IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Notat

IFU’s sammensætning og stemmeafgivning

1. Sammenfatning

Dette notat er udarbejdet af Folketingets Lovsekretariat efter ønske fra Ind-

fødsretsudvalget (IFU).

16. september 2019

Notatet behandler for det første, hvorvidt det kan rejse spørgsmål i forhold til

grundlovens § 44, hvis et eller flere partier ikke er repræsenteret i IFU.

Som det fremgår af afsnit 2 nedenfor, er det Lovsekretariatets vurdering, at

det ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 44, da tildelingen af ind-

fødsret sker ved vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter

tre behandlinger i folketingssalen. Grundlovens § 44 ses således ikke at for-

udsætte, at alle partier deltager i det lovforberedende udvalgsarbejde i IFU.

Fordelingen af udvalgsposter følger desuden grundlovens § 52, som foreskri-

ver, at Folketingets udvalgsposter fordeles efter forholdstal. Grundlovens §

52 forudsætter heller ikke, at alle partier repræsenteres i udvalgene.

Afsnit 3 nedenfor beskriver eksempler, hvor partier ikke har været repræsen-

teret i Indfødsretsudvalget. En gennemgang af sammensætningen af Ind-

fødsretsudvalget i de sidste 40 år viser, at medlemmer valgt på Færøerne og

i Grønland efter fast praksis ikke har været repræsenteret i udvalget. Det

samme gælder medlemmer, som ikke er medlem af eller er udtrådt af et parti.

Endelig er der flere eksempler på, at mindre partier ikke har været repræsen-

teret i Indfødsretsudvalget.

Notatet behandler for det andet, hvordan et stemmeresultat gøres op, når

IFU behandler dispensationssager, og alle Folketingets partier ikke er repræ-

senteret i udvalget. IFU har bedt Lovsekretariatet afklare, om dispensation i

en konkret sag kræver et flertal blandt medlemmerne i udvalget, eller om dis-

pensation forudsætter, at partierne, som stemmer for dispensation, repræ-

senterer et flertal af Folketingets medlemmer.

I afsnit 3 nedenfor beskrives reglerne i Folketingets Forretningsorden vedrø-

rende udvalgs beslutninger. Det fremgår af § 8, stk. 4, i Folketingets Forret-

Lovsekretariatet

J.nr.: 18-001121-5

Side 1 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

ningsorden, at udvalg træffer beslutning ved almindeligt flertal blandt udval-

gets medlemmer. I mangel af andre holdepunkter er det Lovsekretariatets

umiddelbare vurdering, at Indfødsretsudvalget ligesom andre Folketingsud-

valg træffer beslutninger efter fremgangsmåden i § 8, stk. 4, i Folketingets

Forretningsorden.

2. Grundlovens § 44 og arbejdet i IFU

Indfødsretsudvalget har anmodet Lovsekretariatet om at vurdere, hvorvidt det

rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 44, at et eller flere partier ikke er

repræsenteret i udvalget.

Grundlovens § 44, stk. 1, lyder således:

”§

Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.”

Grundlovens § 44 indeholder et delegationsforbud, som medfører, at det ikke

kan overlades til administrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling

af dansk indfødsret. Grundlovens § 44 forhindrer ikke, at der vedtages lovgiv-

ning, som medfører, at en person automatisk opnår danske indfødsret, når

visse objektive betingelser er opfyldt, eller at en person kan opnå dansk ind-

fødsret ved at erklære, at visse objektive betingelser er opfyldt. Folketinget

kan også tildele indfødsret ved naturalisation, hvor Folketinget vedtager et

lovforslag, som tildeler indfødsret til en række individuelt nævnte personer.

Behandlingen af naturalisationssager sker i samarbejde mellem udlændinge-

og integrationsministeren og IFU. Udlændinge- og integrationsministeren har

efter aftale med et flertal i Folketinget udstedt cirkulæreskrivelse nr. 9779 af

14. september 2018 om naturalisation, som oplister en række kriterier for,

hvem der kan optages på et lovforslag om meddelelse af dansk indfødsret.

Personer, som opfylder disse kriterier, optages på lovforslaget efter ansøg-

ning til ministeriet og uden forelæggelse for IFU. Cirkulæreskrivelsen om na-

turalisation angiver desuden en række situationer, hvor sager skal forelæg-

ges for IFU med henblik på, at udvalget kan tage stilling til, om der skal di-

spenseres for kravene i cirkulæret. IFU kan desuden selv beslutte, at andre

typer af sager skal forelægges udvalget.

Personer, der optages på et af udlændinge- og integrationsministerens lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, vil således enten opfylde kravene i cirku-

læreskrivelsen om naturalisation eller have været forelagt for IFU.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Grundloven med

kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015, 1. udgave, 1. oplag, s. 305 f.

Side 2 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

Personer, som optages på et lovforslag om indfødsret, er ikke derved garan-

teret at blive danske statsborgere. Et lovforslag, som ikke når at blive færdig-

behandlet i et folketingsår, f.eks. som følge af udskrivelse af valg til Folketin-

get, bortfalder, jf. grundlovens § 41, stk. 4. Folketingsmedlemmer kan desu-

den fremsætte private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af

lovforslaget, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om natura-

lisation, kapitel 1. En person er således først tildelt indfødsret ved naturalisa-

tion i overensstemmelse med grundlovens § 44 ved Folketingets vedtagelse

af et lovforslag om indfødsrets meddelelse ved en 3. behandling i Folketinget

samt ikrafttrædelse af den vedtagne lov. Det er desuden nu en forudsætning,

at den enkelte inden for 2 år efter lovens ikrafttræden deltager i en grundlovs-

ceremoni.

Det fremgår af et svar ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fra

2002, at grundlovens § 44 ikke umiddelbart medfører, at IFU’s behandling af

ansøgninger om dispensation i forbindelse med love om meddelelse af dansk

indfødsret skal behandles anderledes end andre lovforslag:

”Grundloven

indeholder ingen særlige bestemmelser om behandlingen af

love om meddelelse af dansk indfødsret. Dette indebærer, at det er grund-

lovens almindelige bestemmelser om behandlingen af lovforslag, der finder

anvendelse også på sådanne forslag. Lovforslag om meddelelse af ind-

fødsret kan således fremsættes af regeringen, jf. grundlovens § 21, eller af

et folketingsmedlem, jf. § 41, stk. 1. Lovforslaget skal gennemgå tre be-

handlinger, jf. § 41, stk. 2. Folketingets møder er normalt offentlige, jf. § 49.

I mange år har der været en forståelse mellem regeringen og partier, der

udgør et flertal i Folketinget, om meddelelse af indfødsret. Det store antal

ansøgere gør det hensigtsmæssigt, at der inden fremsættelse af et lov-

forslag kan skabes klarhed over, hvilke ansøgere der på forhånd kan und-

lades optaget på lovforslaget, fordi de ikke opfylder de krav, som et flertal

af Folketingets medlemmer ønsker at stille som betingelse for meddelelse

af indfødsret. Det kan også være hensigtsmæssigt på forhånd at have af-

klaret, hvilke ansøgere der på forhånd klart opfylder betingelserne for at

opnå indfødsret ved lov. Endelig kan det være hensigtsmæssigt ved en

samrådsprocedure før lovforslagets fremsættelse at få afklaret, hvorledes

et flertal af Folketingets medlemmer stiller sig til tvivlsomme sager.

Denne fremgangsmåde, der ikke er reguleret i grundloven, er begrundet i

praktiske hensyn.

[…]

Lov nr. 1735 af 27. december 2018 om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsce-

remonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation og fastsæt-

telse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.).

Side 3 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

Konsekvensen af denne aftale er derfor, at der ikke på forhånd er sikret et

flertal i Folketinget for at meddele alle personer på et lovforslag dansk ind-

fødsret. Dette indebærer, at Folketingets behandling efter lovforslagets

fremsættelse får en større betydning end tidligere, for så vidt som det ikke

på forhånd på samme måde er afgjort, at alle ansøgere optaget på lov-

forslaget skal meddeles dansk indfødsret.

Dette svarer fuldstændig til den sædvanlige procedure i forbindelse med

Folketingets behandling af lovforslag. Det udgør ikke noget statsretligt pro-

blem, at der ikke på forhånd er sikret flertal for et lovforslag ved forslagets

fremsættelse.”

Højesteret har i afgørelsen U2013.3328 H udtalt, at udlændinge- og integrati-

onsministerens beslutninger om ikke at forelægge en ansøgning for IFU eller

ikke at optage en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er et

led i lovgivningsprocessen. Det er Lovsekretariatets

vurdering, at IFU’s be-

handling af sager om dispensation ligeledes er et led i lovgivningsprocessen,

da udvalgets beslutninger ikke i sig selv kan medføre tildeling af dansk ind-

fødsret. Udvalgets beslutning om dispensation medfører udelukkende, at en

ansøger bliver optaget på et lovforslag om meddelelse af indfødsret, hvilket

sker før lovforslagets fremsættelse i Folketinget. Grundlovens § 44 ses ikke

at foreskrive en bestemt procedure i IFU, eller at alle partier i Folketinget skal

indgå i udvalgets arbejde, forudsat at lovforslaget i øvrigt undergives en nor-

mal lovbehandling i Folketinget.

3. Sammensætningen af IFU

Fordelingen af bl.a. udvalgsposter er reguleret i grundlovens § 52, som lyder

således:

”§

Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter for-

holdstal.”

Det bekræftes desuden af § 36 i Folketingets Forretningsorden, at grundlo-

vens § 52 finder anvendelse, når der vælges medlemmer til folketingets ud-

valg, herunder IFU. Valg af medlemmer efter forholdstal garanterer ikke, at

alle partier bliver repræsenteret i et udvalg, og det ses derfor ikke at have

været en forudsætning i fordelingsmetoden, som grundlovens § 52 foreskri-

ver, at alle partier skal have mulighed for at være repræsenteret i et udvalg.

Det fremgår endvidere af § 36, at Folketingets grupper og medlemmer kan

samle sig i større valggrupper, som fordeler valggruppens udvalgsposter

imellem sig. Forretningsordenens § 36, stk. 1 lyder således:

IFU 2002-03, L 36, bilag 17.

Side 4 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

”§

Når Folketinget skal vælge medlemmer til

udvalg, kommissioner og hverv,

sker det efter forholdstal (grl. § 52). Beregningen sker efter følgende prin-

cipper: Tingets medlemmer deles efter valggrupper, der hver for sig omfat-

ter de folketingsgrupper og medlemmer, der har anmeldt til formanden at

ville stemme sammen i et eller flere nærmere angivne tilfælde, for en vis tid

eller indtil videre. Hver valggruppes medlemstal opføres derefter på en

særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 osv., indtil hver listes

stemmetal er delt med et tal så stort, som det antal, der i det højeste kan

ventes at blive listen til del. Det største af de delingstal, der er fremkommet

på den nævnte måde, giver den valggruppe, som det er tilfaldet, ret til plad-

sen som nr. 1. Det næststørste giver ret til pladsen som nr. 2 osv., indtil

man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, af-

gøres rækkefølgen ved lodtrækning.

[…]”

Håndbogen i Folketingsarbejdet beskriver Folketingets nuværende praksis

om at slutte sig sammen i valggrupper:

”Valg

til udvalgene sker efter forholdstal, men det er almindeligt, at folke-

tingsgrupperne slutter sig sammen i

–

sædvanligvis to store

–

valggrupper,

og pladserne fordeles så efter forholdstal mellem valggrupperne. Inden for

valggrupperne fordeles pladserne i praksis efter aftaler mellem folketings-

grupperne.

Fremgangsmåden betyder, at små folketingsgrupper bliver tilgodeset, idet

de ofte får flere pladser i udvalgene, end deres mandattal berettiger. Forde-

lingen af udvalgsposter kan betyde, at en folketingsgruppe ikke har lige

mange medlemmer i alle udvalgene. Det kan også medføre, at folketings-

grupper, der ikke tilsammen har et flertal i Folketingssalen, alligevel kan

have et flertal i visse udvalg eller omvendt.”

Jens Peter Christensen m.fl. skriver, at det må antages, at grundlovens § 52

ikke afskærer Folketingets medlemmer fra at slutte sig sammen i valggrup-

per.

Ved fordelingen af udvalgsposter for folketingsåret 2018-19, 2. samling var

Folketingets medlemmer inddelt i to valggrupper. Den ene gruppe med 99

medlemmer bestod af Socialdemokratiet, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Håndbog i Folketingsarbejdet, Folketinget, oktober 2015, 4. udgave, s. 55.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Grundloven med

kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015, 1. udgave, 1. oplag, s. 337f.

Side 5 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

Javnaðarflokkurin, og den anden gruppe med 80 medlemmer bestod af Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal

Alliance og Sambandsflokkurin.

De to valggrupper fik efter forholdstalsberegningen hhv. 9 og 8 pladser i IFU.

Pladserne i udvalget er blevet fordelt efter forhandling i de to valggrupper, og

fordelingen er blevet således, at Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,

Siumut, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin ikke er repræsenteret i ud-

valget. Fordelingen af udvalgsposter i IFU er således sket i overensstem-

melse med grundlovens § 52, og det er først ved den efterfølgende forhand-

ling mellem partierne i valggrupperne besluttet, at en række partier ikke tilde-

les pladser i IFU.

4. Eksempler på at partier ikke er repræsenteret i IFU

I perioden 2011-12 til 2018-19, 1. samling var alle partier undtagen medlem-

mer valgt på Færøerne og i Grønland repræsenteret i IFU. Der er imidlertid

flere eksempler på, at mindre partier og medlemmer uden for folketingsgrup-

perne ikke har været repræsenteret i udvalget.

En gennemgang af medlemmer af IFU fra 1980-2019 viser, at medlemmer af

Folketinget, som er valgt på Færøerne og i Grønland, generelt ikke har været

repræsenteret i udvalget. Det samme gælder medlemmer uden for folketings-

grupperne. Eksempelvis havde hverken Uffe Elbæk (2013-14 til 2014-15, 1.

samling), Christian H. Hansen (2010-2011, 1. samling), Pia Christmas-Møller

(2008-09 til 2010-11, 1. samling) eller Jacob Haugaard (1994-95 til 1997-98,

1. samling) en plads i udvalget. Der er adskillige eksempler på, at mindre par-

tier heller ikke har været repræsenteret i udvalget, eksempelvis Ny Alli-

ance/Liberal Alliance (2007-08, 1. samling til 2010-11, 1. samling), Centrum-

Demokraterne (1986-87, 1. samling og 1993-94 til 2001-02, 1. samling),

Fremskridtspartiet (1996-97), Fælles Kurs (1987-88, 1. samling) og Venstre-

socialisterne (1986-87, 1. samling).

Der er eksempler på, at partier, som ikke har været repræsenteret i Indføds-

retsudvalget, har kommenteret dette i Folketingets forhandlinger. Der ses

imidlertid ikke at være eksempler på, at dette har været rejst som et problem

ift. grundlovens § 44.

I samlingen 1952-53 var Danmarks kommunistiske parti ikke repræsenteret i

Landstingets indfødsretsudvalg, og partiet afholdt sig fra at stemme under

vedtagelsen af Lov om indfødsrets meddelelse i Folketinget den 11. decem-

ber 1952, da de var afskåret fra at deltage i det praktiske arbejde i udvalget.

Folketingsårbog 1952-53, J.H. Schultz Forlag, 1953, s. 249

Side 6 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

Efter ikrafttrædelsen af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 oprettede

Folketinget et stående indfødsretsudvalg, da sager om indfødsret tidligere

havde været behandlet indgående i Landstingets indfødsretsudvalg og nu

skulle behandles i Folketinget.

Ved 1. behandlingen af Lov om indfødsrets

meddelelse den 14. oktober 1953 fremhævede Indfødsretsudvalgets for-

mand, Aksel Ivan Pedersen (S), at sager om indfødsret tidligere blev under-

kastet en meget grundig udvalgsbehandling i Landstinget i samarbejde med

indenrigsministeriets embedsmænd, hvor såvel de humanitære og juridiske

synspunkter ved hver enkelt ansøgning blev taget op til meget nøje prøvelse.

Der havde således påhvilet de skiftende landstingsudvalg et stort arbejde og

ansvar af stor betydning for både de enkelte ansøgere og samfundet, som nu

skulle overtages af Folketinget. Ved oprettelsen af det stående indfødsrets-

udvalg i Folketinget var Danmarks kommunistiske parti ikke repræsenteret i

udvalget, og partiet afholdt sig stadig fra at stemme, da de ikke havde haft

lejlighed til at deltage i udvalgsbehandlingen og manglede kendskab til de

enkelte sager.

Det ses hverken at have været en forudsætning i grundlovens § 44 eller § 52

eller i Folketingets Forretningsorden, at indfødsretsudvalget skal bestå af re-

præsentanter fra samtlige partier i Folketinget. Det ses heller ikke at have

været tilstræbt af Folketinget at sikre dette. Landstingets indfødsretsudvalg

havde indtil 1953 15 medlemmer. Ved oprettelsen af et stående indfødsrets-

udvalg i Folketinget i 1953-54 blev dette udvidet til 17 medlemmer, og det

blev ikke fremhævet, at alle partier skulle repræsenteres i udvalget.

I 2011

blev antallet af udvalgspladser udvidet fra 17 til 29 for alle Folketingets stå-

ende udvalg, med undtagelse af de udvalg, som ikke havde stedfortrædere,

det vil sige Udvalget for Forretningsorden, Finansudvalget, Indfødsretsudval-

get og Udvalget til Valgs Prøvelse. Indfødsretsudvalgets udvalgspladser blev

således ikke udvidet, selvom en udvidelse af antallet af medlemmer i IFU ville

kunne sikre en bredere repræsentation af partier.

Sammenfattende vurderer Lovsekretariatet således, at det ikke rejser spørgs-

mål i forhold til grundlovens § 44, hvis et eller flere partier ikke er repræsente-

ret i Folketingets Indfødsretsudvalg.

5. Beslutninger i IFU

IFU har også anmodet Lovsekretariatet om at vurdere, hvordan et stemmere-

sultat gøres op, når IFU behandler dispensationssager, og ikke alle Folketin-

gets partier er repræsenteret i udvalget. IFU har bedt Lovsekretariatet af-

klare, om dispensation i en konkret sag kræver et flertal blandt medlemmerne

Folketingsårbog 1953-54, J.H. Schultz Forlag, 1954, s 585.

Folketingsårbog 1953-54, J.H. Schultz Forlag, 1954, s. 215f.

Folketingsårbog 1953-54, J.H. Schultz Forlag, 1954, s 585.

Beslutningsforslag nr. B 135, 2010-11.

Side 7 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

i udvalget, eller hvorvidt partierne, som stemmer for dispensation, skal repræ-

sentere et flertal af Folketingets medlemmer.

Udvalgets sagsbehandling foregår i fortrolighed, og procedurerne for udval-

gets sagsbehandling ses ikke at være klart beskrevet i den juridiske litteratur.

Det fremgår imidlertid af § 8, stk. 4 i Folketingets Forretningsorden 2018, at

udvalgene i Folketinget i udgangspunktet træffer beslutninger ved almindeligt

flertal blandt udvalgets medlemmer:

”§

[…]

Stk. 4.

Det er alene udvalgets medlemmer, der kan træffe beslutning i et

udvalgsmøde. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets

medlemmer er til stede. Afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. dog stk.

1 og 2.”

Bestemmelsen blev indsat ved en ændring i forretningsordenen i 1999. Af be-

mærkningerne til ændringsforslaget fremgår det, at visse udvalg i praksis an-

vender procedureregler, som fraviger bestemmelsen. Her nævnes Finansud-

valget og Europaudvalget, men ikke Indfødsretsudvalget:

”Beslutninger i udvalg

Det fremgår allerede af den nugældende bestemmelse i forretningsorde-

nens § 8, stk. 5, at et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af

dets medlemmer er til stede. Det foreslås præciseret, at det alene er udval-

gets medlemmer, der kan træffe beslutning i et udvalgsmøde, og at beslut-

ning træffes ved almindeligt flertal - bortset fra beslutning om valg, der træf-

fes efter reglerne i forretningsordenens § 36, stk. 2.

Det bemærkes, at der ved præcisering af bestemmelsen ikke tilsigtes no-

gen ændring i udvalgenes mulighed for i det daglige praktiske arbejde at

tage hensyn til tilkendegivelser fra medlemmer, der ikke personligt kan

være til stede under et udvalgsmøde. Et medlem, der er til stede, vil også

fortsat kunne tegne sit partis medlemmer i udvalget. Udvalget kan derfor ef-

ter denne praktisk anvendelige regel være beslutningsdygtigt, selv om der

ikke fysisk er over halvdelen af udvalgets medlemmer til stede. Denne

praksis har sammenhæng med, at beslutninger i udvalgene normalt træffes

uden egentlig afstemning, på samme måde som en lang række beslutnin-

ger i Folketingssalen træffes uden afstemning, jf. forretningsordenens § 35,

stk. 1. Bestemmelsen i forretningsordenens § 8, stk. 5 (den nu foreslåede §

8, stk. 4) anvendes kun, hvis der anmodes om en formel afstemning i over-

ensstemmelse med forretningsordenen. Finansudvalget har beskrevet sine

procedureregler i beretning nr. 3, Folketingsåret 1997-98 (1. samling) om

Finansudvalgets arbejdsform. Også i Europaudvalget er der en fast praksis

Side 8 | 9

IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Notat om Indfødsretsudvalgets sammensætning og stemmeafgivning

for proceduren for mandatgivning. Udvalgene vil fortsat kunne følge så-

danne aftalte procedurer.”

Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 synes ligeledes at antage,

at Folketingets Indfødsretsudvalg har kompetence til at tage stilling til ansøg-

ninger om dispensation. Det fremgår således flere steder i cirkulæret, at visse

sager ”forelægges

for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udval-

gets stillingtagen til dispensation.”

Ligeledes fremgår det af to udvalgsbilag fra Folketingets Udvalgssekretariat

vedrørende det praktiske arbejde i Indfødsretsudvalget fra henholdsvis 2001-

02, 2. samling og 2004-05, 2. samling, at udvalgets beslutninger træffes ved

almindeligt flertal.

I mangel af andre holdepunkter er det Lovsekretariatets umiddelbare vurde-

ring, at Indfødsretsudvalget ligesom andre Folketingsudvalg træffer beslutnin-

ger efter fremgangsmåden i § 8, stk. 4, i Folketingets Forretningsorden, hvor-

ved udvalget træffer beslutning ved almindeligt flertal blandt udvalgets med-

lemmer, også selvom ikke alle partier har været repræsenteret i udvalget.

Der ses ikke at være eksempler på, at udvalget tidligere har fulgt en praksis,

som fraviger Folketingets Forretningsorden.

Udvalget for Forretningsordenen (Alm. del - bilag 74), Betænkning og indstilling over ændring

af forretningsorden for Folketinget (Forbedret lovkvalitet og revision af spørgetimen) afgivet den

7. maj 1999.

IFU 2001-02, 2. samling, alm. del bilag 1,

”Indfødsretsudvalget –

praktiske råd og vink” og IFU

2004-05, 2. samling, alm. del bilag 1,

”Praktiske

råd og vink til udvalget”.

Side 9 | 9