Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 44
Offentligt
TRA N SPORTMINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
19. september 2019
2019-1887
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Kopi:
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Tel efon
41 71 27 00
Justering af korrektionstillæg på vejprojekter
Der blev med akt 16 af 24. oktober 2006 indført nye budgetteringsprincipper
for anlægsprojekter på det daværende Transport- og Energiministeriets, i dag
Transport- og Boligministeriets, område. Principperne, der kaldes Ny Anlægs-
budgettering, omfatter vej- og baneprojekter, der er vedtaget ved anlægslov
eller optaget på Finansloven med en særskilt bevilling.
Hensigten med indførelsen af Ny anlægsbudgettering var at forbedre den ud-
giftspolitiske styring og grundlaget for prioritering af nye anlægsprojekter. Det-
te skulle bl.a. ske med indførelse af korrektionstillæg fastsat som en fast pro-
centdel af basisoverslagene på anlægsprojekterne. De faste korrektionstillæg
skulle således til forskel fra den tidligere praksis ikke fastsættes individuelt for
det enkelte projekt med udgangspunkt i de projektspecifikke forhold, men blev
fastsat ud fra en generel erfaring som ens procentsatser for alle projekterne.
Korrektionstillæggene blev fastsat til 50 pct. i fase 1 (forundersøgelse) og 30
pct. i fase 2 (beslutningsgrundlag) bestående i en projektreserve på 10 pct. og
en central reserve på 20 pct. Den samlede projektbevilling består således i Ny
Anlægsbudgettering af basisoverslaget plus korrektionstillægget.
Transport- og Boligministeriet vurderer, at der i dag eksisterer et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag til at konkludere, at Ny Anlægsbudgettering har virket efter
hensigten på vejområdet, hvor der har kunnet konstateres mindreforbrug og
dermed mindretræk på de afsatte reserver på tværs af en lang række projekter.
På baggrund af de væsentlige mindreforbrug på vejområdet agter Transport- og
Boligministeriet derfor at reducere reservestørrelserne for kommende vejpr o-
jekter fra 50 pct. til 40 pct. i fase 1 og i fase 2 fra 30 pct. til 15 pct., fordelt på 10
pct. i projektreserve og 5 pct. i central reserve. For projekter hvor der i væsent-
lig grad indgår anlægselementer over eller under vand, fastholdes de eksiste-
rende reservesatser dog for de dele af projekterne som etableres over eller un-
der vand. Dette er begrundet i, at denne type projekter erfaringsmæssigt vurde-