Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del Spørgsmål 28
Offentligt
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Statsministeren
10. juli 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 28
På årets Folkemøde udtalte formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen, at det før-
ste hun som statsminister vil gøre, var at sige ja til at give en række undskyldninger: ”Skif-
tende regeringer har sagt nej til at give en officiel undskyldning. Jeg vil gerne sige ja. Jeg
vil ikke alene sige ja til Godhavnsdrengene, jeg vil gerne sige ja til de andre børnehjems-
børn. Jeg vil gerne sige ja til de grønlandske børn, der blev udsat for at blive tvunget til at
være danske”. Nu er formanden for Socialdemokratiet blevet statsminister, og som noget
af det første får Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn en officiel undskyldning
på Marienborg den 13. august 2019. De grønlandske eksperiment børn, der på Folkemø-
det blev lovet en undskyldning, får dog ikke en officiel undskyldning den 13. august 2019.
Ud af de i alt 22 grønlandske eksperiment børn, er der i dag fem tilbage. Fem mennesker
der først måtte forstå, at de ville få en officiel undskyldning, hvis Mette Frederiksen blev
statsminister, men som nu må forstå, at det alligevel ikke gælder dem. For dem ”vil rege-
ringen igangsætte et nærmere udredningsarbejde for at forstå omfanget af svigt og hvilke
persongrupper, der var berørt med henblik på at fastlægge grundlaget for en officiel und-
skyldning fra staten”. Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren først gav de grøn-
landske eksperiment børn håb om en officiel undskyldning og efterfølgende – som det
første, da hun blev statsminister – valgte kun at give det til bl.a. Godhavnsdrengene?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
På udvalgets vegne
Aki-Matilda Høegh-Dam
formand
1/1