Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2081725_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 27. september 2019
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Politik
Inatsisartutåret indledt
Grønlands landsting, Inatsisartut, indledte 20. september sin efterårssamling. Ved åbningen
genvalgtes Vivian Motzfeldt (S) som formand for Inatsisartut.
Samlingen ventes at løbe frem til 21. november. Blandt faste punkter på efterårssamlingen
er vedtagelse af finansloven og behandling af Naalakkersuisuts årlige udenrigspolitiske
redegørelse. Dagsordenen omfatter desuden flere punkter relateret til bekæmpelse af
omsorgssvigt af børn og fremme af børns vilkår, indførelse af beskæftigelsesfradrag,
ændring af pensionslov samt indførelse af inddrivelsessystemet Ilanngaasivik til
nedbringelse af restancer til det offentlige.
Inatsisartutåret begynder den anden fredag i september og varer til samme fredag det
følgende år. Inatsisartut samles mindst to gange i inatsisartutåret til ordinære samlinger,
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2081725_0002.png
2
nemlig efterårs- og forårssamling. Der kan herudover indkaldes til ekstraordinære
samlinger under særlige vilkår.
Der var senest valg til Inatsisartut 24. april 2018.
Formand for Naalakkersuisuts åbningstale vedhæftes.
Grønlands Økonomiske Råd
Grønlands Økonomiske Råd offentliggjorde i starten af september sin årsrapport.
Rådet noterer i sin rapport, at der er tale om en fortsat positiv konjunkturudvikling. Der har
over de seneste år været en gennemsnitlig vækst på ca. 3,5 pct., og denne udvikling
forventes at fortsætte i de nærmeste år. Den økonomiske vækst har primært været drevet af
fiskeriet, dels på grund af en stigning i de fiskede mængder, dels på grund af stigninger i
verdensmarkedspriserne på de vigtigste fiskearter.
De gode konjunkturer har
medført en høj beskæftigelse og
stigende indkomster; men Rådet
advarer om, at der er risiko for
en overophedning af økonomien.
Der er allerede nu høj
beskæftigelse blandt uddannede,
og det forudses, at de planlagte
anlægsarbejder ved lufthavnene i
Nuuk og Ilulissat, i tillæg til den
i forvejen høje aktivitet i
byggesektoren, yderligere vil
skærpe den alvorlige mangel på
lokal arbejdskraft.
Rådet peger på, at der over de
seneste år er sket en stigning i
den offentlige aktivitet. Dette
indebærer et potentielt holdbarhedsproblem knyttet til, at de offentlige udgifter
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
3
fremadrettet må forudses at løbe fra indtægterne som følge af en aldrende befolkning.
Naalakkersuisut vedtog i 2016 en holdbarheds- og vækstplan indeholdende fire reformspor
til understøttelse af den overordnede hensigt om at skabe en bæredygtig økonomi og
mindske afhængigheden af bloktilskuddet. Grønlands Økonomiske Råd påpeger i
årsrapporten, at stigningen i den offentlige aktivitet ikke er i overensstemmelse med
intentionerne i holdbarheds- og vækstplanen og anfører, at der er behov for, at planens
intentioner udmøntes i konkrete og realiserbare politiske initiativer.
Rapporten fremhæver behovet for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag. Fiskeriet er
fortsat det altdominerende eksporterhverv med deraf følgende risiko for
samfundsøkonomien i tilfælde af, at priser eller mængder på fisk og skaldyr falder. Der
peges i denne sammenhæng på de potentialer, der ligger i udvikling af råstof- og
turismeindustrien.
Grønlands Økonomiske Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009. Formandskabet er
udpeget af Naalakkersuisut og udgøres af professor Torben M. Andersen (formand), cand.
scient. adm. Ulla Lynge (næstformand) samt Anders Møller Christensen, Anders
Blaabjerg, Søren Bjerregaard, Ida Helliesen, Claire Armstrong og Najaaraq Christensen.
Rådet består herudover af medlemmer fra grønlandske interesseorganisationer og
forskningsinstitutioner og selvstyret. Sekretariatsfunktionen varetages af selvstyrets
finansdepartement.
Uro i Siumut
Der udbrød i august måned uro i partiet Siumut, idet formand for Naalakkersuisut Kim
Kielsen blev mødt med kritik og krav om tilbagetræden fra egne rækker. Kritikken gav
anledning til et møde i partiets hovedbestyrelse, som efter en høringsrunde blandt
lokalafdelingerne kunne konstatere, at der fortsat var opbakning om Kielsen som
partiformand.
I forløbet op til underskrivelse af kontrakt om anlæg af landingsbaner mellem Kalaallit
Airports A/S og Munck Gruppen (se herom nedenfor) forlangte Inatsisartuts finans- og
skatteudvalg yderligere oplysninger om kontraktens indhold og konsekvenser for
lufthavnsprojektets økonomi og for samfundsøkonomien. Formanden for udvalget,
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
4
Hermann Berthelsen (S), forlangte underskrivelsen udsat til de ønskede oplysninger var
tilgået udvalget, og han indkaldte formanden for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for
infrastruktur, Karl Frederik Danielsen, til et hastesamråd. Kielsen valgte ikke at deltage i
mødet med den begrundelse, at udvalget efter hans opfattelse havde modtaget alle
relevante oplysninger, og at sagen ikke henhørte under hans ressort. Kielsens manglende
deltagelse blev skarpt kritiseret af Hermann Berthelsen,
der til medierne udtalte, at ”
dette
er ikke første gang, at formanden for Naalakkersuisut udebliver fra et samråd uden
begrundelse”.
Berthelsen havde støtte fra oppositionen i sin kritik og sit krav om
udsættelse af kontraktunderskrivelsen, mens støttepartiet Demokraterne bakkede op om
Kielsen.
I kølvandet på Berthelsens kritik fremkom et åbent brev fra 6 af Siumuts 10 medlemmer af
Inatsisartut samt naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen. Brevet
indeholdt krav om Kielsens tilbagetræden som formand for Siumut på baggrund af
Kielsens angivelige manglende lydhørhed og vilje til dialog i en række konkrete forhold,
herunder om kvotetildelinger i fiskeriet. Brevet blev i pressen fremstillet som en
optrapning af konflikten med finans- og skatteudvalget, men det fremgik efterfølgende, at
det drejede sig om et internt brev, som var blevet sendt til Siumuts hovedbestyrelse og
partiforeningerne i maj måned, men som en af medunderskriverne nu havde valgt at
fremsende til pressen.
Kielsens position er sikret efter partiets hovedbestyrelses høring af lokalafdelingerne og
efter, at Siumuts Inatsisartutgruppe har givet udtryk for, at man anser striden som bilagt.
Kielsen har meddelt, at han fortsætter som formand for partiet, men at han ikke agter at
genopstille til formandsposten på det ordinære landsmøde i 2020. Han har dog
efterfølgende modificeret dette og sagt, at han vil overveje at genopstille for at skabe ro i
partiet.
Reaktioner på amerikansk interesse for Grønland
USA's præsident Trump gav i august udtryk for amerikansk interesse for at købe Grønland.
Som reaktion herpå fremkom Naalakkersuisut med en kort pressemeddelelse, hvori det
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2081725_0005.png
5
hed:
” Vi har et godt samarbejde med USA, og vi ser det som et udtryk for generel større
interesse i at investere i vores land og de muligheder vi tilbyder. Grønland er naturligvis
ikke til salg.”
Selvstyrets udenrigsdirektorat fulgte denne udtalelse op med et tweet:
At dømme efter voxpops og rundspørger foretaget af pressen blev forestillingen om et land
og dets befolkning som handelsobjekt blev ikke taget positivt ned i den brede befolkning,
og statsminister Mette Frederiksens omgående udtalelse om, at beslutninger om Grønlands
tilhørsforhold træffes af den grønlandske befolkning, blev derfor bredt værdsat.
Det har gennem mange år været et grønlandsk ønske at udvikle et samarbejde med USA ud
over den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Ved indgåelsen af den såkaldte
Igaliku-aftale om den militære tilstedeværelse i Grønland i 2004 aftaltes rammer for et
bredere økonomisk, erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde, men der er i de
forløbne år af en række årsager ikke sket den udvikling i samarbejdet, som var forventet og
ønsket. Debatten i kølvandet på præsident Trumps udmelding har derfor haft fokus på,
hvordan man kan fastholde og udnytte den amerikanske interesse. Formanden for
Naalakkersuisut udtalte i en pressemeddelelse efter den amerikanske præsidents aflysning
af sit besøg i Danmark, at man tog aflysningen til efterretning, men så frem til et fortsat,
godt samarbejde:
”Det arbejde, der er igangsat, vil selvfølgelig fortsætte. Der sker ingen
ændring med vores forbindelse til USA eller til den amerikanske ambassade i Danmark,
ligesom amerikanernes planer om en repræsentation i Grønland ikke er ændret.”
Kim
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2081725_0006.png
6
Kielsen mente yderligere, at man burde fokusere på de muligheder, som den amerikanske
interesse frembød:
”Der har længe været et stort fokus på Arktis, og i takt med
klimaforandringerne øges interessen for Arktis også. Nu rettes fokus på Grønland, og det
skal vi udnytte. For det åbner nye muligheder for samarbejder indenfor handel og andre
områder.”
Holdninger til selvstændighed
Avisen Sermitsiaq bragte i begyndelsen af juli en artikel, som opsummerer holdninger til
selvstændighed hos den grønlandske befolkning. Anledningen til artiklen var, at
forfatningskommissionen, som har til opgave at udarbejde et udkast til en grønlandsk
forfatning til levering senest 21. juni 2021, indledte sit arbejde først på sommeren.
Artiklen refererer de 3 undersøgelser, der er foretaget om selvstændighedsspørgsmålet,
nemlig meningsmålinger i 2002 og 2017 foretaget af HS Analyse for Sermitsiaq og en
undersøgelse fra Greenland Perspectives, som blev gennemført sommeren 2018 og
publiceret december 2018.
I kort form er resultatet af alle tre undersøgelse, at en stor del af befolkningen principielt
ønsker, at Grønland før eller siden skal være selvstændigt
–
men at kun en lille del af
befolkningen ønsker selvstændighed, hvis det har negative konsekvenser for økonomien og
dermed velfærden. Greenland Perspectives-undersøgelsen er gennemført således, at den
dels stiller spørgsmålet om selvstændighed her-og-nu, dels foretager en forudgående
orientering om de økonomiske konsekvenser af omgående selvstændighed. Resultatet viser
en markant ændring af indstillingen hos respondenterne, idet 40 pct. af de adspurgte svarer
”ja” til omgående selvstændighed
uden forudgående oplysning om økonomiske
konsekvenser, mens 43 pct. svarer ”nej” til omgående selvstændighed
efter orientering om
mulige økonomiske aspekter. For de to undersøgelser foretaget af HS Analyse gælder, at
de belyser holdningen til selvstændighed vs. økonomi i forskellige befolkningsgrupper. Det
fremgår af disse undersøgelser, at ønsket om selvstændighed uanset økonomiske
konsekvenser er størst hos 50-59-årige mænd i bygder, dvs typisk selverhververe med en
begrænset pengeøkonomi, mens de respondenter, der alene ønsker selvstændighed, hvis det
ikke har en negativ indflydelse på økonomien, fortrinsvis er 30-45-årige byboere.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
7
Formand for lønmodtagerorganisationen SIK Jess G. Berthelsen er ofte citeret, og citeres
også i den omtalte artikel, for i en 1. majtale sidst i 1990’erne at have udtalt, at han
”hellere vil skide på en spand end modtage bloktilskud fra Danmark”.
SIK-formanden har
dog siden adskillige gange lagt afstand til denne udtalelse under henvisning til, at han
lægger størst vægt på sine medlemmers tryghed og velfærd.
Næstformand i forfatningskommissionen, Kuupik Kleist, udtaler i artiklen, at han finder
det naturligt, at økonomien spiller så markant en rolle for befolkningens holdning til
selvstændighed:
”Det centrale element i selvstændighed er processen, som skal sætte folk i
stand til at stå på egne ben. Vi skal derfor ikke være så forhippet på at sætte dato på
selvstændighed eller på andre forhold, der ikke tager hensyn til den proces, som er
nødvendig for at nå derhen”.
Adspurgt om det hensigtsmæssige i eventuelt at nedsætte en
arbejdsgruppe under forfatningskommissionen til belysning af de økonomiske forhold
udtaler formanden for kommissionen, Doris J. Jensen (SIU):
”Det er ikke vores opgave at
fremme arbejdet med at etablere en grønlandsk stat. Det er en anden opgave, og den ligger
uden for vor arbejdsgrundlag”.
Infrastruktur
Lufthavnskontrakt underskrevet
Kalaallit Airports International A/S og den danske entreprenørvirksomhed Munck Gruppen
underskrev 13. august 2019 i København kontrakt om anlæggelse af nye lufthavne i Nuuk
og Ilulissat.
Munck Gruppen blev valgt som entreprenør medio juli efter to forlængelser af budrunden.
Kalaallit Airports A/S havde prækvalificeret seks internationale selskaber til at byde på
anlægsarbejderne, men 3 selskaber trak sig i løbet af processen. De 3 tilbageværende
prækvalificerede selskaber (BAM International bv fra Holland, Pennecon Dexter Joint
Venture fra Canada samt Munck Gruppen fra Danmark) afgav alle tilbud på
anlægsarbejderne.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
8
Arbejdet på lufthavnen forventes indledt i løbet af efteråret. Det er Kalaallit Airport
Internationals forventning, at de to lufthavne vil være færdige og klar til brug i slutningen
af 2023.
Trods alle afgørelser og beslutninger er der fortsat en del debat om lufthavnsbyggerierne.
En lille, men velorganiseret og meget vokal gruppe borgere i Nuuk protesterer mod
placeringen af den udvidede landingsbane, som i stedet ønskes anlagt syd for Nuuk. Det
største oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit, har erklæret sig som principiel tilhænger af
lufthavnsplanerne, men kritiserer Naalakkersuisut for manglende konsekvensberegninger
af indvirkningen på samfundsøkonomien. Partii Naleraq har fra start været modstander af
hele projektet, idet man finder, at det alene tilgodeser de få, i forvejen velstående byer,
mens bygder og yderdistrikter vil blive udsultet. Man forudser, at de ny lufthavne vil
accelerere en skævvridning af landet. Hertil kommer, at Partii Naleraq på baggrund af sin
stærke selvstændighedsprofil er modstander af dansk involvering i projektet, som beskrives
som en ”nykolonisering”, der
vil stavnsbinde Grønland til Danmark. Det lille
Samarbejdsparti er modstander af projektet på grund af de økonomiske omkostninger, idet
man finder, at man i stedet burde bruge pengene på omsorgssvigtede børn og til at
bekæmpe den sociale nød i landet. Støttepartiet Demokraterne yder heroverfor fuld støtte
til projektet og har erklæret, at man står last og brast med Naalakkersuisut i sagen.
Aftale om Kangerlussuaq
I forbindelse med vedtagelsen af lufthavnspakken nedsatte Naalakkersuisut to
arbejdsgrupper, der skal fremkomme med forslag til den fremtidige anvendelse af de to
eksisterende atlantlufthavne, Kangerlussuaq og Narsarsuaq.
Forsvaret har tidligt i processen meldt ud, at man ønsker at kunne anvende Kangerlussuaq
lufthavn efter 2023, hvor de ny lufthavne forventes at stå færdige, med henblik på fortsat at
kunne løse Forsvarets opgaver i Arktis.
På denne baggrund er der 18. september 2019 indgået en principaftale om Forsvarets brug
af Kangerlussuaq mellem forsvarsminister Trine Bramsen og naalakkersuisoq for
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
9
infrastruktur Karl Frederik Danielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane
Lone Bagger.
Det fremgår af principaftalen og en pressemeddelelse udsendt i forbindelse hermed, at
regeringen og Naalakkersuisut er enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne anvende
lufthavnen i Kangerlussuaq, og at lufthavnen fortsat i nærmere bestemt omfang skal kunne
anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår. Endvidere er der enighed om, at
det grønlandske ejerskab til lufthavnen ikke ændres, og at der igangsættes et fælles arbejde
med henblik på at udarbejde en model for, hvordan lufthavnen kan stilles til rådighed for
Forsvaret.
Råstoffer
Guldmine ventes at genåbne
Det canadiske mineselskab AEX Gold ventes at genåbne guldminen ved Nalunaq nær
Nanortalik i Sydgrønland i 2021. Guldminen var i drift under skiftende ejerskab i perioden
2004-2013, og beskæftigede i gennemsnit 95 arbejdere på årsbasis.
Vækstfonden og det selvstyreejede selskab Greenland Venture har sammen investeret 15
millioner kroner, med ligeligt bidrag fra begge parter, i en genåbning af minen. Greenland
Venture har fået plads i bestyrelsen i Nalunaq A/S, og Greenland Venture og Vækstfonden
har hver fået 5,5 pct. ejerskab i mineselskabet AEX Gold.
Projektet er den første fælles investering i udmøntning af den erhvervsaftale, der blev
indgået i marts 2019 mellem regeringen og landsstyret, som skal sikre finansiering til
vækst i Grønland. Med kapital fra staten og Grønlands selvstyre giver aftalen mulighed for
finansieringer på op til 220 mio. kroner.
Der er i forvejen 2 aktive mineprojekter i Grønland, nemlig rubinminen Aapaluttoq syd for
Nuuk, som drives af selskabet LNS Greenland Gems, og en udvinding af anorthosit ved
Kangerlussuaq. Anorthositprojektet, som drives af Hudson Greenland, er gået i produktion
hen over sommeren. Begge projekter beskæftiger ca. 30 personer. En genåbning af
Nalunaq-minen som det 3. projekt vil kunne tilføre Sydgrønland arbejdspladser og
bæredygtig udvikling. Minen anslås at have en levetid på 2 til 5 år.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
10
Sociale forhold
Dansk støtte til indsats for udsatte børn og unge
Naalakkersuisut har i en årrække haft fokus på børns vilkår og har igangsat en række
tværsektorielle initiativer vedrørende svigt, seksuelle overgreb og misbrug, herunder
strategien Killiliisa. Strategien løber 2018-2022 og har bl.a. til formål at reducere antallet
af seksuelle overgreb mod børn og unge for hver fødselsårgang med intentionen om, at
2022 bliver en overgrebsfri årgang, og at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til alle
borgere, der er berørt af seksuelle overgreb.
DR-dokumentaren
”Byen
hvor børn forsvinder”,
som vistes 6. maj 2019 på DR2, skabte
imidlertid øget fokus på problemet og medførte megen debat i Grønland. Dokumentaren
satte fokus på, at hvert 3. barn i Tasiilaq på Grønlands østkyst har været udsat for seksuelt
misbrug, og at hvert andet barn har en socialsag ved kommunen, Kommuneqarfik
Sermersooq. Den fremstillede yderligere et tragisk billede af et samfund, hvor hver femte
indbygger dør af selvmord.
Som reaktion på udsendelsen fremsatte et flertal i Inatsisartut bestående af samtlige partier
uden for landsstyrekoalitionen et beslutningsforslag, der pålagde Naalakkersuisut at rette
henvendelse til den danske stat med anmodning om hjælp til at hjælpe børnene i Tasiilaq
og resten i Grønland.
Efter samtaler hen over sommeren mellem naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha
Abelsen, og social- og indenrigsminister Astrid Krag samt justitsminister Nick Hækkerup
har Folketinget vedtaget en bevilling på 5,3 millioner kroner, som skal bruges til akut
bistand i 2019.
Et uanmeldt tilsyn i Kommuneqarfik Sermersooq i sommeren 2019 viste, at der var 520
børnesager, hvoraf der i 201 sager var truffet afgørelse om iværksættelse af en socialfaglig
undersøgelse, uden at undersøgelsen var iværksat. En del af de afsatte midler skal derfor gå
til et pilotinitiativ, der kan hjælpe Kommuneqarfik Sermersooq med sagsbehandlingen og
med at yde behandling i Tasiilaq.
Ud over den akutte hjælp i 2019 er det besluttet at igangsætte et tværgående samarbejde,
der i 1. halvår 2020 skal munde ud i anbefalinger til det fremadrettede arbejde.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2081725_0011.png
11
Kortlægning af seksualforbrydelser
Som led i den samlede indsats mod overgreb på børn og unge har Grønlands Politi
udarbejdet rapporten
”
Tasiilaq
–
en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i
perioden 2014
– 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser”.
Rapporten har til
formål at etablere et solidt vidensgrundlag vedrørende seksualforbrydelser mod børn og
unge i Tasiilaq. Rapporten var i udgangspunktet tænkt som et internt arbejdsdokument,
men foreligger nu offentliggjort på
www.politi.gl.
Rapporten er dels baseret på en manuel gennemgang af 191 anmeldelser til Grønlands
Politi om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014
–
2018, dels på
interviews med fagpersoner og aktører, der arbejder med børn og unge i Tasiilaq.
Rapporten dokumenterer en række karakteristika ved de i alt 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014
–
2018. Hovedparten af
anmeldelserne omhandler fysiske seksuelle forhold, mens en mindre del udgør digitale
seksualforbrydelser. Det har taget Grønlands Politi i gennemsnit 168 dage, eller lidt under
seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i
perioden 2014
–
2018. De fleste seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq sker på
private adresser snarere end offentlige steder. Der er alkohol direkte involveret i mindst
hver fjerde anmeldelse om seksualforbrydelser mod børn og unge. Samtidig er alkohol
indirekte involveret i flere tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er
alkoholpåvirkede og dermed ikke har opsyn med børnene.
Rapporten dokumenterer desuden, at piger i aldersgruppen 10
–
14 år er særligt udsatte for
seksualforbrydelser i Tasiilaq, da de er forurettede i over halvdelen af anmeldelserne i
perioden 2014
–
2018. Gerningspersonerne er især mænd i aldersgruppen 15
–
30 år, idet
de tegner sig for over halvdelen af anmeldelserne. Rapporten påviser desuden, at der oftest
er en forudgående relation mellem forurettede og gerningsperson.
Rapporten beskriver endvidere en række omstændigheder, udfordringer og muligheder for
at forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Tasiilaq er præget af stor
arbejdsløshed og mange udsatte familier. Desuden er det kendetegnende for distriktet, at
der mangler konkret viden om seksualforbrydelser både blandt fagpersoner og indbyggere.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
12
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, mangler desuden faglige kompetencer og
supervision, og samtidig er det svært at rekruttere og fastholde personale i Tasiilaq.
Staten i Grønland
Fjeldbrande ved Sisimiut
En fjeldbrand, som startede i begyndelsen af juli måned ved Sisimiut, udviklede sig i løbet
af august til en større situation, som var til bekymring for beboerne i Sisimiut, og som
truede dyreliv og fjeldhytter i området. Fjeldbrande er ikke ualmindelige i
sommerperioden, men de brænder sædvanligvis ud af sig selv eller slukkes af regn. Den
aktuelle brand fortsatte imidlertid med at ulme i det tørvefyldte område og næredes af
vindforholdene. Grønlands Beredskabskommission fulgte situationen tæt og tog kontakt til
Beredskabsstyrelsen, som udsendte et brandbekæmpelsesbidrag fra Danmark til assistance
for det lokale brandvæsen. En styrke på 38 danske brandfolk, som bestod af frivillige,
værnepligtige og brandfolk fra Beredskabsstyrelsen, ankom 13. august med specialudstyr
til området for at hjælpe med at få den massive brand under kontrol.
Arktisk Kommando bidrog med støtte til Beredskabsstyrelsen. Fregatten Absalon undsatte
desuden 13. august med Seahawk-helikopter to turister, som var fanget i en kraftig
røgudvikling i området nær Kangerlussuaq.
Navne
Dødsfald
Trommedanser Anda Kuitse afgik 21. september ved døden efter længere tids sygdom i en
alder af 68 år.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2081725_0013.png
13
Anda Kuitse var en fremtrædende bærer af en væsentlig kulturarv. Han lærte trommedans
af sine forældre og var en gribende og humørfyldt udøver af traditionen, samtidig med at
han arbejdede for at bevare og videreføre kulturarven. Anda Kuitse var en efterspurgt
kunstner, som optrådte internationalt.
Naalakkersuisut udtaler i et mineord i anledning af dødsfaldet:
”Anda
Kuitse vil blive
husket for sit vigtige arbejde med at videreføre de ældre østgrønlandske sange og
trommedans til de nye generationer, så disse ikke går tabt for eftertiden.”
Mikaela Engell