1, stk. 1)

•

A2020 svarer til en bygning, der opføres

som bygningsreglementets lavenergiklas‐

se.

•

A2015 svarer til en bygning, der er opført

efter bygningsreglement 2015 eller opfø‐

res efter bygningsreglement 2018.

Indplacering på skalaen fremkommer ved en

beregning af bygningens behov for energitil‐

førsel udefra per kvadratmeter opvarmet are‐

al (energirammen). Det fremgår af mærk‐

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

ningsskalaen, hvorledes en bygning indplace‐

res afhængig af energibehovet per m

Beregning af energibehovet sker ved brug af

indberetningsprogrammer, der benytter den

seneste udgave af beregningskernen for det

gældende bygningsregelment (SBi’s program

til beregning af energiramme). Et eventuelt

tillæg indgår i energirammen i henhold til

bygningsreglementet. Retningslinjerne for be‐

regning af energibehovet fremgår i øvrigt af

SBi-anvisning 213, hvortil der henvises for

yderligere oplysninger.

Stk. 2. Beregningen af energibehovet skal ske ved

brug af beregningskernen for det i byggetilladel‐

sen gældende bygningsreglement.

(2.3.1, stk. 2) Kravene til energirammen frem‐

går af det i byggetilladelsen gældende byg‐

ningsreglementet. Hvis byggetilladelsen f.eks.

er udstedt i henhold til BR18, skal beregnin‐

gen af energibehovet ske ved brug af bereg‐

ningskernen for dette bygningsreglement.

(2.3.1, stk. 3) Hvis en bygnings energibehov

overholder kravene til A2020, men ikke over‐

holder kravene til f.eks. tæthed, dimensione‐

rende transmissionstab m.v. kan bygningen ik‐

ke opnå et A2020 energimærke.

Stk. 3. Der kan kun udarbejdes det energimærke,

som overholder alle de energimæssige krav i for‐

hold til bygningsklassen.

2.3.2 Dimensionerende transmissionstab

Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde

energikonsulentens vurdering af, om bygningen

lever op til bygningsreglements krav til det di‐

mensionerende transmissionstab.

2.3.3 Mindste varmeisolering

Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde

energikonsulentens vurdering af, om bygningen

lever op til bygningsreglements krav til mindste

varmeisolering af bygningsdele, varmefordelings‐

anlæg og fyringsanlæg.

2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen

Stk. 1. Energikonsulenten skal registrere afvigel‐

ser i forhold til kravene der ligger til grund for

(2.3.4, stk. 1) Det er ikke alle krav til installa‐

tioner som fremgår af bygningsreglementet,

(2.3.3, stk. 1) Kravene til mindstevarmeisole‐

ring fremgår af det i byggetilladelsen gælden‐

de bygningsreglement.

(2.3.2, stk. 1) Kravene til det dimensionerende

transmissionstab fremgår af det i byggetilla‐

delsen gældende bygningsreglement.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen

overholder følgende:

Den energiramme, som er givet i byggetilla‐

delsen.

Kravene til det dimensionerende transmissi‐

onstab.

Bygningsreglementets krav til energiforbrug

og installationer.

men kun dem der har indflydelse på energifor‐

bruget, som skal registreres.

2.3.5 Energikonsulentens konklusion

Stk. 1. På grundlag af en gennemgang af bygnin‐

gen konkluderer energikonsulenten, om bygnin‐

gen lever op til energikravene, der ligger til grund

for byggetilladelsen, og dette skal anføres i ener‐

gimærkningsrapporten.

Stk. 2. Det skal endvidere anføres i rapporten, om

bygningen overholder energirammen, det dimen‐

sionerende varmetab samt bygningsreglementets

krav til installationer og energiforbrug.

Stk. 3. Hvis der er udført ændringer af bygningen

i forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen,

skal dette anføres i energimærkningsrapporten.

Stk. 4. Hvis ovennævnte krav er opfyldt anføres i

energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever op

til energikravene, der ligger til grund for byggetil‐

ladelsen”.

Stk. 5. Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke

er opfyldt, får bygningen ikke tildelt et energi‐

mærke i energimærkningsrapporten. Derudover

anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen

lever ikke op til energikravene, der ligger til grund

for byggetilladelsen”.

Det anføres i energimærkningsrapporten, hvilket

eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til.

Endvidere angives en kort beskrivelse af, hvilke

forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til

(2.3.5, stk. 5) Hvis konsulenten under byg‐

ningsgennemgangen konstaterer afvigelser,

der samlet set vil indebære, at konsulenten

med stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen

ikke kan leve op til kravet i energirammen,

kan energikonsulenten vælge at afbryde ener‐

gimærkningen, selv om konsulenten ikke har

vurderet alle elementer i mærkningen.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

energikravene, der ligger til grund for byggetilla‐

delsen.

Stk. 6. Hvis energikonsulenten har afbrudt gen‐

nemgangen, fordi energikravene i byggetilladel‐

sen ikke er opfyldt, og der er sikkerhed for, at

bygningen ikke lever op til disse krav, skal energi‐

konsulenten redegøre for afvigelserne og begrun‐

de, hvorfor disse medfører, at bygningen ikke kan

leve op til kravene.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Bilag 3

Energimærkning uden bygningsgennemgang

3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang

BESTEMMELSE

3.1.1 Generelt

Stk. 1. Bygninger, der kan energimærkes uden

bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-an‐

vendelseskoderne 110 (stuehus til landbrugsejen‐

dom), 120 (fritliggende enfamilieshus) og 130,

131 og 132 (række-, kæde-, eller dobbelthus), og

bygningerne skal opfylde følgende kriterier:

Bygningen skal være opført maksimalt 25 år

før energimærkningen.

(3.1.1, stk. 1) Det forudsættes, at hele varme‐

forsyningen hidrører fra en af de nævnte var‐

meforsyninger. Der tages ikke hensyn til sup‐

plerende varmeinstallationer som f.eks. sol-

varme, brændeovn, pejse og lignende.

VEJLEDNING

(3.1.1, stk. 1, nr. 1 ) Ved energimærknings for‐

stås det tidspunkt, hvor energimærkningen

uden bygningsgennemgang indberettes, og får

en gyldighedsdato.

Krav om energimærkning af bygningen ved

nyopførelse er overholdt.

Varmeforsyningen er olie, naturgas, fjernvar‐

me, el (herunder varmepumpe) eller bio‐

brændsel med centralvarmeanlæg.

Stk. 2. Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er

indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller se‐

nere, skal bygningen energimærkes inden færdig‐

melding til kommunen. Hvis denne energimærk‐

ning ikke har fundet sted, kan bygningen ikke

energimærkes uden bygningsgennemgang.

Stk. 3. Energimærkningen omfatter:

•

En standardiseret karakteristik af en byg‐

nings energimæssige tilstand vurderet ud fra

tilsvarende bygningers energiforbrug til op‐

varmning. Heri indgår energiforbruget til op‐

varmning og varmt brugsvand.

En oversigt over forslag til energibesparende

foranstaltninger ved renovering og ombyg‐

ning.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 4. Energimærkningsrapporten for nyere byg‐

ninger, der energimærkes uden bygningsgennem‐

gang, indeholder kun følgende elementer:

•

Bygningens energimærke

Bygningens grunddata

En beskrivelse af energibesparelser, der kan

overvejes ved renoveringer eller udskiftning

af bygningsdele.

Stk. 5 Bygningsenergimærke: Indplacering på

skalaen afhænger af bygningens opførelsesår og

varmeforsyning.

Stk. 6. Energibesparelsesforslag i energimærkning

uden bygningsgennemgang omfatter:

Energibesparelser ved renovering eller reparation

afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsy‐

ning og muligheder for konvertering.

Teksten til energibesparelserne er standardtekster.

Teksterne vælges automatisk af indberetningspro‐

grammet ud fra:

•

Bygningens opførelsesår.

Bygningens varmeforsyning.

Mulighederne for tilslutning til fjernvarme

eller naturgas.

3.1.2 Bygningens energimærke

Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyere byg‐

ninger, der energimærkes uden bygningsgennem‐

gang, indeholder følgende elementer:

Bygningens energimærke.

Bygningens grunddata.

(3.1.2, stk. 1) Bygningens energimærke ud‐

trykker bygningens energieffektivitet. Dette

beskrives ved at indplacere bygningen på en

skala bestående af skalatrinene A2020,

A2015, A2010, B, osv. til G.

Grunddata omfatter:

•

Bygningens anvendelse.

Opførelsesår.

Bygningens størrelse.

Varmeinstallation og brændsel/forsyning.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

En beskrivelse af energibesparelser, der kan

overvejes ved renoveringer eller udskiftning

af bygningsdele.

Energibesparelser ved renovering eller repa‐

ration afhænger af bygningens opførelsesår,

varmeforsyning og muligheder for konverte‐

ring.

3.1.3 Skema og erklæring

Stk. 1. Der sendes et skema om bygningsoplysnin‐

ger vedlagt en vejledning og erklæring til ejeren.

(3.1.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og un‐

derskriver erklæringen og sender dette til kon‐

sulenten. Energistyrelsens standardaftalefor‐

mular, som kan anvendes findes på: www.hbe‐

mo.dk

Stk. 2. Ejeren skal udfylde og underskrive erklæ‐

ring ved energimærkning uden bygningsgennem‐

gang.

Stk. 3. Energikonsulenten skal sikre, at data, som

afleveres af ejeren, stemmer overens med ejen‐

dommens oplysninger i BBR.

Disse data omfatter:

•

Nøjagtig adresse.

Bygningens BBR anvendelseskode.

Bygningens opførelsesår.

Bygningens størrelse (m² bolig- og erhvervs‐

areal).

Varmeinstallation og brændsel/varmeforsy‐

ning. Ved elvarme, om der er varmepumpe

til opvarmning og varmt vand.

Erklæring om, at bygningen ikke har været

underkastet omfattende ombygninger, der

påvirker den energimæssige ydeevne, og at

eventuelle krav om energimærkning inden

færdigmeldingen af bygningen er overholdt.

Ejers navn.

(3.1.3, stk. 4) Energikonsulentens vurdering

omfatter følgende forhold:

•

Bygningens data.

•

Stk. 4. Hvis det viser sig, at der er uoverensstem‐

melser mellem ejerens oplysninger og oplysnin‐

gerne i BBR for så vidt angår bygningens anven‐

delse, opførelsesår samt varmeinstallation og

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

brændsel/forsyning, kan der ikke udarbejdes en

energimærkning uden bygningsgennemgang.

•

Erklæring.

Disse oplysninger kan hentes fra OIS. Konsu‐

lenten kan lave opslag i OIS via de indberet‐

ningsprogrammer, der benyttes til energi‐

mærkningen.

Stk. 5. For så vidt angår bygningens størrelse, må

der maksimalt være en uoverensstemmelse på 10

% mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i

BBR.

Energikonsulenten skal kontrollere, at erklæringen

er underskrevet uden forbehold.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Bilag 4

Energimærkning af eksisterende bygninger

4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger

Formålet med energimærkning af eksisterende bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks

bygningsmasse. En energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige

tilstand og dens besparelsespotentiale:

1. En del hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.

2. En del som indeholder forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.

Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et sam‐

menligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne.

4.2 Indgåelse af aftale

BESTEMMELSE

Stk. 1. Inden udarbejdelse af en energimærkning

påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale

mellem det certificerede energimærkningsfirma og

bygningsejer.

Aftalen bør klarlægge følgende punkter:

•

At aftalen omfatter energimærkning i henhold

til gældende regler i Håndbog for Energikon‐

sulenter.

Bygningens adresse, BBR-nummer og opfø‐

relsesår.

Om der kan foretages destruktive undersøgel‐

ser af de enkelte bygningsdele.

Honorar for opgaven.

Præcisering af hvilke bilag, der er vedlagt af‐

talen.

I hvilket omfang, der kan foretages destrukti‐

ve undersøgelser af de enkelte bygningsdele.

Evt. udlevering af driftsjournal, der opfylder

kravene til flerfamiliehuse/erhverv.

VEJLEDNING

(4.2, stk. 1) Energistyrelsens standardaftalefor‐

mular, som kan anvendes findes på: www.hbe‐

mo.dk. Firmaet kan også udarbejde sin egen afta‐

leformular. Hvis firmaet vælger at udarbejde sin

egen formular, bør denne mindst indeholde de

oplysninger, som fremgår af stk. 1.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.3 Indhentning af data

Stk. 1. For at udarbejde en retvisende energimærk‐

ning skal energikonsulenten aktivt søge at indhen‐

te følgende oplysninger fra bygningsejeren eller

administrator for ejendommen:

Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om

der er givet tilladelse til destruktiv undersø‐

gelse.

Kopi af årsopgørelse for det seneste års ener‐

gi- og vandforbrug og de samlede omkostnin‐

ger.

Kopi af hulmursattest og bygningstegninger,

hvis det findes.

Eventuel dokumentation for tekniske anlæg.

F.eks. kedel, ventilationsanlæg m.m.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udleve‐

re disse oplysninger, skal det fremgå af kommen‐

tarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis der er

tale om et dødsbo, skal oplysningerne indhentes

hos boet.

Stk. 3. Hvis ejer giver oplysning om isolerings- el‐

ler efterisoleringstilstand af konstruktioner, skal

energikonsulenten ved sin gennemgang af bygnin‐

gen kontrollere sandsynligheden for, at det oplyste

er korrekt, eventuelt ved at foretage målinger.

Hvis oplysningerne ikke umiddelbart forekommer

sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af energi‐

mærkningsrapporten med en begrundelse.

Stk. 4. Energikonsulenten skal aktivt finde byg‐

ningstegninger via weblageret/filarkiv eller via di‐

gitalt arkiv hos den respektive kommune.

(4.3, stk. 4) Der er tale om at indhente bygnings‐

tegninger digitalt og ikke ved rekvirering fra de

enkelte kommuner. Det kunne f.eks. være på en af

følgende metoder:

•

www.weblager.dk/

www.filarkiv.dk/

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

eller den respektive kommunes offentlig til‐

gængelig arkiv.

4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger

4.4.1 Generelt

Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede enfa‐

miliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller

dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som

var det én bygning.

Stk. 2. Bygninger skal energimærkes efter anven‐

delseskoden anført i BBR.

For bygninger, hvor energimæssige forhold er re‐

gistreret forkert i BBR, kan energikonsulenten af‐

bryde energimærkningen og bede ejer om at opda‐

tere BBR, for efterfølgende at energimærke kor‐

rekt.

Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er

muligt, energimærke som anført i BBR og skrive

en bemærkning i energimærkningsrapporten om,

at der er fejl i BBR.

Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse energi‐

mærkes som én bygning med ét energimærke, men

skal i energimærkningsrapporten opdeles i to zo‐

ner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.

4.4.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport

Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde

flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne

har samme BBR anvendelseskode, opvarmnings‐

form, ejer og ejendoms- og kommunenummer.

4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering

Stk. 1. Bygningsregistreringen skal afspejle byg‐

ningens fysiske karakteristika og de faktiske for‐

hold på besigtigelsestidspunktet. Det betyder

blandt andet, at nedennævnte parametre skal svare

til den fysiske bygning på besigtigelsestidspunktet:

(4.4.3, stk. 1) Det er således f.eks. det varmean‐

læg, der står i bygningen på besigtigelsestids‐

punktet, som registreres og ikke det varmeanlæg,

som bygningsejer har tænkt sig at installere i

bygningen.

(4.4.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil

hver bygning være beskrevet for sig og fremstå

med sit eget energimærke.

(4.4.1, stk. 1) Dette er bygninger med anvendel‐

seskode 130, 131 og 132.

(4.4.1, stk. 2) Energikonsulenten bør gøre ejer

opmærksom på vigtigheden af korrekt BBR regi‐

strering. Energikonsulenten kan f.eks. indhente

fuldmagt fra boligejer til at ændre BBR-oplysnin‐

gerne.

Problemet kan være aktuelt ved parcelhuse, som

er blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke

fremgår af BBR.

Derudover ved parcelhuse, hvor et udhus dvs. en

BBR-kode, der ikke skal energimærkes, er blevet

inddraget til bolig.

(4.4.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til

den procentvise størrelse af de to zoner. Dette er

nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 4.4.7 ”Byg‐

ninger med blandet anvendelse”.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Den geografiske orientering af bygningen.

Afgrænsningen af klimaskærmen.

Den overordnede beskrivelse af bygningsde‐

lene.

Varmeanlæggets type.

Installationer.

Brændsel/energiform.

Stk. 2. Bygningen skal beskrives, således at byg‐

ningsejeren og andre brugere af energimærkningen

kan genkende bygningsdelene og installationerne

samt forstå energibesparelsesforslagene.

Stk. 3. Bygningsregistreringen skal gennemføres i

henhold til SBi-anvisning 213.

SBi-anvisning 213 anvendes, hvis håndbogen ikke

beskriver forholdet.

Stk. 4. Destruktive undersøgelser i forbindelse

med bygningsgennemgangen kan kun foretages,

hvis bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til

dette.

4.4.3.1 Definition af opvarmet areal

Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det op‐

varmede etageareal.

(4.4.3.1, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarme‐

de areal, der skal ligge til grund for energimærk‐

ningen.

(4.4.3.1, stk. 2) Bygninger registreret med anven‐

delseskode i BBR som garage (910) er i henhold

til § 4,nr. 4 i bekendtgørelse om energimærkning

af bygninger undtaget fra energimærkning.

(4.4.3, stk. 4) Regler om destruktive undersøgel‐

ser kan ses i kapitel 4.5.1.2.

Stk. 2. Ved det opvarmede etageareal forstås den

del af bygningens samlede areal, der kan opvar‐

mes til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum,

kældre og overdækkede rum. En bygnings opvar‐

mede etageareal beregnes ved sammenlægning af

bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, her‐

under opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarea‐

let måles til ydersiden af ydervæggene i et plan be‐

stemt af oversiden af færdigt gulv.

For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes

kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

over færdigt gulv ligger inden for planets skæring

med tagbeklædningens udvendige side.

Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun

til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trap‐

per, trapperum, installationsskakte, altangange og

elevatorskakter medregnes dog for hver etage.

Stk. 3. Energikonsulenten skal i energimærknings‐

rapporten beskrive, hvorledes det opvarmede areal

er fremkommet.

Stk. 4. Ved opmåling, skal energikonsulenten fore‐

tage en præcis og fuld opmåling af det opvarmede

areal.

(4.4.3.1, stk. 3) Kan f.eks. beskrives ved at oplyse

det registrerede m

for hver etage.

(4.4.3.1, stk. 4) Det opvarmede etageareal be‐

stemmes som beskrevet i bygningsreglementets §

256, nr. 3. For bestemmelse af det opvarmede

areal i kældre, se dog kapitel 4.4.3.3 og 4.4.3.5

nedenfor.

(4.4.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kunne for eksempel

være følgende:

•

Soveværelse.

Opholdsrum.

Kontorrum.

Køkken.

Udnyttet tagetage.

Beboelsesrum skal have en størrelse og ud‐

formning, som gør dem hensigtsmæssige i

forhold til deres brug.

Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til

beboelse.

Stk. 5. Beboelsesrum, som er uden nogen form for

varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med

andre opvarmede rum, registreres som opvarmet

med samme opvarmningsform som resten af byg‐

ningen, uanset at der ingen varmekilde er i rum‐

met.

Se dog kapitel 4.6.5 stk. 7 og 8, der fastsætter an‐

dre regler, når der er tale om ovn som opvarm‐

ningskilde, og kapitel 4.6.6 stk. 5, der fastsætter

andre regler, når der er tale om en luft-luft varme‐

pumpe som opvarmningskilde.

Energikonsulenten skal altid vurdere, om opvarm‐

ningsformen er tilstrækkelig til at kunne opvarme

beboelsesrum, som er uden nogen form for varme‐

kilde.

Hvis energikonsulen vurderer, at opvarmningsfor‐

men ikke er tilstrækkelig, registreres beboelsesrum

uden varmekilde som el-opvarmet.

Stk. 6. Beboelsesrum, som er uden nogen form for

varmekilde, skal tydeligt angives i energimærk‐

ningsrapporten, samt hvordan de forudsættes op‐

varmet.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til

mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lager‐

areal indgår derfor ikke som opvarmet areal i den

almindelige beregning.

4.4.3.2 Lager

Stk. 1. Lager betyder her andre bygninger end bo‐

liger og der i BBR er defineret som værende lager,

som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”.

(4.4.3.1, stk. 7) Se kapitel 4.4.3.2 om lager.

(4.4.3.2, stk. 1) Det er typisk bygninger uden fas‐

te arbejdspladser, herunder lagre og værksteder,

hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15

°C.

Ved konstruktion mellem opvarmet areal (20 °C)

og lager, som er vurderet til at kunne opvarmes

til 15 grader, kan man se bort fra transmissions‐

tabet gennem konstruktionen.

Stk. 2. Setpunkt for opvarmning af lager:

Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes

med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.

Stk. 3. Dimensionerende temperaturer:

For lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C anven‐

des en dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.

4.4.3.3 Kældre

Stk. 1. Hele kælderens opvarmede areal medtages

i bygningens samlede opvarmede areal.

(4.4.3.3, stk. 1) Kælderens opvarmede areal kan

både bestå af arealer, der medgår i det samlede

bolig-/erhvervsareal ifølge BBR, og arealer, der

ikke gør.

Eksempel:

•

Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal som

opfylder byggelovgivnings krav til beboel‐

sesrum i bygningsreglementet og SBi-230.

Dvs. rum som er godkendt til beboelse/

erhverv i henhold til BBR.

Rum der er godkendt til beboelse eller er‐

hvervsareal registreres i det opvarmede are‐

al, uanset om rummet er uopvarmet. Se ka‐

pitel 4.4.3.1, stk. 5

•

Stk. 2. Hvis kælderen er registreret forkert i BBR,

skal energikonsulenten i så fald skrive en bemærk‐

ning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl

i BBR.

(4.4.3.3, stk. 2) Se kapitel 4.4.1, stk. 2.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 3. En kælder og dele af en kælder betragtes

kun som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til

opvarmede rum, eller hvis der er en permanent op‐

varmningskilde jf. dog stk. 4.

(4.4.3.3, stk. 3) F.eks.:

•

Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis

kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør

eller der uden væsentlige indgreb kan ind‐

sættes en dør.

Som udgangspunkt betragtes hver enkelt

rum i kælderen som selvstændige rum.

Eksempel på registrering af kælder:

•

Hvis kælderen i eksemplet ovenfor er regi‐

streret i BBR med 63 m2 kælder, heraf 26

m2 til beboelse i kælder, skal 26 m2 af kæl‐

deren registreres som opvarmet, uanset om

der er opsat varmekilder.

I eksemplet antages det, at trapperummet og

WC’et udgør de 26 m2. Da der er åben for‐

bindelse mellem trapperummet og hobby‐

rummet, vil hobbyrummet også skulle regi‐

streres som opvarmet, såfremt der er opsat

varmekilde i trapperummet.

Hvis der derudover er opsat varmekilder i

de disponible rum, vil begge disse rum også

skulle registreres som opvarmede, selvom

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

de ikke er registreret til beboelse i BBR.

Rummene skal registreres med deres fulde

areal.

Stk. 4. Uopvarmede rum der er godkendt som be‐

boelse- eller erhvervsareal i BBR, men er uegnet

til daglig brug regnes dog ikke for opvarmet.

4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v.

Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer

regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er

en varmekilde.

(4.4.3.4, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes

ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtli‐

ge etager, herunder kældre og udnyttelige tageta‐

ger samt altanlukninger, udestuer, forbindelses‐

gange og lignende.

(4.4.3.3, stk. 4) Uegnede til daglig brug kunne

f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres

af loftshøjde eller tekniske installationer m.m.

Stk. 2. For kældre gælder stk. 1 kun i de tilfælde,

hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som

opvarmet.

4.4.3.5 Udnyttet tagetager

Stk. 1. I udnyttet tagetager til beboelse medregnes

alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over

færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med

tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles

vægge mellem rum, der skal medregnes til hver

sin etage, måles til midten af den fælles væg.

(4.4.3.5, stk.1)

4.4.3.6 Udestuer

Stk. 1. En udestue betragtes kun som opvarmet,

hvis der er en åben forbindelse til boligen, eller

udestuen har permanent opvarmningskilde og er

isoleret i en sådan grad, at udestuen kan opvarmes

til 15 °C hele året.

4.4.3.7 Uopvarmede rum

Stk. 1. Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør

(f.eks. udestuer, kældre, tagrum, m.v.), betragtes

(4.4.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben forbin‐

delse, hvis udestuen er adskilt ved f.eks. en dør,

eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes

en dør.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis op‐

varmningskilden er bygningens varmeproduceren‐

de anlæg, betragtes området også som uopvarmet.

Se dog kapitel 4.4.3.1, stk. 5 for beboelsesrum

uden varmekilde.

4.4.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal

Stk. 1. Boligarealer og erhvervsarealer opgøres ef‐

ter samme princip som beskrevet ovenfor for op‐

varmet areal.

(4.4.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer

fremgår af BBR, og kan ses via opslag på

www.boligejer.dk.

Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer iføl‐

ge BBR:

•

Andel i adgangsarealer, herunder trapper,

elevatorer m.m., i rene beboelsesbygninger

og bygninger, hvor der er fælles indgang til

bolig- og erhvervsenheder, er disse fordelt

med lige store andele på de enheder, der

har adgang hertil, uanset størrelse. For

bygninger med altangang er arealet fordelt

på alle bolig- og erhvervsenheder, dvs. også

på enheder i stueetagen.

Areal af samtlige beboelses- og erhvervs‐

rum, herunder areal af rum indenfor enhe‐

den (rum, der hænger sammen via intern

trappe) i kældre og rum, som lovligt må an‐

vendes til beboelse eller erhverv.

Køkken, baderum og wc-rum i kælderareal,

der er indrettet til beboelse og/eller erhverv.

Areal, der er indrettet til beboelse og/eller

erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens

samlede areal medregnes både det areal,

som udnyttes og det areal, der kan udnyttes

til beboelse eller erhverv. Areal, der f.eks.

på grund af blokering med spær eller for lav

loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål,

medregnes således ikke.

Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ik‐

ke kælderarealer, der anvendes til bolig/

erhverv og er beliggende adskilt fra enhe‐

den.

•

4.4.5 Vurdering af oplysninger i BBR

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere, om der er

afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen

og det registrerede areal i BBR.

(4.4.5, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarmede

areal, der skal ligge til grund for energimærknin‐

gen, jf. kapitel 4.4.3.1. Således må det registrere‐

de areal i BBR ikke ligge til grund for energi‐

mærkningen, uanset afvigelse.

(4.4.5, stk. 2) Markante og iøjefaldende afvigel‐

ser kan for eksempel være følgende:

•

En afvigelse på mere end +/-10 % mellem

det faktiske opvarmede areal i bygningen og

det registrerede areal i BBR.

Opvarmede kælderarealer, som ikke er god‐

kendte jf. BBR.

Arealer, som er opvarmede iht. kapitel

4.4.3.1, men ikke medgår i det samlede bo‐

lig-/erhvervsareal ifølge BBR.

Tilbygninger, som ikke er registrerede i

BBR.

Stk. 2. Energikonsulenten skal notere, hvis der er

tale om markante og iøjefaldende afvigelser.

Er dette tilfældet, beskriver konsulenten det i feltet

”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”.

•

4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner

Stk. 1. Ved bygningsregistreringen kan bygningen

opdeles i flere zoner.

(4.4.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov

for en underopdeling af en bygning, for eksempel

ved energimærkning af bygninger med blandet

anvendelse, eller ved zoner med forskellige tem‐

peratursæt, ventilation eller belysning.

Stk. 2. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de

enkelte zoner beskrives og markeres med et num‐

mer i energimærkningsrapporten.

Stk. 3. Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden

for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning in‐

deholder både lager og kontor, opdeles bygningen

i to zoner inden for samme skala med forskellige

setpunkter for temperatur.

(4.4.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor

og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man

udarbejder to energirammer, således at de kor‐

rekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes

stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde

energimærkeskalaen for erhverv.

(4.4.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR, at der

er tale om lager, kan bestemmelse af arealet

f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registre‐

ring på stedet.

Stk. 4. Lager medregnes, hvis dette er anført ved

anvendelseskode eller separat i BBR. Energikon‐

sulenten skal tydeligt redegøre for, hvorledes area‐

let af lageret er beregnet i energimærkningsrappor‐

ten.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 5. For en bygning med en tre-zoneopdeling,

dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opde‐

les i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både

lager og kontor/butikker deles op efter temperatur‐

sættet, og ”en zone” for boligdelen.

4.4.7 Bygninger med blandet anvendelse

Stk. 1. Bygninger energimærkes med blandet an‐

vendelse, når større bygningsafsnit har en anden

anvendelse end hovedanvendelsen for bygningen.

Ved større bygningsafsnit forstås bygningsafsnit,

som enten er på mindst 1.000 m

opvarmet etage‐

areal, eller som udgør mindst 20 % af det samle‐

de, opvarmede etageareal i bygningen.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor ho‐

vedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samle‐

de etageareal, regnes bygningens anvendelse ude‐

lukkende som hovedanvendelsen.

(4.4.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor

der i BBR for bygningen er registreret et lager.

Dette skal tydeligt fremgå af energimærknings‐

rapporten.

(4.4.7, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom

med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som

en boligejendom (bygningsreglementets § 262).

Hvis en bygning på 1000 m

for eksempel er ind‐

rettet med 790 m

bolig og 210 m

erhverv, be‐

stemmes den samlede energiramme ud fra 79 % af

energirammen for boliger plus 21 % af energiram‐

men for erhverv. Det tilsvarende gælder ved be‐

regning af energibehovet.

Hvis en bygning på 10.000 m² for eksempel er ind‐

rettet med 8500 m² bolig og 1500 m² erhverv, be‐

stemmes den samlede energiramme ud fra 85 % af

energirammen for boliger plus 15 % af energiram‐

men for erhverv, da erhvervsdelen er over 1000

m².

(4.4.7, stk. 2) Energimærkeskalaer findes på

www.hbemo.dk.

Stk. 2. I bygninger med blandet anvendelse skal

bygningsafsnit til bolig mærkes i henhold til

”energimærkeskala for boliger”, og afsnit til er‐

hverv skal mærkes i henhold til ”energimærke‐

skala for erhverv”.

Stk. 3. Ved energimærkning af bygninger med

blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt

efter hvilken anvendelse disse har.

Stk. 4. Energiforbruget for bygninger med blan‐

det anvendelse beregnes som et vægtet gennem‐

snit af bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregne‐

de energiforbrug per m

for bolig- og erhvervsdel

vægtes med de relative arealer for de to anvendel‐

ser. Energimærket for bygningen beregnes tilsva‐

rende ved at vægte skalaværdierne for bolig- og

erhvervsdelene på samme måde.

(4.4.7, stk. 3) Se kapitel 4.6 for registrering af tek‐

niske installationer, som forsyner flere bygninger

og zoner f.eks. kedler.

(4.4.7, stk. 4) Ved beregning af energibehov og

energibesparelser i indberetningsprogrammerne

tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver

zone.

4.4.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Energikonsulenten skal udarbejde kortfat‐

tede beskrivelser af energirelevante forhold om

de enkelte bygningsdele.

Stk. 2. Energikonsulenten skal beskrive relevante

forudsætninger for energimærkningen. Dette skal

blandt andet omfatte følgende:

•

Hvorledes det opvarmede areal er fremkom‐

met?

Har der været rum, der ikke har været ad‐

gang til?

Har dele af det opvarmede areal ikke været

opvarmet af nuværende ejer/bruger?

Benyttes bygningen anderledes, end det er

registreret på BBR-meddelelsen?

Passer BBR-meddelelsens oplysninger med

det energikonsulenten har registreret?

Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne

i skjulte konstruktioner, og er der benyttet

tegninger, oplysninger tilvejebragt af byg‐

ningsejer, destruktive undersøgelser m.v.?

Er der andre forhold, som kan have betyd‐

ning for energimærkningen?

•

Stk. 3. Beskrivelserne i energimærkningsrappor‐

ten skal kunne forstås og genkendes af lægmand.

4.4.9 Forslag om energibesparelser

Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere mulighe‐

den for energiforbedring i forhold til:

Alle dele af klimaskærmen.

Alle installationer som indgår i beregningen

af energiforbruget, herunder også automatik

som måtte knytte sig hertil.

Varmtvandsforbrug.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Fælles/alm. belysning (gælder ikke BBR-an‐

vendelseskoder 110, 120, 130, 131 og 132).

Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-for‐

brugende komponenter.

Konvertering til eller supplering med anden

forsyning, herunder vedvarende energi.

(4.4.9, stk. 2) Konsulenten bør ikke foreslå tætning

af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medfø‐

re for lille ventilation, med mindre der samtidig

foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ven‐

tilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på

problemstillingen i energimærkningsrapporten

Stk. 2. Energikonsulenten skal altid tage følgende

tiltag i betragtning:

Udbedring af utætheder i klimaskærmen,

hvis der er regnet med øget ventilation som

følge af utætheder i klimaskærmen.

Udskiftning af kedler ældre end 10 år.

Varmtvandsinstallation og styring.

Installation af vedvarende energikilder.

Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte tiltag ikke medta‐

ges, skal årsagen til det angives i energimærk‐

ningsrapporten.

Stk. 4. Energimærkningsrapport skal ikke inde‐

holde forslag til energi-, el- eller vandbesparelser

på andre områder end overnævnte. Forslag vedrø‐

rende hårde hvidevarer, elektronik, butiks- eller

procesudstyr skal for eksempel ikke medtages.

Stk. 5. Energikonsulenten skal desuden altid vur‐

dere, om der kan findes andre forslag, herunder

mindre vidtgående forslag, som har kortere tilba‐

gebetalingstid, kræver en mindre investering eller

som af anden grund må formodes at virke mere

motiverende.

Stk. 6. Besparelsesforslagene skal respektere be‐

grænsningerne for bevaringsværdige bygninger

og må ikke være uforenelige med bevaringsvær‐

dierne. Energikonsulenten skal beskrive hvilke

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

forslag, der ikke er medtaget af denne grund i

energimærkningsrapporten.

4.4.9.1 Kategorisering af forslag

Stk. 1. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to

kategorier:

Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel

tilbagebetalingstid, som er mindre end eller

lig med foranstaltningens levetid, når forsla‐

get gennemføres uafhængigt af andre reno‐

veringstiltag.

(4.4.9.1, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt)

defineres som investeringen (I) divideret med den

årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen

af foranstaltningen, det vil sige:

Tbt = l/Eb

Levetiden er det antal år, som den ændrede instal‐

lation eller bygningsdel må forventes at kunne fun‐

gere.

Levetider kan enten være standardværdier, som

fremgår af de vejledende tabeller i håndbogen ka‐

pitel 4.7.1.1, eller den levetid, som leverandøren af

den pågældende komponent kan garantere eller

dokumentere.

Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har

en tilbagebetalingstid, der er længere end le‐

vetiden, når de gennemføres uafhængigt af

en renovering eller reparation, hvor den

simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig

med foranstaltningens levetid, hvis forslaget

gennemføres i forbindelse med andre reno‐

veringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold.

Stk. 2. For kategori 2 forslag skal der i energi‐

mærkningsrapporten ikke angives investeringsbe‐

hov eller tilbagebetalingstid.

Stk. 3. I energimærkningsrapporten er der mulig‐

hed for at gruppere flere forslag, således at de

samlet set bliver rentable, uanset at et eller flere

elementer i gruppen isoleret set ikke er rentabelt/

rentable. Grupperingen kan kun udføres for sam‐

menhængene bygningsdele, eller hvor der ikke gi‐

ver mening at udføre ét forslag, som er afhængigt

af et andet.

(4.4.9.1, stk. 3) F.eks.:

•

Varmepumpe m. integreret varmtvandsbehol‐

der.

Varmefordelingsanlæg og terrændæk.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ik‐

ke slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel

beregning.

4.4.9.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring

Stk. 1. Alle energibesparelsesforslag skal angives

klart og entydigt, så læseren af energimærknings‐

rapporten umiddelbart kan finde det relevante

sted/ den relevante installation i bygningen. Det

skal oplyses, både hvad forslagene indebærer, og

hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved be‐

regning af energibesparelse og evt. tilbagebeta‐

lingstid.

Stk. 2. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivel‐

sen:

•

En overskrift, som præcist beskriver, hvad

forslaget går ud på.

En uddybende beskrivelse, som skrives ind i

rapporten under rubrikken ”Energikonsulen‐

tens bygningsgennemgang”. Hvis tilbagebe‐

talingstiden er længere end 10 år, skal ener‐

gikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre

forhold, som gør forslaget attraktivt.

(4.4.9.2, stk. 2) Det kan for eksempel være kom-

fortforbedring og/eller interesse fra fremtidige kø‐

bere og/eller forventning om stigende energipriser.

•

Stk. 3. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivel‐

sen:

•

En overskrift, som præcist beskriver, hvornår

forslaget vil være relevant, og hvad forslaget

går ud på. Overskriften skrives ind i rappor‐

ten under rubrikken ”Energiforbedring ved

ombygning og renovering”.

(4.4.9.2, stk. 4) For eksempel vil det som regel

kræve konkrete tilbud for at få sikkerhed for, hvad

tiltagene koster.

Stk. 4. For begge typer forslag skal der gøres op‐

mærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre

forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er

behov for yderligere analyse, inden forslagene

gennemføres.

Stk. 5. Alle energibesparelsesforslag skal tilpas‐

ses bygningen.

4.4.9.3 Energipriser

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Til brug for beregning af besparelsen i ud‐

giften til energi og til opgørelse af de årlige ener‐

giudgifter skal konsulenten angive den aktuelle

energipris inklusiv afgifter og moms for de for‐

skellige energiformer, der anvendes i bygningen.

Baggrunden for de anvendte priser skal fremgå af

energimærkningsrapporten.

(4.4.9.3, stk. 1) Energipriserne bruges til at bereg‐

ne bygningens energiøkonomi samt besparelses‐

forslagenes rentabilitet. Den aktuelle pris kan

f.eks. indhentes på:

•

www.elpris.dk

www.gasprisguiden.dk

www.drivkraftdanmark.dk/priser/fyringsolie-

sommer/

Det kan ikke forudsættes at kommende ejere an‐

vender samme leverandør, og dermed opnår

samme energipris, som bygningsejeren der rekvi‐

rerede energimærket.

Den aktuelle energipris, kan for bygninger, som

har el som primær forsyning, og hvor dette frem‐

går af BBR-meddelelsen, være den reducerede el‐

pris.

Stk. 2. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der an‐

gives en eventuel fast og variabel tarif samt even‐

tuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift og

lignende.

4.4.9.4 Oplyst varmeforbrug

Stk. 1. Energikonsulenten skal anføre bygnings‐

ejers oplyste udgifter til varme inkl. moms og af‐

gifter, varmeforbruget (f.eks. liter olie/år), samt

den periode (normalt 1 år), hvori udgifterne er op‐

gjort. Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan op‐

lyse varmeforbruget eller omkostningerne hertil,

anføres ”ej oplyst af ejeren” i energimærknings‐

rapporten.

Stk. 2. Konsulenten skal i kommentarfeltet anføre

sine kommentarer til det oplyste forbrug og even‐

tuelle forskelle til det beregnede og det oplyste

forbrug.

Stk. 3. Hvis en af oplysninger jf. stk. 1 mangler

skal dette beskrives i energimærkningsrapporten.

4.5 Klimaskærm

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.5.1 Metode til energimærkning

4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)

Stk. 1. Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt

forsvarligt forenkle registreringen af bygningen,

f.eks. ved at sammenlægge bygningsdele og ved

anlæggelse af en gennemsnitsvurdering for byg‐

ningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv,

hvor der er mindre forskelle i opbygning og isole‐

ring. Hvis energikonsulenten har foretaget faglige

vurderinger og forenklinger, skal det fremgå af

energimærkningsrapporten, hvad de er baseret på.

Stk. 2. Faglige vurderinger og forenklinger må

samlet set ikke medføre, at det beregnede energi‐

behov for bygningen afviger mere end +/-10 %

fra det resultat, som nås ved at følge anvisninger‐

ne i dette bilag.

Stk. 3. Der skal som udgangspunkt foreligge et

entydigt grundlag for fastlæggelsen af varme‐

transmissionskoefficienter af bygningsdele og in‐

stallationer, hvor der ikke kan foretages en visuel

inspektion.

Dette grundlag kan foreligge i form af bygnings‐

tegninger, beskrivelser eller anden dokumenta‐

tion, som bygningsejeren tilvejebringer. Hvis det‐

te ikke foreligger, skal der som udgangspunkt

gennemføres destruktive undersøgelser efter ret‐

ningslinjerne i kapitel 4.5.1.2 om ”Bestemmelse

af varmetransmissionskoefficienter i skjulte kon‐

struktioner”.

Stk. 4. Hvis der ikke foreligger tegninger eller

lignende, og der ikke kan foretages destruktive

undersøgelser, skal energikonsulenten foretage en

faglig vurdering. Den faglige vurdering kan ek‐

sempelvis foretages ud fra gældende byggeskik

på opførelsestidspunktet. Der kan her benyttes

opslag i de tidligere bygningsreglementer, eller

der kan beregnes i henhold til DS 418 kombineret

med visuel undersøgelse og opmåling af kon‐

struktionstykkelse.

(4.5.1.1, stk. 4) Se eventuelt relevante uddrag

fra tidligere bygningsreglementer i den digi‐

tale håndbog, under vejledning: www.hbe‐

mo.dk.

4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Ved bestemmelse af varmetransmissions-

koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bru‐

ges en visuel undersøgelsesmetode, med mindre

der er givet tilladelse til at foretage destruktive

undersøgelser.

Stk. 2. Hvis der er givet tilladelse til destruktive

undersøgelser, skal der som udgangspunkt foreta‐

ges boreprøver.

Stk. 3. Energikonsulenten skal kunne dokumente‐

re, hvor boreprøverne er foretaget.

Stk. 4. For bygninger opført før 1980, skal der fo‐

religge et klart og entydigt grundlag for bestem‐

melse af varmetransmissionskoefficienter.

Dette kan være i form af bygningstegninger, hul‐

mursattester eller lignende materiale. Det skal

kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes. Ek‐

sempelvis med udgangspunkt i måltagning, byg‐

geskik i forhold til opførelses- eller renoverings‐

tidspunkt og det på dette tidspunkt gældende byg‐

ningsreglement samt bygningens isoleringsni‐

veau.

Stk. 5. Hvis der ikke foreligger et klart og enty‐

digt grundlag som beskrevet ovenfor, skal der,

hvis der er givet tilladelse til det, foretages en de‐

struktiv undersøgelse.

Stk. 6. Den destruktive undersøgelse skal afdæk‐

ke type og tykkelse af isolering i konstruktioner‐

ne.

Stk. 7. Destruktive undersøgelser skal gennemfø‐

res således, at skaden fra den destruktive undersø‐

gelse kan udbedres på enkel måde.

(4.5.1.2, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås

hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket skunk

m.v.

(4.5.1.2 stk. 7) Dette kan f.eks. ske ved at bore hul

i en fuge eller i en pudset overflade, som kan luk‐

kes med mørtel eller ved at bore hul i en gipspla‐

de, som kan lukkes med spartelmasse. Alternativt

kan der bores på et sted, hvor det ikke har praktisk

eller visuel betydning, at der efterlades et borehul

(f.eks. i skunkrum eller ubenyttet loftsrum).

Stk. 8. Hvis der ikke foreligger et entydigt materi‐

ale om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren

ikke har givet sin tilladelse til, at der kan gennem‐

føres destruktive undersøgelser, skal der gennem‐

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

føres en opmåling og visuel inspektion. Det skal

bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågælden‐

de bygningsdel, hvad der er vurderet, hvorledes

dette er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed

om værdien.

På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en

vurdering af transmissionskoefficienter ud fra

bygningens konstruktion, byggeskik på opførel‐

sestidspunktet eller tilsvarende.

Stk. 9. For bygninger opført efter 1980 skal der

ved skjulte konstruktioner, hvor der ikke er givet

tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser

tages udgangspunkt i bygningsreglementets mini‐

mumskrav for bygningsdelenes U-værdi.

4.5.2 Bygningens orientering

Stk. 1. Bygningsorientering (rotation) foretages

ved at finjustere orienteringen. Rotationen kan

bruges til at indplacere bygningen i forhold til

den orientering, der i øvrigt er angivet for vind‐

uerne samt for eventuelle solvarme- eller solcelle‐

paneler.

(4.5.2, stk. 1) Eksempel på finjustering

Er bygningen placeret som på tegningen, kan det

være en fordel at indtaste bygningens rotation som

+8 grader, idet man så på vinduet/solfangeren/

solcellerne kan indtaste 0 (eller Nord) for den

markerede nordfacade på tegningen.

4.5.3 Vægge, gulve og lofter

4.5.3.1 Varmetab

Stk. 1. Alle flader med varmetab i bygningens

konstruktioner skal identificeres og beskrives.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Fladerne inddeles i følgende dele: Vægge, gulve

og lofter. Der kan være flere typer inden for hver

kategori.

Stk. 2. Fladernes opbygning skal beskrives, her‐

under om de varierer i opbygning, såvel inden for

samme etageplan som mellem forskellige etage‐

planer.

Stk. 3. Energikonsulenten skal angive i energi‐

mærkningsrapporten på hvilket grundlag, oplys‐

ningerne er indhentet, herunder om der er foreta‐

get destruktive undersøgelser af lukkede byg‐

ningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er baseret

på forelagt tegningsmateriale, opmåling, visuel

inspektion eller vurdering ud fra gældende byg‐

ningsskik på opførelsestidspunktet.

Stk. 4. Bygningsdele mod uopvarmede arealer

skal registreres og beskrives.

Stk. 5. Konstruktionsdele med indlagt varme skal

registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt

varme enten udgør over 10 % af det samlede kon‐

struktionsareal eller er større end 10 m². Uanset

arealet af konstruktionen med varme skal det an‐

gives med en bemærkning, f.eks. at der er gulv‐

varme i bad, omklædning, atrier m.v.

4.5.3.2 Transmissionsareal

Stk. 1. Transmissionsarealerne for alle de be-

skrevne overflader skal opmåles og registreres.

Opmålingen skal ske efter reglerne i DS 418 ”Be‐

regning af bygningers varmetab”.

4.5.3.3 Transmissionskoefficient, U-værdi

Stk. 1. Transmissionskoefficienter (U-værdi) for

alle de beskrevne overflader skal angives på bag‐

grund af konstruktionsopbygningen.

(4.5.3.3, stk. 1) For bestemmelse af varmetrans‐

missionskoefficienter i skjulte konstruktioner se

kapitel 4.5.1.2.

Eksempelvis kan tegningsmateriale eller en visuel

inspektion af konstruktionen bruges.

Stk. 2. U-værdier for bygningsdele beregnes ud

fra DS 418.

(4.5.3.3, stk. 2) U-værdier for typiske bygningsdele

fremgår af den digitale håndbog, under vejled‐

(4.5.3.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod uopvarme‐

de, delvist opvarmede rum eller mod det fri.

(4.5.3.1, stk. 5) Det er f.eks. gulvvarme og termo‐

aktive konstruktioner.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

ning, som findes på: www.hbemo.dk og kan anven‐

des ved energimærkning.

4.5.3.4 Linjetab

Stk. 1. Linjetab og tillæg til U-værdier medtages

og bestemmes i henhold til DS 418.

Stk. 2. Linjetabet for samlingen mellem vindue/

yderdør og ydervæg kan bestemmes ved brug af

værdierne for

jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.5 og

opmåling af murhullets tilhørende perimeter,

Kendes den præcise kuldebroisoleringstykkelse

(20, 30, 40, 50 mm), eller hvis karmen er placeret

forskudt for kuldebrosisoleringen kan

bestem‐

mes ved opslag i DS 418.

Stk. 3. Tillæg til ydervæggens U-værdi for udmu‐

ring/falselementer omkring vinduer og yderdøre

kan bestemmes ved brug af værdierne for

∆U

tillæg

jf. tabel 2 i kapitel 4.7.3.5, som funktion af for‐

holdet mellem murhuls-perimeter og ydervægsa‐

realet (ekskl. areal af vinduer og yderdøre).

For andre konstruktionstyper, end hvad der frem‐

går af tabel 2, bestemmes tillægget til ydervæg‐

gens U-værdi efter DS 418.

Stk. 4. For at kunne beregne linjetab ved funda‐

ment, skal nedenstående forhold registreres:

Konstruktion mellem fundament, nederste

del af ydervæg og gulvkonstruktionen.

Længde af kuldebroer.

B-faktor.

(4.5.3.4, stk. 2) I byggeri opført efter 1985 kan det

normalt antages, at der er udført kuldebroisole‐

ring i udmuringen mellem for- og bagmur.

Der kan ses bort fra samlingslinjetabet i lette

ydervægskonstruktioner (træskelet).

(4.5.3.4, stk. 3) I byggeri opført efter 1985 kan det

normalt antages, at der er udført kuldebroisole‐

ring i udmuringen mellem for- og bagmur.

Hvis ydervæggen ikke indeholder vinduer eller

yderdøre udelades tillægget.

For vinduespartier og yderdøre der har bundkarm

direkte på fundament, skal bundkarmens længde

ikke medregnes i den samlede murhuls-perimeter.

(4.5.3.4, stk. 4) Kuldebroslængden, m, er længden

af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfun‐

damenter i meter.

For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kæl‐

dergulve bestemmes kuldebroens længde af funda‐

mentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme

som bygningens ydre omkreds.

For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og

temperaturfaktor varierer, foretages der en under‐

opdeling af kuldebroens længde.

Se i øvrigt kapitel 4.7.3.

Stk. 5. Linjetab for skillevægsfundamenter med‐

tages som tillæg til terrændækkets U-værdi. For

typiske enfamiliehuse, kan tillæg til terrændæk‐

kets U-værdi ved antagelse af skillevægsfunda‐

(4.5.3.4, stk. 5) Der findes normalt skillevægsfun‐

damenter under bærende indervægge samt under

husets stabiliserende vægge.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

menter, bestemmes ved brug af værdierne for

∆U

tillæg

jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.4.

For andre bygninger medtages tillægget efter DS

418.

Stk. 6. For linjetab ved sammenbygningsdetaljer,

som ofte findes i ældre byggeri, fremgår:

•

Skillevægsfundament mellem uopvarmet

kælder og krybekælder jf. tabel 2 i kapitel

4.7.3.4.

Samlingen mellem terrændæk i nyere tilbyg‐

ning og kælderydervæg/krybekældervæg i

oprindelig bygning jf. tabel 3 i kapitel

4.7.3.4.

Skillevægsfundament mellem opvarmet kæl‐

der og krybekælder registreres ikke.

Øvrige linjetab registreres efter DS 418.

Hvis terrændækket er uisoleret, eller isoleringen

er placeret over betondækket, kan der ses bort fra

linjetabet ved skillevægsfundamenter.

(4.5.3.4, stk. 6) Se sammenbygningsdetaljer i kapi‐

tel 4.7.3.4.

•

4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre

Stk. 1. Til brug for beregningen af varmetab og

forslag til besparelser skal vinduer og yderdøre

opmåles og registreres.

Stk. 2. Følgende oplysninger registreres for vin-

duer og døre:

Vindues- og dørareal i overensstemmelse

med retningslinjerne i DS 418.

Elementtype, størrelse og solvarmetransmit‐

tans for vinduet/glaspartiet/døren.

Orientering og hældning.

Solafskærmning, Fc. Ved automatisk solaf‐

skærmning bestemmes solafskærmnings-

faktoren ”Fc” ved tabelopslag jf. kapitel

4.7.4.1. Manuelt styret solafskærmning kan

indregnes med halv effekt. For almindelige,

indvendige, manuelt styrede gardiner og lig‐

nende kan der angives en resulterende solaf‐

(4.5.4, stk. 2) Solvarmetransmittans, ”g” og

”gw”:

Solvarmetransmittans angiver, hvor stor en del af

solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ru‐

der har forskellig solvarmetransmittans, afhængig

af antal lag og rudens belægning.

I vinduestabellerne i kapitel 4.7.4. vises solvarme‐

transmittansen som "g". Solvarmetransmittans er

forskellige for forskellige rudetyper. Andre værdi‐

er end tabellerne kan anvendes for nye vinduer, se

www.energivinduer.dk.

"Gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g- vær‐

di x glasandel Ff). ”Gw” findes ikke i indberet‐

ningsprogrammet.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

skærmningsfaktor på 0,8. I tilfælde uden so‐

lafskærmning sættes ”Fc” til 1,0

Glasandel, Ff.

Hvis afskærmningsfaktoren fx er 0,4, skal den der‐

for ved manuelt styret solafskærmning angives

som (1,0 + 0,4) / 2 = 0,7. I boliger kan det eventu‐

elt antages, at solafskærmningen ikke aktiveres om

vinteren i opvarmningssæsonen, når der er op‐

varmningsbehov i bygningen. Angiv dette ved at

sætte et minus foran solafskærmningsfaktoren.

Glasandel, ”Ff”: Glasandelen beregnes som for‐

holdet imellem rudeareal og murhulareal.

I energimærkning kan tabellernes glasandel ”Ff”

anvendes uanset vinduernes størrelse.

4.5.4.1 Orientering

Stk. 1. Vinduernes orientering i forhold til ver‐

denshjørnerne skal registreres.

Orienteringen kan enten angives som:

•

Kompasorienteringer: nord (N), syd (S), øst

(Ø), vest (V) og mellemorienteringer

NØ, SØ, SV og NV, eller som

•

Gradorientering, hvor nord er 0°, øst er 90°,

syd er 180° og vest er 270°.

Ved anvendelse af gradorienteringen kan vil‐

kårlige mellemorienteringer angives.

4.5.4.2 Hældning

Stk. 1. Vinduernes hældning i forhold til vandret

skal registreres. Hældningen angives som et grad‐

tal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35

grader).

4.5.4.3 Måltagning

Stk. 1. Areal for vinduer og yderdøre skal registre‐

res ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale.

4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi

(4.5.4.2, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen

90 grader, og et vandret vindue har hældningen 0

grader.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Transmissionskoefficienten for de registre‐

rede vinduer og yderdøre bestemmes ud fra tabel‐

lerne i kapitel 4.7.4.2 eller dokumentation fra pro‐

ducenten. Linjetab fra kuldebroer i vindueskon-

struktionen indregnes i den samlede U-værdi for

vinduet.

(4.5.4.4, stk. 1) U-værdierne i tabellerne i kapitel

4.7.4.2 kan anvendes for alle vinduerne uanset

størrelsen. Det bemærkes, at U-værdier i tabeller‐

ne i kapitel 4.7.4. inkluderer typiske linjetab i de

angivne vindueskonstruktioner, som eksempelvis

sprosser. U-værdierne inkluderer dog ikke linjeta‐

bet i samlingerne mellem vinduer og ydervægge.

Dette linjetab medtages og bestemmes som be‐

skrevet i kapitel 4.5.3.4.

De første energivinduer blev introduceret på det

danske vinduesmarked i midten af 1980’erne, men

først fra midten 1990’erne blev det mere alminde‐

ligt at anvende vinduer med første generation af

energiruder. Fra ca. 2006 blev den ældre tradi‐

tionelle termorude udfaset endeligt på det danske

vinduesmarked.

4.5.4.5 Registrering af skygger

Stk. 1. Til brug for beregningen skal der registre‐

res følgende skyggeforhold:

Horisont.

Udhæng.

Venstreskygge.

Højreskygge.

Vindueshul.

(4.5.4.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres

normalt samlet pr. facade. Skyggepåvirkningerne

vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboe‐

jendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i for‐

hold til skov og blivende større beplantning.

Se SBi-anvisning 213 for nærmere beskrivelse af,

hvorledes skyggeforholdende registreres.

Stk. 2. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller

andre skyggegivende faconer, der rager mere end

100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse

særskilt.

Stk. 3. Sideskygger fra fremspring under 100 cm

medregnes ikke.

Stk. 4. For bygninger med anvendelseskode 110,

120 130, 131 og 132 kan der anvendes et stan‐

dard-skyggeforhold svarende til:

Horisont 20°

Udhæng 20°

Venstre 20°

Højre 20°

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Vindueshul 10°

Standard-forhold for alle vinduer og døre kan an‐

vendes, men energikonsulenten vurderer selv, om

registrering af det præcise skyggeforhold er nød‐

vendigt.

Stk. 5. For etageboligbyggeri og andre bygninger

anvendes de gældende regler til registrering af de

faktiske skyggeforhold.

4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold

Stk. 1. Enkeltstående træer i villahaver og lignen‐

de skal ikke registreres til brug for beregningen af

skyggeforholdet.

Stk. 2. For vinkelformede bygninger, hvor vind‐

uerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjør‐

net, kan skyggeforholdene registreres samlet pr.

facade ud fra skyggeforholdene for facadens mid‐

te.

Stk. 3. For ikke plane facader med fremspring

større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med

forskellig orientering i samme facade, foretages

der separat registrering af skyggeforholdene for

vinduer med afvigende orientering i forhold til fa‐

cadens hovedretning.

4.5.4.6 Beskrivelse

Stk. 1. Vinduer beskrives med element og glasty‐

pe, for eksempel om det er et dannebrogsvindue

med forsatsramme samt antal glas og glastype, for

eksempel om det er en 2-lags energirude.

(4.5.4.6, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og glas‐

partier har til formål at gøre bygningsejer i stand

til, at genkende bygningens vinduer samt at iden‐

tificere de glasarealer, der er besparelsesforslag

til.

Stk. 2. Ved besparelsesforslag til vinduer og

yderdøre skal disse individuelt beskrives i energi‐

mærkningsrapporten med angivelse af placering

og antal, så det følger retningslinjen i kapitel

4.4.9.2, stk. 1, således at bygningsejeren kan gen‐

kende vinduerne.

4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod

uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Temperaturfaktoren (b-faktor) tager hensyn

til to forhold:

•

At der på den udvendige side af en bygnings‐

del kan være en anden temperatur end ude‐

lufttemperaturen.

At der på den indvendige side kan være en

anden temperatur end rumtemperatur.

(4.5.5, stk. 2) Dele af klimaskærmen, som ikke

vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod

jord), har mindre varmetab end de arealer, som

vender mod det fri. Dele, som vender mod et uop‐

varmet rum med solindfald (for eksempel en ude‐

stue), kan desuden få et varmetilskud herfra.

For uopvarmede rum med tekniske installationer,

vil b-faktoren for den del af klimaskærmen, der

vender mod det opvarmede rum, være den samme

som b-faktoren for den tekniske installation.

Stk. 3. Temperaturfaktoren 1,0 skal anvendes for

de bygningsdele, der vender mod det fri.

(4.5.5, stk. 3) Standardværdier for temperaturfak‐

toren ”b” for klimaskærmen kan ses i kapitel

4.7.5.

•

Stk. 2. Temperaturfaktoren, ”b” benyttes for at

korrigere varmetabet.

Stk. 4. Temperaturfaktoren 0,7 skal anvendes for:

•

Terrændæk uden gulvvarme.

Kældergulve uden gulvvarme.

Kælderydervægge i mere end 2 meters dybde.

Kælderydervægge inde under bygninger.

Kælderydervægsfundamenter i mere end 2

meters dybde, forudsat at der ikke er gulvvar‐

me i rummene.

Kælderydervægsfundamenter inde under byg‐

ninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i

rummene.

(4.5.5, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan foreta‐

ges i indberetningsprogrammerne under skemaet

uopvarmede rum.

•

Stk. 5. Temperaturfaktoren b kan udregnes for

kældre, der indeholder varmeproducerende og var‐

mefordelende anlæg, eller man kan anvende tabel‐

værdierne i kapitel 4.7.5.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 6. For de dele af klimaskærmen, som ikke

vender mod det fri, kan b-faktoren beregnes ud fra

at følgende data registreres, på samme måde som

under afsnittet vægge, gulve og lofter:

Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om.

Arealet af den pågældende del af klimaskær‐

men (arealer, hvor forholdene er ens, kan slås

sammen).

U-værdi og areal af bygningsdel(e), som gi‐

ver varmetab fra uopvarmet rum til omgivel‐

serne.

Ventilationsforhold og udluftningsforhold.

(4.5.5, stk. 6) Beregning af b-faktoren kan foreta‐

ges i de godkendte indberetningsprogrammer,

som er udviklet til brug for energimærkningen.

4.6 Tekniske installationer

4.6.1 Ventilation

Stk. 1. Der ses bort fra varmetabet fra ventilations‐

kanaler og -aggregater inden for klimaskærmen.

Ventilationskanaler og -aggregater uden for kli‐

maskærmen beregnes som den øvrige klima‐

skærm, idet de forudsættes opvarmet til normal

rumtemperatur.

(4.6.1, stk. 1) I indberetningsprogrammerne til

energimærkning er der et særligt felt til indtast‐

ning af ventilationskanaler og aggregater, således

at disse ikke påvirker beregningen af det dimensi‐

onerende transmissionstab. Varmetabet fra venti‐

lationsaggregater- og kanaler kan angives pr.

arealenhed eller pr. længdeenhed.

(4.6.1, stk. 2) Rum med ens ventilationsforhold og

rum der betjenes af samme ventilationssystem,

kan beregnes samlet.

Stk. 2. Ved beregningerne skal der anvendes de

aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst

svarende til bygningsreglementets minimumskrav.

Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilati‐

onssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte

rum i bygningens brugstid, henholdsvis om vinter‐

en og om sommeren i de varme perioder, f. eks. i

juli og august. Ved fastlæggelse af den gennem‐

snitlige ydelse skal der tages hensyn til en eventu‐

el behovsstyring og belastningerne i rummene.

Stk. 3. Registrering af ventilation skal omfatte:

Ventilationsform(er).

Areal af ventilerede lokaler (zoner).

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Driftstid.

Luftskifteværdier.

Virkningsgrad for varmegenvinding.

Indblæsningstemperatur.

Elvarmeflade/anden varmeflade.

Ventilationskanaler.

SEL-værdi.

10) Alder.

11) Dato for seneste eftersyn.

12) Er der indgået aftale om løbende serviceefter‐

syn af ventilationsanlægget (ja/nej).

13) Automatik.

14) Effekt af anlægget.

Stk. 4. Det skal undersøges, om der foreligger

målte værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i

form af en rapport, der højst er 4 år gammel.

4.6.1.1 Ventilationsformer

Stk. 1. Der skelnes mellem naturlig ventilation,

mekanisk ventilation og mekanisk udsugning:

•

Ved naturlig ventilation sker luftudskiftnin‐

gen i boligen gennem udeluftventiler, af‐

trækskanaler og tilfældige utætheder i klima‐

skærmen samt ved åbning af vinduer og døre.

Ved mekanisk ventilation forstås ventilati‐

onssystemer, hvor luften både indblæses og

udsuges ved hjælp af ventilatorer.

Ved mekanisk udsugning forstås ventilations‐

systemer, hvor luften udsuges ved hjælp af

ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem

udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af

(4.6.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et

område (zone) i en bygning, der hænger ventilati‐

onsmæssigt sammen via ensartede ventilations‐

mæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af

flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.

(4.6.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan vær‐

dierne i håndbogens kapitel 4.7.6 anvendes til be‐

regning af ventilation.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

vinduer og døre samt gennem utætheder i kli‐

maskærmen.

Stk. 2. Hvis en bygning er forsynet med udeluft‐

ventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller

tilsvarende regnes den for at være med naturlig

ventilation. Selv om der er nogle mindre ventilato‐

rer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i to‐

iletrum, baderum eller køkken), herunder også

emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig

ventilation.

Stk. 3. Mindre ventilatorer, hvis formål er at op‐

retholde et bestemt indeklima, og som er i kon‐

stant drift, skal medregnes som mekanisk udsug‐

ning.

Stk. 4. Hvis der benyttes ventilatorer både til ud‐

sugning og indblæsning, regnes bygningen for at

have mekanisk ventilation.

(4.6.1.1, stk. 4) Den mekaniske ventilation kan

være forsynet med varmegenvinding, normalt i

form af en kryds-, rotor eller modstrømsvarme‐

veksler.

(4.6.1.1, stk. 2) Naturlig ventilation omfatter også

den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældi‐

ge utætheder i klimaskærmen.

Stk. 5. En bygning har mekanisk udsugning, hvis

inde-luften suges ud f.eks. fra baderum, toiletrum

og køkken ved hjælp af ventilator(er), som er i

konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kal‐

det erstatningsluft) gennem utætheder i klima‐

skærmen og ved åbning af vinduer og døre.

4.6.1.2 Ventilationszoner

Stk. 1. Et enfamiliehus regnes primært som én

ventilationszone. Hvis der er flere forskellige ven‐

tilationsforhold, som hver for sig ventilerer en del

af bygningen, betragtes de dog som selvstændige

ventilationszoner.

Stk. 2. For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gæl‐

der det, at bygningen opdeles i ventilationszoner.

Hver ventilationszone registreres og beskrives ved

sin funktion, og på hvilken måde zonen ventileres.

Stk. 3. En zones areal opgøres efter samme ret‐

ningslinjer som opvarmet etageareal jf. kapitel

4.4.3. Summen af arealer for ventilationszoner

skal svare til bygningens samlede opvarmede are‐

al.

(4.6.1.2, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et

område (zone) i en bygning, der hænger ventilati‐

onsmæssigt sammen via ensartede ventilations‐

mæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af

flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.

(4.6.1.2, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele

bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Der‐

for kan det være en fordel at rekvirere etagepla‐

ner og ventilationsdiagrammer før det planlagte

besøg i bygningen.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 4. Data, der benyttes ved beregningen af ven‐

tilationszoner, skal findes enten ved opmåling på

stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling

på etageplaner for bygningen.

4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse

Stk. 1. For hver ventilationszone registreres og be‐

skrives ventilationsanlægget og dets funktion, så‐

ledes at ejeren kan genkende installationen.

Beskrivelsen skal omfatte:

Ventilationszone med navn.

Ventilationsanlæg med navn.

Ventilationsanlægstype.

Placering i bygningen.

(4.6.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af

flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196

”Indeklimahåndbogen”.

Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på for‐

skellig måde afhængigt af anlæggets type:

CAV-anlæg (Constant Air Volume)

Man kan be‐

nytte den dimensionerende eller målte luftstrøm.

VAV-anlæg (Variable Air Volume)

Temperaturen, fugt eller CO

regulerer den va‐

riable luftstrøm. Man kan benytte den dimension‐

erende eller målte maksimale luftstrøm ganget en

reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55

og 0,85.

Anlæg med recirkulering

Man kan benytte den dimensionerende eller målte

maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for frisk‐

luft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den

recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.

4.6.1.4 Driftstid

Stk. 1. Ventilationen i boliger skal registreres i

konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig

ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk

ventilation.

Stk. 2. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ik‐

ke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, ba‐

derum eller køkken), herunder også emhætter,

sættes til nul.

Stk. 3. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden,

”F

”, for ventilationsanlægget angives for hver

ventilationszone.

(4.6.1.4, stk. 3) F

= 1 betyder, at ventilationsan‐

lægget er i funktion i hele bygningens driftstid.

Det er muligt at indtaste driftstider, som er for‐

skellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

have driftstid, som er længere eller kortere end

bygningens brugstid.

4.6.1.5 Luftskifteværdier

Stk. 1. Hvis der er data for luftskifteværdier for

den konkrete bygning, skal disse anvendes. Hvis

disse data ikke findes, benyttes tabelværdier fra

kapitel 4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfa‐

miliehuse og 4.7.6.4. Standard ventilationsanlæg i

erhverv.

4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ

vgv

)

Stk. 1. Varmegenvindingens temperaturvirknings‐

grad (ƞ

vgv

) bestemmes ud fra tabellen i kapitel

4.7.6.2. Temperaturvirkningsgraden angives for

veksleren alene uden bidrag fra andre kilder f.eks.

motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse

af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med

kondensation i afkastluften. Temperaturvirknings‐

graden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen

alene går til opvarmning af varmt brugsvand.

4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)

Stk. 1. I ventilationsanlæg med både temperatur-

reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret

varmeflade skal der antages en indblæsningstem‐

peratur på 18 °C.

Stk. 2. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden

regulering, angives det under indtastning i indbe‐

retningsprogrammet ved at sætte et minus foran

indblæsningstemperaturen.

Stk. 3. Hvis anlægget er uden varmeflade og med

ureguleret varmegenvinder, angives indblæsning‐

stemperaturen til 0 °C.

Stk. 4. For anlæg med reguleret varmegenvinder,

men uden varmeflade angives en indblæsning‐

stemperatur på 18 °C, som for tilsvarende anlæg

med reguleret varmeflade.

4.6.1.8 Elvarmeflader

(4.6.1.6, stk. 1) Der henvises i øvrigt til bereg‐

ningsskema i Ventilation Ståbi.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Det skal registreres, om ventilationsanlæg‐

get har en elvarmeflade.

4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)

Stk. 1. Det specifikke elforbrug til lufttransport er

elforbruget til ventilatorerne inklusive regulerings‐

udstyr og lignende divideret med det transportere‐

de luftvolumen.

Det specifikke elforbrug bestemmes med ud‐

gangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm

gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både

indblæsning og udsugning bestemmes SEL�½en ud

fra summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-

værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen.

4.6.2 Mekanisk køling

Stk. 1. Køleanlæg skal registreres for at kunne an‐

skueliggøre eventuelle forslag til energiforbedrin‐

ger og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk

vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet over‐

temperatur i bygningen.

Stk. 2. Der skelnes mellem tre former for kølean‐

læg:

Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaan‐

læg (reduktion af beregnet overtemperatur).

Alle andre køleanlæg til processer, drift af

bygningens installationer m.v.

Fjernkølingsanlæg, bortset fra fjernvarmefor‐

syningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsfor‐

brændingsanlæg m.v., herunder varmepum‐

per til kombineret produktion af varme og kø‐

ling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på

25 MW eller derunder.

(4.6.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres

som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperio‐

den. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to

teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-

anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra

vandafslag på kølefladen).

(4.6.2, stk. 2) I de tilfælde, hvor der anvendes na‐

turlig køling - "frikøling" - anbefales det, at juste‐

re ”EER” og forøgelsesfaktoren kunstigt for at

tilgodese udnyttelsen.

For eldrevne mekaniske køleanlæg registreres an‐

lægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elfor‐

bruget kan beregnes.

Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingspro‐

duktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer

køling fra et centralt anlæg.

(4.6.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes

på producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er

muligt, kan værdien vurderes med støtte fra be‐

regningsmodeller i kapitel 4.7.6.

Stk. 3. Køling til processer, såsom kølemøbler,

frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener m.v.,

indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne,

men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan væ‐

re rentable besparelsesforslag, således at der kan

udarbejdes energispareforslag for disse installatio‐

ner.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse

Stk. 1. Alle væsentlige anlægskomponenter regi‐

streres og beskrives ud fra mærkeplader/dokumen‐

tation på de tilgængelige dele af systemet.

(4.6.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af

en rapport fra lovpligtige eftersyn, indregule‐

ringsrapport, servicerapport eller lignende, som

højst er 4 år gammel, kan også anvendes.

Stk. 2. For hver zone registreres og beskrives an‐

læg og funktion entydigt, således at ejer kan gen‐

kende installationen.

Stk. 3. Anlæggene navngives entydigt med navnet

fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angi‐

ver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bog‐

stav eller et tal.

4.6.2.2 Kølevirkningsgrad

Stk. 1. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal be‐

stemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på

samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved

bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes re‐

levante europæiske standarder. For fabriksfrem‐

stillede units angives kølevirkningsgraden i hen‐

hold til relevante europæiske standarder, f.eks.

DS/EN 14511.

(4.6.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklu‐

sive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere

og automatik. Elbehovet er den samlede optagne

el-energi i forhold til køleydelsen afleveret i den

opvarmede (klimatiserede) del af bygningen.

El-behovet bør i princippet angives som en vægtet

gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alter‐

nativ kan el-behovet i stedet bestemmes som den

reciprokke værdi af kølevirkningsgraden

”EER�½en” ved dimensionerende forhold.

EER-anlæg kan defineres som anlæggets køle‐

ydelse i kW divideret med optaget el til kompres‐

sor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensa‐

tor, styring, afrimning m.v. ud fra en gennemsnit‐

lig betragtning over året mht. drift, udetempera‐

tur, fugtighed, varmebelastning m.v. Denne virk‐

ningsgrad er det muligt at beregne, hvis der er

sket en registrering af alle ovenstående effekter

gennem flere år.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER-anlæg sættes

til 3,5, såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke

afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragt‐

ning.

Den bedst tænkelige (højeste) EER-anlæg vil være

ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg,

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

som har direkte ekspansion og køling af konden‐

satoren via vand eller køletårn. Det dårligste (la‐

veste) EER-anlæg kan forekomme ved splitanlæg

med en lille fordamper/kondensator, on/off sty‐

ring og kondensator placeret med dårlig varmeaf‐

givelse.

Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning 213.

4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren

Stk. 1. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurde‐

res.

(4.6.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som

den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (in‐

klusiv effekt til vandudfældning) divideret med

den samlede tørre køleeffekt.

Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor

meget kølebehovet forøges på grund af vandud‐

slag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandud‐

slag opgøres som den samlede nødvendige køleef‐

fekt inklusive vandudslag divideret med den tørre,

effektive køleeffekt.

Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1

og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold

for anlægget er blevet registret over en længere

periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til

1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsent‐

ligt mere vand, af end denne gennemsnitlige be‐

tragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det

at vurdere anlæggets drift og køleflade.

4.6.3 Varmeproducerende anlæg

4.6.3.1 Kedelanlæg

Stk. 1. Kedlen skal registreres og beskrives enty‐

digt ved at angive type, fabrikat, almindelig eller

kondenserende og placering i bygningen.

(4.6.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende ty‐

per:

•

Olie, herunder bioolie.

Gas.

Biobrændsel eller andet brændsel, herunder

koks.

Stk. 2. Den nominelle effekt for kedlen skal regi‐

streres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad,

(4.6.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan

værdierne i kapitel 4.7.7 anvendes.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

hvis det forefindes. Det er altid den nominelle ef‐

fekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres

med en anden (typisk mindre) effekt.

Stk. 3. Registreringen skal endvidere omfatte:

Brændselstype.

Varmeydelse(r).

Nominel(le) virkningsgrad(er).

Tomgangstab.

Driftsforhold.

Kedlens fremstillingsår.

Isoleringsgrad.

Såfremt fuldlastbrændereffekten er mindre end

den nominelle kedeleffekt, registreres brænderef‐

fekten som den nominelle effekt for kedlen.

Stk. 4. Energikonsulenten skal gennemføre energi‐

mærkning ved at anvende standardværdier for

kedlens egenskaber.

Der skal ikke foretages egentlige målinger af ked‐

lens driftsforhold.

(4.6.3.1, stk. 4) Som inddata til indberetningspro‐

grammet kan benyttes:

•

Fabrikantens data.

Data fra CE-mærkning.

Data fra www.dgc.dk/ (kan benyttes til gas‐

kedler).

Værdier fra eftersyn af kedlen.

Data fra www.teknologisk.dk/kedelliste/

39501

•

Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i hånd‐

bogens kapitel 4.7 anvendes.

Stk. 5. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen

skal der, hvis muligt, indhentes oplysninger om

opstillingsåret for kedlen fra producenten eller le‐

verandøren.

Stk. 6. Energikonsulenten skal særligt være op‐

mærksomhed på mulighederne for at opnå energi‐

forbedring ved:

Udskiftning af kedel.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Installation af kedel til biobrændsel.

Installation af solvarme og varmepumpe.

Andre ændringer af kedel- og varmeanlæg‐

get.

Tilslutning til kollektiv forsyning.

(4.6.3.1, stk. 7) I mindre anlæg kan kedeltypen

være:

•

Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-

trin, modulerende.

Kedel med integreret brænder, typisk til enfa‐

miliehus. Kedlerne kan være kondenserende.

Stk. 7. Følgende skal undersøges i forbindelse

med vurderingen af oliefyrede kedler:

Alder (angivet ved årstalsinterval).

Isoleringsgrad.

•

Støbejerns- eller pladejernskedel.

Kedelanlæggets type.

I større anlæg kan der være tale om:

•

Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-

trin eller modulerende. Der kan være påmon‐

teret kondenserende røggaskøler.

Stk. 8. Følgende skal undersøges i forbindelse

med vurderingen af gasfyrede kedler:

Alder (angivet ved årstalsinterval).

Isoleringsgrad.

(4.6.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale

om:

•

Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-

trin, modulerende. Kedler kan være udført

med integreret røggaskøler for kondenseren‐

de drift eller med efterkoblet røggaskøler, li‐

geledes for kondenserende drift.

Støbejerns eller pladejernskedel.

Kedelanlæggets type.

Flerkedelanlæg udformet som:

•

Flere mindre kedler i kaskadedrift (automa‐

tisk ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i

størrelsen 10-60 kW.

2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan

være med automatik for kaskadedrift eller ind

og udkobling af kedler gøres manuelt af

driftspersonalet.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet op‐

lyse hvilken type kedel, der er registreret i byg‐

ningen.

Stk. 9. Fastbrændselskedler skal registreres efter

samme fremgangsmåde som oliekedler, men skal

ikke registreres som en oliekedel og opdeles i type

efter det brændsel, der primært fyres med.

(4.6.3.1, stk. 9) Ved fastbrændselskedler forstås

kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg

og fyres med fast brændsel. Håndbogens værdier

for varmeproducerende anlæg omfatter ikke fast‐

brændselskedler.

De mest almindelige typer er:

•

Stk. 10. Hvis der er flere kedler, registreres hver

kedel med 1 i antal.

Brændekedler med manuel fyring.

Træpillekedler med automatisk fyring.

Andet brændsel som kul, korn, halm m.m.

Flisfyret kedel.

(4.6.3.1, stk. 10) Beregningskernen i indberet‐

ningsprogrammet vil ved registrering af flere ked‐

ler med 1 i antal automatisk fordele ydelsen mel‐

lem kedlerne.

(4.6.3.1, stk. 11) Det bemærkes, at der er sam‐

menhæng i beregningsdata for ”ladepumpen” til

varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af

nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun

betydning, når der angives ”styring” af ladepum‐

pen.

Stk. 11. I mindre anlæg med én kedelunit med

kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering,

hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarm‐

ning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes

ved indtastning i indberetningsprogrammet værdi‐

en ”1” som angivelse af andelen af nomineleffekt

til varmtvandsproduktion.

Stk. 12. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk

gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor vand‐

strømmen fra den ene kedel skifter mellem rum‐

opvarmning og opvarmning af varmt brugsvand,

sættes andelen af nomineleffekt til varmtvands‐

produktion til 1 for én kedel, når der er fire kedler

eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i

kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.

Stk. 13. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller

tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til

varmtvandsproduktion til ”1” for den mindste ke‐

del og til ”0” for de øvrige.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 14. Der skal bruges en temperaturkorrektions‐

faktor til at beregne, hvordan virkningsgraden ved

fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedel‐

temperaturen. Ved mangel af prøvningsdata an‐

vendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr. °C for

kondenserende gaskedler ved både fuldlast og del‐

last samt for kondenserende oliekedler ved dellast.

For alle andre kombinationer af kedeltyper og

prøvningsbelastninger skal der anvendes en kor‐

rektionsfaktor på 0,001 pr. °C.

Stk. 15. Kedlens driftsbetingelser herunder elfor‐

brug til blæser og automatik skal registreres.

(4.6.3.1, stk. 15) Hvis kedlen kører med fast tem‐

peratur, angives den fast indstillede kedeltempe‐

ratur som minimumstemperaturen, ellers benyttes

fabrikantens anvisninger.

(4.6.3.1, stk. 16) For pladejernskedler vil mini‐

mumstemperaturen typisk være 55-60 °C.

Se kapitel 4.7.7 for kedeltemperaturer.

Stk. 16. Det skal angives, hvilken minimumstem‐

peratur kedlen kan operere ved. For kedler, hvor

der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset

fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0

°C. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering

angives blot kedeltemperaturen.

Stk. 17. Den optagne blæsereffekt og effekt til

olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder

skal angives.

Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvar‐

mer skal angives. Hvis der også er en olieforvar‐

mer, summeres de to værdier.

(4.6.3.1, stk. 17) For biobrændselsanlæg kan også

tænding m.v. give stort elforbrug. Dette forbrug

indregnes som ”blæsereffekt”.

Kedler kan forbruge el til tænding og automatik,

brænderens blæser og til olieforvarmer.

Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til an‐

læg fyret med svær fuelolie.

Stk. 18. Mærkeeffekten på kedlens automatik skal

angives.

(4.6.3.1, stk. 18) Effektbehov til automatik kan

sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ik‐

ke findes.

(4.6.3.1, stk. 19) Se i kapitel 4.7.1 om Varmefor‐

delingsanlæg.

Stk. 19. Temperaturfaktor for opstillingsrum skal

bestemmes som beskrevet for varmerørene i var‐

mefordelingssystemet.

Stk. 20. Fordeling af kedel imellem flere bygnin‐

ger.

Hvis en kedel betjener flere bygninger, skal der

ske arealfordeling.

(4.6.3.1, stk. 20) Eksempel: Hvis en kedel betjener

to bygninger på hhv. 300 m

og 700 m

, sættes

faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte byg‐

ning.

Hvis to bygninger ligeledes med arealer på 300

og 700 m

betjenes af en kaskade på tre ens

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Hvis den bygning hvori kedlen er placeret ikke

energimærkes, registreres varmeforsyningen som

blokvarme til de bygninger, som kedlen forsyner,

dog ikke i de tilfælde hvor kedlen alene forsyner

en eller få bygninger.

kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af først‐

nævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygnin‐

gen på 700 m

En kedel, der forsyner få bygninger, kan være:

•

Stuehus til landbrugsejendom, hvor kedlen

ikke er placeret i stuehuset.

Fritliggende enfamiliehuse, hvor kedlen er

placeret i tilhørende garager.

4.6.4 Fjernvarmeinstallationer

Stk. 1. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra instal‐

lationen.

Stk. 2. Der skal tages hensyn til fjernvarmeselska‐

bets krav til bygningens driftsforhold i både status

og forslag.

(4.6.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan

have krav til bygningens driftsforhold som for ek‐

sempel forbud mod natsænkning eller krav til af‐

køling.

Stk. 3. Registreringen af fjernvarmeinstallationen

skal omfatte:

Anlægstype (direkte/indirekte).

Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt.

Alder ifølge mærkningsskilt.

Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve,

kaskadekobling), hvis der er flere vekslere.

Angivelse af, om veksleren er forsynet med

isoleringskappe.

Angivelse af eventuel isoleringskappes til‐

stand.

Isoleringstykkelse m.v.

Placering.

(4.6.4, stk. 4) Hvis værdien ikke er opgivet på

veksleren for enfamiliehuse, kan værdierne angi‐

vet i kapitel 4.7 anvendes, hvor vekslerens areal

multiplicere, da disse værdier er opgivet i W/m

Stk. 4. Fjernvarmevekslerens varmetab skal angi‐

ves. For units skal det samlede varmetab fra unit‐

ten inklusive tabet fra f.eks. rør, ventiler og fit‐

tings angives. For fjernvarmevekslere sammen‐

bygget med varmtvandsbeholder eller gennem‐

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

strømningsvandvarmer til én unit skal her alene

angives forøgelsen af varmetabet fra unitten, når

der også er rumopvarmning. Vedrørende angivelse

af varmetabet fra varmtvandsbeholder eller gen‐

nemstrømningsvandvarmer henvises til afsnittet

om varmtvandsbeholder.

Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal ta‐

bet beregnes i henhold til beregningsmodellen for

”Varmetab fra vekslere i W/m² K” i kapitel 4.7.8,

hvor tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings adde‐

res.

Stk. 5. Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angi‐

ves.

og i indberetningsprogrammerne indtastes disse i

W/K.

(4.6.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende varmebe‐

hov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med

transmissions- og ventilationstab ifølge SBi-an‐

visning 213 tillagt varmebehov til rørtab og op‐

varmning af brugsvand.

Værdien svarer til bygningens dimensionerende

varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand,

hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af

bygningen opvarmes på anden vis, tages der hen‐

syn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt.

Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gen‐

nem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle ef‐

fekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til

varmtvandsbeholderen.

Stk. 6. Det skal registreres, om der er automatik,

som styrer fremløbstemperaturen efter udetempe‐

raturen.

For centralvarmevekslere med udetemperatur

kompensering, angives en minimums vekslertem‐

peratur på 20 °C, medmindre anlægget kræver en

højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning

af varmt brugsvand.

Stk. 7. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik,

standby (W), skal angives.

Stk. 8. Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrum‐

met skal bestemmes som beskrevet for varmerøre‐

ne i varmefordelingssystemet.

(4.6.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast tem‐

peratur, angives den fast indstillede vekslertempe‐

ratur som minimumstemperaturen.

Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, anta‐

ges 65 °C.

(4.6.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan vær‐

dien 5 W anvendes.

(4.6.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af om

fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet

rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i

et skur eller en garage. Se kapitel 4.7.8.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

4.6.5 Anden rumopvarmning

Stk. 1. Når bygningen har anden rumopvarmning

end et vandbårent varmefordelingssystem eller op‐

varmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg,

skal dette registreres og beskrives. Installationen

skal beskrives, så ejer kan genkende forholdene.

For brændeovne skal den estimerede alder fremgå

af energimærkningsrapporten.

(4.6.5, stk. 1) Der kan være tale om direkte el til

rumopvarmning eller andre opvarmningskilder.

Der skelnes mellem:

•

Direkte el til rumopvarmning.

Brændeovne, gasstrålevarmere og lign.

Estimeringen af brændeovnens alder kan

bl.a. ske ud fra oplysninger på ovne fra pro‐

ducent eller ejer.

Stk. 2. I bygninger med udelukkende vandbåren

centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller

pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.

Stk. 3. I de områder af bygningen, hvor der anven‐

des andre opvarmningskilder, angives for hver af

disse:

Virkningsgrad.

Luftstrømsbehov.

Andel af etageareal, som opvarmes med den

pågældende varmekilde.

(4.6.5, stk. 4) For en traditionel ovn eller pejs vil

der være behov for tilførsel af forbrændingsluft.

For en gasstrålevarmer vil der være behov for af‐

træk af forbrændingsluft.

Hvis ikke der foreligger data for luftstrømsbeho‐

vet, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,005

/s m² i det etageareal som opvarmningsformen

dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zo‐

nen, skal ventilationsværdierne korrigeres sva‐

rende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller

gasstrålevarmeren.

Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel ud‐

sugning i mekaniske udsugnings- eller ventilati‐

onsanlæg.

(4.6.5, stk. 3) Data til beregning af virkningsgrad

kan findes:

•

I varmekildens driftsvejledning.

Via fabrikant/leverandør.

Stk. 4. Luftstrømsbehovet i det etageareal, som

opvarmningsformen dækker, skal registreres.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 5. Når en ovn, uanset type, er tilsluttet cen‐

tralvarmeanlægget eller har indbygget varmt‐

vandsbeholder, skal den registreres som en kedel

jfr. kapitel 4.6.3.1, stk. 10 med den virkningsgrad,

som fremgår af tabellerne i kapitel 4.7.7.

Stk. 6. Når der er et anlæg (ventilator- eller kanal‐

system), der flytter luften fra rum med ovn til rum

uden varmekilde, skal disse rum medtages som

opvarmet af ovnen.

Stk. 7. En ovn kan som udgangspunkt kun opvar‐

me det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis

der er åben adgang til disse rum uden døre, der

blokerer for den varme lufts passage.

Stk. 8. I bygninger, hvor ovne er den primære var‐

mekilde, skal rum uden varmekilde registreres

som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-ra‐

diatorer i rummet.

Stk. 9. I rum med elvarme, som også har brænde‐

ovn eller pejseindsats, skal bidrag herfra indgå

som supplerende varme med 15 % af det beregne‐

de energibehov i rummet til varme og varmt vand,

uanset antal ovne i det rum ovnen(e) er placeret i.

(4.6.5, stk. 7) Der er ikke tale om åben forbindel‐

se, hvis rummene er adskilt ved f.eks. en dør, eller

der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.

(4.6.5, stk. 8) Se ovenfor i kapitel 4.4.3.1 ”Defini‐

tion af opvarmet areal”.

(4.6.5, stk. 9) Elvarme er både direkte elopvarm‐

ning og opvarmning ved varmepumpe, der ikke er

tilsluttet vandbåren centralvarme.

Det vil ved fastsættelse af rummets energibehov

være tilstrækkeligt, at angive den supplerende

varmekildes andel af etagearealet som 15 % af

rummets areal ift. det samlede opvarmede etage‐

areal.

(4.6.5, stk. 10) I rum med centralvarme ses der

således bort fra varmeovne.

Stk. 10. I rum med radiatorer til centralvarme skal

der ses bort fra andre opvarmningskilder. Dette

gælder dog ikke varmepumper.

Stk. 11. I bygninger med flere forskellige varme‐

kilder skal etagearealandelen beregnes for hver ty‐

pe. Det skal angives, hvor stor en andel systemet

dækker i forhold til bygningens samlede opvarme‐

de etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings-

og ventilationsniveau i det dækkede område er an‐

derledes end i resten af bygningen. Arealandelen

angives som et decimaltal i intervallet 0 - 1.

4.6.6 Varmepumper

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 1. Varmepumper skal registreres og beskrives

entydigt f.eks. med opstillingsår og fabrikantens

typebetegnelse.

(4.6.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer

varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere

varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at

bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge,

som skemaerne står i indberetningsprogrammet.

(4.6.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:

Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, hvilken af neden‐

stående typer varmepumper der er tale om:

Væske/vand

(optager energi fra jordslange

eller grundvand og afgiver til centralvarmean‐

læg).

Luft/vand

(optager energi fra udeluft eller af‐

kastluft og afgiver til centralvarmeanlæg)

Luft/luft

(optager energi fra udeluft eller af‐

kast og afgiver det via indblæsning).

Luft/brugsvand

og luft (optager energi fra

udeluft eller afkast og afgiver det via vandla‐

dekreds og indblæsning).

Duo anlæg

(to varmepumper der dækker hhv.

rumopvarmning og brugsvand).

Varmegenvinding

og boligventilationsvar‐

mepumper (mange muligheder med over-

skudsvarme eller mekanisk luftskifte).

•

Tegningsmateriale.

•

Beskrivelse.

•

Vurdering på stedet.

•

Mærkeplade eller data fra producenten.

Stk. 3. Beskrivelsen skal omfatte, om varmepum‐

pen alene er til produktion af varmt brugsvand,

alene er til rumopvarmning, eller om varmepum‐

pen kan producere både varmt brugsvand og rum‐

opvarmning i kombination, alternativt om der er

en duoløsning med en varmepumpe, som kan pro‐

ducere varmt brugsvand og en anden varmepumpe

til rumopvarmning.

Stk. 4. Oplysninger om drift og anvendelse af var‐

mepumpen/varmepumperne skal registreres, idet

varmepumpeanlæg også kan benyttes som kølean‐

læg om sommeren.

Stk. 5. For varmepumper til rumopvarmning skal

det angives, hvor stor en andel varmepumpen

dækker i forhold til bygningens samlede opvarme‐

de etageareal. Andelen fastlægges på samme måde

(4.6.6, stk. 4) Det er nødvendigt at spørge byg‐

ningsejeren herom.

(4.6.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af arealan‐

•

Findes i projekteringsmateriale.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

som ved direkte el-opvarmning. For varmepum‐

per, der leverer varme til indblæsningen i et venti‐

lationsanlæg, skal der angives et negativt tal under

andel af etageareal, hvis der også er anden op‐

varmning i rummene. Arealandelen angives som et

decimaltal i intervallet 0-1 eller minus 1-0.

•

Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det

til enhver tid gældende SBi-beregningspro‐

gram.

Beregnes ved hjælp af nedenstående tommel‐

fingerregler.

Skønnes på baggrund af varmepumpens stør‐

relse, antal og type af andre opvarmningskil‐

der samt eventuelt oplysninger fra bruger.

En luft-luft varmepumpe kan som udgangs‐

punkt kun opvarme det rum, den står i samt

tilstødende rum, hvis der er åben adgang til

disse rum uden døre, der blokerer for den

varme lufts passage.

•

Stk. 6. Data for varmepumpens nominelle ydelse

og virkningsgrad skal angives.

(4.6.6, stk. 6) Dataene angives for henholdsvis

rumopvarmning og produktion af varmt brugs‐

vand.

Hvis ikke andet data kan indhentes, kan den vejle‐

dende tabel 4.7.10 - Standardværdier for eksister‐

ende varmepumper i enfamiliehuse - bruges.

Stk. 7. Nominel COP skal registreres.

(4.6.6, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:

•

Datablad, beskrivelse.

Mærkeplade.

Vurdering baseret på anlæg af lignende type,

størrelse, alder m.v.

Nominel COP kan beregnes efter formlen:

Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.

Stk. 8. Relativ COP skal registreres.

(4.6.6, stk. 8) Relativ COP er en skønnet eller

målt virkningsgrad ved 50 % last.

Som datakilde kan benyttes:

•

Datablad, beskrivelse.

Styring af varmepumpen er afgørende for virk‐

ningsgraden ved 50 % last, og styringsmetoden

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er

muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæg‐

gets alder, type m.v.

En inverter sidestilles med anlæg, der har elektro‐

nisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret

kompressor. Den relative COP ved 50 % dellast

er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, ef‐

tersom det kan antages, at de kører med 100 %

last.

Stk. 9. Testtemperaturerne på den kolde side, den

varme side og medie på kold og varm side skal re‐

gistreres.

(4.6.6, stk. 9) Temperaturerne skal grundlæggen‐

de registreres, for at man kan kompensere, hvis

pumpen anvendes med anden opsætning end den

er testet ved.

Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511 og

kan normalt aflæses via databladet. Testtempera‐

turen på den varme side skal være større end eller

eventuelt lig med testtemperaturen på den kolde

side.

Som datakilde kan benyttes:

•

Stk. 10. Mediet på varmepumpens kolde side skal

angives, dvs. kilden og hvilket medie varmen leve‐

res til på den varme side.

Datablad, beskrivelse.

Mærkeplade.

Bilag.

(4.6.6, stk.10) På den kolde side er der mulighed

for at vælge mellem:

•

Jordslanger.

Aftræk.

Udeluft.

Anden kilde.

På den varme side er der mulighed for at vælge

mellem:

•

Rumluft.

Indblæsning.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

Varmeanlæg.

For varmepumper udelukkende til produktion af

varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.

Stk. 11. Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som

ikke har været med i test til bestemmelse af nomi‐

nel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov

til hjælpeudstyret angives.

(4.6.6, stk. 11) Eksempler på hjælpeudstyr:

•

Blæser i varmefordelingssystem.

Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme for‐

synet fra varmepumpe.

Stk. 12. Den effekt, der tilgår varmepumpesyste‐

met i perioder, hvor det ikke er i drift, skal regi‐

streres (Standby-forbrug).

Stk. 13. For varmepumper, som er knyttet til venti‐

lationssystemet, skal desuden angives virknings‐

graden for en evt. varmegenvinder, den dimensi‐

onerende indblæsningstemperatur og luftstrømmen

i ventilationssystemet. Hvis der sker varmegenvin‐

ding, før ventilationsluften når varmepumpen, skal

genvindingens temperaturvirkningsgrad registre‐

res.

(4.6.6, stk. 12) Det kan for eksempel være effekt‐

behov til ur og datalog, cirkulationspumpe til

jordslange eller el-tracing af føringsveje.

(4.6.6, stk. 13) Følgende data hentes i afsnit om

ventilation:

•

Temperaturvirkningsgrad for varmegenvin‐

ding.

Dimensionerende indblæsningstemperatur.

Luftmængde.

•

Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes vær‐

dien 0.

Stk. 14. Når varmepumpen bruges til opvarmning

via indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal

den dimensionerende indblæsningstemperatur re‐

gistreres.

(4.6.6, stk.14) Den dimensionerende indblæsning‐

stemperatur angives til 20 °C, hvis anlægget be‐

tjener flere rum med fælles indblæsningstempera‐

tur. Dette gælder også for varmepumper, der ale‐

ne fungerer som varmegenvinder i et ventilations‐

anlæg.

For luftvarmeanlæg, der betjener rum med indivi‐

duelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der

angives en højere indblæsningstemperatur.

Ved fastlæggelse af den dimensionerende ind-

blæsningstemperatur kan der tages hensyn til

eventuel ekstra recirkulation af luft gennem for‐

damperen ved lav udetemperatur. El behovet til

en eventuel boostventilator i den forbindelse skal

angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Parameteren er ikke relevant for varmepumper

alene til brugsvandsopvarmning.

Stk. 15. Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal

registreres i m³/s.

Stk. 16. Hvis der anvendes en anden varmekilde til

varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft

f.eks. grundvand, søvand eller havvand, angives

månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden

under ”Anden varmekilde”. Desuden angives tem‐

peraturdifferencen over veksleren ved henholdsvis

rumopvarmning og opvarmning af varmt brugs‐

vand.

4.6.7 Solvarme

Stk. 1. Solvarmeanlægget skal registreres og be‐

skrives entydigt med anvendelse, størrelse, place‐

ring, opstillingsår og fabrikantens typebetegnelse.

(4.6.7, stk. 1) Registreringen omfatter, om sol-

varmeanlægget alene er til produktion af varmt

brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om

det er et kombineret anlæg, der både kan produ‐

cere varmt brugsvand og rumopvarmning afhæn‐

gigt af ydelsen.

Solvarmeanlæg, der anvendes til andre formål, og

således ikke kommer en bygning til gode, registre‐

res ikke.

Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugs‐

vand antages altid tilsluttet den først angivne

varmtvandsbeholder, hvis der er flere varmt‐

vandsbeholdere i bygningen.

Stk. 2. For hvert delafsnit med solfangerpaneler

skal der registreres:

Areal, hældning, orientering og skygger.

Det samlede solfangerareal.

Placering på bygning og i terræn.

Orientering efter de otte kompasretninger an‐

givet under vinduer.

Hældning i forhold til vandret.

•

Driftsvejledning fra leverandør.

(4.6.7, stk. 2) Data for orientering, hældning, ho‐

risontafskæring, skygge til venstre og for skygge

til højre angives på samme måde som vinduer.

Vinklerne bør angives med en præcision på + / -

5 grader.

Som datakilder til arealberegning kan benyttes:

•

Datablad for solfanger.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Skygger fra både højre og venstre.

•

Oplysning fra fabrikanten.

Opmåling på stedet.

Opmåling på tegninger, hvis de stemmer

overens med de aktuelle forhold på stedet.

Stk. 3. Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet

som solfangerkredsens effektivitet skal registreres.

(4.6.7, stk. 3) Som datakilde for andre anlæg kan

benyttes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Datablad for solfanger.

Stk. 4. Der skal angives 1. ordens og 2. ordens

varmetabskoefficient.

(4.6.7, stk. 4) Solvarmeanlæggets varmetabskoef‐

ficient, udtrykt i W/m

K kan sjældent aflæses på

stedet. Derfor kan som datakilde benyttes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Datablad for solfanger.

Oplysninger fra fabrikanten.

Standardværdier.

Egen beregning.

Stk. 5. Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og

forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder

eller varmeveksler skal registreres i W/K pr. m.

(4.6.7, stk. 5) Data bestemmes på samme måde

som for andre varmerør, dog tages der ikke hen‐

syn til, om solvarmerør er placeret indenfor eller

udenfor opvarmede rum.

Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Datablad for solfanger.

Egen opmåling på stedet.

Stk. 6. Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e),

samt elforbrug til eventuel automatik (i standby-

mode) skal registreres.

(4.6.7, stk. 6) Som datakilde for anlæg kan benyt‐

tes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

•

Datablad for solfanger.

Aflæsning af mærkeplade.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 7. Solvarmebeholderens samlede volumen i

liter skal registreres.

(4.6.7, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

•

Datablad for solvarmebeholder.

Aflæsning på mærkeplade.

En eventuel akkumuleringstanks volumen tillæg‐

ges solvarmebeholderens volumen.

4.6.8 Varmefordelingsanlæg

Stk. 1. Varmefordelingsanlæggets opbygning og

temperaturforhold samt varmetab fra rørnettet skal

registreres og beskrives. Anlægget skal beskrives,

så det er genkendeligt for ejeren.

(4.6.8, stk. 1) I bygninger opvarmet med fjernvar‐

me regnes varmefordelingsanlægget fra fjernvar‐

mens indføring i bygningen uafhængigt af, hvor

fjernvarmemåleren er placeret. Er fjernvarmemå‐

leren placeret uden for bygning fx i en fælles var‐

mecentral til flere bygninger, er varmerørene

uden for bygningen også en del af varmeforde‐

lingsanlægget.

(4.6.8, stk. 2) Hvis kun dele af anlægget er 1-

strengsanlæg og disse er forsynet med lokale

blandeanlæg, angives anlægget som 2-strengs.

(4.6.8, stk. 3) Det dimensionerende temperatursæt

er fremløbs- og returtemperaturen ved en udetem‐

peratur på -12 °C.

(4.6.8, stk. 4) Fra 1995 stiller Bygningsreglemen‐

tet, BR95, krav til begrænsning af fremløbstempe‐

raturen til højst 70 °C i større bygninger. Det

samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr.

BR-S 98.

Det kan eventuelt være ved f.eks. gulvvarme og

radiatorer i samme bygning.

Stk. 5. Den dimensionerende returløbstemperatur

skal registreres.

(4.6.8, stk. 5) For den dimensionerende returløbs‐

temperatur gælder samme forhold som for den di‐

mensionerende fremløbstemperatur.

Den dimensionerende afkøling er forskellen mel‐

lem dimensionerende fremløbstemperatur og di‐

mensionerende returløbstemperatur.

Stk. 2. Det skal registreres, om anlægget er et 1-

strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg. Ved gulvvar‐

me angives anlægget at være 2-strengsanlæg.

Stk. 3. Det dimensionerende temperatursæt skal

registreres.

Stk. 4. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt

overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdi‐

erne i de forskellige dele af anlægget.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 6. Hvis bygningen er efterisoleret, bør det

vurderes, om der til beregningen skal anvendes la‐

vere frem- og returløbs- temperaturer.

(4.6.8, stk. 6) I bygninger, hvor det er indlysende,

at frem- og returløbstemperaturer afviger fra

ovenstående, for eksempel hvis der er dampvar‐

me, hedtvand eller blandesløjfer, skal temperatu‐

rerne fastsættes efter forholdene.

Stk. 7. For bygninger med gulvvarmeanlæg angi‐

ves temperaturer for rørstrækningen fra opvarm‐

ningsenhed til blandesløjfe.

Stk. 8. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvar‐

me, som konstant er holdt på lavere temperatur

end resten af varmefordelingssystemet skal angi‐

ves som havende udetemperaturkompensering.

(4.6.8, stk. 8) Ved udetemperaturkompensering

forstås kontinuerlig, automatisk justering af frem‐

løbstemperaturen efter udetemperaturen, således

at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetempe‐

ratur og reduceres efter rumvarmebehovet, når

udetemperaturen stiger.

Udetemperaturkompenseringen kan være i form

af en blandesløjfe eller indbygget som en del af

styringen i for eksempel en kedel eller en fjern‐

varmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstem‐

peraturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen,

som også skal bruges til for eksempel brugs‐

vandsopvarmning, anses ikke som udetemperatur‐

kompensering.

Stk. 9. Det skal angives, om opvarmningen af

rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden

for opvarmningssæsonen.

(4.6.8, stk. 9) Stikrør, som kun forbinder en enkelt

radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvar‐

meflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra

radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres

automatisk efter rum eller indblæsningstempera‐

turen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper

ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses

altid som havende sommerstop. Tilsvarende gæl‐

der dele af det overordnede varmefordelingssy‐

stem, som alene forsyner stikrør med sommerstop.

Sommerstoppets længde afhænger af opvarm‐

ningssæsonens længde i den pågældende bygning,

og beregnes automatisk af det til enhver tid gæl‐

dende SBi-beregningsprogram. Sommerstoppet er

minimum 3 måneder.

Stk. 10. Alle varmerør uden for den opvarmede

del af bygningen skal registreres.

Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum er tem‐

peraturfaktoren for rørplacering den samme som

de uopvarmede rums temperaturfaktor.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 11. Varmerør ført i opvarmede rum skal ikke

registreres. Dette gælder for alle bygningstyper.

Varmerør der skal registreres er:

•

Alle varmerør uden for den opvarmede del af

bygningen.

Varmerør ført i kældre, skunkrum eller lof‐

trum, der er uopvarmet eller opvarmet til

mindre end 15 °C.

Varmerør ført i skakter uden for den opvar‐

mede del af bygningen.

Varmerør, der forsyner ventilationsvarmefla‐

der eller lign. uden for den opvarmede del af

bygningen.

(4.6.8, stk. 11) Varmerør i terrændæk, som er ud‐

ført i henhold til BR77 eller hvor u-værdien af

terrændækket er højst 0,3, kan antages at ligge i

opvarmet rum og registreres derfor ikke. Bemærk

at BR77 først trådte i kraft per 01. februar 1979.

•

Stk. 12. Opmåling af rørlængder:

•

Tilgængelige varmerør opmåles altid.

Til opmåling af utilgængelige rørlængder kan

anvendes det forenklede beregningsudtryk for

rørlængder som ses i kapitel 4.7.11.

(4.6.8, stk. 13) Rørlængderne for de enkelte rørs‐

trækninger opgøres inklusive tillæg i form af

”ækvivalente rørlængder”, som f.eks. ventiler,

flanger m.m.

De ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger

og pumper kan ses under varmefordelingsanlæg

kapitel 4.7.11.

I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige

rørdimension.

Stk. 14. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger

til radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke

registreres.

Stk. 15. Varmetabet fra rørene skal registreres.

(4.6.8, stk. 15) Tykkelse af rørisolering kan anslås

som en gennemsnitsværdi for den målte rørstræk‐

ning.

Stk. 13. Rørstrækningerne skal ved opmålingen

opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af

dimensionerende temperaturer, således at bereg‐

ning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Ui‐

solerede rør skal registreres særskilt.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til

DS 452 ”Termisk isolering for tekniske installati‐

oner”.

Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi

tabeller eller indberetningsprogrammer.

Der kan anvendes standardværdierne fra kapitel

4.7.12.

For andre rør anvendes beregninger efter DS

452: Termisk isolering af tekniske installationer,

eventuelt ved at slå op i andre tabelværker base‐

ret på DS 452.

For rør i jord medregnes jordens isolerende evne

ved bestemmelse af varmetabet fra rørene.

Stk. 16. Temperaturfaktor for rørplacering skal re‐

gistreres.

Rør placeret i det fri eller i jord har temperaturfak‐

tor 1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede

rum er den samme som for den del af klimaskær‐

men, der vender mod det pågældende uopvarmede

rum.

Stk. 17. Det skal registreres og beskrives, om der

er automatik på varmerør, herunder skal der regi‐

streres om der er rumtemperaturstyring.

(4.6.8, stk. 17) Korrektion af rumtemperaturen

foretages ud fra den registrerede automatik til

rumtemperaturstyring.

Korrektion af rumtemperatur for enfamiliehuse

foretages efter tabel 4.7.11.3.

Korrektion af rumtemperatur for flerfamiliehuse

og erhverv foretages efter tabel 4.7.11.4.

Stk. 18. Der skal registreres og beskrives, om der

er sommerstop.

(4.6.8, stk. 18) Hvis der er sommerstop, er der ik‐

ke tab fra varmerørene i den periode, hvor byg‐

ningen ikke har behov for varme i henhold til det

til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.

Perioden er altid på 3 måneder.

(4.6.8, stk. 19) Cirkulationspumper registreres i

følgende typer:

•

Konstant drift året rundt.

Konstant drift i opvarmningssæsonen.

Stk. 19. Samtlige pumper i varmefordelingssyste‐

met skal beskrives og registreres, inklusive pum‐

per på/i kedler.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen.

Kombipumpe.

Kombipumper antages at være i konstant

drift.

Stk. 20. Pumpens nominelle effekt skal registre‐

res.

(4.6.8, stk. 20) Den nominelle effekt er den optag‐

ne el-effekt på højeste trin. Værdien kan normalt

aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anven‐

des). Kombipumper er ofte indbygget i kedelunits

til enfamiliehuse, det vil sige pumper der fungerer

som både centralvarmepumper og pumper til

brugsvandscirkulation.

(4.6.8, stk. 21) Reduktionsfaktoren angiver forhol‐

det mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et

helt år) og nominel optagen effekt. Hvis der ikke

er reducerende regulering på anlægget, er ”F

”

altid 1.

Se evt. vejledende tabel 4.7.13.1 – Typiske værdi‐

er for cirkulationspumper i store bygninger og ta‐

bel 4.7.13.2- reduktionsfaktorer - for små bygnin‐

ger.

Stk. 21. Pumpens reduktionsfaktor ”F

” skal regi‐

streres.

4.6.9 Varmt og koldt vand

4.6.9.1 Koldt vand

Stk. 1. Koldtvandsforbrug skal ikke registreres, og

der registreres ikke enkeltkomponenter som toilet‐

ter, armaturer eller lignende. Der skal ikke stilles

forslag til koldtvandsbesparelser.

4.6.9.2 Varmt vand

Stk. 1. Registrering af anlæg til varmt brugsvand

skal give grundlag for:

•

At energiforbrug til varmt vand kan indgå ved

beregning af bygningens samlede forbrug.

At potentiale for energibesparelser vedrøren‐

de varmt vand kan kortlægges og beregnes

korrekt.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 2. Anlæg til varmt brugsvand skal registreres

entydigt. Registreringen skal omfatte:

Varmtvandsforbrug.

Varmt brugsvandstemperatur.

Varmtvandsbeholder/varmtvandsveksler.

Varmetab fra tilslutningsrør skal altid medta‐

ges, se dog stk. 3 og 4.

Ladepumpekreds.

(4.6.9.2, stk. 2) Varmetabet fra tilslutningsrør

under 5 meter og placeret i opvarmede rum med‐

tages i indberetningsprogrammet til energimærk‐

ning ved at der vælges et default værdisæt for rør‐

længde og isoleringsniveau svarende til:

•

4 meter med 30 mm isolering (U-værdi =

0,16 W/m²K).

b-faktoren for tilslutningsrørene antages at

være den samme, som for varmtvandsbehol‐

deren (svarende til et opvarmet rum, b = 0).

•

Cirkulationspumpe til varmt brugsvand.

Hvis tilslutningsrør ikke er placeret i opvarmede

rum eller er over 5 meter kan default værdisættet

ikke anvendes, og rørene registreres efter de fak‐

tiske forhold.

(4.6.9.2, stk. 2, nr. 7) Varme brugsvandsrør uden

cirkulation eller el-tracing skal ikke indregnes.

Alle fordelings- og cirkulationsrør med cir‐

kulation eller eltracing skal medtages, også

dem i opvarmede rum inden for klimaskær‐

men.

Stk. 3. Fælles rørstrækninger fra varmeforsynin‐

gen til varmtvandsbeholder og varmefordelingsan‐

lægget medregnes altid som tilslutningsrør.

(4.6.9.2, stk. 3) Illustration af definitionen af til‐

slutningsrør mellem varmeforsyning og varmt‐

vandsbeholderen.

Stk. 4. Tilslutningsrør placeret i opvarmede rum

og med en samlet længde under 5 meter svarende

til at varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen

er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden skal

registreres ved at et standard værdisæt for varme‐

tabet vælges. Den samlede længde er inkl. omreg‐

ning af ækvivalent længde for ventiler, målere og

andre komponenter.

(4.6.9.2, stk. 4) Varmetabet fra tilslutningsrør

under 5 meter medtages i indberetningsprogram‐

met til energimærkning ved at der vælges et stan‐

dard værdisæt for rørlængde og isoleringsniveau

svarende til:

•

4 meter med 30 mm isolering (U-værdi =

0,16 W/m²K).

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

b-faktoren for tilslutningsrørene antages at

være den samme, som for varmtvandsbehol‐

deren (svarende til et opvarmet rum, b = 0).

Hvor varmeforsyningen og varmtvandsbeholde‐

ren er sammenbygget, og der således ikke kan re‐

gistreres synlige tilslutningsrør, medregnes disse

ikke.

Stk. 5. For tilslutningsrør med en samlet

ækvivalent længde over 5 meter foretages registre‐

ringen af varmetabet.

Stk. 6. For boliger anvendes et årligt forbrug af

varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet eta‐

geareal.

Stk. 7. I andre bygninger end boliger antages et år‐

ligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m²

opvarmet etageareal.

Stk. 8. For specielle bygninger som f.eks. sports‐

haller, svømmehaller og skøjtehaller anvendes ta‐

bel 4.7.14.4 om standard vandforbrug. Værdierne i

tabellen er gældende for det totale vandforbrug

(dvs. både koldt og varmt vand). 1/3 heraf skal

regnes som forbrug af varmt vand.

Stk. 9. Varmt brugsvand skal antages opvarmet til

mindst 55 °C ved enfamiliehuse. Hvis der anven‐

des andre temperatur skal reglerne fra DS 439

overholdes.

Stk. 10. Ved flerfamilie- og erhvervsbygninger

skal varmt brugsvand registreres som opvarmet til

mindst 58 °C.

Stk. 11. Varmtvandsbeholdere og gennemstrøm‐

ningsvandvarmere registreres ved angivelse af føl‐

gende data:

Beholdervolumen i liter.

Isoleringstype, tykkelse- og tilstand.

Placering i bygningen.

(4.6.9.2, stk. 11) Ved beskrivelse og beregning

skelnes der mellem følgende 4 typer:

(4.6.9.2, stk. 6) For boliger antages dog et årligt

forbrug af varmt brugsvand på maksimalt 60 m3

pr. boligenhed.

•

Præisolerede beholdere.

Traditionelt isolerede varmtvandsbeholdere.

Varmeveksler og beholder (system med lade‐

kreds).

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Beholdertype.

Ved flere beholdere angives, hvilket byg‐

ningsafsnit de hver især dækker.

•

Gennemstrømningsveksler (uden beholder).

Stk. 12. Beholdervolumens ydre mål registreres og

benyttes til at estimere det indvendige volumen.

Gennemstrømningsvandvarmere registreres som

beholdere med et volumen på 0 liter.

Når en varmtvandsbeholder virker som buffer i

solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen

inkluderes i det registrerede volumen.

Stk. 13. Det skal registreres om varmtvandsbehol‐

der er el-opvarmet, og hvis den er det, skal man

desuden registrere, om der altid benyttes el, eller

om der kun benyttes el i perioder.

Stk. 14. Til brug for anlægsbeskrivelsen skal det

registreres, om varmtvandsbeholderen indgår i et

solvarme- og/eller varmepumpesystem.

Stk. 15. Varmetab fra varmtvandsbeholdere. Be‐

holderens isolering skal registreres og beskrives.

(4.6.9.2, stk. 12) Hvis volumen fremgår af mærke‐

plade på beholderen skal denne værdi benyttes.

I bygninger med flere varmtvandsbeholdere eller

gennemstrømningsvandvarmere af samme type,

kan den gennemsnitlige beholdervolumen benyttes

for disse varmtvandsbeholdere eller gennem‐

strømningsvandvarmere af samme type.

(4.6.9.2, stk. 14) Det bør desuden vurderes, om

varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetable‐

ring af et sådan system.

(4.6.9.2, stk. 15) Varmetab fra typiske varmt‐

vandsbeholdere fremgår af tabellerne i kapitel

4.7.14.

(4.6.9.2, stk. 16) Rørlængderne kan opgøres sam‐

let for frem og returløb. I så fald benyttes middel‐

værdien for fremløbs- og returtemperatur ved

varmetabsberegningen.

Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne

i kapitel 4.7.

Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til

DS 452 ”Termisk isolering af tekniske installatio‐

ner”.

Tabellerne angiver også, hvordan komponenter

kan omregnes til ”meter rør”, således at varme‐

tabsberegningen forenkles.

Betegnelserne lille, middel og stor henviser til

komponenternes overfladeareal og ikke til deres

dimensioner i øvrigt.

Stk. 16. Varmetab fra tilslutningsrør over 5 meter.

Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registre‐

res. Registreringen omfatter følgende punkter:

Rørlængde.

Gennemsnitlig dimension.

Antal ventiler, målere og andre komponenter,

som giver øget varmetab.

Gennemsnitlig isoleringsstand.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 17. Ladekredspumper og deres styring skal re‐

gistreres.

(4.6.9.2, stk. 17) Ladekredsanlæg benyttes typisk i

bygninger med høj spidsbelastning på det varme

brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før

varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksle‐

ren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg

er opbygget på denne måde.

(4.6.9.2, stk. 18) Hvis der ikke er nogen lade‐

kredspumpe, eller hvis ladning sker med en kom‐

bipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for

den optagne effekt.

Stk. 18. Ladekredspumpens nominelle effekt skal

registres ifølge mærkepladen eller i databladet.

Stk. 19. Det skal registreres, om ladekredspumpen

er styret, så den kun kører, når der er behov for

brugsvandsopvarmning.

Stk. 20. Ladeeffekten ved opvarmning af varmt‐

vandsbeholdere skal registreres.

(4.6.9.2, stk. 20) Hvis ladeeffekten ikke er oplyst,

kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kW

pr. liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan også

antages at være lige så stor som kedeleffekten.

(4.6.9.2, stk. 21) Drifttid kan sættes til 1 = 100 %,

for anlæg i konstant drift.

For cirkulationspumper, som kun betjener en el‐

ler eventuelt to boligenheder, kan der ligeledes

antages reduceret driftstid, forudsat at pumperne

er forsynet med den nødvendige automatik. For

tids- eller termostatstyrede cirkulationspumper

kan det i så fald antages, at de kun kører halvde‐

len af tiden.

Der kan ikke beregnes varmetab i indberetnings‐

programmerne fra varmtvandsrør, hvis der ikke

er en cirkulationspumpe.

Stk. 21. Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r)

til varmt brugsvand skal følgende data for pumpen

registreres.

Pumpens nominelle effekt.

Styring.

Placering.

Fabrikat/type.

4.6.9.3 Varmtvandsrør

Stk. 1. Alle fordelings- og cirkulationsrør med cir‐

kulation eller eltracing skal registreres, også dem i

opvarmede rum inden for klimaskærmen.

Stk. 2. Varmtab for varmtvandsrør med tvungen

cirkulation eller eltracing beregnes på samme må‐

de som varmerør

(4.6.9.3, stk. 2) Se kapitel 4.6.8 for varmeforde‐

lingsanlæg.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 3. Rørstrækninger med samme dimension,

isolering og placering registreres og beskrives

samlet.

(4.6.9.3, stk. 3) Ventiler og andre armaturer med‐

tages i beregningen som en ækvivalent rørlængde.

Der er ikke forskel på frem- og retur ledning, da

de har samme temperatur som angivet under ka‐

pitel 4.6.9.2 om Varmt vand.

Stk. 4. Rørisoleringens tykkelse skal registreres og

beskrives. For rør i jord medregnes jordens isole‐

rende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rø‐

rene.

(4.6.9.3, stk. 4)Tykkelse af rørisolering kan anslås

som en gennemsnitsværdi for den målte rørstræk‐

ning.

Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til

DS 452 ”Termisk isolering for tekniske installati‐

oner”.

Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi

tabeller eller indberetningsprogrammer.

Primært anvendes standardværdierne fra tabel‐

lerne i kapitel 4.7.14.

For andre rør anvendes beregninger efter DS

452: "Termisk isolering af tekniske installatio‐

ner", eventuelt ved at slå op i andre tabelværker

baseret på DS 452.

4.6.10 Belysning

Stk. 1. I erhvervsbygninger indgår elforbruget og

dermed også varmetilskuddet fra almen- og ar‐

bejdsbelysning i beregningen af energimærket,

hvorfor dette skal registreres. Registreringen skal

ske for hvert enkelt rum i erhvervsbygninger.

(4.6.10, stk. 1) Belysningen forudsættes baseret

på DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning

ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejds‐

pladser. Almenbelysningen i loftet forudsættes

normalt suppleret med arbejdslamper. Elforbru‐

get til almenbelysning bestemmes ud fra den in‐

stallerede effekt og driftstiden under hensyn til

styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den

installerede effekt indgår også elforbruget til

f.eks. forkoblinger og automatik. Den faktiske

driftstid for almenbelysningen antages at afhænge

af dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbruget

kan rummene opdeles i belysningszoner med for‐

skellig dagslystilgang, f.eks. afhængigt af arbejds‐

pladsernes placering og belysningsanlæggets zo‐

neopdeling. Rum med ens belysning, styring og

dagslystilgang kan beregnes samlet.

Stk. 2. I flerfamiliehuse skal belysning i fælleslo‐

kaler, trappeopgange og gangarealer m.v. registre‐

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

res. Belysning i de enkelte boligenheder skal ikke

registreres.

Stk. 3. Belysning skal ikke registreres i enfamilie‐

huse.

Stk. 4. Elforbrug til belysning opdeles i almenbe‐

lysning og særbelysning. For hver type skal føl‐

gende registreres:

Forbrug i benyttelsestiden.

Forbrug uden for benyttelsestiden.

Standby-forbrug.

Det mest typiske er et symmetrisk net af lys‐

rørsarmaturer monteret på loft eller ned‐

hængt - eventuelt downlights, armaturer for

lavvolthalogenlamper, damplamper eller

kompaktlysrør.

•

Særbelysning omfatter arbejdslamper og an‐

den særbelysning, spots m.v. Særbelysning

består ofte af mindre armaturer med lyskilder

som glødelamper, lavvolthalogenlamper,

damplamper, kompaktlysstofrør og LED.

(4.6.10, stk. 4) Der skelnes mellem to former for

belysning:

•

Almenbelysningen er den belysning, der giver

den generelle belysning i lokalet.

Stk. 5. Udvendig belysning skal registreres på

samme måde som andet elforbrugende udstyr.

Stk. 6. Ved udformning af forslag til energiforbe‐

dring kan alle former for belysning tages i betragt‐

ning, herunder belysning udendørs og i uopvarme‐

de arealer.

(4.6.10, stk. 5) Se kapitel 4.6.11.2.

(4.6.10, stk. 6) For flerfamiliehuse skal eventuelle

forslag til energiforbedring ikke omfatte belys‐

ning i de enkelte boliger, men kun fællesbelysning

som f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gang‐

arealer og kælderlys.

Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers

fælles belysningsanlæg kan også omfatte parke‐

ringsarealer, kældre, almenbelysning i fællesloka‐

ler og facadebelysning.

I bygninger med blandet anvendelse omfatter

energimærkningen kun belysning i de arealer, der

ikke anvendes til bolig.

Stk. 7. Der skal foretages en entydig registrering

af belysningen omfattende:

Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg.

(4.6.10, stk. 7) Det er de aktuelle forhold, der re‐

gistreres. Hvis det er vanskeligt at gennemføre,

kan der benyttes standardværdier, som angivet i

tabellen i kapitel 4.7.16.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Zone.

Areal.

Almen belysning, installeret effekt i brugsti‐

den (P-

lys

, alm).

Almen belysning, minimumseffekt i brugsti‐

den (P-

lys

, alm, min).

Belysningsniveau, Elux.

Dagslysfaktor, DF.

Dagslysstyring, U, M, A, K.

Benyttelsesfaktoren, F

Både de enkelte komponenter, samspillet mellem

dem og farvevalg i lokalet har betydning for an‐

læggets energieffektivitet.

10) Særbelysning - arbejdslamper, effekt i brugs‐

tiden (P-

lys

, arb).

11) Anden særbelysning, effekt i brugstiden (P-

lys

, sær).

12) Almenbelysning, standby effekt udenfor

brugstiden (P-

lys

, standby).

13) Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden

(P-

lys

, ej brugstid).

Stk. 8. Bygningen skal opdeles i zoner med ensar‐

tede belysnings- og dagslysforhold.

(4.6.10, stk. 8) Opdelingen i belysningszoner vil

afhænge af de aktuelle omstændigheder, herunder

både af, om der er en relevant dagslysadgang

midt eller bag i rummet, og hvordan belysnings‐

styringen er opdelt. I f.eks. kontorer med begræn‐

set dagslysadgang vil det typisk være tilstrække‐

ligt med to zoner: en langs facaden og en dækken‐

de resten af rummet. Hvis der er rimelig dagsly‐

stilgang midt i rummet eller evt. bag i rummet

(f.eks. fra et atrium), vil tre zoner være relevant.

Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen

indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betyde‐

ligt, hvis man før besigtigelsen har rekvireret op‐

daterede etageplaner.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Ensartede rum af samme kategori, og som er be‐

stykket med samme anlægskonfiguration for be‐

lysning, kan beskrives som én fælles zone.

I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke

i zoner med mindre andet taler for det. Således

opnås der mulighed for at anvende en gennem‐

snitlig dagslysfaktor for hele rummet og dermed

hele zonen.

Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de en‐

kelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved

vinduer udgør én zone og det øvrige areal en an‐

den.

Der kan være betydeligt besparelsespotentiale

ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald

bør de pågældende zoner kortlægges.

En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper eje‐

ren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale

om.

Stk. 9. Arealet af hver zone skal angives og opgø‐

res på samme måde som for opvarmede etagearea‐

ler jf. kapitel 4.4.3.1.

Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til

bygningens samlede opvarmede etageareal.

Stk. 10. For hver belysningszone skal belysnings‐

anlægget registreres og dets funktion entydigt be‐

skrives, således at ejer kan genkende installatio‐

nen.

Stk. 11. Hvert enkelt belysningsanlæg/belysnings‐

zone skal navngives.

(4.6.10, stk. 11) Navngivningen holdes så vidt mu‐

ligt i overensstemmelse med allerede eksisterende

navngivning - f.eks. i dokumentationen for anlæg‐

get.

(4.6.10, stk. 12) Almenbelysningen består typisk

af et net af armaturer monteret på loft eller ned‐

hængt, som kan være bestykket med lysstofrør,

kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper.

Som datakilde kan benyttes:

•

Vurdering af antal armaturer på stedet for

hver zone.

(4.6.10, stk. 9) Som datakilde kan benyttes:

•

Opmåling på stedet for hver zone.

Opmåling på etageplaner for bygningen.

Stk. 12. For almenbelysning skal installeret effekt

i brugstiden (P-

lys

, alm) bestemmes.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

Direkte vurdering af (P-

lys

alm) i W/m² for

hver zone.

Ved vurdering af antal armaturer for hver zone

beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr.

armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtryk‐

te mærkeeffekt.

Tillæg i forhold til lyskildens påtrykte mærkeeffekt

for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud

fra:

•

Konventionelle forkoblinger til lysrør og

kompaktrør: 25 %

Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 %

Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %

Forkoblingsudstyr til og køling af LED:

0, 10-50 %

•

(”0” hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt).

•

Ved en direkte vurdering, kan vurderingen base‐

res på erfaringer/optællinger fra lignende belys‐

ningsanlæg i samme eller andre bygninger.

Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter.

Den installerede effekt til almenbelysning er den

samlede maksimale effekt, inklusive f.eks. trans‐

formatorer, forkoblinger og automatik. Hvis be‐

lysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en in‐

stalleret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 300

lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15

m²) antages den installerede effekt forøget med 30

%. Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger

og automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0

W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m²

for andre forkoblinger, som skal lægges oven i

selve lyskildernes effektbehov.

(4.6.10, stk. 13) Effekten er den samlede mini‐

mumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger,

transformatorer, bevægelsesmeldere m.m.

Stk. 13. Effekten (P-

lys

, alm, min), som almenbe‐

lysningsanlægget optager, når det er helt nedregu‐

leret i brugstiden, skal registreres.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Følgende værdier kan antages:

•

Hvis anlægget afbrydes helt (f.eks. ved afbry‐

der på væg): 0.

Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25

% af (P-

lys

, alm).

Stk. 14. Det belysningsniveau, Elux som almenbe‐

lysningen bidrager med, skal vurderes. Den regi‐

strerede værdi skal svare til middelværdien for he‐

le zonen.

(4.6.10, stk. 14) Hvis vurderingen ikke er relevant

i forbindelse med forslag til energiforbedring, kan

der benyttes standardværdier.

Som datakilde kan benyttes:

•

Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres).

Beregning.

DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belys‐

ning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs

arbejdspladser.

Standardværdier– ældre belysningsanlæg:

•

Stk. 15. Dagslysfaktoren vurderes i de zoner, hvor

almenbelysningen styres i forhold til dagslysfor‐

hold. Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de

zoner, hvor der stilles forslag til etablering af

dagslysstyring.

Gange & trapper: 50 lux.

Andre zoner: 200 lux.

(4.6.10, stk. 15) Dagslysfaktoren angiver forhol‐

det mellem belysningen indendørs, normalt på ar‐

bejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse

belysning udendørs på et vandret frit plan.

Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ik‐

ke hensyn til bevægelig solafskærmning.

Som datakilde kan benyttes:

•

Måling på stedet for hver zone med luxmeter.

Vurdering og beregning.

Der kan antages en dagslysfaktor på 2 % in‐

denfor en vinkel på 45º målt fra vinduets

(glassets) overkant og ind i rummet i alle ret‐

ninger fra vinduet.

For ovenlysvinduer kan der antages en dags‐

lysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

målt fra vinduets (glassets) kant og ned i

rummet i alle retninger fra vinduet.

•

Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor beskr‐

evne arealer, anvendes en dagslysfaktor på 1

Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning

af dagslys i bygninger".

•

Stk. 16. Dagslysstyring, U, M, A, K.

Der skelnes mellem følgende 4 kategorier:

U - Uden dagslysstyring.

M - Manuel betjening i forhold til dagslyset i

zonen.

A - Automatisk on-off regulering efter dags‐

lyset i zonen.

K - Kontinuert automatisk regulering efter

dagslyset i zonen.

(6.10, stk. 16) Eksempel på fremgangsmåde ved

registrering:

Hvis belysningsanlægget tænder automatisk, når

konsulenten træder ind i lokalet, er der bevægel‐

sesmelderstyring.

Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i

et område dernæst dæmpes eller slukkes, er det

tegn på dagslysstyring.

Den relevante kategori skal angives for hver zone.

Stk. 17. Driftstid (t,

alm

), lys & benyttelsesfaktor

Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i ti‐

mer pr. år skal vurderes og registreres. Herunder

vurderes samtidighedsforhold og eventuelle bevæ‐

gelsesmelderes indflydelse på driftstiden.

(4.6.10, stk. 17) Driftstiden kan også registreres

ved benyttelsesfaktoren F

, som er belysningens

driftstid i forhold til bygningens brugstid.

Som datakilde kan benyttes:

•

Aktuel og dokumenteret driftstid.

•

Faglig vurdering. Kontrollere om det resulte‐

rende elforbrug er foreneligt med det fakti‐

ske, målte og oplyste elforbrug.

Stk. 18. Arbejdspladsbelysning indgår i beregnin‐

gen af bygningens energiforbrug. Effektbehovet

skal bestemmes ved en af følgende to metoder:

P-

lys

, arb kan bestemmes eksakt ved at optæl‐

le antal arbejdslamper og vurdere effekten pr.

lampe i Watt.

(4.6.10, stk. 18) På mange arbejdspladser er al‐

menbelysningen suppleret med særbelysning ved

arbejdspladserne.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

P-

lys

, arb kan antages som en standardværdi =

1,2 W/m

(4.6.10, stk. 19) Anden særbelysning indgår ikke i

bygningens energiforbrug, men effektbehovet ind‐

går ved beregning af intern varmebelastning.

Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af an‐

tal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde

inkl. effekt i forkobling eller transformer.

Stk. 19. Hvis zonen er forsynet med anden belys‐

ning, f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger,

belysning i montre og lignede, skal den installere‐

de effekt i denne belysning opgøres.

Stk. 20. Effektbehovet for standby skal opgøres

for almenbelysning.

(4.6.10, stk. 20) Standby effekt til belysning uden

for brugstiden er det effektforbrug, der er til ek‐

sempelvis:

•

Bevægelsesmeldere.

Relæer.

Lyssensorer.

Transformatorer – f.eks. i forbindelse med

arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes

på selve lampen efter arbejdstids ophør, men

ikke for transformeren.

Effektbehovet kan bestemmes ved:

•

Optælling af komponenter og aflæsning af

mærkeeffekter på komponenter eller i data‐

blade.

Vurdering af antal komponenter og brug af

standard effekt på 3 W pr. stk.

•

Stk. 21. Effektbehovet til belysning uden for

brugstiden (P-

lys

)(typisk om natten) skal registre‐

res.

(4.6.10, stk. 21) Behovet vurderes ved at optælle

antallet af armaturer i drift uden for brugstid og

fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne.

Se i øvrigt kapitel 4.7.16.

Stk. 22. Erhvervsbygninger uden belysningsanlæg

skal som minimum beregnes med et belysningsan‐

læg svarende til nedenstående anlæg.

min

inst

W/m² W/m²

Belysning df

lux

300

1,5

arb

W/m²

0,9

andet

W/m²

Standby nat

W/m²

Styring

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Stk. 23. Hvis et enkelt lokale er uden belysnings‐

anlæg eller hvis et eller flere armaturer er uden

lyskilder skal belysningen antages minimum

som ovenstående med angivelse i energimærk‐

ningsrapporten om forholdet.

4.6.11 Andet elforbrugende udstyr

4.6.11.1 Enfamiliehuse

Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i enfamilie‐

huse indgår ikke i beregningen af energimærket,

og det skal derfor som udgangspunkt ikke regi‐

streres.

Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr

skal dog identificeres og registreres, hvis det må

antages at have et ikke ubetydeligt forbrug, som

sauna, swimmingpool eller lignende.

(4.6.11.1, stk. 1) Bygningens elforbrug til andet

end bygningsdrift, dvs. apparatur og udstyr, der

alene betjener ejer, lejer eller brugerens interne

formål skal således ikke registreres.

(4.6.11.1, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubety‐

deligt forbrug påvirker bygningens samlede for‐

brug og dermed energiudgifterne. Det kan der‐

for være relevant at udarbejde forslag til ener‐

giforbedring vedrørende dette forbrug.

Der stilles dog ikke krav om, at energikonsulen‐

ten stiller forslag til registreret andet elforbru‐

gende udstyr.

4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv

Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i flerfami‐

liehuse og erhvervsbygninger indgår ikke i be‐

regningen af energimærket og skal derfor som

udgangspunkt ikke registreres.

(4.6.11.2, stk. 1) Det drejer sig om bygningens

elforbrug til andet end belysning, varmeinstal‐

lation, ventilation, køling, varmt vand, solvarme

og varmepumper. Apparatur og udstyr, der ale‐

ne betjener lejeres og brugeres interne formål,

skal således ikke registreres.

(4.6.11.2, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubety‐

deligt forbrug påvirker bygningens samlede for‐

brug og dermed energiudgifterne. Det kan der‐

for være relevant at udarbejde forslag til ener‐

giforbedringer vedrørende dette forbrug.

Registreringen omfatter eksempelvis (men er ik‐

ke begrænset til):

•

Maskineri i fællesvaskerier, f.eks. vaskema‐

skiner, tørretumblere, centrifuger, stryge‐

ruller.

Elevatorer.

Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr

skal dog identificeres og registreres, hvis det må

antages at have et ikke ubetydeligt forbrug. Re‐

gistreringen skal alene omfatte apparatur og ud‐

styr, som indgår i bygningens drift og ikke for‐

brug til processer og lign.

•

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

•

Springvand.

Svømmebassiner.

Saunaer.

Varmeblæsere.

Affugtere.

Snesmeltningsanlæg.

Terrassevarmere.

Trykluftkompressorer.

Salgsautomater.

Dekorationsbelysning.

Udvendig belysning (på facader og P-plad‐

ser m.v.).

Hvis der ikke foreligger dokumentation for an‐

det, kan det antages, at maskiner i fællesvaske‐

rier benyttes 2 gange om ugen for hver lejlig‐

hed.

Stk. 3. Det registrerede apparatur og udstyr skal

beskrives entydigt i energimærkningsrapporten.

4.6.12 Solceller

Stk. 1. Solcelleanlægget skal registreres énty‐

digt.

(4.6.12, stk. 1) Solcelleanlægget registreres så‐

ledes, at man opnår det bedst mulige udgangs‐

punkt for en korrekt beregning og beskrivelse.

I energimærkningen indgår alene den andel af

solcellestrømmen som benyttes i bygningen. Op‐

lagring på forsyningsselskabets net betragtes

som indkøb af energienheder.

Den del af solcellestrømmen, som indgår i be‐

regning af bygningens energiforbrug, vil såle‐

des være

den installerede effekt *udnyttelsesprocenten*

systemvirkningsgraden.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Udnyttelsesprocenten beregnes automatisk i

indberetningsprogrammerne.

Stk. 2. Registreringen af solceller skal omfatte

følgende:

1) Anlægsbeskrivelse.

2) Panelareal.

3) Peak Power.

4) Systemvirkningsgrad.

(4.6.12, stk. 2) Formålet med at registrere sol‐

celler er at beregne, hvor stor en andel af elfor‐

bruget til bygningsdrift, der dækkes af solceller‐

ne.

Panelareal målt i m

er det samlede areal inklu‐

siv eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er

dækket af solceller, f. eks. rammer og sprosser.

For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes pa‐

nelarealet for hvert afsnit.

Som datakilde kan benyttes:

5) Orientering, hældning, horisontafskæring

og skygger (alt svarende til, hvad der skal

registreres for vinduer).

6) Hvilken zone solcelleanlægget er tilknyttet.

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Opmåling på stedet.

Oplysninger fra fabrikanten.

Opmåling på tegninger, hvis de stemmer

overens med de aktuelle forhold.

Peak Power, der måles i kW/m

, angiver solcel‐

lepanelernes maksimale ydelse ved en solind‐

stråling på 1000 W/m

vinkelret på panelerne.

Peak Power angives i forhold til panelarealet

og ikke i forhold til det aktive solcelleareal.

Som datakilde kan benyttes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Oplysninger fra fabrikanten solcelleanlæg.

Systemvirkningsgraden Rp varierer fra

0,65-0,85, de fleste nye veldimensionerede an‐

læg ligger i intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er

bedre end gamle pga. den teknologiske udvik‐

ling af invertere.

Rp er systemvirkningsgraden for det samlede

solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjæl‐

peudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der nor‐

malt anvendes en virkningsgrad på 0,75.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Som datakilde kan benyttes:

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Beregning ud fra virkningsgraden på de en‐

kelte delkomponenter.

Standardværdi på 0,75.

•

Orientering, hældning, horisontafskæring og

skygger angives som beskrevet for skygger i for‐

bindelse med vinduer og døre mod det fri.

Stk. 3. Solcelleanlæg, der anvendes til andre for‐

mål og ikke kommer bygningen til gode, skal

ikke registreres.

Stk. 4. Ved placering af et solcelleanlæg på flere

dele af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a.

orientering, hældning, horisont afskæring og

skygge, opdeles anlægget i afsnit, der bedst mu‐

ligt beskriver de aktuelle forhold.

(4.6.12, stk. 4) Driftsvejledning for de enkelte

delafsnit benyttes som grundlag for at finde da‐

ta til brug for beregningen.

Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige

data, kan der oprettes flere solcelleskemaer.

Hvis en bygning er opdelt i flere zoner, registre‐

res hvilken zone anlægget er tilknyttet. Et sol‐

celleanlæg kan alene komme den zone til gode,

hvor det er tilsluttet.

Stk. 5. Anlæggets beskrivelse skal omfatte:

Type solcelleanlæg.

Hvad solcelleanlægget forsyner.

Placering på bygning.

(4.6.12, stk.5) Solcelletypen kan findes i leve‐

randørens driftsvejledning eller ved kontakt til

fabrikanten. Solcelleanlægget kan fungere som

stand-alone anlæg eller med nettilslutning via

en vekselretter. Ved beregning af energimærker

og besparelsesforslag betragtes alle solcellean‐

læg som nettilsluttet.

(4.6.12, stk. 6) Vinklerne bør angives med en

præcision på + /- 5 grader.

Som datakilde kan benyttes:

Orientering i forhold til de 8 kompasretnin‐

ger som angivet under vinduer.

Hældning i forhold til vandret (angives i

grader).

•

Driftsvejledning fra leverandør.

Stk. 6. Solcelleanlæggets placering skal angives

ved:

•

Opmåling og registrering på stedet for de

enkelte solcelleafsnit.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Horisontafskæring (vinklen mellem det

vandrette plan og skyggende genstande for‐

an solvarmepanelerne, målt ud fra midten

af solvarmepanelet).

Skygger til højre eller venstre (bestemmes

på samme måde som for vinduer).

(4.6.12, stk. 7) Eksempel:

Der stilles forslag om etablering af et 2 kW an‐

læg, hvor den faste afgift på solcellestrømmen

er 700 kr. pr. år og den udnyttede solcellestrøm

udgør 922 kWh pr. år.

Udnyttet strøm: 922 kWh*2,1 kr. pr. kWh =

1936,20 kr.

Fast afgift til forsyningsselskabet er 700 kr.

Strøm der sælges til nettet: ((2000*0,87)-922

kWh *1,3 kr. = (1740-922))*1,3 kr. = 1063,40

kr.

Besparelse i kr.: 1936,20 kr. +1063,40 kr. -700

kr. = 2299,60 kr. pr. år.

Det er denne besparelse, som indgår i bereg‐

ning af rentabiliteten og tilbagebetalingstiden.

Stk. 7. Ved beregning af rentabilitet for forslag

om solcelleanlæg indgår den udnyttede solcelle‐

strøm med en variabel pris pr. kWh, jf. hosstå‐

ende vejledning.

I beregningen skal en eventuel fast afgift indgå

på samme måde, som den gør for fjernvarme.

Den del af strømmen, som sælges til nettet, ind‐

regnes til den salgspris, som bygningsejeren får

i henhold til sin afregning.

4.6.13 Vindmøller

Stk. 1. Vindmøller skal registreres éntydigt.

(4.6.13, stk. 1) Vindmøller registreres således,

at man opnår det bedst mulige udgangspunkt

for en korrekt beregning og beskrivelse.

Stk. 2. Vindmøller, der anvendes til andre for‐

mål og således ikke kommer bygningen til gode,

skal ikke registreres.

Stk. 3. Når der ved eller på en bygning er etable‐

ret vindmølle(r) registreres følgende:

Nominel ydelse.

Nominel vindhastighed.

Start vindhastighed.

Møllehøjde.

Omgivelseshøjde.

Ruhed.

(4.6.13, stk. 3) Formålet med at registrere vind‐

møller er at beregne, hvor stor en andel af el‐

forbruget til bygningsdrift der dækkes af vind‐

møller. Driftsvejledning for de enkelte delafsnit

benyttes som grundlag for at finde data til brug

for beregningen.

Nominel vindhastighed (m/s)

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Den nominelle vindhastighed er vindhastighe‐

den, hvor vindmøllen opnår den nominelle ydel‐

se. Den nominelle vindhastighed for vindmøllen

refererer til vindhastigheden i vindmøllens nav‐

højde.

Vindhastigheden måles normalt i 10 meters høj‐

de. Hvis den nominelle ydelse er målt med 20

meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges

10 % for at omsætte den til 20 meters navhøjde.

Hvis den nominelle ydelse tilsvarende er målt

ved 50 meter navhøjde, skal vindhastigheden til‐

lægges 25 %, og hvis den er målt ved 100 meter

navhøjde, skal den tillægges 33 %.

Startvindhastighed (m/s)

Startvindhastigheden er vindhastigheden, hvor

vindmøllen netop begynder at producere. Større

møller vil ofte være bremset ved lave vindha‐

stigheder, for at reducere støjgenerne. Start‐

vindhastigheden refererer til vindhastigheden i

vindmøllens navhøjde. Hvis startvindhastighe‐

den er målt i en anden højde end navhøjden om‐

sættes den til navhøjden som beskrevet for no‐

minel vindhastighed.

Møllehøjde, z (m)

Møllehøjden måles fra terræn ved møllen til

møllens nav. For møller med lodret nav måles

navhøjden til vægtet centrum af det bestrøgne

areal.

Omgivelseshøjde, d

(m)

Omgivelseshøjden måles i forhold til den høje‐

ste lægiver i nærheden af møllen. Højden måles

fra terræn ved møllen. Denne metode kan un‐

dervurdere møllens produktion, hvis der er væ‐

sentligt mere åbent i andre retninger med større

betydning for møllens produktion.

Som alternativ kan metoden, til at bestemme

større vindmøllers produktion beskrevet i Euro‐

pean Wind Atlas, benyttes til at bestemme en

vægtet middel omgivelseshøjde, der giver

samme samlet produktion for møllen, som be‐

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

regning med de individuelle omgivelseshøjder i

forskellig retning i forhold til møllen.

Ruhed, z

(m)

Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen,

se tabel i håndbogens kapitel 4.7.15.

Stk. 4. Ved anlægsbeskrivelse skal registrerin‐

gen omfatte, hvad vindmøllen forsyner.

4.7 Vejledende tekniske bilag og tabeller

4.7.1 Generelt

4.7.1.1 Levetider for energibesparende foranstaltninger

Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten efter bygningsreglementets vejledning til kapi‐

tel 11.

Energibesparende tiltag

Efterisolering af bygningsdele

Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer

Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler

Varmeproducerende anlæg m.v., f.eks. kedler, veksler, varmepumper, solvarmeanlæg

Belysningsarmaturer

Automatik til varme og klimaanlæg

Fugetætningsarbejder

År

Som levetid kan benyttes enten standardværdierne i ovenstående tabel eller den levetid, som leverandøren

af den pågældende komponent kan dokumentere/garantere. Krav ved ombygning og andre forandringer i

bygningen kan ses i bygningsreglementet.

4.7.1.2 GUF-værdier

Beboelse

Døgninstitution med og uden catering

Anden helårsbeboelse

Garageanlæg

Kontor og handel

Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og lign.

Kulturbygninger

Undervisning og forskning, herunder efterskoler, kost‐

skoler, højskoler, gymnasium, erhvervsskoler, universite‐

ter og lignende.

GUF %

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

Hospital, sygehjem fødeklinik o.l.

Daginstitution

Anden institution, herunder fængsel, kaserne,

Bygning til idrætsformål herunder klubhus, idrætshal,

svømmehal, skøjtehal

Når en bygnings årsforbrug er registreret, kan man beregne, hvor stort forbruget ville have været i et kli‐

mamæssigt normal-år. Dette tal kaldes det klimakorrigerede forbrug og beregnes således:

Klimakorrigeret forbrug = GUFreg.år + (GAFreg.år x GDnormal/GDreg.år)

hvor:

GDnormal er antallet af graddage i et klimamæssigt normal-år

”GDreg.år” er antallet af graddage i registreringsåret

”GUFreg.år” står for graddage-uafhængigt forbrug i et helt registreringsår

”GAF år” står for graddage-afhængigt forbrug i registreringsåret

GUF kaldes også basisforbruget og består af følgende:

•

Varmtvandsforbrug.

Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand.

Varmetab fra rørinstallationer.

Komfortgulvvarme i badeværelser og lignende.

Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholdere.

Tomgangstab fra tilslutningsanlæg til fjernvarme.

Opvarmning af åben ekspansionsbeholder, f.eks. på loft.

Som det fremgår, består GUF af forbrug, som må forventes at være nogenlunde det samme, uanset om det

er varmt eller koldt udendørs.

4.7.2 Brændsel

Anvendes både til nye- og eksisterende bygninger.

4.7.2.1 Brændværdier og CO

emissionsfaktorer

Brændsel/energiform

Affald

Brænde, Klv.

Brænde, Skr.

Brænde, Rm.

Enhed

ton

Kløvet og

stablet rm

Skov rum -

meter

Kasse rum -

meter

Vægt i kg

1.000

ca. 550

ca. 430

ca. 250

kWh/enhed

2.917,00

2.200,00

1.700,00

1.200,00

(CO

kg)/enhed

(CO

kg)/kWh

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

100

Træpiller

Træ flis

Halm

Halmpiller

Fuelolie

Fyringsgasolie

Naturgas

Bygas

Biogas

LPG (flydende flaskegas)

Petroleum

Koks

Kul (stenkul)

Fjernvarme

Note:

ton

liter

ton

liter

ton

kWh

MWh

Gcal

kWh

660

1.000

250

1.000

125

1.000

0,98

0,85

0,84

0,76

1.000

0,8

1.000

3.208,00

4.861,00

780,00

2.600,00

503,00

4.028,00

4.440,00

11,30

11,10

11,90

10,10

11,00

5,90

6,39

12.800,00

12.080,00

9,70

8.140,00

224,00

7.360,00

40,60

1,00

1.000,00

1.163,00

278,00

0,28

1,00

3,173

3,117

3,170

2,691

2,245

1,204

2995,176

3131,111

2,514

3164,807

87,091

0,281

0,266

0,204

0,234

0,259

0,389

0,065

0,197

1) CO

-emission for el og fjernvarme er beregnet ud fra et landsgennemsnit. Det antages, at effektivitet

for fjernvarmeproduktion fra kraftvarme er 200 %.

4.7.2.2 Omsætning mellem energienheder

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

101

4.7.3 Linjetab

4.7.3.1 Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk

Beskrivelse

Betonvæg på betonfundamenter

Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på betonfundament

Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament

Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament m. midterisolering

BR08 vægisolering

Højisoleret væg

Kælderydervægsfundament i letbeton

psi Note

Klinke-/

0,80

trægulv

Klinke-/

0,70

trægulv

Klinke-/

0,24

trægulv

Klinke-/

0,18

trægulv

Klinke-/

0,15

trægulv

Klinke-/

0,12

trægulv

Klinke-/

0,30

trægulv

4.7.3.2 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton

Beskrivelse

Betongulv i niveau med betonfundament

psi

0,43 / 0,32

Note

Uisoleret / Isoleret 75 mm

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

102

Betongulv hævet mere end 20 cm over beton‐

fundament

Betongulv hævet mere end 40 cm over beton‐

fundament

0,38 / 0,29

0,35 / 0,26

Uisoleret / Isoleret 75 mm

4.7.3.3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton

Beskrivelse

Betongulv i niveau med betonfundament

Betongulv hævet mere end 20 cm over betonfundament

Betongulv hævet mere end 40 cm over betonfundament

4.7.3.4 Linjetab for sammenbygningsdetaljer

I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men

med den ændring, at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet, kælderydervægs‐

fundamentet og kældervæggen.

Eksisterende bygninger

Linjetab for Linjetab for skillevægs‐ Linjetab i samling

ydervægs-

fundament

imellem ydervæg og

fundament

kælderdæk

Indregnes

Indregnes i terrændækkets

U-værdi.

For enfamiliehuse kan ta‐

bel 1 nedenfor anvendes.

psi

0,36 / 0,31

0,19 / 0,16

0,14 / 0,13

Note

Uisoleret / Isoleret 75 mm

Bygning med terrændæk

Indregnes ikke, da mål‐

tagning for konstrukti‐

onsdelene foretages til

ydre- og underside1.

Bygning med krybekælder

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

103

Indregnes ikke, da mål‐

tagning for konstrukti‐

onsdelene foretages til

ydre- og underside

Bygning med u-opvarmet kælder

Indregnes

Indregnes i terrændækkets/ Der indregnes ikke lin‐

kældergulvets U-værdi.

jetab i samlingen mel‐

lem kælderdæk, yder‐

væg og

For enfamiliehuse kan ta‐

bel 1 nedenfor anvendes.

kælderydervæg, da

arealet ud for samlin‐

gen medtages i yder‐

vægsarealet

Bygning med opvarmet kælder

Indregnes i terrændækkets/

kældergulvets U-værdi.

For enfamiliehuse kan ta‐

bel 2 nedenfor anvendes.

Bygning med u-opvarmet kælder

og krybekælder

Indregnes kun

på de fri sider

For enfamiliehuse kan ta‐

bel 3 nedenfor anvendes

for linjetab i samlingen

mellem kælderdæk og

væggen.

Bygning med u-opvarmet kælder eller

krybekælder og terrændæk i tilbygning

Indregnes he‐

le vejen om‐

kring den op‐

varmede del

Indregnes ikke, da linjeta‐

bet for samlingsdetaljen

normalt vil være mindre

end bagatelgrænsen i DS

418.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

104

Bygning med opvarmet kælder og kry‐

bekælder

Note:

1) Linjetab i samlinger mellem bygningsdele, der ikke medtages som et selvstændigt linjetab eller et til‐

læg til konstruktionens U-værdi, medtages ved at følge reglerne i DS 418 med hensyn til arealopmåling

(udvendige mål).

Tabel 1. Tillæg til U-værdi for terrændæk med skillevægsfundament i W/m2K.

Isolering i terrændæk

Skillevægsfundament Uisoleret

< 100 mm

>= 100 mm

Beton

0,00

0,06

0,07

1 letklinkerblok

0,00

0,01

0,03

2 letklinkerblokke

0,00

0,01

Tabellen angiver tillægget til terrændækkets U-værdi for typiske enfamiliehuse for skillevægsfundamen‐

ter.

Der findes normalt skillevægsfundamenter under bærende indervægge, samt under husets stabiliserende

vægge.

Terrændæk uden isolering, men med letklinker kan antages at have en isoleringstykkelse svarende til

halvdelen af letklinkerlagets tykkelse.

Hvis terrændækket er uisoleret eller isoleringen er placeret over betondækket, kan der ses bort fra linjeta‐

bet ved skillevægsfundamenter.

Tabel 2. Tillæg til U-værdi for dæk over uopvarmet kælder og krybekælder med skillevægsfunda‐

ment i W/m2K.

Isolering i dæk over kælder/krybekælder

Skillevægsfundament 50 mm

> 50 mm

Beton

0,01

0,02

Tabellen angiver tillæg til dækkets U-værdi for typiske enfamiliehuse med en uopvarmet kælder og kry‐

bekælder med skillevægsfundament.

Hvis dækket er uisoleret eller isoleringen er placeret over betondækket, kan der ses bort fra linjetabet ved

skillevægsfundamenter.

Tabel 3. Linjetab for samlingen mellem terrændæk i nyere tilbygning og kælderydervæg /krybe‐

kældervæg i oprindelig bygning i W/mK.

Fundament

Beton

Letbeton

Linjetab [W/mK] 0,6

0,2

Tabellen angiver linjetabsværdien for samlingen mellem terrændæk i en nyere tilbygning og kælderyder‐

væg/krybekældervæg i oprindelig bygning.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

105

Linjetabet indtastes i indberetningsprogrammerne på samme måde som linjetab ved fundamenter og sam‐

lingen mellem ydervæg og vinduer/døre.

4.7.3.5 Linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg

Tabel 1. Linjetab

Ψsa

i W/mK for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg.

Kuldebroisolering mel‐ Formur Beton Tegl

Tegl

lem for- og bagmur

Bagmur Beton Beton Tegl

Letbeton

Nej

0,25

0,13

0,11

0,09

0,04

Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg bestemmes ved brug af værdierne for

Ψsa

4.7.3.4. linjetab for samlinger omkring vinduer/yder- døre og ydervæg. og opmåling af murhullets tilhø‐

rende perimeter, lsa.

I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen mel‐

lem for- og bagmur.

Kendes den præcise kuldebroisoleringstykkelse (20, 30, 40, 50 mm) eller hvis karmen er placeret forskudt

for kuldebroisoleringen kan

Ψsa

bestemmes ved opslag i DS 418.

Der kan ses bort fra samlingslinjetabet i lette ydervægskonstruktioner (træskelet).

Tabel 2. Tillæg til U-værdi for isolerede hulmure med udmuring/falselementer omkring vinduer og

yderdøre.

ΔUtillæg

Bagmur i Tegl

Bagmur i letbeton

Kuldebroisolering i fals

[W/m²K]

Forhold:

Nej

Murhuls-perimeter/ Yder‐

vægsareal

< 0,75

0,16

0,75 – 1,25

0,22

> 1,25

0,27

0,10

0,12

0,15

0,06

0,08

0,10

0,05

0,07

0,09

Tabellen angiver tillæg til ydervæggens U-værdi for udmuring/falselementer omkring vinduer og yder-

døre som funktion af forholdet mellem murhuls-perimeter og ydervægsarealet (ekskl. areal af vinduer og

yderdøre).

I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen mel‐

lem for- og bagmur.

Hvis ydervæggen ikke indeholder vinduer eller yderdøre udelades tillægget.

For vinduespartier og yderdøre der har bundkarm direkte på fundament, skal bundkarmens længde ikke

medregnes i den samlede murhuls-perimeter

4.7.4 Vinduer og yderdøre

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

106

4.7.4.1 Solafskærmningsfaktor

Placering

Dobbeltrude

Type

Lys

Mørk

Indvendigt

Persienne

0,60

0,80

Rullegardin

0,30

0,70

Gardin

0,60

0,80

Mellem glas

Persienne

0,30

0,50

Gardin (screen)

0,30

0,50

Udvendigt

Persienne

0,10 - 0,20

Gardin (screen)

0,10 - 0,20

4.7.4.2 Inddata for forskellige vinduestyper

Energiruder og -glas

Lys

Mørk

0,70

0,45

0,70

0,25/0,40

0,85

0,80

0,85

0,45/0,60

0,10 - 0,20

De første energivinduer blev introduceret på det danske vinduesmarked i midten af 1980’erne, men først

fra midten 1990’erne blev det mere almindeligt at anvende vinduer med første generation af energiruder.

Fra ca. 2006 blev den ældre traditionelle termorude udfaset endeligt på det danske vinduesmarked.

Vinduer med én fast eller én oplukkelig ramme og uden poster og sprosser

Typiske eksempler:

1 lag glas

1+1 lag glas

2-lags termorude kold kant

3-lags termorude kold kant

1 lag glas + 1 energiglas

2-lags energirude med kold kant

Energiklasse

0,87

0,81

0,78

0,74

0,60

0,53

0,46

0,85

0,75

0,65

U-værdi E

ref

kWh/m

0,7

4,7

-308

0,7

2,4

-114

0,7

2,8

-150

0,7

2,2

-109

0,7

1,8

-73

0,7 1,42

-39

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

107

2-lags energirude med varm kant (BR 10 vin‐

due, hvor E

ref

> -33 kWh/m

)

3-lags energirude (E

ref

> -17 kWh/m

)

3-lags energirude (E

ref

> 0 kWh/m

)

Note:

0,80 0,44 0,63 0,7

1,3

-31

-15

0,73 0,45 0,62 0,73 1,15

0,72 0,38 0,51 0,74 0,80

1) Kræver dokumentation af E

ref

eller Energimærkning.

Vinduer med flere oplukkelige rammer og evt. sprosser

Typiske eksempler:

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

108

Energiklasse

1 lag glas

1+1 lag

2-lags termorude med kold kant

3-lags termorude med kold kant

1 lag glas +1 energiglas

2-lags energirude med kold kant

2-lags energirude med varm

kant (BR10 vindue, hvor E

ref

-33 kWh/m

)

3-lags energirude (E

ref

> -17

kWh/m

)

3-lags energirude (E

ref

> 0

kWh/m

)

Note:

0,87

0,81

0,78

0,74

0,80

0,73

0,72

0,48

0,43

0,37

0,38

0,39

0,33

0,85

0,75

0,65

0,63

0,62

0,51

0,57

0,60

0,63

0,64

U-værdi E

kWh/m2

4,10

-276

2,20

-114

2,70

-160

2,1

-117

1,70

-81

1,50

-63

1,40

1,20

1,00

-52

-32

-26

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

109

1) Kræver dokumentation af E

ref

eller Energimærkning.

2) Bemærk forskellen mellem E

ref

og Ew. E

ref

er et udtryk for produktsystemets energibalance i fyrings‐

sæsonen (solindfald minus varmetab) for et 1-fløjet vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48

m, og forsynet med producentens standardrude.

Ew er et udtryk for vinduets energibalance i den faktiske udformning og størrelse. Energiklassen følger

ref

værdien.

Ovenlysvinduer

Energiklasse

1 lag glas

1+1 lag

2-lags termorude med kold kant

3-lags termorude med kold kant

1 lag glas +1 energiglas

2-lags energirude med kold kant

2-lags energirude med varm

kant (BR10 vindue, hvor E

ref

-33 kWh/m

)

3-lags energirude (E

ref

> -17

kWh/m

)

3-lags energirude (E

ref

> 0

kWh/m

)

Note:

1) Kræver dokumentation af E

ref

. Ovenlysvinduer er ikke omfattet af energimærkningsordningen for vind‐

uer.

4.7.4.3 Solvarmetransmittans, g

Typisk solvarmetransmittans, g for forskellige rudetyper. Andre værdier kan anvendes for nye vinduer, se

www.energivinduer.dk

Rudetype

1 lag klart glas

2 lag klart glas

3 lag klart glas

2-lags energirude

3-lags energirude

4.7.4.4 Standardskygger for vinduer og yderdøre

Tabellerne kan også anvendes for andre bygninger, end anvendelseskode 110, 120, 130, 131 og 132.

Horisont

Solvarmetransmittans

(g)

0,85

0,75

0,65

0,55

0,87

0,81

0,78

0,74

0,80

0,73

0,72

0,60

0,53

0,46

0,42

0,44

0,35

0,85

0,75

0,65

0,60

0,63

0,50

0,70

U-værdi E

ref

kWh/m

4,70

-218

2,40

-34

2,80

-70

2,20

-40

2,00

-22

1,80

-18

1,70

1,60

1,1

-9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

110

Åbent terræn

Bebygget område (bygninger i samme højde)

Skyggefuldt (højere bygninger eller træer lille afstand)

Udhæng

Lille udhæng

Normalt udhæng, facade 1 etage

Normalt udhæng, facade i 3 eller flere etager

Stort udhæng, facade i 1 etage

Under altan eller lignende

Sideskygge (opgjort samlet for en facade)

Lille vinkelbygning, V/F = 0,10

Mellemstor vinkelbygning, V/F = 0,50

Stor vinkelbygning, V/F = 1,0

Vindueshul

Normalt vindueshul

I standardskygger er V og F:

V: Vinkelbygningens fremspring i meter

F: Længden af facaden hvor vinduerne sidder i meter

4.7.5 Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen

Bygningsdel

Terrændæk og kældergulve uden gulvvarme

Terrændæk

Etageadskillelse mod uopvarmet, uisoleret kælder

Uisoleret etageadskillelse

Isoleret etageadskillelse

Etageadskillelse mod uopvarmet, isoleret kælder

Uisoleret etageadskillelse

Isoleret etageadskillelse

Gulv mod krybekælder

Uisoleret etageadskillelse

Isoleret etageadskillelse

Gulvvarme

Tillæg for gulve med indlagt gulvvarme

Bygningsdele mod uopvarmet rum

Rum der er uopvarmet

Garager og udhuse

Tag- og loftrum

Udeliggende trappeopgange og lign.

Temperaturfaktor, b

0,7

0,5

0,7

0,3

0,6

0,5

0,7

+ 0,3

0,7

1,0

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

111

Udestue

0,7

Kældervæg mod uopvarmet kælder

Som for etageadskillelsen

Kælderydervægge mere end 2 m’s dybde og inde under bygninger uden gulvvarme

Kælderydervæg mod jord

0,7

Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 m’s dybde, forudsat der ikke er gulvvarme i rummene

Kælderydervægsfundamenter

0,7

Temperaturfaktoren er 1 mod det fri.

4.7.6 Ventilation

4.7.6.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse

Nr.

Note:

1) Værdien anvendes normalt for hele huset.

2) 3 og 4 lægges sammen, hvis det vurderes, at der haves et væsentligt ekstra luftskifte pga. af både en

utæt klimaskærm og utætheder i og omkring vinduer.

3) Ekskl. utætheder i og omkring vinduer og døre.

4.7.6.2 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding

Nr.

Alder

Før 1995

Fra 1995-2006

Fra 2007-

Veksler

Væskekoblede batterier

Heatpipes

Krydsvarmeveksler

Roterende veksler

Væskekoblede batterier

Heatpipes

Krydsvarmeveksler

Roterende veksler

Modstrømsveksler

Krydsvarmeveksler

Roterende veksler

Modstrømsveksler

ηt

0,40

0,45

0,55

0,65

0,50

0,55

0,60

0,75

0,85

0,65

0,80

0,88

Tilstand

Normalt tæt

Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg

Væsentlig ekstra luftskifte pga. utætheder i klimaskærmen

Væsentlig ekstra luftskifte pga. utætheder i og omkring vinduer og døre

0,3

0,13

+ 0,1

qn,s

2,4

4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse

Vinter

Sommer

Nat

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

112

Notenr.

Nr. Anlægstype

Naturlig ventilation u af‐

trækskanaler

Naturlig ventilation + af‐

trækskanaler

Mekanisk udsugning fra

før 1995

Mekanisk udsugning

1996-2006

Mekanisk udsugning fra

efter 2006

Mekanisk ventilation fra

før 1995

Mekanisk ventilation

1995-2006

Mekanisk ventilation

2007-2010

Mekanisk ventilation

2011-2015

Mekanisk ventilation fra

efter 2015

Note:

ηvgv

ti °C

El-

0,3

qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

2,4

2,0 0,3

1,5 0,3

1,0 0,3

2,4

0,3

0,3 0,55 18

0,3 0,60 18

0,3 0,65 18

0,3 0,70 18

0,3 0,75 18

0,13

2,5 0,3

2,0 0,3

1,8 0,3

1,5 0,3

1) Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder, for at kunne åbne vinduer samt

nogen utæthed i klimaskærmen f.eks. i og omkring vinduer.

2) Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskær‐

men f.eks. en vis utæthed i og omkring vinduer.

3) qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm f.eks. utætte vinduer eller kalfatringsfuger. qn har

stor betydning for det samlede energibehov for bygningen, og derfor skal en forøgelse af qn anvendes

med forbehold og kan med fordel undersøges nærmere f.eks. ved brug af røgprøver eller trykprøvning.

4) I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilation eller udsugning for‐

holdsmæssigt. Hvis der f.eks. i et flerfamiliehus med et samlet opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejlig‐

heder af varierende størrelse, ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabellen med 1,25.

4.7.6.4 Ventilationsanlæg erhverv

Kontor til 1-2 personer

Anlægstype

Naturlig ventilation

Vinter

Fo qm

ηvgv

Sommer

Nat

ti El-

qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

°C Vf

0,6 0,09

2,4

0,09

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

113

Mekanisk ventilation, uden

genvinding

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning fra før 1995

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning 1996 - 2006

Mekanisk ventilation

2007-2010

Mekanisk ventilation

2011-2015

Mekanisk ventilation fra ef‐

ter 2015

Storrumskontor, undervis‐

ningslokaler og børneinstitu‐

tioner

Anlægstype

Naturlig ventilation

Mekanisk ventilation, uden

genvinding

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning fra før 1995

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning 1996 - 2006

Mekanisk ventilation

2007-2010

Mekanisk ventilation

2011-2015

Mekanisk ventilation fra ef‐

ter 2015

Mødelokaler og kantiner

med reduceret driftstid ift.

bygningens brugstid

Anlægstype

Naturlig ventilation

Mekanisk ventilation, uden

genvinding

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning fra før 1995

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning 1996 – 2006

Mekanisk ventilation

2007-2010

Mekanisk ventilation

2011-2015

1,2 0

0,13 0,09 2,5 1,2

0,13 0,09 3,5 1,2

0,13 0,09 2,5 1,2

0,13 0,09 2,1 1,2

2,4

0,09

1,2 0,55 18 0

1,2 0,6

18 0

1,2 0,65 18 0

1,2 0,70 18 0

1,2 0,75 18 0

Vinter

Sommer

Nat

Fo Qm

ηvgv

1,8 0

ti El-

qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

°C Vf

0,9 0,09

2,4

0,09

0,13 0,09 2,5 1,8

0,13 0,09 3,5 1,8

0,13 0,09 2,5 1,8

0,13 0,09 2,1 1,8

2,4

0,09

1,8 0,55 18 0

1,8 0,6

18 0

1,8 0,65 18 0

1,8 0,70 18 0

1,8 0,75 18 0

Vinter

Fo Qm

ηvgv

0,5

0,5 1,8 0

Sommer

Nat

ti El-

qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

°C Vf

0,9 0,09

2,4

0,09

0,13 0,09 2,5 1,8

0,13 0,09 3,5 1,8

0,13 0,09 2,5 1,8

0,13 0,09 2,1 1,8

2,4

0,09

0,5 1,8 0,55 18 0

0,5 1,8 0,6

18 0

0,5 1,8 0,65 18 0

0,5 1,8 0,70 18 0

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

114

Mekanisk ventilation fra ef‐

0,5 1,8 0,75 18 0

ter 2015

Udenfor driftstiden

0,5

Butikker, restauranter m.v.

Anlægstype

Naturlig ventilation

Mekanisk ventilation, Uden

genvinding

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning fra før 1995

Mekanisk ventilation, Byg‐

ning 1996 - 2006

Mekanisk ventilation

2007-2010

Mekanisk ventilation

2011-2015

Mekanisk ventilation fra ef‐

ter 2015

Baderum og toiletter

Anlægstype

Vinter

Fo qm

ηvgv

1,8 0

0,13 0,09 2,1 1,8

0,3 0,09

2,4

0,09

Nat

Sommer

ti El-

qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

°C Vf

0,9 0,09

2,4

0,09

0,13 0,09 2,5 1,8

0,13 0,09 3,5 1,8

0,13 0,09 2,5 1,8

0,13 0,09 2,1 1,8

2,4

Nat

0,09

1,8 0,55 18 0

1,8 0,6

18 0

1,8 0,65 18 0

1,8 0,70 18 0

1,8 0,75 18 0

Vinter

Sommer

ti El-

°C Vf

Fo qm

ηvgv

qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

2,4

1,8

2,4

Nat

0,09

Naturlig ventilation, uden

aftrækskanaler

Naturlig ventilation, med af‐

trækskanaler

Mekanisk udsugning, Byg‐

ning fra før 1995

Mekanisk udsugning, Byg‐

ning 1996 – 2006

Mekanisk ventilation

2007-2010

Mekanisk ventilation

2011-2015

Mekanisk ventilation fra ef‐

ter 2015

Gangarealer, oplagsrum og

lignende

Anlægstype

Naturlig ventilation

0,9 0,09

1,2 0,09

1,8

Vinter

0,09 2

0,09 1,5 1,8

0,09 1

1,8

0,09 1,0 1,8

Sommer

Fo qm

ηvgv

ti El-

qn qi,n SEL qm,s qn,s qm,n qn,n

°C Vf

0,3 0,09

2,4

0,09

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

115

Note: qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm f.eks. utætte vinduer eller kalfatringsfuger. qn

har stor betydning for det samlede energibehov for bygningen, og derfor skal en forøgelse af qn anvendes

med forbehold og kan med fordel undersøges nærmere f.eks. ved brug af røgprøver eller trykprøvning.

4.7.7 Varmeproducerende anlæg

4.7.7.1 Små gaskedler

Små gaskedler

Type

Uisoleret kedel, før 1970 20

Delvist isoleret kedel, før

1970

Isoleret kedel, før 1970

Kedel fra 1970 - 1990, ind‐

bygget i kabinet

Kondenserende kedel, der

er mere end 10 år

Kondenserende kedel, der

er under 10 år

Uisoleret kedel, før 1970 70

Delvist isoleret kedel, før

1970

Isoleret kedel, før 1970

Kedel fra 1970 - 1990, ind‐

bygget i kabinet

Kondenserende kedel, der

er mere end 10 år

Kondenserende kedel, der

er under 10 år

Belastning = 1,0

Belastning = 0,3

Belastning = 0,0

4.7.7.2 Små oliekedler

Små oliekedler

Type

Uisoleret kedel, før 1970 20

Delvist isoleret kedel, før

1970

Isoleret kedel, før 1970

Kedel fra 1970 - 1990, ind‐

bygget i kabinet

Kondenserende kedel, der

er mere end 10 år

Fuldlast

Korr

0,82

0,001

0,85

0,87

0,90

0,94

0,97

0,84

0,87

0,88

0,90

0,96

0,97

0,001

0,0031

0,001

0,003

0,002

Dellast

Vk 2

0,79

0,83

0,86

0,90

0,98

1,07

0,82

0,86

0,88

0,89

1,06

1,08

Korr 3

0,004

0,003

0,002

0,0035

0,002

0,001

0,003

0,002

Tomgangstab

Andel

0,030

0,85

0,020

0,015

0,007

0,005

0,004

0,02

0,015

0,010

0,004

0,007

0,001

0,85

0,80

0,70

0,65

0,80

Kedeltemperatur = 70°

Kedeltemperatur = 50° (kondenserende = 33°)

Temperaturdifferens = 30°

Fuldlast

Korr

0,82

0,001

0,85

0,87

0,91

0,96

0,001

0,002

Dellast

Vk 2

0,79

0,83

0,86

0,91

1,00

Korr 3

0,004

0,003

0,002

0,001

0,002

Tomgangstab

Andel

0,030

0,85

0,020

0,015

0,007

0,85

0,80

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

116

Kondenserende kedel, der

er under 10 år

Uisoleret kedel, før 1970 70

Delvist isoleret kedel, før

1970

Isoleret kedel, før 1970

Kedel fra 1970 - 1990, ind‐

bygget i kabinet

Kondenserende kedel, der

er mere end 10 år

Kondenserende kedel, der

er under 10 år

Belastning = 1,0

Belastning = 0,3

Belastning = 0,0

0,99

0,84

0,87

0,88

0,92

0,96

0,97

0,001

0,002

1,05

0,82

0,86

0,88

0,92

1,01

1,08

0,001

0,002

0,001

0,002

0,020

0,015

0,010

0,004

0,003

0,80

0,70

0,65

Kedeltemperatur = 70°

Kedeltemperatur = 50° (kondenserende = 40°)

Temperaturdifferens = 30°

4.7.7.3 Store olie- og gaskedler

Store olie- og gaskedler

Type

Uisoleret kedel, før 1970

200-1000

Delvist isoleret kedel, før

200-1000

1970

Isoleret kedel, før 1970

200-1000

Kedel fra 1970 - 1990, ind‐

200-1000

bygget i kabinet

Kondenserende oliekedel, der

200-1000

er mere end 10 år

Kondenserende oliekedel, der

200-1000

er under 10 år

Kondenserende gaskedel, der

200-1000

er mere end 10 år

Kondenserende gaskedel, der

200-1000

er under 10 år

4.7.8 Fjernvarmeinstallationer

Fjernvarmevekslere i enfamiliehuse

Veksler

før 1970 uden forbedringer

1970-1980 uden forbedringer

efter 1980 uden forbedringer

Fuldlast

Korr

0,85 0,001

0,87

0,89

0,92

0,97

0,98

0,97

0,98

0,001

0,002

0,001

0,003

0,001

Dellast

0,88

0,90

0,92

0,94

1,01

1,03

1,07

1,08

Korr

0,002

0,001

0,002

0,001

0,003

0,001

Tomgangstab

Andel

0,010

0,70

0,010

0,005

0,003

0,001

0,003

0,001

0,70

0,65

W/K

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

117

Varmetab fra vekslere i W/m² K

Uisoleret

20 mm

30 mm

PUR

1,15

mineraluld

1,14

50 mm mineraluld

50 mm

PUR

0,5

100 mm

mineraluld

0,38

7,69

Pladeveksler

0,72

Vekslerens bredde, dybde og højde (A, B og C) opmåles i meter - hvis veksleren

er isoleret, er det ydersiden af isoleringen, som giver målene, hvis veksleren er ui‐

soleret, opmåles vekslerens ydersider.

Vekslerens overfladeareal beregnes herefter som:

Areal = 2•(A•B + B•C + A•C)

Herefter vælges den passende isolering i ovenstående tabel - evt. kan der interpo‐

leres.

Vekslens varmetab i W/K findes ved at gange U-værdi og areal

Vekslerens diameter og højde (D og B) opmåles i meter - hvis veksleren er isole‐

ret, er det ydersiden af isoleringen, som giver målene, hvis veksleren er uisoleret,

opmåles vekslerens ydersider.

Vekslerens overfladeareal beregnes herefter som:

Areal = �½ •

• D² +

• D • B

Lille uisoleret loddet pladeveksler med 12 plader:

A: 120 mm

B: 290 mm

Areal = 2•(0,12•0,29 + 0,29•0,034 + 0,12•0,034) =

0,097 m²

Varmetab: 0,097 m² • 7,69 W/m²•K =

0,75 W/K

Rørveksler

Eksempel

4.7.9 Anden rumopvarmning

Virkningsgrad for ovne

Type

Petroleumsovn

Oliekamin

Gasradiator fast

Kakkelovn

Åben pejs

Brændeovn uden certificering

Virkningsgrad

0,80

0,85

0,50

0,30

0,50

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

118

Brændeovn med certificering

Masseovn

0,80

4.7.10 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse

Før 2010

Nr.

Anlægstype

Jordvarme

Udeluft

Aftræk

Varmeanlæg

Indeluft

Indblæsning

VBV

Varme VBV Varme VBV Varme VBV Varme

VBV Varme

VBV

Andel af opv. -

0,x

areal

Nom. effekt

1,50

Nom. COP

2,50

2,00

2,50

2,00

Relativ COP ved 50 % belastning

On – off. -sty‐

0,90

0,80

ret

Omdrejnings-

1, 00

1,00

1, 00

styret

Test-temperaturer

Kold side °C

Varm side °C

Medie

Jord

Kold side

Udeluft Udeluft Udeluft -

Aftræk Aftræk

Aftræk

slange slange

Varme‐

Indblæs‐

Varm side

Indeluft -

anl.

ning

Hjælpeudstyr

Automatik W

Varmepumper tilknyttet ventilationen

VGV før VP

0,60

Dim. indbl.

temp °C

Luftstrøm, m³/s

0,07

2010-2015

Nr.

Anlægstype

Jordvarme

Varmeanlæg

Varme VBV

Udeluft

Varmeanlæg

Varme

VBV

Udeluft

Indeluft

Varme

VBV

Aftræk

Indblæsning

Varme

VBV

Aftræk

VBV

Varme VBV

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

119

Andel af opv.

-areal

Nom. effekt

Nom. COP

On – off. -sty‐

ret

Omdrejnings-

styret

Kold side °C

Varm side °C

3,00

0,95

1,00

Jord

3,00

Jord

0,x

0,60

2,50

0,95

1,00

0,70

2,50

0,20

3,00

2,50

2,70

Relativ COP ved 50 % belastning

0,95

1,00

0,95

1,00

Test-temperaturer

Medie

Ude-

luft

anl.

Udeluft

Kold side

slange

Varme

Varm side

anl.

Hjælpeudstyr

Automatik W

VGV før VP

Dim. indbl.

temp °C

Luftstrøm,

m³/s

slange

Ude -luft

Varme

Aftræk

Indblæs‐

ning

0,75

0,045

Aftræk

Indeluft

0,20

Varmepumper tilknyttet ventilationen

Efter 2015 (nye data)

Nr.

Anlægstype

Jordvarme

Udeluft

Aftræk

Varmeanlæg

Indeluft

Indblæsning

VBV

Varme VBV Varme VBV

Varme

VBV Varme VBV Varme VBV

Andel af opv. -

0,x

areal

Nom. effekt

0,60

0,70

0,20

Nom. COP

4,00

4,00 2,70

2,70

4,00

2,50

3,00

Relativ COP ved 50 % belastning

On – off. -styret

0,95

Omdrejnings-

1,00

styret

Test-temperaturer

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

120

Kold side °C

Varm side °C

Jord

Ude-

Medie

Ude-

Kold side

Aftræk Aftræk

Aftræk

slange slange luft

luft

Varme

Inde

Ind-

Varm side

anl.

luft

blæsn.

Hjælpeudstyr W

Automatik W

Varmepumper tilknyttet ventilationen

VGV før VP

0,75

Dim. indbl. temp

°C

Luftstrøm, m³/s

0,045

Noter:

1) Inklusive evt. produktion af VBV

0,20

2) Inverterstyring kaldes også for fx frekvensomformerstyring, omdrejningstalregulering eller kapacitets‐

regulering.

4.7.11 Varmefordelingsanlæg

4.7.11.1 Anlægstyper

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

121

Opmåling af rørlængder

Tilgængelige varmerør opmåles altid.

Med hensyn til opmåling af utilgængelige rørlængder kan den forenklede beregningsudtryk for rørlæng‐

der anvendes:

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

122

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

123

Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ”ækvivalente rørlængder”.

De ækvivalente rørlængder er følgende:

Ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og pumper

Ventil

Ventil med flange

Pumpe

4.7.11.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer

Nr.

Beskrivelse

Radiatoranlæg

Radiator/delvis gulvvarme

Gulvvarme (ingen radiatorer)

Type

1-streng

2-streng

Dim.frem

Dim.retur

0,5 m

1,5 m

2,0 m

For bygninger, der forsynes med et kedelanlæg, påvirkes virkningsgraden også, men betydningen er dog

marginal. Virkningsgraden for varmepumpeanlæg påvirkes dog i højere grad af temperatursættet.

Note:

1) Der kan ses bort fra gulvvarme i rum, der samlet udgør mindre end 10 % af det opvarmede areal eller i

rum under 10 m² (f.eks. badeværelser).

4.7.11.3 Automatik enfamiliehuse

For enfamiliehuse skal der laves en korrektion af rumtemperaturen, såfremt der for opvarmningskilderne

til mindst en ¼ af det samlede opvarmede etageareal er ventiler, der ikke har termostatventiler jf. tabel

4.7.11.3. I disse tilfælde foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.

Korrektion af

rumtemperatur

(20 °C)

0 °C

+ 1 °C

+ 2 °C

Termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer

eller rumføler

)

Ingen termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer

eller rumføler)

Rum der reguleres ved returventiler (f.eks. gulvvarme)

Luftvarmeanlæg med én rumføler

Luftvarmeanlæg, manuelt styret

Note:

1) Radiatorer med termostatventiler.

2) F.eks. et typisk gulvvarmesystem med individuelle rumfølere.

3) Der skal laves en korrektion af rumtemperaturen, såfremt flere end ¼ af ventilerne ikke er termostati‐

sken. I disse tilfælde foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

124

4) Der skal for opvarmningskilderne til mindst ¼ eller mere af det samlede opvarmede etageareal være

ventiler, der ikke har termostatventiler, før der laves en korrektion af rumtemperaturen. I disse tilfæl‐

de foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.

5) Luftvarmeanlæg med fælles indblæsningstemperatur styret af én fælles rumføler. Korrektionen fore‐

tages for hele huset.

4.7.11.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv

For flerfamiliehuse og erhverv skal der altid foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen jf.

tabel 4.7.11.4. Korrektionen skal ikke foretages for arealer, der udgør mindre end 10 % af det samlede

opvarmede areal.

Korrektion af

rumtemperatur

(20 °C)

Termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer

eller rumføler) og central‐ 0 °C

styring

+ 1 °C

Ingen termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer eller rumføler)

+ 1 °C

Ingen automatik til centralstyring

2,3,4

+ 2 °C

Ingen termostatisk rumtemperaturstyring og ingen centralstyring

2,3,4

Note:

1) Radiatorer med termostatventiler

2) For boliger omfatter centralstyring f.eks. styring af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For

erhverv omfatter centralstyring både fremløbstemperaturstyring og tidsstyring som f.eks. natsænkning.

3) For flerfamiliehuse, hvor den varmeproducerende enhed forefindes i lejligheden, foretages der ikke en

korrektion af rumtemperaturen for manglende centralstyring.

4) Der foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen, hvis arealet udgør mere end 10 % af det

opvarmede areal.

4.7.12 Varmerør

Varmetab fra kobberrør/pex-rør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK

mm isolering/Diameter

0,61

0,74

0,87

1,03

1,27

1,54

0,20

0,23

0,26

0,30

0,35

0,42

0,17

0,20

0,22

0,25

0,29

0,34

0,15

0,17

0,19

0,21

0,25

0,29

0,13

0,15

0,16

0,18

0,20

0,23

0,12

0,13

0,14

0,16

0,18

0,20

0,11

0,12

0,13

0,14

0,16

0,18

0,10

0,11

0,12

0,13

0,15

0,16

100

0,08

0,10

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

125

1,81

2,25

0,48

0,59

0,38

0,46

0,33

0,39

0,26

0,31

0,22

0,26

0,20

0,23

0,18

0,21

0,12

Varmetab fra stålrør i W/mK

mm isolering/Diameter

3/8

�½

1¼

1�½

0,83

1,01

1,23

1,49

1,82

2,04

2,47

0,25

0,29

0,34

0,40

0,48

0,54

0,64

3,21

0,24

0,28

0,33

0,39

0,43

0,51

0,19

0,21

0,24

0,28

0,33

0,36

0,42

0,16

0,17

0,20

0,23

0,26

0,28

0,33

0,14

0,15

0,17

0,19

0,22

0,24

0,28

0,13

0,14

0,16

0,17

0,20

0,21

0,24

0,12

0,13

0,14

0,16

0,18

0,19

0,22

100

0,08

0,10

0,14

0,16

Varmetab fra præisolerede rør i jord

Varmetab fremløb

Rørdiameter

DN 20

DN 25

DN 32

DN 40

DN 50

DN 65

DN 80

DN 100

DN 125

DN 150

26,9

33,7

42,4

48,3

60,3

76,1

88,9

114,3

139,7

168,2

Kappediameter

110

125

140

160

200

225

250

= 80°

W/m

10,1

12,4

12,5

14,5

16,2

19,4

20,0

21,0

24,6

29,5

returløb = 40°

W/m

4,3

5,2

5,3

6,1

3,8

8,0

8,3

8,8

10,2

12,1

Varmetab

Gns. varmetab

W/mK

0,14

0,17

0,20

0,22

0,26

0,27

0,29

0,33

0,40

4.7.13 Cirkulationspumper varme

4.7.13.1 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger

Varmeanlæg

Brugsvandscirkulation

Reduktions-

Nominel faktor (sty‐ Nominel faktor for

drifttid

effekt

ring)

effekt

nom

[W]

nom

[W]

Nr.

Type

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

126

Note:

Pumper med kun et trin (før 2000)

Registreres

Pumper med manuel indstilling af 2 eller flere

Registreres

driftstrin (før 2000)

Automatisk trinstyrede pumper (2000 - 2005) Registreres

Automatisk styrede/elektronisk styrede pum‐

Registreres

per (2006 - 2015)

Automatisk styrede/elektronisk styrede pum‐

Registreres

per (efter 2015)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,3

Registreres Registreres

1) Reduktionsfaktoren for drifttid angiver cirkulationens relative driftstid set i forhold til konstant drift.

For cirkulationspumper i konstant drift er reduktionsfaktoren F

= 1,0.

Cirkulationspumper, som betjener mere end to boligenheder, antages at være i konstant drift (F

= 1,0).

Cirkulationspumper til andre bygninger end boliger kan antages stoppet uden for bygningens brugstid,

forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik.

For cirkulationspumper, som kun betjener en eller eventuelt to boligenheder, kan der ligeledes antages

reduceret driftstid, forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik.

For tids- eller termostatstyrede cirkulationspumper kan det i så fald antages, at de kun kører halvdelen af

tiden (F

= 0,5).

4.7.13.2 Reduktionsfaktorer for cirkulationspumper i små bygninger

Nr.

Type

Pumper med kun et trin

Pumper med manuel indstilling af 2 eller flere driftstrin

Automatisk trinstyrede pumper

Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper (2006 – 2015)

Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper (efter 2015)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,3

4.7.14 Varmt brugsvand

4.7.14.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger

VVB, liter

Isolering

100

110 Metro

150

Ingen

6,1

9,7

14,8

30 mm

1,2

1,8

2,2

30 mm PUR

50 mm

1,0

1,5

1,14

1,9

50 mm PUR

75 mm

0,9

1,3

1,6

100 mm

0,8

1,2

1,5

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

127

200

250 sol

300 sol

20,0

2,6

2,3

1,9

1,65

2,9

1,7

4.7.14.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger

VVB, liter

Isolering

300

500

750

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

5.000

10.000

30 mm PUR

50 mm

5,1

6,1

7,7

9,2

10,2

11,5

14,7

24,2

50 mm PUR

75 mm

2,5

3,3

4,1

4,9

6,2

7,3

8,1

9,1

11,4

18,9

Ingen

27,4

35,3

42,1

54,3

65,6

73,1

82,6

112,6

181,8

30 mm

3,5

4,7

7,1

10,8

13,5

17,5

28,7

100 mm

2,2

2,9

3,7

4,3

5,4

6,4

7,1

7,9

9,7

16,2

4.7.14.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK

Isolering/Diameter mm

4.7.14.4 Standard vandforbrug

Standard vandforbrug

lavt forbrug

pr. år

0,8

0,7

0,2

0,8

0,2

gennemsnits forbrug

pr. år

0,8

0,4

1,1

0,2

højt forbrug

pr. år

1,2

0,5

1,4

0,3

0,61

0,74

0,87

1,03

1,27

1,54

1,81

2,25

0,20

0,23

0,26

0,30

0,35

0,42

0,48

0,59

0,17

0,20

0,22

0,25

0,29

0,34

0,38

0,46

0,15

0,17

0,19

0,21

0,25

0,29

0,33

0,39

0,13

0,15

0,16

0,18

0,20

0,23

0,26

0,31

0,12

0,13

0,14

0,16

0,18

0,20

0,22

0,26

0,11

0,12

0,13

0,14

0,16

0,18

0,20

0,23

0,10

0,11

0,12

0,13

0,15

0,16

0,18

0,21

100

0,08

0,10

0,12

Butik m. fødevarer

Butik u. fødevarer

Butikscenter

Hotel, motel

Kontor

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

128

Undervisning

Sygehus

Børnehave

Sportshal

Svømmehal

Skøjtehal

4.7.15 Vindmøller

Ruhed, z

[m]

0,2

0,6

0,3

1,5

0,6

0,2

0,7

0,4

0,7

0,3

0,9

0,5

4,3

0,9

Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se tabellen:

Terræntype

By eller skov

Forstad

Villakvarter

Beplantning

Landskab med beplantninger

Åbent landskab

Lufthavn, græsmark

4.7.16 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger

Gang uden dagslys

Nr. Gruppe Type

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

min inst

Belysning df

W/m

lux

Ruhed, z

i meter

1,00

0,50

0,30

0,20

0,10

0,05

0,10

arb

andet Standby nat

Styring

W/m

0,05

Glødelampe, med be‐

vægelsesmelder

Trappe uden dagslys 0

2-rørs, gl., M bev. -

melder

2-rørs, gl., U bev. -

melder

1-rørs, M bevægemel‐

der

1-rørs, U bevægemel‐

der

1-rørs HF, M bevæge‐

melder

0,7 0

0,9 0

0,7 0

0,9 0

0,7 0

0,9 0

0,7 0

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

129

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

Gang u.

dagslys

1-rørs HF, U bevæge‐

melder

kompaktrør, M bev. -

melder

kompaktrør, U bev. -

melder

kompaktrør HF, M

bev. -meld

kompaktrør HF, U

bev. - meld

2016 belysningsanlæg,

kompaktrør HF, med 0

bevægelsesmelder

2016 belysningsanlæg,

kompaktrør HF, uden 0

bevægelsesmelder

2016 belysningsanlæg,

LED panel, M. bev. - 0

meld

2016 belysningsanlæg,

LED panel, U. bev. - 0

meld

2016 belysningsanlæg,

LED spot, M. bev. - 0

meld

2016 belysningsanlæg,

LED spot, U. bev. - 0

meld

7,5

100

0,9 0

0,7 0

0,9 0

0,7 0

0,9 0

0,7 0

0,05

7,5

100

0,9 0

100

0,7 0

0,05

100

0,9 0

7,5

100

0,7 0

0,05

7,5

100

0,9 0

Gang med dagslys

Nr. Gruppe Type

Gang m.

dagslys.

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

min inst Belysning df

W/m

lux

arb

andet Standby nat

Styring

W/m

0,05

Glødelampe, M bev.

-meld

Glødelampe, U bev.

-meld

2-rørs, gl., M bev. -

melder

2-rørs, gl., U bevæ‐

gemelder

1-rørs, M bevæge‐

melder

1-rørs, U bevæge‐

melder

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

130

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagsl

Gang m.

dagslys

Gang m.

dagslys

1-rørs HF, M bev. -

melder

1-rørs HF, U bev. -

melder

1-rørs, HF ny M reg

+ bevægemelder

kompaktrør, M bev.

-meld

kompaktrør, U bev.

-meld

kompaktrør HF, M

b. -meld

kompaktrør HF, U

b. -meld

kompaktrør HF ny

M reg. + bev. -meld

2016 belysningsan‐

læg, kompaktrør

HF, M b. -meld

2016 belysningsan‐

læg, Kompaktrør

HF, U b. -meld

2016 belysningsan‐

læg Kompaktrør HF

ny M reg. +

bev.meld

2016 belysningsan‐

læg, LED panel, M 0

b. -meld

2016 belysningsan‐

læg, LED panel, U 0

b. -meld

2016 belysningsan‐

læg, LED panel, ny 1

M reg. + bev.meld

2016 belysningsan‐

læg, LED spot, M b. 0

-meld

2016 belysningsan‐

læg, LED spot, U b. 0

-meld

2016 belysningsan‐

læg, LED spot, ny 1

M reg. + bev.meld

7,5

100

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

0,7 0

0,05

0,1

0,05

0,1

0,05

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

7,5

100

1,5 0,9 0

7,5

100

1,5 0,7 0

0,1

100

1,5 0,7 0

0,05

100

1,5 0,9 0

100

1,5 0,7 0

0,1

7,5

100

1,5 0,7 0

0,05

7,5

100

1,5 0,9 0

7,5

100

1,5 0,7 0

0,1

Trappe uden dagslys

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

131

Nr. Gruppe

Type

min

inst

Belysning df

arb

andet Standby nat

W/m

Styring

W/m

lux

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Glødelamper, M

b. - meld eller

trappeautomat

Glødelamper ma‐

nuel styr.

Glødelamper

tændt konst.

Kompaktrør, M b.

-meld eller trap‐ 0

peautomat

Kompaktrør ma‐

nuel styring

Kompaktrør tændt

konstant

Kompaktrør HF,

M bevæge-melder

eller trappeauto‐

mat

Kompaktrør HF

manuel styr.

Kompaktrør HF

tændt konst.

2016 belysnings‐

anlæg, kompak‐

trør HF, manuel

styring

2016 belysnings‐

anlæg, kompak‐

trør HF, tændt

konstant

2016 belysnings‐

anlæg, kompak‐

trør HF, M b. -

meld

2016 belysnings‐

anlæg, Kompak‐

trør HF, U b. -

meld

2016 belysnings‐

anlæg Kompak‐

trør HF ny M reg.

+ bev.meld

W/m

0,2 0

0,4 0

0,05

0,2 0

0,4 0

0,2 0

0,05

0,4 0

7,5

100

0,4 0

Trappe u.

dagslys

7,5

100

Trappe u.

dagslys

7,5

100

0,7 0

0,05

Trappe u.

dagslys

7,5

100

0,9 0

Trappe u.

dagslys

7,5

100

0,7 0

0,1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

132

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

Trappe u.

dagslys

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

manuel styring

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

tændt konstant

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

M b. -meld

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

U b. -meld

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

ny M reg. +

bev.meld

7,5

100

0,4 0

7,5

100

7,5

100

0,7 0

0,05

7,5

100

0,9 0

7,5

100

0,7 0

0,1

Trappe med dagslys

Nr. Gruppe

Type

min

inst Belysning df

W/m

lux

arb

andet Standby nat

Styring

W/m

0,05

Glødelamper, M

Trappe m.

bevæge- melder 0

dagslys

eller trappeaut.

Trappe m. Glødelamper ma‐

dagslys

nuel styr.

Trappe m. Glødelamper on

dagslys

konstant

Kompaktrør, M

Trappe m.

bevæge- melder 0

dagslys

eller trappeaut.

Trappe m. Kompaktrør ma‐

dagslys

nuel styring

Trappe m. Kompaktrør

dagslys

tændt konstant

Kompaktrør HF,

Trappe m.

M bev. - melder 0

dagslys

eller trappeautom.

Kompaktrør HF

Trappe m.

med manuel sty‐ 0

dagslys

ring

Trappe m. Kompaktrør HF

dagslys

tændt konstant

1,5 0,2 0

1,5 0,4 0

1,5 1

1,5 0,2 0

1,5 0,4 0

1,5 1

1,5 0,2 0

1,5 0,4 0

1,5 1

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

133

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Trappe m.

dagslys

Kompaktrør HF,

M reg+be- væg‐

emelder ell. trap‐

peaut.

2016 belysnings‐

anlæg, kompak‐

trør HF, med ma‐

nuel styring

2016 belysnings‐

anlæg, kompak‐

trør HF, tændt

konstant

2016 belysnings‐

anlæg, kompak‐

trør HF, M b. -

meld

2016 belysnings‐

anlæg, Kompak‐

trør HF, U b. -

meld

2016 belysnings‐

anlæg Kompak‐

trør HF ny M reg.

+ bev.meld

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

med manuel sty‐

ring

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot, 0

tændt konstant

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot, 0

M b. -meld

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot, 0

U b. -meld

2016 belysnings‐

anlæg, LED spot,

ny M reg. +

bev.meld

1,5 0,05 0

0,1

7,5

100

1,5 0,4 0

7,5

100

1,5 1

7,5

100

1,5 0,7 0

0,05

7,5

100

1,5 0,9 0

7,5

100

1,5 0,7 0

0,1

7,5

100

1,5 0,4 0

7,5

100

1,5 1

7,5

100

1,5 0,7 0

0,05

7,5

100

1,5 0,9 0

7,5

100

1,5 0,7 0

0,1

Undervisning

Nr. Gruppe

Type

min

inst Belysning df

W/m

lux

arb

andet Standby nat

Styring

W/m

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

134

81 Undervisning

82 Undervisning

83 Undervisning

84 Undervisning

85 Undervisning

86 Undervisning

87 Undervisning

88 Undervisning

89 Undervisning

90 Undervisning

91 Undervisning

92 Undervisning

93 Undervisning

94 Undervisning

95 Undervisning

2-rørs, gl, M be‐

vægemelder

2-rørs, gl, U. be‐

vægemelder

2-rørs, ældre, M

b. -melder

2-rørs, ældre, U.

b. -melder

1-rørs, mid, M

bev. -melder

1-rørs, mid, U.

bev. -melder

1-rørs, HF mid,

bev. -melder

1-rørs, HF mid,

U. b. -melder

1-rørs, HF ny M

reg+b. -meld

2016 belys‐

ningsanlæg, 2-

rørs, HF, bev. -

meld

2016 belys‐

ningsanlæg, 2-

rørs, HF, U. bev.

-meld

2016 belys‐

ningsanlæg, 2-

rørs, HF, M reg

+ bev. -meld

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED panel, bev.

-meld

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED panel, U

bev. -meld

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED panel, M

reg + bev. -meld

7,5

200

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

1,5 0,9 0

1,5 0,7 0

2,5

0,05

0,1

200

1,5 0,7 0

0,05

200

1,5 0,9 0

200

1,5 0,7 0

0,1

200

1,5 0,7 0

0,05

200

1,5 0,9 0

200

1,5 0,7 0

0,1

Reception

Nr. Gruppe

Type

min

inst

Belysning df

arb

andet Standby nat

Styring

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

135

Reception

100 Reception

101 Reception

102 Reception

103 Reception

104 Reception

105 Reception

106 Reception

107 Reception

108 Reception

109 Reception

110 Reception

W/m

Glødelamper

Lavvolthalogen 0

Kompaktlysrør 0

Kompaktlysrør

1,5

HF m dæmp

1-rørs

1-rørs HF

1-rørs HF +

dæmp

2016 belys‐

ningsanlæg,

kompaktlysrør

2016 belys‐

ningsanlæg,

1,5

kompaktlysrør

HF m dæmp

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED spot

2016 belys‐

ningsanlæg,

1,5

LED spot m

dæmp

2016 belys‐

ningsanlæg, 2 - 0

rørs HF

2016 belys‐

ningsanlæg, 2 - 1,5

rørs HF + dæmp

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED panel

2016 belys‐

ningsanlæg,

1,5

LED panel +

dæmp

W/m

lux

100

1,5 1

W/m

0,05

W/m

10,5

300

1,5 1

10,5

300

1,5 1

0,05

10,5

300

1,5 1

10,5

300

1,5 1

0,05

300

1,5 1

300

1,5 1

0,05

5,5

300

1,5 1

5,5

300

1,5 1

0,05

Kontor

Nr. Gruppe

111 Kontor

Type

min

inst Belysning df

W/m

lux

200

arb

andet Standby nat

Styring

W/m

0,05

2-rørs, gl, M be‐

vægemelder

1,5 0,7

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

136

112 Kontor

113 Kontor

114 Kontor

115 Kontor

116 Kontor

117 Kontor

118 Kontor

119 Kontor

120 Kontor

121 Kontor

122 Kontor

123 Kontor

124 Kontor

125 Kontor

126 Kontor

127 Kontor

128 Kontor

129 Kontor

130 Kontor

131 Kontor

132 Kontor

2-rørs, gl, U. be‐

vægemelder

2-rørs, ældre, M

bev. meld

2-rørs, ældre, U.

bev. meld

1-rørs, mid, M

bev. melder

1-rørs, mid, U.

bev. melder

1-rørs, HF mid,

bev. melder

1-rørs, HF mid,

U. bev. meld

1-rørs, HF ny M

1,5

reg+b. meld

kompaktrør, M

bev. melder

kompaktrør, U

bevægemelder

kompaktrør HF,

M bev. meld

kompaktrør HF,

U bev. -meld

kompaktrør HF

ny M reg + be‐ 2

vægemelder

Lysrør Uplight,

M bev. -melder

Lysrør Uplight,

U bev. -melder

Lysrør Uplight,

2,5

M reg+b. -meld

kompaktrør

uplight, M b. - 0

meld

kompaktrør

uplight, U b. - 0

meld

kompaktrør

uplight, M reg + 3

bevægemelder

gløde Uplight,

M bev. -melder

gløde Uplight, U

bev. -melder

7,5

200

1,5 0,9

1,5 0,7

1,5 0,9

1,5 0,7

1,5 0,9

1,5 0,7

1,5 0,9

1,5 0,7

1,5 0,9

1,5 0,7

1,5 0,9

1,5 0,7

1,5 0,9

1,5 0,7

0,05

0,1

0,05

0,1

0,05

0,1

0,05

200

1,5 0,9

200

1,5 0,7

1,5 0,9

0,1

0,05

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om 'Håndbog for Energikonsulenter'

7. august 2019.

137

133 Kontor

134 Kontor

135 Kontor

136 Kontor

137 Kontor

138 Kontor

139 Kontor

gløde Uplight,

M reg+b. - meld

2016 belys‐

ningsanlæg, 2 -

rørs HF, M bev.

Melder

2016 belys‐

ningsanlæg, 2 -

rørs HF, U. bev.

Melder

2016 belys‐

ningsanlæg, 2 -

1,5

rørs HF, M reg

+ b. -meld

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED panel, M

bev. Melder

2016 belys‐

ningsanlæg,

LED panel, U.

bev. Melder

2016 belys‐

ningsanlæg,

1,5

LED panel M

reg+b. -meld

200

1,5 0,7

0,1

300

1,5 0,7

0,05

300

1,5 0,9

300

1,5 0,7

0,1

5,5

300

1,5 0,7

0,05

5,5

300

1,5 0,9

5,5

300

1,5 0,7

0,1

Note: Belysningsstyrken for

2016 belysningsanlæg

baseres på DS/EN 12464-1. Den installerede effekt

(W/m²) er baseret på udvalgte eksempel-produkter og belysningsstyrkeberegninger (fra DiaLux).

Desuden antages samme effekt for LED drivere som for elektroniske forkoblinger.