Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Forslag om ændring af/ indføre værnepligt for alle unge Danmark I alderen 18 år.
Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hellere, hvad du kan gøre for dit land!
Dette er vel egentlig overskriften for dette forslag. Det er derhen, vort samfund skal føres. Dette er målet,
som unge såvel som gamle skal stræbe imod.
I det følgende omtales værnepligt/ samfundstjeneste for alle udelukkende som værnepligt. Dette sker i fuld
kendskab til dette ords mangler og historik og den allerede eksisterende, men minimerede,
kønsdiskriminerende og nærmest ligegyldige værnepligt for unge
mænd.
Ordet bruges til et nyt og bedre evt. findes og erstatter det.
Forslaget er kun beskrevet og begrundet kort, da jeg anerkender, at politikere har meget travlt og ikke kan
afse tid til at læse lange mails fra borgere i tide og utide.
Værnepligt for hvem?
Værnepligten er for
alle
unge der er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab og/ eller fast ophold i Danmark
(asylansøgere, udenlandske studerende undtaget) uanset køn, etnicitet, religion eller andre forhold. Ingen
kan undslå sig undtaget de, der lider af sygdom, der forhindrer deltagelse i værnepligten. Værnepligten
består af så mange forskelligartede indsatser, at det vil være muligt at tilgodese alle behov. Bemærk! Ingen
af de forskellige uddannelsesområder i værnepligten er frivillige og kan fravælges af den enkelte unge, men
myndighederne kan udelukke den enkelte unge fra f.eks. den militære del af uddannelsen.
Indkaldelsen sker ved første optagelsestidspunkt efter den unge borgers 18 års fødselsdagen. Der foregår
en session som ved den eksisterende værnepligt, herunder grundig lægeundersøgelse. Den unges
fingeraftryk og DNA kan i forbindelse med sessionen evt. indsamles til et centralt register.
Indtil den fulde værnepligt er blevet indfaset, skal der være kurser af forskellig varighed for unge mellem 19
og 30 år samt frivillige over 40 år.
Indhold.
Værnepligtens skal bestå af forskellige områder:
Motion og fysisk træning gennem alle 12 måneder.
Ernæring.
Førstehjælp.
Brandslukning og redning.
Førstehjælp til klima og natur
–
herunder oprydning i byer, skove, på strande og mange andre steder.
Oplæring i permanent klimaindsats, f.eks. genbrug af plastik, ændrede kostvaner med meget mere.
Socialt arbejde.