Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling)
IFU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2071900_0001.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Nuala Clare Fogde <[email protected]>
22. januar 2019 14:01
Warszawa; Wien; Rom; Stockholm; Canberra; Bruxelles hovedpostkasse; Ottawa;
Washington; Paris; Helsinki; Haag; Berlin; Dublin; Madrid; Oslo; Lissabon; London;
Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; Lars Bjørn Holbøll; [email protected]; Mette Nørgaard Dissing-
Spandet; Thomas Viskum Lytken Larsen; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Uta von
Fintel; Karsten Vagn Nielsen
BRUXELLES: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere
med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. Belgien (UM
id: 3949399)
Indberetning 07.10.2015.pdf; Indberetning 21 november 2018.pdf
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
BRUXELLES: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab -
Belgien
Ambassaden har været i kontakt med det belgiske Justitsministeriums nationalitetsafdeling.
Det overordnede budskab var her, at Belgien ikke gennemfører screeninger af anti-demokratiske
holdninger blandt personer, der ansøger om belgisk statsborgerskab. Ifm. ansøgningsprocessen skal
ansøgerne dog underskrive en erklæringstekst, som indeholder følgende formulering: ”Jeg erklærer at
ville erhverve belgisk nationalitet og at underlægge mig forfatningen, det belgiske folks love og
Menneskerettighedskonventionen” (Je
déclare vouloir acquérir la nationalité belge et me soumettre à
la Constitution, aux lois du peuple belge et à la Convention de sauvegarde des droits de l'homme et
des libertés fondamentales).
Som beskrevet i indberetning af 7. oktober 2015 (se vedhæftet) findes der i henhold til loven om
belgisk nationalitet to måder at opnå belgisk statsborgerskab:
1.
2.
Ved erklæring – Statsadvokaten har beslutningskompetence
Ved naturalisering – Det belgiske Repræsentantkammer har beslutningskompetence [sker
kun i særlige tilfælde, hvor personen ikke opfylder de normale krav – amb.]
Hver ansøgning vurderes individuelt ud fra en række forskellige kriterier og hhv. statsadvokaten eller
repræsentantkammeret giver derefter deres samlede vurdering af sagen. Her vil eventuelle ”alvorlige
personlige forhold”, såsom tidligere straffe eller ulovlige aktiviteter, blive taget i betragtning, og disse
vil kunne have negativ indflydelse på den endelige vurdering af sagen (konkrete eksempler kan ses i
vedhæftede indberetning).
Hvad angår frakendelse af belgisk statsborgerskab henvises til de regler, der opsummeres i
indberetning af 21. november 2018 (se vedhæftet).
Kilde: Jennifer Schira, attaché i det belgiske Justitsministeriums nationalitetsafdeling
.
Ambassaden Bruxelles/Nuala Clare Fogde
Til:
Cc:
Fra:
Warszawa ([email protected]), Wien ([email protected]), Rom ([email protected]), Stockholm ([email protected]),
Canberra ([email protected]), Bruxelles hovedpostkasse ([email protected]), Ottawa ([email protected]),
Washington ([email protected]), Paris ([email protected]), Helsinki ([email protected]), Haag ([email protected]),
Berlin ([email protected]), Dublin ([email protected]), Madrid ([email protected]), Oslo ([email protected]),
Lissabon ([email protected]), London ([email protected])
Nicolai Holm Larsen ([email protected]), Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mette
Nørgaard Dissing-Spandet ([email protected]), Thomas Viskum Lytken Larsen ([email protected]), Folkeret og
Menneskeret (JTFM) ([email protected])
Signe Brink ([email protected])
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0002.png
Opdatering: Instruktion på engelsk: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist den 22. januar 2019.
14-12-2018 13:37:23
Sendt:
Opdatering: Instruktion på engelsk:
Afdækning af andre landes erfaringer med screening for
Titel:
ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. Frist 22. januar 2019.
Kære alle
I forlængelse af gårsdagens e-mail fra Thomas får I hermed instruktionen oversat til engelsk (i
hovedpunkter).
Der søges fortsat information om
Belgien, Nederlandene, Irland, Østrig, Italien, Frankrig,
Polen, Tyskland, Luxembourg, Storbritannien, Sverige, Norge, Spanien, Schweiz, Portugal,
Finland, Australien, New Zealand, Canada og USA's
erfaringer på området.
The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks for information regarding the above
mentioned countries’ experiences with screening of anti-democratic sentiments etc. prior to granting
nationality by naturalisation.
Therefore, the Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks the embassies to provide
answers to the following:
Does the country have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on various
matters, such as anti democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation? Which
international obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the country?
How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a bill like in
Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an applicant’s
sentiment and can this assessment be an decisive factor in the overall question of granting nationality?
If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific sentiments are
screened and assessed (anti democratic or others)? What type of questions are asked/addressed
(examples)? In addition, how is this information provided, for example through interviews, questionnaires,
background checks, social medias, observations from public fora etc., and are all applicants screened or is it
only a limited number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide
information on how the information from screenings is included in the overall question of granting a
nationality and how the results from screenings are weighed against the additionally requirements for
acquiring nationality by naturalisation? Also, is the result of a screening based on a specific and individual
assessment on each applicant (estimations)?
Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out that the
applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition process, or if the applicant
simply has changed his/her opinions afterwards?
The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks to cover other relevant aspects of the
question.
Ambassaderne anmodes om at sende svar på instruktionen senest 22. januar 2019. Svaret bedes
sendt direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet ([email protected]) og
[email protected]
samt i kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Spørgsmål vedrørende instruktionen kan rettes til Nicolai Holm Larsen i Udlændinge- og
Integrationsministeriet på + 45 61 98 34 87 eller
[email protected].
Med venlig hilsen
Signe Brink
Fuldmægtig
Indfødsretskontoret
Direkte telefon.: +45 61 98 36 68
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0003.png
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Fra:
Thomas Viskum Lytken Larsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
13. december 2018 10:59
Til:
Bruxelles hovedpostkasse; Haag; Dublin; Wien; Rom; Paris; Warszawa; Berlin; London; Stockholm; Oslo; Madrid;
Lissabon; Helsinki; Canberra; Ottawa; Washington
Cc:
Lene Schumacher; Nis Lauge Gellert; Tobi Line Marie Egelund; Esther Sandholt Hansen; Tomas Kønigsfeldt;
Nikolaj West; Mette Nørgaard Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; Signe Brink; Nicolai Holm Larsen; Louise Hauberg
Wilhelmsen
Emne:
Sv: Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist den 22. januar 2019. (UM id: 3851418)
Kære alle
I stedet for at mange af jer sidder og oversætter spørgsmålene nedenfor til engelsk, så har jeg aftalt
med UIM, at de fremsender spørgsmålene på engelsk til jer, så der bliver brugt den samme
terminologi og alle ikke sidder og bruger tid på det. Nedenstående kan I så bruge som baggrund for
evt. samtaler.
UIM fremsender spørgsmålene en af dagene.
Tak til UIM - og Warszawa for ideen.
/Thomas
Til:
Bruxelles hovedpostkasse ([email protected]), Haag ([email protected]), Dublin ([email protected]), Wien
([email protected]), Rom ([email protected]), Paris ([email protected]), Warszawa ([email protected]), Berlin
([email protected]), London ([email protected]), Stockholm ([email protected]), Oslo ([email protected]), Madrid
([email protected]), Lissabon ([email protected]), Helsinki ([email protected]), Canberra ([email protected]),
Ottawa ([email protected]), Washington ([email protected])
Mette Nørgaard Dissing-Spandet ([email protected]), Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), JTFM-
Cc:
Menneskerettigheder (INTERNAL) DL (Distributionsliste), Signe Brink ([email protected]), Nicolai Holm Larsen
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Thomas Viskum Lytken Larsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist den 22. januar 2019.
Sendt:
12-12-2018 14:13:26
Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. Frist 22. januar 2019.
Der søges information om
Belgien, Nederlandene, Irland, Østrig, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland,
Storbritannien, Sverige, Norge, Spanien, Schweiz, Luxembourg, Portugal, Finland, Australien, New Zealand,
Canada og USA's
erfaringer med
screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af
statsborgerskab.
Til ambassaderne i Bruxelles, Haag, Dublin, Wien, Rom, Paris, Warszawa, Berlin, London, Stockholm, Oslo,
Madrid, Lissabon, Helsinki, Canberra, Ottawa og Washington
På vegne af Udlændinge og Integrationsministeriet anmodes ambassaderne om at belyse, hvorvidt der er
regler eller anden procedure for at afdække en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder
antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab:
1.
Regeringen har den 29. juni 2018 indgået en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om nye
retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation. I den forbindelse er aftaleparterne
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0004.png
blevet enige om, at der skal iværksættes en undersøgelse af andre landes erfaringer med screening for
ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
2.
Udlændinge og Integrationsministeriet skal således anmode om svar på, hvorvidt der er nationale
regler eller anden procedure for en afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder
antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab. I den forbindelse skal
ministeriet også bede om svar på, hvilke internationale forpligtelser, der danner rammerne for de krav,
som staten kan stille til ansøgere om statsborgerskab.
Udlændinge og Integrationsministeriet skal endvidere bede om svar på, hvorvidt erhvervelse af
statsborgerskab sker ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet vedtager en lov som i
Danmark), herunder om det i tilfælde af administrativ erhvervelse, vil være overladt til en administrativ
medarbejder at vurdere en ansøgers holdning, herunder om denne vurdering kan være afgørende for
erhvervelsen.
I tilfælde af, at der er nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i
forbindelse med erhvervelsen, bedes det herudover belyst, hvilke holdninger der afdækkes, herunder om
det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Hvad vil der helt konkret blive spurgt til (eksempler)? I
den forbindelse skal ministeriet også bede om svar på, hvordan oplysningerne tilvejebringes, eksempelvis
via interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale medier, offentlige ytringer mv.,
og om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om det alene er udvalgte ansøgere,
der undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver. Udlændinge og Integrationsministeriet skal
herudover bede om svar på, hvordan de tilvejebragte oplysninger indgår i den endelige vurdering af
tildeling af statsborgerskab, herunder hvilken vægt svarene har over for de øvrige krav for
statsborgerskab. Er der nogen fast standard for vurderingen, eller vil det være en konkret og individuel
vurdering i form af et skøn for hver enkelt ansøger?
Endelig skal Udlændinge og Integrationsministeriet bede om svar på, hvorvidt der kan indledes en
frakendelsessag af statsborgerskabet, hvis det efterfølgende kan konstateres, at den pågældende ikke har
den holdning, der var bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet, eller den pågældende har
skiftet holdninger efter erhvervelsen.
Andre relevante aspekter af spørgsmålet må gerne belyses i besvarelsen.
3.
Ambassaden anmodes om at sende svar på instruktionen
senest 22. januar 2019.
Svaret bedes sendt
direkte til Udlændinge og Integrationsministeriet ([email protected]) og
[email protected]
samt i kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Spørgsmål vedrørende instruktionen kan rettes til
Nicolai Holm Larsen i Udlændinge og
Integrationsministeriet
på + 45 61 98 34 87 eller
[email protected].
JTFM Thomas Viskum Lytken Larsen
_______________________________________________
THOMAS VISKUM LYTKEN LARSEN /
[email protected]
HEAD OF SECTION / INTERNATIONAL LAW AND HUMAN RIGHTS
DIRECT +45 3392 0073 / MOBILE +45 6168 0447
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K
TLF. +45 3392 0000
HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION
4
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0005.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0006.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0007.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
deprivation cannot be pronounced against Belgian citizens who had been granted Belgian nationality
by adoption, by blood, or if they had been granted this nationality as third-generation immigrants.
The judge will not arder the deprivation if, as a consequence, the person concerned becomes
stateless.
The person deprived of their nationality can reacquire their Belgian nationality only by naturalization.
Kilde: Jennifer Schira, Attachee i det belgiske Justitsministeriums nationalitetsafdeling, generaldirektorat for lovgivning
og grundlæggende rettigheder og friheder.
Ambassaden Bruxelles/Nuala Clare Fogde
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0009.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Johanna Derkiena Schaafsma <[email protected]>
23. januar 2019 11:50
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
[email protected]; [email protected]; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Bruxelles
hovedpostkasse; Dublin; Berlin; Helsinki; Lissabon; London; Madrid; Oslo; Paris;
Rom; Stockholm; Warszawa; Wien; Ottawa; Washington; Canberra; Haag,
Indberetning; Jens-Otto Horslund; Erik Bering Poulsen; Christian Nygård Nissen;
Elisabeth Bækgaard
Haag: Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger
mv. før tildeling af statsborgerskab. (UM id: 3953551)
Emne:
Ambassaden i Haag, den 23. januar 2019
Haag:
Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før
tildeling af statsborgerskab.
Ref.: JTFM-instruktion den 13. december 2018
Sagsnr: 2018-45944
I Nederlandene bliver personer, der har ansøgt om erhvervelse af nederlandsk statsborgerskab ikke
screenet ift. deres holdninger. Det er dog et krav ift. naturalisation, at personen er tilstrækkelig
integreret i det nederlandske samfund. Dvs. at personen skal kunne tale, skrive og læse nederlandsk,
samt have fulgt et kursus hos kommunen om nederlandske normer og værdier. Desuden skal
personen ved ceremonien hos kommunen afgive en tilknytningserklæring, dvs. at personen lover, at
han/hun respekterer de nederlandske friheder og rettigheder og lover at udføre de pligter, der følger
med det nederlandske statsborgerskab.
Naturaliseringsproceduren
For at ansøge om naturalisation skal man leve op til følgende krav:
- man skal råde over en gyldig opholdstilladelse;
- man skal have haft uafbrudt ophold i Nederlandene de sidste fem år;
- man skal være fyldt atten år;
- man skal have opnået et integrationsdiplom (dvs. bevis på, at personen kan læse, skrive, tale
og forstå nederlandsk, samt fulgt et kursus om nederlandske normer og værdier);
- man skal de sidste fire år ikke have fået en fængselstraf eller en stor bøde grundet kriminalitet;
- man skal give afkald på sit andet statsborgskab;
- man skal skrive under på en særlig tilknytningserklæring.
Ansøgning om naturalisering indgives til kommunen, som vil komme med en anbefaling. Ansøgningen
og anbefalingen sendes til immigrationstjenesten, som vil foretage den endelige beslutning. Herefter
udfærdiges en Kongelig dekret. Der opnås først nederlandsk nationalitet ved at deltage i en offentlig
ceremoni hos kommunen, hvor personen skal underskrive tilknytningserklæringen.
Frakendelse af statsborgerskab
Generelt er der fire muligheder for at få frakendt det nederlandske statsborgerskab. To af disse
muligheder (markeret med kursiv nedenunder) er relateret til terror, som kan betegnes som
”antidemokratisk.”
Justitsministeren kan frakende statsborgerskab:
1. Hvis opnåelse af statsborgerskab var baseret på en falsk forklaring, svig eller tilbageholdelse af
relevante oplysninger.
o
Dog, hvis den pågældende har været i besiddelse af det nederlandske statsborgerskab i
mere end tolv år, kan statsborgerskabet ikke frakendes, medmindre den pågældende er
blevet dømt for forbrydelser nævnt i paragraf 6, 7 og 8 i Romstatutten for Den
Internationale Straffedomstol (folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og
krigsforbrydelser).
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2. Hvis personen har fået en endelig dom (hvor ankemulighederne er udtømt) for:
o
forbrydelser mod staten, med en frihedsberøvende straf på otte år eller mere;
o
terror eller for at hverve personer til at begå terror;
o
begåede forbrydelser nævnt i paragraf 6, 7 og 8 i Romstatutten (folkedrab, forbrydelser
mod menneskeheden og krigsforbrydelser).
3. Hvis personen er ældre end 16 år og frivilligt har tilsluttet sig en fremmed krigsmagt, der er
modpart i en væbnet konflikt mod Nederlandene eller en nederlandsk allieret.
4. Hvis personen er ældre end 16 år og har tilsluttet sig en terrororganisation i udlandet.
En person, der har mistet sit nederlandske statsborgerskab på basis af den anden, tredje eller fjerde
grund, kan ikke generhverve det mistede statsborgerskab. Der kan gøres undtagelse i meget særlige
tilfælde, og hvis der er gået fem år siden dommen.
Ambassaden har været i kontakt med Maartje Groot, senior policy advisor integration, i Social og Beskæftigelsesministeriet,
samt Johan Winkel, senior rådgiver i Immigrationstjenestens afdeling for regulært ophold og statsborgerskab.
Haag / Ina Schaafsma
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0011.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Martin Ellehøj <[email protected]>
17. december 2018 16:41
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; [email protected]; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Thomas
Viskum Lytken Larsen; Uffe Balslev
Dublin: Irske erfaringer med screening af ansøgere med antidemokratiske
holdninger (UM id: 3863131)
Dublin:
Irske erfaringer med screening af ansøgere med antidemokratiske holdninger
Tildeling af irsk statsborgerskab ved naturalisation sker administrativt. Vurderingen af, om en ansøger
opfylder kriterierne, er delegeret fra justitsministeren til et mindre antal erfarne sagsbehandlere i det
irske justitsministerium.
I forbindelse med ansøgning om at blive irsk statsborger, skal man udfylde et spørgeskema. Her skal
man bl.a. svare på, om man
(1) har været medlem af en terrororganisation eller på anden møde støttet terror
(2) har givet udtryk for holdninger, som retfærdiggør eller glorificerer terror eller som opfordrer andre
til at udføre terror eller andre former for kriminalitet
(3) har været involveret i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab, og
(4) har været involveret i andre aktiviteter, som kan være udtryk for at man ikke er "a person of good
character".
Betingelserne for at opnå statsborgerskab er fastlagt i den irske statsborgerskabslov fra 1956, hvoraf
det af art. 15 bl.a. fremgår, at man skal være "of good character" og at man skal sværge troskab til
nationen og loyalitet til staten.
Efter indgivelsen af ansøgningen om statsborgerskab, bliver ansøgeren screenet af irsk politi og
efterretningstjeneste (Garda Síochána). Dette sker i udgangspunktet alene ved en søgning i
eksisterende oplysninger i kriminalregisteret mv. Der sker således i udgangspunktet ikke
nyindhentning af oplysninger, f.eks. ved søgning på sociale medier mv. Baggrunden herfor er alene
ressourcemæssig, og der er således ikke noget principielt i vejen for at gøre det. Hvis der havde været
ressourcer til det i politiet, havde man fra justitsministeriets side gerne set en grundigere screening af
ansøgerne, herunder ved nyindhentning af oplysninger.
Hvis der i forbindelse med screeningen fremkommer oplysninger om f.eks. ekstremistiske ytringer eller
sympatier, vil justitsministeriet som udgangspunkt afvise ansøgningen om statsborgerskab. I så fald
vil ansøger ikke blive informeret om årsagen hertil, da beslutningen ofte vil bero på "soft intelligence".
Hvis det efter tildelingen af statsborgerskab konstateres, at pågældende havde eller har
antidemokratiske holdninger, vil statsborgerskabet kunne frakendes. Men der er ingen praksis på
området. Som tidligere indberettet (12. november 2018) sker frakendelse administrativt,
men borgeren kan bede om, at der nedsættes en undersøgelseskomité. Denne
undersøgelseskomité mødtes i sidste uge - for første gang nogensinde - for at påbegynde
behandlingen af de 200 sager om frakendelse, som er blevet indbragt for komitéen. De endelige
afgørelser om frakendelse forventes inden for de næste 6 måneder. Blandt disse er flere sager, hvor
justitsministeriet har indstillet til frakendelse pga. ekstremistiske ytringer eller handlinger, og det er
forventningen at undersøgelseskomitéen vil bakke op om indstillingerne.
Dublin/Martin Ellehøj
Ambassaden har talt med Raymond Murray, souschef i kontoret for statsborgerskab i det irske
justitsministerium.
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0012.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Frederik Due Rabenschlag <[email protected]>
22. januar 2019 16:15
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; [email protected]; [email protected]; Folkeret og Menneskeret
(JTFM); Sagsbehandlere (INTERNAL) DL; René Dinesen
Wien: Svar på instruktion vedr. Østrig: Afdækning af andre landes erfaringer med
screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af
statsborgerskab med frist den 22. januar 2019. (UM id: 3950514)
Wien, d. 22. januar 2019
g
Svar på instruktion vedr. screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før
tildeling af statsborgerskab. Østrig.
F2-sagsnummer: 2018-45944
I Østrig er håndhævelsen af reglerne om statsborgerskab underlagt forbundslandenes kompetencer,
hvorfor proceduren herfor kan variere fra forbundsland til forbundsland.
Ansøgninger om østrigsk statsborgerskab indgives til forbundsregeringen i det forbundsland, som
ansøgeren er bosiddende i. Der træffes administrativ afgørelse i sagerne.
Grundlæggende skal ansøgeren opfylde en række betingelserne for at få tildelt statsborgerskabet;
heriblandt skal ansøgeren afgive et løfte om, at han bekender sig til de østrigske love og demokratiske
værdier.
Det er almindelig praksis, at der under ansøgningsproceduren afholdes personlige interviews mellem
ansøgeren og ansatte i myndigheden samt skriftlige prøver, under hvilke ansøgerens kendskab til og
syn på demokratiske værdier, fx ligestilling og retsstaten, testes. Den konkrete procedure varierer som
nævnt fra forbundsland til forbundsland. Det er som udgangspunkt alle ansøgere, der testes.
Oplysningerne om ansøgerens (anti)demokratiske holdninger indgår som et element i en samlet
vurdering, idet der også lægges vægt på en række andre forhold (bl.a. tysksproglige kompetencer,
omfanget af ophold i Østrig, økonomisk situation, retskaffenhed, almenvellets interesser, statens
interesser).
Frakendelse af statsborgerskab hører ligeledes til forbundslandenes kompetence, som i praksis kan
indlede en administrativ sag herom.
Ambassaden har været i kontakt med det østrigske indenrigsministerium. Endvidere kan information om det
østrigske statsborgerskab findes på
denne hjemmeside.
Wien / Frederik Due Rabenschlag
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0013.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Iben Julia Ingemann Sørensen <[email protected]>
19. marts 2019 14:24
uim@uim; Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; Louise Hauberg Wilhelmsen; [email protected]; Julie Andresen;
Erik Vilstrup Lorenzen; Sem Ulver Dupont Birkler; Simon Holst Møller; Charlotte
Raae Pedersen Teodonio; Gabriele Pagliariccia; Rome, Indberetning
Rom: Svar på instruktion vedr. screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger (UM id: 4152441)
DANIMARCA.pdf
Emne:
Vedhæftede filer:
Rom:
Svar på instruktion vedr. screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger
Ambassaden har været i kontakt med afdelingen for civile rettigheder, statsborgerskab og minoriteter i
italienske indenrigsministerium, der har fremsendt skriftligt svar. Nedenfor følger ambassadens
uofficielle oversættelse, mens det originale dokument er vedhæftet.
Erhvervelse af italiensk statsborgerskab er reguleret i lov fra 1992 og de efterfølgende tilføjelser hertil.
Paragraf 5 og 9 fastsætter, at man kan blive italiensk statsborger ved ægteskab eller registreret
partnerskab med en italiensk statsborger eller efter en række års lovligt ophold i Italien, der varierer
alt efter ansøgerens oprindelsesland.
Tildeling af italiensk statsborgerskab betragtes som ”høj-administrativt”, og indebærer, at den fulde
skønsmæssige beslutning tages af Indenrigsministeriet, der skal vurdere, hvorvidt ansøgeren
overholder lovkravene og menes at kunne integreres i Italien og respektere landets grundlæggende
værdier og normer.
Der er mange institutionelle aktører, der bidrager til den indledende undersøgelse af anmodningen,
som er både sensitiv og struktureret, og som kræver en høj grad af omhyggelighed, særlig set i lyset
af den øgede internationale terrortrussel og det bekymrende fænomen med forfalskede dokumenter
fra oprindelses- eller bopælslandene, herunder fødsels- og straffeattester, som ansøgeren producerer
til brug for ansøgningen.
Evalueringen af ansøgeren om statsborgerskab udføres ved at sondere specifikke elementer og
omstændigheder. Ansøgningen bliver afvist, såfremt der fremkommer en mangelfuld integration af
ansøgeren i det italienske samfund, karakteriseret af manglende anerkendelse af normerne i det
italienske retssystem samt en adfærd, der tydeligt overtræder disse normer og omfatter relevante
strafbare handlinger.
Med lov n.132 fra 1. december 2018 er godkendelsesforløbet af ansøgningen blevet forlænget fra 24
måneder til 48 måneder for således i højere grad at muliggøre gennemførelsen af alle de nødvendige
undersøgelser, der skal sikre den korrekte udøvelse af den skønsmæssige beføjelse, som
Indenrigsministeriet er tildelt. Endvidere er det med loven blevet indført, at ansøgeren skal have et
tilstrækkeligt kendskab til det italienske sprog med henblik på en mere positiv integration, hvortil
sproget udgør en uomgængelig funktion, foruden at være et vigtigt instrument for udøvelsen af
de
rettigheder og pligter, der er forbundet med den ønskede status som italiensk statsborger.
Ovennævnte lovændring indførte ligeledes muligheden for en tilbagekaldelse af statsborgerskab i
tilfælde af domsfældelse for de forbrydelser, der er omfattet af artikel 407, stk. 2,a), nr. 4, i
straffesagskodeksen (”Code of criminal procedure”) samt for forbrydelser i henhold til artikel 270-ter
og 270-kvor.2, i straffeloven, for dem, der har erhvervet italiensk statsborgerskab i henhold til artikel
4, stk. 2, 5 og 9 i lov 91/1992. Tilbagekaldelsen af statsborgerskab vedtages inden for tre år efter den
endelige domsfældelse ved dekret af Republikkens Præsident på forslag af Indenrigsministeren.
Rom / Iben Ingemann Sørensen og Sem Birkler
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
La materia della cittadinanza è regolamentata dalla legge 5 febbraio 1992 n. 91 e
successive modifiche e integrazioni.
In particolare gli artt. 5 e 9 della citata legge prevedono l’acquisto del nostro status
civitatis nelle ipotesi di matrimonio o unione civile con cittadino italiano o sul presupposto
della residenza legale sul territorio nazionale.
La concessione della cittadinanza è un atto di alta amministrazione e comporta una
discrezionalità piena del Ministero dell’Interno,
il quale è chiamato a valutare il rispetto dei
requisiti di legge, nonché la capacità del richiedente di integrarsi nel tessuto nazionale,
osservandone i valori fondanti.
Sono numerosi gli attori istituzionali che contribuiscono all’istruttoria dell’istanza,
delicata ed articolata e che richiede accuratezza anche in ragione dell’accresciuta minaccia
terroristica internazionale e dei preoccupanti fenomeni di contraffazione dei documenti dei
Paesi di origine o dei Paesi terzi di residenza prodotti
dai richiedenti a corredo dell’istanza,
ovvero atti di nascita e certificato penale.
La valutazione del richiedente la cittadinanza è effettuata misurando specifici
elementi e circostanze e laddove vengano evidenziati la mancata integrazione dello stesso
nella comunità nazionale caratterizzata dalla non condivisione dei valori dell’ordinamento
giuridico dello stato nonché comportamenti di palese violazione delle norme del nostro
sistema giuridico e condotte penalmente rilevanti si procede al respingimento
dell’istanza.
La legge 1° dicembre 2018 n.132 che ha convertito il D.L. 4 ottobre 2018, n. 113
oltre ad aver previsto l’allungamento da ventiquattro a quarantotto mesi dei termini di
scadenza del procedimento concessorio al fine di consentire di effettuare tutte quelle
verifiche necessarie ad assicurare il corretto esercizio del potere discrezionale che viene
attribuito al Ministero dell’Interno, ha introdotto
il requisito del possesso di una adeguata
conoscenza della lingua italiana al fine del compimento di un percorso positivo di
integrazione dello straniero nella comunità nazionale rispetto al quale la conoscenza della
lingua ha una funzione
imprescindibile, oltre ad essere lo strumento per l’esercizio in
concreto dei diritti e doveri connessi con il richiesto status di cittadino.
La sopracitata modifica normativa ha introdotto altresì
l’istituto della revoca della
cittadinanza in caso di condanna definitiva
per i reati previsti dall’articolo 407, comma
2,lettera a), n.4), del codice di procedura penale, nonché per i reati di cui agli articoli 270-
ter e 270-quinquies.2, del codice penale per colo che hanno acquistato la cittadinanza ai
sensi degli articoli 4, comma 2, 5 e 9 della legge 91/1992. La revoca della cittadinanza è
adottata , entro tre anni dal passaggio in giudicato della sentenza di condanna per citati
reati, con decreto del Presidente della Repubblica, su proposta del Ministro dell’Interno.
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0015.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Rebecca Anna Reichherzer <[email protected]>
15. januar 2019 17:02
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
Birgit Pedersen Piccirillo; Peter Nicolai Mentz; Kristian Rasmussen; Line Nybo Hall;
Tore Keller; Peter Emil Engedal; Rune Wolfhagen; Laura Skøt; Nina Handlos
Thomassen; [email protected]; [email protected]; Berlin; Haag; Dublin; London; Oslo; Rom;
Stockholm; Warszawa; Wien; Ottawa; Washington; Canberra; Bruxelles
hovedpostkasse; [email protected]; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Mette Nørgaard
Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; Dorthe Maurel-Andersen; Tina Leveque;
Kirsten Malling Biering; EU-Koordination og Nordisk samarbejde (EKN)
PARIS. Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger
mv. før tildeling af statsborgerskab. (UM id: 3926566)
Emne:
Paris.
Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før
tildeling af statsborgerskab.
Ref. JTFM-instruktion af 12. december 2018
Sagsnummer: 2018-45944
Beskrivelsen af de franske regler ift. screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før
tildeling af statsborgerskab nedenfor er baseret på svar modtaget fra Jean-Luc Guillemoto, kontorchef
for adgang til fransk statsborgerskab, i generaldirektionen for udlændinge i det franske
indenrigsministerium.
Nationale regler for en afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder
antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab
I proceduren for erhverv af fransk statsborgerskab er der to faser, der i givet fald giver mulighed for at
afdække en ansøgers antidemokratiske holdninger:
1. Undersøgelser
2. En såkaldt assimilationssamtale
Undersøgelser og samtalerne gennemføres i de første to nedenfor nævnte tilfælde, dvs. ved
erhvervelse af statsborgerskab efter ansøgning. I alt er der tre muligheder for at erhverve fransk
statsborgerskab:
Ved naturalisation - forvaltningsakt:
Udlændinge, der anmoder om at blive fransk statsborger og
opfylder en række krav, herunder ophold i Frankrig i mindst 5 år, ren straffeattest og assimilation i det
franske samfund, jf. nedenfor. Naturalisationen sker ved dekret udstedt af premierministeren efter
positiv indstilling af den for naturalisationer ansvarlige minister (p.t. indenrigsministeren).
Ved erklæring - forvaltningsakt:
1) Børn mellem 13-18 år, der er født i Frankrig af udenlandske
forældre; 2) Ægtefæller til franske statsborgere: Kan afgive erklæring om at blive fransk statsboger,
hvis de opfylder en række krav, herunder at være gift og have boet sammen med den franske
statsborger i fire år, tale fransk på mindst B1-niveau; 3) Efterkommere af franske statsborger; 4)
Søskende til en fransk statsboger; 5) reintegration af personer, der har mistet deres franske
statsborgerskab pga. ægteskab.
Ved lov:
1) Ved fødsel: født i Frankrig af mindst en fransk forælder, af en (ikke-fransk) forælder født i
Frankrig (ius
sanguinis)
eller af en statsløse forældre (ius
soli);
2) Ved myndighedsalder: ved 18-års
fødselsdagen af en person født og opvokset i Frankrig af to udenlandske forældre, hvis personen har
opholdt sig år i Frankrig i mindst fem efter at have fyldt 11 år (ius
soli).
Nationalt lovgrundlag: I tilfældet af erhvervelse ved erklæring kan regeringen, jf. art. 21-4, 21-13-1
og 21-13-2 i den franske civillovbog (code civil) ved dekret modsætte sig en udlændings erhvervelse
af statsborgerskabet pga. uværdighed eller mangel på assimilation (på nær mangel på
sprogkendskab). I tilfældet af erhvervelse ved naturalisation eller reintegration fastslår civillovbogen
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0016.png
art. 21-24, at man ikke kan blive naturaliseret, hvis ikke man kan bevise sin assimilation i det franske
samfund, herunder tilstrækkeligt kendskab til det franske sprog, historie, kultur og samfund, jf. af
højesteret for administrative spørgsmål per dekret fastlagt niveau og modaliteter. Derudover skal den
pågældende bevise tilstrækkeligt kendskab til de rettigheder og pligter, der følger af det franske
statsborgerskab samt sin tilslutning til republikkens grundlæggende principper og værdier.
Internationale forpligtelser
Her henvises til EU Domstolens afgørelse af 2. marts 2010 (C-135/08:
http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-135/08)
og dens henvisning til, at det er
medlemslandenes kompetence at definere forudsætningerne for erhvervelse og tab af
statsborgerskabet i overensstemmelse med folkeretten. Det betyder, at der ikke eksisterer EU eller
europæiske regler, der forhindrer vedtagelse af nationale regler, der har til formål at ”sanktionere”
holdninger, der ikke er forenelige med grundlæggende love og principper.
Man henviser derudover til den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders art. 53 og
art. 54 samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 9 om retten til at tænke frit og til
samvittigheds- og religionsfrihed.
Af disse tekster fremgår det, at konventionsstater kan indføre restriktioner, der begrænser de
rettigheder og friheder, der eksisterer i et demokratisk samfund.
Gennemførelse af undersøgelser
Undersøgelserne og samtalerne, jf. ovenfor, gennemføres systematisk. De egentlige undersøgelser
gennemføres af politiet. Assimilationssamtalen gennemføres af (administrative) medarbejdere i det til
behandling af ansøgningen ansvarlige præfektur.
Undersøgelsernes og samtalernes indhold
De af politiet gennemførte undersøgelser har til formål at få et billede af de omgivelser, ansøgerens
bevæger sig i. Undersøgelserne har særligt til formål at finde ud af, om ansøgeren lever efter
principper, der går imod franske regler og værdier (radikale holdninger, bigami, støtte til ulovligt
ophold, mfl.).
Assimilationssamtalen har delvis samme formål. Mens en del af samtalen har til formål at evaluere
ansøgerens kendskab til fransk historie, kultur og samfund, som de fremgår af en ”borgerbrochure”
(livret
du citoyen),
fokuseres i samtalen ligeledes på en vurdering af ansøgerens tilslutning til de
franske principper og værdier. Følgende konkrete spørgsmål kan blive stillet:
3.
4.
5.
6.
7.
8.
“Hvad er den franske republiks valgsprog?”
”Kan du definere verdslighedsprincippet?” ”Kan du definere ligestillingsprincippet?”
”Hvad er borgernes rettigheder og pligter?”
”Hvad synes du om polygami?”
”Skal en kvinde spørge sin ægtemand om lov for at arbejde eller for at gå udenfor?”
”Er der aktiviteter i en familiær eller social kontekst, der er forbeholdt det ene køn?”
Man ønsker at videreudvikle metoden for samtalerne, idet man er klar over, at den nuværende metode
med ”spørgeskema-spørgsmål” har især fokus på det teoretiske kendskab af principperne og
værdierne og kun i mindre grad tillader at evaluere ansøgerens tilslutning til disse principper og
værdier.
Brug af undersøgelsernes resultater
Der er ikke en fast standard for, hvordan de tilvejebragte oplysninger indgår i den endelige vurdering
af tildeling af statsborgerskab. Evalueringen af en ansøgers tilslutning til de republikanske principper
og værdier sker fra sag til sag. Dog vægtes tilslutningen til principperne og værdierne ifm.
behandlingen af ansøgningsproceduren generelt højere end (det teoretiske) kendskab til historie,
kultur og samfund.
Frakendelse af statsborgerskab
Frakendelsen af det franske statsborgerskab kan således ske under følgende betingelser:
Muligheden for frakendelse omfatter kun de franskmænd, der har erhvervet statsborgerskabet
ved naturalisation eller ved erklæring. Reglerne om frakendelse af statsborgerskab finder aldrig
anvendelse ift. personer, der har fransk statsborgerskab ved lov (ius soli eller ius sanguinis), jf.
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
artikel 18 s og 19 s i den franske civillovbog. Frakendelse må ikke føre til, at vedkommende
bliver statsløs;
Frakendelsen kan kun ske baseret på følgende fire grunde:
1. Dom for kriminalitet eller en lovovertrædelse, der er imod nationens fundamentale
interesser eller en lovovertrædelse, der kan karakteriseres som en terrorhandling
2. Dom for kriminalitet eller en lovovertrædelse, der er oplistet i kapitel 2 i bog 3 under
titel 4 i den franske straffelov. Der er tale om lovovertrædelser begået af en offentlig
ansat i embeds medfør, herunder korruption, magtmisbrug, misbrug af offentlige midler.
3. Dom for at unddrage sig værnepligten/social tjeneste jf. forpligtelserne i ”code du
service national”.
4. ”Landsskadelig virksomhed”: En person der til fordel for en fremmed stat har handlet på
en måde, der ikke er forenelige med franske interesser (fx spionage).
Det betyder, at det ikke er muligt at frakende det franske statsborgerskab, hvis det efterfølgende kan
konstateres, at den pågældende har skiftet holdninger efter at være blevet fransk statsborger.
Derimod kan statsborgerskabet fratages i overensstemmelse med art. 27-2 i den franske civillovbog,
hvis det viser sig, at den pågældende på tidspunktet for ansøgningen om fransk statsborgerskab ikke
har opfyldt kravet om at være assimileret i det franske samfund. Dette er senest sket i juli 2016 efter
en konstatering af, at pågældende ved underskrivelse af naturaliseringsdekretet ikke levede op til de
sædelige normer og ikke var assimileret i det franske samfund.
Der henvises i øvrigt til ambassadens indberetning om frakendelse af statsborgerskab af 15. november
2018.
Paris / Rebecca Reichherzer
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0018.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Mads-Emil Nygaard Stærk <[email protected]>
11. januar 2019 10:29
Signe Brink; Udlændinge-og Integrationsministeriet; Nicolai Holm Larsen;
[email protected]
Lene Schumacher; Thomas Viskum Lytken Larsen; Marie Louise Hermann; Nis
Lauge Gellert; Peter Hedegaard-Degn; Mathias Grønbek Lydholm; Tomas
Kønigsfeldt; Esther Sandholt Hansen; Nikolaj West; Katrine Emilie Andersen; Tobi
Line Marie Egelund; Rikke Linding Fredberg; Jens Thule Jensen; Clara Cilius
Rødgaard; Bruxelles hovedpostkasse; Haag; Dublin; Wien; Rom; Paris; Warszawa;
Berlin; London; Stockholm; Oslo; Madrid; Lissabon; Helsinki; Canberra; Ottawa;
Washington; Mette Nørgaard Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; [email protected];
Ole Egberg Mikkelsen; Edyta Monika Lewit; Lucas Christopher Faaborg Benderfeldt;
Julie Herschend Christoffersen
Warszawa: Besvarelse af instruktion vedr. andre landes erfaringer med screening
for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
(UM id: 3912706)
Emne:
Warszawa:
Besvarelse af instruktion vedr. andre landes erfaringer med screening for
ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
Ref. JTFM-instruktion af 12. december 2018. F2-nr. 2018-45944.
Ambassaden har været i kontakt med chefen for statsborgerskabskontoret i herværende Ministerium
for Indenrigsanliggender og Administration, Piotr Widawski.
Ift. nationale procedurer eller regler til afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål,
herunder antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab, er det eneste
kriterium, man fra polsk side tager stilling til, hvorvidt tildelingen af statsborgerskab vil udgøre en
trussel mod statens sikkerhed og forsvar eller mod den offentlige ro og orden. Det fremhæves i det
polske svar, at det alene er konkrete handlinger, man vurderer på, og ikke synspunkter eller
holdninger.
Formelt er det alene den polske præsident, der ifølge forfatningen kan tildele statsborgerskab, hvilket
sker gennem en præsidentiel beslutning. Det bemærkes, at der ikke er indsigt i baggrunden for en evt.
afvisning af tildeling af statsborgerskab.
I forhold til internationale forpligtelser fremhæves ”De Forenede Nationers konvention af 20. februar
1957 om gifte kvinders statsborgerret”.
Den omfattende besvarelse vedlægges nedenfor i ambassadens engelske oversættelse.
Ambassaden Warszawa / Mads-Emil Nygaard Stærk
*****
”In reply to the e-mail of 19 December 2009 on the procedure for acquiring Polish citizenship on the
basis of a decision of a competent authority, I would like to explain that pursuant to the provisions of
the Act of 2 April 2009 on Polish citizenship (Journal of Laws of 2018, item 1829), Polish citizenship is
acquired by naturalisation in the following manner:
1. granting Polish citizenship by the President of the Republic of Poland,
2. recognition as a Polish citizen by the voivode,
3. restoration of Polish citizenship by the Minister of the Interior and Administration.
Proceedings regarding recognition as a Polish citizen and restoration of Polish citizenship are conducted
on the basis of the provisions of the Code of Administrative Procedure and the applicant has the right
to appeal against the decision of the competent authority to the second instance authority and then a
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0019.png
complaint to the administrative courts. Decisions of the administrative authorities on the recognition as
a Polish citizen or on the restoration of Polish citizenship are not of a discretionary nature, but are
binding, as the voivode or minister is obliged to issue a positive decision if the foreigner meets the
criteria for acquiring Polish citizenship listed in the Article 30 (recognition as a Polish citizen) or Article
38 (restoration of Polish citizenship) of the Act. The refusal to recognise as a Polish citizen or the
refusal to restore Polish citizenship shall occur if the applicant does not meet the conditions set out in
Article 30 or Article 38 of the Act and if the acquisition of citizenship by the applicant would pose a
threat to the defence or state security or the protection of public safety and order. This is the only
criteria to be evaluated in the case of recognition as a Polish citizen and restoration of Polish
citizenship.
When it comes to the procedure for granting Polish citizenship, it should be stressed that according to
Article 137 of the Constitution of the Republic of Poland, it is the President of the Republic of Poland
who grants Polish citizenship. At the same time, Article 126 of the Constitution defines the President of
the Republic of Poland as the supreme representative of the Republic of Poland and the guarantor of
the continuity of state authority, and does not include him among state administration authorities.
Proceedings in these cases were and still are separate proceedings, defined by the President of the
Republic of Poland himself, and special in relation to the Code of Administrative Proceedings. The
President of the Republic of Poland, while conducting proceedings for granting and giving consent to
renounce Polish citizenship - in which the voivode (or the Polish consul) and the Minister of the Interior
and Administration are only intermediary and consultative bodies - acts as the head of the Polish
State, symbolising the majesty of the State, its sovereignty and the fully discretionary power of the
State in terms of including the foreigner to the community of citizens of the Republic of Poland. As
indicated above, cases concerning granting Polish citizenship do not fall within the competence of
public administration bodies, but within the competence of the President of the Republic of Poland and
are not decided by way of an administrative decision, but by way of a specific legal act - which is
grounded in the provisions of the Constitution of the Republic of Poland - namely a decision of the
President of the Republic of Poland. Pursuant to Article 18 of the aforementioned Act, the President of
the Republic of Poland may, at the foreigner's application, grant Polish citizenship to the foreigner. The
President of the Republic of Poland is not limited in his constitutional competences by any conditions
and may grant Polish citizenship to any foreigner, even with negative opinions of the voivode (or the
Polish consul) or the Minister of the Interior and Administration.
Please find below the answers to the questions:
Does the country have any legislation or other procedures for screening an applicant’s
sentiment on various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a
nationality by naturalisation? Which international obligations regulate acquisition of
nationality by naturalisation in the country?
As it has already been pointed out above, the refusal to recognise a Polish citizen and the refusal to
restore Polish citizenship shall occur in a situation where the acquisition of Polish citizenship would
pose a threat to the defence or state security or the protection of public safety and order. This is the
only criteria to be evaluated in the case of recognition as a Polish citizen. Therefore, the occurrence or
lack of such reasons is assessed in every single case by the authority competent to issue a decision on
the recognition as a Polish citizen or on the restoration of Polish citizenship. At the same time, the
occurrence of this condition obliges the authority to issue a decision refusing to recognise as a Polish
citizen. The administrative authority, acting within the limits of administrative discretion, is obliged to
take into account all prerequisites affecting the attitude of the interested person towards the Republic
of Poland and its citizens - e.g. the attitude of the complainant consisting in not respecting Polish law,
as it is in the public interest and in the interest of Poland that its citizens obey the legal order of Poland
and not endanger the sense of security of other co-citizens. The assessment of the occurrence of this
prerequisite is made on the basis of evidence gathered during the proceedings, in particular after
obtaining the opinions of authorities competent in the field of state security and the protection of
public order. Pursuant to the provisions of Article 36(2) and Article 43(1) of the Act, an administrative
authority is obliged to request the Regional Police Commander or the Chief Police Commander, the
Head of the Office of the Internal Security Agency or the Head of the Internal Security Agency, and if
necessary also other authorities, to provide information whether the acquisition of Polish citizenship by
a foreigner does not pose a threat to the defence or state security or the protection of public safety
and order. In relation to the above-mentioned, it should be pointed out that only the applicant's
actions (deeds) and not the applicant's views are assessed under this procedure.
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0020.png
Referring to the procedure for granting Polish citizenship by the President of the Republic of Poland, it
is worth indicating that the decisions of the President of the Republic of Poland are not justified, thus
the Ministry of the Interior and Administration does not know the grounds on which the President of
the Republic of Poland granted or refused to grant Polish citizenship.
As regards international obligations regulating the acquisition of citizenship by naturalisation, it must
be noted that out of international agreements concluded after 1945, Poland is bound by the
Convention on the Nationality of Married Women of 20 February 1957. (Journal of Laws 1959, No. 56,
item 334).
How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament
passing a bill like in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative
employee who assesses an applicant’s sentiment and can this assessment be a decisive
factor in the overall question of granting nationality?
As mentioned above, in the proceedings concerning the recognition as a Polish citizen and the
restoration of Polish citizenship, the administrative authorities assess only the applicant's actions and
not his or her views. The applicant's conduct is assessed only in the context of a threat to the defence
or state security or the protection of public safety and order.
If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific
sentiments are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions
are asked/addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for
example through interviews, questionnaires, background checks, social medias,
observations from public fora etc., and are all applicants screened or is it only a limited
number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide
information on how the information from screenings is included in the overall question of
granting a nationality and how the results from screenings are weighed against the
additionally requirements for acquiring nationality by naturalisation? Also, is the result of a
screening based on a specific and individual assessment on each applicant (estimations)?
There are no such procedures.
Is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out
that the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition
process, or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?
Polish law does not stipulate a procedure for the deprivation of Polish citizenship. The Constitution of
the Republic of Poland states that
"a Polish citizen may not lose Polish citizenship unless he or she
renounces it on his or her own".
However, pursuant to Article 137 of the Constitution of the Republic of
Poland, the President of the Republic of Poland grants Polish citizenship and gives consent to renounce
Polish citizenship. It is stated in the provision of Article 46 of the Act on Polish Citizenship, according to
which a Polish citizen loses Polish citizenship at his/her own request after obtaining the consent of the
President of the Republic of Poland to renounce Polish citizenship. Therefore, the deprivation of Polish
citizenship is possible only at the request of the person concerned, no one can be deprived of Polish
citizenship against his or her will.
The Ministry kindly asks for information regarding the above mentioned countries’
experiences with screening of anti-democratic sentiments etc. prior to granting nationality
by naturalisation.
We do not have any experience in this area, as the views and opinions of applicants are not examined
by administrative authorities.”
Warszawa/Mads-Emil Nygaard Stærk.
_______________________________________________________
MADS-EMIL NYGAARD STÆRK /
[email protected]
COUNSELLOR, DEPUTY HEAD OF MISSION
DIRECT (+48) 22565 29 23 / MOBILE (+48) 601 259 023
ROYAL DANISH EMBASSY
UL. MARSZALKOWSKA 142 / 00-061 WARSAW, POLAND
TLF. (+48) 22 565 29 00 /
WWW.POLEN.UM.DK
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0021.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Christina Hjorth Korup <[email protected]>
31. januar 2019 13:41
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink; Thomas Viskum Lytken Larsen;
Folkeret og Menneskeret (JTFM)
Søren Halskov; Jeppe Sunddal Conradsen; Jesper Fritz Schou-Knudsen; Maja
Thyssen Raaberg; Rasmus Fries Sørensen; Alexandra Christine Johansen; Stefan
Wolf Clausen; Tobias Pichard Christensen; Thomas Vikner; Lone Skak-Nørskov;
Peter Skøtt; Christian Vogel; Bertel Dons Christensen; Peter Toftlund; Dan Brømsøe
Termansen; Marlene Vincentz Jensen; Nicolai Holm Larsen; [email protected]; Friis Arne
Petersen; Berlin Indberetning
Berlin: Afdækning af andre landes erfaringer med screening af ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab - svar på
instruktion (UM id: 3978742)
Aktdokument.html; Ihre Fragen.eml
Emne:
Vedhæftede filer:
Berlin:
Afdækning af andre landes erfaringer med screening af ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab
Ref. JTFM-instruktion af 12.12.2018
Nedenstående er ambassadens uofficielle oversættelse af skriftligt svar fra det tyske
indenrigsministerium. Det originale svar vedlægges.
Retsgrundlag
Enhver stat bestemmer selv i henhold til folkerettens grundlæggende principper og inden for dennes
grænser ifølge sine egne nationale retsprincipper, hvem der er statsborgere i landet, og om og under
hvilke forudsætninger dette statsborgerskab erhverves eller tabes. De folkeretlige grænser, som skal
overholdes, er meget brede. Enhver stat kan således efter eget skøn fastlægge de objektive kriterier, som
skal ligge til grund for statsborgerskab.
Forbundsrepublikken Tyskland har i sin statsborgerskabslovgivning implementeret FN aftalen fra 1954 om
statsløses retsstilling samt traktaten fra 1961 om begrænsning af statsløshed.
En ansøger om tysk statsborgerskab har grundlæggende krav på tildeling af indfødsret, hvis vedkommende
opfylder alle forudsætningerne i § 10, stk. 1 i statsborgerskabsloven, og hvis der ikke foreligger
udelukkelsesgrunde iht. § 11.
Fremgangsmåde for tildeling af indfødsret
Ansøgere i Tyskland retter deres anmodning til de ansvarlige myndigheder i deres pågældende
bopælsområde. Tildeling af statsborgerskab er delstatskompetence og håndhæves af i alt godt 485
statsborgerskabsmyndigheder i henhold til statsborgerskabslovgivningen. Tildeling af indfødsret er i
Tyskland en administrativ procedure. De stedlige myndigheder behandler hver ansøgning i individuel
procedure og undersøger, om forudsætningerne for tildeling af indfødsret og ingen udelukkelseskriterier
herfor foreligger.
Bekendelse til de frie, demokratiske grundprincipper, loyalitetserklæring, jf. § 10, nr. 1, stk. 1 i
statsborgerskabsloven
Alle ansøgere, der har handleevne ifølge opholdslovens definition (i princippet alle, som er over 16 år) skal
bekende sig til de frie, demokratiske grundprincipper i Forbundsrepublikkens grundlov og (skriftligt)
udtrykkeligt erklære, at de hverken følger eller støtter eller har fulgt eller støttet bestræbelser, som går
imod denne. Den nøjagtige ordlyd i denne udførlige loyalitetserklæring er fælles for alle delstater og er
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0022.png
reguleret i de gældende, almene forvaltningsbestemmelser vedr. statsborgerskab (…). Erklæringen skal i
reglen bekræftes på ansøgningstidspunktet, senest ved udlevering af beviset på tysk statsborgerskab.
„1. Jeg bekender mig til de frie, demokratiske grundprincipper i Forbundsrepublikkens grundlov. Særligt
anerkender jeg:
a) demokratiet (ty:
das Recht des Volkes);
statsmagten ifm. afstemninger og valg og ved særlige lovgivende
institutioner; den udøvende magt og domspraksis; at vælge folkets repræsentanter i almene, umiddelbare,
frie, lige og hemmelige afstemninger,
b) lovgivningens binding til den forfatningsmæssige orden og den udøvende magt og retspraksis‘ binding
til lov og ret,
c) retten til uddannelse og til udøvelse af en parlamentarisk opposition,
d) regeringens mulige opløsning og regeringens ansvar over for parlamentet,
e) domstolenes uafhængighed,
f) udelukkelsen af ethvert volds og tilfældighedernes tyranni,
g) menneskerettighederne, som de fremgår af grundloven.
2. Jeg erklærer, at jeg hverken følger eller støtter bestræbelser, som
a) er rettet mod de frie, demokratiske grundprincipper, eksistensen af eller sikkerheden i landet eller en
delstat,
b) har en ulovlig indskrænkning i embedsførelsen i landets eller en delstats forfatningsorganer eller hos
dets medlemmer til formål eller
c) ved anvendelse af vold eller voldsforberedende handlinger bringer Forbundsrepublikken Tysklands
udenrigsinteresser i fare”.
Kan ansøgere troværdigt gøre rede for, at han har distanceret sig fra tidligere bestræbelser i den retning,
skal han endvidere erklære følgende i forlængelse af c): ”Jeg har distanceret mig fra at følge eller støtte
sådanne bestræbelser.”
Ansøgeren skal allerede ved indgivelse af ansøgningen både skriftligt og mundtligt belæres om
betydningen af bekendelsen til de frie, demokratiske grundprincipper samt adspørges, om han eller hun
har foretaget handlinger, der skal i bekendelsens forstand anses at stå i modsætningsforhold til
erklæringens bestræbelser.
Kendskab til de frie, demokratiske grundprincipper
Inden tildeling af statsborgerskab skal ansøgerens kendskab til rets og samfundsordenen så vel som
samfundsforholdene i Tyskland dokumenteres. Ansøgere kan i de dertil egnede kurser opnå viden om,
hvad der forstås ved de frie, demokratiske grundprincipper, således at ansøgere er i stand til at forstå,
hvad der forlanges af dem i den påkrævede bekendelse.
Højtidelig bekendelse til grundloven (§ 16, nr. 2 i statsborgerskabsloven)
Statsborgerskabet bliver gyldigt med tildelingen af dokumentet for indfødsret. Inden udleveringen skal der
afgives en højtidelig bekendelse til grundloven: ”Jeg erklærer hermed, at jeg vil respektere grundloven og
Forbundsrepublikkens Tysklands love og vil undlade alt, som ville kunne skade dem”.
Den mundtlige, højtidelige bekendelse inden tildeling af indfødsret skal afgives i tilgift til den allerede
skriftlige bekendelse til de frie, demokratiske grundprincipper og loyalitetserklæringen og bekræfter
sidstnævnte (…). I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis beviset for indfødsret ikke kan udleveres personligt, kan
den højtidelige bekendelse afgives skriftligt med personlig underskrift. Hvis ansøgeren afslår bekendelsen,
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0023.png
uddeles dokumentet for indfødsret ikke. Den højtidelige bekendelse forudsætter en værdig ramme. Det er
op til de ansvarlige, udførende myndigheder at skabe denne ramme, f.eks. ved afholdelsen af en ceremoni.
Udelukkelsesgrunde
Hvis der foreligger udelukkelseskriterier, jf. § 11 i statsborgerskabsloven, (konkret mistanke om
forfatningsfjendtlige bestræbelser eller en særlig tungtvejende udvisningsgrund) er tildelingen af
indfødsret udelukket.
Tildelingen af indfødsret er udelukket, når der foreligger konkret mistanke om forfatningsfjendtlig eller
ekstremistisk adfærd hos ansøgeren, også selvom erklæringen som påkrævet iht. § 10, stk. 1, nr. 1 er
afgivet.
Iht. § 11 i statsborgerskabsloven er tildelingen af indfødsret udelukket, når
1. der foreligger konkrete påstande, der retfærdiggør antagelsen, at udlændingen forfølger eller støtter
eller har fulgt eller støttet bestræbelser, der retter sig mod de frie, demokratiske grundprincipper,
forbundets eller en delstats beståen eller sikkerhed eller en ulovlig begrænsning af
forfatningsinstitutionernes embedsførelse eller nogle af disses institutioners medlemmer eller ved
anvendelse af vold eller forberedelser hertil vil skade Forbundsrepublikkens Tysklands udenrigsinteresser,
undtaget hvis udlændingen troværdigt kan overbevise om, at han eller hun har distanceret sig fra tidligere
forfølgelse af eller støtte til sådanne bestræbelser, eller
2. der foreligger en særlig tungtvejende interesse i at udvise den pågældende iht. § 54, stk. 1, nr. 2.
Tildeling af indfødsret er udelukket, hvis udlændingen bringer de frie, demokratiske grundprincipper eller
Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhed i fare eller deltager i voldshandlinger ved forfølgelsen af
politiske mål eller offentligt opfordrer til voldsanvendelse eller truer med voldsanvendelse eller hvis
kendsgerninger dokumenterer, at udlændingen tilhører eller har tilhørt en gruppering, der støtter
international terrorisme eller støtter eller har støttet en sådan gruppering.
Kontrol
Inden enhver tildeling af indfødsret er der et landsdækkende krav om at indhente eventuelle oplysninger
ved efterretningstjenesterne, jf. § 37, stk. 2 i statsborgerskabsloven.
Det vil sige, at for alle ansøgere over 16 år retter statsborgerskabsmyndighederne henvendelse til
efterretningsmyndighederne om, hvorvidt der måtte foreligge udelukkelseskriterier iht. § 11.
Efterretningstjenesterne overbringer de personlige oplysninger om ansøgeren, som måtte gælde som
udelukkelseskriterier ifølge § 11 (…).
Der stilles krav til ansøgeren, at denne skal være ustraffet – der er en bagatelgrænse på frihedsstraf op til
tre måneder og bødestraf op til 90 dagbøder. Statsborgerskabsmyndighederne retter derfor under deres
sagsbehandling henvendelse til både det centrale tyske strafferegister og til politiet.
Offentlige myndigheder er forpligtet til at viderebringe eventuelle oplysninger, som måtte have
konsekvenser for erhvervelsen, eksistensen eller tabet af statsborgerskab til
statsborgerskabsmyndighederne, også uden opfordring. Relevante oplysninger er fx informationer om
straffeovertrædelser, udvisningsgrunde, identitetsfusk, forfatningsfjendtlige bestræbelser og lign., som
kunne være af betydning for en konkret sagsbehandling.
Hvis der er hold i påstanden om forfatningsfjendtlige bestræbelser, kan statsborgerskabsmyndigheden
udspørge ansøgeren og gennemføre undersøgelser. Politiet og efterretningstjenesterne kan i denne
sammenhæng yde støtte.
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0024.png
Tilbagekaldelse af tildelingen af indfødsret
Tysk ret opererer ikke med en „tilbagekaldelse“ eller „frakendelse“ af tysk statsborgerskab. Ifølge art. 16,
stk. 1, nr. 1 i den tyske grundlov må statsborgerskabet ikke fratages. En „frakendelse“ af tysk
statsborgerskab ville desuden ikke være i harmoni med art. 15, nr. 2 i FN’s Menneskerettighedserklæring
eller med art. 4 litra c i
EU-traktaten om statsborgerskab
, ifølge hvilke der ikke må ske en vilkårlig
fratagelse af statsborgerskab.
Ifølge art. 16, stk. 1, nr. 1 i den tyske grundlov kan det tyske statsborgerskab dog tabes ved lov. Tabet af
tysk statsborgerskab må dog kun ske imod den pågældendes vilje, hvis den pågældende ikke bliver
statsløs. § 17, stk. 1 i statsborgerskabsloven oplister, hvilke kriterier der ligger til grund for et tab af tysk
statsborgerskab.
Ifølge § 35 i statsborgerskabsloven kan en ulovlig tildeling af indfødsret tilbagekaldes inden for fem år, hvis
denne er udvirket gennem ondsindet bedrag, fremsættelse af trusler eller gennem bestikkelse eller vha.
fremsættelsen af bevidst urigtige eller ufuldstændige oplysninger, som var væsentlige for behandlingen.
En tilbagekaldelse af en sådan tilsneget ulovlig tildeling af indfødsret kan i reglen ske, på trods af at den
pågældende dermed bliver statsløs. Tilbagekaldelsen må dog kun foretages inden fem år efter at den
ulovlige tildeling af indfødsret er udmeldt. En tilbagekaldelse af en sådan tilsneget ulovlig tildeling af
indfødsret sker med tilbagevirkende kraft. Tilbagekaldelsen er en administrativ afgørelse, som kan
anfægtes ved domstolene. Afgørelsen træffes af den ansvarlige statsborgerskabsmyndighed i den
pågældendes bopælsområde.
Bestemmelsen i § 35 er forenelig med Forbundsforfatningsdomstolens retspraksis, ifølge hvilken en
retsorden, der er baseret på seriøsitet, ikke belønner en krænkelse af sig selv. En sådan retsorden ville i så
fald skabe incitamenter til lovbrud, diskriminere lovlydig adfærd og dermed undergrave forudsætningerne
for sin egen virkning. Bestemmelsen er også forenelig med folkeretten. Således tillader art. 7, stk. 1, litra b
i forbindelse med afsnit 3 i EU traktaten om statsborgerskab af 6. november 1997 tabet af statsborgerskab
i en medlemsstat, hvis erhvervelsen af medlemsstatens statsborgerskab er sket ved svigefuld adfærd,
fremsættelse af usande oplysninger eller ved hemmeligholdelse af en afgørende information på en måde,
som kan tilskrives ansøgeren. Tilsvarende gælder også iht. art. 8, stk. 8, litra b i forbindelse med stk. 4 i
traktaten om begrænsning af statsløshed af 30. august 1961.
Hvis sikkerhedsmyndighederne på en måde, der er anvendelig ved domstolene, konstaterer aktiviteter i
modstrid med loyalitetserklæringen, tilbagekaldes tildelingen af indfødsret i reglen inden femårsfristen.
Tilbagekaldelser pga. bedrag med loyalitetserklæringen er hidtil blevet bekræftet af flere
forvaltningsdomstole og af en overforvaltningsdomstol.
Kilde: specialkonsulent Susanne Uhlig i indenrigsministeriets kontor for statsborgerskabs og indfødsret.
Ambassaden henviser desuden til sin indberetning fra november 2018 (vedlagt).
Ambassaden Berlin / Christina Hjorth Korup
CHRISTINA HJORTH KORUP /
[email protected]
BOTSCHAFTSREFERENTIN / AKADEMISK MEDARBEJDER
DURCHWAHL / DIREKTE +49 30 5050 2211
KGL. DÄNISCHE BOTSCHAFT / KGL. DANSK AMBASSADE
RAUCHSTR. 1 / 10787 BERLIN
T +49 30 5050 2211 / WWW.TYSKLAND.UM.DK
SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER
4
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0025.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
23. januar 2019 15:23
Christina Hjorth Korup
Ihre Fragen
VII5 20102/235#2
Sehr geehrte Frau Hjörth Korup,
ich versuche, Ihre Fragen im Zusammenhang zu beantworten:
Gesetzliche Grundlagen
Jeder Staat bestimmt nach den allgemeinen Grundsätzen des Völkerrechts und in dessen Grenzen nach
seinen innerstaatlichen Rechtsgrundsätzen selbst, wer seine Staatsangehörigen sind und ob und unter
welchen Voraussetzungen seine Staatsangehörigkeit erworben wird oder verloren geht. Die insofern zu
beachtenden völkerrechtlichen Grenzen sind sehr weit gezogen. Jeder Staat kann also nach seinem
Ermessen die sachlichen Voraussetzungen bestimmen, unter denen er seine Staatsangehörigkeit vergibt.
Die Bundesrepublik Deutschland hat die UN Übereinkommen über die Rechtsstellung der Staatenlosen
von 1954 sowie das Abkommen zur Verminderung der Staatenlosigkeit von 1961 im nationalen
Staatsangehörigkeitsrecht umgesetzt.
Ein Einbürgerungsbewerber in Deutschland hat grundsätzlich einen Anspruch auf Einbürgerung, wenn er
alle in § 10 Abs. 1 des Staatsangehörigkeitsgesetzes (StAG) genannten Voraussetzungen erfüllt und keine
Ausschlussgründe nach § 11 StAG vorliegen.
Einbürgerungsverfahren
Die in Deutschland lebenden Einbürgerungsbewerber stellen den Einbürgerungsantrag im jeweiligen
Bundesland bei der für ihren Wohnort zuständigen Behörde. Das Einbürgerungsverfahren ist Ländersache
und wird von den rund 485 Staatsangehörigkeits bzw. Einbürgerungsbehörden entsprechend den
Festlegungen im Staatsangehörigkeitsgesetz (StAG) vollzogen. Die Einbürgerung in Deutschland erfolgt
durch Verwaltungsakt. Die örtlich zuständige Einbürgerungsbehörde entscheidet über jeden Antrag im
Einzelfall, nachdem sie geprüft hat, ob die Voraussetzungen für eine Einbürgerung gem. § 10 Abs. 1 StAG
erfüllt sind und ob keine Ausschlussgründe vorliegen.
Bekenntnis zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes
Zu den Einbürgerungsvoraussetzungen gehört gem. § 10 Abs. 1 Nr. 1 StAG, dass der Bewerber
sich zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes für die Bundesrepublik
Deutschland bekennt und erklärt, dass er keine Bestrebungen verfolgt oder unterstützt oder verfolgt oder
unterstützt hat, die
a) gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung, den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder
eines Landes gerichtet sind oder
b) eine ungesetzliche Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines
Landes oder ihrer Mitglieder zum Ziele haben oder
c) durch Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der
Bundesrepublik Deutschland gefährden,
oder glaubhaft macht, dass er sich von der früheren Verfolgung oder Unterstützung derartiger
Bestrebungen abgewandt hat.
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
In der Regel bei der Beantragung der Einbürgerung, spätestens vor der Aushändigung der
Einbürgerungsurkunde hat der Einbürgerungsbewerber folgendes Bekenntnis und folgende Erklärung
abzugeben:
„1. Ich bekenne mich zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes für die
Bundesrepublik Deutschland. Insbesondere erkenne ich an:
a) das Recht des Volkes, die Staatsgewalt in Wahlen und Abstimmungen und durch besondere Organe der
Gesetzgebung, der vollziehenden Gewalt und der Rechtsprechung auszuüben und die Volksvertretung in
allgemeiner, unmittelbarer, freier, gleicher und geheimer Wahl zu wählen,
b) die Bindung der Gesetzgebung an die verfassungsmäßige Ordnung und die Bindung der vollziehenden
Gewalt und der Rechtsprechung an Gesetz und Recht,
c) das Recht auf Bildung und Ausübung einer parlamentarischen Opposition,
d) die Ablösbarkeit der Regierung und ihre Verantwortlichkeit gegenüber der Volksvertretung,
e) die Unabhängigkeit der Gerichte,
f) den Ausschluss jeder Gewalt und Willkürherrschaft und
g) die im Grundgesetz konkretisierten Menschenrechte.
2. Ich erkläre, dass ich keine Bestrebungen verfolge oder unterstütze oder verfolgt oder unterstützt habe,
die
a) gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung, den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder
eines Landes gerichtet sind oder
b) eine ungesetzliche Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines
Landes oder ihrer Mitglieder zum Ziele haben oder c) durch Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete
Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der Bundesrepublik Deutschland gefährden.“
Macht der Einbürgerungsbewerber glaubhaft, dass er sich von der früheren Verfolgung oder
Unterstützung derartiger Bestrebungen abgewandt hat, so hat er folgendes Bekenntnis und folgende
Erklärung abzugeben:
„1. Ich bekenne mich zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes für die
Bundesrepublik Deutschland. Insbesondere erkenne ich an:
a) das Recht des Volkes, die Staatsgewalt in Wahlen und Abstimmungen und durch besondere Organe der
Gesetzgebung, der vollziehenden Gewalt und der Rechtsprechung auszuüben und die Volksvertretung in
allgemeiner, unmittelbarer, freier, gleicher und geheimer Wahl zu wählen,
b) die Bindung der Gesetzgebung an die verfassungsmäßige Ordnung und die Bindung der vollziehenden
Gewalt und der Rechtsprechung an Gesetz und Recht,
c) das Recht auf Bildung und Ausübung einer parlamentarischen Opposition,
d) die Ablösbarkeit der Regierung und ihre Verantwortlichkeit gegenüber der Volksvertretung,
e) die Unabhängigkeit der Gerichte,
f) den Ausschluss jeder Gewalt und Willkürherrschaft und
g) die im Grundgesetz konkretisierten Menschenrechte.
2. Ich erkläre, dass ich keine Bestrebungen verfolge oder unterstütze, die
a) gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung, den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder
eines Landes gerichtet sind oder
b) eine ungesetzliche Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines
Landes oder ihrer Mitglieder zum Ziele haben oder
c) durch Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der
Bundesrepublik Deutschland gefährden.
Von der früheren Verfolgung oder Unterstützung derartiger Bestrebungen habe ich mich abgewandt.“
Der Einbürgerungsbewerber soll bereits bei der Antragstellung über die Bedeutung des Bekenntnisses zur
freiheitlichen demokratischen Grundordnung und der Erklärung schriftlich und mündlich belehrt und
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0027.png
befragt werden, ob er Handlungen vorgenommen hat, die als der Einbürgerung entgegenstehende
Bestrebungen im Sinne der Erklärung anzusehen sind.
Kenntnisse über die freiheitliche demokratische Grundordnung
Vor der Einbürgerung sind in einem bundeseinheitlichen Einbürgerungstest Kenntnisse der Rechts und
Gesellschaftsordnung und der Lebensverhältnisse in Deutschland nachzuweisen (§ 10 Abs. 1 Nr. 7 StAG).
Bei der Vorbereitung auf den Einbürgerungstest, z.B. in Einbürgerungskursen, können die
Einbürgerungsbewerber hinreichende Kenntnisse darüber erlangen, was zur freiheitlichen demokratischen
Grundordnung gehört, so dass sie in der Lage sind zu verstehen, was mit dem abzugebenden Bekenntnis
von ihnen verlangt wird.
Feierliches Bekenntnis zum Grundgesetz (§ 16 Satz 2 StAG)
Die Einbürgerung wird wirksam mit der Aushändigung der Einbürgerungsurkunde. Vor Aushändigung der
Einbürgerungsurkunde ist ein feierliches Bekenntnis zum Grundgesetz abzugeben: „Ich erkläre feierlich,
dass ich das Grundgesetz und die Gesetze der Bundesrepublik Deutschland achten und alles unterlassen
werde, was ihr schaden könnte“.
Das mündliche feierliche Bekenntnis vor Aushändigung der Einbürgerungsurkunde ist zusätzlich zu dem
vom Einbürgerungsbewerber bereits schriftlich geleisteten Bekenntnis zur freiheitlichen demokratischen
Grundordnung und der Loyalitätserklärung abzugeben und bekräftigt diese. Die Abgabe des Bekenntnisses
ist in den Akten zu vermerken. In Ausnahmefällen, z.B. wenn die Einbürgerungsurkunde nicht persönlich
ausgehändigt werden kann, kann das feierliche Bekenntnis auch schriftlich durch eigenhändige
Unterschrift geleistet werden. Bei Verweigerung des Bekenntnisses seitens des Einbürgerungsbewerbers
unterbleibt die Aushändigung der Urkunde.
Das feierliche Bekenntnis setzt einen würdigen Rahmen voraus. Die weitere Ausgestaltung, z.B. in Form
einer Einbürgerungsfeier, bleibt den zuständigen ausführenden Behörden vorbehalten.
Ausschlussgründe
Der Einbürgerung dürfen nach § 11 StAG keine Ausschlussgründe (tatsächliche Anhaltspunkte für
verfassungsfeindliche Bestrebungen oder ein besonders schwerwiegendes Ausweisungsinteresse)
entgegenstehen.
Die Einbürgerung ist ausgeschlossen, wenn zwar die nach § 10 Abs. 1 Satz 1 Nr. 1 geforderte Erklärung
abgegeben wird, aber tatsächliche Anhaltspunkte für eine verfassungsfeindliche oder extremistische
Betätigung des Einbürgerungsbewerbers vorliegen.
Nach § 11 StAG ist die Einbürgerung ausgeschlossen, wenn
1. tatsächliche Anhaltspunkte die Annahme rechtfertigen, dass der Ausländer Bestrebungen verfolgt oder
unterstützt oder verfolgt oder unterstützt hat, die gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung,
den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder eines Landes gerichtet sind oder eine ungesetzliche
Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines Landes oder ihrer
Mitglieder zum Ziele haben oder die durch die Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete
Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der Bundesrepublik Deutschland gefährden, es sei denn,
der Ausländer macht glaubhaft, dass er sich von der früheren Verfolgung oder Unterstützung derartiger
Bestrebungen abgewandt hat, oder
2. nach § 54 Absatz 1 Nummer 2 oder 4 des Aufenthaltsgesetzes ein besonders schwerwiegendes
Ausweisungsinteresse vorliegt.
Die Einbürgerung ist ausgeschlossen, wenn der Ausländer die freiheitliche demokratische Grundordnung
oder die Sicherheit der Bundesrepublik Deutschland gefährdet oder sich bei der Verfolgung politischer
Ziele an Gewalttätigkeiten beteiligt oder öffentlich zur Gewaltanwendung aufruft oder mit
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0028.png
Gewaltanwendung droht oder wenn Tatsachen belegen, dass er einer Vereinigung angehört oder angehört
hat, die den internationalen Terrorismus unterstützt oder er eine derartige Vereinigung unterstützt oder
unterstützt hat.
Überprüfung
Vor jeder Einbürgerung ist bundeseinheitlich eine Abfrage bei den Verfassungsschutzbehörden
vorgeschrieben (§ 37 Abs. 2 StAG).
D.h. bei allen Einbürgerungsbewerbern, die das 16. Lebensjahr vollendet haben, überprüfen die
Staatsangehörigkeitsbehörden vor einer Einbürgerung, ob keine Ausschlussgründe nach § 11 StAG
vorliegen, durch eine Anfrage bei den zuständigen Verfassungsschutzbehörden.
Die Einbürgerungsbehörden übermitteln den Verfassungsschutzbehörden zur Ermittlung von
Ausschlussgründen nach § 11 die bei ihnen gespeicherten personenbezogenen Daten der Antragsteller, die
das 16. Lebensjahr vollendet haben. Die Verfassungsschutzbehörden unterrichten die anfragende Stelle
unverzüglich nach Maßgabe der gesetzlichen Verwendungsregelungen.
Da Straflosigkeit (abgesehen von Bagatellstraftaten Freiheitsstrafen insgesamt unter 3 Monaten und
Geldstrafen insgesamt unter 90 Tagessätzen) eine Voraussetzung für die Einbürgerung ist, führen die
Staatsangehörigkeitsbehörden vor jeder Einbürgerung auch Abfragen sowohl beim Bundeszentralregister
(BZR) als auch bei den Polizeibehörden durch.
Öffentliche Stellen sind verpflichtet, bei ihnen vorhandene Erkenntnisse, die Auswirkungen auf Erwerb,
Bestand oder Verlust der Staatsangehörigkeit Betroffener haben können, auch ohne Ersuchen an die
Staatsangehörigkeitsbehörden zu übermitteln. In Betracht kommen z.B. Erkenntnisse über Straftaten,
Ausweisungsgründe, Identitätstäuschungen, verfassungsfeindliche Bestrebungen usw., die u. a. bei
anhängigen Einbürgerungsverfahren von Bedeutung sein können.
Gibt es Anhaltspunkte für verfassungsfeindliche Bestrebungen, kann die Einbürgerungsbehörde Gespräche
mit dem Einbürgerungsbewerber bzw. Befragungen durchführen. Polizeibehörden und
Verfassungsschutzbehörden können dabei Unterstützung leisten und in die Vorbereitung der Befragungen
einbezogen werden.
Rücknahme der Einbürgerung
Ein „Entzug“ oder eine „Aberkennung“ der deutschen Staatsangehörigkeit ist im deutschen Recht nicht
vorgesehen. Nach Artikel 16 Absatz 1 Satz 1 des Grundgesetzes (GG) darf die deutsche Staatsangehörigkeit
nicht entzogen werden. Eine „Aberkennung“ der deutschen Staatsangehörigkeit stünde zudem auch nicht
mit Artikel 15 Nummer 2 der Allgemeinen Erklärung der Menschenrechte vom 10. Dezember 1948 sowie
mit Artikel 4 Buchstabe c) des Europäischen Übereinkommens vom 6. November 1997 über die
Staatsangehörigkeit in Einklang, nach denen keine willkürliche Entziehung der Staatsangehörigkeit erfolgen
darf.
Artikel 16 Absatz 1 Satz 2 GG lässt allerdings einen Verlust der deutschen Staatsangehörigkeit auf Grund
eines Gesetzes zu. Der Verlust der deutschen Staatsangehörigkeit darf danach jedoch gegen den Willen
des Betroffenen nur eintreten, wenn der Betroffene dadurch nicht staatenlos wird. In § 17 Absatz 1 des
Staatsangehörigkeitsgesetzes (StAG) sind Gründe für den Verlust der deutschen Staatsangehörigkeit
aufgeführt.
Gem. § 35 StAG kann aber eine rechtswidrig erfolgte Einbürgerung innerhalb von fünf Jahren
zurückgenommen werden, wenn sie durch arglistige Täuschung, Drohung oder Bestechung oder durch
vorsätzlich unrichtige oder unvollständige Angaben, die wesentlich für ihre Vornahme gewesen sind,
erwirkt worden ist.
4
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0029.png
Der Rücknahme einer solchen erschlichenen rechtswidrigen Einbürgerung oder
Beibehaltungsgenehmigung steht in der Regel nicht entgegen, dass der Betroffene dadurch staatenlos
wird. Eine Rücknahme darf aber nur bis zum Ablauf von fünf Jahren nach Bekanntgabe der erschlichenen
rechtswidrigen Einbürgerung erfolgen. Eine erschlichene rechtswidrige Einbürgerung ist mit Wirkung für
die Vergangenheit zurückzunehmen. Eine Rücknahme erfolgt durch behördlichen Verwaltungsakt, der auf
dem verwaltungsgerichtlichen Rechtsweg angefochten werden kann. Die Entscheidung über die
Rücknahme obliegt der im aktuellen Wohnort des Betreffenden zuständigen Staatsangehörigkeits bzw.
Einbürgerungsbehörde.
Die Regelung des § 35 StAG steht in Einklang mit der Rechtsprechung des Bundesverfassungsgerichts, nach
der eine Rechtsordnung, die sich ernst nimmt, nicht Prämien auf die Missachtung ihrer selbst setzen darf.
Sie würde danach sonst Anreize zur Rechtsverletzung schaffen, rechtstreues Verhalten diskriminieren und
damit die Voraussetzungen ihrer eigenen Wirksamkeit untergraben.
Die Regelung steht auch mit völkerrechtlichen Vorgaben in Einklang. So lässt Artikel 7 Absatz 1 Buchstabe
b) in Verbindung mit Absatz 3 des Europäischen Übereinkommens vom 6. November 1997 über die
Staatsangehörigkeit den Verlust der Staatsangehörigkeit eines Vertragsstaats nach dessen
innerstaatlichem Recht auch bei Eintritt von Staatenlosigkeit zu, wenn der Erwerb der Staatsangehörigkeit
des Vertragsstaats durch arglistiges Verhalten, falsche Angaben oder die Verschleierung einer erheblichen
Tatsache, die dem Antragsteller zuzurechnen sind, erfolgt ist. Entsprechendes gilt auch nach Artikel 8
Absatz 2 Buchstabe b) in Verbindung mit Absatz 4 des Übereinkommens zur Verminderung der
Staatenlosigkeit vom 30. August 1961.
Stellen die Sicherheitsbehörden der Loyalitätserklärung widersprechende Aktivitäten gerichtsverwertbar
fest, wird die Einbürgerung in der Regel innerhalb der Fünfjahresfrist zurückgenommen (§ 35 StAG).
Rücknahmen wegen Täuschung bei der Loyalitätserklärung sind bisher durch mehrere Verwaltungsgerichte
und ein Oberverwaltungsgericht bestätigt worden.
Sollten Sie weitere Fragen dazu haben, können Sie sich gern wieder an mich wenden.
Mit freundlichen Grüßen
Im Auftrag
Sabine Uhlig
Referat V II 5
Staatsangehörigkeits und Einbürgerungsrecht
Bundesministerium des Innern, für Bau und Heimat
Alt Moabit 140, 10557 Berlin
Telefon: 030 18 681 10150
E Mail: [email protected]
E Mail: [email protected]
Internet: www.bmi.bund.de
Fra:
Christina Hjorth Korup
Sendt:
18. december 2018 12:07
Til:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
Dänische Botschaft: Untersuchung antidemokratischer Gesinnung bei der Einbürgerung
Sehr geehrter Herr Falkenhof,
5
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0030.png
ich bedanke mich recht herzlich bei Ihnen für Ihre Unterstützung bei vergangenen
Informationsersuchen. Diese Themen stehen weiterhin im Fokus der Arbeit der dänischen Regierung.
Dies ist auch der Grund, weshalb ich Ihnen heute eine erneute Anfrage aus dem zuständigen
Ministerium in Kopenhagen übermittele.
Hier geht es um die Untersuchung eventuell antidemokratischen Gedankengutes eines Antragsstellers
beim Antrag auf Einbürgerung.
Die Fragen sind unter Rücksicht auf zeitsparende Maßnahmen im dänischen Außendienst auf Englisch
untenstehend aufgelistet, Sie können aber wahlweise auf Deutsch oder Englisch antworten.
Ich würde mich über Ihre wertgeschätzte Hilfe in dieser Angelegenheit sehr freuen.
The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks for information regarding the German
experiences with screening of anti-democratic sentiments etc. prior to granting nationality by
naturalisation.
Therefore, the Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks you to provide answers to
the following:
1) Does Germany have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment
on various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a nationality by
naturalisation? Which international obligations regulate acquisition of nationality by
naturalisation in the country?
2) How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a
bill like in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who
assesses an applicant’s sentiment and can this assessment be a decisive factor in the overall
question of granting nationality?
3) If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific
sentiments are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions are
asked/addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for example
through interviews, questionnaires, background checks, social medias, observations from public
fora etc., and are all applicants screened or is it only a limited number of applicants based on
spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide information on how the information
from screenings is included in the overall question of granting a nationality and how the results
from screenings are weighed against the additionally requirements for acquiring nationality by
naturalisation? In addition, is the result of a screening based on a specific and individual
assessment on each applicant (estimations)?
4) Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns
out that the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition
process, or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?
The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks you to cover other relevant aspects of
the question, if relevant.
Für Ihre Bemühungen möchte ich mich bereits heute ganz aufrichtig bedanken.
Falls Sie etwaige Fragen oder Bemerkungen haben, stehe ich Ihnen diese Woche und ab dem 4. Januar
gern zur Verfügung.
Ich möchte diese Gelegenheit nutzen, um Ihnen eine besinnliche Weihnachtszeit zu wünschen.
Mit freundlichen Grüßen
Christina Hjorth Korup
_____________________________________________________
CHRISTINA HJORTH KORUP
/
[email protected]
Botschaftsreferentin / Akademisk medarbejder
Abteilung für Politik und Wirtschaft / Politisk Økonomisk Sektion
Durchwahl / Direkte +49 30 5050 2211
6
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0031.png
KÖNIGLICH DÄNISCHE BOTSCHAFT / KGL. DANSK AMBASSADE
Rauchstr. 1 / D 10787 Berlin
T +49 30 5050 2000
http://tyskland.um.dk
SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER
READ OUR TERMS OF DATA PRIVACY POLICY HERE
7
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0032.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Louise Ekstrøm Rahr <[email protected]>
23. januar 2019 17:21
Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet; [email protected]
[email protected]; [email protected]; JTFM; Bryssel AMB; Haag; Dublin; Vienna; Rome; Paris;
Warsaw; Berlin; Stockholm; Oslo; Madrid; Lisbon; Helsinki; Canberra; Ottawa;
Washington; Lars Thuesen; London, PolØK (INTERNAL) DL
London: Svar på instruktion om andre landes erfaringer med screening for
ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
Emne:
London:
Svar på instruktion om andre landes erfaringer med screening for ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
Ambassaden London, 23. januar 2019
F2 sagsnummer: 2018 45944
(Fremsendt i Outlook grundet problemer i F2)
Ambassaden har været i kontakt med
International Directorate i
Home Office,
der har sendt følgende
svar:
Udlændinge og Integrationsministeriet skal således anmode om svar på, hvorvidt der er nationale
regler eller anden procedure for en afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder
antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab. I den forbindelse skal
ministeriet også bede om svar på, hvilke internationale forpligtelser, der danner rammerne for de krav,
som staten kan stille til ansøgere om statsborgerskab.
Der er ikke nogen britisk lovgivning for at screene en ansøgers holdninger, men visse ansøgninger er
genstand for en vurdering af ”good character” (personer over 10 år). Denne praksis er ikke defineret i
loven, men udlagt i følgende vejledning: https://www.gov.uk/government/publications/good-character-
nationality-policy-guidance
En ansøgning om statsborgerskab kan afvises af en række grunde, herunder på basis af involvering
i
/
associering med ekstremisme, terrorisme eller anden uacceptabel adfærd.
Udlændinge og Integrationsministeriet skal endvidere bede om svar på, hvorvidt erhvervelse af
statsborgerskab sker ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet vedtager en lov som i
Danmark), herunder om det i tilfælde af administrativ erhvervelse, vil være overladt til en administrativ
medarbejder at vurdere en ansøgers holdning, herunder om denne vurdering kan være afgørende for
erhvervelsen.
Der er i UK tale om en administrativ procedure udført af et specialiseret sagsbehandlerteam under ”UK
Visa and Immigration Directorate” i Home Office. Der er ikke nogen særlig vurdering af en ansøgers
holdninger. Al information relateret til en ansøger tages i betragtning, ift. vurdering af om han/hun har en
”good character”.
I tilfælde af, at der er nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i
forbindelse med erhvervelsen, bedes det herudover belyst, hvilke holdninger der afdækkes, herunder
om det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Hvad vil der helt konkret blive spurgt til
(eksempler)? I den forbindelse skal ministeriet også bede om svar på, hvordan oplysningerne
tilvejebringes, eksempelvis via interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale
medier, offentlige ytringer mv., og om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om
det alene er udvalgte ansøgere, der undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver. Udlændinge og
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0033.png
Integrationsministeriet skal herudover bede om svar på, hvordan de tilvejebragte oplysninger indgår i
den endelige vurdering af tildeling af statsborgerskab, herunder hvilken vægt svarene har over for de
øvrige krav for statsborgerskab. Er der nogen fast standard for vurderingen, eller vil det være en konkret
og individuel vurdering i form af et skøn for hver enkelt ansøger?
Som nævnt ovenfor er der ikke en separat vurdering af ansøgers holdninger. Al information angivet i
ansøgningen anvendes til at vurdere, om en person lever op til kravene om “good character”.
Ansøgningsskemaet kan ses her: https://www.gov.uk/government/collections/citizenship-application-forms.
Endelig skal Udlændinge og Integrationsministeriet bede om svar på, hvorvidt der kan indledes en
frakendelsessag af statsborgerskabet, hvis det efterfølgende kan konstateres, at den pågældende ikke
har den holdning, der var bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet, eller den pågældende
har skiftet holdninger efter erhvervelsen.
Nej. Fratagelse af statsborgerskab kan ske, hvis der er tale om svindel ifm. opnåelsen af statsborgerskabet
eller fordi det vurderes at være i offentlighedens interesse. En persons holdninger er ikke relevante,
medmindre de er kommet til udtryk på fjendtlig vis og i en sådan grad, at det kan lede til overvejelser om
fratagelse. Ambassaden henviser til instruktionssvar fra november 2018 om reglerne for fratagelse af
statsborgerskab.
Svarene fra Home Office er indsat på originalsprog nedenfor.
London / Louise Rahr
Q - Does the UK have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on
various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation?
Which international obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the UK?
A – No. There is no legislation in the UK governing screening for an applicant’s sentiments. The British
Nationality Act 1981 states that certain applications are subject to a test of ‘good character’ which applies
to all those aged 10 and over. This is not defined in law, but is set out in policy guidance which is available
at the following link:
https://www.gov.uk/government/publications/good-character-nationality-policy-
guidance
A person may be refused citizenship for a number of reasons, for example on the basis of being involved
with or associated with extremism, terrorism or other unacceptable behaviour.
Q - How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a
bill like in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an
applicant’s sentiment and can this assessment be a decisive factor in the overall question of
granting nationality?
A – This is an administrative procedure undertaken by a specialist caseworking team within the UK Visas
and Immigration Directorate in the Home Office. There is no specific assessment of sentiment; all
information relating to an applicant is considered to determine if they meet the good character requirement.
Q - If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific
sentiments are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions are
asked/addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for example through
interviews, questionnaires, background checks, social medias, observations from public fora etc.,
and are all applicants screened or is it only a limited number of applicants based on spot checks?
In addition, the Ministry kindly asks to provide information on how the information from screenings
is included in the overall question of granting a nationality and how the results from screenings are
weighed against the additionally requirements for acquiring nationality by naturalisation? Also, is
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0034.png
the result of a screening based on a specific and individual assessment on each applicant
(estimations)?
A - As above, there is no separate assessment of sentiment in applications for British citizenship. All
information provided on the application form is used to assess if a person meets the good character
requirement.
You
can
view
application
forms
at
this
link
https://www.gov.uk/government/collections/citizenship-application-forms.
Q - Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns
out that the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition
process, or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?
A – No. As previously advised, deprivation of British citizenship is done under Section 40 of the British
Nationality Act 1981 on the basis that fraud was employed to obtain citizenship or because it is conducive
to the public good. A person’s opinions are not relevant, unless that sentiment has been manifested as
adverse conduct of a sufficient level of severity to merit consideration for deprivation.
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0035.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Søren Westerberg <[email protected]>
18. januar 2019 14:36
Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; Malene Agnes Hedlund; Jens Thule Jensen
RE: Fra ambassaden i
Stockholm
Kære Signe
Det er fint, tak for svar.
God weekend
Søren
_______________________________________
SØREN WESTERBERG /
[email protected]
POLITISK-ØKONOMISK RÅDGIVER
DIREKTE +46 (0)8 406 7510
MOBIL +46 (0)707 44 7512
DANMARKS AMBASSADE I SVERIGE
JAKOBS TORG 1 / 111 52 STOCKHOLM
FACEBOOK
/
SVERIGE.UM.DK
POSTADRESSE:
JAKOBSGATAN 3 / 111 52 STOCKHOLM
SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER
From:
Signe Brink <[email protected]>
Sent:
18 January 2019 14:34
To:
Søren Westerberg <[email protected]>
Cc:
Nicolai Holm Larsen <[email protected]>
Subject:
SV: Fra ambassaden i Stockholm
Kære Søren
Tak for din e mail. Vi har kigget på den tidligere besvarelse, som I har sendt tilbage i 2017. Den tidligere besvarelse
synes at være fyldestgørende ift. instruktionen fra december 2018, så I behøver ikke at indhente yderligere.
Med venlig hilsen
Signe Brink
Fuldmægtig
Indfødsretskontoret
Direkte telefon.: +45 61 98 36 68
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Fra:
Søren Westerberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. januar 2019 08:36
Til:
Nicolai Holm Larsen
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0036.png
Cc:
Jens Thule Jensen; Malene Agnes Hedlund; Emilie Rose Buss
Emne:
Fra ambassaden i Stockholm
Kære Nicolai
Jeg vil lige følge op på den mail, jeg sendte dig i forgårs (se neden for) vedr. screening for
antidemokratriske holdninger. Har du mon haft lejlighed til at se på den?
Dbh
Søren
_______________________________________
SØREN WESTERBERG /
[email protected]
POLITISK-ØKONOMISK RÅDGIVER
DIREKTE +46 (0)8 406 7510
MOBIL +46 (0)707 44 7512
DANMARKS AMBASSADE I SVERIGE
JAKOBS TORG 1 / 111 52 STOCKHOLM
FACEBOOK
/
SVERIGE.UM.DK
POSTADRESSE:
JAKOBSGATAN 3 / 111 52 STOCKHOLM
SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER
Kære Nicolai
På ambassaden i Stockholm modtog vi i december en instruktion om at undersøge de svenske myndigheders regler
for afdækning af antidemokratiske holdninger i forbindelse med tildeling af statsborgerskab. I september 2017
svarede vi på en lignende instruktion fra UIM, og jeg vil derfor høre dig, om nedenstående besvarelse fra dengang er
fyldestgørende i forhold til besvarelse af den seneste instruktion? Instruktionsteksten fra 2017 finder du nederst i
mailen.
Mig bekendt har svenskerne ikke ændret procedurer for tildeling af statsborgerskab på den relativt korte tid, der er
gået, siden sidst vi spurgte, men hvis ønsket kan vi godt bede om at få det bekræftet fra svensk side.
Ser frem til at høre fra dig, bedste hilsener
Søren/ ambassaden i Stockholm
Til:
Lars Bo Larsen ([email protected]), Teis Tonsgaard Andersen ([email protected]), Nicolai Holm Larsen
([email protected]), Esther Sandholt Hansen ([email protected])
Ove Ullerup ([email protected]), Malene Agnes Hedlund ([email protected]), Søren Westerberg
Cc:
([email protected]), EU-Koordination og Nordisk samarbejde (EKN) ([email protected])
Steffen Krogh Basse ([email protected])
Fra:
Titel:
Stockholm: Svar på instruktion. Belysning af lokale regler/procedurer for afdækning af
demokratiske holdninger mv. i forbindelse med statsborgerskab
Sendt:
15-09-2017 15:03:00
Stockholm: Belysning af lokale regler/procedurer for afdækning af demokratiske holdninger mv. i forbindelse med
statsborgerskab
Ad. 1:
I Sverige er det migrationsmyndighederne, der er ansvarlige for at vurdere og træffe afgørelser i sager om
statsborgerskab. Kriterierne er fastsat af Sveriges parlament Riksdagen.
Ad. 3:
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0037.png
Der stilles betingelser til, at ansøgeren om statsborgerskab ikke har gjort sig skyldig i kriminalitet, og også at ansøger
ikke har ubetalte regninger til det offentlige (skat, bøder mv). Gæld til private firmaer kan også medføre et afslag på
statsborgerskab. Derudover er der ikke særskilte betingelser, som retter sig mod ansøgerens syn på demokrati og
grundlæggende rettigheder. Endvidere findes der ingen af de i spørgsmålet nævnte eksempler på regler og
procedurer i forbindelse med ansøgningsprocessen.
Ad. 4:
Ansøgningsproceduren i Sverige er udelukkende et skriftligt foretagende, hvor ansøger skal levere oplysninger for at
en afgørelse kan træffes. Migrationsmyndighederne indhenter også på egen hånd oplysninger fra
Kronofogdemyndigheten, Politiet og Säkerhetspolisen. Ingen interview indgår i processen.
Ambassaden har været i kontakt med Lolita Eriksson fra Migrationsverket i Sverige.
Ambassaden i Stockholm/ Malene Hedlund og Steffen Basse
Washington ([email protected]), Canberra ([email protected]), Ottawa ([email protected]), Paris
([email protected]), Berlin ([email protected]), Wien ([email protected]), Stockholm ([email protected]),
Oslo ([email protected])
Mette Nørgaard Dissing-Spandet ([email protected]), Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), Teis
Cc:
Tonsgaard Andersen ([email protected]), Nicolai Holm Larsen ([email protected])
Esther Sandholt Hansen ([email protected])
Fra:
Titel:
INSTRUKTION - Frist 15/09/17 COB: Anmodning om belysning af lokale regler/procedurer for
afdækning af demokratiske holdninger mv. i forbindelse med statsborgerskab
Sendt:
08-09-2017 17:34:30
INSTRUKTION: Anmodning om belysning af lokale regler/procedurer for afdækning af demokratiske holdninger
mv. i forbindelse med statsborgerskab
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab i
Danmark.
Med henblik på det videre arbejde i den forbindelse bedes ambassaderne fremsende oplysninger om
opholdslandets regler eller procedurer og eventuelle erfaringer med afdækning af indfødsretsansøgeres holdning til
demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.
Særligt bedes om svar på følgende spørgsmål:
Til:
Hvordan får man statsborgerskab ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet
vedtager en lov som i Danmark)?
Stilles der – som i Danmark – betingelser om bl.a. vandel (kriminalitet), selvforsørgelse, ophold,
gæld til det offentlige og sprog? (Det er tilstrækkeligt at ambassaden svarer hvorvidt der eksisterer
sådanne krav - der er ikke behov for yderligere detaljer om kravenes præcise udformning.)
Hvilke betingelser stilles ift. ansøgerens syn på demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder og
findes der i den forbindelse særlige regler eller procedurer herfor (undervisning, prøver, interviews
eller ceremonier som f.eks. undertegnelse af forfatning og/eller edsaflæggelse)?
Indgår der i ansøgningsprocessen et interview med ansøgerne?
Hvis ja, er det så alle ansøgere eller udvalgte ansøgere, der udvælges til interview?
Hvis kun nogle ansøgere udvælges til et interview, hvordan udvælges de?
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0038.png
Hvis ansøgerne interviewes, spørges de så også ind til deres holdninger til demokrati, nationale
værdier, friheds- og menneskerettigheder, kvindesyn og ligestilling?
Hvis ja til det sidste, hvordan vurderes og vægtes svarene i denne forbindelse over for hinanden
samt over for de øvrige krav for statsborgerskab?
Det bemærkes, at de ambassader der tidligere har besvaret instruktion vedr. opholdskrav (4. september 2017) kan
se bort fra denne del af spørgsmål 2. Endvidere skal det særligt bemærkes til ambassaden i Berlin, at instruktionen
også omfatter oplysninger om Schweiz.
Svar bedes sendt til Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), Teis Tonsgaard Andersen ([email protected]), Nicolai Holm
Larsen ([email protected]) og undertegnede
senest fredag den 15. september COB.
Med venlig hilsen
Esther/JTFM
ESTHER SANDHOLT HANSEN /
[email protected]
FULDMÆGTIG / FOLKERET OG MENNESKERET (JTFM)
UDENRIGSMINISTERIET
ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K
TLF. +45 33920000 /
WWW.UM.DK
4
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0039.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anne Zachariassen <[email protected]>
22. januar 2019 11:00
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; [email protected]; [email protected]; Jarl Frijs-Madsen; Joakim Larsen
Sv: Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere
med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist
den 22. januar 2019. (UM id: 3947856)
Svar på henvendelse om antidemokratiske holdninger og statsborgerskap.pdf
Vedhæftede filer:
Ambassaden i
Oslo,
22.01.2019
Ambassaden har været i kontakt med rådgiver Cecilie Røer fra Kunnskapsdepartementet. Besvarelsen
fra Departementet er vedhæftet her.
Oslo/Anne Zachariassen
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0040.png
Anne Zachariassen
Deres ref
Vår ref
19/287-2
Dato
18. januar 2019
Svar på henvendelse om antidemokratiske holdninger og
statsborgerskap
Vi viser til deres henvendelse av 11. januar 2019 med spørsmål om screening av
antidemokratiske holdninger og norsk statsborgerskap.
I norsk statsborgerlovgivning er det ingen regler som spesifikt retter seg inn mot avdekning
av en søkers holdninger til diverse spørsmål, herunder antidemokratiske holdninger, i
forbindelse med erverv av norsk statsborgerskap.
Den alminnelige bestemmelsen for erverv av norsk statsborgerskap er statsborgerloven § 7,
hvor de alminnelige vilkårene for å få statsborgerskap fremgår av § 7 første ledd bokstavene
a-h. Dette utgangspunktet modereres av en regel i § 7 annet ledd, hvor det slås fast at en
søker ikke har rett til norsk statsborgerskap etter første ledd dersom hensynet til
grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn taler mot dette. Stortinget
vedtok i mars 2018 en lovendring som innebar at departementet skulle fatte vedtak om
avslag på norsk statsborgerskap med grunnlag i § 7 annet ledd. Tidligere har denne
vedtakskompentasen ligget til utlendingsforvaltningen, og departementet har hatt mulighet til
å instruere om utfall i saken.
På bakgrunn av lovendringen nevnt over, har departementet nylig publisert reviderte
retningslinjer for behandling av saker etter statsborgerloven som kan berøre grunnleggende
nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn. Denne instruksen retter seg mot
Utlendingsdirektoratet (UDI), Utlendingsnemnda (UNE) og Politiets sikkerhetstjeneste (PST).
I instruksen er det i punkt 3 en veiledende indikatorliste, som angir forhold som
kan indikere
at en sak etter statsborgerloven kan berøre grunnleggende nasjonale interesser eller
Postadresse
Postboks 8119 Dep
0032 Oslo
[email protected]
Kontoradresse
Kirkeg. 18
www.kd.dep.no
Telefon*
22 24 90 90
Org.nr.
872 417 842
Avdeling
Integreringsavdelingen
Saksbehandler
Cecilie Røer
22 24 76 47
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0041.png
utenrikspolitiske hensyn. Denne listen er ikke uttømmende, men skal fungere som et verktøy
for saksbehandlere i UDI/UNE for identifisering av saker som kan berøre de ovenfor nevnte
hensynene. Punkt 4 i indikatorlisten lyder eksempelvis:
"4. Det er grunn til å anta at søkeren har en
politisk og/eller ideologisk
overbevisning
som tilsier at vedkommende støtter anvendelse av
ekstremistiske og voldelige handlinger."
Vi vil igjen presisere at denne indikatorlisten kun er ment som et identifiseringsverktøy for
saksbehandlere i UDI og UNE. Hvorvidt en søknad om statsborgerskap faktisk avslås
grunnet grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn må vurderes
konkret i hver sak. Som det fremgår av retningslinjene (se link nedenfor), så er flere
instanser involvert i saksforløpet i disse sakene, herunder UDI/UNE, PST og/eller
Utenriksdepartementet, og Kunnskapsdepartementet. Sakene må identifiseres hos
UDI/UNE, deretter må saken til vurdering hos PST og/eller Utenriksdepartementet, før saken
oversendes Kunnskapsdepartementet for en endelig vurdering av om man skal avslå
søknaden om norsk statsborgerskap av hensyn til grunnleggende nasjonale interesser eller
utenrikspolitiske hensyn.
Link til retningslinjene:
Rundskriv F-05/18 Instruks om behandling av saker etter
statsborgerloven som kan berøre grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske
hensyn.
For en gjennomgang av Norges internasjonale forpliktelser som danner rammer for de krav
som kan stilles for å få norsk statsborgerskap viser vi til utredning av dette i
NOU 2015:4
Tap
av norsk statsborgerskap
kapittel 5 og 6, som også gjelder erverv av statsborgerskap.
Vedrørende spørsmålet om det kan innledes en sak om frakjennelse av statsborgerskap på
grunnlag av vedkommendes holdninger, så viser vi til at departementet i 2017 fremmet et
lovforslag for Stortinget om en ny bestemmelse om tap av norsk statsborgerskap av hensyn
til grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn (vi viser til
Prop. 146 L
(2016-2017)).
Denne bestemmelsen ble ikke vedtatt av Stortinget.
Med hilsen
Toril Melander Stene (e.f.)
avdelingsdirektør
Cecilie Røer
rådgiver
Dokumentet er elektronisk signert og har derfor ikke håndskrevne signaturer
Side 2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0042.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Sarah Maria Bogantes <[email protected]>
21. januar 2019 09:50
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jens
Kisling; Laura Thorborg; Mikkel Larsen
MADRID. Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. (UM id: 3942816)
Svar fra de spanske myndigheder.pdf
MADRID.
Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
Ambassaden har modtaget svar fra Styrelsen for nationalitet og civilstand i det spanske Justitsministerium.
Svaret følger i ambassadens oversættelse og det originale svar på spansk vedlægges:
Nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål,
herunder antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab.
I overensstemmelse med Kgl. Dekret 1004/2015 af 6. november, med hvilket forordning til regulering af
proceduren for erhvervelse af spansk statsborgerskab ved ophold vedtages, og § 7.2 stk. 1, 2, 5 og 6 i
Bekendtgørelse JUS/1625/2016 af 30. september vedr. procedurer for tildeling af spansk statsborgerskab
ved ophold, skal den person, der ansøger om spansk statsborgerskab blandt andet opfylde kravene om
god adfærd og integration.
Med henblik på at kontrollere at kravet om integration er opfyldt, skal vedkommende bestå prøve, der
bekræfter kendskabet til Spaniens historiske, forfatningsmæssige og sociokulturelle værdier. Prøven
(CCSE) gennemføres af Cervantes Instituttet.
For så vidt angår opfyldelsen af kravet om god adfærd, indhenter Generalstyrelsen for Registre og
Notarvirksomheder oplysninger fra det Centrale Strafferegister. Derudover anmodes der altid om en
udtalelse fra politiet og Civilgarden. Disse udtalelser indeholder en vurdering af vedkommendes adfærd.
For borgere fra visse lande anmodes der endvidere om en udtalelse fra Efterretningstjenesten (CNI).
Ansøger om statsborgerskab skal tilpasse sin adfærd i overensstemmelse med spansk lovgivning og
spanske forfatningsmæssige værdier.
Sker erhvervelse af statsborgerskab ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet vedtager
en lov som i Danmark), herunder om det i tilfælde af administrativ erhvervelse, vil være overladt til en
administrativ medarbejder at vurdere en ansøgers holdning, herunder om denne vurdering kan være
afgørende for erhvervelsen.
Generelt er proceduren til erhvervelse af statsborgerskab en ren administrativ procedure, der er
elektronisk i alle dens faser. Det er Justitsministeriet, der træffer beslutning. Denne beslutning kan
ankes ved domstolene.
2. Det spanske statsborgerskab kan dog også erhverves ved naturalisation (§21.1. i Civilprocesloven).
Denne form for erhvervelse af statsborgerskab har karakter af gunst og er ikke underlagt den
generelle administrative procedure. Statsborgerskabet tildeles efter Regeringens skøn og efter en
vurdering af sammenfaldet af exceptionelle omstændigheder.
I tilfælde af, at der er nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i
forbindelse med erhvervelsen, bedes det herudover belyst, hvilke holdninger der afdækkes, herunder om
1
1.
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0043.png
det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Hvad vil der helt konkret blive spurgt til (eksempler)? I den
forbindelse skal ministeriet også bede om svar på, hvordan oplysningerne tilvejebringes, eksempelvis via
interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale medier, offentlige ytringer mv., og
om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om det alene er udvalgte ansøgere, der
undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver.
Prøven, der bekræfter kendskabet til Spaniens historiske, forfatningsmæssige og sociokulturelle
værdier består af 60% spørgsmål vedr. den spanske Grundlov og den administrative og territoriale
organisation i Spanien. De resterende 40% udgøres af spørgsmål vedrørende det spanske samfund,
historie og kultur. Alle prøvens spørgsmål har et klart svar og tillægges den samme værdi i den
samlede prøve. Prøverne afholdes med regelmæssige mellemrum på eksamenscentre anerkendt af
Cervantes Instituttet. Information om procedurer og frister skal offentliggøres på forhånd.
2. Generalstyrelsen for Registre og Notarvirksomheder har ikke kendskab til Indenrigsministeriets og
Efterretningstjenestens konkrete arbejdsmetoder.
Udlændinge og Integrationsministeriet skal herudover bede om svar på, hvordan de tilvejebragte
oplysninger indgår i den endelige vurdering af tildeling af statsborgerskab, herunder hvilken vægt svarene
har over for de øvrige krav for statsborgerskab.
Inden der træffes beslutning, vurderes opfyldelse af kravene til ansøger samt de indhentede information
om vedkommende samlet. I nogle tilfælde (hvis vedkommende har været anholdt eller dømt) ansøger
mulighed for at fremsætte argumenter til eget forsvar. Der foretages således en individuel vurdering fra
sag til sag i overensstemmelse med retningslinjer fast i Højesterets retspraksis.
Hvis ansøgers sagsmappe indeholder en udtalelse fra Efterretningstjenesten der anbefaler, at man ikke
tildeler ansøger spansk statsborgerskab af hensyn til offentlig orden og sikkerhed, gives der afslag på
ansøgning om statsborgerskab på trods af, at man ikke råder over de konkrete oplysninger, der ligger til
grund for Efterretningstjenestens udtalelse, idet der er tale om særlig fortrolige oplysninger.
I den forbindelse gøres der opmærksom på, at domstolene i flere tilfælde har omstødt Generalstyrelsen
for Registre og Notarvirksomheders beslutning om afslag, da dette ikke var baseret på konkrete
oplysninger, men udelukkende på baggrund af en generisk udtalelse fra Efterretningstjenesten. De
spanske myndigheder arbejder derfor pt. på at finde en løsning på dette ”misforhold”.
Er der nogen fast standard for vurderingen, eller vil det være en konkret og individuel vurdering i form af et
skøn for hver enkelt ansøger?
Alle ansøgere om spansk statsborgerskab skal tilpasse deres adfærd i overensstemmelse med spansk
lovgivning. Det vil sige, at der ikke stilles forskellige krav til de forskellige ansøgere, ligesom deres
ansøgninger heller ikke vurderes forskelligt afhængigt af ansøgers personlige omstændigheder. Den eneste
undtagelse der eksistere, er den føromtalte, hvor der anmodes om en udtalelse fra Efterretningstjenesten
for personer fra visse lande.
Kan der indledes en frakendelsessag af statsborgerskabet, hvis det efterfølgende kan konstateres, at den
pågældende ikke har den holdning, der var bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet, eller den
pågældende har skiftet holdninger efter erhvervelsen.
En frakendelse af statsborgerskabet kan kun finde sted, hvis myndighederne kan bevise, at ansøger før
vedkommende fik tildelt statsborgerskabet, ikke opfyldte de lovmæssige krav for tildeling af
statsborgerskab (integration, adfærdskodeks og ophold).
Ambassaden Madrid / Sarah Maria Bogantes
1.
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
1. ¿Existe en España una normativa o unos procedimientos para poder
averiguar las actitudes del solicitante referentes a distintas cuestiones,
inclusive actitudes antidemocráticas, en relación con un proceso de
adquisición de nacionalidad?
De acuerdo con el Real Decreto 1004/2015, de 6 de noviembre, por el
que se aprueba el Reglamento por el que se regula el procedimiento
para la adquisición de la nacionalidad española por residencia y el
artículo 7.2 1ª, 2ª 5ª y 6ª la Orden JUS/1625/2016, de 30 de septiembre,
sobre tramitación de los procedimientos de concesión de la
nacionalidad española por residencia, la persona que solicita la
nacionalidad española debe cumplir, entre otros, con los requisito de
buena conducta e integración.
A los efectos de verificar si efectivamente cumple el requisito de
integración tiene que haber superado
la prueba que acredite el
conocimiento de los valores históricos, constitucionales y
socioculturales de España (CCSE) del Instituto Cervantes.
Respecto al requisito de buena conducta cívica la Dirección General
de los Registros y del Notariado consulta de oficio el Registro Central
de penados español y además solicita siempre y en todo caso
Informe a la Dirección General de la Policía y de la Guardia Civil. Este
informe comprenderá el juicio sobre la conducta del interesado.
También para ciudadanos procedentes de determinados países se
recaba informe del Centro Nacional de Inteligencia (CNI) respecto de
su ámbito competencial propio.
2. En caso afirmativo, ¿qué obligaciones nacionales constituyen el
marco para los requisitos que el Estado exige al solicitante?.
El peticionario de nacionalidad debe ajustar su conducta al
Ordenamiento Jurídico español y asumir nuestros valores
constitucionales.
3. ¿Asimismo, se solicita saber si la adquisición de la nacionalidad en
España se hace por naturalización (vía administrativa o por ley
aprobada por el Parlamento como es el caso en Dinamarca)? En caso
de que se adquiere por vía administrativa, ¿es un funcionario de la
Administración quien valora las actitudes del solicitante y si esta
valoración puede llegar a ser decisiva para la adquisición de la
nacionalidad?
1.- Con carácter general el procedimiento para adquirir la
nacionalidad española por residencia es meramente administrativo y
electrónico en todas sus fases siendo competente para resolver el
Ministro de Justicia. Su decisión, en caso de desacuerdo con la misma,
puede ser revisada por los Tribunales.
2.- No obstante La nacionalidad española puede adquirirse también
por Carta de naturaleza (artículo 21.1 del Código Civil). Esta forma de
adquisición de la nacionalidad tiene carácter graciable y no se sujeta
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
a las normas generales de procedimiento administrativo. Será
otorgada o no discrecionalmente por el Gobierno mediante Real
Decreto, tras valorar la concurrencia de circunstancias excepcionales.
4. En caso de que exista una normativa española u otros procedimientos
para averiguar las actitudes del solicitante de nacionalidad,
quisiéramos saber qué actitudes se pretenden descubrir, por ejemplo,
actitudes antidemocráticas. ¿Qué preguntas se realizan? (Ejemplos)
¿Y cómo se consiguen los datos? ¿A través de entrevistas,
cuestionarios, estudios de contexto, chequeo en redes sociales,
comentarios públicos, etc.? ¿Se realiza este chequeo de actitudes a
todos los solicitantes, o a solicitantes seleccionados o
aleatoriamente?.
1.- La prueba de conocimientos constitucionales y socioculturales de
España (CCSE) en el Instituto Cervantes estará formada por un
sesenta por ciento de preguntas relativas a conocimientos sobre la
Constitución y la organización administrativa y territorial de España y
por un cuarenta por ciento de cuestiones sobre la cultura, la historia y
la sociedad españolas. Todas las preguntas de esta prueba serán de
respuesta cerrada y tendrán el mismo valor dentro del conjunto de la
prueba, la cual se llevará a cabo con carácter periódico en los
centros de examen reconocidos por el Instituto Cervantes para
realizarlas, debiendo estar aprobados y publicados, con carácter
previo a las pruebas, los procedimientos y plazos para solicitud de
revisión de calificaciones o reclamaciones.
2.- La
DGRN desconoce cuál es la metodología de trabajo concreta
del Ministerio del Interior y CNI.
5. Asimismo, quisiéramos saber cómo se incorporan los datos obtenidos
en el chequeo en la valoración definitiva sobre la concesión de la
nacionalidad y qué peso tienen estos datos en relación con los demás
requisitos para obtener la nacionalidad.
Antes de resolver la petición se valoran en conjunto todos los requisitos
exigidos al interesado y toda la información recibida. En ciertos
supuestos (por ejemplo en el caso de detenciones o condenas) se
permite al interesado formular alegaciones para que aclare lo que a
su derecho convenga. Se hace pues una valoración individualizada
de cada caso de acuerdo con las indicaciones que al respecto ha
dado el Tribunal Supremo en jurisprudencia reiterada.
No obstante si en el expediente consta informe del CNI advirtiendo de
que no debería concederse la nacionalidad por razones de orden
público debido a que dicha información requiere una protección
especial, la denegación de la nacionalidad se produce en todo caso,
aunque no se tengan datos sobre la fundamentación del informe del
CNI. No obstante, debe observarse que en ocasiones, ante la falta de
precisión sobre esta materia, los tribunales han revocado la decisión
de la DGRN por lo que se están buscando soluciones a esta cuestión.
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0046.png
En cualquier caso debe señalarse que en alguna ocasión la
Audiencia Nacional ha anulado dicha denegación si en sede judicial
no se han podido concretar los motivos citados de manera genérica
en la resolución desestimatoria.
6. ¿Existen criterios fijos para la valoración o se trata de una valoración
concreta e individual en forma de una apreciación sobre cada
solicitante?
Todo solicitante de nacionalidad española debe ajustar su conducta
a las leyes españolas. Es decir, que no se exigen criterios diferentes ni
se valoran estos de forma distinta en atención a circunstancias
personales del peticionario. Con la única excepción mencionada
anteriormente respecto del informe del CNI que solamente se pide
para los solicitantes procedentes de determinados países.
7. Finalmente, quisiéramos saber si se podría llegar a retirar la
nacionalidad española en caso de que posteriormente se constata
que la persona ya no tiene las actitudes a bases de las cuales obtuvo
la nacionalidad en su día o que la persona ha modificado sus
actitudes después de adquirir la nacionalidad española.
Únicamente se le podrá retirar la nacionalidad española mediante el
procedimiento legal oportuno si la Administración verificara que con
anterioridad a habérsela concedido no cumplía con alguno de los
requisitos que exige la norma (integración, conducta cívica o
residencia).
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0047.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Christina Hjorth Korup <[email protected]>
23. januar 2019 13:25
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink; Thomas Viskum Lytken Larsen;
Folkeret og Menneskeret (JTFM)
Søren Halskov; Jeppe Sunddal Conradsen; Lone Skak-Nørskov; Jesper Fritz Schou-
Knudsen; Rasmus Fries Sørensen; Alexandra Christine Johansen; Stefan Wolf
Clausen; Tobias Pichard Christensen; Thomas Vikner; Peter Skøtt; Christian Vogel;
Bertel Dons Christensen; Peter Toftlund; Dan Brømsøe Termansen; Marlene
Vincentz Jensen; Nicolai Holm Larsen; [email protected]; Friis Arne Petersen; Berlin
Indberetning
Berlin (Bern sideakkr.): Afdækning af andre landes erfaringer med screening for
ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab -
svar på instruktion (UM id: 3954078)
Fact Sheet Rechtsgrundlagen und Praxis zur Respektierung der Werte der BV.pdf;
Respektierung der Werte der BV.pdf; Fragekatalog zum Erhebungsbericht.pdf;
Ausbürgerung terroristischer Kämpfer.pdf
Emne:
Vedhæftede filer:
Berlin (Bern sideakkr.): Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab
Ref. JTFM instruktion af 12.12.2018
Nedenfor følger besvarelsen for Schweiz, som er modtaget af chefen for den schweiziske justits og
politidepartement, Michael Heckendorn, og oversat til dansk v. ambassaden.
Besvarelsen fra Tyskland følger snarest muligt.
1) Does Switzerland have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on various
matters, such as anti democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation? Which international
obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the country?
Screening af ansøgeres sindelag og værdiholdninger, som er uforenelige med den schweiziske grundlov, foretages
under en personlige samtale i rammerne af ansøgningsproceduren. For myndighederne er det afgørende, at der
anvendes alment gyldige principper om en retsstatslig korrekt og fair fremgangsmåde. Internationale forpligtelser,
som ville gå længere end principperne i den schweiziske retsorden, er man ikke bekendt med og er ikke styrende.
Der henvises til diverse dokumenter (factsheet retsgrundlag og praksis, respekt for værdier i grundloven, spørgsmål
til screening af en ansøgers sindelag, se vedlagte originaldokumenter).
2) How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a bill like in
Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an applicant’s
sentiment and can this assessment be a decisive factor in the overall question of granting nationality?
Statsborgerskabsretten i Schweiz indeholder tre led. Der kræves billigelse fra det føderale niveau, fra
bopælskantonen og i visse tilfælde fra bopælssognet. På alle niveauer sker naturalisation i henhold til principperne
for retsstatslig forvaltningsskik. Dette indebærer, at tildeling af indfødsret i sidste ende er en administrativ afgørelse
og udstedes i form af en bestemmelse, der kan anfægtes. Kantonerne (eller sognene) er fritstillet fsva.
organiseringen og fastlæggelsen af de indfødsretsmyndigheder, der skal være ansvarlige for processen (myndighed
inden for den udøvende magt, den lovgivende magt eller en kommission). Afgørelsen skal dog kunne afprøves ved
domstolene og skal i tilfælde af en afvisning kunne underkastes en retlig begrundelse. Afgørelsen må ikke være
diskriminerende, indeholde retlige skævheder eller være vilkårlig. Uddybende informationer om forløbet findes på
følgende side (på tysk):
https://www.sem.admin.ch/sem/de/home/themen/buergerrecht/einbuergerung.html
3) If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific sentiments are
screened and assessed (anti democratic or others)? What type of questions are asked/addressed
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0048.png
(examples)? In addition, how is this information provided, for example through interviews, questionnaires,
background checks, social medias, observations from public fora etc., and are all applicants screened or is it
only a limited number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide
information on how the information from screenings is included in the overall question of granting a
nationality and how the results from screenings are weighed against the additionally requirements for
acquiring nationality by naturalisation? In addition, is the result of a screening based on a specific and
individual assessment on each applicant (estimations)?
Indholdet af de spørgsmål, som stilles i den personlige samtale, fremgår af de vedlagte bilag. Svarere noteres og
danner basis for afgørelsen om tildeling eller afvisning af indfødsret. Hvis der ved domstolene indbringes en klage
over afgørelsen, bliver disse notater inddraget. Det afgørende dokument ved sager om forenklet naturalisation er
den undersøgelsesrapport, som kantonerne udarbejder på vegne af det føderale niveau. Skabelonen for en sådan
undersøgelsesrapport findes her (på tysk):
https://www.sem.admin.ch/dam/data/sem/rechtsgrundlagen/weisungen/buergerrecht/mustererhebungsbericht
d.pdf )
4) Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out that the
applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition process, or if the applicant
simply has changed his/her opinions afterwards?
Tidspunktet for en holdningsytring, der modsætter sig naturalisation, er her afgørende. Sker det inden eller under en
løbende ansøgningsprocedure, dvs. før myndighederne har truffet deres afgørelse, kan det ske ved henvisning til
bekæmpelse af misbrug, jf. art. 36 i indfødsretslovgivningen (procedure om ugyldighed). Sker holdningsytringen
først efter tildeling af schweizisk statsborgerskab, skal myndighederne handle på baggrund af art. 42 (annullering).
Se også vedlagte bilag, som er et tekstuddrag om fratagelse af statsborgerskab for terroristiske krigere.
Ambassaden Berlin / Christina Hjorth Korup
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0049.png
e
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Schwei7erische Eidgenossenschaf1
Confederation suisse
Eidgenossisches Justiz- und Polizeidepartement EJPD
Staatssekretar iat fur Migration SEM
Direktionsbereich Zuwanderung Integration
Abteilung Biirgerrecht
3003 Bern-Wabern, November 2017
Faet Sheet: Aktuel! massgebende Rechtsgrundlagen und Praxis zum
Begriff der Respektierung der Werte der Bundesverfassung bei der Einburgerung
1. Allgemeine Bemerkungen
Bereits nach geltender Praxis zåhlt die Respektierung der grundlegenden Prinzipien der
Bundesverfassung zu den lntegrationskriterien, die im Rahmen des Einburgerungsverfah­
rens gepruft werden. In Artikel 12 des neuen BOG und Artikel 5 BOV, welche am 1.1.2018 in
Kraft treten, wird der Begriff der Respektierung der Werte der Bundesverfassung nun gesetz­
lich verankert und konkretisiert.
Beim Begriff der Respektierung der Werte der Bundesverfassung handelt es sich um einen
unbestimmten Rechtsbegriff.
Die Bestimmung bezweckt beispielsweise, Personen von der
EinbOrgerung auszuschliessen, die politischen oder religiosen Extremismus unterstutzen
oder das Gewaltmonopol des Staates anzweifeln, aber auch solche, die Zwangsheiraten
befurworten und durchfuhren, die Scharia gegenOber der schweizerischen Rechtsordnung
bevorzugen oder die personliche Freiheit von Familienmitgliedern unterdrucken. Das breit
gefasste Kriterium låsst den Behorden einen åusserst weiten Ermessensspielraum bei der
Beurteilung der Frage, ob eine einbOrgerungswillige Person die Werte der Bundesverfassung
respektiert und damit ais erfolgreich integriert zu erachten ist. Die OberprOfung dieser Ein­
bOrgerungsvoraussetzung dOrfte in der Praxis nicht einfach sein. Die neuen Bestimmungen
erlauben es den Kantonen zudem auch weiterhin, weitere Konkretisierungen vorzunehmen.
In der Praxis muss in jedem Fall eine GesamtwOrdigung unter Berucksichtigung der individu­
ellen Situation der gesuchstellenden Person erfolgen.
2. Die neue gesetzliche Regelung
Art. 12 BuG lntegrationskriterien
1 Eine erfolgreiche Integration zeigt sich insbesondere:
a. im Beachten der offentlichen Sicherheit und Ordnung;
b.
in der Respektierung der Werte der Bundesverfassung;
c. in der Fåhigkeit, sich im Alltag in Wort und Schrift in einer Landessprache
zu verstandigen;
d. in der Teilnahme am Wirtschaftsleben oder am Erwerb von Bildung; und
e. in der Forderung und Unterstutzung der Integration der Ehefrau oder des
Ehemannes, der eingetragenen Partnerin oder des eingetragenen Partners
oder der minderjåhrigen Kinder, Ober welche die elterliche Sarge ausgeObt
wird.
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0050.png
Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017
Art. 5 BOV Respektierung der Werte der Bundesverfassung
(Art. 12 Abs. 1 Bst. b, 20 Abs. 1 und 26 Abs. 1 Bst. d BOG)
1
Als Werte der Bundesverfassung
gelten namentlich folgende Grundprinzipien, Grundrechte und
Pflichten:
a. die rechtsstaatlichen Prinzipien sowie die freiheitlich demokratische Grundordnung der Schweiz;
b. die Grundrechte wie die Gleichberechtigung von Mann und Frau, das Recht auf Leben und per­
sonliche Freiheit, die Glaubens- und Gewissensfreiheit sowie die Meinungsfreiheit;
c. die Pflicht zum Militar- oder zivilen Ersatzdienst und zum Schulbesuch.
3. Botschaft des Bundesrates zum BOG (Ziffer 1.2.2.4, S. 2833)
https://www.admin.ch/opc/de/federal-gazette/2011/2825.pdf
4. Erlauternder Bericht zur BOV vom April 2016 (S. 14 und 15)
https://www.sem.admin.ch/dam/data/sem/aktuell/gesetzgebung/buev/entw-ber-d.pdf
5. Handbuch Burgerrecht
https://www.sem.admin.ch/sem/de/home/publiservice/weisungen­
kreisschreiben/buergerrecht. html
6. Die Respektierung der Werte der Bundesverfassung im Auslanderrecht
-
Art. 4 Abs. 1 AuG
(Ziel der Integration ist das Zusammen/eben der einheimischen und
auslandischen Wohnbevolkerung auf der Grund/age der Werte der Bundesverfas­
sung und gegenseitiger Achtung und Toleranz).
Voraussetzungen zur Erteilung einer vorzeitigen Niederlassungsbewilligung (Art. 34
Abs. 4 AuG i.V.m. Art. 62 Abs. 1 Bst. a VZAE,
Die Niederlassungsbewil/igung kann
bei einer erfolgreichen Integration ertei/t werden, wenn die Aus/anderin oder der Aus­
/ander namentlich die rechtsstaatliche Ordnung und die Werte der Bundesverfassung
respektiert)
Art. 77 Abs. 4 Bst. a VZAE bei der Verlangerung einer Aufenthaltsbewilligung nach
Auflosung der Familiengemeinschaft:
Eine erfolgreiche Integration nach Absatz 1
Buchstabe
a
sowie nach Artikel 50 Absatz 1 Buchstabe
a
AuG /iegt vor, wenn die
Auslanderin oder der Auslander nament/ich die rechtsstaatliche Ordnung und die
Werte der Bundesverfassung respektiert
Art. 4 Bst. a VlntA:
Der Beitrag der Auslanderinnen und Auslander zu ihrer Integration
zeigt sich namentlich in der Respektierung der rechtsstaat/ichen Ordnung und der
Werte der Bundesverfassung
Art. 58a Bst. b des neuen Auslander- und lntegrationsgesetzes (AIG):
-
-
-
-
Siehe auch SEM-Weisungen im Auslanderbereich (Ziffer 5.6.12.1.1, S. 229 Respektie­
rung der Werte der Bundesverfassung)
https://www.sem.admin.ch/dam/data/sem/rechtsgrundlagen/weisungen/auslaender/weisunge
n-aug-d.pdf
7. Rechtsprechung, parlamentarische Vorstosse und und Lehre
7.1. Schulpflicht / Schwimmunterricht
Nachdem das Bundesgericht im Jahr 1993 noch entschied, dass die Dispensation fur den
gemischtgeschlechtlichen Schwimmunterricht an der offentlichen Schule fur ein muslimi-
2/5
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0051.png
Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017
sches Mådchen zu gewåhren sei
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid
=
atf%3A%2F%2F119-IA-
178%3Ade&lang
=
de&type
=
show document&zoom
=
IN,
ånderte es diese Rechtsprechung im
Jahr 2008 und fuhrte aus, dass die lntegrationsfrage zwischenzeitlich ein grosseres G ewicht
erhalten habe. Das offentliche Interesse zur Teilnahme am Schwimmunterricht fur zwei mus­
limische Kinder sei hoher zu gewichten ais ihr privates Interesse an einer Nichtteilnahme
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid
=
atf%3A%2F%2F135-l-
79%3Ade&lang=de&type
=
show document.
Das Bundesgericht beståtigte diese Haltung in
weiteren Entscheiden (z. B. Urteil 2C_666/2011 vom 7. Mårz 2012 und 2C_1079/2012 vom
11. April 2013). Der Europåische Gerichtshof fur Menschenrechte (EGMR) bekråftigte mit
seinem Urteil vom 10. Januar 2017 die Schweizer Praxis, wonach die offentliche Schule eine
wichtige Rolle im Bereich der sozio-kulturellen Integration einnehme - insbesondere fur aus­
låndische Kinder. Die Verhångung einer Geldbusse gegen Eltern, die ihre Kinder nicht am
gemischtgeschlechtlichen Schwimmunterricht in der offentlichen Schule teilnehmen liessen,
stelle keinen Verstoss gegen die Religionsfreiheit dar.
https:/
/hudoc.echr.coe. int/eng#{"itemid":["001-170346"]}
(deutsche Zusammenfassung
EGMR-Urteil vom 10. Januar 2017:
http://sui-generis.ch/article/view/sg.31/518Kopftuch).
Siehe auch Humanrights: Obersicht der Bundesgerichtspraxis zur Dispensation vom
Schwimmunterricht:
https://www.humanrights.ch/de/menschenrechte­
schweiz/inneres/gruppen/religioese/dispens-schwimmunterricht-verweigert
1.1.
Tragen eines Kopftuchs
Gemåss den Entscheiden des Bundesgerichts wird das Diskriminierungsverbot ver­
letzt, wenn die Einburgerung eines Ehepaares oder einer Einzelperson einzig mit der
Begrundung verweigert wird, dass die Fi-au ein Kopftuch tragt. Das Tragen des Kopf­
tuches von Frauen, die sich zum Islam bekennen, sei Ausdruck eines religiosen Be­
kenntnisses, welches durch die Glaubens- und Gewissensfreiheit (Art. 15 BV) ge­
schutzt ist. Das Tragen eines Kopftuchs kann aber zu einer Ablehnung der Einburge­
rung fuhren, wenn auf Grund weiterer Umstånde eine Haltung zum Ausdruck kommt,
die grundlegenden schweizerischen Wertvorstellungen zu Rechtsstaat und Demokra­
tie widerspreche.
-
BGE 134 I 49, naturalisation ordinaire. Le simple port du foulard, en tant que symbole
religieux, ne permettait pas non plus de refuser une naturalisation car il ne traduisait
pas en soi une attitude de manque de respect å l'egard des valeurs democratiques et
constitutionnelles
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A %2 F%2F134-
l-49%3Ade&lang
=
de&type=show
·
document
BGE 134 I 56, ordentliche Einburgerung. Die Ungleichbehandlung des Beschwerde­
fuhrers infolge eines religiosen Bekenntnisses und der Befolgung von religiosen Ge­
bråuchen durch die Ehefrau låsst sich durch keinerlei qualifizierte und objektive
Grunde rechtfertigen.
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A %2 F%2 F134-
l-56%3Afr&lang
=
fr&type
=
show document
http://swissblawg.ch/2008/03/1d112007-keine-verweigerung-der.html
http://www.servat.unibe.ch/dfr/bger/080227 1 D 12-2007.html
-
BGE 123 I 296. Das gegenuber einer in einer offentlichen Schule tåtigen Lehrerin
(Schweizerin) ausgesprochene Kopftuchverbot entspricht einem Oberwiegenden of­
fentlichen Interesse (insbesondere der konfessionellen Neutralitåt und dem Religions­
frieden in der Schule) und ist verhåltnismåssig.
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A%2F%2F123-
l-296%3Ade&lang
=
de&type=show document
BGE 142 I 49 (Schulerin mit Hijab). In einer offentlichen Schule, die fur atheistische,
3/5
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0052.png
Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017
aber auch verschiedene religiose Bekenntnisse offen ist, erweist sich das Kopftuch­
verbot ais unverhåltnismåssig.
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A%2F%2F142-
l-49%3Afr&lang=fr&type=show
document
-
BGE 132 I 167, ordentliche Einburgerung. Die Beschwerdefuhrerin verkehrt vorab im
Kreise ihrer Familie bzw. im Kreise von muslimischen Landsfrauen und der Moschee
in Basel und geht nicht auf die hiesige Bevolkerung zu.
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A%2F%2F132-
l-167%3Ade&lang=de&type=show document
1.2.
Handschlag
Zwei Schuler aus Therwil BL wollen der Lehrerin aus religiosen Grunden nicht die
Hand zur Begrussung reichen. Ein Rechtsgutachten kommt zum Schluss, dass die
Baselbieter Schulen trotz Religionsfreiheit einen Håndedruck einfordern und die
Sanktionsmoglichkeiten des Bildungsgesetzes anwenden konnen. Die Integration von
Auslåndern Oberwiege die Religionsfreiheit der Schuler.
https://www.nzz.ch/schweiz/fall-therwil-kein-handschlag-trotz-rechtsgutachten­
ld.112342
-
-
Leitfaden Kanton Genf vom 19. August 2016
http://ge.ch/dip/actualites/laicite-lecole
Bundesråtin Simonetta Sommaruga: ,,Der Håndedruck gehort zu unserer Kultur"
https://www.nzz.ch/schweiz/aktuelle-themen/simonetta-sommaruga-der­
haendedruck-gehoert-zu-unserer-kultur-ld.11627
1.3.
Zwangsheirat
- BGE 134 li 1 E. 4.3.
http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?hig hlight doci d=atf%3A%2F%2F134-
ll -1%3Ade&lang=de&type=show document
und 5C_526/2014 vom 10.6.2015:
http://www.servat.unibe.ch/dfr/bger/15061O 2C 526-2014.html
1.4.
Angehorigkeit zu einer extremistischen Organisation (FIS)
- BGE 1D_8/2010, ordentliche Elnburgerung
http://www.servat.unibe.ch/dfr/bger/110125 1D 8-2010.html
1.5.
Parlamentarische Vorstosse
I
Volksinitiative Verhullungsverbot
- Motion vom 9. Mårz 2010 (10.3067 Einfuhrung einer Charta bei Einburgerungen
https://www.parlament.ch/de/ratsbetrieb/suche-curia­
vista/geschaeft?Affairld=20103067).
lm Vernehmlassungsentwurf zur BOV war die
Loyalitåtserklårung in Artikel 5 Absatz 2 BOV noch vorgesehen, aufgrund der Stel­
lungnahmen im Rahmen des Vemehmlassungsverfahrens hat der Bundesrat diese
aber wieder fallen gelassen.
-
Volksinitiative "Ja zum Verhullungsverbot" zustande gekommen
https://www.admin.ch/ch/d/pore/vi/vis465t.html
1.6.
Lehre
In der Lehre wirft die Anknupfung an bestimmte, strafrechtlich nicht relevante Meinungen und
Verhaltensweisen grundlegende Fragen auf.
-
Barbara von Rutte, Anwaltsrevue 2017, S. 202, Das neue Burgerrechtsgesetz
4/5
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0053.png
Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017
Swisslex_Anwaltsrevu
e 2017 S. 202.pdf
2. Prof. Andreas Kley, Die Werte der Bundesverfassung, ZBI 116/2015, S. 565 ff.
E:::a
)
Swisslex_ZBI
116_2015 S. 565.pdf
3. Peter Obersax, Das Bundesgericht und das Burgerrechtsgesetz mit einem Blick auf
das neue Recht, Basler Juristische Mitteilungen, Nr.
4,
Juli 2016, S. 169 ff. und S.
e Ausdruckseiten
24
und
25)
202
17r
Swisslex_BJM
2016
s.
169.pdf
4. Umsetzung in der Praxis
- Zukunftigen Regelung im Kanton Zurich
Siehe kantonale Burgerrechtsverordnung vom 23. August 2017, § 15 Abs. 1 lit. e,
Begrundung S. 40
https://www.zh.ch/bin/ktzh/rrb/beschluss.pdf?rrbNr=741&name
=
KBueV 23.8.17&year
=2017& charset
=
UTF-8.
Die Kenntnis der Werte der Bundesverfassung kann im Einburgerungsgespråch oder
im Grundkenntnistest gepruft werden. Die Frage nach der Respektierung der Werte
kann im Einburgerungsgespråch angesprochen werden, wenn Anhaltspunkte vorlie­
gen, die auf eine Nichtrespektierung schliessen lassen. Eine Loyalitåtserklårung darf
nicht verlangt werden.
-
Zukunftige Regelung im Kanton Bern
Kantonale Burgerrechtsverordnung vom 20.September 2017, Artikel
1
0
https://www.belex.sites.be.ch/frontend/versions/1336?locale=de
Die Respektierung der verfassungsmåssigen Grundwerte konnen in der Praxis na­
mentlich mittels einer Erklårung gepruft werden. Die schriftliche Selbstdeklaration
stellt das Bekenntnis der Auslånderinnen und Auslånder zu diesen Grundwerten dar.
Konkrete Ereignisse, die belegen, dass Auslånderinnen und Auslånder diese Grund­
werte nicht beachten, konnen eine Abweisung des Gesuchs rechtfertigen.
5. Oberlegungen des SEM zur praktischen Umsetzung im EinbUrgerungsverfahren
Welche Fragen konnen einer gesuchstellenden Person im Rahmen des Einburgerungsver-.
fahrens gestellt werden um zu beurteilen, ob sie die Werte der Bundesverfassung respek­
tiert? Der beiliegende Fragenkatalog (ab Seite 6) und das Factsheet geben eine Obersicht
0ber mogliche Fragen im Rahmen des Einburgerungsverfahrens.
Fragekatalog
Werte
BV.doc
Factsheet Zye.do.ø
Werte der BV
5/5
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0054.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0055.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0056.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0057.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0058.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0059.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0060.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0061.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0062.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0063.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0064.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0065.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0066.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0067.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0068.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0069.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0070.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0071.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0072.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0073.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0074.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0075.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0076.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0077.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0078.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0079.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0080.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0081.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0082.png
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0083.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Uta von Fintel <[email protected]>
22. januar 2019 13:44
Udlændinge-og Integrationsministeriet; [email protected]
[email protected]; [email protected]; Karsten Vagn Nielsen; Nuala Clare Fogde; Thomas
Viskum Lytken Larsen
AMBBruxelles (sideakk. Luxembourg): Screening for ansøgere med
Luxembourg)
antidemokratiske holdninger m.v. for tildeling af statsborgerskab - Luxembourgsk
holdning
Ambassaden Bruxelles (sideakk. Luxembourg), den 22. januar 2019
Til Udlændinge- og Integrationsministerit
Cc: JTFM/UM
AMBBruxelles (sideakk. Luxembourg): screening for ansøgere med antidemokratiske
holdninger m.v. for tildeling af statsborgerskab – Luxembourgsk holdning.
Ambassaden har efter kontakt med det luxembourgske justitsministerium (Christian Paler,
Indfødsretskontoret) modtaget nedenstående informationer som svar på de stillede spørgsmål i
instruktionen af 12.12.18.
Ambassaden Bruxelles/Uta von Fintel
UTA VON FINTEL/E
MAIL:
[email protected]
ATTACHE
TEL. DIR. +32 (0)2233 0919/gsm
+32 (0)478 60 21 27
EMBASSY OF DENMARK
RUE D'ARLON 73 AARLENSTRAAT
1040 BRUSSELS
TEL. +32 (0)2233 0900/WWW.BELGIEN.UM.DK
HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION
SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER
From:
Christian Paler <[email protected]>
Sent:
14 January 2019 14:31
To:
Uta von Fintel <[email protected]>
Subject:
RE: Happy New Year and kind request from the Embassy of Denmark on screening of anti democratic
sentiments prior to granting Luxembourg nationality by naturalisation. (UM id: 3893511)
Dear Ms von Fintel,
I hereby forward you our responses to the questionnaire about naturalization (screening of anti democratic
sentiments etc.):
Naturalization is regulated by articles 14 to 22 of the modified law of 8 March 2017 on Luxembourg nationality.
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0084.png
It is granted by an administrative decision by the Minister of Justice.
Information sheet about naturalization:
https://guichet.public.lu/dam assets/catalogue
pdf/nationalite/naturalisation/naturalisation en.pdf
As for international obligations in terms of naturalization, Luxembourg most importantly (in 2017) has ratified the
European Convention on Nationality (1997/ Strasbourg).
There is no legislation or procedure whatsoever for screening a Luxembourg nationality applicant’s sentiments, such
as anti democratic sentiments for example.
With my best greetings.
Christian PALER
Inspecteur
LE GOUVERNEMENT DU GRAND DUCHÉ DE LUXEMBOURG
Ministère de la Justice
Service de l’indigénat
Centre administratif Pierre Werner
13, rue Erasme . L 2934 Luxembourg
Tél. (+352) 247 84032 . Fax (+352) 26 20 27 59
E mail : [email protected]
www.mj.public.lu/nationalite
www.gouvernement.lu
.
www.luxembourg.lu
HEURES D’OUVERTURES DES BUREAUX :
du lundi au vendredi (exceptés les jours fériés) de 8.30 à 11.30 et de 14.30 à 16.00 heures
INFOLINE «NATIONALITÉ» :
À partir du Luxembourg : 8002 1000 (numéro gratuit); à partir de l'étranger : +352 247 88 5 88
L’infoline peut être jointe du lundi au vendredi de 8.30 à 12.00 et de 13.30 à 17.00 heures
TÉLÉPHONES :
(+352) 247 84 5 47 – Secrétariat
(+352) 247 84 5 32 – Certificat de nationalité (Heimatschein)
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0085.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Nicolai Holm Larsen <[email protected]>
27. februar 2019 16:27
Julie Andresen
VS: Lissabon: Screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før
tildeling af statsborgerskab.
Fra:
Christina Oskjær [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. februar 2019 16:22
Til:
UIM Hovedpostkasse; Signe Brink
Cc:
Nicolai Holm Larsen; Louise Hauberg Wilhelmsen; JTFM; Lisbon
Emne:
Lissabon: Screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.
Lissabon: Screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af
statsborgerskab.
UIM-instruktion af 14. december
Portugal gennemfører ikke screeninger af antidemokratiske holdninger blandt personer, der ansøger
om portugisisk statsborgerskab. Alle der opfylder statsborgerskabslovens betingelser, kan få
statsborgerskab. Dette gælder således personer, der:
1)
er myndige under portugisisk lov
2) har haft lovligt ophold i Portugal i mindst 5 år
3)
har tilstrækkeligt kendskab til det portugisiske sprog
4)
ikke er idømt fængselsstraf af mindst 3 års varighed
5) ikke udgør en fare eller trussel mod den nationale sikkerhed eller forsvar pga. medvirken til
terrorisme.
Statsborgerskab tildeles ved beslutning af Justitsministeriets centralregisterchef eller af regeringen.
Ambassaden har konsulteret Justitsministeriets centralregister samt lovteksten om portugisisk statsborgerskab.
Lissabon / Christina Oskjær
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0086.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Maiju Karoliina Kivinen <[email protected]>
14. januar 2019 15:50
Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink
Nicolai Holm Larsen; [email protected]
Helsinki: Svar på instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening
for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab
(UM id: 3920910)
Svar på instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab
F2: 2018-45944
Embassy in Helsinki
International obligations regulating the acquisition of nationality by naturalisation in
Finland
The key international obligations regulating the acquisition of nationality by naturalisation in Finland
are the 1961 Convention on the Reduction of Statelessness and the 1997 European Convention on
Nationality.
Legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiments when granting a
nationality by naturalisation
In Finland, there is no legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiments on
various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation.
According to section 13 of the Finnish Nationality Act of 2003 (359/2003), an alien is granted Finnish
citizenship on application if, when the decision is made on the application:
1) he or she has reached the age of 18 years or has married before that;
2) he or she is and has been permanently resident and domiciled in Finland (period
of
residence);
a) for the last six years without interruption (continuous period of
residence); or
b) for eight years after reaching the age of 15 years, with the last two years
without interruption (accumulated period of residence);
3) he or she has not committed any punishable act nor has a restraining order been
issued against him or her (integrity
requirement);
4) he or she has not materially failed to provide maintenance or to meet his or her
pecuniary obligations under public law;
5) he or she can provide a reliable account of his or her livelihood; and
6) he or she has satisfactory oral and written skills in the Finnish or Swedish language, or
instead of oral skills similar skills in the Finnish sign language (language
skills
requirement).
The requirements mentioned above refer to citizenship by application. The requirements for acquiring
citizenship by declaration are lighter. The declaration procedure is used, e.g., when the applicant is a
citizen of another Nordic country or a former citizen of Finland.
The procedure to acquire nationality by naturalisation
The procedure to acquire nationality by naturalisation is an administrative one. According to Section 3
of the Nationality Act, the Finnish Immigration Service decides on the acquisition, retention and loss of
Finnish citizenship and on the determination of citizenship status. It is possible to appeal on the
decisions to the Administrative Court.
The possibility to start a case on deprivation of nationality if the applicant is of another
sentiment after the nationality has been granted
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0087.png
As attitudes and sentiments are not grounds for rejecting an application for citizenship, it is also not
possible to start a case on deprivation of nationality if the applicant is of another sentiment after the
nationality has been granted.
Other relevant aspects to this issue
There has recently been some public discussion on tightening the requirements of acquiring nationality
in Finland. Some have suggested that the process should include measuring the applicant’s integration
into the Finnish society and his or her acceptance of Finnish values. However, there are currently no
on-going plans to change the Nationality Act when it comes to this.
Finland holds national parliamentary elections in April 2019, and time will tell what kind of a position
the next Government will adopt regarding this issue.
Helsinki / Maiju Kivinen
MAIJU KIVINEN /
[email protected]
[POLITICAL ADVISER] / HELSINKI
PHONE +358968410524 / MOBILE +358503480723
EMBASSY OF DENMARK
MANNERHEIMVÄGEN 8 / 00100 HELSINGFORS
PHONE +358 (9) 684 1050 /
FINLAND.UM.DK
HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION
/ HVORDAN VI BEHANDLER
DINE OPLYSNINGER.
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0088.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lars Thostrup <[email protected]>
22. januar 2019 06:04
Udlændinge-og Integrationsministeriet; [email protected]
[email protected]; [email protected]; Tom Nørring; JTFM; Thomas Viskum Lytken Larsen; ALO;
Flemming Andersen
Besvarelse af instruktion: New Zealands erfaringer med screening af ansøgere med
antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab
Ambassaden har via
New Zealands
udenrigsministerium indhentet Immigration New Zealands svar på
Udlændinge- og Integrationsministeriets spørgsmål i instruktion af 12. december 2018.
Som det fremgår af den samlede besvarelse, indgår det i vurderingen, at ansøgeren skal have ”en god
karakter” og derudover besidde tilstrækkelig viden om det ansvar og de privilegier, som følger af et
newzealandsk statsborgerskab. Der vil dog ikke mhp. vurderingen af ”en god karakter” blive stillet
spørgsmål, som omhandler ”an applicant’s sentiment on particular matters.”
Den detaljerede besvarelse fra Immigration New Zealand lyder som følger:
1. Does New Zealand have any legislation or other procedures for screening an applicant’s
sentiment on various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting
citizenship by naturalisation? Which international obligations regulate acquisition of
citizenship by naturalization in the country?
The Citizenship Act 1977 does not explicitly require the Department of Internal Affairs to assess an
applicant’s sentiment on particular matters when they apply for a grant of New Zealand citizenship.
These answers cover general applications for New Zealand citizenship by grant.
Generally, applicants are required to meet a statutory requirement that they are of good character.
Applicants are also required to have sufficient knowledge of the responsibilities and privileges of New
Zealand citizenship.
The Department’s policy on good character does not specifically include enquiries into an applicant’s
sentiment on particular matters. Instead the Department’s policy includes making enquiries into
whether or not the applicant has any convictions and other relevant matters.
The Citizenship Act 1977 regulates the grant of New Zealand citizenship rather than international
obligations.
2. How is the citizenship acquired by naturalization (administrative or by the parliament
passing a bill like in Denmark)?
New Zealand citizenship by grant is acquired through an administrative process.
Applicants wishing to become a New Zealand citizen are required to complete an application, provide
evidence of their identity and other supporting evidence.
Applications are assessed by officers of the Department of Internal Affairs. A recommendation is made
to the Minister or her delegate about whether or not the applicant meets the statutory requirements to
be granted New Zealand citizenship.
The Minister or her delegate may authorise the grant of New Zealand citizenship to an applicant that
meets the requirements.
3. If procedures for screening an applicant’s sentiment exists, what specific sentiments
are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions are
addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for example through
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
interviews, questionnaires, background checks, social medias, observations from public for
a etc., and are all applicants screened or is it only a limited number of applicants based on
spot checks?
Where the good character requirement applies, all applicants are subject to enquiries into their
character. An applicant’s character is assessed through a number of means such as questions in the
application, background checks and interviews. Not all applicants are required to attend an interview.
Questions in the application are used by officers of the Department of Internal Affairs to make
enquiries into the applicant’s character.
Specifically, the questions enquire into whether or not the applicant has:
been convicted or found guilty of any offences against the law of New Zealand or any other
country;
committed any offence against the law of New Zealand or any other country for which they
have not yet been convicted;
ever had a protection order issued against them;
been, investigated or reviewed or had any other legal action taken against them by
government agencies in New Zealand or any other country;
ever had to return money to any Government agency and whether or not it has been paid back
or if there is a payment plan in place;
ever given false information to Immigration New Zealand;
ever been involved in any activity that may have contributed to terrorism;
ever been involved in the making or use of weapons such as biological, chemical, nuclear or
radiological weapons; and
ever committed a war crime or a crime against humanity.
If the applicant has answered ‘yes’ to any of those questions they are required to provide a detailed
letter with their application explaining the situation.
The Department also conducts background checks with the Police and the New Zealand Security and
Intelligence Service (SIS) to assess the applicant’s character. This is done as an information request to
the relevant agencies. Matters raised in these checks are taken into account when assessing the
applicant’s character.
Information relevant to the applicant’s character may also be received from other government
agencies such as Immigration New Zealand.
4. In addition, the Ministry kindly asks to provide information on how the results from
screenings are included in the overall decision of granting citizenship. Are the results
weighed against other requirements for acquiring citizenship by naturalization? Are there
fixed standards for including the screening results in the assessment?
Applications for a grant of New Zealand citizenship are considered on a case-by-case basis based on all
of the information provided by the applicant and received from other government agencies.
It would be unlikely that the Minister would not have regard to the applicant’s character when deciding
whether or not to grant New Zealand citizenship. All relevant matters are put before the Minister
where an applicant does not clearly meet the good character requirement. This is determined on a
case-by-case basis.
5. Is it possible to start a case on deprivation of citizenship if it - at a later stage – turns
out that the applicant is of another sentiment than the one assessed during the acquisition
process – or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?
Sections 16 and 17 outline the circumstances where the Minister of Internal Affairs can make an order
depriving a person of their New Zealand citizenship.
Section 16 permits the Minister of Internal Affairs to make an order depriving a New Zealand citizen of
their New Zealand citizenship where they have:
(a) acquired the nationality or citizenship of another country by any voluntary and formal act, and
acted in a manner that is contrary to the interests of New Zealand; or
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0090.png
(b) voluntarily exercised any of the privileges or performed any of the duties of another nationality or
citizenship possessed by him in a manner that is contrary to the interests of New Zealand.
This provision has never been used to deprive an individual of their New Zealand citizenship.
Section 17 permits the Minister of Internal Affairs to make an order depriving a person who is a New
Zealand citizen by grant of their New Zealand citizenship where it was procured by fraud, false
representations, or wilful concealment of relevant information or mistake. A person cannot be deprived
of their New Zealand citizenship on the ground of mistake if depriving the person of their New Zealand
citizenship would leave them stateless.
The Department is mindful of the United Nations Convention on the Reduction of Statelessness before
considering deprivation.
Canberra/Lars Thostrup
_______________________________________________________
LARS THOSTRUP /
[email protected]
DEPUTY HEAD OF MISSION
DIRECT +61 2 6270 5322 / MOBILE +61 427 581 203
ROYAL DANISH EMBASSY CANBERRA
15 HUNTER STREET, YARRALUMLA, ACT 2600
PHONE +61 2 6270 5333 /
AUSTRALIEN.UM.DK
HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0091.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Martin Petersen <[email protected]>
21. januar 2019 22:05
Bruxelles hovedpostkasse; Haag; Dublin; Wien; Rom; Paris; Warszawa; Berlin;
London; Stockholm; Oslo; Madrid; Lissabon; Helsinki; Canberra; Ottawa;
Washington; Thomas Viskum Lytken Larsen
Lene Schumacher; Esther Sandholt Hansen; Nis Lauge Gellert; Tobi Line Marie
Egelund; Jens Thule Jensen; Nikolaj West; Tomas Kønigsfeldt; Mette Nørgaard
Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; Signe Brink; Nicolai Holm Larsen; [email protected];
Kristoffer McNamara-Kilian; Louise de Brass
Re: Ottawa: Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for
ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab
med frist den 22. januar 2019. (UM id: 3946392)
FW Request from the Danish Ministry of Immigration and Integration.msg
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Til besvarelse af instruktionen vedr. screening af ansøgere med antidemokratiske holdninger har
ambassaden været i skriftlig kontakt med
Valerie Bisson, Assistant Director, International and
Intergovernmental Relations, Immigration, Refugees and Citizenship Canada (IRCC).
Svaret fra IRCC
er vedhæftet til yderligere belysning af canadisk lovgivning på området.
Det overordnede svar på instruksen er, at Canada ikke screener for antidemokratiske holdninger, når
der skal tildeles statsborgerskab. Reglerne for erhvervelse af statsborgerskab er beskrevet i
The
Citizenship Act,
som er vedtaget af parlamentet. Her står der bl.a., at for at kunne opnå canadisk
statsborgerskab, skal ansøger have permanent opholdstilladelse i Canada og desuden opfylde
opholdskravene som inkluderer, at ansøger skal have været fysisk til stede i landet i 1095 dage
indenfor de seneste 5 år og betalt skat i de 5 år.
Derudover er der sprogkrav og en statsborgerretsprøve, som ansøger skal bestå for at kunne opnå
statsborgerskab. Vigtigt er det her at påpege, at prøven ikke omhandler holdninger
(sentiments)
til
demokrati og vestlige værdier, men udelukkende beror på viden om Canadas historie, geografi og
parlamentariske system.
Det samme gør sig gældende for ansøgere, som af en eller flere grunde ikke opfylder kravene for
statsborgerskab. Hvorvidt en ansøger eksempelvis har antidemokratiske holdninger, er ikke listet som
et forhold, der kan medføre afslag på statsborgerskab. Endelig kan en naturaliseret statsborger heller
ikke fratages sit canadiske statsborgerskab grundet antidemokratiske holdninger.
Spørgsmålet omkring naturalisation er beskrevet i
The Citizenship Act.
Beslutninger om tildeling af
statsborgerskab ved naturalisation foretages imidlertid administrativt i det canadiske
immigrationsministerie.
Ambassaden Ottawa/ Martin Petersen
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0092.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Martin Petersen
21. januar 2019 21:56
Martin Petersen
FW: Request from the Danish Ministry of Immigration and Integration
Good Afternoon Martin,
Jason has asked me to follow up with you on your request.
Please see our responses below to the questions from your Ministry:
Does the country have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on
various matters, such as anti democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation?
Which international obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the country?
In Canada, requirements that applicants must meet when seeking a grant of citizenship are set out in the
Citizenship Act. For example, in order to be eligible for a regular grant of citizenship, the applicant must:
be a permanent resident;
meet the residence requirements, which include being physically present in Canada for 1095 days
within the last five years and income tax filing;
meet language and knowledge requirements if between the ages of 18 and 54;
not be under a removal order nor prohibited; and,
take the Oath of citizenship if 14 years of age or older if the application is approved.
The knowledge requirement does not cover sentiment but rather covers awareness/knowledge of Canada
including its history, geography and system of government and democratic institutions.
Prohibitions to acquiring citizenship, as set out in the Act, also do not cover sentiment but include:
being in prison, on parole or on probation in Canada;
serving a sentence outside Canada for an offence under an Act of Parliament or for an offence
committed outside that Canada that is determined to be equivalent to a Canadian offence;
being charged with, on trial for, or involved in an appeal for an offence under the Citizenship
Act, or an indictable offence in Canada;
being charged with, on trial for, or involved in an appeal for an offence committed outside
Canada that is determined to be equivalent to an indictable offence in Canada;
being investigated for, charged with, on trial for, involved in an appeal for or having been
convicted of a war crime or a crime against humanity;
having been prohibited, in the past five years, from being granted citizenship or taking the oath
of citizenship for misrepresentation ;
having had Canadian citizenship revoked because of fraud in the past ten years;
having been convicted of an indictable offence in Canada or an offence under the Citizenship
Act in the four years before application;
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
having been convicted outside Canada of an offence that is determined to be equivalent to an
indictable offence in Canada in the four years before application, even if the individual was
pardoned or otherwise granted amnesty for the offence;
having been convicted of certain terrorism, high treason, treason, or spying offences while the
individual was a permanent resident depending on the sentence received;
having served as a member of an armed force of a country or organized armed group and that
country or group engaged in armed conflict with Canada, while the individual was a permanent
resident; or,
having never met or no longer meeting the requirements for a grant or resumption of
citizenship.
As a signatory to the 1961 UN Convention on the Reduction of Statelessness, provisions in the Citizenship
Act are informed by Canada’s international obligations in relation to that convention. This includes
provisions related to a grant of citizenship for stateless children born abroad to a Canadian parent, as well as
provisions related to the revocation of citizenship
How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a bill like
in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an applicant’s
sentiment and can this assessment be an decisive factor in the overall question of granting nationality?
Nationality acquired by naturalization is governed by the Citizenship Act, which is legislation passed by
Parliament. Under the Act, the Minster of IRCC has authority to grant citizenship, which
is also
delegated
to Administrative Officers [public servants in the IRCC]. As such, grant decisions are made by delegated
officers within the department.
If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific sentiments are
screened and assessed (anti democratic or others)? What type of questions are asked/addressed
(examples)? In addition, how is this information provided, for example through interviews, questionnaires,
background checks, social medias, observations from public fora etc., and are all applicants screened or is
it only a limited number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to
provide information on how the information from screenings is included in the overall question of
granting a nationality and how the results from screenings are weighed against the additionally
requirements for acquiring nationality by naturalisation? Also, is the result of a screening based on a
specific and individual assessment on each applicant (estimations)?
The Citizenship Act does not include provisions related to the screening of sentiment; therefore, no
procedures exist.
Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out that
the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition process, or if the
applicant simply has changed his/her opinions afterwards?
No. The only grounds for deprivation (revocation) of citizenship under the Citizenship Act is related
to
fraud, false representation and/or knowingly concealing material circumstances. A change of sentiment
or behavior once an applicant is Canadian is not grounds for revocation.
Best regards,
Valérie
Valerie Bisson
Assistant Director, International and Intergovernmental Relations
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0094.png
Immigration, Refugees and Citizenship Canada / Government of Canada
[email protected] / Tel: 613 437 5892
Directrice adjointe, Relations internationales et intergouvernementales
Immigration, Réfugiés et Citoyenneté Canada / Gouvernement du Canada
[email protected] / Tél.: 613 437 5892
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0095.png
Julie Andresen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Christiane Lauritzen <[email protected]>
15. marts 2019 15:35
UIM Hovedpostkasse; Signe Brink; Julie Andresen
Nicolai Holm Larsen; Klaus Juel Werner; Louise Hauberg Wilhelmsen
Washington: Svar på instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med
screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af
statsborgerskab med frist den 22. januar 2019. (UM id: 4143045)
Questions on revocation of citizenship:
A person is subject to revocation of naturalization if the person becomes a member of, or affiliated with, the
Communist party, other totalitarian party, or terrorist organization within five years of his or her naturalization.
[6]
See INA 313 and INA 340(c). See INA 313 and INA 340(c). In general, a person who is involved with such
organizations cannot establish the naturalization requirements of having an attachment to the Constitution and
of being well-disposed to the good order and happiness of the United States.
[7]
See INA 316(a)(3). See Part D,
General Naturalization Requirements [12 USCIS-PM D]. See INA 316(a)(3). See Part D, General Naturalization
Requirements [12 USCIS-PM D].
The fact that a person becomes involved with such an organization within five years after the date of
naturalization is prima facie evidence that he or she concealed or willfully misrepresented material evidence that
would have prevented the person’s naturalization.
Revocation of naturalization is sometimes referred to as “denaturalization.” Unlike most other immigration
proceedings that USCIS handles in an administrative setting, revocation of naturalization can only occur in
federal court. A person’s naturalization can be revoked either by civil proceeding or pursuant to a criminal
conviction. For civil revocation of naturalization, the United States Attorney’s Office must file the revocation of
naturalization actions in Federal District Court.
[1]
See INA 340(a). See INA 340(a). For criminal revocation of
naturalization, the U.S. Attorney’s Office files criminal charges in Federal District Court.
[2]
A criminal conviction
1
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0096.png
under 18 U.S.C. 1425 results in automatic revocation of naturalization under INA 340(e). A criminal conviction
under 18 U.S.C. 1425 results in automatic revocation of naturalization under INA 340(e).
The government holds a high burden of proof when attempting to revoke a person’s naturalization. For civil
revocation of naturalization, the burden of proof is clear, convincing, and unequivocal evidence which does not
leave the issue in doubt.
[3]
See Kungys v. United States, 485 U.S. 759, 767 (1988). See Kungys v. United States,
485 U.S. 759, 767 (1988). For criminal revocation of naturalization the burden of proof is the same as for every
other criminal case, proof beyond a reasonable doubt.
USCIS refers cases for civil revocation of naturalization when there is sufficient evidence to establish that the
person is subject to one of the grounds of revocation.
The general grounds for civil revocation of naturalization are:
Illegal procurement of naturalization; or
Concealment of a material fact or willful misrepresentation.
Another ground for revocation of naturalization exists in cases where the person naturalized under the military
provisions. In those cases, the person may also be subject to revocation of naturalization if he or she is
discharged under other than honorable conditions before serving honorably for five years.
General Effects of Person’s Revocation on Citizenship of Spouse or Child
In general, certain spouses and children of persons who naturalize may become U.S. citizens through their
spouses or parents’ citizenship. A spouse may become a U.S. citizen through the special spousal provisions for
naturalization.
[4]
See INA 319(a) and INA 319(b). See Part G, Spouses of U.S. Citizens [12 USCIS-PM G].
A
child residing in the United States or abroad may become a U.S. citizen through his or her parent’s
naturalization.
[5]
See INA 320 and INA 322. See Part H, Children of U.S. Citizens [12 USCIS-PM H].
In general,
the spouse or child of a person whose citizenship has been revoked cannot become a U.S. citizen on the basis
that he or she is the spouse or child of that person.
[6]
See Rosenberg v. United States, 60 F.2d 475 (3rd Cir.
1932).
In addition, the citizen spouse or citizen child of a person whose citizenship has been revoked may lose his or
her citizenship upon the parent or spouse’s revocation of naturalization. This depends on the basis of the
revocation, and in some cases, on whether the spouse or child resides in the United States at the time of the
revocation.
For example, the citizenship of a spouse or child who became a U.S. citizen through the naturalization of his or
her parent or spouse is not lost if the revocation was based on illegal procurement of naturalization. The spouse
or child’s citizenship may be lost, however, if the revocation was based on other grounds (see below).
2
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0097.png
In cases where the spouse or child loses his or her citizenship, the spouse or child loses any right or privilege of
U.S. citizenship which he or she has, may have, or may acquire through the parent or spouse’s naturalization.
The spouse or child returns to the status that he or she had before becoming a U.S. citizen.
2. Citizenship of Spouse or Child is Lost if Revocation for Concealment or Misrepresentation
The spouse or child of a person whose U.S. citizenship is revoked loses his or her U.S. citizenship at the time of
revocation in cases where:
The spouse or child became a U.S. citizen through the naturalization of his or her parent or spouse whose
citizenship has been revoked; and
The parent or spouse’s citizenship was revoked on the ground that his or her naturalization was procured by
concealment of a material fact or by willful misrepresentation.
[8]
See INA 340(a) and INA 340(d).
This provision applies regardless of whether the spouse or child is residing in the United States or abroad at the
time of the revocation of naturalization.
[9]
See INA 340(d).
3. Citizenship of Spouse or Child Residing Abroad is Lost if Revocation on Certain Grounds
The spouse or child of a person whose U.S. citizenship is revoked may lose his or her U.S. citizenship if the
spouse or child is residing outside of the United States at the time of revocation.
[10]
See INA 340(d).
This applies
if the revocation was based on becoming a member of certain organizations after naturalization or for
separating from the military under less than honorable conditions before serving honorably for five years.
The spouse or child of a person whose U.S. citizenship is revoked under these sections may lose his or her U.S.
citizenship at the time of revocation in cases where:
The spouse or child became a United States citizen through the naturalization of his or her parent or spouse
whose citizenship has been revoked;
The spouse or child resided outside of the United States at the time of revocation; and
The parent or spouse’s citizenship was revoked on the basis that:
The person became involved with the Communist party, other totalitarian party, or terrorist organization within
five years of his or her naturalization;
[11]
See INA 313 and INA 340(c). See Part D, General Naturalization
Requirements [12 USCIS-PM D].
or
The person naturalized on the basis of service in the U.S. armed forces but separated from the military under
other than honorable conditions before serving honorably for a period or periods totaling at least five years.
[12]
See INA 328(f) and INA 329(c). See Part I, Military Members and their Families [12 USCIS-PM I].
The spouse or child’s loss of citizenship under this provision does not apply if the spouse or child was residing
in the United States at the time of revocation.
[13]
See INA 340(d).
3
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0098.png
An applicant for naturalization must show that he or she has been and continues to be a person attached to the
principles of the Constitution of the United States and well disposed to the good order and happiness of the
United States during the statutorily prescribed period. “Attachment” is a stronger term than “well disposed” and
implies a depth of conviction, which would lead to active support of the Constitution.
Attachment includes both an understanding and a mental attitude including willingness to be attached to the
principles of the Constitution. An applicant who is hostile to the basic form of government of the United
States, or who does not believe in the principles of the Constitution, is not eligible for naturalization.
To be admitted to citizenship, naturalization applicants must take the Oath of Allegiance in a public ceremony.
At that time, an applicant declares his or her attachment to the United States and its Constitution. To be
admitted to citizenship:
•The applicant must understand that he or she is taking the Oath freely without any mental reservation or
purpose of evasion;
•The applicant must understand that he or she is sincerely and absolutely renouncing all foreign allegiance;
•The applicant must understand that he or she is giving true faith and allegiance to the United States, its
Constitution and laws; and
•The applicant must understand that he or she is discharging all duties and obligations of citizenship including
military and civil service when required by the law.
The applicant’s true faith and allegiance to the United States includes supporting and defending the principles of
the Constitution by demonstrating an acceptance of the democratic, representational process established by the
U.S. Constitution, and the willingness to obey the laws which result from that process.
It has long been established that Congress has the exclusive authority under its constitutional power to establish
a uniform rule of naturalization and to enact legislation under which citizenship may be conferred upon
persons.
[1]
See Chirac v. Chirac, 15 U.S. 259 (1817). Before 1991, naturalization within the United States was a
judicial function exercised since 1790 by various courts designated in statutes enacted by Congress under its
constitutional power to establish a uniform rule of naturalization.
As of October 1, 1991, Congress transferred the naturalization authority to the Attorney General (now the
Secretary of DHS).
[2]
See INA 310(a). See INA 310(a).USCIS is authorized to perform such acts as are necessary
to properly implement the Secretary’s authority.
[3]
See INA 310. See INA 310. In certain cases, an applicant for
naturalization may choose to have the Oath of Allegiance
[4]
See INA 337(a). See INA 337(a).administered by
4
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0099.png
USCIS or by an eligible court with jurisdiction. Eligible courts may choose to have exclusive authority to
administer the Oath of Allegiance.
To be admitted to citizenship, naturalization applicants must take the Oath of Allegiance in a public ceremony.
At that time, an applicant declares his or her attachment to the United States and its Constitution. For more
information about how attachment to the constitution is assessed, please see:
USCIS Policy Manual, Chapter 7,
Attachment to Constitution
An applicant for naturalization must show that he or she has been and continues to be a person attached to the
principles of the Constitution of the United States and well disposed to the good order and happiness of the
United States during the statutorily prescribed period.
Applicants for naturalization must complete form N-400, Application for naturalization. See
www.uscis.gov/n-
400.
Some questions include:
Have you EVER been a member of, or in any way associated (either directly or indirectly with:
The Communist Party?
Any other totalitarian party?
A terrorist organization?
Have you EVER advocated (either directly or indirectly) the overthrow of any government by force or violence?
Do you support the Constitution and form of Government of the United States?
Do you understand the full Oath of Allegiance to the United States?
Are you willing to take the full Oath of Allegiance to the United States?
If the law requires it, are you willing to bear arms on behalf of the United States?
If the law requires it, are you willing to perform noncombatant services in the U.S. armed forces?
If the law requires it, are you willing to perform work of national importance under civilian direction?
A person is subject to revocation of naturalization if the person becomes a member of, or affiliated with, the
Communist party, other totalitarian party, or terrorist organization within five years of his or her naturalization.
[6]
See INA 313 and INA 340(c). See INA 313 and INA 340(c). In general, a person who is involved with such
organizations cannot establish the naturalization requirements of having an attachment to the Constitution and
of being well-disposed to the good order and happiness of the United States.
[7]
See INA 316(a)(3). See Part D,
General Naturalization Requirements [12 USCIS-PM D]. See INA 316(a)(3). See Part D, General Naturalization
Requirements [12 USCIS-PM D].
5
 IFU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: Høringssvar fra andres lande vedr. erfaringer med screening
2071900_0100.png
The fact that a person becomes involved with such an organization within five years after the date of
naturalization is prima facie evidence that he or she concealed or willfully misrepresented material evidence that
would have prevented the person’s naturalization.
CHRISTIANE LAURITZEN /
[email protected]
SENIOR ADVISOR
DIRECT: +1 (202) 797-5367 / FAX: +1 (202) 328-1470
DANISH EMBASSY, WASHINGTON
3200 WHITEHAVEN STREET / 20008 WASHINGTON
PHONE +1 (202) 234-4300 / WWW.USA.UM.DK
Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontroller, at hy perlink et peger på den k orrek te fil og placering.
6