Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 28
Offentligt
Den 24. september 2019
Til Folketingets Forsvarsudvalg
Såvel naboer til Flyvestation Skrydstrup, Haderslev Kommune samt det danske forsvar har stor interesse i, at
området omkring Flyvestation Skrydstrup fortsat skal være attraktivt at leve og bosætte sig i, ligesom det er
af afgørende betydning, at det gode naboskab mellem Flyvestation Skrydstrup og områdets beboere
opretholdes. Da de kommende F-35 kampfly forventes at have en levetid på 30-35 år, finder vi det derfor af
afgørende betydning, at den kommende erstatningsmodel samt anlægslov tager vidtgående hensyn til
naboerne rundt omkring Flyvestation Skrydstrup.
Al støj bør medregnes
Vi vil finde det urimeligt, hvis der udarbejdes en erstatningsmodel, hvor al støj ikke er medregnet.
I de støjberegninger hvor AVB-missioner ikke er medregnet fratrækkes mere end 10% af flyvetimerne.
Ydermere er bl.a. intensiv træning for ud for deltagelse i internationale missioner, specielle Nato-øvelser og
træningsprofiler til opvisning ikke medregnet. Dette bevirker at hele området påføres en ”skjult og gratis
støj”. AVB-missioner, intensiv træning (ofte som mørketræning) samt opvisningstræning er netop de
flyvninger, der støjer mest.
Som minimum bør derfor også AVB-missioner medregnes i erstatningsmodellen, og som efterfølgende
kontrol af det faktiske støjbillede, bør der i anlægsloven indføres, at al støj skal med.
I en tid hvor hele landet støjkortlægges, og med den viden man i dag har om støjs påvirkning af menneskers
helbred og velbefindende finder vi, at det er udtryk for en forældet tankegang, at noget støj er undtaget
godkendelsespligt, altså gratis støj.
Maksimal-værdier forekommer ikke kun om natten
Maksimalværdierne fra kampfly kan som bekendt nå meget høje niveauer. Vi finder det derfor helt
afgørende, at der i erstatningsmodellen tages højde for dette, og at der ikke kun tages udgangspunkt i
gennemsnitsværdier. Kun i områder omkring en militær flyvestation, vil man opnå så høje maksimalværdier.
Også når man taler om maksimalværdier giver det kun et retvisende billede såfremt AVB-missioner
medtages. Det er netop ved AVB-missioner, at maksimalværdierne når de højeste max-peaks. Af en rapport
udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af Miljøkonsekvensvurderingen fremgår det, at
Forsvarsministeriet har beregnet, at der ”Indenfor 5 km fra flyvestationens ydre afgrænsning (hegn) kan
forekomme L
amax
på 101 dB”.
1
1