Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2065111_0001.png
Juli 2019
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS
ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR
SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK 2018
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,0 procent, hvorved
mål- og resultatkravet er opfyldt. Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens
resultat for året 2018 er tilfredsstillende.
Isoleret betragtet for 2018 har redningsprocenten været på 95,9 procent. Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd kan dermed konstatere, at dette års redningsprocent ligger på et til-
fredsstillende niveau.
Side 2/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (figur 1).
Figur 1.
Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
JRCC
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød.
Rapporten er baseret på indrapporteringer fra medlemmerne af Den Operative Kontaktgrup-
pe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark. Rapporten indeholder bl.a. statistisk behand-
ling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2018, herunder en sam-
menligning med rapporterede tal for bl.a. 2017. Rapporten beskriver endvidere opfyldelses-
graden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyvered-
ningstjenesten i Danmark.
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til in-
ternationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som in-
ternationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de rådige midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.
Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) Danmark er organisatorisk placeret i Nationalt Mari-
timt Operationscenter (NMOC) ved Søværnskommandoen, som er en del af Forsvarskom-
Side 3/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
mandoen. JRCC Danmark har ansvaret for at assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg
og luftfartøjer. SAR-tjenesten består endvidere af en struktur med permanente statslige res-
sourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private og frivillige organisatio-
ner.
De
faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
Fiskeristyrelsens fartøjer
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Udenrigsmini-
steriet (Fiskeristyrelsen), Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klima-
ministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæs-
sigt to møder om året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark (OKD) har til opga-
ve at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndig-
heder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte
til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger
fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Kon-
taktgruppen har i 2018 afholdt to møder. Endvidere deltager formændene for Den Operative
Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark og Den Operative Kontaktgruppe
for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis i Redningsrådets møder for at styrke og udvikle det
tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de permanen-
te eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i den
operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for til-
pasninger. Mål og resultatkrav skal ses som dynamiske krav, som løbende evalueres og til-
passes i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Side 4/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0005.png
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Søfartens og Luftfar-
tens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i tre ho-
vedgrupper:
Egentlige redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore instal-
lationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har den ko-
ordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet eftersøgninger på land, hvor politiet
har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de stør-
re regionssygehuse samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskadekomne.
Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akut-medicinske
koordinationscentre (AMK).
Egentlige redningsoperationer i 2018
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2018 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 460 redningsoperationer. De 460 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet, det være sig i forhold
til badeulykker, fritidsfiskere og tilsvarende.
Da Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav evaluerer opgaveløsningen
over en rullende femårig periode, vil de efterfølgende grafer indeholde en statistisk sammen-
ligning af de seneste fem års tal for perioden 2014-2018.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil situa-
tionen er afklaret. Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig således på
anmeldelserne og ikke karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en ope-
ration, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt
som en redningsoperation.
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2014-2018.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2014
2015
2016
2017
2018
10
7
6
7
3
Søredning
Flyredning
393
423
430
419
457
Side 5/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0006.png
SAR-operationer
De 460 SAR-operationer i 2018 var fordelt med 457 søredningsoperationer
1
og 3 flyvered-
ningsoperationer
2
- se figur 2.
For de fire foregående år er det gennemsnitlige antal søredninger på 416. Der ses således en
lille stigning til de 457 søredningsoperationer i 2018. Dette formodes at kunne tilskrives den
lange og varme sommer, hvor mange opholdt sig på havet og ved strandene.
Over den seneste femårige periode er gennemsnittet 431 sø- og flyveredningsoperationer per
år (se figur 2).
Antallet af flyredningsoperationer i 2018 var tre, hvilket er lidt lavere end foregående år.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (fig. 3 - 5).
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyvered-
ningsoperationer. Antallet af personer i fare for at omkomme ved flyveredningsoperationer
omfatter tre luftfartøjer; to militære (ét F-16-fly og ét Challenger-fly) og et lille civilt fly. De
havde hhv. én, fire og fire personer ombord. Samlet for 2018 var der således ni personer i
fare for at omkomme ved flyulykker, hvoraf alle er reddet.
For antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker har der været et fald fra 509
personer i 2017 til 405 personer i 2018.
For året 2018 tilskrives dette fald en stigning i
kategorien ”Sø- og flyulykke ej konstateret”,
dvs. at man i 2018 oftere har iværksat en operation, hvor ingen personer var i fare. Derud-
over har der ikke været større skibe med mange ombordværende personer i nogle af aktio-
nerne.
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2014–2018.
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2014
2015
2016
2017
2018
1300
Sø-ulykker
Fly-ulykker
480
544
509
405
80
151
141
15
9
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 6/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0007.png
I 2018 blev der i alt reddet 397 personer (figur 4)
Figur 4.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2014–2018.
1600
1400
1200
1000
800
1434
600
400
659
518
200
0
505
397
2018
2014
2015
2016
2017
Af de 17 personer, som ikke blev reddet, er 15 konstateret omkomne
–
enten i forbindelse
med selve eftersøgningsoperationerne, eller også er de omkomne personer efterfølgende
fundet og identificeret af politiet. Der savnes fortsat to personer for 2018 (figur 5).
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2014–2018.
6
Savnede
Omkomne
1
36
5
25
0
2
19
12
15
2014
2015
2016
2017
2018
Side 7/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0008.png
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94
3
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har der for sø- og flyveredningen været en gennemsnitlig redningsprocent på 96 procent,
hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Dette fremgår af figur 6.
I 2018 var 414 personer i nød, hvoraf 397 personer blev reddet. Der omkom 15 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes fortsat to personer ved årets udgang. Derved er red-
ningsprocenten isoleret betragtet for 2018 på 95,9 procent. Resultatet for 2018 er dermed til-
fredsstillende i forhold til det gennemsnitlige mål.
For flyulykker har der været ni personer i fare for at omkomme, og alle ni personer er blevet
reddet af SAR-enheder eller ved egen hjælp. Isoleret set for flyveredningsoperationer svarer
det til en redningsprocent på 100 i 2018.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
96,3
96,2
96,1
96,0
95,9
95,8
95,7
95,6
95,5
95,4
2014
2015
2016
2017
2018
96,2
96,0
95,9
95,8
95,7
Typer af redningsaktioner
De 460 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier (se figur 7). I 2018 har der væ-
ret gennemført i alt 104 operationer, hvor det, på trods af anmeldelse herom, ikke har været
muligt at konstatere tegn på ulykke. Det svarer til lidt over en femtedel af det samlede antal
iværksatte operationer. Ud af disse 104 operationer stammer 20 fra anmeldelser om observa-
tioner af nødraketter, hvilket svarer til 19,2 procent. Som oftest sker disse anmeldelser om
observation af nødraketter i god tro, men observationen kan hidrøre fra andre lysfænomener
eller fra nødraketter afskudt, uden at der er tale om en nødsituation.
Det bemærkes, at tallene i figur 7-10 ikke umiddelbart kan sammenholdes, idet registrerin-
gen fra én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte figurer.
3
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfæl-
de, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
Side 8/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0009.png
I 2018 har der været en stigning på otte procent i forhold til de iværksatte operationer i
2017. Denne stigning stammer fortrinsvis fra kategorierne
”Sø-
og flyulykke ej konstateret,
samt
”Søredningsoperation
erhverv”.
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 460 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
7
3
Formodet selvmord
Sø- og flyulykke ej
konstateret
104
82
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
3
7
2018
2017
Søredningsoperation
erhverv
113
99
Søredningoperation
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
220
233
235
240
260
I figur 8 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sørednings-
operationer, erhverv” i 2017
og 2018.
Som det fremgår af figur 8, var der i 2018 en stigning inden for kategorierne passagerskibe
samt handelsskibe. Fra 2016 til 2017 var der ligeledes en stigning for passagerskibe. Den sti-
gende tendens er således fortsat i 2018. Stigningen kommer fra et øget antal evakueringer,
hvor syge eller tilskadekomne passagerer må reddes fra borde. For
”Off Shore”
var der i 2017
en stigning, hvorimod det i 2018 er faldet til tidligere niveau. For de øvrige kategorier ses kun
små udsving.
Side 9/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0010.png
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt efter skibstype.
Motorbåd
3
0
0
0
2
0
0
0
2018
Bugserfartøj
0
0
2
3
41
35
2
0
5
10
34
22
21
20
3
9
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
2017
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sørednings-
operationer, fritid” for 2017
og 2018.
Det fremgår, at ulykker inden for Speedbåd/Motorbåd er faldet. Dette skal dog ses i forhold
til en stigning året før, hvorfor 2018 er tilbage på et niveau som tidligere. For Sejl-
båd/Motorsejler samt joller er der for begge disse kategorier sket en stigning. Det har ikke
været muligt at konstatere hvorvidt stigningen eventuelt kan tilskrives, at flere både har væ-
ret på havet under den varme sommer i 2018, men det er en mulig forklaring.
Side 10/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0011.png
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien
”fritidsulykke”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
10
20
30
3
5
30
63
40
50
60
70
80
90
100
1
0
11
7
46
30
0
2
0
0
0
1
11
12
28
44
86
63
2018
2017
17
8
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Dog ses flere redningsoperationer for månederne maj, juni og juli, hvilket vurderes at afspej-
le de varme sommermåneder i 2018 med deraf større aktivitet ved strande og på havet.
Figur 10.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
90
80
72
70
60
50
85
65
57
51
64
64
40
40
30
28
38
36
34
2018
2017
27
26
24
20
21
25
20
20
18
20
10
0
JAN
15
14
15
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Side 11/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0012.png
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet.
Politi
I 2018 blev der gennemført 92 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for politiet. Dette
er et fald fra 112 assistancer i 2017 svarende til 17,8 procent. Antallet af timer til støtte for
politiet med helikopter udgjorde i 2017 233 timer, hvor der til sammenligning i 2018 blev
ydet 182 timer.
Sundhedsvæsenet
I 2018 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 207 assistancer for sundhedsvæsenet.
Dette udgør et fald på 55 assistancer set i forhold til 2017. Assistancerne til sundhedsvæse-
net er yderligere faldet sammenholdt med foregående år. Dette ses at have sammenhæng
med, at der er etableret endnu en helikopter (i det nordjyske område) under regionernes
landsdækkende akutlægehelikopterordning, samt at akutlægehelikopterordning i højere grad
end tidligere varetager patienttransporter fra Bornholm til Rigshospitalet. Det bemærkes her-
til, at de operationer, som udføres af Forsvarets helikoptere, ofte sker under svære forhold i
dårligt vejr, når akutlægehelikopteren ikke kan indsættes.
De 207 assistancer viser det samlede antal assistancer til sundhedsvæsenet og består af
203 ambulanceflyvninger (fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem
hospitaler) og fire livsvigtige transporter af eksempelvis lægehold.
Der blev i 2018 fløjet 271 timer, hvor der til sammenligning i 2017 blev fløjet 383 timer, hvil-
ket svarer til et fald på 29,2 procent.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Figur 11.
Antallet af ambulanceflyvninger 2014-2018.
400
350
300
374
247
250
200
150
100
50
0
2014
2015
262
245
207
2016
2017
2018
Side 12/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0013.png
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners AMK.
Figur 12.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
140
120
100
80
60
40
20
0
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
59
130
63
42
35
25
63
2017
2018
16
19
12
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2018 oftest støttede AMK-funktionen, er
opgjort herunder:
Rønne til København:
56 rekvisitioner
(Region Hovedstaden)
Læsø til Jylland:
49 rekvisitioner
(Region Nordjylland)
Ærø til Fyn:
9 rekvisitioner
(Region Syddanmark)
Samsø til Jylland:
18 rekvisitioner
(Region Midtjylland)
De resterende 75 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Anvendte ressourcer til redning
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de permanente ressourcer er opgjort i figur 13
og 14. Udover ovennævnte var der i 2018 bidrag fra en række andre, ikke-permanente myn-
digheder og institutioner.
Figur
13.
Antallet
af
udkald
53
69
600
629
0
18
2018
58
69
296
261
3
3
0
100
200
300
400
500
600
700
2017
fordelt
på
redningsenheder
i
2017
og
2018.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
Side 13/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0014.png
Figur 14.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2017 og 2018.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
37
0
71
118
760
859
2018
171
197
Marinehjemmeværnet
2017
Kystredningstjenesten
8
14
440
476
Søfartsstyrelsen
0
200
400
600
800
1000
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2018 registreret i alt 151 alarmer fra Global Maritime Di-
stress and Safety System (GMDSS)
4
. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet af
alarmer fordelt med 151 COSPAS-SARSAT
5
og 0 DSC
6
alarmer.
Figur 15.
Antallet af GMDSS tildragelser de seneste to år.
0
1
2018
2017
COSPAS/SARSAT
DSC
151
229
0
50
100
150
200
250
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2018 har søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstjene-
sten. De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søred-
ningstjenesten:
4
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Søfartsstyrelsen
Global Maritime Distress and Safety System består af en satellitkommunikationsdel, benævnt COSPAS-SARSAT (se no-
te 7) og en stationær VHF-del, benævnt DSC (se note 7).
5
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Se-
arch And Rescue Satellite-Aided
Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positioner
på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
6
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg
kan udsende nødopkald automa-
tisk.
Side 14/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0015.png
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men samti-
dig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område,
men de har lang operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet
med mål og resultatkravene at sikre, at
SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke ind-
går i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunne
reagere inden for det fastsatte varsel. Andre relevante enheder, der ikke indgår i denne
struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er
muligt.
Beredskab
I det følgende gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte delelementer af beredskabet.
Søværnskommandoen skal kontinuerligt opretholde tre maritime indsat-
senheder (MI-enheder) svarende til 1095 sejldøgn.
Flyverkommandoen skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med
tre redningshelikoptere i alt 1095 døgn samt en fjerde helikopter ved
Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Søværnskommandoen skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstatio-
ner.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9362 bered-
skabsdøgn.
Fiskeristyrelsen
skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt fordelt på fi-
skerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
Fiskeristyrelsen
skal opretholde mindst 240 dage med sejlads med fiske-
rikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Samlet vurdering for beredskabet
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet set som
”opfyldt”. Følgende skal fremhæves
vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
Redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde har opretholdt
1095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet. Hermed er målkravet opfyldt. Der har
været udfald på helikopterne, primært af tekniske årsager, svarende til sammenlagt 134
timer. En redningshelikopter har i 2018 været stationeret i Rønne Lufthavn i alt tre gange,
svarende til 2,5 beredskabsdøgn. De 134 timer, hvor SAR-beredskabet ikke har været
fuldt operativt, er opgjort ved at summere antallet af timer, hvor SAR-beredskabet kort-
varigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl eller sygdom blandt personel. Disse ti-
Side 15/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0016.png
mer har været jævnt fordelt hen over årets 12 måneder. Der har ikke været tilfælde, hvor
en specifik SAR-vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn eller mere. Det har i alle
tilfælde kun været få timer af gangen, indtil SAR vagten igen har været fuldt operativ.
Målet er derfor opfyldt. Det bemærkes desuden, at der i hele 2018 (alle dage) har været
mindst to operative helikoptere i det planlagte beredskab.
Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN” har leveret 641
sejl-
døgn i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Fiskeristyrelsen
fiskerikontrolskib ”HAVTERNEN” har leveret 247
dage med sejlads i forhold
til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnets tre maritime indsatsenheder har i 2018 leveret 1095 sejldøgn i forhold til re-
sultatkravet på 1095 døgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes funk-
tionstid har i 2018 været på 89,8 procent, hvor kravet er 95 procent. De lette rednings-
både har i 2018 haft en funktionstid på 99,0 procent, hvor kravet er 98 procent. Red-
ningskøretøjernes funktionstid har i 2018 været på 99,5 procent, hvor kravet er 98 pro-
cent.
Motorredningsbåd (MRB)-kapacitetens målopfyldelse vurderes ikke tilfredsstillende med
en målopfyldelse på 89,8 procent, hvilket primært skyldes MRB 34 (ved Redningsstation
ANHOLT), som gennem året ikke har kunnet opretholde relevant beredskab. I slutningen
af 2018 besluttede Søværnskommandoen at henlægge MRB 34 ved kaj. Der er ikke indsat
reservekapacitet for MRB 34, da Kystredningstjenesten ikke råder over relevante både i
reserve. Kystredningstjenesten afventer en midlertidig erstatning for MRB 34 forventeligt
fra ultimo september 2019. Målopfyldelsen for Kystredningstjenesten vurderes samlet set
som
”opfyldt”.
Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 9.741 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.362
beredskabsdøgn. Dette giver samlet målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søfartsstyrelsen har været aktiveret tre gange i 2018. Dette giver en samlet målopfyldelse
”opfyldt”.
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under
seks min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 45 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist
Opfyldt
Side 16/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0017.png
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Den maksimale reaktionstid for Fiskeristyrelsens skibe er 30 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20 mi-
nutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min.
Samlet vurdering af reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set som opfyldt. Følgende skal fremhæves
vedrørende de enkelte reaktionstider:
Joint Rescue Coordination Center reaktionstid har i 422 tilfælde ud af 426 været inden for
den maksimalt fastsatte reaktionstid, svarende til 99 procent. Dermed er målkravet op-
fyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 3 minutter og 20 sekunder, og dermed er mål-
kravet opfyldt. Årsagen til den manglende opfyldelse af reaktionstiden i de fire resterende
tilfælde er, at det har været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende in-
formation, inden en beslutning om iværksættelse af aktion er blevet truffet.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2018 i tidsrummet kl. 0700-2200 udført 278 SAR-
missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 266 tilfælde, hvilket svarer
til 95,7 pct. af missionerne, og dermed er målkravet delvist opfyldt. Årsagen til den mang-
lende opfyldelse kommer af missioner, hvor det har været nødvendigt enten at få yderli-
gere oplysninger eller tanke ekstra brændstof. Den gennemsnitlige reaktionstid for tids-
rummet mellem kl. 0700-2200 var i 2018 otte minutter, hvorved målkravet er opfyldt.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2018 udført 57
SAR-missioner. Alle havde en reaktionstid på mindre end 30 minutter, hvilket svarer til
100 pct. af missionerne, og dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid
for tidsrummet mellem kl. 2200-0700 var 12 minutter, og dermed er målkravet opfyldt.
Fiskeristyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 18 eftersøgnings- og
redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30 minutter, og der-
med er målkravet opfyldt.
Kystredningstjenestens enheder har i 291 tilfælde ud af 296 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 98,3 procent, og dermed er målkravet opfyldt.
Den gennemsnitlige reaktionstid var 8 minutter og 42 sekunder, og dermed er målkravet
opfyldt.
Side 17/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065111_0018.png
Marinehjemmeværnet var i 2018 involveret i 58 redningsaktioner. I 53 tilfælde var reak-
tionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 91,3 procent, og dermed er målkravet
delvist opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 25 minutter, dermed er målkravet op-
fyldt.
Søfartsstyrelsens enheder har været indsat tre gange. I alle tilfælde med en reaktionstid
på mindre end 30 minutter, og dermed er målkravet opfyldt.
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i dansk SAR-organisations geografiske område.
Opfyldt
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 15,
Der er fortsat to savnede personer.
Af 414 personer i nød i det danske SAR-område, er der reddet 397, svarende til 96,0 pct.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i
minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig perio-
de.
Der gennemføres som minimum:
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på redning i for-
bindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at invol-
vere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
Målopfyldelsen for uddannelse vurderes at være opfyldt. Følgende skal fremhæves vedr. ud-
dannelse:
Marinestaben (fra 2019 Søværnskommandoen) har i 2018 gennemført to mindre nati-
onale SAR-øvelser med træning på enheds- og On Scene Coordinator (OSC)-niveau
samt én større øvelse. Marinehjemmeværnet har gennemført en SAR-øvelse i samar-
bejde med Tyskland samt et antal SAR-øvelser med egne enheder. Ligeledes har For-
svarets Operationscenter gennemført en international SAR-øvelse
–
Dynamic Mercy
–
på Joint Rescue Coordination Center og enheds niveau. Politi og redningsberedskab
har endvidere gennemført et mindre antal lokalt baserede beredskabsøvelser med et
SAR-scenario på enhedsniveau. Målkravet er dermed opfyldt.
Opfyldt
Side 18/19
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat
efter ”Mål og resultatkra-
vene for Søredningstjenesten” for året
2018 er tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96 procent,
hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at 2018 for sø- og flyverednings-
tjenesten har været et år med en svag stigning i antallet af redningsoperationer. I 2018 er 15
personer omkomne som følge af søulykker, hvilket er et fald ift. 2017, hvor der var 19
omkomne.
Side 19/19