Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2065110_0001.png
Juli 2019
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS
ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR
SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2018
1
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er fastsat som en
gennemsnitlig redningsprocent målt over en femårig periode på 94 procent af de personer,
der i den grønlandske Search and Rescue (SAR)-organisations geografiske ansvarsområde
har været i fare for at omkomme.
Over den seneste femårige periode (2014-2018) har sø- og flyveredningstjenesten haft en
gennemsnitlig redningsprocent på 96 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Der
er isoleret betragtet for 2018 reddet 95,5 procent.
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2018 er
tilfredsstillende.
De to årlige øvelser med redningsindhold i Grønland (de såkaldte Tappik-øvelser) med
deltagelse af bl.a. Grønlands Politi og Arktisk Kommando har hjulpet med at vedligeholde og
styrke redningstjenestens uddannelsesmæssige status. Øvelserne har bibragt bedre
forståelse for håndtering af redning på skib i brand samt redning fra større krydstogtskibe.
2
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendige
midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse
af luftfartøjer i nød.
Redegørelsen er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Redningstjeneste i Arktis’
indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland i 2018. Redegørelsen er
koordineret med Grønlands Politi og de øvrige myndigheder i Operativ Kontraktgruppe Arktis
og indeholder bl.a. statistisk behandling af sø- og flyveredningstjenestens aktiviteter i 2018,
herunder også en sammenligning med statistik fra tidligere år. Redegørelsen beskriver
endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og
resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for
redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for
tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav evalueres løbende og justeres om nødvendigt af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
3
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og
flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten. Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i henhold til internationale forpligtelser,
nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragydere.
SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de rådige
midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.
Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem Grønlands Politi
og Joint Rescue Coordination Center Grønland (JRCC), der indgår i Arktisk Kommando, hvor
JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning, og Grønlands Politi har ansvar for
ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer til lands samt redningsoperationer af
mindre omfang i lokale farvandsområder. Det vil sige indenskærs fra Siorapaluk til Kap Farvel
på Vestkysten samt indenskærs fra 62N til den sydlige pynt ved indsejlingen til Kong Oscars
Fjord.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC
Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående
definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-visiteringen har
fundet sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager opgaven som SAR
Mission Coordinator (SMC).
Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR-helikopterberedskabet i Grønland.
Opstillingen giver adgang til at trække på to helikoptere fra Air Greenland i eftersøgnings- og
redningsoperationer. De to helikoptere vil kunne rekvireres med én times varsel. Air
Greenland har kontrakt med Forsvarsministeriet om at opstille følgende beredskab:
En S-61-helikopter stationeret i Kangerlussuaq klar til indsættelse døgnet rundt samt en Bell
212-helikopter stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq, på beredskab i tidsrummet 0800-1600
alle ugens dage..
Forsvarsministeriets SAR-kontrakt med Air Greenland gælder frem til årsskiftet 2020/2021.
Ud over de to SAR-helikoptere er der ikke anskaffet, indrettet og udpeget enheder, som
udelukkende anvendes til eftersøgning og redning i det grønlandske område.
Til brug for eftersøgning og redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den
aktuelle situation, være følgende kapaciteter til rådighed:
Forsvarets enheder tildelt Arktisk Kommando: Afhængigt af årstiden 1-2 inspektionsskibe
med helikopter, 2-3 inspektionsfartøjer samt Challenger-overvågningsfly og C-130
transportfly til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning.
Grønlands Politis fartøjer: 4 politikuttere som har udgangspunkt i byerne Qaqortoq, Nuuk,
Maniitsoq og Sisimiut. Politikutterne indsættes i SAR-operationer under hensyntagen til
selve opgaven, øvrige politimæssige opgaver og politikutternes aktuelle placering.
4
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
Grønlands politi har i 2018 tilkendegivet, at 3 af de 4 politikuttere skal udskiftes med
mindre, hurtigtgående SAR-fartøjer, der skal placeres strategisk rundt den om
grønlandske kyst.
Civile skibe og fly
–
herunder andre statsskibe
–
som i givet fald er forpligtet ved de
Forenede Nationers (FN) SAR-konvention til at komme nødstedte til assistance.
Forsvarsministeriets anbefalinger til styrkelse af Forsvarsministeriets fremtidige
opgaveløsning i Arktis fra 2016 er under implementering. Anbefalingerne vil blandt andet
forøge Arktisk Kommandos evne til at planlægge og gennemføre eftersøgnings- og
redningsoperationer. De væsentligste tiltag, som er indfaset, eller som er under indfasning,
omfatter:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øget tilstedeværelse af overvågningsfly.
Lejlighedsvis tilstedeværelse af yderligere skibe fra Søværnet.
Øget bemanding af operationscentret/redningscentralen (JOC/JRCC) Greenland.
Forbedret mulighed for kommunikation og udveksling af data mellem skibe/fly/Sirius-
slædepatruljer og JRCC.
Midler til anvendelse af satellitteknologi.
Midler til anvendelse af kortbanefly.
Midler til forbedring af den elektroniske farvandsovervågning.
Luftrumsovervågning.
Styrket internationalt samarbejde om arktisk uddannelse, øvelser og samtræning.
Der er generelt fokus på forbedring af Arktisk Kommandos overfladebillede og luftbillede samt
øget samarbejde med arktiske partnerlande. Sigtet er blandt andet opnåelse af et bedre
situationsbillede (situational
awareness),
der vi give et forbedret grundlag for indsættelse af
enheder i og omkring Grønland, herunder også initiering af eftersøgnings- og
redningsoperationer.
Egentlige redningsoperationer i 2018
SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 71 gange i 2018. De 71 aktiveringer
omfattede eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og personer i
vandet og på land.
Sammenlignes antallet af aktiveringer i 2018 (71 aktiveringer) med 2017 (93 aktiveringer), er
der tale om et fald på 22 aktiveringer. I gennem de sidste fem år har der i gennemsnit været
registreret 79 årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR-operationer. 2018 ligger
med 71 SAR-hændelser ca. 9 procent under det gennemsnitlige antal SAR-hændelser.
Samlet vurderes befolkningens forståelse for søsikkerhed at være stigende grundet en
fokuseret, forebyggende indsats i forhold til fritidssejlere og mindre fartøjer.
Redegørelsen indeholder statistisk sammenligning af de seneste fem års tal for perioden
2014-2018.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil
situationen er afklaret. Tallene for egentlige SAR-operationer (figur 2) baserer sig således på
5
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0006.png
anmeldelser og ikke på karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en SAR-
aktivering, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, er anført som en SAR-
operation i opgørelsen.
Figur 2.
Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden 2014-2018.
75
63
56
49
48
2014
2015
2016
2017
2018
30
22
24
17
12
4
13
6
20
2
SØ
LAND
LUFT
SAR Operationer
De 71 SAR-operationer i 2018 var fordelt med 48 søredningsoperationer
1
, 17
landredningsoperationer
2
og 6 flyveredningsoperationer
3
(se figur 2).
Der er tillige registreret en Medical Evacuation (MEDEVAC
4
), der ikke er medregnet i figur 2.
I 2018 har der været 8 søredningsoperationer mindre end i 2017. Over de seneste fem år har
der været et gennemsnit på 58 søredningsoperationer pr. år.
I 2018 er der registreret 7 færre landredningsoperationer end i 2018. Landredningsoperationer
er primært relateret til snescooterulykker, jægere der kommer galt af sted, personer der går
fra bygd til bygd eller på vandretur, som farer vild, men også til andre begivenheder, hvor
nødstedte skal undsættes. I 2018 er der registreret 6 flyveredningsoperationer, hvilket er en
halvering fra 2017.
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands Politis
ansvarsområde.
2
En landredningsoperation omfatter nødstedte på land.
3
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fly eller helikoptere til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af
et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
4
Begrebet MEDEVAC dækker over transport af syge eller sårede med helikopter til et hospital
–
eller en lufthavn for
videretransport til hospital. MEDEVAC aftales som oftest på plads med vagthavende overlæge på Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk.
6
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0007.png
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø-, land- og flyveulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme. Registreringen
er fordelt på årene 2014-2018.
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2014-2018.
2014
2015
527
2016
2017
2018
223
274
210
224
2014
2015
2016
2017
2018
Der har været et fald i antallet af personer i fare for at omkomme ved sø-, land- og fly-
/helikopterulykker fra 274 personer i 2017 til 224 personer i 2018. Antallet af personer i nød i
2018 afviger ikke fra normalbilledet. Ud af de 224 personer i fare for at omkomme, blev 214
personer reddet (figur 4). Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent
5
målt over en femårig periode.
Redningsprocenten i Grønland er udregnet til 95,5 procent, hvilket ligger over mål- og
resultatkravet. Af de 10 personer, der ikke blev reddet, er syv fundet omkommet
–
enten i
forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret af politiet.
Der savnes fortsat 3 personer (figur 5).
Gennemsnittet af antal omkomne over de seneste fem år er 7,4 personer og for savnede
personer er det 5,4. Isoleret set for året 2018 ligger antallet af omkomne og savnede under
gennemsnittet.
Figur 4.
Antal reddede personer for perioden 2014-2018.
517
2014
256
200
2015
214
2016
2017
2018
2014
2015
2016
2017
2018
208
5
Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil f.eks. være tilfælde,
hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
7
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0008.png
Det bemærkes, at 2016 fremstår som et år med særligt mange personer i nød. Det skyldes, at et
passagerfly fra London til Toronto med 259 passagerer ombord måtte nødlande i Kangerlussuaq
grundet manglende strømproduktion ombord i flyet. Trækkes de 259 personer fra de 517 reddede
personer i 2016, fremstår antallet reddede (258) som et mere gennemsnitsligt år. I 2017 kom et
passagerfly med omkring 500 personer ombord i nød i grønlandsk luftrum, men da flyet
nødlandede i Canada, er passagerantallet ikke talt med i statistikken.
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2014-2018.
5
14
1
4
6
10
6
4
2
2013
2014
2015
2016
2017
2018
3
SAVNEDE
OMKOMNE
9
7
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96 procent,
hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Gennemsnitlige redningsprocenter
for de seneste fem år fremgår af figur 6. Redningsprocenterne for de enkelte år i perioden
2014-2018 fremgår af figur 7.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94%
procent.
97,0%
96,5%
96,0%
95,5%
95,0%
94,5%
94,0%
93,5%
93,0%
2014
2015
2016
2017
2018
8
96,7%
96,8%
96,7%
96,4%
96,00%
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0009.png
Figur 7.
Redningsprocent for hvert af de seneste fem år.
99,0%
98,1%
98,0%
97,0%
96,0%
95,0%
94,0%
93,0%
92,0%
91,0%
90,0%
2014
2015
2016
2017
2018
93,3%
95,4%
95,53%
97,7%
2014
2015
2016
2017
2018
Typer af redningsoperationer
De 71 SAR-hændelser er i figur 8 opdelt i undergrupper. COSPAS-SARSAT alarmer har ikke
udløst nogle SAR operationer.. Hovedparten af de SAR-udløsende faktorer er mindre skibe
under 30 fod samt personer i land.
Observation af otte nødsignaler har afstedkommet SAR-operationer, der efterfølgende er
blevet afsluttet uden tegn på, at en sø- eller flyulykke havde fundet sted.
Der har været 7 SAR-operationer i forbindelse med skibe over 30 fod i 2018, hvilket er 3 flere
end det foregående år.
Skibe under 30 fod, primært joller, tegner sig for den væsentligste del af de registrerede SAR-
hændelser. I 2018 blev der registreret 38 SAR-hændelser, hvor der indgik skibe under 30 fod
(Figur 9 angiver type af ”skibe under 30 fod”). Det er otte færre
i forhold til 2017. Faldet
tilskrives bl.a., at der i Grønland gennem de sidste par år er gennemført flere kampagner
vedrørende sikkerhed til søs af blandt andet Grønlands politi og Søfartsstyrelsen med støtte
af Arktisk Kommando. Det kan dog fortsat konstateres, at der ved de maritime SAR-
hændelser for joller og mindre både ofte ikke er redningsmidler til rådighed.
Endelig har der været 6 SAR-operationer i forbindelse med luftfartøjer, hvilket er en halvering i
forhold til foregående år.
9
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0010.png
Figur 8.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 71 gennemførte eftersøgnings- og
redningsoperationer.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
108
7
5
4
2
13
12
6
4
45
2014
2015
29
22 24
18
17
3
2016
2017
2018
42
36 38
67
0000
Kategorien ”sø-andet” dækker over eftersøgninger, der ikke falder under de øvrige kategorier.
Eksempelvis eftersøgning efter personer, der formodes at have taget deres eget liv ved
drukning eller eftersøgte personer på paddle-boards mv.
I 2018 har JRCC konstateret 8 nødsignaler, der ikke resulterede i en SAR-operation.
I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
under 30 fod” for perioden 2014-2018.
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper under 30 fod i perioden
2014-2018.
SKIBSTYPER UNDER 30 FOD
50
41
40
30
20
10
1
0
JOLLER/MOTORBÅDE
0
0
0
0
1
3
1
1
1
36
35
41
38
2014
2015
2016
2017
0
0
0
0
0
2018
SEJLSKIBE
KAJAKKER
ANDRE
10
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0011.png
I figur 10 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
over 30 fod” for perioden 2014-2018
6
.
Figur 10.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper over 30 fod i perioden
2014-2018.
SKIBSTYPER OVER 30 FOD
7
6
6
5
4
2014
3
3
2015
2016
2
2
22
22
2
2017
2018
1
1
1
1
4
3
2
1
0
0
00000
0
00
00000
00000
0
00000
GREENPOS-systemet
GREENPOS-systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe uanset størrelse og
erhverv i transit til og fra Grønland (jf. bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i
farvandene ved Grønland af den 17. marts 2003). I nedenstående figur 11 kan årstallene
aflæses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y-aksen.
Den stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt kan det oplyses, at mindre skibe
(lystfartøjer) ikke
–
eller meget sjældent
–
tilmelder sig GREENPOS-systemet på trods af, at
alle skibe, uanset størrelse, er forpligtet til at anvende systemet. Derfor giver figur 11 ikke et
fuldstændigt retvisende billede af, hvor mange skibe der besejler de grønlandske farvande,
men tegner dog et billede af, at skibstrafikken er stigende.
6 Den ene registrering fra
år 2015 under kategorien ”Andre”, dækker over en 25” sejlkutter.
11
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0012.png
Figur 11.
GREENPOS statistikkens udvikling i perioden 2010-2018.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører
Grønlands Politi har traditionelt koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-operationer i
Grønland, idet hovedparten af SAR-operationerne omfatter joller og andre mindre fartøjer i
lokale farvandsafsnit samt redningsoperationer på land
–
herunder indlandsisen. Uanset
hvem der har koordinationsansvaret, deltager Grønlands Politi og Arktisk Kommando og evt.
andre i SAR-operationerne med alle relevante ressourcer.
Figur 15 viser, hvor mange SAR-operationer de permanente aktører har haft koordinations-
ansvar for. Før den 1. oktober 2014 havde NAVIAIR ansvaret som Air Rescue Coordination
Centre (ARCC) i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), men ved sammenlægningen med
Arktisk Kommando i Nuuk den 1. oktober 2014 blev JRCC Grønland oprettet, og dermed også
den fælles registrering. Politiet har haft koordinationsansvar for langt de fleste SAR-
operationer.
12
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0013.png
Figur 15.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0
9
2
0
0
0
0
16 17 17
80
75 76
62
95
2014
2015
2016
2017
2018
JRCC
Politi
ARCC (til og med 2014)
Af figur 16 fremgår antallet af MEDEVACS i perioden 2014 til 2018. I 2018 er der gennemført
én MEDEVAC, hvilket er et fald på to i forhold til 2017. Gennemsnittet over de forgangne fem
år ligger på 3,4 MEDEVAC.
Figur 16.
Antallet af MEDEVACs i perioden 2014-2018.
9
8
7
6
2014
5
4
3
2
1
0
2014
2015
2016
2017
2018
1
1
4
3
2015
2016
2017
2018
8
13
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0014.png
Fordelingen af MEDEVAC på geografi fremgår af figur 17 og følger skibenes sejlruter og
fiskeskibenes geografiske placering alt efter hvilke fiskebanker, der prioriteres. MEDEVAC i
årene 2014-2018 er primært foretaget i Østgrønland.
Figur 17.
Antallet af MEDEVACs fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2014-2018.
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
0 0
0
0 0
0
0 0
0 0
0 0
1
1
1
1
1
2
2014
2015
2016
2017
2018
3
3
4
Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC
Figur 18.
Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i
perioden 2014-2018.
30
25
20
15
10
5
0
JRCC
POLITI
3
9
8
4
2
0
0
0
0
9
19
20
18
2014
2015
2016
2017
2018
27
2
ANDRE MYNDIGHEDER
14
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0015.png
Anvendte ressourcer til redning
Baseret på informationerne fra JRCC Grønlands SAR-rapporter er antallet af enheder
indsat i SAR-operationer opgjort i figur 19. Det fremgår, at antallet af civile deltagere i
SAR-operationer stadig er højt, selvom antallet er reduceret sammenlignet med 2016 og
2017. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til deltagelse i lokale
eftersøgninger. Endvidere bemærkes det, at Forsvarets kapaciteter
–
skibe og/eller fly
–
indsættes i SAR-operationer afhængig af, hvor de geografisk opererer i forbindelse med
den militære opgaveløsning.
Figur 19.
Antal sø- og flyveredningsoperationer fordelt på kapaciteter.
60
49
48
41 41
50
40
32
31
30
22
30
27
20
13
15
15
1011
8 7
9
1
43
0 1 00 00
15
12
10
23
16
10
6
0
22
1 00 01
11
9
4
12
2014
2015
2016
2017
2018
20
10
33
6
0
I figur 19 ses en tendens til øget anvendelse af Forsvarets enheder af THETIS- og
KNUD-kl. samt øget anvendelse af den skibsbaserede Seahawk-helikopter samt
Challenger-overvågningsfly. I figuren fremgår også en reduceret anvendelse af
politikuttere og civile deltagere.
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2018 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet og behandlet data for at måle graden
af opfyldelsen af de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
har opstillet.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands
bidrag til sø- og flyveredningstjenesten.
15
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0016.png
Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative indsættelse, hvor
kapaciteterne anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De operative
indsatsenheder kan opdeles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men
samtidig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et
område, men de har lang operationstid. Fly kan på kort tid ankomme til og afdække et
stort område samtidig med at operationstiden er relativ lang.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål-
og resultatkravene at sikre,
at SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne
nødopkald i den grønlandske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder
skal organisationen kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke indgår i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder skal
kunne reagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke
indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort
reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen
heraf.
Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de
enkelte delelementer af beredskabet.
Mindst et inspektionsskibe inkl. en skibsbaseret helikopter.
To-tre inspektionsfartøjer/-kutter (882 sejldøgn á 24 timer).
Et overvågningsfly til patruljering.
Samlet vurdering for beredskabet.
Opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet set
at være ”delvist
opfyldt”.
Følgende
skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
Det tildelte inspektionsskib ved Grønland har sammenlagt været under Arktisk
Kommandos operative kontrol i 365 dage i 2018, svarende til 100 % af de planlagte
dage.
Som planlægningsgrundlag tildeles Arktisk Kommando to inspektionsfartøjer i
vinterperioden og tre inspektionsfartøjer i sommerperioden. Kravet er på den baggrund
fastsat til 882 planlagte døgn under operativ kontrol af Arktisk Kommando. Sammenlagt
gennemførte de tre inspektionsfartøjer 832 sejldøgn under operativ kontrol af Arktisk
Kommando i 2018, svarende til 94 % af de planlagte 882 sejldøgn. De manglende
sejldøgn skyldes primært, at TULUGAQ-inspektionskutteren blev taget ud af tjeneste
(udgik af flådens tal) i december 2017 og først ultimo januar 2018 erstattet af
inspektionsfartøjet LAUGE KOCH, som ydermere efterfølgende var til garantidokning i
Danmark senere på året.
16
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0017.png
Reaktionstid
I nedenstående skema vurderes målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved
eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle
indsættelser være under seks min. I fire ud af de 71 SAR
operationer, har reaktionstiden været mere end 6 min., hvilket
giver en opfyldelsesgrad på 94 pct. og dermed er delvist opfyldt.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min. Den
gennemsnitlige reaktionstid har været under 2 minutter
For Air Greenlands helikoptere gælder, at den maksimale
reaktionstid ved en SAR er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under
60 min.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Delvist Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set delvist opfyldt. Vurderingerne
beror på både en objektiv og en subjektiv vurdering af data fra SAR-rapporteringerne fra
hhv. JRCC, skibe, fly, NAVIAIR, Politi og Air Greenland. Reaktionstiden defineres som
tiden fra en SAR er visiteret og erkendt til første enhed er alarmeret. I de fire situationer,
hvor reaktionstiden har overskredet de seks minutter, har den gennemsnitlige
overskridelse været 9 min. Årsagen til overskridelserne har været overvejelser omkring
en hensigtsmæssig indsættelse af SAR-enhederne.
Redning
I nedenstående vurderes målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at
omkomme i grønlandsk SAR-organisations geografiske område set Opfyldt
over en femårig periode.
Målopfyldelsen
for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den
gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 96,4 pct. og er dermed
”Opfyldt”.
17
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
2065110_0018.png
Uddannelse
I nedenstående vurderes målopfyldelse for uddannelse.
Mål
Resultatkrav
(produktion)
Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i
stand til at koordinere på tværs.
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR-tjenesten,
deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en
toårig periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse
7
hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med operative
ressourcer i søredningstjenesten.
Der gennemføres som minimum én øvelse
8
hvert andet år, som har
fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe
9
.
Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje
år, hvor det tilstræbes på skift at involvere lande, som Danmark har
operative samarbejdsaftaler med.
Søværnet uddanner årligt SAR Mission Coordinaters (SMC), On
Scene Coordinaters (OSC), Global Maritime Distress Safety System
(GMDSS)
10
-personel samt betjeningskurser for operatører af
computerhjælpemidler til SAR-operationer. Ovennævnte kurser gives
til det personel, der skal bestride poster inden for
søredningstjenesten. Kursernes indhold er afstemt efter internationale
anbefalinger og vejledninger herfor, herunder IAMSAR manual vol. I
og afholdes i det antal, der kan sikre tilstrækkelig kvalifikation på
ovennævnte poster.
”Enten-eller” metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver
styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til ”opfyldt” eller
”ikke-
opfyldt.
Målopfyldelse
De to årlige redningsøvelser (de såkaldte Tappik-øvelser), der afholdes mellem
Grønlands Politi, Arktisk Kommando og med Air Greenlands redningshelikoptere, har
hjulpet med at vedligeholde og styrke hele redningstjenestens uddannelsesmæssige
status. Øvelserne har bibragt bedre forståelse for håndtering af redning på skib i brand
samt redning fra større krydstogtskibe.
Målopfyldelsen for uddannelse er ”Opfyldt”.
7
Øvelsen kan gennemføres alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR-redningstjenesten. Såfremt
øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart om muligt
inddrages i øvelsen.
8
Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser.
9
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
10
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim
nød- og
sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og
sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.).
18
 FOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Årlig redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark og Grønland, fra forsvarsministeren
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2018 er
tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i
Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig
periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en
gennemsnitlig redningsprocent på 96,0 procent, hvorved mål- og resultatkravet er
opfyldt.
Der er isoleret betragtet for 2018 reddet 95,5 procent af de personer, der i den
grønlandske SAR-organisations geografiske ansvarsområde har været i fare for at
omkomme.
Mål og resultatkravet for sejlende kapaciteter, der kan indgå i eftersøgnings- og
redningsoperationer i Grønland, er i 2018 delvist opfyldt pga. kortere perioder med en
reduceret tilstedeværelse af inspektionsfartøjer i grønlandsk farvand som følge af skiftet
til et nyt inspektionsfartøj (LAUGE KOCH) i starten af 2018.
Ambitionerne for SAR-øvelsesniveauet er fastholdt, hvilket er med til at opretholde SAR-
organisationens evne til at kunne udføre eftersøgnings- og redningsoperationer.
19