Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2061590_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 2. juli 2019
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Valg til Folketinget 5. juni 2019
Ved Folketingsvalget 5. juni 2019 valgtes Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aki-Matilda
Høegh-Dam (S) for Grønland.
Alle Inatsisartuts (landstingets) 7 partier havde opstillet kandidater, og der var i alt opstillet
20 kandidater. De 5 kandidater, der fik flest stemmer, var:
1. Aaja Chemnitz Larsen, IA 5.686 stemmer
2. Aki-Mathilde Høegh-Dam, Siumut 3.467 stemmer
3. Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai 1.607 stemmer
4. Nivi Olsen, Demokraatit 1.600 stemmer
5. Jens-Erik Kirkegaard, Siumut 1.158 stemmer
Valgdeltagelsen var 49,9 pct., idet 20.615 vælgere ud af 41.344 stemmeberettigede havde
afgivet deres stemme. Til sammenligning kan oplyses, at valgdeltagelsen ved de seneste
valg til Grønlands Landsting, Inatsisartut, i gennemsnit har ligget omkring 71 pct.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0002.png
2
Resultater af folketingsvalg i Grønland 2007-2019, tal i pct:
Nov. 2007
31,6
32,6
17,9
16,0
-
-
Sept. 2011
35,6
40,7
12,0
7,2
-
-
-
Juni 2015
38,0
38,3
9,0
7,4
5,1
-
-
Juni 2019
29,4
33,4
11,0
5,3
7,6
7,8
2,5
Siumut
Inuit Ataqatigiit
Demokraatit
Atassut
Partii Naleraq
Nunatta Qitornai
Samarbejdspartiet
-
Stemmeprocent
64,4
57,5
50,4
49,9
Resultater af valg til Folketing, Landsting og kommunalbestyrelser i Grønland fra 2002 og
fremefter kan ses på hjemmesiden
www.valg.gl.
Omdannelse af Naalakkersuisut
To separate forløb førte i begyndelsen af april til omdannelse af Naalakkersuisut
(landsstyret). Det hidtidige medlem af Naalakkersuisut for fangst, fiskeri og landbrug
Nikkulaat Jeremiassen (S) trådte tilbage, og partiet Atassut trådte ud af koalitionen, således
at Aqqalu Jerimiassen trådte tilbage som naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for erhverv
og energi og Siverth K. Heilmann trådte tilbage som naalakkersuisoq for natur, miljø og
forskning.
Nikkulaat Jeremiassen var under kritik for at have afgivet forskellige oplysninger
vedrørende faren for overfiskeri på hellefisk i en skriftlig besvarelse, fra Inatsisartuts
talerstol og overfor Inatsisartuts fiskeriudvalg. Sagen gav anledning til, at IA fremsatte en
mistillidsdagsorden, som Jeremiassen dog overlevede. Efter at et enigt fiskeriudvalg
udtalte, at man havde mistet tilliden til Jeremiassen, valgte denne imidlertid at søge sin
afsked.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0003.png
3
Aqqalu Jerimiassen kom i modvind, efter at han i et interview i netavisen Sermitsiaq.ag
den 4. april gav udtryk for, at han ikke troede på, at klimaforandringerne er
menneskeskabte. Han mente i interviewet, at der altid har været naturlige variationer i
klimaet, og at dette forhold nu er blevet en lukrativ syssel for klimaforskere og
dommedagsprofeter. Han understregede i interviewet, at dette var hans private opfattelse,
og at han loyalt ville følge Naalakkersuisuts politik på området; men udtalelserne medførte
omgående fordømmelse fra hele det politiske spektrum, og der blev fremsat krav om hans
afgang, idet man fandt, at hans udtalelser var til skade for Grønlands omdømme.
Inatsisartut (Grønlands landsting) godkendte 10. april 2019 efter indstilling fra formanden
for Naalakkersuisut følgende ny sammensætning af Naalakkersuisut:
Formand for Naalakkersuisut, naalakkersuisoq for natur og miljø Kim Kielsen (S)
Naalakkersuisoq for finanser og nordisk samarbejde Vittus Qujaukitsoq (NQ)
Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Karl Frederik Danielsen (S)
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender Ane Lone Bagger
(S)
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Jens Immanuelsen (S)
Naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og justitsområdet Martha Abelsen (S)
Naalakkersuisoq for erhverv, energi og forskning Jess Svane (S)
Naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked Erik Jensen (S).
Mindretalskoalitionen består, efter at Atassut er udtrådt, af Siumut, der råder over 10
mandater, og Nunatta Qitornai, der har ét mandat. Støttepartiet Demokraatit har 6
mandater, således at koalitionen råder over 17 af Inatsisartuts 31 mandater.
Ny medlemmer af Naalakkersuisut
I forbindelse med omdannelsen blev der udpeget to nye medlemmer af
Naalakkersuisut:
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug
Jens Immanuelsen
er
tidligere borgmester i Upernavik. Han var medlem af Inatsisartut 2013-2018
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0004.png
4
og fungerede bl.a. som politisk ordfører for Siumut, men opnåede ikke valg ved valg til
Inatsisartut i 2018.
Naalakkersuisoq for erhverv og energi
Jess Svane
er tidligere
borgmester i Qasigiannguit og
–
efter kommunesammenlægningen i
2009
–
i storkommunen Qaasuitsup Kommunia. Han var medlem af
Inatsisartut fra 2013 til valget i 2018, hvor han blev partiets
førstesuppleant. I denne egenskab indtrådte han i Inatsisartut efter
valget 2018.
Stor udskiftning på posten som naalakkersuisoq for fiskeri
Udpegningen af Jens Immanuelsen som naalakkersuisoq for fiskeri markerer den 10.
udskiftning på posten i løbet af 10 år. Politisk kommentator, tidl. direktør for
kommunernes landsforening KANUKOKA Martha Labansen, mente i debatprogrammet
Oqalliffik på Grønlands Radio, KNR i april, at den store udskiftning på posten er et resultat
af en grundlæggende, intern uenighed i Siumut om fiskeripolitikken: én fløj mener, at der
af hensyn til erhvervets indtjeningsmuligheder ikke bør forekomme større begrænsninger,
mens en anden mener, at der skal fiskes på et bæredygtigt grundlag og i overensstemmelse
med den biologiske rådgivning. Hun fremhævede som grundlag for sin vurdering, at
Naalakkersuisuts beslutning i december 2018 om en gradvis sænkning af kvoten for det
kystnære hellefiskefiskeri med henblik på tilpasning til den biologiske rådgivning
omgående blev mødt med kritik af Siumuts Inatsisartutgruppe, med partiets næstformand,
Karl Kristian Kruse, som selv er tidligere naalakkersuisoq for fiskeri, i spidsen. Fiskeriet er
det primære erhverv i Grønland, og der blev i foråret nedsat en fiskerikommission med
repræsentanter for erhvervet og dets organisationer. Kommissionen har til opgave at
fremkomme med anbefalinger til en ny fiskerilov og til andre relevante tiltag, der påvirker
fiskerisektorens udviklingsmuligheder og kan være med til at sikre, at samfundet får mest
mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen.
Forfatningskommission
Naalakkersuisut (landsstyret) godkendte ultimo marts et nyt kommissorium for
forfatningskommissionen. Kommissionen blev nedsat efter beslutning i Inatsisartut i
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0005.png
5
november 2016, men arbejdet havde ligget stille siden valg til Inatsisartut i april 2018, da
der dels var uklarhed om kommissionens sammensætning, dels uenighed om kommissoriet.
En fornyet kommission blev nedsat i maj måned. Ny formand er medlem af Inatsisartut
Doris J. Jensen,
Siumut, og ny næstformand er Kuupik V. Kleist, som er udpeget af IA.
Foto: Sermitsiaq
Kommissionen har yderligere 5 medlemmer, som repræsenterer Inatsisartuts øvrige partier.
Forfatningskommissionen skal aflevere et udkast til en grønlandsk forfatning på Grønlands
nationaldag i 2021. Udkastet skal herefter forelægges for Inatsisartut under dets
efterårssamling samme år. I forbindelse med nedsættelse af kommissionen oplyste
naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, til Grønlands Radio KNR, at der ikke er
truffet beslutning om, hvorvidt udkastet skal sendes til folkeafstemning, men at det er
Inatsisartut, der skal træffe beslutning om det videre forløb, når kommissionen har afsluttet
sit arbejde.
10 år med selvstyre
På Grønlands nationaldag, den 21. juni, fejredes 10-året for indførelse af
selvstyreordningen. Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, beskrev i en udtalelse på
dagen selvstyreordningen som ’et delmål’ på vejen
mod selvstændighed:
” Efter ti år med
Selvstyre er det nu på tide, at vi som folk mere målrettet diskuterer og vurderer, hvordan vi
tager de næste skridt frem, og hvordan vi hver især tager et ansvar. Et af de mål som
trænger sig mest på er, at vi som borgere uden undtagelse tager ansvar og udvider vores
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0006.png
6
kompetencer.”
Han gjorde det samtidig klart, at der er en lang række forudsætninger, der
skal opfyldes, førend selvstændighed kan blive en realitet, herunder vedrørende økonomi,
uddannelse og på det sociale område. Under henvisning til, at der fortsat udestår mere end
30 områder, som kan overtages under selvstyreloven, sagde han: ”
Mange
myndighedsområder mangler vi stadig at hjemtage fra Danmark. Det er vigtigt i den
henseende, at befolkningen til den tid er parate og klar til at løfte den opgave det kræver at
overtage de resterende ansvarsområder. For hvad er egentlig formålet med at overtage
myndighedsområder blot for at hjemtage dem
–
når det blot medfører, at vi må tilkalde
endnu flere medarbejdere fra udlandet for at klare den øgede mængde af opgaver? Der er
mange ting, vi må overveje og gennemtænke nøje, før vi tager de næste skridt.”
Formanden
for Naalakkersuisut opfordrede derfor til, at alle borgere tager ansvar og bidrager aktivt til
udviklingen:
”
Hvis vi skal overkomme de store problemer og svagheder, vi har i
befolkningen, skal vi allesammen deltage i de tiltag der tages for at løse dem. Såfremt alle
opgaver i et selvstændigt Grønland skal varetages af befolkningen selv, skal vi styrke vores
arbejdsevne og højne uddannelsesniveauet.”
Selvstyret køber AirGreenland
I forbindelse med aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut om dansk engagement i
lufthavnsprojektet i Grønland og styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og
Grønland, som blev indgået 10. september 2018, blev der indgået en hensigtserklæring om
omlægning af ejerstrukturen i AirGreenland A/S, således at selvstyret skulle købe statens
aktier i luftfartsselskabet. Ejerskabet har hidtil været fordelt mellem staten med 25 pct.,
SAS med 37,5 pct. og selvstyret med 37,5.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
7
Naalakkersuisut meddelte 29. maj, at man havde gennemført købsaftaler med staten og
SAS og derved overtaget hele ejerskabet af AirGreenland A/S. Det fremgik af
Naalakkersuisuts korte pressemeddelelse, at købet finansieres gennem udbyttebetaling fra
AirGreenland, men der er ikke oplyst yderligere om købet. Det er fremgået af den
grønlandske
presse, at statens og SAS’
aktier samlet er vurderet til 461 mio. kr., og SAS
har i en pressemeddelelse oplyst, at selvstyret betaler
277 mio.kr for SAS’
aktieandel.
Tasiilaq-sag
DR-dokumentaren
”Byen hvor børn forsvinder”, som vistes 6. maj 2019 på DR2, skabte
voldsom debat i Grønland. Dokumentaren satte fokus på, at hvert 3. barn i Tasiilaq på
Grønlands østkyst har været udsat for seksuelt misbrug, og at hvert andet barn har en
socialsag ved kommunen, Kommuneqarfik Sermersooq. Den fremstillede yderligere et
tragisk billede af et samfund, hvor hver femte indbygger dør af selvmord.
Som reaktion på udsendelsen fremsatte et flertal i Inatsisartut bestående af samtlige partier
uden for landsstyrekoalitionen et beslutningsforslag, der pålagde Naalakkersuisut at rette
henvendelse til den danske stat med anmodning om hjælp til at hjælpe børnene i Tasiilaq
og resten i Grønland. Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen, fastslog
under behandlingen af beslutningsforslaget, at der allerede eksisterer et udstrakt
samarbejde med danske myndigheder på området, bl.a. via den danske satspuljeaftale på
social- og indenrigsområdet 2017-2020, hvor der blev der afsat i alt 10 mio. kr. i årene
2017-2020 til understøttelse af selvstyrets indsats over for udsatte børn og unge i Grønland.
Hun anførte videre, at der var behov for bæredygtige og langsigtede løsninger, som ikke
kunne opnås gennem hurtige indgreb udefra:
”
Erfaringen med samarbejdet er, at danske
fagpersoner uden kendskab til grønlandske forhold kan løse nogle udfordringer på
socialområdet på kort sigt, men når de forlader landet igen, så er problemerne ikke løst på
længere sigt. Derfor arbejder [grønlandske og danske] myndigheder på en bæredygtig
udvikling af området, som giver grønlandske myndigheder forudsætningerne for at
håndtere området alene på sigt.”
Martha Abelsen besøgte Tasiilaq i slutningen af maj. På et pressemøde medio juni oplyste
hun, at Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne arbejder med at konkretisere,
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0008.png
8
hvilken hjælp man skal bede om fra Danmark som opfølgning på pålægget fra Inatsisartut.
Hun har primo juli haft indledende møder med social- og indenrigsministeren og
justitsministeren om sagen.
Naalakkersuisut har i en årrække haft fokus på børns vilkår og har igangsat en række
tværsektorielle initiativer vedrørende seksuelle overgreb og misbrug, herunder strategien
Killiliisa. Strategien løber 2018-2022 og har bl.a. til formål at reducere antallet af seksuelle
overgreb mod børn og unge for hver fødselsårgang med intentionen om, at 2022 bliver en
overgrebsfri årgang, og at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til alle borgere, der er
berørt af seksuelle overgreb.
Naalakkersuisut har endvidere oprettet en rådgivningslinje, Tusannga, som giver ofre for
overgreb eller personer med selvmordstanker mulighed for at søge hjælp. Der arbejdes
yderligere med en handlingsplan mod omsorgssvigt af børn og unge, som ventes forelagt
på Inatsisartuts efterårssamling 2019.
Det oplystes i slutningen af maj, at Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Politi
og Grønlands Selvstyre har indgået et samarbejde, der har til formål at igangsætte en
samlet og koordineret indsats for forebyggelse, nedbringelse og behandling af seksuelle
overgreb mod børn i Tasiilaq.
Borgmester træder tilbage
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup meddelte 11. juni, at hun
med øjeblikkelig virkning trådte tilbage fra posten. Der opstod i kølvandet på Tasiilaq-
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0009.png
9
sagen uenighed mellem Naalakkersuisut og kommunerne, idet Naalakkersuisut dels luftede
muligheden for at fratage kommunerne ansvaret for socialområdet, dels angav, at ingen
kommuner havde anmodet om hjælp i børne-socialsager. Dette medførte en skarp reaktion
fra Narup, som i en pressemeddelelse udtalte:
”Det er på tide at selvstyreformanden træder
i karakter. Vi har flere gange henvendt os til Naalakkersuisut, men uden at få den
nødvendige hjælp
–
vi bliver bare slået oveni hovedet med evalueringer og rapporter. Så
nu vil Kommuneqarfik Sermersooq gerne samle de relevante aktører og myndigheder
–
og
jeg vil meget gerne opfordre Kim Kielsen og Martha Abelsen til at komme og mødes med
borgmestrene om hvad vi skal gøre.”
Denne pressemeddelelse blev fulgt op af en fælles
udtalelse fra landets 5 borgmestre, som opfordrede til samarbejde og fælles ansvar, idet
”det
ikke bliver muligt at overkomme problemerne uden et tæt, dedikeret og helhjertet
samarbejde med Naalakkersuisut og de relevante
forvaltninger”.
Narup delte også sin holdning på de sociale medier, og hun kritiserede i en Facebook-
opdatering samarbejdspartneren i kommunalbestyrelsen Demokraatit for i landspolitik at
holde hånden under Kim Kielsen
"i en regering som hverken holder styr på økonomien
eller tager sig af de konkrete problemer."
Denne melding førte til, at Demokraatit opsagde
den politiske samarbejdsaftale i kommunen. Partiet angav videre, at man ikke længere
havde respekt for borgmesteren og hendes parti efter borgmesterens ageren i Tasiilaq-
sagen, og hun valgte i konsekvens heraf at træde tilbage.
Asii Chemnitz Narup trådte ind i
kommunalpolitik efter en længere
karriere i landspolitik, herunder to
perioder som landsstyremedlem.
Hun valgtes i 2008 som formand
for overgangsudvalget for Øst-
Vestkommunen og blev ved det
første valg efter kommunalreformen 2009 valgt til borgmester i Kommuneqarfik
Sermersooq. Siden har Asii Chemnitz Narup opnået genvalg to gange, og ved begge valg
har hun opnået det højeste antal personlige stemmer.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0010.png
10
Ny borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq er den 32-årige Charlotte Ludvigsen, som
har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2015.
Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Oprydning på forladte militæranlæg indledt
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og daværende miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen indgik i januar 2018 en politisk aftale om oprydning af forladte
amerikanske militæranlæg i Grønland. Med aftalen afsætter Danmark 180 millioner kroner
over 6 år til oprydning på forladte amerikanske militære anlæg.
I årene under 2. verdenskrig etableredes, i medfør af overenskomst af 9. april 1941 med
USA om forsvaret af Grønland, en række landingsbaner og vejrstationer i Grønland.
Anlæggene havde fællesnavnet Bluie. På Grønlands vestkyst etableredes Bluie West 1-9,
og på østkysten Bluie East 1-5. En række af disse anlæg er fortsat i brug, herunder
Narsarsuaq (Bluie West One), Kangerlussuaq (Bluie West Eight, Sondrestrom AFB) og
Pituffik (Bluie West Six, Thule AFB). Under den kolde krig etableredes yderligere en
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0011.png
11
række anlæg, herunder Camp Century øst for Thule AFB og flyvarslingssystemet DEW
line over indlandsisen.
Der er nedsat en dansk-grønlandsk styregruppe for den praktiske gennemførelse af
oprydningsindsatsen. Styregruppen har udpeget Ikkatteq nær Tasiilaq (Bluie East Two) og
Marraq syd for Nuuk (Bluie West Four) som de første to lokaliteter. Der skal hen over
sommeren fjernes affald og foretages miljøscreeninger med henblik på vurdering af mulig
forurening på lokaliteterne.
Foto: mst.dk
Grønlands Nationalmuseum har indledt en registrering af områderne med henblik på at
afklare, om dele af anlæggene bør bevares som kulturlandskaber på grund af den historiske
værdi.
Navne
Hans-Peder Barlach Christensen
er tiltrådt som departementschef i Formandens
Departementet med virkning fra 12. juni 2019.
Hans-Peder Barlach Christensen kommer fra en stilling som styrelseschef i selvstyrets
socialstyrelse. Han har tidligere bestridt poster som kommunaldirektør i Aasiaat, direktør i
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0012.png
12
de grønlandske kommuners
landsforening KANUKOKA og direktør
i lønmodtagerorganisationen SIK.
Den ny departementschef er opvokset i
Grønland og er fuldt grønlandsksproget. Han er uddannet etnograf ved Aarhus Universitet
og har en lederuddannelse fra Henley Management School.
Hans-Peder Barlach Christensen afløser Søren Hald Møller, som har siddet i stillingen
siden 2015.
Tidligere formand for Naalakkersuisut
Kuupik Kleist
er
omdrejningspunkt for en ny bog,
”Drømmen om frihed”,
som
udkom i forbindelse med selvstyrets 10-års jubilæum den 21.
juni. Bogen tager udgangspunkt i Kuupik Kleists historie og
hans politiske liv og virke, og den belyser aktuelle temaer som
selvstændighed, klimaforandringer, forholdet mellem Grønland
og Danmark og forholdet til stormagterne.
”Drømmen om frihed” frihed
er udgivet på Politikens Forlag og
er skrevet af journalisterne Niels Ole Qvist og Christian Schultz-
Lorentzen.
Ægteparret
Dorthe og Jens Kjeldsen
blev festligt modtaget, da de 15. juni ankom til
Paamiut efter to års jordomsejling.
Turen startede fra Nuuk i juni 2017, og den har bragt Dorthe og Jens Kjeldsen gennem
Nordvestpassagen til Alaska og til flere destinationer i Stillehavet, Afrika, Caribien og
USA.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Indberetning fra Rigsombudsmanden i Grønland, juli 2019
2061590_0013.png
13
Store dele af jordomrejsen har kunnet følges på DR i programmerne ”Peitersen
og
Nordvestpassagen” og ”Peitersen og de store oceaner” i selskab med rejsejournalisten Erik
Peitersen.
Mikaela Engell