FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 51
Offentligt

26. september 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 10. oktober 2019

1) Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet

KOM(2019)192

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Rapport af højniveaugruppe om den europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsmini-

steriet

3) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Evaluering af det europæiske semester 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 17.-19. oktober 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) EU-sortliste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Makrofinansiel assistance til Jordan

KOM(2019)411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10)

EU’s 2020-budget

i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Dagsordenspunkt 3:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgen-

nemførelsen for 2018

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 10. oktober 2019 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2018. Årsberetningen forventes offentliggjort den 8.

oktober 2019. Præsentationen ventes taget til efterretning af Rådet. Herefter vil Rådet behandle

årsberetningen med henblik på udarbejdelsen af en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som

forventes behandlet på ECOFIN i begyndelsen af 2020.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 10. oktober 2019 at præsentere sin års-

beretning om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2018. Rådet forventes

at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Eu-

ropa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for

budgetgennemførelsen i 2018. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN i

starten af 2020.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstalt-

ninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab gi-

ver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om,

hvorvidt EU’s endelige konsoliderede

årsregnskab rapporterer pengestrømme og

finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er

registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager. I 2017 testede

Revisionsretten en attestationstilgang på strukturfondsområdet.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske

forvalt-

ning.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen forventes offentlig-

gjort den 8. oktober 2019. Det er derfor endnu ikke muligt at redegøre for årsbe-

retningens nærmere indhold.

En konkret redegørelse af årsberetningens indhold og tilhørende revisionserklæring

om EU’s budgetgennemførelse må afvente offentliggørelsen.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige

fejlforekomst”.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-

nen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2018, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Idet Revisionsrettens årsberetning med tilhørende

revisionserklæring om EU’s bud-

getgennemførelse for 2018 forventes offentliggjort den 8. oktober 2019 er det på

nuværende tidspunkt ikke muligt at forholde sig til årsberetningens indhold. Man

vil fra dansk side tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterret-

ning, idet der fra dansk side lægges vægt på en korrekt gennemførelse af EU’s bud-

get.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Evaluering af det europæiske semester 2019

På ECOFIN 9. oktober 2019 ventes en evaluering af det europæiske semester 2019, der blev

afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 9. juli 2019.

Drøftelsen vil evt. også være anledning til at drøfte den generelle udvikling af det europæiske seme-

ster, herunder eventuelle ønsker til udviklingen under den kommende Kommission.

Det europæiske semester er løbende blevet udviklet siden dets introduktion i 2011. De landespe-

cifikke anbefalinger er blevet mere fokuseret på de mest centrale økonomiske udfordringer, evalue-

ringen af EU-landenes reformgennemførelse har fået et mere langsigtet perspektiv, den løbende

bilaterale dialog mellem Kommissionen og EU-landene vedr. landenes økonomiske udfordringer

og reformplaner er blevet forbedret, og semesterets fokus er løbende blevet tilpasset, herunder bl.a.

mhp. at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester.

2. Baggrund

Samarbejdet om reformer og strukturpolitik

i EU følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfor-

dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU

som helhed, jf.

bilag 1.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også foran-

kret i semesteret, og skal identificere landes ubalancer, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.

Samarbejdet udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om reformer til hvert

EU-land. Senest vedtog EU-landene landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 9.

juli 2019. Herefter tager landene højde for anbefalingerne i deres nationale økono-

miske politik. Der er tradition for i efteråret at evaluere gennemførelsen af det eu-

ropæiske semester for det pågældende år. Det europæiske semester for 2019 evalu-

eres således på ECOFIN 9. oktober 2019, inden det europæiske semester for 2020

indledes med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr.

makroøkonomiske ubalancer (forventes i november 2019).

I de seneste år er der blevet gennemført flere tiltag mhp. at forbedre processen i

relation til det europæiske semester og øge det nationale ejerskab i forhold til Kom-

missionens analyser og anbefalinger. Dialogen og informationsudvekslingen mel-

lem Kommissionen og EU-landene er bl.a. forsøgt styrket, herunder gennem styr-

kede bilaterale kontakter mellem Kommissionen og de enkelte lande og drøftelser

af centrale elementer af landerapporterne inden offentliggørelsen. Kommissionen

har også lagt op til stadig mere fokuserede landespecifikke anbefalinger, således at

anbefalingerne går på de mest presserende og alvorlige økonomisk-politiske udfor-

dringer i de enkelte EU-lande.

Kommissionen har endvidere som opfølgning på Rådets tiltrædelse af søjlen for

sociale rettigheder i november 2017 taget tiltag mhp. at afspejle prioriteterne i søjlen

i det europæiske semester. Søjlen indeholder 20 hovedprincipper med fokus på lige

muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige og rimelige arbejdsvilkår samt

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

social beskyttelse og inklusion. Integrationen af søjlen i det europæiske semester har

bl.a. medført et styrket fokus på EU-landenes socialøkonomiske udfordringer i

Kommissionens landerapporter og udkast til landespecifikke anbefalinger.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. oktober 2019 ventes en evaluering af det europæiske semester for

2019 samt eventuelt en bredere drøftelse af udviklingen af semesteret og ønsker

hertil under den nye Kommission.

Drøftelsen ventes bl.a. at kunne komme ind på følgende emner og spørgsmål:

Det europæiske semesters omfang og fokus har udviklet sig hen over årene. Kom-

missionen iværksatte i 2015 en såkaldt strømlining af det europæiske semester, som

bl.a. medførte, at analyserne og anbefalingerne under semesteret i højere grad fo-

kuserer på de mest presserende makroøkonomiske udfordringer, som er vigtige for

vækst og beskæftigelse i de enkelte lande. Samtidigt har man styrket semesterets

fokus på euroområdet, ligesom introduktionen af den europæiske søjle af sociale

rettigheder har fået semesteret til i højere grad at vedrøre socialøkonomiske forhold

i EU-landene. Kommissionen har desuden i 2019 styrket sit fokus på investeringer

i semesteret, hvilket bl.a. har udmøntet sig i konkrete anbefalinger om fremme af

investeringer til EU-landene, ligesom udfordringer ift. fx skatteundgåelse og retssy-

stemernes uafhængighed også gradvist har fået en større plads i semesteret. Intro-

duktionen af de nye områder har i nogle tilfælde været på bekostning af andre om-

råder, fx makroøkonomiske ubalancer, løndannelsesprocesser og misligholdte lån i

den finansielle sektor, som generelt vurderes mere relevante for EU-landenes mod-

standsdygtighed over for økonomiske kriser.

Implementeringen af reformer som opfølgning på landespecifikke anbefalinger un-

der det europæiske semester varierer EU-landene imellem og Kommissionen vur-

derer, at implementeringen for nogle landes vedkommende utilstrækkelig. Kom-

missionen understregede ifm. med sine økonomiske analyser af EU-landene i marts

2019 (landerapporterne), at det er nødvendigt med en styrket indsats ift. implemen-

tering af nationale reformer for at væbne EU-landenes økonomier mod nye kriser.

EU-landene har løbende drøftet, hvordan implementeringen af reformer kan styr-

kes. Der er bl.a. blevet peget på manglende ejerskab til de landespecifikke anbefa-

linger som en central årsag til den i nogle tilfælde manglende implementering af

reformer. Der har derfor været overvejelser om flere diskussioner af reformer på

politisk niveau, herunder vha. tematiske reformdrøftelser i ECOFIN mhp. at styrke

det politiske ejerskab. Man har også søgt at styrke den løbende bilaterale dialog

mellem landene og Kommissionen i de seneste år.

Den overordnede proces og timing af analyser og anbefalinger under semesteret er

et tilbagevendende tema i evalueringerne. Kommissionen er ofte blevet kritiseret

for, at timingen for offentliggørelse af analyser og anbefalinger under det europæi-

ske semester til tider gør det svært at få dem behandlet tilstrækkeligt nationalt og at

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

forberede og gennemføre en god dialog og multilaterale drøftelser med Kommissi-

onen og de øvrige EU-lande om reformudfordringer og anbefalinger. Det kan bl.a.

medvirke til tab af nationalt ejerskab ift. anbefalinger og analyser.

Det kan også blive et tema, at udfordringerne, som de landespecifikke anbefalinger

peger på, ikke altid kan adresseres i løbet af de otte måneder, der går fra at man enes

om anbefalingerne i Rådet i juni til fremskridtene med anbefalingerne evalueres året

efter i Kommissionens landerapporter i februar eller starten af marts. Det kan der-

imod i visse tilfælde tage flere år at adressere udfordringerne udpeget af anbefalin-

gerne, hvorfor der kan argumenteres for, at semesterets årlige cyklus ikke nødven-

digvis giver det fulde billede af den faktiske implementering af reformer. Som svar

herpå begyndte Kommissionen i 2018 at vurdere implementeringen af landespeci-

fikke anbefalinger over en flerårig periode. Det kan dog blive et tema, om man skal

gennemføre en mere grundlæggende ændring af det europæiske semester, hvor man

fx går fra en årlig procedure til en to-årig procedure.

Drøftelsen kan evt. give anledning til mere overordnede overvejelser om fremtidens

europæiske semester og samspil med nye tiltag og fokusområder under den nye

Kommission. Det kan blive et tema, at den kommende kommissionsformand, Ur-

sula Von der Leyen, i sine politiske retningslinjer for den kommende Kommission

har ytret ønske om, at det europæiske semester fokuseres på 2030-dagsordenen

(FN’s 17 verdensmål).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester 2019.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøkonomi-

ske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2019, omend nogle lande muligvis vil kritisere, at Kommissionens bud på

landespecifikke anbefalinger for 2019 blev offentliggjort meget sent sammenlignet

med tidligere år (og skubbede godkendelsen i Rådet til efter Det Europæiske Råd i

juni).

En række EU-lande vil muligvis fremføre ønsker til det europæiske semesters ud-

vikling fremadrettet, herunder semesterets fokus og omfang. Nogle ventes at argu-

mentere for et semester, hvor fokus fastholdes på strukturreformer, mens andre

muligvis vil argumentere for ændringer af forskelligartet karakter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at det europæiske semesters primære fokus er at sikre sunde

europæiske økonomier med høj beskæftigelse og bæredygtig vækst. Regeringen fin-

der samtidig, at semesteret kunne styrke sit fokus på bæredygtig udvikling og grøn

omstilling, herunder ved at pege på omkostningseffektive værktøjer til CO2-reduk-

tion og de mest produktive, klimavenlige investeringer. Et centralt hensyn i anbe-

falingerne bør fortsat være at sikre, at EU-landenes økonomier er robuste overfor

nye kriser og makroøkonomiske ubalancer med negative effekter på beskæftigelse

og investeringer i EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Bilag 1

–

det europæiske semester

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af nati-

onal økonomisk politik i efteråret, herunder nationale finanslove. Det europæiske

semester består af følgende hovedelementer:



Semesteret indledes hvert år med offentliggørelsen af

Kommissionens årlige

vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) i november året før. Vækst-

undersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

prioriteter for EU-landene. Vækstundersøgelsen danner grundlag for hori-

sontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN,

EPSCO og Det Europæiske Råd (DER).



På DER i marts vedtager stats- og regeringscheferne på baggrund af vækst-

undersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN generelle retningslinjer

for medlemslandenes økonomiske politik.



I februar eller marts offentliggør Kommissionen

landerapporter

med økonomi-

ske analyser af hvert EU-land. Analyserne omfatter Kommissionens vurde-

ring af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og ana-

lyser under makroubalanceproceduren, jf. særskilt afsnit nedenfor.



I marts eller april fremlægger EU-landene deres

konvergens- eller stabilitetspro-

grammer

samt

nationale reformprogrammer.



Med udgangspunkt i vækstundersøgelsen, landerapporterne, DER’s

retnings-

linjer samt landenes programmer fremlægger Kommissionen i maj eller star-

ten af juni udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til

landespecifikke anbefalinger.

På den baggrund skal ECOFIN opnå enighed om

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om

landespecifikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren

operationaliseres via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give

indledende indikation på tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer (Fx kon-

kurrenceevne og privat gældsætning). For hver indikator er fastsat grænseværdier.

Proceduren består overordnet af følgende skridt:



Proceduren indledes med, at Kommissionen i november året før (samtidig

med AGS’en) offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det i en rapport. I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i de enkelte

lande, og hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier. Lande, som

er i fare for at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.



Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser i fe-

bruar eller marts (del af landerapporterne), om de identificerede lande har

ubalancer, og sværhedsgraden af eventuelle ubalancer. I disse vurderinger

inddrages landespecifikke forhold.



Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til

forslag til Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj om at korrigere uba-

lancerne som led i det europæiske semester.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Dagsordenspunkt 5:

Forberedelse af G20- og IMF-møder i Washington, 17.-

19. oktober 2019

1. Resume

ECOFIN ventes 10. oktober at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansmi-

nistre og centralbankchefer 17.-18.

oktober 2019 og EU’s fælles

skriftlige erklæring til mødet i

IMF’s ministerkomité, IMFC, 18.-19.

oktober 2019. Møderne afholdes i forbindelse med IMF’s

og Verdensbankens årsmøder 17-19. oktober 2019. Derudover vil det finske formandskab in-

formere om det planlagte møde i koalitionen af finansministre for klimahandling, der afholdes i

forbindelse med møderne i G20 og IMFC.

Fra EU’s side lægges bl.a. vægt på, at lande med høj

gæld fortsat bør genopbygge finanspolitiske råderum, mens lande med sunde finanser kan overveje

at gennemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst. Landene bør generelt gennemføre

reformer og sikre inklusiv vækst. EU vil fortsat arbejde for åbne markeder, bekæmpe protektio-

nisme og unfair handelspraksis. På det finansielle område skal der sikres fremskridt i færdiggø-

relsen og implementeringen af de aftalte reformer, og det styrkede internationale skattesamarbejde

bør forblive en høj prioritet for G20. EU ventes at støtte et forslag om fordobling af

IMF’s stående

kreditfacilitet (New Arrangements to Borrow, NAB).

2. Baggrund

Japan har formandskabet for G20 i 2019. Saudi Arabien har formandskabet for G20

i 2020.

Hovedprioriteterne for det nuværende japanske G20-formandskab er bl.a. økono-

misk vækst og lavere ulighed, håndtering af klimaforandringer og plastikforurening

af havene, den digitale økonomi samt udfordringer for samfund med en aldrende

befolkninger.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer 17.-18. oktober 2019 og den fælles

skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC, 18.-19.

oktober 2019. EU ventes på G20- og IMF-møderne at lægge vægt på følgende:

Global økonomi og økonomisk-politiske prioriteter

Den globale økonomiske vækst er svagere end forventet pga. handelsspændinger

og generel usikkerhed. Lande med sunde finanser og betalingsbalanceoverskud kan

således overveje at gennemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst,

mens lande med høj gæld bør fokusere på at genopbygge det finanspolitiske råde-

rum. Landene bør generelt gennemføre reformer, sikre inklusiv vækst og øge kva-

liteten af de offentlige udgifter og indtægter.

Fra EU’s side ser man med bekymring på risikoen for eskalerende handelskonflik-

ter, og man vil fortsat bekæmpe protektionisme, unfair handelspraksis, samt

fremme regelbaseret multilateralisme og lige konkurrencevilkår.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det afgørende, at der findes globale løsninger til beskatning af den digitale

økonomi, og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og fungerende globale løs-

ninger, som kan vedtages senest i 2020. På den baggrund ser EU frem til OECD’s

input i 2019, som kan skabe vej for enighed om en konsistent global tilgang. Selvom

en global løsning foretrækkes, er mange lande interesserede i midlertidige tiltag, som

tager højde for relevante fremskridt i OECD-arbejdet.

G20-arbejdet til sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved at

overveje obligatoriske indberetningsregler for rådgivere og andre mellemmænd på

skatteområdet, opdatere OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktioner og

overveje defensive tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implementering af

tilsagn i forhold til BEPS (Base Erosion and Profit Shifting) og de internationalt

aftalte standarder for automatisk informationsudveksling.

Finansiel regulering

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er for-

pligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering af de

aftalte reformer. For at sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at under-

støtte den finansielle stabilitet, bør øvrige større jurisdiktioner rettidigt implemen-

tere aftalen om færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”). EU vil fortsat arbejde for

global regulering af krypto-aktiver og arbejde for, at man kan høste fordelene ved

den teknologiske udvikling samtidig med at medfølgende risici håndteres. G20 skal

fortsætte med at overvåge potentielle risici i det finansielle system.

IMF og global finansiel governance

IMF’s generelle

ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels

de permanente kvoteressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet

”New Arrangements to Borrow” (NAB) og midlertidige bilaterale låneaftaler. Res-

sourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen for at sikre tilliden til

IMF. Medlemslandenes faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen re-

flekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene vil arbejde for at opretholde det nu-

værende niveau af IMF-ressourcer under forudsætning af tilstrækkelig bred byrde-

fordeling mellem landene, og er parate til at støtte en kvotestigning som led i en

tilpasning af landenes kvote- og stemmeandele i IMF. EU beklager, at der ikke kan

samles det fornødne flertal til dette, og dermed til en justering af landenes kvotean-

dele til fordel for betydeligt underrepræsenterede lande, herunder emerging mar-

kets. Underrepræsenterede lande vil typisk have en mindre kvote- og dermed stem-

meandel end deres størrelse i verdensøkonomien ellers tilsiger. Kvoteforøgelse og

tilpasning af landenes kvoter bør være i fokus i et rettidigt 16. kvotegennemgang.

For at sikre at et velfinansieret IMF er EU-landene åbne for

at øge IMF’s stående

kreditfacilitet

”New Arrangements to Borrow” (NAB). Da denne facilitet netop er

stående og ikke midlertidig kan den lettere end de bilaterale låneaftaler fungere som

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

back-up

for IMF’s kvoteressourcer. Som den næstbedste løsning i fravær af en kvo-

testigning vil man derfor være åbne for minimum en fordobling af NAB, hvor man

ønsker en snarlig aftale herom.

EU støtter arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med at fremme gældsholdbar-

hed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande. Det er afgørende, at både officielle

og private kreditorer tager højde for IMF’s

og Verdensbankens gældsholdbarheds-

vurderinger og respekterer de af IMF fastsatte gældslofter, når der træffes beslut-

ning om udlån til lavindkomstlande. EU opfordrer alle G20-lande til at implemen-

tere de operative retningslinjer for holdbar finansiering, som G20 nåede til enighed

om i marts 2017, og at alle lande støtter selvevaluering af G20-landenes opfyldelse

af disse retningslinjer.

EU-landene ventes at opfordre til bedre national lovgivning og overvågning samt

internationalt samarbejde for at undgå hvidvask. IMF opfordres samtidig til at råd-

give og arbejde tæt sammen med Financial Action Task Force (FATF), som er en

international organisation, der også har til formål at bekæmpe hvidvask.

Møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling

Kommissionen ventes at orientere ECOFIN om status for Koalitionen af finans-

ministre for klimahandling herunder arbejdet med den såkaldte Santiago Handlings-

plan, der skitserer, hvordan koalitionen vil leve op til ”Helsinki Principperne”, som

koalitionen bygger på. Helsinki-principperne skal blandt andet understøtte, at poli-

tiske beslutninger stemmer overens med Parisaftalen, at der bliver investeret i kli-

matiltag, samt at der tages hensyn til klima i finanspolitikken.

Blandt EU-landene medvirker Danmark, Cypern, Finland, Frankrig, Irland, Luxem-

bourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tyskland

og Østrig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet 18.-

19. oktober og den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 17.-18. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte den ventede fælles EU-holdning til G20-mødet og

den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Dagsordenspunkt 6:

Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB)

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage en indstilling til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem

af direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB). Direktionsmedlem Benoît Cœuré

ventes

at træde tilbage ved udløbet af sin mandatperiode 31. december 2019. Der ventes generel enighed

om at indstille italiensk vicecentralbankchef, Fabio Panetta, som nyt direktionsmedlem. Indstil-

lingen vedtages med kvalificeret flertal blandt eurolandene.

2. Baggrund, formål og indhold

Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af formanden, næstfor-

manden og 4 øvrige medlemmer,

jf. tabel 1,

som vælges for en otteårig periode og

uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eurolandene kan være direktions-

medlemmer.

Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenes

stats- og regeringschefer på grundlag af en indstilling fra ECOFIN (kvalificeret fler-

tal blandt eurolandene) og efter høring af Europa-Parlamentet

samt ECB’s Styrel-

sesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne fra eurolandene), jf. artikel 283

stk.

2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

Direktionsmedlem Benoît Cœuré

ventes at træde tilbage ved udløbet af sin man-

datperiode 31. december 2019. Eurogruppeformanden igangsatte 13. september en

uformel proces for nominering af kandidater til nyt direktionsmedlem af ECB, der

udløb 25. september 2019. Fabio Panetta, italiensk vicecentralbankchef, var den

eneste nominerede kandidat. ECOFIN ventes på rådsmødet 10. oktober at nå til

enighed om en indstilling til Det Europæiske Råd (DER) om udnævnelse af et nyt

medlem til direktionen i ECB. Forinden ventes eurolandene at drøfte sagen på mø-

det i den ordinære eurogruppe 9. oktober.

Tabel 1

Medlemmer af ECB’s direktion

Nationalitet

Mario Draghi, formand

Luis de Guindos, næstformand

Benoît Cœuré

Sabine Lautenschläger

Yves Mersch

Philip Lane

Italien

Spanien

Frankrig

Tyskland

Luxembourg

Irland

Mandatperiode

1. nov. 2011

–

31. okt. 2019

1. jun. 2018

–

31. maj 2026

1. jan. 2012

–

31. dec. 2019

27. jan. 2014

–

26. jan. 2022

15. dec. 2012

–

14. dec. 2020

1. jun. 2019

–

31. maj 2027

Anm.:

9. juli 2019 indstillede ECOFIN formelt Christine Lagarde (Frankrig) til DER som ny ECB-formand.

Lagarde ventes at tiltræde 1. november 2019.

Kilde: ECB

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Økonomiske konsekvenser

Indstillingen til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem af direktionen

i ECB ventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes, at eurolandene vil indstille Fabio Panetta, italiensk vicecentralbankchef,

til stillingen som direktionsmedlem i ECB.

10. Regeringens generelle holdning

Som følge af euroforbeholdet har Danmark ikke stemmeret i denne sag. Fra dansk

side vil eurolandenes afgørelse vedrørende det nye direktionsmedlem i ECB blive

taget til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. indstilling af nyt medlem af ECB’s direktion har ikke tidligere

været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Dagsordenspunkt 9:

Makrofinansiel assistance til Jordan 2020-2021

KOM(2019)411

1. Resume

Kommissionen fremlagde 6. september 2019 et forslag om makrofinansiel assistance (MFA) til

Jordan på op til 500 mio. EUR i form af lån. Forslaget begrundes med, at Jordan og landets

økonomi til stadighed er tynget af uro og fortsatte konflikter i regionen, der bl.a. har sat de offentlige

finanser under pres. IMF vurderer på den baggrund, at Jordan har et betydeligt finansieringsbehov,

som ikke kan dækkes af allerede aftalte lån og gavebistand til Jordan.

Regeringen ser positivt på forslaget, og EU-landene ventes bredt at kunne støtte forslaget. Der

ventes at kunne opnås enighed om forslaget i Rådet og efterfølgende med Europa-Parlamentet inden

udgangen af 2019.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 10. oktober 2019, men ventes snart vedtaget på

teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 6. september 2019 et forslag om makrofinansiel assi-

stance (MFA) til Jordan på op til 500 mio. EUR i form af lån. MFA er et instrument

i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økono-

misk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige

betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten

låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. Kommissionen lægger op til at

stille assistancen til rådighed i en periode på to og et halvt år. Jordan er omfattet af

EU’s naboskabspolitik og er dermed berettiget til

MFA.

Jordan har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. I november 2013

vedtog EU et MFA-program til Jordan, med lån for 180 mio. EUR, som blev stillet

til rådighed frem til oktober 2015. I december i 2016 vedtog EU endnu et MFA-

program, hvor der blev stillet lån for 200 mio. EUR til rådighed til Jordan frem til

juli 2019.

MFA-programmerne var del af en større indsats fra EU's og andre internationale

långiveres side for at hjælpe Jordan og andre lande i regionen med at afbøde øko-

nomiske og sociale konsekvenser af de regionale konflikter og tilstedeværelsen af et

stort antal syriske flygtninge.

Forslaget til yderligere MFA til Jordan begrundes med, at Jordan og landets øko-

nomi fortsat er mærkbart påvirket af den regionale uro i Mellemøsten. Særligt kon-

flikterne i Syrien og Irak har haft negative konsekvenser for vækst, offentlige finan-

ser, betalingsbalancen og udlandsgælden i Jordan som følge af bl.a. faldende tu-

risme, faldende udenlandske direkte investeringer, manglende adgang til traditio-

nelle handelsruter og markeder samt gentagne afbrydelser af naturgasforsyningen

fra Egypten, som har medført, at Jordan har været nødsaget til at erstatte gasimpor-

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

ten fra Egypten med en dyrere energiforsyning. Hertil kommer, at konflikten i Sy-

rien har medført en tilstrømning af ca. 1,3 millioner syriske flygtninge til Jordan

(ifølge jordanske myndigheders skøn).

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Jordan har et betydeligt finansierings-

behov, der ikke kan dækkes af eksisterende tilsagn om lån og gavebistand fra bl.a.

IMF. Finansieringsbehovet dækker bl.a. over, at Jordan har en række betalingsfor-

pligtelser, der forfalder i 2020-2022.

Kommissionens forslag om MFA til Jordan blev præsenteret for Rådet på teknisk

niveau 10. september. Der ventes enighed om en rådsindstilling inden udgangen af

2019, der generelt fastholder Kommissionens forslag, herunder assistance på op til

500 mio. EUR i form af lån, der stilles til rådighed i en periode på to og et halvt år

fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af det såkaldte aftalememorandum (Memoran-

dum of Understanding - MoU), der fastsætter de nærmere økonomisk-politiske be-

tingelser, som MFA til Jordan vil være betinget af. Aftalememorandummet aftales

mellem EU og Jordan, efter Rådet og Europaparlamenter er nået til enighed om

MFA til Jordan.

Forslaget om MFA til Jordan er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Jordan

Efter et en periode med høj økonomisk vækst på gennemsnitligt 6,2 pct. om året

fra 2001 til 2010, faldt Jordans BNP-vækst markant til et gennemsnit på 2,4 pct. om

året i perioden 2011 til 2018. Væksten i BNP var i 2018 1,9 pct. og ventes at være

2,2 pct. i 2019, jf.

tabel 1.

Ledigheden har været stigende og udgjorde 18,7 pct. af

arbejdsstyrken i 2018.

Jordan har generelt gjort fremskridt med at konsolidere de offentlige finanser i de

seneste år, men i 2018 steg underskuddet på de offentlige finanser til 3,3 pct. af

BNP fra 2,2 pct. af BNP i 2017, herunder som følge af den aftagende vækst og

stigende udgifter til håndtering af dårlige resultater i den offentlige forsyningssektor.

Den offentlig bruttogæld har været nogenlunde stabil de seneste år, men er høj og

udgjorde i 2018 94,4 pct. af BNP.

Underskuddet på betalingsbalancen blev reduceret fra 10,5 pct. af BNP i 2017 til 7

pct. af BNP i 2018, hvilket bl.a. afspejlede en moderat stigning i vareeksporten. Der

har dog været et betydeligt fald i udenlandske direkte investeringer fra 4,9 pct. af

BNP i 2017 til 2,2 pct. af BNP i 2018.

Hertil kommer, at valutareserven ligger under et niveau, som IMF vurderer er til-

strækkeligt, og kan komme under fornyet pres i 2020-2021, hvor Jordan skal tilba-

gebetale ca. 3,1 mia. USD (renter og afdrag) på udlandsgælden.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Tabel 1

Jordan, makroøkonomiske indikatorer, 2015-2021

2015

BNP pr. indbygger (2019 USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Ledighed (pct.)

4.145

2,4

7,6

13,1

2016

4.151

2,0

7,7

15,3

2017

4.201

2,0

7,9

18,5

2018

4.278

1,9

8,0

18,7

2019

(skøn)

4.394

2,2

8,1

19,0

2020

(skøn)

4.550

2,4

8,2

2021

(skøn)

4.733

2,6

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

93,4

95,1

25,8

29,6

-3,2

-3,8

94,3

25,6

28,9

-2,2

-2,9

94,4

27,9

30,4

-3,3

-4,3

94,6

28,8

30,7

-2,3

-2,6

94,1

27,7

30,9

-2,3

-1,7

92,4

27,7

30,4

-1,9

-0,6

Samlede indtægter inkl. bistand (pct. 25,0

af BNP)

Samlede udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

30,1

-5,3

Offentlig saldo ekskl. bistand (pct. af -7,1

BNP)

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancen inkl. bistand (pct. -9,1

af BNP)

Betalingsbalancens løbende poster -12,3

ekskl. bistand (pct. af BNP)

Internationale valutareserver (USD 15,7

mia.)

Internationale valutareserver (i måne- 8,5

ders import)

Direkte udenlandske

(pct. af BNP)

investeringer 3,7

-9,5

-12,5

14,5

8,2

4,0

1,41

-10,6

-12,6

14,2

7,5

4,9

1,41

-7,0

-11,7

12,5

6,4

2,2

1,41

-7,0

-11,3

14,3

7,0

3,6

1,41

-6,2

-10,4

15,7

7,4

4,3

-6,6

-10,1

17,4

7,9

4,3

Nominel valutakurs (knyttet til USD, 1,41

jordanske dinarer per USD)

Anm.:

Tal hvor ’inkl. bistand’ er anført,

inkluderer gavebistand fra bl.a USA og EU.

Kilde: Kommissionen og IMF

På baggrund af den økonomiske udvikling i Jordan vurderer Kommissionen, at Jor-

dans økonomi fortsat er skrøbelig, og at landet har et væsentligt behov for ekstern

finansiering. Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Jordan med at

dække en del af behovet for ekstern finansiering i 2020-2021 og på denne måde

mindske de kortsigtede risici relateret til udviklingen på betalingsbalancen og de

offentlige finanser. Desuden vil låneprogrammet give incitamenter til at styrke Jor-

dans reformindsats gennem et aftalememorandum med de jordanske myndigheder,

der specificerer en række betingelser for långivningen, herunder strukturreformer.

IMF estimerede i maj 2019, at Jordan har et udækket finansieringsbehov (dvs. et

behov, der ikke allerede er dækket af ydelser og lån fra IMF og Verdensbanken) på

5,1 mia. EUR i 2020-2021. Den forslåede MFA på 500 mio. EUR vil dermed dække

ca. 9,7 pct. af finansieringsbehovet. Hertil kommer en række ventede lån og gave-

bistand, herunder fra USA samt en række arabiske og europæiske lande. Der ventes

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

dog fortsat at udestå finansiering på 1,7 mia. USD før at det samlede finansierings-

behov er dækket.

MFA-lånene ventes udbetalt i tre lånerater. Udbetalingen af første rate ventes i juni

2020. Forudsat at betingelserne, der er knyttet til hver rate, opfyldes, ventes anden

og tredje rate udbetalt i fjerde kvartal af 2020 og i andet kvartal af 2021.

Risici forbundet med MFA til Jordan

Kommissionen vurderer, at der er risiko for, at Jordan er ude af stand til, helt eller

delvist, at tilbagebetale MFA-lånene, hvis fx betalingsbalancen eller de offentlige

finanser forværres yderligere som følge af fortsatte spændinger i regionen.

Kommissionen peger endvidere på, at manglende kvalitet i forvaltningen i offent-

lige myndigheder og centralbanken medfører risici for svig og korruption, hvorfor

låneaftalen vil inkludere foranstaltninger til forebyggelse af svig og korruption, her-

under krav om tilbagebetaling af midler i tilfælde af svig eller korruption.

Overensstemmelse med EU’s støtte til Jordan og retningslinjer for MFA

Kommissionen fremhæver, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

EU's tilsagn om at støtte den økonomiske og politiske situation i Jordan.

Kommissionen vurderer også, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

de generelle principper for anvendelsen af MFA, herunder at MFA skal være af

ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra IMF og være betinget af

opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser.

Betingelser forbundet med MFA

MFA til Jordan og den løbende udbetaling heraf er betinget af eksistensen og en

løbende opfyldelse af et IMF-program.

I august 2016 nåede de jordanske myndigheder og IMF til enighed om et treårigt

låneprogram på 723 mio. USD. I maj 2019 blev programmet forlænget til marts

2020. Efter en vellykket afslutning på den anden revision af IMF-programmet 6.

maj 2019 har IMF og Jordan indledt drøftelser om et efterfølgende IMF-program,

der kan træde i kraft efter det nuværende programs udløb i marts 2020.

MFA til Jordan vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-

politiske betingelser fastlagt i aftalememorandummet, som aftales mellem Jordan

og EU. Dette aftalememorandum ventes at fokusere på gennemførelse af struktu-

relle reformer, der understøtter en økonomisk stabilisering i Jordan. Der ventes bl.a.

lagt vægt på arbejdsmarkedsreformer, reformer af erhvervslivets rammebetingelser,

reformer mhp. at styrke den offentlige forvaltning, skatteadministrationen og for-

syningssektoren samt reformer mhp. at forbedre socialpolitikken. Kommissionen

vil som med de tidligere MFA-programmer skulle stå for den løbende overvågning

af Jordans MFA-program med inddragelse af EU-landene.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes positive over for forslaget om MFA til Jordan.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslag om MFA har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-bevil-

lingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Jordan tilføres ga-

rantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr.

480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Til-

førsel af midler til garantifonden sker med to års forskydning ift. rateudbetalinger.

I dette tilfælde med et lån på de foreslåede 500 mio. EUR, vil i alt 45 mio. euro (9

pct. af 500 mio. EUR) således skulle tilføres garantifonden.

Den foreslåede MFA til Jordan på 500 mio. EUR forudsættes dækket inden for

rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der endnu ikke er fast-

lagt.

Ved forslaget om MFA-lån til Jordan får Kommissionen tildelt beføjelser til at op-

tage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle låne-

provenuet til Jordan på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de af Kommissionen

optagne lån garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for EU-budget-

tet alene i det tilfælde, hvor Jordan ikke lever op til forpligtigelserne over for EU

ift. tilbagebetaling af MFA og garantien fra EU-budgettet aktiveres.

Jordans eventuelle manglende tilbagebetaling af MFA-lån vil have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer

ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 500 mio. EUR garante-

rer

Danmark således for ca. 10 mio. EUR via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

MFA til Jordan ventes at bidrage til at stabilisere Jordan og landets økonomi. MFA

vil gennem de økonomisk-politiske betingelser for MFA bl.a. kunne bidrage til sun-

dere offentlige finanser, økonomisk stabilitet samt en mere holdbar betalingsbalan-

ceudvikling. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Jordan, men også afledte positive effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om 500 mio. EUR i MFA til Jordan.

Lånene og de medfølgende betingelser ventes at understøtte Jordans reformproces

og bidrage til økonomisk vækst og stabilitet i landet.

Regeringen lægger vægt på, at de jordanske myndigheder lever op til de økonomiske

og politiske betingelser for MFA, der fastsættes i en aftale mellem EU og Jordan

(aftalememorandum), herunder gennemførelse af reformer og overholdelse af men-

neskerettigheder.

Regeringen lægger vægt på, at man med MFA-lånet ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende MFF, idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere

et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det aktuelle forslag om MFA-lån til Jordan på 500 mio. EUR har ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den seneste sag om MFA-lån til Jordan,

programmet på 200 mio. EUR vedtaget i december 2016, blev forelagt Folketingets

Europaudvalg i juli 2016 til orientering.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

Dagsordenspunkt 10:

Implementering og finansiering af EU’s 2020-

budget ved britisk udtræden af EU uden aftale

KOM (2019) 461

1. Resume

Kommissionen har d. 4. september 2019 fremsat forslag til forordning vedrørende implementering

og finansiering af EU's 2020-budget i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale (no deal-

scenarie). Forslaget udgør en teknisk videreførelse af det i juni vedtagne forslag til beredskabsfor-

anstaltning vedr. EU's 2019-budget.

Forslaget har til formål at videreføre den for 2019-budgettet vedtagne forordning, der tilvejebringer

en midlertidig juridisk ramme, som kan sikre den fortsatte implementering og finansiering af EU's

2020-budget i et no deal-scenarie. Forslaget gør det muligt for Storbritannien og støttemodtagere

med base i Storbritannien at søge om og hjemtage budgetmidler som hidtil, forudsat at Storbritan-

nien vedbliver at yde sit bidrag til EU-budgettets indtægtsside og overholder gældende kriterier for

støtteberettigelse. Kommissionen angiver, at hensigten med at videreføre den vedtagne beredskabs-

foranstaltning er at minimere konsekvenserne af et evt. no deal-scenarie for EU-budgettet i lyset

af den seneste udskydelse af deadline for Storbritanniens udtræden af EU.

I lighed med den for 2019-budgettet vedtagne forordning-forslag er forslaget generelt blevet positivt

modtaget blandt EU27-medlemslandene. Regeringen kan støtte en teknisk videreførelse af den

vedtagne foranstaltning, der kan bidrage til at sikre EU's finansielle interesser, skabe øget sik-

kerhed om medlemslandenes EU-bidrag, og som ikke foregriber eller kompromitterer forhandlin-

gerne om en udtrædelsesaftale eller aftalen om det finansielle mellemværende.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede i november 2018 en overordnet handlingsplan med

nødvendige beredskabstiltag på EU-niveau som forberedelse på en mulig britisk

udtræden af EU uden en aftale (no deal-scenarie). Kommissionen anførte, at bered-

skabsplanen har til formål at afbøde de værste konsekvensker, hvis Storbritannien

skulle forlade EU uden en udtrædelsesaftale. Planen skitserede en række tværgående

principper for Kommissionens videre no deal-forberedelser, herunder at tiltag i)

skal være midlertidige; ii) ikke må replikere fordelene ved fuldt EU-medlemskab, og

iii) skal være unilaterale og kunne opsiges ensidigt af EU når som helst.

Kommissionen har d. 4. september fremsat sin sjette og seneste pakke af bered-

skabstiltag som led i de fælles EU-forberedelser. Heri har Kommissionen fremlagt

et forslag til forordning vedr. implementering og finansiering af EU's 2020-budget

i tilfælde af et no deal-scenarie. Forslaget udgør en teknisk videreførelse af den i juni

vedtagne forordning vedr. EU's 2019-budget. Hjemmelsgrundlaget er art. 352 i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og art. 203 i EURATOM-

traktaten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

3. Formål og indhold

Forslaget har i forlængelse af den vedtagne forordning vedr. 2019-budgettet til for-

mål at etablere klarhed om Storbritanniens stilling i forhold til den fortsatte imple-

mentering og finansiering af EU's budget i 2020 i tilfælde af et no deal-scenarie.

Kommissionen har således fremsat forslag til en teknisk videreførelse af den mid-

lertidige juridiske ramme (contingency framework), der etableres md 2019-forord-

ningen. Forslaget skal for Storbritannien og støttemodtagere med base i Storbritan-

nien muliggøre, at der kan ansøges om og hjemtages midler fra EU-budgettet som

hidtil, forudsat at Storbritannien vedbliver at yde sit bidrag til budgettets indtægts-

side og overholder gældende kriterier for støtteberettigelse (fx adgang til at gennem-

føre kontrol og revision). Det forudsættes, at Storbritannien afgiver en skriftlig til-

kendegivelse herom og indbetaler første tranche af det for 2020 forudsete bidrag til

tiden. Bidraget vil modsvare Storbritanniens finansieringsandel som estimeret i

Kommissionens budgetforslag for 2020

. Skulle Storbritannien i løbet af budgetåret

ophøre med at opfylde visse forpligtelser, ophører foranstaltningen øjeblikkeligt.

Det fremgår, at den midlertidige juridiske ramme i udgangspunktet ophører ved

udgangen af 2020, og at man fra EU's side når som helst kan opsige foranstaltnin-

gen. Forslaget gør endvidere klart, at en forlængelse af den midlertidige juridiske

ramme ikke præjudicerer en eventuel udtrædelsesaftale og/eller en særskilt aftale

vedr. det finansielle mellemværende med Storbritannien.

4. Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men har til formål at afværge

eventuelle konsekvenser ved et no deal-scenarie for indtægtssiden af EU-budgettet

og herved for medlemslandenes EU-bidrag.

Det bemærkes, at Kommissionens forslag til EU's budget for 2020 hviler på en

forudsætning om, at Storbritannien fortsat deltager heri. Det vil sige, at Storbritan-

nien medfinansierer såvel som hjemtager midler fra budgettet som hidtil. Kommis-

sionens forslag understøtter muligheden for dette i et evt. no deal-scenarie. Såfremt

Storbritannien ikke bidrager til EU's budget i 2020, og budgettet ikke efterfølgende

Når der foreligger en aftale om EU’s budget for 2020 –

forventeligt ultimo 2019

– vil niveauet for UK’s betalinger blive

justeret pba. af det samlede betalingsniveau i det endeligt vedtagne budget.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019

nedjusteres tilsvarende, vil Danmarks EU-bidrag i 2020 alt andet lige kunne stige

betydeligt.

Øvrige konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I lyset af at forslaget udgør en teknisk videreførelse af den for 2019-budgettet ved-

tagne forordning, og at det har til formål at understøtte den fortsatte implemente-

ring og finansiering af EU's 2020-budget, har et stort flertal af medlemslandene

taget positivt i mod Kommissionens forslag. Der foreligger ikke for nuværende en

holdningstilkendegivelse til forslaget fra Storbritannien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til en teknisk videreførelse af den for

2019-budgettet vedtagne forordning, der tilvejebringer en midlertidig juridisk

ramme, som kan sikre den fortsatte implementering og finansiering af EU's 2020-

budget i et scenarie, hvor Storbritannien måtte udtræde af EU uden en aftale. Re-

geringen lægger i den forbindelse vægt på, at der i videst mulig udstrækning skabes

sikkerhed om medlemslandenes EU-bidrag i 2020.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at forslaget om den fortsatte implementering

og finansiering af EU's 2020-budget ikke foregriber forhandlingerne om en udtræ-

delsesaftale og/eller en aftale om det finansielle mellemværende, EU og Storbritan-

nien imellem.

Endelig finder regeringen det rimeligt fortsat at opretholde alle de i indeværende

budgetperiode forudsatte rabatter i lyset af princippet om fair byrdefordeling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til forordning vedrørende implementering og finansiering af EU's 2019-

budget i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale (KOM (2019) 64) er fo-

relagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 8. februar 2019.