Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
4. juli 2019
Den afgående regering har den 20. juni orienteret Folketingets Finansudvalg,
kommunalbestyrelser og regionsråd om, at udmeldingen af bloktilskuddene til
kommuner og regioner ikke forventes at kunne ske til den 1. juli 2019.
Regeringen vil i sidste halvdel af august indbyde KL og Danske Regioner til
drøftelse af de økonomiske rammer for kommunerne og regionerne i 2020.
Regeringen forventer på den baggrund, at et bloktilskudsaktstykke forelægges
Folketingets Finansudvalg i september, hvorefter tilskudsudmeldingen til
kommuner og regioner kan finde sted.
Regeringen vil orientere kommunalbestyrelser og regionsråd herom og tage
initiativ til at ændre fristerne for udarbejdelsen af kommunernes og regionernes
budget for 2020 således, at budgetlægningen kan afsluttes senest den 5. november
2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk