FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Betydningen af delvis sund aldring, notat fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Notat

: Betydningen af delvis sund aldring

Sammenfatning

Finansudvalget har bedt de økonomiske konsulenter i Folketinget forklare be-

grebet delvis sund aldring. Bestillingen blev afgivet i forbindelse med det op-

læg, som de økonomiske konsulenter holdt for Finansministeriet den 12. sep-

tember 2019.

Nedenfor forklares, hvorledes korrektionen for delvis sund aldring reducerer

de helbredsrelaterede udgifter i regeringens fremskrivning med den begrun-

delse, at danskerne ikke bare forventes at leve længere, men at de også vil

være raskere i længere tid. Korrektionen for delvis sund aldring reducerede

det demografiske træk med ca. 13 pct. frem mod 2025 i den forrige VLAK-re-

gerings fremskrivning fra august 2018.

Demografisk træk i den lange fremskrivning

Regeringen forventer, at sammensætningen af befolkningen i de kommende

år gradvist skifter i retning af flere ældre: Hvor knap 20 ud af 100 er over 65

år i 2019, forventes der at være knap 25 ud af 100 over 65 år i 2044. Finans-

ministeriet skønner, at udviklingen vil lede til, at der skal afsættes relativt flere

ressourcer til plejehjem og sygehuse m.v., hvis de ældre skal serviceres med

de samme standarder som i dag.

Finansministeriet anvender begrebet det demografiske træk til at illustrere

dette forhold. Det demografiske træk viser således, hvor meget det offentlige

forbrug skal vokse, hvis standarderne i det offentlige skal fastholdes, dvs.

hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger skal forblive uændret.

Finansministeriet angiver selv, at beregningen af det demografiske træk ge-

nerelt skal fortolkes varsomt, idet det er et forholdsvist groft mål.

Beregnin-

gen af det demografiske træk – uden sund aldring – foretages ved at sam-

menholde den forventede befolkningsudvikling med senest tilgængelige data

for offentligt forbrug. Det demografiske træk beregnes, så de reale offentlige

forbrugsudgifter pr. person i en given demografisk gruppe holdes konstant.

De demografiske grupper dækker over alder, køn og herkomst. Der tages så-

ledes højde for, at f.eks. flere ældre personer vil øge efterspørgslen efter læ-

ger, mens flere børn vil øge efterspørgslen efter pædagoger, jf. eventuelt

boks 1.

18. september 2019

J.nr.: 18-001400-10

Det Internationale

Sekretariat

Kathrine Lange

(3323)

Økonomisk

chefkonsulent

Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (Alm. del) af 21. september 2018

Side 1 | 4

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Betydningen af delvis sund aldring, notat fra de økonomiske konsulenter

Boks 1. Beregning af det reale demografiske træk uden sund aldring

Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i et individuelt, som kan fordeles på

enkeltpersoner, og et kollektivt offentligt forbrug, som ikke kan fordeles på enkelt-

personer. Det kollektive offentlige forbrug udgør knap 30 pct. af det offentlige for-

brug og dækker f.eks. over retsvæsenet, forsvaret og administrationen, mens det

individuelle offentlige forbrug udgør godt 70 pct. og dækker over sygehuse, skoler

m.v.

Udgifterne til det kollektive offentlige forbrug antages i fremskrivningen at følge den

generelle befolkningsudvikling. Det indebærer, at den forventede stigning i befolk-

ningens størrelse medfører et øget træk på det kollektive offentlige konsum.

Størstedelen af stigningen i det demografiske træk stammer fra en stigning i det in-

dividuelle offentlige forbrug. Det individuelle offentlige forbrug dækker over uddan-

nelse (folkeskole, gymnasier, videregående uddannelse m.v.), sundhedsvæsenet

(medicin, hospitaler og plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemme-

hjælp) og fritid, kultur m.v. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på

alder, køn og herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, f.eks.

udgifter til fritid og kultur, der ligesom det kollektive offentlige forbrug fordeles lige-

ligt blandt alle borgere. Ved at sammenveje befolkningsudviklingen med de alders-

fordelte udgifter på de enkelte delområder får man et mål for udviklingen i det de-

mografiske træk fra det individuelle offentlige forbrug.

Finansministeriet har oplyst, at 2018 udgør udgangsåret for det demografiske

træk i den seneste fremskrivning

. Dermed viser det demografiske træk i

denne fremskrivning mere konkret, hvor meget det offentlige forbrug skal

vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger skal fastholdes på

samme niveau som i 2018, dog med en korrektion for delvis sund aldring.

Hvad menes der med delvis sund aldring?

I beregningen af det demografiske træk korrigerer Finansministeriet ikke bare

for, at danskerne lever længere – men også for, at vi holder os også raskere i

længere tid. Dette betegnes delvis sund aldring.

Korrektionen for delvis sund aldring indebærer mere teknisk, at befolkningen

opdeles i en gruppe, der befinder sig i en terminal fase (de sidste 3 år) og en

Se også ”Mod nye mål – Danmark 2015, Teknisk baggrundsrapport”, Finansministeriet, 2007.

Dvs.

”Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023 – teknisk fremsættelse”, Finansmi-

nisteriet 2019.

Se eventuelt også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 505 (alm. del) af 22. marts 2019.

Side 2 | 4

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Betydningen af delvis sund aldring, notat fra de økonomiske konsulenter

gruppe, der har mere end 3 leveår tilbage. Finansministeriet foretager opde-

lingen, fordi helbredsrelaterede udgifter til personer i en given alder er bety-

deligt højere, hvis personerne har mindre end 3 leveår tilbage i forhold til per-

soner på samme alder med mere end 3 leveår tilbage

. Korrektionen for del-

vis sund aldring indebærer, at færre personer på et givent alderstrin vil be-

finde sig i den terminale fase, når levetiden stiger – og således vil færre per-

soner på dette alderstrin have høje helbredsrelaterede udgifter.

Begrebet delvis sund aldring forstås nok bedst ved at sammenholde de to po-

ler: Fuld sund aldring og ingen sund aldring, jf. boks 2.

Boks 2. Ingen sund aldring, fuld sund aldring og delvis sund aldring

Ved

ingen sund aldring

forudsætter Finansministeriet beregningsteknisk, at udgiften til

en 80-årig i 2040 realt set vil være den samme som i dag, på trods af at en 80-årig i

2040 forventes at leve længere end i dag.

Fuld sund aldring

betyder derimod, at udgifterne forskydes med stigningen i levetiden.

Hvis restlevetiden for en 80-årig stiger med 5 år fra 2019 til 2040, vil de helbredsrela-

terede udgifter for en 80-årig i 2040 svare til udgifterne for en 75-årig i 2019.

Af svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (Alm. del) af 21. september 2018

fremgår det, at Finansministeriets korrektion ligger imellem disse to poler, hvorfor kor-

rektionen betegnes korrektion

for delvis sund aldring,

se også tabel 1.

Betydningen af delvis sund aldring

I den forrige regerings fremskrivning fra august 2018 indebar korrektionen for

delvis sund aldring, at det demografiske træk blev reduceret fra 27 mia. kr. til

23,5 mia. kr. (2019-priser) fra 2019 til 2025.

Det vil sige, at korrektionen for

delvis sund aldring reducerede det demografiske træk med knap 13 pct. på

dette tidspunkt.

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål 580 (alm. del) af 18. september 2017, ”Mod nye mål –

Danmark 2015 Teknisk baggrundsrapport” samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639

(alm. del) af 21. september 2018.

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (alm. del) af 21. september 2018

Side 3 | 4

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Betydningen af delvis sund aldring, notat fra de økonomiske konsulenter

Tabel 1. Beregnet årlig vækst i det demografiske træk, 2019-2025

Mia. 2019-

priser

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Årlig vækst

3�½

2�½

3�½

2�½

3�½

2�½

3�½

2019-2025

Vækst i

perioden

23�½

19�½

Ingen sund

aldring

Delvis sund

aldring

Fuld sund

aldring

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (Alm. del) af 21. september 2018

Finansministeriets beregning af tallene i FIU 639 er opgjort på baggrund af

2025-forløbet fra august 2018. Den seneste befolkningsprognose, som er

indregnet i den lange fremskrivning fra august 2019, indeholder en mindre

vækst i antallet af bl.a. børn og ældre. Finansministeriet har på den baggrund

oplyst, at korrektionen for delvis sund aldring vil være mindre nu end i august

2018.

Det er imidlertid værd at bemærke, at selv om dødssandsynlighederne ikke

falder væsentligt over perioden fra 2019 til 2025, så reducerer korrektionen

for delvis sund aldring det demografiske træk med knap 13 pct. i fremskriv-

ningen fra august 2018. De økonomiske konsulenter har spurgt Finansmini-

steriet om dette. Finansministeriet har svaret, at den ældre del af befolknin-

gen, der kun har få leveår tilbage, udgør hovedparten af væksten i det demo-

grafiske træk, og at små ændringer i dødssandsynlighederne derfor vil have

en forholdsvis stor effekt i korrektionen for delvis sund aldring.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 4 | 4