GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Rapport fra Grønlandspoliti: "En kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser"

Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Grønlands Politi

OPA og Kriminalpræventiv Stab

Tasiilaq

En kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge

i Tasiilaq i perioden 2014

–

2018 samt anbefalinger til

forebyggende indsatser

GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Rapport fra Grønlandspoliti: "En kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser"

Indholdsfortegnelse

Resumé

Samlet vurdering

Anbefalinger

Kapitel 1 Indledning og formål

1.1. Kapiteloversigt

1.2. Analysedesign

1.3. Afgrænsning

Kapitel 2 Anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og

unge i Tasiilaq i perioden 2014

–

2018

2.1. Anmeldelsestal over seksualforbrydelser mod børn og unge

i Tasiilaq

2.2. Analyse af gerningssituationen

2.3. Sagsforløb efter anmeldelse

2.4. Analyse af forurettede

2.5. Analyse af gerningsperson

2.6. Relationen mellem forurettede og gerningsperson

2.7. Sammenligning med Danmark

2.8. Samlet overblik

Kapitel 3 Udfordringer og muligheder i det forebyggende

arbejde med børn og unge i Tasiilaq

3.1. Samfundsudviklingen og ændrede livsvilkår for befolkningen

i Tasiilaq

3.2. Relationen mellem forurettede og gerningsperson

3.3. Alkohol, ludomani og udbetaling af penge som risikofaktorer

for overgreb

3.4. Manglende viden om seksualforbrydelser i Tasiilaq

3.5. Behov for bedre samarbejde mellem lokale myndigheder og

opkvalificering af fagpersonale

3.6. Seksualiseret adfærd i Tasiilaq

3.7. Opvækstvilkår for børn og unge i Tasiilaq

–

udsatte grupper

og manglende fremtidsmuligheder

3.8. Behov for øget fokus på behandling af gerningspersoner og

behandling af senfølger efter seksualforbrydelser

3.9. Barrierer for anmeldelse af seksualforbrydelser

3.10. Samlet overblik

Kapitel 4 Konklusion og Grønlands Politis anbefalinger til

forebyggelse af seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq

4.1. Forebyggende indsatser, der bør iværksættes i Tasiilaq

Litteratur

Grønlands Politi

OPA og Kriminalpræventiv Stab

Analyserapport

Grønlands Politi

Udarbejdet af

Amina Petersen Razavi

Analytiker

Kriminolog

[email protected]

Christian Martin Eschen Friis

Fuldmægtig

Antropolog

[email protected]

Udgivelse

18.09.2019

Resumé

Rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i

perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” har til formål

at give et overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, da

Grønlands Politi vurderer, at der i dag er et begrænset vidensgrundlag i forhold til,

hvad der karakteriserer seksualforbrydelser begået mod børn og unge. Dermed

imødekommer rapporten, at der er et behov for og et ønske om mere og

veldokumenteret viden på området.

Rapporten er dels baseret på en manuel gennemgang af 191 anmeldelser til

Grønlands Politi om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden

2014 – 2018, dels på interviews med fagpersoner og aktører, der arbejder med

børn og unge i Tasiilaq.

Samlet vurdering

Rapporten dokumenterer en række karakteristika ved de i alt 191 anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.

Hovedparten af anmeldelserne omhandler fysiske seksuelle forhold, mens en

mindre del udgør digitale seksualforbrydelser. Det har taget Grønlands Politi i

gennemsnit 168 dage, eller lidt under seks måneder, at færdigbehandle

anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i perioden 2014 – 2018.

De fleste seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq sker på private adresser

snarere end offentlige steder. Der er alkohol direkte involveret i mindst hver fjerde

anmeldelse om seksualforbrydelser mod børn og unge. Samtidig er alkohol

indirekte involveret i flere tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er

alkoholpåvirkede og dermed ikke har opsyn med børnene.

Rapporten dokumenterer desuden, at piger i aldersgruppen 10 – 14 år er særligt

udsatte for seksualforbrydelser i Tasiilaq, da de er forurettede i over halvdelen af

anmeldelserne i perioden 2014 – 2018. Gerningspersonerne er især mænd i

aldersgruppen 15 – 30 år, idet de tegner sig for over halvdelen af anmeldelserne.

Rapporten påviser desuden, at der oftest er en forudgående relation mellem

forurettede og gerningsperson.

Rapporten beskriver endvidere en række omstændigheder, udfordringer og

muligheder for at forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Tasiilaq er præget af stor arbejdsløshed og mange udsatte familier. Desuden er

det

kendetegnende

for

distriktet,

der

mangler

konkret

viden

seksualforbrydelser både blandt fagpersoner og indbyggere. Fagpersoner, der

arbejder med børn og unge, mangler desuden faglige kompetencer og supervision,

og samtidig er det svært at rekruttere og fastholde personale i Tasiilaq.

Anbefalinger

På baggrund af den samlede analyse præsenterer rapporten følgende 12

anbefalinger, som Grønlands Politi vurderer bør iværksættes i Tasiilaq.



Vidensdeling blandt fagpersoner samt øget fokus på opkvalificering og

supervision

Udarbejdelse af undervisningsmateriale til folkeskoleelever i det yngste,

mellemste og ældste klassetrin

Fokus på tidlig indsats samt forældreevne og forældreansvar i udsatte

familier

Fokus på at skabe bedre fremtidsmuligheder for børn og unge i Tasiilaq



Prioritering af sunde og alderssvarende fritidstilbud til børn og unge

Hensigtsmæssig omgang med alkohol i Tasiilaq

Inddragelse af rollemodeller i det forebyggende arbejde

Behov for behandling af gerningspersoner og gruppeterapi i Tasiilaq

Optimering af Grønlands Politis sagsbehandling af anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge

Forbedring af anmeldelsesmuligheder ved seksualforbrydelser

Forebyggende indsatser skal generelt tilpasses lokale forhold

Undersøgelse af andre faktorer som kan være medvirkende til det høje

antal seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq

Kapitel 1 Indledning og formål

Rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i

perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” giver et samlet

overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 –

2018 ved at beskrive karakteristika ved anmeldelser til Grønlands Politi. Derudover

beskriver rapporten omstændigheder, udfordringer og muligheder i Tasiilaq for at

forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge. Rapporten har til hovedformål

at skabe et solidt, veldokumenteret og analytisk grundlag for fremtidige

forebyggelsesindsatser og prioriteringer af området i Tasiilaq.

Grønland har mere end otte gange så mange anmeldelser om seksualforbrydelser

som i Danmark og Færøerne. I Grønland har Tasiilaq det højeste antal

anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge pr. indbygger. I 2018 var

27 % af anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år fra Tasiilaq, mens

befolkningen i Tasiilaq udgjorde 5 % af den samlede grønlandske befolkning

(Grønlands Politi 2018).

Der har gennem længere tid været fokus på Tasiilaq fra såvel politisk hold som fra

dagspressen og diverse NGO’er. Naalakkersuisut har med strategien ”Killiliisa –

Lad os sætte grænser” sat fokus på seksualforbrydelser mod børn og unge. Målet

med strategien er at mindske antallet af seksualforbrydelser i Grønland og blive

bedre og hurtigere til professionelt at håndtere viden eller mistanke om

seksualforbrydelser eller anden misbrug af børn og unge.

Der er i dag et begrænset vidensgrundlag i forhold til, hvad der nærmere

karakteriserer seksualforbrydelser mod børn og unge i Grønland. Det gælder både

hos beslutningstagere, fagpersoner og den grønlandske befolkning. Der er derfor

behov for mere og veldokumenteret viden.

Rapporten udspringer af et tværsektorielt samarbejde mellem Kommuneqarfik

Sermersooq, Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi. Formålet er at få overblik

over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, hvilket nærværende rapport

er et bidrag til. Derudover er formålet med samarbejdet at igangsætte en samlet

og koordineret indsats i forhold til at forebygge, mindske og behandle

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Dertil har Kommuneqarfik

Sermersooq, Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi taget initiativ til en lokal

samarbejdsaftale og beredskabsplan i Tasiilaq, som skal sikre, at myndighederne

hurtigt træder sammen ved mistanke eller viden om misbrug af et barn.

1.1. Kapiteloversigt

Rapporten er inddelt i to delanalyser. Den første delanalyse i kapitel 2 beskriver

karakteristika ved seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq med

udgangspunkt i anmeldelser til Grønlands Politi i perioden 2014 – 2018. Analysen

gennemgår blandt andet, hvad der kendetegner gerningssituationen, og hvad der

kendetegner henholdsvis forurettede og gerningsperson.

Den anden delanalyse i kapitel 3 kortlægger omstændigheder, udfordringer og

muligheder i Tasiilaq, når det handler om at forebygge seksualforbrydelser mod

børn og unge. Denne delanalyse er baseret på interviews med fagpersoner og

interessenter i Tasiilaq.

På baggrund af kapitel 2 og 3 afsluttes rapporten i kapitel 4 med en række

anbefalinger til fremtidige indsatser i Tasiilaq, som kan give anledning til politiske

beslutninger og prioriteringer.

1.2. Analysedesign

Rapporten er udarbejdet i første halvår af 2019. Den bygger dels på en manuel

gennemgang af 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq i perioden 2014 – 2018, dels på interviews med fagpersoner, der arbejder

med børn og unge i Tasiilaq.

Datasæt og interviews

Analysen i kapitel 2 er afgrænset til 191 anmeldelser, da i alt syv er udeladt. Ud af

de syv sager ligger fire til berammelse i Landsretten i Grønland. En sag har ikke

været mulig at lokalisere fysisk

, mens én figurerer som en systemisk

dobbeltregistrering i politiets system, og én er en dobbeltanmeldelse af samme

forhold. Datasættet er låst den 1. maj 2019.

Den pågældende sag er færdigbehandlet hos Grønlands Politi, men er efterfølgende bortkommet i forbindelse

med arkivering.

Analysen i kapitel 3 er baseret på i alt 15 interviews med 21 fagpersoner og andre

interessenter i Tasiilaq, blandt andet medarbejdere i Kommuneqarfik Sermersooq,

i Grønlands Politi og på sygehuset i Tasiilaq. Alle interviews er foretaget i

september 2018 af medarbejdere fra Grønlands Politi. Alle interviews tager

udgangspunkt i samme interviewguide for at få et samlet udgangspunkt i forhold til

at beskrive udfordringer og muligheder i det forebyggende arbejde med børn og

unge, som har været udsat for seksualforbrydelser.

Udvælgelsen af informanter er sket ud fra et ønske om at få en så bred

repræsentation som muligt. Derfor er der benyttet en såkaldt ’snowball sampling’,

hvor enkelte interviews har været aftalt på forhånd, og hvor fagpersoner herefter

har henvist til andre relevante informanter.

1.3. Afgrænsning

Seksualforbrydelser mod børn og unge defineres i rapporten som seksuelle

forhold, der kan foranstaltes efter bestemmelserne i kriminallov for Grønland. Det

indbefatter både fysiske og ikke-fysiske seksuelle forhold mod børn og unge

begået af børn, unge eller voksne. Fysiske seksuelle forhold er som eksempel

berøring af personens kønsdele, masturbation, samleje og oralsex, mens ikke-

fysiske seksuelle forhold som eksempel kan være fremvisning af kønsdele, visning

og/eller fremstilling af pornografisk materiale. Seksuelle forhold, der er omfattet af

bestemmelserne i kriminallov for Grønland og medtaget i denne rapport, skal her

forstås som seksuelle forhold, hvor ét eller flere af følgende punkter er opfyldt:



barnet/det unge menneske inddrages i en seksuel aktivitet, som barnet/det

unge menneske ikke forstår

barnets/det unge menneskes tillid udnyttes

det er på gerningspersonens behov og betingelser og/eller

barnet/det unge menneske er blevet truet, presset eller lokket til det

seksuelle forhold (Pedersen m.fl. 2012).

barnet/det unge menneske er under 15 år på tidspunktet for det seksuelle

forhold, og forholdet efterfølgende opdages, enten ved en undersøgelse på

sygehuset, eller fordi barnet/det unge menneske fortryder det seksuelle

forhold.

Når der i rapporten refereres til andre rapporter og undersøgelser, gengives

betegnelser herfra, eksempelvis seksuelle overgreb og krænkere.

I nærværende rapport dækker seksualforbrydelser over anmeldelser om voldtægt,

kønsligt forhold til barn under 15 år og blufærdighedskrænkelser samt

sædelighedsundersøgelser. Fælles for anmeldelserne er, at forurettede er under

18 år på gerningstidspunktet. Alle seksuelle forhold til et barn under 15 år er

kriminaliseret og kan foranstaltes efter bestemmelserne i kriminallov for Grønland.

Da personer under 18 år stadig er børn i medfør af artikel 1 i FN-konventionen om

Barnets Rettigheder, er anmeldelser, hvor forurettede er mellem 15 og 17 år,

medtaget

rapporten.

størstedelen

anmeldelserne

(89

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq er forurettede dog under 15 år.

Desuden er der enkelte anmeldelser (5 %), hvor gerningspersonen er under 15 år

på gerningstidspunktet og dermed ikke kan foranstaltes efter bestemmelserne i

kriminallov for Grønland. Disse anmeldelser indgår i det samlede datasæt med

henvisning til, at hvis gerningspersonen havde været over 15 år på

gerningstidspunktet, ville personen kunne idømmes en foranstaltning efter

kriminallovens bestemmelser.

I medfør af kriminallov for Grønland defineres

voldtægt

i rapporten som, at en

person tiltvinger sig samleje eller andet seksuelt forhold ved brug af vold eller

trussel om vold.

Kønsligt forhold til barn under 15 år

skal forstås som samleje eller

andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, når gerningspersonen kender barnets

alder eller i så henseende har handlet uagtsomt, medmindre der er anvendt vold

eller

trussel

vold,

hvor

forholdet

defineres

som

voldtægt.

Blufærdighedskrænkelse

forstås som et uanstændigt forhold, der krænker en

persons blufærdighed, dvs. overskrider en persons grænser, når forholdet ikke

falder ind under bestemmelserne om voldtægt eller kønsligt forhold til barn under

15 år.

Sædelighedsundersøgelser

er politiets måde at kategorisere en anmeldelse,

hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet, dvs. at

sædelighedsundersøgelse dækker over forskelligartede gerninger. Når der ikke

længere er tvivl om gerningsindholdet, skal undersøgelsesnummeret konverteres

til et skarpt journalnummer, dvs. at anmeldelsen kategoriseres ud fra det konkrete

gerningsindhold, medmindre sagen henlægges.

I rapporten er betegnelsen Tasiilaq anvendt om Tasiilaq-distriktet medmindre det

specifik fremgår, at det drejer sig om byen Tasiilaq. Tasiilaq-distriktet består, ud

over byen Tasiilaq, af bygderne Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiilerilaaq og

Isertoq.

Derudover bruges betegnelserne forurettede og gerningsperson uden at tage

stilling til skyldsspørgsmålet. Gerningsperson dækker således både over mistænkt

og sigtet i anmeldelserne, og forurettede bruges også i tilfælde, hvor der

eksempelvis kan være tale om en falsk anmeldelse.

Kapitel 2 Anmeldelser om seksualforbrydelser mod

børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014

–

2018

Det følgende kapitel bygger på en manuel gennemgang af anmeldelser til

Grønlands Politi om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden

2014 – 2018. Seksualforbrydelser omfatter i denne analyse anmeldelser om

voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15 år og blufærdighedskrænkelser samt

sædelighedsundersøgelser. Alle anmeldelser med en eller flere forurettede under

18 år er medtaget. I kapitlet er der udledt en række karakteristika ved

anmeldelserne, såsom gerningsdato, gerningssted og forekomsten af alkohol m.m.

Kapitlet indledes med en gennemgang af anmeldelsestallet for perioden.

2.1. Anmeldelsestal over seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq

I perioden 2014 – 2018 har Grønlands Politi modtaget

i alt 191 anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Det svarer til omkring 40

anmeldelser om året. Antallet af anmeldelser lå i 2015 signifikant under

gennemsnittet for perioden. Det samlede antal anmeldelser er siden 2014 steget

med 93 %. Grønlands Politi vurderer dog, at der er et stort mørketal på området.

Figur 1 viser udviklingen i anmeldelsestallet.

Figur 1

Antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge

i Tasiilaq i perioden 2014 - 2018

2014

2015

2016

2017

2018

Foruden de syv anmeldelser, som er udeladt af datasættet, jf. afsnit 1.2 side 5.

Tabel 1 viser, at stigningen i anmeldelsestallet i perioden 2014 – 2018 gør sig

gældende for anmeldelser om voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15 år og

blufærdighedskrænkelser,

sædelighedsundersøgelser.

Tabel 1

Antal anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden

2014 – 2018 fordelt på sagskategorier*

Voldtægt

Kønsligt forhold til barn under 15 år

Blufærdighedskrænkelse

Sædelighedsundersøgelse

I alt

2014 2015

2016

2017

2018

2014-2018

191

mens

der

sket

fald

antallet

*Se afsnit 1.3 side 7 for beskrivelse af de enkelte sagskategorier

Grønlands Politi vurderer, at stigningen i antallet af anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq skyldes en stigning i

anmeldelsestilbøjeligheden,

snarere

end

stigning

antallet

seksualforbrydelser i Tasiilaq. Faldet i antallet af sædelighedsundersøgelser kan

forklares ud fra, at der har været en opmærksomhed på brugen af

undersøgelsesnumre efter en ændring i registreringspraksis i brugen af

undersøgelsesnumre og skarpe numre hos alle politikredse (Rigspolitiet 2017).

2.2. Analyse af gerningssituationen

Gerningsdato og gerningstidspunkt

Det fremgår af tabel 2, at det i 45 anmeldelser, svarende til 24 %, har været muligt

at præcisere én specifik gerningsdato. 64 % af anmeldelserne er angivet som

tidsinterval, mens gerningsdatoen i 12 % af anmeldelserne er ukendt.

Tabel

Præcisering af gerningsdato

seksualforbrydelser i perioden 2014 – 2018

Specifik dato

Interval inden for en uge

Interval inden for en måned

Interval inden for tre måneder

Interval inden for seks måneder

Interval inden for et år

Interval mere end et år

Ukendt

Antal

for

Procent

24 %

13 %

15 %

11 %

13 %

12 %

I tilfælde hvor gerningsdatoen er angivet som et tidsinterval, er det et udtryk for, at

der har fundet flere seksualforbrydelser sted i den givne periode, og/eller at

forurettede ikke nærmere har kunnet identificere gerningsdatoen, men at denne

formodes at ligge inden for det angivne tidsinterval.

Gerningstidspunktet

kendes i 19 % af anmeldelserne. Det er derfor ikke muligt at

udlede noget heraf. I anmeldelserne om voldtægt kendes gerningstidspunktet i 44

% af tilfældene, mens gerningstidspunktet kun er kendt i 8 % af anmeldelserne om

kønsligt forhold til barn under 15 år.

Tabel 3

Tid fra gerningsdato til anmeldelsesdato

Samme dag

Inden for en uge

Inden for en måned

Inden for tre måneder

Inden for seks måneder

Inden for et år

Inden for to år

Mere end to år

Ukendt

Antal

Procent

23 %

11 %

13 %

12 %

Akkumuleret procent

28 %

39 %

47 %

60 %

69 %

76 %

88 %

100 %

Tabel 3 viser hvor mange anmeldelser, der er anmeldt inden for et bestemt

tidsinterval efter gerningsdatoen. 5 % af anmeldelserne er anmeldt samme dag,

som forholdet er sket, mens 39 % af anmeldelserne er anmeldt inden for den første

Gerningstidspunktet angiver det tidspunkt på døgnet, hvor forholdet har fundet sted.

måned. Omvendt er 19 % af forholdene anmeldt mere end et år efter den

formodede gerningsdato.

Gerningssted

Anmeldelserne i perioden 2014 – 2018 fordeler sig geografisk som vist i figur 2.

114 anmeldelser (60 %) omhandler forhold, der er sket i Tasiilaq by, mens 31 % af

forholdene er begået i en af de fem bygder. Det svarer nogenlunde til andelen af

indbyggere, som bor henholdsvis i Tasiilaq by (69 %) og i en af bygderne (31 %)

(Grønlands Statistik 2019). Der er i alt 2 anmeldelser (1 %), som omhandler

forhold, der er begået i udlandet.

De ovenstående tal udtrykker derved, at 92 % af anmeldelserne omhandler fysiske

seksuelle forhold.

Der

anmeldelser,

svarende

til

som

omhandler

digitale

seksualforbrydelser, hvilket primært er sket via Facebooks beskedtjeneste

Messenger. 9 af de 11 anmeldelser om digitale seksualforbrydelser mod børn og

unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 er anmeldelser om kønsligt forhold til barn

under 15 år.

Figur 2

Oversigt over gerningssted for anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

11 2

(1 (2%)

(6 %) %)

(31%

114

(60 %)

Tasiilaq by

En af bygderne

Digital

Udlandet

Ukendt

Grønlands Politi er opmærksom på, at der i løbet af de kommende år kan ske en

stigning i antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser. Rigspolitiet har

de seneste år monitoreret på området i Danmark og kan se en stigning i antallet af

anmeldelser om digitale seksualforbrydelser.

Figur 3

Bygdefordeling for antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

Kulusuk

Kuummiut

Sermiligaaq

Tiilerilaaq

Isertoq

Flere bygder*

* ’Flere bygder’ dækker over én anmeldelse, hvor forholdet er sket i to bygder

Figur 3 viser, at der i alt er 60 anmeldelser, hvor forholdet er begået i en (eller flere)

bygd(er). Der er flest anmeldelser er fra Kulusuk og Kuummiut, som er Tasiilaqs to

største bygder.

Tabel 4 viser en nærmere fordeling over gerningsstedet. Der skelnes mellem om

seksualforbrydelsen er sket på en privat adresse eller et offentligt sted. I 79 % af

anmeldelserne er forholdet begået på en privat adresse, mens kun 3 % er begået

på et offentligt sted, hvilket inkluderer børnehaver, butikker og udendørsarealer.

Det har i 18 % af anmeldelserne ikke været muligt at præcisere, om gerningsstedet

er en privat adresse eller et offentligt sted.

Tabel 4

Gerningssted som en privat adresse eller et offentlig sted*

Antal

137

Procent

79 %

29 %

55 %

31 %

18 %

Privat adresse

Forurettedes private adresse**

Gerningspersonens private adresse

Ikke nærmere oplyst

Offentligt sted

Ukendt om det er en privat adresse eller offentligt sted

* Der er kun medtaget anmeldelser, hvor forholdet er begået et fysisk sted i Tasiilaq by eller en af bygderne, dvs.

at digitale seksualforbrydelser, forhold fra udlandet og ukendte gerningssteder (se endvidere figur 2) er udeladt

** Gerningsstedet kan være forurettedes og gerningspersonens fælles adresse; i disse tilfælde er begge talt med,

hvorfor procentsatsen under privat adresse (’Forurettedes private adresse’, ’Gerningspersonens private adresse’

og ’Ikke nærmere oplyst’) tilsammen udgør mere end 100 %

I tabel 4 fremgår det, at i 55 % af anmeldelserne har gerningspersonen adresse

på gerningsstedet, og i 29 % har forurettede adresse på gerningsstedet. Der er

anmeldelser,

hvor gerningsstedet

forurettedes og gerningspersonens

fællesadresse. I cirka en tredjedel af anmeldelserne (31 %), som er begået på en

privat adresse, har det ikke været muligt at fastlægge, om der er tale om

forurettedes eller gerningspersonens private adresse. Det har i disse tilfælde heller

ikke været muligt at fastlægge, om personerne har en tilknytning til stedet.

Det er værd at bemærke, at i 43 % af sædelighedsundersøgelserne er det ukendt,

om gerningsstedet er en privat adresse eller et offentligt sted. Det er kun tilfældet

i 5 % af anmeldelserne om voldtægt. 90 % af anmeldelser om voldtægt er begået

på en privat adresse, og det samme er tilfældet for 85 % af anmeldelserne om

blufærdighedskrænkelse. For anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år

er 69 % begået på gerningspersonens privatadresse.

Alkoholpåvirkning

Alkohol er en faktor, som ofte bliver brugt til at forklare det høje antal anmeldelser

om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Ud fra anmeldelserne til

Grønlands Politi kan det dog konstateres, at der i cirka halvdelen (48 %) af

anmeldelserne ikke er alkohol direkte involveret, dvs. at hverken forurettede eller

gerningspersonen er alkoholpåvirket på gerningstidspunktet.

Forurettede og/eller gerningspersonen er alkoholpåvirket i mindst 25 % af de

anmeldte forhold i perioden. I 27 % af anmeldelserne (svarende til 52 anmeldelser)

er det ukendt, om alkohol er involveret. Det vil sige, at det ud fra

omstændighederne i anmeldelsen og politiets afhøringsrapporter ikke har været

muligt at fastlægge, om alkohol har været involveret.

Figur 4

Fordeling over, om der er alkohol involveret i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

(27 %)

(48 %)

(25 %)

Alkohol er ikke involveret*

Alkohol er involveret**

Ukendt***

* ’Alkohol er ikke involveret’ dækker over, at hverken forurettede eller gerningsperson ikke er alkoholpåvirkede på

gerningstidspunktet

** ’Alkohol er involveret’ dækker over, at forurettede og/eller gerningsperson er alkoholpåvirkede på

gerningstidspunktet

*** Ukendt betyder, at det ikke har været muligt at klarlægge, om der er alkohol involveret eller ej.

Det fremgår af figur 5 nedenfor, at der er forskel på, om der er alkohol involveret i

anmeldelserne set i forhold til gerningsindholdet. I sædelighedsundersøgelserne

er det i cirka halvdelen af anmeldelserne (57 %) ukendt, om forurettede og/eller

gerningspersonen er alkoholpåvirkede. Dette er kun tilfældet i 13 % af

anmeldelserne om kønsligt forhold til barn under 15 år.

I anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år er der ikke alkohol involveret

i 68 %, mens der er alkohol involveret i mindst 19 % af disse anmeldelser.

For anmeldelser om voldtægt er der rapporteret om alkohol hos forurettede og/

eller gerningsperson i mindst 44 % af anmeldelserne, hvilket er den højeste andel.

Figur 5

Fordeling over om der er alkohol involveret set i forhold til gerningsindhold

Sædeligheds-

undersøgelse

(32

(11

Blufærdigheds-

krænkelse

(25

(57

(49

Alkohol er ikke involveret

Alkohol er involveret

Ukendt

Alkohol er ikke involveret

Alkohol er involveret

Ukendt

Voldtægt

(26

Kønsligt forhold til

barn under 15 år

(13

(19

(44

Alkohol er ikke involveret

Alkohol er involveret

Ukendt

(68

Alkohol er ikke involveret

Alkohol er involveret

Ukendt

Figur 6 viser, om forurettede og/eller gerningspersonen er alkoholpåvirkede i de

anmeldelser, hvor alkohol er involveret. I 60 % af disse anmeldelser er det kun

gerningspersonen, som er alkoholpåvirket, mens det i 2 % kun er forurettede. I 38

% af anmeldelserne er både gerningspersonen og forurettede alkoholpåvirket.

Dermed kan det udledes, at i næsten alle anmeldelser (98 %), hvor alkohol er

involveret, er gerningspersonen alkoholpåvirket.

Figur 6

Fordeling over, om forurettede og/eller gerningsperson

er alkoholpåvirkede i anmeldelser, hvor alkohol er involveret*

(38 %)

(60 %)

(2 %)

Både forurettede og gerningsperson

Kun forurettede

Kun gerningsperson

* Der er kun medtaget anmeldelser, hvor der er alkohol involveret,

svarende til 25 % af det samlede antal anmeldelser, jf. figur 4

Ud fra anmeldelserne er det kun muligt at undersøge, hvorvidt forurettede og

gerningspersonen (samt evt. vidner) er alkoholpåvirkede. Derved er ovenstående

et udtryk for, om alkohol er direkte involveret i seksualforbrydelsen.

I anmeldelserne til Grønlands Politi er der ikke rapporteret om brug af andre

rusmidler såsom hash. Grønlands Politi antager, at det både kan skyldes, at der

reelt set ikke er andre rusmidler indblandet, eller at der generelt set ikke spørges

ind til disse forhold. Det er derfor ikke muligt at beskrive om der er andre rusmidler

involveret i sager om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden

2014 – 2018.

2.3. Sagsforløb efter anmeldelse

Kategorisering hos Grønlands Politi

Grønlands Politi kategoriserer anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og

unge ud fra gerningsindholdet i medfør af kriminallov for Grønland. Det vil sige, at

Grønlands Politi benytter kategorierne voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15

år og blufærdighedskrænkelse, som alle er skarpe numre. Derudover benyttes

kategorien sædelighedsundersøgelse, hvis der på det foreliggende grundlag er

tvivl om gerningsindholdet, jf. kapitel 1.

Af de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i

perioden 2014 – 2018 er 163 anmeldelser kategoriseret som skarpe numre, jf.

tabel 1, side 9. Det svarer til 85 %.

Figur 7

Overensstemmelse mellem kategorisering af anmeldelser i Grønlands

Politis system og gerningsindholdet*

2 (7 %)

(1 %)

150

(92 %)

Overensstemmelse

Forskellig

Ukendt**

* Der er kun medtaget skarpe gerningskoder

** ’Ukendt’ dækker over, at det i gennemgangen af sagen ikke har

været muligt at afdække gerningsindholdet

Ud fra en gennemgang af anmeldelserne om voldtægt, kønsligt forhold til barn

under 15 år og blufærdighedskrænkelse vurderes det endvidere, at der i mindst 91

anmeldelserne

overensstemmelse

mellem

kategorisering

gerningsindhold. Det fremgår af figur 7. De to anmeldelser, der vurderes at være

kategoriseret forkert, er anmeldelser om voldtægt. I de konkrete tilfælde er det

svært at klarlægge, om der har været anvendt vold eller trussel om vold for at opnå

det seksuelle forhold

. På den baggrund er der i to anmeldelser en

uoverensstemmelse mellem kategorisering og gerningsindhold.

I gennemgangen har det ikke været muligt at afdække gerningsindholdet i 8 % af

anmeldelserne, som er kategoriseret under et skarpt nummer. Det har ikke været

muligt at afdække gerningsindholdet af flere årsager, herunder at anmeldelsen ikke

har fået løbenummer, at forurettede ikke har ville udtale sig til politiet, eller at sagen

endnu ikke er færdigefterforsket.

Grønlands Politi anser det som meget acceptabelt, at der i mindst 91 % af

anmeldelserne om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden

2014 – 2018 er anvendt en korrekt kategorisering i forhold til gerningsindholdet.

Det bør dog fortsat tilstræbes, at alle anmeldelser kategoriseres korrekt.

Sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi

I perioden 2014 – 2018 har Grønlands Politi færdigbehandlet 167 af de 191

anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Det vil sige, at

sagerne er sendt til berammelse i retssystemet eller at de er henlagt. Der er 24

anmeldelser, som enten ikke er færdigbehandlet hos Grønlands Politi, eller som er

sendt til en anden politikreds, mens 12 anmeldelser er uden løbenummer

Tabel 5

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi

Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq

Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse

Anmeldelser om voldtægt

Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år

Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse

168 dage

134 dage

213 dage

119 dage

194 dage

Tabel 5 viser, at det gennemsnitligt har taget Grønlands Politi 168 dage, eller lige

under seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser mod

børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.

Med lov nr. 168 af 27. februar 2019, som er en ændring af kriminallov for Grønland, tilføjes der til § 77, stk. 1,

at samleje med eller andet seksuelt forhold til barn under 12 år, er en voldtægt.

Det vil sige, at der ikke er taget konkrete efterforskningsskridt, svarende til oprettelse af ”hændelser” i POLSAS

Anmeldelser om voldtægt har en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

213 dage, dvs. mere end syv måneder. Omvendt har anmeldelser om kønsligt

forhold til barn under 15 år en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 119

dage eller cirka fire måneder.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en stor variation i

sagsbehandlingstiden, hvor især enkelte anmeldelser med en meget lang

sagsbehandlingstid trækker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op. I tabel 6

er sagsbehandlingstiden inddelt i intervaller, hvoraf det fremgår, at hver femte

anmeldelse (20 %) er færdigbehandlet inden for den første måned efter

anmeldelsesdatoen, og at mere end to tredjedele (67 %) er færdigbehandlet inden

for seks måneder efter anmeldelsesdatoen. 12 % af anmeldelserne har taget

Grønlands Politi mere end et år at færdigbehandle.

3 % af anmeldelserne om voldtægt bliver færdigbehandlet inden for den første

måned. Mere end hver fjerde anmeldelse (28 %) om kønsligt forhold til barn under

15 år bliver færdigbehandlet inden for den første måned. For anmeldelser om

voldtægt bliver knap hver femte anmeldelse (19 %) færdigbehandlet hos

Grønlands Politi efter mere end et år.

Tabel 6

Sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi

Inden for en måned

Inden for tre måneder

Inden for seks måneder

Inden for ni måneder

Inden for et år

Inden for 1,5 år

Mere end 1,5 år

I alt færdigbehandlet

Andet*

Antal

167

Procent

20 %

17 %

30 %

14 %

Akkumuleret

20 %

37 %

67 %

81 %

88 %

95 %

100 %

* ’Andet’ dækker over anmeldelser, som endnu ikke er afsluttede, som er sendt til anden politikreds

eller som er uden løbenummer. De er ikke medtaget i procentsatsen, da de først får afgørelse senere

Videoafhøringer

Videoafhøringer af børn blev indført i retsplejelov for Grønland ved lov nr. 735 af

25. juni 2014. Loven beskriver, at politiet kan optage afhøring af børn på video,

som kan bruges som bevis under hovedforhandling i retten, jf. § 467 a i retsplejelov

for Grønland. Med lov nr. 639 af 8. juni 2016 er fremgangsmåden ved

videoafhøring af børn blevet præciseret, blandt andet i form af, hvornår en afhøring

kan optages på video. Politiet kan foretage videoafhøring, hvis mindst en af

betingelserne i § 340 a, stk. 1 er opfyldt. Særligt i sager om yngre børn må det dog

være udgangspunktet, at videoafhøring finder sted.

Tabel 7

Opgørelse over antallet af videoafhøringer før

og efter lov nr. 639 af 8. juni 2016

Antal Procent

Videoafhøring før 8. juni 2016

Ikke relevant*

18 %

82 %

Nej

Videoafhøring efter 8. juni 2016

Ikke relevant*

56 %

39 %

Nej

Ikke muligt**

* ’Ikke relevant’ dækker over, at der ikke er foretaget videoafhøring, da

forurettet er over 15 år på anmeldelsestidspunktet, selvom § 340 a, stk. 1 i

retsplejelov for Grønland indeholder, at der kan foretages videoafhøring

af personer under 18 år, når særlige omstændigheder taler for det

** ”Ikke muligt” dækker over, at forurettede ikke er blevet anset som egnet til videoafhøring

grundet lav alder

Retsplejelov for Grønland beskriver således, at politiet kan optage afhøring af børn

på video. Tabel 7 viser, at lov nr. 639 af 8. juni fra 2016 sandsynligvis har haft en

betydning for Grønlands Politis brug af videoafhøringer i anmeldelser om

seksualforbrydelser. Der er sket en stigning i brugen af videoafhøringer fra 18 %

til 56 %, hvor videoafhøring er vurderet relevant. Det svarer til en stigning på 211

%. At videoafhøring ikke er vurderet relevant dækker over, at der ikke er foretaget

videoafhøring i sagen, da forurettede er over 15 år på anmeldelsestidspunktet. I

de 33 anmeldelser (39 %) efter 8. juni 2016, hvor videoafhøring ikke er foretaget,

kan det blandt andet skyldes, at 10 anmeldelser er fra juni/juli 2016, dvs. lige efter

lovændringen. Derudover er der en række sager, hvor forurettede er fyldt 15 år,

inden afhøring har fundet sted, hvorfor videoafhøring alligevel ikke er fundet

relevant. Hertil er der enkelte anmeldelser, hvor der er sket tiltalefrafald og

påtaleopgivelse, og enkelte anmeldelser, hvor gerningspersonen er under 15 år

og derfor ikke kan foranstaltes efter kriminallovens bestemmelser, hvorfor de

pågældende sager er blevet henlagt og efterfølgende overdraget til de sociale

myndigheder. Endelig er der en række anmeldelser, hvor det ikke fremgår, hvorfor

videoafhøring ikke er foretaget, men i størstedelen af disse forhold er forurettede

13 eller 14 år.

For anmeldelser om voldtægt er der sket en stor stigning i brugen af

videoafhøringer. Før 8. juni 2016 er der kun blevet foretaget videoafhøring i 20 %

af anmeldelserne om voldtægt, hvor det er vurderet relevant, mens der efter 8. juni

2016 er blevet foretaget videoafhøring i 84 % af de anmeldelser, hvor det er

vurderet relevant. Det er en stigning på 320 %. Det bemærkes, at udregningerne

for anmeldelser om voldtægt er opgjort på baggrund af få antal anmeldelser.

Tabel 8

Videoafhøring og gennemsnitlig sagsbehandlingstid* hos Grønlands Politi

Dage

Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq anmeldt efter 8. juni 2016

hvor der er foretaget videoafhøring

hvor der ikke er foretaget videoafhøring

Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse

hvor der er foretaget videoafhøring

hvor der ikke er foretaget videoafhøring

Anmeldelser om voldtægt

hvor der er foretaget videoafhøring

hvor der ikke er foretaget videoafhøring

Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år

hvor der er foretaget videoafhøring

hvor der ikke er foretaget videoafhøring

Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse

hvor der er foretaget videoafhøring

hvor der ikke er foretaget videoafhøring

239

112

188

Ingen

176

139

196

339

177

* Der er kun medtaget anmeldelser, som er anmeldt efter 8. juni 2016, og hvor det har været relevant at foretage

videoafhøring. Ligesom anmeldelser, hvor det ikke har været muligt at foretage videoafhøring, er udeladt.

Tabel 8 beskriver forskellen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, afhængig

af, om der er foretaget videoafhøring eller ej. Der er kun medtaget forhold, som er

anmeldt efter 8. juni 2016. Det fremgår af tabel 8, at anmeldelser, hvor der er

foretaget videoafhøring, har en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid.

Lægeundersøgelser

Ved anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge skal politiet overveje,

om det er relevant at få foretaget lægeundersøgelse af barnet/den unge, og om

der er grundlag herfor, jf. § 405 i retsplejelov for Grønland. Lægeundersøgelser

kan

herefter

indgå

som

bevismateriale

politiets

efterforskning.

Lægeundersøgelser indebærer blandt andet, at huden ses efter for mærker, at der

laves undersøgelser af kønsorganer samt at der eventuelt indsamles DNA-spor.

Tabel 9

Grønlands Politis brug af lægeundersøgelser i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

Ikke relevant med lægeundersøgelse

Kunne være relevant med lægeundersøgelse

Lægeundersøgelse er foretaget

Lægeundersøgelse er ikke foretaget

Ukendt

Antal

146

Procent

76 %

24 %

51 %

42 %

Det fremgår af tabel 9, at det i 76 % af anmeldelserne ikke har været relevant at få

foretaget

lægeundersøgelse.

Det

dækker

eksempelvis

over

blufærdighedskrænkelser, altså hvor der ikke har været nogen form for

penetration, og en lægeundersøgelse således ikke kan styrke bevisbyrden.

Derudover kan det være tilfælde, hvor der er gået lang tid fra gerningstidspunktet

til anmeldelsestidspunktet, og en lægeundersøgelse dermed ikke vil kunne sikre

spor fra den specifikke hændelse. Ydermere er det ikke relevant med en

lægeundersøgelse, hvis gerningspersonen, eller begge parter, erkender, at der har

været tale om samleje eller anden form for penetration. Her vil det ikke være

nødvendigt at foretage en lægeundersøgelse for at styrke bevisbyrden.

Af de 45 anmeldelser, hvor det kunne være relevant med en lægeundersøgelse,

er lægeundersøgelsen blevet foretaget i 51 %, mens det ikke er sket i 42 %.

Afgørelser i sager om seksualforbrydelser

Af de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i

perioden 2014 – 2018 er der truffet afgørelse i 152 anmeldelser. Der er 39

anmeldelser, hvor der ikke er truffet afgørelse, enten fordi politiets sagsbehandling

ikke er afsluttet, anmeldelsen er sendt til berammelse i retssystemet, anmeldelsen

er sendt til anden politikreds, eller fordi anmeldelsen er uden løbenummer.

Det fremgår af tabel 10, at der faldet dom i 50 af anmeldelserne, svarende til 33 %

af anmeldelser, hvor der er truffet afgørelse. 66 % af dommene er en ubetinget

anstaltsanbringelse, og knap hver fjerde dom (24 %) er en betinget

anstaltsanbringelse.

I 13 anmeldelser (8 %) er der sket tiltalefrafald, jf. § 313 i retsplejelov for Grønland,

hvilket vil sige, at det ligges til grund, at gerningspersonen er skyldig, men at det

af forskellige grunde findes forsvarligt at undlade at rejse tiltale.

I 4 % af anmeldelserne, hvor der er truffet afgørelse, har gerningspersonen

modtaget en bøde.

Domme, tiltalefrafald og bøder er såkaldt fældende afgørelser. Sager, som er

henlagt grundet gerningspersonens unge alder eller gerningspersonens dødsfald,

anses ligeledes som fældende afgørelser, da det ligges til grund, at

gerningspersonen er skyldig men ikke kan foranstaltes efter bestemmelserne i

kriminallov

for

Grønland.

anmeldelser

henlagt

grundet

gerningspersonens unge alder, mens 4 anmeldelser (3 %) er henlagt grundet

gerningspersonens dødsfald. Ovenstående angiver derved, at 53 % af

anmeldelser, hvor der er truffet afgørelse, fører til en fældende afgørelse.

Tabel 10

Afgørelser i anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden

2014 – 2018

Antal

Procent

Dom

33 %

Betinget anstaltsanbringelse

24 %

Ubetinget anstaltsanbringelse

66 %

Tilsyn

Samfundstjeneste

Forvaring

Tiltalefrafald

Bøde*

Henlagt grundet gerningspersons unge alder

Henlagt grundet gerningspersons dødfald

Frifindelse

Henlæggelse

45 %

Henlagt på bevisets stilling

65 %

Henlagt som uopklaret

10 %

Henlagt med påtaleopgivelse

Henlagt grundet forældet

Henlagt som ingen overtrædelse/grundløs

19 %

I alt

152

100 %

Andet**

* Der er ikke skelnet mellem udenretslig og indenretslig bøde

** ’Andet’ dækker over anmeldelser, som endnu ikke er afsluttede, som er sendt til anden politikreds eller som er

uden løbenummer, og er derfor ikke medtaget i procentsatsen, da de får afgørelse senere

Det fremgår desuden af tabel 10, at 45 % af anmeldelserne om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 er blevet henlagt. I 65 % af

henlæggelserne skyldes det bevisets stilling. 13 forhold (19 %) er henlagt, da det

er Grønlands Politis vurdering, at der ikke er sket en overtrædelse af

bestemmelserne i kriminallov for Grønland.

2.4. Analyse af forurettede

I de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i

perioden 2014 – 2018 er der i alt registreret 196 forurettede, hvoraf fire er ukendte

og derfor udeladt i den følgende analyse.

Forurettedes alder

Det fremgår af figur 8, at der er forurettede i alle alderstrin fra 1 – 17 år. Derudover

kan det læses af tabel 11, at 89 % af de forurettede er under 15 år på

gerningstidspunktet

. De resterende 11 % er mellem 15 – 17 år.

Figur 8

Aldersfordeling for forurettede i anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år11 år12 år13 år14 år15 år16 år17 år

Forurettede er i gennemsnit 11 år på gerningstidspunktet. Forurettedes

gennemsnitlige alder varierer en smule afhængig af gerningsindholdet i

anmeldelserne. Forurettede i sædelighedsundersøgelser er i gennemsnit 9 år, som

det laveste, mens anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år har den

højeste gennemsnitsalder for forurettede på 12 år. Forurettedes gennemsnitlige

alder i anmeldelser om henholdsvis voldtægt og blufærdighedskrænkelse er begge

11 år.

I de anmeldelser, hvor der er tvivl om gerningstidspunktet, er forurettedes alder taget fra det tidspunkt

seksualforbrydelsen formodes at være startet.

Tabel 11 viser, at cirka to tredjedele (64 %) af alle forurettede er mellem 10 – 14

år på gerningstidspunktet. Aldersintervallet 10 – 14 år er det hyppigste uanset

gerningsindholdet i anmeldelsen. Hovedparten (92 %) af de forurettede i

anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år er mellem 10 – 14 år, mens

det gælder for 44 % af de forurettede i sædelighedsundersøgelser.

Tabel 11

Aldersfordeling i procent for forurettede i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq

0 – 4 år

5 – 9 år

19 %

10 – 14 år

64 %

15 – 17 år

11 %

Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse

0 – 4 år

5 – 9 år

41 %

10 – 14 år

44 %

15 – 17 år

Anmeldelser om voldtægt

0 – 4 år

5 – 9 år

27 %

10 – 14 år

47 %

15 – 17 år

23 %

Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år

0 – 4 år

5 – 9 år

10 – 14 år

92 %

15 – 17 år

Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse

0 – 4 år

11 %

5 – 9 år

16 %

10 – 14 år 55 %

15 – 17 år 18 %

Forurettedes køn

Af de 192 forurettede er 169 (88 %) piger, mens 22 (12 %) er drenge. Drengene

udgør en lidt mindre andel (6 %) i anmeldelserne om kønsligt forhold til barn under

15 år sammenholdt med de øvrige sagskategorier.

Grønlands Politi vurderer, at der er et stort mørketal i forhold til kønsfordelingen.

Figur 9

Kønsfordeling for forurettede i anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

(12 %)

169

(88 %)

Pige

Dreng

I forhold til forurettedes køn og alder kan det samlet set udledes, at piger mellem

10 – 14 år er særligt udsatte for seksualforbrydelser. Denne gruppe er forurettede

i 59 % af alle anmeldelser om seksualforbrydelserne mod børn og unge i Tasiilaq

i perioden 2014 – 2018.

Forurettedes stamdata

Overordnet set er langt størstedelen (99 %) af de forurettede grønlændere og fra

Tasiilaq (mellem 90 og 98 %), idet de enten er født i Tasiilaq eller Nuuk.

Langt de fleste forurettede er skoleelever, mens enkelte bliver passet i

daginstitution eller privat, har jobs eller er uden beskæftigelse.

De fleste er desuden hjemmeboende, hvilket betyder, at de deler adresse med

mindst én af forældrene. Derudover er der enkelte pleje- eller børnehjemsbørn

samt personer, der bor andetsteds end forældrene.

Nuuk er også fødested for Tasiilaq, da gravide kan overføres til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvis der fx er

komplikationer ved graviditeten. 8 % af de forurettede er født i Nuuk.

Reviktimisering

Reviktimisering henviser til, at forurettede figurerer som forurettet i flere sager i

Grønlands Politis system. Alle tidligere sager er medtaget i det følgende, både

seksualforbrydelser og andre overtrædelser af bestemmelserne i kriminallov for

Grønland.

76 af de forurettede (40 %) har tidligere været forurettet i anmeldelser om

overtrædelser af bestemmelserne i kriminallov for Grønland. 97 % af disse

forurettede har tidligere været forurettet i seksualforbrydelser.

2.5. Analyse af gerningsperson

I de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i

perioden 2014 – 2018 er der i alt registreret 196 gerningspersoner, hvoraf 19 er

ukendte og derfor udeladt i den følgende analyse.

Gerningspersonens alder

Det fremgår af figur 10, at over halvdelen (54 %) af gerningspersonerne er mellem

15 – 30 år. 5 % af gerningspersonerne er under 15 år og kan dermed ikke

foranstaltes efter kriminallov for Grønland, jf. § 16. De resterende 41 % fordeler sig

nogenlunde jævnt i de øvrige aldersintervaller. Den yngste gerningsperson er 9 år,

mens den ældste er 83 år.

Figur 10

Aldersfordeling i procent for gerningspersoner i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

30%

25%

19%

20%

15%

10%

Den gennemsnitlige alder for gerningspersoner er 31 år på gerningstidspunktet.

Gerningspersoner i anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år har den

yngste gennemsnitsalder på 24 år, mens gerningspersoner i anmeldelser om

blufærdighedskrænkelse har en gennemsnitsalder på 37 år som det ældste.

Gerningspersonens køn

Af de 177 gerningspersoner er hovedparten (97 %) mænd. Størstedelen af de

kvindelige gerningspersoner vedrører anmeldelser om voldtægt (67 %).

Figur 11

Kønsfordeling for gerningspersoner i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

(3 %)

172

(97

Kvinde

Mand

I forhold til gerningspersonens alder og køn kan det samlet set udledes, at mænd

mellem 15 – 30 år tegner sig for i alt 53 % af seksualforbrydelserne mod børn og

unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.

Gerningspersonens stamdata

Stort set alle gerningspersoner er grønlændere (99 %) og fra Tasiilaq (mellem 94

og 96 %), da de enten er født i Tasiilaq eller Nuuk

Det er ikke muligt at tegne et mønster for gerningspersonernes civilstand, da der

både er gifte, ugifte, samlevende, enkemænd og hjemmeboende blandt de

registrerede gerningspersoner. Det er heller ikke muligt at tegne et mønster for

gerningspersonernes beskæftigelse, da det i mange tilfælde er ukendt.

Skyldsspørgsmålet

Undervejs i sagsforløbet bliver gerningspersonen adspurgt om, hvordan

vedkommende forholder sig til skyldsspørgsmålet. Dette sker både under politiets

afhøringer i forbindelse med efterforskningen og under en eventuel retssag. I den

følgende analyse er gerningspersonens stillingtagen til skyldsspørgsmålet baseret

på dokumentation fra retten, hvis sagen er endt der, ellers er skyldsspørgsmålet

baseret på politiets afhøringsrapporter.

Af tabel 12 fremgår det, at 40 % af gerningspersonerne helt eller delvist erkender

det seksuelle forhold. I 17 % af anmeldelserne er det ukendt, hvordan

gerningspersonen forholder sig til skyldsspørgsmålet.

Se fodnote 7, side 29

Tabel 12

Gerningspersonens stilling til skyldsspørgsmålet

Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq

Erkender

Erkender delvist

Nægter

Ukendt*

Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse

Erkender

Erkender delvist

Nægter

Ukendt*

Anmeldelser om voldtægt

Erkender

Erkender delvist

Nægter

Ukendt*

Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år

Erkender

Erkender delvist

Nægter

Ukendt*

Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse

Erkender

Erkender delvist

Nægter

Ukendt*

*’Ukendt’ dækker over at gerningspersonen ikke er blevet foreholdt skyldsspørgsmålet, at gerningspersonen ikke

ønsker at udtale sig eller gerningspersons dødsfald

33 %

43 %

17 %

10 %

53 %

37 %

10 %

75 %

10 %

67 %

14 %

13 %

21 %

61 %

16 %

Recidiv

Recidiv betegner tilbagefald til ny kriminalitet. Alle tidligere anmeldelser er

medtaget i det følgende, både seksualforbrydelser og andre overtrædelser af

bestemmelserne i kriminallov for Grønland.

Der er registreret 196 gerningspersoner, hvoraf der er 144 enkeltpersoner, da 30

er recidivister i perioden. Af recidivisterne er der flere, som har begået mere end

to forhold.

Når alle tidligere anmeldelser medtages, dvs. også ud over perioden 2014 – 2018,

er 59 % af gerningspersonerne ikke tidligere dømt for kriminelle forhold. Derimod

er knap hver femte gerningsperson (19 %) tidligere dømt for en (eller flere)

seksualforbrydelse(r) og eventuelt anden kriminalitet, mens 22 % tidligere er dømt

for anden kriminalitet end seksualforbrydelser.

Der er en lidt højere andel af gerningspersonerne (27 %), som tidligere har været

mistænkt eller sigtet for seksualforbrydelser og eventuelt anden kriminalitet.

Ligesom en lidt højere andel af gerningspersonerne (28 %) tidligere har været

mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet end seksualforbrydelser.

Andel

gerningspersoner,

gerningspersonerne

som

selv

har

været

forurettet

seksualforbrydelser

tidligere

forurettet

anmeldelser

seksualforbrydelser til Grønlands Politi. Det omfatter de forhold, Grønlands Politi

har kendskab til

22 % er registreret som forurettet i anmeldelser om anden personfarlig kriminalitet,

navnlig anmeldelser om vold.

Det er værd at bemærke, at der formodes at være et mørketal på området, hvorfor

disse tal med al sandsynlighed er højere.

2.6. Relationen mellem forurettede og gerningsperson

For at synliggøre, at der er tale om forskellige typer af gerningspersoner, opdeles

relationen mellem forurettede og gerningsperson i henholdsvis jævnaldrende,

voksen eller familiemedlem. Opdelingen tager udgangspunkt i, at konteksten for

de tre typer forhold oftest er forskellig (Oldrup m.fl. 2016: 103f; se endvidere kapitel

3).

Der er en aldersmæssig skelnen imellem kategorierne jævnaldrende og voksen.

En jævnaldrende gerningsperson defineres som yngre end 19 år, mens en voksen

gerningsperson er 19 år eller ældre (Oldrup m.fl. 2016: 108). I kategorien

familiemedlem er der ikke lavet opdelinger efter alder, da gerningspersonerne her

både kan være søskende og bedsteforældre, dvs. personer i alle aldersgrupper.

Grønlands Politi har data på gerningspersoner og forurettede fra 1. januar 2006. Dermed er det ikke muligt at

medtage forhold, der måtte være blevet begået før denne dato. På den baggrund vil der med al sandsynlighed

være et højere antal gerningspersoner, som tidligere har været forurettet i enten anmeldelser om

seksualforbrydelser eller anden kriminalitet.

Under kategorierne jævnaldrende og voksen kan gerningspersonerne yderligere

opdeles i henholdsvis kæreste/ekskæreste, venner/bekendte eller personer,

forurettede har mødt digitalt, eksempelvis

familiemedlem

kan

gerningspersonerne

via Facebook. I kategorien

henholdsvis

forælder,

opdeles

bedsteforælder, søskende, stedforælder, stedsøskende og andet familiemedlem.

Tabel 13

Relation mellem forurettede og gerningsperson i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018

Antal

Procent

Jævnaldrende

21 %

Kæreste, ekskærester eller i et kærestelignende forhold

18 %

Venner eller bekendte

38 %

Digital kontakt

32 %

Ikke kendt relation

12 %

Voksen

43 %

Kæreste, ekskærester eller i et kærestelignende forhold

Venner eller bekendte

53 %

Digital kontakt

Ikke kendt relation

30 %

Familiemedlem

26 %

Forælder

16 %

Bedsteforælder

Søskende

10 %

Stedforælder

20 %

Stedsøskende

Andet familiemedlem

47 %

Ukendt*

10 %

*’Ukendt’ dækker over, at det ikke har været muligt at udlede noget om relationen mellem forurettede og

gerningsperson, hvorfor disse anmeldelser ikke kan indplaceres i kategorierne ’jævnaldrende’, ’voksen’ eller

’familiemedlem’.

Tabel 13 viser, hvordan relationen mellem forurettede og gerningsperson fordeler

sig i anmeldelserne i perioden 2014 – 2018. Jævnaldrende står for cirka hver femte

anmeldelse (21 %), hvoraf 18 % er/har været kæreste eller er/har været i et

kærestelignende

forhold

med

forurettede.

jævnaldrende

gerningspersoner er ven eller bekendt med forurettede, mens hver tredje (32 %)

har haft digital kontakt, hvilket primært har været via Facebooks beskedtjeneste

Messenger.

43 % af gerningspersonerne er en voksen, hvoraf over halvdelen (53 %) er ven

eller bekendt af forurettede. Det kan for eksempel være forurettedes fars ven,

forurettedes venindes far eller en bekendt fra bygden. En voksen ven eller bekendt

er den kategori, hvor der er flest gerningspersoner i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 (23 %). I

30 % af anmeldelserne, hvor gerningspersonen er en voksen, er den nærmere

relation til forurettede ukendt. Det samme gør sig gældende for 12 % af

anmeldelserne, hvor gerningspersonen er en jævnaldrende.

I cirka hver fjerde anmeldelse (26 %) har forurettede og gerningsperson en

familierelation, dvs. at gerningspersonen er et familiemedlem til forurettede. Heraf

er 47 % et andet familiemedlem, eksempelvis fætter eller morbror.

Forældre og stedforældre er gerningspersoner i 10 % af alle anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.

Relationen mellem forurettede og gerningsperson varierer i forhold til

gerningsindholdet i anmeldelsen. I anmeldelser om kønsligt forhold til barn under

15 år er 47 % af gerningspersonerne jævnaldrende og 11 % er et familiemedlem.

I anmeldelser om blufærdighedskrænkelse er 2 % af gerningspersonerne

jævnaldrende og 39 % er et familiemedlem.

2.7. Sammenligning med Danmark

Ovenstående analyse dokumenterer karakteristika ved seksualforbrydelser mod

børn og unge i Tasiilaq. På en række punkter er det muligt at sammenligne med

danske tal for at sætte de dokumenterede karakteristika i perspektiv.

I ”National Strategisk Analyse 2017” fra Rigspolitiet beskrives det, at der i Danmark

gennemsnitligt er cirka 1.000 årlige anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn

og unge under 15 år (Rigspolitiet 2017). Det svarer til cirka 1 anmeldelse pr. 6.000

indbyggere om året, mens det i Tasiilaq er cirka 1 anmeldelse om

seksualforbrydelser mod børn og unge pr. 100 indbyggere om året.

Ligeledes beskriver ”National Strategisk Analyse 2017”, at hovedparten (97 %) af

gerningspersonerne i danske sager er mænd og 3 % er kvinder. Det samme

mønster er dokumenteret i ovenstående analyse. Gerningspersoner i danske

sager fordeler sig aldersmæssigt således, at 55 % er mellem 11 – 30 år (ibid.),

hvilket i høj grad afspejler anmeldelserne i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018. Knap

hver femte (18%) gerningsperson i de danske anmeldelser er en jævnaldrende

(ibid.), hvilket også er tilfældet for anmeldelserne i Tasiilaq.

2.8. Samlet overblik

Nedenstående giver et samlet overblik over anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 på baggrund af analysen i

kapitel 2.



Grønlands Politi har i perioden 2014 – 2018 modtaget 191 anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. På de fem år er der sket

en stigning på 93 % i antallet af anmeldelser, hvilket Grønlands Politi

vurderer som en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden, snarere end et

udtryk for en stigning i antallet af seksualforbrydelser i Tasiilaq.



Af de 191 anmeldelser er 39 % anmeldt inden for den første måned, mens

19 % er anmeldt mere end et år efter gerningsdatoen. Jo længere tid der

går fra gerningsdato til anmeldelsesdato, desto sværere er bevisførelsen.



De fleste anmeldelser (92 %) omhandler fysiske seksuelle forhold, mens 6

% er anmeldelser om digitale seksualforbrydelser. For anmeldelser

omhandlende fysiske seksuelle forhold følger fordelingen mellem Tasiilaq

by og bygder nogenlunde befolkningsfordelingen mellem Tasiilaq by og

bygder.



I 79 % af anmeldelserne er forholdet begået på en privatadresse, hvoraf 55

% har været gerningspersonens privatadresse og 29 % har været

forurettedes privatadresse. Kun 3 % af anmeldelserne omhandler forhold,

der er begået et offentligt sted, herunder børnehaver, butikker og

udendørsarealer.



I mindst 25 % af anmeldelserne er der alkohol direkte involveret. Ud fra

politiets data er der ikke alkohol involveret i 48 % af anmeldelserne. I 27 %

af anmeldelserne er det ukendt, om alkohol er involveret. For anmeldelser

om voldtægt er der alkohol involveret i mindst 44 %, mens det samme gør

sig gældende for mindst 19 % i anmeldelser om kønsligt forhold til barn

under 15 år.



Det har taget Grønlands Politi gennemsnitligt 168 dage, eller lige under

seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018. 67 % af alle

anmeldelser

færdigbehandlet

inden

for

seks

måneder

efter

anmeldelsesdatoen.



Lov nr. 639 af 8. juni 2016, hvori politiets brug af videoafhøring blev

præciseret,

har

sandsynligvis

haft

betydning

for

brugen

videoafhøringer, da der er sket en stigning på 211 % i antallet af

videoafhøringer efter 8. juni 2016. Anmeldelser, hvor der er foretaget

videoafhøring, har en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid, end

anmeldelser, hvor der ikke er foretaget videoafhøring.



Der er faldet dom i 33 % af de anmeldte forhold. I 8 % er der sket

tiltalefrafald, mens det i 4 % er ført til bøde. 45 % af de anmeldte forhold er

blevet henlagt. Størstedelen er henlagt på bevisets stilling.



64 % af de forurettede er mellem 10 – 14 år på gerningspunktet, og 89 %

er piger. Næsten alle forurettede er grønlændere og fra Tasiilaq.



54 % af gerningspersonerne er mellem 15 – 30 år, og næsten alle er mænd.

Ligesom de forurettede er næsten alle gerningspersoner grønlændere og

fra Tasiilaq.



I 21 % af anmeldelserne er gerningsperson og forurettede jævnaldrende,

hvoraf over halvdelen har været kærester eller venner/bekendte. I 43 % af

anmeldelserne

gerningspersonen

voksen.

gerningspersonen et familiemedlem. Forældre eller stedforældre er

gerningspersoner i 10 % af anmeldelserne om seksualforbrydelser mod

børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.

Kapitel 3 Udfordringer og muligheder i det

forebyggende arbejde med børn og unge i Tasiilaq

Det følgende kapitel er baseret på 15 interviews med i alt 21 fagpersoner, som til

daglig arbejder med børn og unge i Tasiilaq. Alle interviews er foretaget i

september 2018 af medarbejdere fra Grønlands Politi. For at få en så bred

repræsentation som muligt, er der talt med både ansatte i Kommuneqarfik

Sermersooq i Tasiilaq, ansatte hos Grønlands Politi i Tasiilaq og ansatte på

sygehuset i Tasiilaq. Derudover består informanterne af en række andre lokale

interessenter og professionelle, som alle arbejder med børn og unge. Deres

erfaringer og viden om forholdene i Tasiilaq er vigtige for at forstå, hvordan

virkeligheden ser ud i Tasiilaq, og hvilke tiltag, der kan iværksættes for at forebygge

seksualforbrydelser mod børn og unge. Formålet med at inddrage fagpersonernes

perspektiver er dermed også at supplere og nuancere analysen i kapitel 2.

Der er ikke foretaget interviews med børn og unge, som har været udsat for

seksualforbrydelser. Dette valg er truffet, da Grønlands Politi ikke har haft en

psykolog til rådighed, og dermed har det ikke været muligt at tilbyde børnene/de

unge en psykologisk debriefing, hvis samtalerne skulle åbne op for skjulte eller

ubearbejdede traumer. På den baggrund udtaler informanterne sig alene ud fra

deres faglige viden og erfaringer om seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq.

Foruden interviewmaterialet inddrages en række danske og udenlandske rapporter

for at brede perspektivet ud og sammenholde Grønlands Politis data fra Tasiilaq

med andre undersøgelser, der har beskæftiget sig med vold og overgreb.

Kapitlet tager udgangspunkt i en række temaer, der er blevet udledt på baggrund

af en kodning af interviewmaterialet. De fleste temaer hænger sammen med

anmeldelserne til Grønlands Politi i perioden 2014 – 2018, som blev præsenteret i

kapitel 2. Relationen mellem forurettede og gerningsperson samt betydningen af

alkohol er eksempler herpå. Derudover belyses en række temaer, som alene er

baseret på informanternes udtalelser og andre undersøgelser. Temaerne

behandles særskilt nedenfor. Indledningsvis beskrives de nuværende levevilkår og

en række faktuelle oplysninger om befolkningen i Tasiilaq.

3.1. Samfundsudviklingen og ændrede livsvilkår for befolkningen i

Tasiilaq

For at kunne forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq er det

afgørende at forstå den sociale og kulturelle kontekst, der danner rammen om folks

hverdagsliv i Tasiilaq. En opgørelse fra Grønlands Statistik viser, at det samlede

befolkningstal i Tasiilaq og bygderne pr. 1. januar 2019 udgjorde ca. 2800 personer

(Grønlands Statistik 2019). I 2017 viste tal fra Grønlands Statistik desuden, at

Tasiilaq er den landsdel i Grønland, som huser den højeste andel fattige. 11 % af

befolkningen er økonomisk udsatte, hvilket indebærer, at hver tiende borger i

Tasiilaq har en disponibel indkomst på under 76.000 kr. årligt (Turnowsky 2017).

Samtidig fremgår det af Grønlands Statistik, at 576 personer i 2017 var på offentlig

hjælp (Grønlands Statistik 2019 b). I 2017 blev der endvidere registreret 318

arbejdsløse personer pr. måned i Tasiilaq mellem 18 – 65 år, svarende til 25 %

(Grønlands Statistik 2019 c).

Der er tale om et usikkert arbejdsmarked i Tasiilaq, hvor der er stor jobrotation og

stor udskiftning på arbejdspladserne. Det er en utilfredsstillende situation, og for

mange kan det være svært at forsørge familien, når de enten sidder i dårligt betalte

jobs eller er på offentlig forsørgelse. Flere informanter peger på, at

samfundsudviklingen i Grønland har haft betydning for de sociale problemer i

Tasiilaq i dag. Mange mænd har mistet deres status og stolthed som familiens

forsørger. Det skyldes blandt andet, at den tidligere fangerkultur er blevet erstattet

af et samfund, hvor familier i højere grad skal ernære sig gennem lønarbejde på et

usikkert arbejdsmarked. Dermed er den traditionelle, grønlandske kultur for mange

ikke længere et stærkt livsgrundlag. Befolkningen har ikke på samme måde fundet

deres ben i en mere moderne, digital kultur. Disse faktorer er med til at skabe en

rodløshed

blandt

mennesker

til

forskydning

fra

kulturel

Kropslig

behovstilfredsstillelse

kropslig

behovstilfredsstillelse.

behovstilfredsstillelse indebærer blandt andet at drikke, spise, ryge og dyrke sex.

Flere informanter italesætter dermed, at kroppen bliver afgørende for menneskers

følelse af glæde og tilfredsstillelse.

Internationale studier fra inuitsamfund i det nordøstlige Canada har ligeledes

fremhævet, at de sociale problemer og høje kriminalitetsrater blandt oprindelige

befolkningsgrupper i Canada, hænger sammen med samfundsudviklingen (Kral

2016; Charron m.fl. 2010). Siden koloniseringen i 1950’erne og 1970’erne har

inuitternes levevilkår ændret sig. Hvor mændenes stolthed og identitet tidligere var

baseret på, hvem der var den største fanger, handler det nu i højere grad om

indkomst og andre værdier. Som følge af udviklingen er mændenes roller i de små

samfund blevet mere uklar (ibid.).

Ud over disse faktorer har studierne også fremhævet forhold som fattigdom,

manglende jobs og uddannelse samt alkoholisme blandt inuitbefolkninger som

betydningsfulde for den højere kriminalitetsrate, navnlig i forhold til vold og

seksualforbrydelser (Charron m.fl. 2010).

3.2. Relationen mellem forurettede og gerningsperson

Gennemgangen af anmeldelser til Grønlands Politi om seksualforbrydelser mod

børn og unge i perioden 2014 – 2018 viser, at der oftest er en forudgående relation

mellem forurettede og gerningsperson. Denne sammenhæng bekræftes af flere

informanter. Ud fra deres erfaringer bliver størstedelen af overgrebene begået af

en person, som er i barnets, den unges og/eller forældrenes omgangskreds. Det

kan være en onkel, en ven af familien eller en bekendt. Der kan samtidig være en

større risiko for overgreb i hjem, hvor der er en stor gennemgang af mennesker.

En informant udtaler, at risikoen for seksualforbrydelser er forhøjet, når børn og

unge overnatter hos andre, og der er fremmede voksne til stede i hjemmet. Det

kan eksempelvis være i forbindelse med drikkelag og/eller efterfest. I den situation

vil der alt andet lige være mindre kontrol over, hvem der kommer i hjemmet. Som

en konsekvens heraf vælger nogle forældre i Tasiilaq ikke at lade deres børn

overnatte hos andre, fordi de kender den potentielle risiko.

Derudover ser de fleste seksualforbrydelser ud til at være spontane. Det skal

forstås som, at hændelserne ikke er planlagt på forhånd af gerningspersonen, men

derimod sker, hvis muligheden opstår. Det kan eksempelvis, som tidligere nævnt,

være i forbindelse med, at barnet overnatter hos venner eller familie eller er til

stede under en efterfest.

Flere informanter peger også på, at gerningspersonen kan være en logerende,

som overnatter hos familien. Det kan være familie eller bekendte, der er på besøg

fra bygderne, eller som ikke har et sted at bo. Det samme mønster tegner sig i

disse tilfælde. Der er tale om personer, som familien har en forudgående relation

eller kendskab til. I ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018” har man

undersøgt, hvor mange personer, der inden for de seneste 12 måneder har haft

overnattende gæster i hjemmet, som ikke har haft andre steder at opholde sig

(Larsen m.fl. 2018: 17f). I alt 9 % af deltagerne svarer, at de har haft overnattende

gæster i hjemmet. Selvom tallet ikke er særskilt for Tasiilaq, vidner det om, at

hjemløshed og usikre boligforhold er aktuelle problemer i det grønlandske

samfund. Det må formentlig også ses i lyset af, at der i disse år sker en stigende

tilflytning fra bygder til byer i Grønland, herunder Tasiilaq.

Ovenstående forhold gælder ikke i sager, hvor gerningspersonen via sociale

medier forsøger at opbygge en relation til barnet eller den unge for at opnå seksuel

kontakt. Digitale seksualforbrydelser udgør 6 % af de i alt 191 anmeldelser i

perioden 2014 – 2018. Det er derfor ikke denne type hændelser, der fylder mest i

politiets data. Dette kan dog skyldes, at forholdene ikke bliver anmeldt, og at

Grønlands Politi derfor ikke har kendskab til de digitale seksualforbrydelsers reelle

omfang.

Relationen til jævnaldrende venner eller bekendte bliver ikke fremhævet af

informanterne. De fleste informanterne mener, at gerningspersonen oftest er en

voksen eller en bekendt, men derudover har de intet kendskab til den nærmere

relation mellem forurettede og gerningsperson, herunder, om gerningspersonen er

jævnaldrende med forurettede, et familiemedlem eller en voksen. Derfor er det ikke

muligt at berøre denne sammenhæng alene ud fra interviewmaterialet. Dette

skyldes formentlig, at der generelt mangler viden blandt fagpersoner om de

faktuelle omstændigheder vedrørende sager om seksualforbrydelser mod børn og

unge i Tasiilaq. Hidtil har der ikke været lavet en systematisk gennemgang af

anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq, og derfor har man ikke haft

konkrete tal og data på blandt andet relationen mellem forurettede og

gerningsperson.

Tidligere forskning har imidlertid undersøgt en række omstændigheder vedrørende

vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, både i dansk og grønlandsk

kontekst (Oldrup m.fl. 2016; Christensen m.fl. 2015; Mejlvang m.fl. 2007).

Distinktionen mellem jævnaldrende og en voksen/familiemedlem er i flere af disse

undersøgelser blevet anvendt til at beskrive relationen mellem forurettede og

gerningsperson. Årsagen hertil er, at der grundlæggende er tale om to typer af

krænkere, som har forskellige karakteristika og indgår i forskellige kontekster

(Oldrup m.fl. 2016: 103). Seksuelle hændelser med jævnaldrende indgår i

konteksten af ungdomsliv og kan på den ene side opleves positivt som en del af

den seksuelle udvikling, og på den anden side opleves negativt i forbindelse med

pres, tvang, magtkampe eller senere fortrydelse. Det kan være svært for politi og

anklagemyndighed at løfte bevisbyrden i disse sager, grundet sagernes

kompleksitet, og tvivl om, hvorvidt det har været et frivilligt forhold. Seksuelle

hændelser med en voksen eller et familiemedlem er karakteriseret af, at der som

regel er en tillidsfuld relation mellem den unge og krænkeren, at der er en større

aldersforskel, og/eller at hændelserne sker i kontekst af familiære relationer

(ibid.:103f).

På

baggrund

spørgeskemaundersøgelse

blandt

2000

danske

folkeskoleelever i 8. klasse, samt registerdata, konkluderer undersøgelsen ”Vold

og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016”, at når der er tale om

en jævnaldrende gerningsperson, er det oftest en ven eller en bekendt i den unges

omgangskreds. Samtidig påviser undersøgelsen, at de fleste hændelser finder

sted i enten forurettedes eller gerningspersonens hjem (Oldrup m.fl. 2016: 113f). I

forhold til seksuelle hændelser med en voksen eller et familiemedlem, viser

undersøgelsen, at de unge generelt set er yngre første gang de oplever disse

hændelser.

Undersøgelsen ”Unge i Grønland – med fokus på seksualitet og seksuelle

overgreb” (2015) har undersøgt grønlandske børn og unges alder ved deres første

seksuelle erfaring. Undersøgelsen konkluderer, at 75 % af de unge var mellem 8

– 17 år ved deres første seksuelle erfaring (Christensen m.fl. 2015: 31). I

”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018” fremgår det endvidere, at 24 % af de

15-29-årige har angivet, at de har været tvunget, eller forsøgt tvunget, til seksuel

aktivitet, inden de fyldte 18 år (Larsen m.fl. 2018).

I undersøgelsen ”Sexual assault in Greenland: Characteristics of police reported

rapes and attempted rapes” (2007) har man gennemgået alle anmeldte

voldtægtssager i Grønland i 2002. Det drejer sig om i alt 82 sager. Undersøgelsen

medtager kun anmeldelser, hvor forurettede er over 12 år på gerningstidspunktet

(Mejlvang m.fl. 2007). Forskerne har set på en række omstændigheder vedrørende

de anmeldte voldtægtssager, herunder relationen mellem forurettede og

gerningsperson. På samme måde som andre undersøgelser konkluderes det, at

der ofte er en tæt relation mellem forurettede og gerningsperson. De fleste

overgreb bliver begået af en ven (35 %) eller en bekendt (23 %). Kun 8 % af

overgrebene bliver begået af en fremmed (ibid.). Undersøgelsen har også set på,

hvor overgrebene finder sted. 31 % af overgrebene sker i forurettedes hjem, mens

31 % sker i gerningspersonens hjem. 15 % af overgrebene sker et offentligt sted.

Sammenholdt med analysen i kapitel 2 er der en række sammenfald med de her

beskrevne undersøgelser:



Langt de fleste overgreb finder sted i private hjem, navnlig hos forurettede

eller gerningspersonen.

Forurettede kender i de fleste tilfælde gerningspersonen. I mange tilfælde

er der tale om en person, som forurettede har en tillidsfuld relation til.

Aldersmæssigt befinder de fleste forurettede sig mellem 10 – 14 år, om end

forurettede generelt set er yngre i sager, hvor gerningspersonen er et

familiemedlem.

3.3. Alkohol, ludomani og udbetaling af penge som risikofaktorer for

overgreb

På baggrund af analysen i kapitel 2 fremgår det, at alkohol er direkte involveret i

mindst 25 % af anmeldelserne om seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq

. Der er dog forskel på forekomsten af alkohol afhængig af

gerningsindholdet, idet alkohol særligt er en faktor i anmeldelser om voldtægt. Her

er alkohol indblandet i mindst 44 % af anmeldelserne, sammenlignet med

anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år, hvor der er tale om mindst 19

% af anmeldelserne. Alkohol

har

dermed betydning i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, men betydningen er ikke så

Det vil sige, at det i 25 % af anmeldelserne er fastslået, at alkohol direkte er involveret. I 27 % af

anmeldelserne er det ukendt, om alkohol er involveret, hvormed der er en usikkerhed forbundet med

procentdelene.

fremtrædende og entydig, som det generelt set bliver opfattet. Dette bliver udfoldet

nærmere i nedenstående afsnit.

Når man taler om, at alkohol spiller en rolle i seksualforbrydelser, er det ofte ud fra

en forestilling om, at enten forurettede eller gerningspersonen er alkoholpåvirkede

på gerningstidspunktet. Alkohol spiller dog i mange tilfælde en mere indirekte rolle

i forbindelse med seksualforbrydelser. Flere informanter fortæller, at der er størst

risiko for overgreb mod børn og unge i familier, hvor forældrene drikker eller spiller,

fordi de ikke har opsyn med deres børn. Ludomani fremhæves som et problem på

lige fod med alkohol, da fælles for begge er, at børnene bliver overladt til sig selv,

mens forældrene er optaget andetsteds. I kriminologien taler man om et fravær af

”kapable vogtere”, som er de personer, der skal beskytte og passe på barnet

(Lerclerc m.fl. 2014). De skal være i stand til at træde til, hvis situationen kræver

det. I tilfælde, hvor forældrene er påvirkede eller fraværende, svigter de denne

rolle.

Det er således vigtigt at være opmærksom på nuancerne i betydningen af alkohol,

når det handler om seksualforbrydelser mod børn og unge. Der kan både være

tale om en direkte og en indirekte betydning. Førstnævnte er tilfælde, hvor

forurettede og/eller gerningsperson er alkoholpåvirkede i gerningssituationen.

Sidstnævnte er tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er påvirkede

og dermed ikke er i stand til at tage vare på deres børn, som bliver mere udsatte

for overgreb.

Flere informanter fremhæver desuden udbetaling af løn, tilbagebetaling af restskat,

børnepenge m.m. som risikofaktorer i forhold til overgreb. Ved disse lejligheder får

folk flere penge mellem hænderne, og der bliver derfor købt og drukket mere

alkohol. Dette har negativ indflydelse på forældreevnen og forældreansvaret, og

børnene er i højere grad overladt til sig selv. Som en konsekvens har

Kommuneqarfik Sermersooq iværksat et initiativ, hvor børn og unge i Tasiilaq har

mulighed for at samles i hallen den sidste fredag i måneden. På den måde skal de

ikke være hjemme og føle sig utrygge, når forældrene drikker. Tanken bag

initiativet er et forsøg på at give børnene et frirum. Det er dog også problematisk i

den forstand, at man legitimerer de voksnes indtag af alkohol ved at passe børnene

imens. På den måde lærer de voksne ikke at tage forældreansvaret på sig. Flere

informanter påpeger dermed, at det reelt set ikke er børnene, der bliver taget

hensyn til med initiativet.

Det må bemærkes, at der ikke ud fra Grønlands Politis data kan udledes noget om

betydningen af henholdsvis ludomani og udbetaling af månedsløn, restskat,

børnepenge m.m. Disse perspektiver er alene fremhævet af informanterne.

3.4. Manglende viden om seksualforbrydelser i Tasiilaq

Flere informanter fremhæver, at mange børn og unge i bygderne ikke er klar over,

at det er forkert, hvis voksne gør tilnærmelser eller forgriber sig på dem seksuelt.

For nogle børn og unge har det været ’normalt’ at skulle være en del af de voksnes

seksuelle aktiviteter. Det er først når, og hvis, de unge flytter til Tasiilaq by for at

bo på kollegiet, at de taler med andre unge, og finder ud af, at det ikke er

acceptabel adfærd. Ud fra politiets data fremgår det, at 60 ud af de 191

anmeldelser om seksualforbrydelser i perioden 2014 – 2018 stammer fra

bygderne. Dermed er størstedelen af anmeldelserne fra Tasiilaq by. Dette hænger

dog også sammen med det højere befolkningstal i Tasiilaq by, jf. kapitel 2.

Flere fagpersoner giver desuden udtryk for, at de mangler viden om, hvordan de

skal behandle sager om overgreb mod børn, og forældre mangler viden om,

hvordan de skal tale med deres børn, hvis de har været udsat for overgreb.

Undersøgelsen ”Som ringe i vandet. Baselineundersøgelse – Befolkningens viden

om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn” (2014) har kortlagt

befolkningens viden, holdninger og handleparathed i forhold til seksuelle overgreb

mod børn og unge i Grønland. I tråd med nærværende rapport konkluderer

undersøgelsen,

der

behov

for

mere

oplysning

viden

seksualforbrydelser. Undersøgelsen peger på, at befolkningen særligt har brug for

mere viden om, hvornår der er tale om et seksuelt overgreb, børns rettigheder, hvis

de har været udsat for overgreb, hvilke bekymringstegn, man som fagperson skal

være opmærksom på, hvordan underretningspligten skal forvaltes m.m. (Pedersen

m.fl. 2014).

En særlig problematik vedrører forældre og fagpersoner, der selv har været udsat

for seksualforbrydelser i barndommen. Rapporten ”Unge i Grønland – med fokus

på seksualitet og seksuelle overgreb” (2015) beskriver, at det blandt professionelle

er alment kendt, at hvis man selv har været udsat for overgreb, vil man have

sværere ved at opdage, at andre bliver udsat for overgreb (Christensen m.fl. 2015:

45f). Når en så stor del af den grønlandske befolkning på et tidspunkt i deres liv

har været udsat for overgreb, er det nærliggende at tro, at det spiller en rolle i

forhold til at identificere tegn på misbrug og overgreb mod børn. Foruden tidligere

undersøgelser peger flere informanter også på, at forældrenes egne traumer kan

spænde ben for, at de opdager tegn på mistrivsel og eventuel misbrug af deres

børn.

Ifølge ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 – levevilkår, livsstil og helbred”

er der sket et fald i andelen af personer, som har været udsat for seksuelle

overgreb, inden de fylder 18 år. Blandt den nyeste generation, som er født i 1995

eller senere, har 20 % været udsat for overgreb. Tallet er over 40 % for den

generation, der er født i 1970-1979 og over 30 % for 1960’er generationen (Larsen

m.fl. 2018: 18). Blandt de generationer, som i dag er i den erhvervsaktive alder,

har flest dermed været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Det

dækker

dog

over

tal

for

hele

Grønland.

tillægsnotat

til

”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 – levevilkår, livsstil og helbred” om

tallene fra Tasiilaq fremgår det, at seksuelle overgreb i barndommen ikke er faldet

for generationerne født efter 1970 (Bjerregaard 2019). For generationerne i

Tasiilaq født efter 1970 har 61 % været udsat for seksuelle overgreb inden de fyldte

18 år. Der er en kønsmæssig forskel, idet 81 % af kvinderne i Tasiilaq har været

udsat for seksuelle overgreb i barndommen, mens der for mændene er tale om 42

Det betyder, at mange forældre og fagpersoner i Tasiilaq med høj sandsynlighed

har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, hvilket kan spille en rolle i

forhold til at identificere tegn på mistrivsel og overgreb mod børn.

3.5. Behov for bedre samarbejde mellem lokale myndigheder og

opkvalificering af fagpersonale

Der er en række udfordringer at pege på, når det gælder myndighedssamarbejdet

og de faglige ressourcer i Tasiilaq.

For det første fortæller ansatte hos både Kommuneqarfik Sermersooq, på

børnehjemmet i Tasiilaq og hos Grønlands Politi i Tasiilaq, at der mangler

samarbejde i forhold til at behandle sager om seksuelt misbrug af børn. Der er

frustration at spore hos de fleste kommunale fagpersoner, som giver udtryk for, at

myndighedssamarbejdet i Tasiilaq er ikke-eksisterende. Generelt bliver det

beskrevet, at lokale fagpersoner savner mere samarbejde i det daglige arbejde,

når det vedrører behandling af sager om børn og unge. Manglende kommunikation

og manglende arbejdsprocedurer er således udtalte problemer i Tasiilaq.

Siden interviewene blev gennemført i september 2018 har myndighederne

udarbejdet en samarbejdsaftale i Tasiilaq, hvor Kommuneqarfik Sermersooq,

Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi forpligter sig til at træde sammen ved

mistanke eller viden om, at der sker misbrug af et barn. Denne aftale vil

forhåbentlig imødekomme behovet for yderligere samarbejde og forbedre

sagsgangen i sager om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Tidligere undersøgelser har netop påpeget vigtigheden af myndighedssamarbejde

i disse sager, da fælles retningslinjer og samarbejde skaber ensartethed og mere

effektivitet i sagsbehandlingen. Manglende samarbejde kan medføre, at der opstår

forvirring og konflikter blandt fagpersoner, fordi ansvarsfordelingen i sagerne er

uklar (Finkelhor 1999). Dette går i sidste ende både ud over både børn, familier og

fagpersoner. På den baggrund er det positivt, at samarbejdsaftalen i Tasiilaq er

underskrevet og klar til at blive implementeret.

For det andet mener flere ansatte hos Kommuneqarfik Sermersooq, at de ikke har

de rette kompetencer til at gennemføre og håndtere sagsbehandlingen i sager om

misbrug af børn. Årsagen hertil er blandt andet, at de ikke modtager de rette kurser

og den faglige supervision, de har brug for. Der bliver afholdt netværksmøder, når

rejseholdets psykologer er i Tasiilaq cirka hver 3.-4. måned. Ellers har

medarbejderne kun mulighed for at sparre med hinanden. Med tanke på sagernes

alvorlighed, og den deraf psykiske belastning, er det forståeligt, at sagsbehandlere

og familierådgivere har behov for løbende kompetenceudvikling og supervision.

En tilsynsrapport, udarbejdet af Naalakkersuisut i 2016, måler den kommunale

socialforvaltning på børneområdet i Tasiilaq. Rapporten beskriver blandt andet, at

sagsmængden hos de kommunale medarbejdere i Tasiilaq er urimelig, idet der

under tilsynsbesøget var i alt 520 sager fordelt på to medarbejdere og én

sagsbehandlende leder (Naalakkersuisut 2016). Det medfører selvsagt et enormt

arbejdspres. Samtidig er det svært at rekruttere og fastholde personale i Tasiilaq.

Ofte bliver kommunale medarbejdere ansat i kortere perioder, hvilket resulterer i

stor udskiftning og manglende kontinuitet i sagsbehandlingen. Samtidig er der

mange dygtige og entusiastiske medarbejdere, der kommer til Tasiilaq med de

bedste intentioner, men som ender med at brænde ud og rejse igen. I sidste ende

går det ud over de børn og familier, som har akut brug for hjælp. Ifølge flere

informanter er det dermed vigtigt, at de får opbygget den erfaring og viden, det

kræver at arbejde med disse komplekse sager. Det kræver en robusthed og en

løbende

erfaringsopsamling

hos

kommunale

medarbejdere,

hvilket

vanskeliggøres af den konstante udskiftning af personale.

For det tredje er det en udfordring, at mange lokale ikke er tilstrækkeligt

uddannede. Det betyder, at ufaglærte eller personer med korte, videregående

uddannelser må varetage jobfunktioner, de er underkvalificerede til. Dette problem

oplever man på Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, hvor de har svært ved

at rekruttere medarbejdere med de rette faglige kvalifikationer. Langt de fleste

medarbejdere er ufaglærte eller socialhjælpere med 1-2-årige uddannelser. Mange

er timelønnede. Der er dog enkelte socialassistenter, svarende til en pædagogisk

grunduddannelse i Danmark. Disse medarbejdere har ansvaret for tvangsfjernede

og anbragte børn, som ofte har brug for akut hjælp, hvilket, alt andet lige, kræver

en række veludviklede pædagogiske og psykologiske kompetencer.

3.6. Seksualiseret adfærd i Tasiilaq

En anden problemstilling omhandler den seksuelle adfærd og de seksuelle

grænser i Tasiilaq. Dette må ses i lyset af den kollektive kultur, som er en del af

livsgrundlaget i Grønland og særligt i de mindre by- og bygdesamfund. I det

traditionelle fangersamfund har det været nødvendigt at stå sammen og hjælpe

hinanden, hvis vejret har været dårligt, eller hvis det har været en dårlig fangst. Det

har handlet om gruppens overlevelse. Problemet med det kollektive hensyn er

imidlertid, at nogle børn ikke lærer individuel grænsesætning. Det er ikke en del af

børnenes opdragelse. I nogle tilfælde får man derfor børn, som ikke kender deres

seksuelle grænser. I andre tilfælde kan der være børn, som slet ikke ved, at der er

grænser, og at det er okay at sige fra.

Kønsberøring nævnes som et eksempel på en seksualiseret adfærd i Tasiilaq.

Kønsberøring finder både sted børn og unge imellem og mellem børn og voksne.

Det indebærer blandt andet, at man stikker en finger op bagi på hinanden. Som

barn kan man derfor dagligt blive udsat for, at ens seksuelle grænser overskrides.

Foruden denne form for kønsberøring er der også eksempler på, at forældre og

bedsteforældre berører børns kønsdele, når de fortæller godnathistorier eller

synger godnatsange. Flere informanter fortæller således om en normaliseret

seksuel adfærd i Tasiilaq, der for mange børn og unge kan føles som overgreb.

Problematikken i dette er, at børnene enten ikke kender deres seksuelle grænser,

eller ikke ved, at der eksisterer grænser.

Derudover har barnets alder på gerningstidspunktet betydning for, om

befolkningen i Tasiilaq ser overgrebene som acceptable eller ej. Dette må

formentlig ses i sammenhæng med den tidlige seksuelle debutalder i Tasiilaq, hvor

det ikke er unormalt at have sin første seksuelle oplevelse som 12-13-årig og sågar

blive gravid i den alder. Det bliver opfattet som mere acceptabelt, hvis en 13-14-

årig har haft seksuel omgang med en jævnaldrende eller en voksen, end hvis det

drejer sig om et 6-7-årigt barn.

Flere informanter fortæller endvidere, at gerningspersonerne lettere bliver tilgivet

for deres handlinger i Tasiilaq. Man oplever ikke på samme måde at blive ’udstødt’,

hvis man har forgrebet sig på et barn, ligesom det eksempelvis er tilfældet i

Danmark. Dette hænger formentlig sammen med den kollektive kultur, hvor

hensynet til kollektivet mange gange vejer tungere end hensynet til den enkelte.

Man beskytter hinanden for at sikre overlevelse, også selvom det bliver på

bekostning af børnenes grænser.

I små, isolerede samfund i staten Alaska, USA, oplever man lignende problemer.

Ofte ved folk godt, hvem der begår overgreb, men familier kæmper for at beskytte

hinanden. Det handler om, at man møder hinanden på kryds og tværs i de små

samfund, og konflikter er noget, man helst vil undgå. På den baggrund kan de

forurettede opleve bebrejdelse, hvis de fortæller om det, de har været udsat for

(Bernard 2014). Det vidner om, at der stadig er tabu forbundet med

seksualforbrydelser, og at der samtidig er en vis grad af social kontrol i de små

samfund.

3.7. Opvækstvilkår for børn og unge i Tasiilaq

–

udsatte grupper og

manglende fremtidsmuligheder

Flere informanter italesætter, at mange børn og unge i Tasiilaq lever under svære

opvækstvilkår. Mange børn får ikke deres basale behov dækket, mange må gå

sultne i seng, og mange er utrygge ved at komme hjem, fordi de aldrig ved, hvad

de kommer hjem til. Mange får ikke deres nattesøvn, fordi der er larm fra fester,

slagsmål, eller fordi de frygter at blive misbrugt seksuelt. Mange børn lever således

en ustabil tilværelse. Samtidig vokser mange børn i Tasiilaq op i hjem, som er

præget af fysisk vold, forældrenes alkoholmisbrug, anbringelser uden for hjemmet

og anden omsorgssvigt.

Tidligere undersøgelser har kortlagt en række risikofaktorer ved børn, der har

været udsat for fysisk og seksuel vold. (Oldrup m.fl. 2016: 175; Finkelhor 1999).

Nærmere bestemt viser undersøgelser, at børn, der vokser op i ressourcesvage

familier har en forhøjet risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.

Ressourcesvage familier defineres ved, at den ene eller begge forældre har et

alkoholmisbrug, voldelige familier, økonomisk udsatte familier, familier med

længerevarende ledighed, opløste familier og familier hvor moderen fik barn som

teenager (Ibid.: 183ff). Derudover viser forskning, at børn, der har været udsat for

seksuelle overgreb, oftest vokser op i dysfunktionelle familier med psykisk vold og

et afstraffende forældreskab (Oldrup m.fl. 2016).

Hvis ovenstående resultater sammenlignes med opvækstvilkårene for børn og

unge i Tasiilaq, må det konstateres, at mange lever i ressourcesvage familier, hvor

risikoen for overgreb er forhøjet.

For at kunne forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge er det desuden

nødvendigt at se på de strukturelle, samfundsmæssige forhold i Tasiilaq. Som

tidligere beskrevet er der stor arbejdsløshed i Tasiilaq. Det betyder, at mange ikke

har noget at stå op til om morgenen. Ifølge flere informanter er erhvervslivet i

Tasiilaq gået i stå, og udviklingen er dermed stillestående. Sammenlignet med

Vestgrønland er Tasiilaq sakket bagud i forhold til at skabe vækst og

arbejdspladser. I dag er det ikke muligt for børn og unge at tage en videregående

uddannelse i Tasiilaq. Majoriaq

i Tasiilaq tilbyder opkvalificeringskurser, hvor

personer over 18 år har mulighed for at supplere eller forbedre deres resultater fra

folkeskolen eller få arbejds- og jobtræning. Herfra skal de unge til enten

Vestgrønland, Danmark eller udlandet, hvis de ønsker at tage en videregående

uddannelse. Selv hvis de unge vælger at rejse fra Tasiilaq, bliver adskillelsen fra

familien i nogle tilfælde for svær. De får hjemve og vælger at flytte tilbage uden at

have færdiggjort deres uddannelse. Her påpeger flere informanter, at forældrene

ikke altid er gode nok til at bakke de unge op og tilskynde til, at de får færdiggjort

uddannelsen.

De manglende uddannelses- og jobmuligheder betyder, at mange børn og unge i

Tasiilaq går en usikker fremtid i møde. Det er Grønlands Politis vurdering, at det

vil kræve massive investeringer at gøre Tasiilaq attraktiv for erhvervslivet igen,

men det er nødvendigt, hvis man ønsker at forbedre forholdene på længere sigt.

Samtidig kræver det, at befolkningen i Tasiilaq genfinder motivationen og viljen til

at skabe en bedre fremtid for sig selv og kommende generationer. Flere

informanter italesætter en følelse af håbløshed og ligegyldighed i Tasiilaq.

Beskæftigelsesindsatser og velmenende initiativer lever ikke længe, hvis der ikke

er nogen til at fastholde og videreføre de opstartede indsatser.

En del af forklaringen på mentaliteten hos befolkningen kan formentlig tilskrives de

traumer og senfølger, der er forbundet med seksualforbrydelser og misbrug.

Behovet for behandling af både gerningspersoner og forurettede udfoldes derfor i

det følgende afsnit.

3.8. Behov for øget fokus på behandling af gerningspersoner og

behandling af senfølger efter seksualforbrydelser

Flere informanter giver udtryk for, at der er behov for øget fokus på behandling af

gerningspersoner i Tasiilaq. Personer, der udviser seksuelt krænkende adfærd, er

ikke en homogen gruppe, hvilket er vigtigt at være opmærksom på. Der er fortsat

behov for mere viden om, hvad der karakteriserer seksuelle krænkere

Majoriaq er job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre, som er placeret i alle større byer, og en enkelt bygd, i

Grønland.

(Naalakkersuisut 2018). Alligevel peger undersøgelser på, at der er en række

fællestræk for personer, som er dømt for seksualforbrydelser mod børn. Mange er

vokset op i belastede familier, hvor forældrene har psykiske lidelser og manglende

tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere forældre har desuden et misbrug og har været

dømt for vold (Oldrup m.fl. 2016: 21f). Samtidig viser undersøgelser, at seksuelle

krænkere i flere tilfælde selv har været udsat for seksuelle overgreb eller anden

misbrug i deres liv (Strange 2002; Naalakkersuisut 2018).

På baggrund af kapitel 2 fremgår det dog, at størstedelen af gerningspersonerne i

anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 ikke tidligere

har været forurettet i sager om seksualforbrydelser. I alt har 6 % af

gerningspersonerne tidligere været forurettet i seksualforbrydelser, jf. kapitel 2. Det

må dog bemærkes, at disse tal sandsynligvis ikke er retvisende. Hvis overgrebene

ikke er blevet anmeldt, har politiet ikke mulighed for at tælle dem med i

statistikkerne. Derfor er det muligt, at der er tale om et højere antal

gerningspersoner, som selv har været udsat for seksualforbrydelser.

Under alle omstændigheder er det meningsfuldt fremadrettet at koncentrere sig

om gerningspersonerne, da det er her, problemet starter.

Seksualforbrydelser har, foruden de personlige konsekvenser for de forurettede,

en række samfundsøkonomiske konsekvenser. Det koster samfundet mange

menneskelige, sociale og økonomiske ressourcer at behandle personer, som har

været udsat for seksualforbrydelser. Ved at bruge flere ressourcer på

gerningspersonerne kan man minimere de senere omkostninger, der er forbundet

med at tilbyde psykologhjælp og anden behandling. Samtidig skal samfundet

bruge færre ressourcer på at hjælpe de forurettede i gang med uddannelse og

arbejde, da mange stadig kan være hæmmet af oplevelserne ind i voksenlivet.

Rejseholdet for voksne med senfølger efter seksualforbrydelser tager rundt til

forskellige byer og bygder i Grønland for at hjælpe personer, der lider af senfølger.

Rejseholdet blev nedsat af Naalakkersuisut i 2013 på baggrund af en

undersøgelse, som konkluderede, at der er en række alvorlige konsekvenser

forbundet med at have været udsat for seksualforbrydelser. Det handler både om

menneskelige

konsekvenser,

der

relaterer

sig

til

underpræstation i forhold til arbejdsliv og uddannelse. Rejseholdets formål er

derfor todelt. For det første handler det om at mindske forekomsten af

seksualforbrydelser, og for det andet handler det om at hjælpe disse mennesker til

at klare sig bedre på arbejdsmarkedet.

Rejseholdet arbejder fortrinsvis ud fra en gruppeterapeutisk tilgang til

behandlingen af personer med senfølger. Dette dels ud fra et tidsøkonomisk

perspektiv og dels ud fra det faktum, at når deltagere i en gruppe taler åbent med

hinanden om det, de har været udsat for, er det med til at nedbryde tabuet, der

stadig er forbundet med seksualforbrydelser. På længere sigt kan gruppeterapi

således være med til at skabe større åbenhed omkring seksualforbrydelser, hvilket

kan have en forebyggende virkning.

Rejseholdets psykologer har igennem de sidste år akkumuleret viden om, hvad der

karakteriserer personer, som har været udsat for seksualforbrydelser i Tasiilaq og

i det grønlandske samfund generelt. Mange oplever psykiske lidelser som PTSD,

angst og depression. Derudover er der mange, som kæmper med skyld- og

skamfølelser og vender bebrejdelsen indad. Her kan alkohol eller andre rusmidler

bruges som virkelighedsflugt og til at dulme smerten. Som nævnt ovenfor, er der

også en gruppe, som går skridtet videre og ender med at udsætte sig selv, eller

andre, for fare. Det kan ske gennem overgreb, anden form for misbrug eller

selvmord. Disse konsekvenser er almen kendt inden for behandlingen af personer

med senfølger efter seksuelle overgreb (Karstoft m.fl. 2012).

I forhold til behandlingen af børn og unge i Tasiilaq, som har været udsat for

seksualforbrydelser, kan man fremadrettet overveje, om gruppeterapi i højere grad

skal bruges i behandlingen. Studier har vist, at både kognitiv terapi, adfærdsterapi,

problemfokuseret terapi og lignende har en effekt både som individuel- og

gruppeterapi (Karstoft m.fl. 2012).

Dette emne berøres kun kort, da det kræver en nærmere psykologisk indsigt at

vurdere, hvordan den efterfølgende behandling af børn og unge bør varetages.

Ovenstående tiltag forudsætter, at der kan rekrutteres fagligt kvalificeret personale

til Tasiilaq, ønskeligt fastansatte psykologer.

3.9. Barrierer for anmeldelse af seksualforbrydelser

Det er ønskeligt at skabe et retvisende kriminalitetsbillede over anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Grønland, da der i dag er et stort mørketal

på området. Derfor er det interessant at belyse, hvilke faktorer, der har indflydelse

på tilbøjeligheden til at anmelde seksualforbrydelser. Denne viden kan bruges til

fremadrettet at udforme strategier og metoder til at højne anmeldelsesprocenten.

Justitsministeriets

Forskningskontor

udgav

2017

rapporten

”Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb” (Ribe 2017).

Formålet med rapporten er at belyse, hvilke forhold, der har betydning for ofres

tilbøjelighed til at anmelde seksuelle overgreb til politiet. Rapporten er baseret på

besvarelser fra i alt 1.966 personer i perioden 2006 – 2013, som har opsøgt Center

for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet (Ribe 2017). Der er ikke tale om et

repræsentativt udsnit af ofre for seksualforbrydelser, da det er personer, som selv

har valgt at henvende sig til Rigshospitalet. Resultaterne kan dog alligevel bruges

til at pege på nogle overordnede faktorer, der henholdsvis mindsker og øger

sandsynligheden for, at seksualforbrydelser bliver anmeldt.

Rapporten peger på, at anmeldelsestilbøjeligheden hænger sammen med

omstændigheder

vedrørende

ofrene,

gerningspersonerne

gerningssituationerne. I tilfælde, hvor sager ikke bliver anmeldt, handler det oftest

om, at ofrene bebrejder sig selv og er usikre på hændelsesforløbet. Samtidig har

følelser af egen skyld, frygt for sociale konsekvenser og ønsker om at glemme

hændelsen betydning (Ribe 2017). Derudover påviser rapporten en kønslig

fordeling i anmeldelsesprocenten, idet betydeligt flere kvinder end mænd anmelder

seksualforbrydelser til politiet. 80 % af kvinderne i undersøgelsen har anmeldt

overgrebet, hvorimod det gælder for 63 % af mændene.

Relationen

til

gerningspersonen

Når

hænger

ligeledes

sammen

ukendt,

med

anmeldelsestilbøjeligheden.

gerningspersonen

anmeldelsesprocenten højere, end når gerningspersonen eksempelvis er en

kollega, en ven eller et familiemedlem (Ribe 2017). Hvis overgrebet er sket i privat

beboelse, er der ligeledes en tendens til, at anmeldelsesprocenten er lavere. Dette

skyldes, at ofrene i disse situationer i højere grad bebrejder sig selv og frygter

sociale

konsekvenser.

Endvidere

fremhæves

alkoholpåvirkning

som

betydningsfuld faktor. Hvis offeret vurderer, at gerningspersonen har været

alkoholpåvirket, er der mindre tilbøjelighed til, at forholdet bliver anmeldt, end hvis

gerningspersonen har været ædru. Samtidig fremgår det, at hvis offeret har været

alkoholpåvirket, og ikke husker alt fra hændelsen, er der et signifikant lavere antal

ofre, der anmelder overgrebene (Ribe 2017).

Ovenstående faktorer er med til at sandsynliggøre, at der er et stort antal forhold,

der ikke bliver anmeldt, og som Grønlands Politi dermed ikke har kendskab til.

3.10. Samlet overblik

Formålet med dette kapitel har været at belyse en række omstændigheder og

udfordringer vedrørende arbejdet med seksualforbrydelser mod børn og unge i

Tasiilaq, som har betydning for fremtidige forebyggelsesindsatser og prioriteringer.

Foruden interviews med fagpersoner og andre interessenter er kapitlet baseret på

anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014

– 2018 samt andre undersøgelser om emnet. På baggrund af kapitlet kan det

konkluderes, at:



Stor arbejdsløshed, et usikkert arbejdsmarked og økonomisk udsathed er

virkelighed for en stor del af lokalbefolkningen i Tasiilaq. Ændringer i

livsvilkår og det traditionelle fangersamfund har desuden haft en betydning

for en række af de sociale problemer, der eksisterer i Tasiilaq i dag.



Der er næsten altid en forudgående relation mellem forurettede og

gerningsperson. Når børn overnatter ude, eller når der er overnattende

gæster i hjemmet, er risikoen for overgreb forhøjet. Det gælder for langt

størstedelen af overgrebene, at de finder sted i enten forurettede eller

gerningspersonens hjem.



Generelt mangler der viden blandt fagpersoner i Tasiilaq om de nærmere

karakteristika i sager om seksualforbrydelser, blandt andet om relationen

mellem forurettede og gerningsperson og betydningen af alkohol.



Alkohol kan både have direkte og indirekte indflydelse i sager om

seksualforbrydelser mod børn og unge. Førstnævnte er tilfælde, hvor

gerningspersonen

og/eller

forurettede

alkoholpåvirkede

gerningsøjeblikket. Sidstnævnte er tilfælde, hvor forældre eller andre

omsorgspersoner er påvirkede, og derfor ikke har opsyn med deres børn,

som dermed bliver mere udsatte for overgreb. Foruden alkohol nævnes

ludomani og udbetaling af penge ligeledes som risikofaktorer i forhold til

seksualforbrydelser.



Der

række

udfordringer

forbundet

med

det

lokale

myndighedssamarbejde i Tasiilaq og de faglige kvalifikationer hos flere

kommunale medarbejdere. Derudover er det svært at rekruttere og

fastholde medarbejdere i Tasiilaq. Dette går i sidste ende ud over de børn

og familier, som oplever seksualforbrydelser og har brug for hjælp.



Kønsberøring er et eksempel på en seksualiseret adfærd i Tasiilaq. Det

indebærer blandt andet, at både børn og voksne stikker en finger op bagi

på hinanden. Samtidig er der voksne, som berører børns kønsdele, når de

skal lægges i seng. Hertil bliver gerningspersoner lettere tilgivet i Tasiilaq,

sammenlignet med eksempelvis Danmark, hvis de har forgrebet sig på et

barn. Barnets alder har dog betydning for, hvorvidt hændelsen bliver anset

som acceptabel af befolkningen.



Mange børn og unge i Tasiilaq vokser op i udsatte familier, og mange børn

har en forhøjet risiko for at blive udsat for seksualforbrydelser. Derudover

er uddannelses- og erhvervslivet gået i stå, hvorfor der ikke er

nævneværdige fremtidsmuligheder for børn og unge i Tasiilaq. Det vil

kræve massive investeringer at rette op på beskæftigelsessituationen.

Samtidig må befolkningen genfinde den motivation, som er nødvendig for

at nuværende og fremtidige initiativer bliver bæredygtige.



Det vil være hensigtsmæssigt med et større fokus på behandling af

gerningspersoner i Tasiilaq. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at

overveje, om gruppeterapi skal udbredes i forhold til behandling af børn og

unge, som har været udsat for overgreb. På sigt kan det være med til at

nedbryde tabuet om seksualforbrydelser.



Der er en række faktorer, som mindsker anmeldelsestilbøjeligheden i sager

om seksualforbrydelser. Disse omhandler blandt andet relationen til

gerningspersonen, alkoholpåvirkning og følelser af skyld og skam.

Kapitel 4 Konklusion og Grønlands Politis

anbefalinger til forebyggelse af seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq

På baggrund af de to delanalyser i kapitel 2 og 3 er der dels udarbejdet et

datagrundlag for Grønlands Politis anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn

og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018, dels er der opnået større viden om,

hvilke udfordringer fagpersoner og interessenter peger på i forhold til at forebygge

seksualforbrydelser i Tasiilaq. I korte træk konkluderer rapporten, at:



I perioden 2014 – 2018 har Grønlands Politi modtaget 191 anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. 79 % af de anmeldte

forhold har fundet sted på en privatadresse. Kun 3 % af anmeldelserne

omhandler forhold, der er sket et offentligt sted.



Det har taget Grønlands Politi gennemsnitligt 168 dage, eller lige under

seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser

mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.



I mindst 25 % af anmeldelserne har der været alkohol direkte involveret.

Hertil er der et antal anmeldelser, hvor alkohol har en indirekte indflydelse.

Her henvises til forældrenes fravær og manglende opsyn med børnene

grundet alkoholindtagelse eller spil.



I 21 % af anmeldelserne er forurettede og gerningsperson jævnaldrende. I

43 % af anmeldelserne er gerningspersonen en voksen. I 26 % af

anmeldelserne er gerningspersonen et familiemedlem.



Stor

arbejdsløshed

usikkert

arbejdsmarked

karakteriserer

livsvilkårene for befolkningen i Tasiilaq.

Der mangler viden om, hvad der karakteriserer seksualforbrydelser i

Tasiilaq. Dette gælder i by og bygder samt blandt fagpersoner, børn og

forældre.



Der er udfordringer med myndighedssamarbejdet i Tasiilaq. Kommunale

sagsbehandlere og rådgivere giver udtryk for, at de mangler faglige

kompetencer og supervision til at håndtere sagsbehandlingen. Det er

desuden svært at rekruttere og fastholde medarbejdere i Tasiilaq.



Det vil være hensigtsmæssigt at prioritere behandling af gerningspersoner

og sætte øget fokus på gruppeterapi blandt børn og unge, som på sigt kan

være med til at nedbryde tabuet om seksuelle overgreb.

Det følgende kapitel indeholder i alt 12 anbefalinger til fremtidige indsatser i

Tasiilaq med henblik på at mindske forekomsten af seksualforbrydelser mod børn

og unge.

4.1. Forebyggende indsatser, der bør iværksættes i Tasiilaq

Vidensdeling blandt fagpersoner samt øget fokus på opkvalificering og

supervision

Grønlands Politi anbefaler, at der iværksættes tiltag for at sikre en kontinuerlig

vidensdeling og erfaringsopbygning blandt fagpersoner i Tasiilaq, som arbejder

med sårbare børn og unge. Som et første skridt anbefales det, at resultater og

anbefalinger fra nærværende rapport videreformidles til relevante fagpersoner og

interessenter. Dermed bliver det muligt for Kommuneqarfik Sermersooq,

Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi m.fl. at arbejde ud fra konkret og faktuel

viden om, hvad der karakteriserer seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Formålet med at arbejde ud fra et veldokumenteret grundlag er at kunne målrette

hjælpen til børn og unge, herunder være på forkant med, hvor overgrebene typisk

finder

sted,

hvad

der

kendetegner

relationen

mellem

forurettede

gerningsperson osv.

Derudover anbefales det, at fagpersoner, som beskæftiger sig med børn og unge,

i højere grad tilbydes efteruddannelse og supervision. Hvis fagligheden ikke

matcher sagernes kompleksitet, ender fagpersoner med at brænde ud, og børn og

unge får ikke den tilsigtede hjælp. Derudover er det vigtigt, at fagpersoner tilbydes

ekstern supervision for at imødekomme den psykiske belastning, sager om

seksuelt misbrug afstedkommer. Samtidig må der fortsat være fokus på

rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i Tasiilaq.

Endelig anbefaler Grønlands Politi, at kommende forebyggelsesindsatser

evalueres. Det vil sikre en løbende vidensopsamling og forståelse af, hvilke

forebyggende initiativer, der har en virkning i Tasiilaq.

Udarbejdelse af undervisningsmateriale til folkeskoleelever i det yngste,

mellemste og ældste klassetrin

Grønlands Politi anbefaler, at der udarbejdes undervisningsmateriale til

seksualundervisning i folkeskolen i Tasiilaq. Det forebyggende arbejde mod

seksualforbrydelser skal starte tidligt, og det skal indgå i undervisningen på en

måde, hvor børnene selv bliver aktiveret på et alderssvarende niveau. Red Barnet

har udviklet et undervisningsforløb, ”Børns beredskab mod vold og overgreb”, som

er baseret på best practice i forhold til at opbygge resiliens hos børn, lære dem om

deres rettigheder og øge deres viden om vold og seksuelle overgreb.

Undervisningsmaterialet er bygget op om en række moduler, som er tilpasset de

enkelte klassetrin. Mange års erfaring viser, at børn, som kender deres rettigheder,

er bedre i stand til at sige fra, hvis deres grænser overskrides (Red Barnet). Det

anbefales, at lignende undervisningsmateriale udvikles i en grønlandsk kontekst

med hensyntagen til de forhold, der gælder i Tasiilaq og andre lokalsamfund. Det

er vigtigt, at der sættes fokus på gruppediskussioner og refleksionsøvelser blandt

børnene, så de indgår aktivt i undervisningen.

I forlængelse af ovenstående anbefaler Grønlands Politi, at der også sættes fokus

på børn i daginstitutioner. Det anbefales, at børn gennem leg og tidlig læring bliver

introduceret for grænsesætning. Pædagogiske værktøjer skal, i samråd med

psykologer, udvikles med hensyntagen til børnenes unge alder.

Foruden undervisningsmateriale og pædagogiske værktøjer anbefales det, at

forældre, lærere og pædagoger i højere grad taler med børn og unge om brugen

af sociale medier. Der skal fokus på digitale seksualforbrydelser, da politiet i disse

år generelt ser en stigning i forekomsten af denne type lovovertrædelser.

Endvidere anbefaler Grønlands Politi, at der arbejdes med at skabe en større

ansvarsfølelse hos unge mænd og drenge i Tasiilaq. Vi ved, at de fleste

gerningspersoner er mænd, og at seksuelt krænkende adfærd i mange tilfælde er

et tillært adfærdsmønster. På den baggrund må man introducere nogle måder at

tale med drenge i folkeskolen om værdier, familie, stolthed, og hvordan man indgår

i sunde relationer med jævnaldrende uden at overskride grænser. For fremtidige

generationer kan en større åbenhed bane vej for en holdningsændring og en

nedbrydning af tabuet om seksuelle overgreb.

Fokus på tidlig indsats samt forældreevne og forældreansvar i udsatte

familier

Grønlands Politi anbefaler, at der sættes yderligere fokus på forældreevne og

forældreansvar samt udsatte familier i Tasiilaq. For det første anbefales det, at der

sættes ind med tidlige indsatser over for kommende forældre, især unge forældre.

Der er mange, som får børn i en tidlig alder i Tasiilaq og ikke altid er klar til at tage

vare på et barn. Grønlands Politi anbefaler derfor, at fødselsforberedelsen i

Tasiilaq intensiveres. Dette kan ske gennem flere jordemoderbesøg, undervisning

om forældrerollen og forberedende hjemmebesøg forestået af sundhedsplejersker

eller sygeplejersker. For det andet anbefales det, at der gennem konkrete

indsatser sættes mere fokus på, at forældres fornemmeste opgave er at være

forældre. Det indebærer først og fremmest, at børn får deres basale behov dækket.

Det indebærer dernæst, at forældre lærer at sige fra på deres børns vegne,

eksempelvis hvis børnene ønsker at overnatte ude. Endelig indebærer det, at

forældre lærer at holde opsyn med deres børn. Der skal findes nogle sunde

alternativer til alkohol, spilleaftener og efterfester, da det ofte er risikofaktorer for

overgreb.

Fokus på at skabe bedre fremtidsmuligheder for børn og unge i Tasiilaq

Grønlands Politi anbefaler, at der fortsat fokuseres på at skabe bedre

uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for børn og unge i Tasiilaq. Det vil give

de unge et håb for fremtiden, og det kan være et incitament til at bryde med

forældrenes sociale kår. Der skal fortsat arbejdes på at gøre Tasiilaq attraktivt for

erhvervslivet, så virksomheder ser en grund til at udflytte dele af deres produktion.

Dette vil være med til at skabe arbejdspladser i Tasiilaq. Disse initiativer kræver

imidlertid, at lokalbefolkningen selv har en vilje til at videreføre og udvikle projekter.

Ellers bliver de ikke gangbare i et langsigtet perspektiv.

Endelig anbefaler Grønlands Politi, at forældre får større viden om, at det er

positivt, når unge rejser til Vestgrønland, Danmark eller udlandet for at

videreuddanne sig. Forældre skal støtte deres børn i beslutningen, også i svære

tider, hvor de unge måtte have hjemve. Det bremser de unges udvikling og senere

jobmuligheder, hvis de ikke får færdiggjort deres uddannelse.

Prioritering af sunde og alderssvarende fritidstilbud til børn og unge

Grønlands Politi anbefaler, at der tilbydes flere sunde og alderssvarende

fritidsaktiviteter til børn og unge i Tasiilaq. Det skal være aktiviteter, som er med til

at skabe positive værdifælleskaber og gode oplevelser for børn og unge.

Grønlands Politi anbefaler, at arrangementer som ’sodavandsdiskoteker’ for unge

begrænses. Disse arrangementer tilskynder til en unødvendig festkultur. Vi ved, at

de fleste forurettede er unge piger mellem 10 – 14 år. Samtidig er

gerningspersonerne typisk mænd mellem 15 – 30 år. Det er målgruppen for

personer, som kunne have en interesse i at deltage i disse arrangementer. På den

baggrund er der ingen grund til at give unge mennesker en mulighed for at mødes

til disse fester.

Forældre, lærere og pædagoger må bakke op om, at der igangsættes flere sunde

fritidstilbud. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at tale med børn og unge om,

hvad de selv ønsker af aktiviteter for fremtiden.

Hensigtsmæssig omgang med alkohol i Tasiilaq

Grønlands Politi anbefaler, at der iværksættes tiltag på flere forskellige måder for

at skabe en mere hensigtsmæssig omgang med alkohol i Tasiilaq. Alkohol er

direkte involveret i mindst hver fjerde anmeldelse om seksualforbrydelser mod

børn og unge i Tasiilaq

. Alkohol er hertil indirekte involveret i et yderligere antal

anmeldelser, hvor forældrene ikke har opsyn med deres børn grundet

alkoholindtagelse. Det er med dette afsæt, at Grønlands Politi kommer med

anbefalinger om en mere hensigtsmæssig omgang med alkohol. Der er taget

udgangspunkt i de faktiske forhold i Tasiilaq samt WHO’s anbefalinger til at

reducere uhensigtsmæssig omgang med alkohol (WHO 2019).

Grønlands Politi anbefaler, at der fremadrettet sættes fokus på bevillinger og

åbningstider for salg og udskænkning af alkohol i Tasiilaq. Det gælder både for

beværtninger og detailhandel. Grønlands Politi anbefaler, at dette sker i

kombination med et fremtidigt bevillingsnævn, som gør det muligt at differentiere i

bevillinger og åbningstider. Salg og udskænkning af alkohol bør kun foregå steder,

hvor dette sker på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Hertil anbefales det, at

Her tages forbehold for antallet af anmeldelser, hvor alkoholindtaget er ukendt.

tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, om den til enhver tid gældende lovgivning om

salg og udskænkning af alkohol overholdes. Samtidig er Grønlands Politi begyndt

at foretage politimæssige indsatser for at sikre, at folks indtagelse af alkohol på

værtshuse og beværtninger sker uden at skabe utryghed eller være til gene for

andre gæster. Når den gældende lovgivning ikke efterleves bør der foretages

indberetninger til bevillingsmyndigheden.

Grønlands Politi anbefaler desuden, at der arbejdes på at få alkohol væk fra

gadebilledet i Tasiilaq, særligt hvor børn opholder sig. Børn og unge må ligeledes

undervises i, hvordan de kan opbygge en sund og hensigtsmæssig omgang med

alkohol. Det indebærer blandt andet, at der skal iværksættes tiltag for at hæve

alderen for børn og unges alkoholdebut.

Derudover anbefales det, at forældre, især kommende forældre, undervises i,

hvilke konsekvenser det kan have for børn, når forældre drikker. Endelig bør

behandling af alkoholmisbrug styrkes.

Inddragelse af rollemodeller i det forebyggende arbejde

Grønlands Politi anbefaler, at der sættes mere fokus på rollemodeller i arbejdet

med at forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Rollemodeller

kan være personer, som selv har været udsat for seksualforbrydelser. Det kan

også være pårørende til personer, som har været udsat for seksualforbrydelser.

Formålet med at inddrage rollemodeller er at vise børn og unge, at det er muligt at

komme videre med livet, selvom de har været udsat for seksualforbrydelser eller

anden misbrug. Det kan være med til at genskabe en tro på egne evner at spejle

sig i andres succeshistorier. Grønlands Politi anbefaler, at der stilles psykologer til

rådighed, hvis der gøres brug af rollemodeller. Personlige fortællinger kan åbne op

for fortrængte minder eller traumer, som børnene kan få brug for hjælp til at

bearbejde.

Behov for behandling af gerningspersoner og gruppeterapi i Tasiilaq

Grønlands

Politi

anbefaler,

der

nedsættes

arbejdsgruppe

med

repræsentanter fra relevante myndigheder, der kan komme med anbefalinger til,

hvordan behandling af gerningspersoner bedst faciliteres og opstartes i Tasiilaq.

Det anbefales, at der fremover prioriteres flere ressourcer på at arbejde med

gerningspersonerne, da det er her, problemerne starter. Derudover vil det være

hensigtsmæssigt med et større fokus på gruppeterapi for børn og unge, som har

været udsat for seksualforbrydelser. Dette kan skabe en større åbenhed om

seksualforbrydelser og være med til at nedbryde tabuet på sigt. Ud fra et

samfundsøkonomisk perspektiv vil det samtidig være en hensigtsmæssig

prioritering, idet man vil få en fremtidig arbejdsstyrke, som er bedre rustet til

arbejdslivet. Det ligger uden for Grønlands Politis vidensfelt at komme med

nærmere anbefalinger til de behandlingsmæssige tiltag.

Optimering af Grønlands Politis sagsbehandling i anmeldelser om

seksualforbrydelser mod børn og unge

På en række områder agter Grønlands Politi at forbedre arbejdsgange og

efterforskningsskridt i anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge. På

andre områder er dette arbejde allerede påbegyndt.

Der er sket en forbedring i Grønlands Politis kategorisering af anmeldelser om

seksualforbrydelser, således at flere anmeldelser bliver kategoriseret som skarpe

numre i stedet for som sædelighedsundersøgelser. Grønlands Politi agter at følge

denne opmærksomhed op med en række fælles retningslinjer for registrering af

anmeldelser om seksualforbrydelser i politiets system. Formålet er at udstikke

nogle opmærksomhedspunkter i forhold til disse anmeldelser. Der skal

fremadrettet være et større fokus på hvor det anmeldte forhold har fundet sted, om

der er alkohol involveret, hvordan relationen mellem forurettede og gerningsperson

er, nærmere oplysninger om forurettedes og gerningspersonens stamdata samt

om gerningspersonen tidligere selv har været forurettet i seksualforbrydelser. På

den måde vil Grønlands Politi optimere datakvaliteten og have et bedre

udgangspunkt for analyser, samtidig med, at der skabes et mere retvisende billede

af karakteristika ved seksualforbrydelser ved at højne datakvaliteten.

Grønlands Politi agter fortsat at prioritere den politifaglige og anklagerfaglige

sagsbehandling og efterforskning af anmeldelser om seksualforbrydelser mod

børn og unge for at kunne færdigbehandle anmeldelser inden for rimelig tid. Dette

vil ske gennem et konstant ledelses- og driftsmæssigt fokus på dette område samt

afsættelse af tilstrækkelige ressourcer til prioriteringen.

Analysen i kapitel 2 påviste en forlængelse af sagsbehandlingstiden, når der

foretages videoafhøring. Grønlands Politi har derfor allerede igangsat arbejdet

med dels at få uddannet flere videoafhørere, dels at forbedre planlægningen og

afviklingen af videoafhøringerne på tværs af landet, så disse gennemføres hurtigst

muligt efter at politiet har modtaget en anmeldelse. Det vil formentligt have et

positivt aftryk på sagsbehandlingstiden.

Grønlands Politi arbejder desuden på at udbrede kendskabet til de interne

retningslinjer for, hvornår der gøres brug af videoafhøringer for at ensrette

sagsbehandlingen af anmeldelserne.

Endvidere vil Grønlands Politi udbrede kendskabet til de interne retningslinjer for,

hvornår der kan foretages lægeundersøgelser for at styrke bevisførelsen.

Derudover er Grønlands Politi i dialog med Retsmedicinsk Institut for at udarbejde

konkrete vejledninger til, hvordan man hjælper læger med at blive bedre til at

foretage personundersøgelser.

Forbedring af anmeldelsesmuligheder ved seksualforbrydelser

Grønlands Politi har en interesse i, at flere anmelder seksualforbrydelser. Tabuet

skal fortsat brydes og for at kunne afsætte de rette ressourcer til området, er det

vigtigt at kende sagernes omfang. Med finansloven for 2019 er der afsat midler til,

at Grønlands Politi udarbejder en oplysningskampagne til befolkningen om

anmeldelsesmuligheder ved seksualforbrydelser. Dette arbejde er påbegyndt, og

det forventes, at kampagnen udrulles inden årsskiftet. Grønlands Politi er i den

forbindelse opmærksom på de sociale mekanismer, der ligger til grund for, at

forurettede kan have svært ved at anmelde seksualforbrydelser. Faktorer som

relationen til gerningspersonen, alkoholpåvirkning på gerningstidspunktet og

følelser af egen skyld og skam har betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.

I forbindelse med udarbejdelsen vil Grønlands Politi endvidere indtænke en måde,

hvorpå der kan oplyses om rådgivningslinjer, hvor personer kan henvende sig, hvis

de har været udsat for seksualforbrydelser eller ønsker at tale med en voksen om

psykiske problemer.

Grønlands Politi vil desuden være opmærksom på andre barrierer for anmeldelse

af seksualforbrydelser, som særligt kan forekomme i mindre lokalsamfund. Disse

barrierer kan eksempelvis handle om negativ social kontrol, hvor det for forurettede

kan være svært at anmelde et overgreb, hvis de eksempelvis kender den lokale

betjent privat eller perifært fra gadebilledet.

Forebyggende indsatser skal generelt tilpasses lokale forhold

Grønlands

Politi

anbefaler

grundlæggende,

tilrettelæggelsen

implementeringen af forebyggelsesindsatser skal tilpasses de lokale forhold i

Tasiilaq. Det er ikke hensigtsmæssigt at overføre erfaringer fra vestgrønlandske,

danske eller udenlandske modeller og implementere dem 1:1 i en østgrønlandsk

kontekst. Det er vigtigt med lokale ressourcepersoner, som er med i planlægningen

af kommende indsatser. Derudover er det vigtigt, at de lokale selv bliver hørt og

inddraget i processen. Erfaringer fra forebyggelsesstrategier i Nunavut, Canada,

viser, at lokalt ejerskab og udviklingsarbejde er med til at skabe en større

modstandskraft i lokalbefolkningen. Det skaber bedre forudsætninger for, at

forebyggelsesindsatser på sigt opretholdes og får en virkning (Departement of

Justice 2017). Samtidig er det vigtigt at pointere, at hjælp og initiativer udefra er

nødvendige for at skabe forandringer, da muligheder og ressourcer på nuværende

tidspunkt er begrænsede i Tasiilaq.

Undersøgelse af andre faktorer som kan være medvirkende til det høje

antal seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq

Grønlands Politi anbefaler, at der følges op på nærværende rapport ved at

undersøge andre faktorer, som kan være medvirkende til det høje antal

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Der kan blandt andet kigges på

data fra den kommunale og sundhedsfaglige sagsbehandling.

Viden fra nærværende rapport og kommende undersøgelser af andre faktorer kan

være med til at etablere en systematisk tilgang til indsamling af viden for at kunne

dokumentere effekterne af tiltag for at forebygge, mindske og behandle

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Litteratur

Bernard, S. (2014). ”Rape Culture in the Alaskan Wilderness”.

www.theatlantic.com.

Hentet d. 20. januar 2019

Bjerregaard, Peter (2019). “Notat til PN om Tasiilaq”

Charron, M. m.fl. (2010). “Police-reported crime in Inuit Nunangat”. Crime

and justice research paper series. No 20. Statistics Canada

Christensen, E. m.fl. (2015). ”Unge i Grønland – med fokus på seksualitet

og seksuelle overgreb”. København, Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd

Departement of Justice (2017). ”Nunavut Crime Prevention Strategy”

Finkelhor, D. (1999). ”Child Sexual Abuse – Challenges Facing Child

Protection and Mental Health Professionals” i: Ullman, E. & Hilweg, W

(red.). Childhood and Trauma: Separation, Abuse , War, side 101-115.

Ashgate, Aldershot

Grønlands Politi (2018). ”Årsstatistik 2018”

Grønlands Statistik (2019). Folketal 1. januar 2019. www.stat.gl. Hentet d.

21. juni 2019

Grønlands Statistik (2019 b). Socialområdet - offentlig hjælp.

www.stat.gl.

Hentet d. 21. juni 2019

Grønlands Statistik (2019 c). Arbejdsmarked – ledigheden.

www.stat.gl.

Hentet d. 15. august 2019.

Karstoft, KI. m.fl. (2012). ”Senfølger og behandling af seksuelt misbrug i

barndommen”. Odense, Syddansk Universitet

Kommuneqarfik Sermersooq m.fl. (2019) “Samarbejdsaftale mellem

Kommuneqarfik Sermersooq, Socialstyrelsen, Sundhedsledelsen og

Politimesterembedet – ved viden eller mistanke om seksuelle overgreb

mod børn og unge i Tasiilaq”

Kral, M. (2016). “Suicide and Suicide Prevention among Inuit in Canada”.

Vol. 61, issue 11, side 688-695. Sage Journals

Larsen, C. m.fl. (2018). “Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 –

levevilkår, livsstil og helbred”. København, Statens Institut for

Folkesundhed

Lerclerc, B. m.fl. (2014). ”Sexual Violence and Abuse against Children: A

First Review Through the Lens of Environmental Criminology”, Vol. 60,

Issue 7. Sage Journals

Mejlvang, P. m.fl. (2007). ”Sexual assaults in Greenland: Characteristics of

police reported rapes and attempted rapes”. International journal of

circumpolar health 66, side 257-63

Naalakkersuisut (2016) ”Socialforvaltningen i Tasiilaq og dens forvaltning

af det sociale regelsæt indenfor børneområdet”. Departementet for Familie,

Ligestilling og Sociale Anliggender

Naalakkersuisut (2018) ”Killiliisa – lad os sætte grænser”. Naalakkersuisuts

strategi mod seksuelle overgreb 2018 – 2022

Oldrup, H. m.fl. (2016). “Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i

Danmark 2016”. København, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Pedersen, C. m.fl. (2012). “Det svære Ungdomsliv. Unges Trivsel i

Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever”.

København, Statens Institut for Folkesundhed

Pedersen, C. m.fl. (2014). ”Som ringe i vandet. Baselineundersøgelse –

Befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn”.

Nuuk, Center for Sundhedsforskning i Grønland

Red Barnet. ”Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at

det er forkert”. Red Barnet

Ribe, M. (2017). ”Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle

overgreb”. Justitsministeriets Forskningskontor

Rigspolitiet (2017). ”National Strategisk Analyse 2017”

Strange,

(2002).

Socialforskningsinstituttet

”Unge

krænkere”.

København,

Turnowsky, W. (2017). “Tasiilaq, Qaanaaq og Upernavik har flest fattige”.

Sermitsiaq, 6. december 2017

WHO (2019). 10 areas governments could work with to reduce the harmful

use of alcohol.

www.who.int/news-room/feature-stories/detail/10-areas-for-

national-action-on-alcohol.

Hentet d. 18. juli 2019