Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2060995_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
1. halvår 2019
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Status for anlægs- og byggeprojekter
1. halvår 2019
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Indhold
| 3.
Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2019
Udgivet af:
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Udarbejdet af:
ISBN netudgave:
Transport- og Boligministeriet
978-87-93292-49-9
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
4.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Indhold
1.
2.
3.
3.1.
INDLEDNING ....................................................................................................... 7
STATUS FOR INFRASTRUKTURFONDEN ........................................................... 10
STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 11
Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus ................................................................................ 12
Ny station ved Kalundborg Øst ................................................................................................................. 12
Elektrificering af Køge Nord-Næstved ..................................................................................................... 12
4.
5.
5.1.
EU-STØTTE ......................................................................................................... 13
JERNBANER ....................................................................................................... 14
Baneprojekter ............................................................................................................................................ 15
Ny bane København-Ringsted .................................................................................................................. 15
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ............................................................................................................. 17
Signalprogrammet..................................................................................................................................... 17
Ny bane til Aalborg Lufthavn ................................................................................................................... 22
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted) ........................................................................................................ 23
Elektrificering af Køge Nord-Næstved .................................................................................................... 23
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus ..................................................................................................... 24
Elektrificering af Aarhus
–
Aalborg (Lindholm) ......................................................................................25
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg................................................................................................ 26
Internet i Tog .............................................................................................................................................27
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg .................................................................................................. 29
Ny station i Jerne ..................................................................................................................................... 30
Ny S-togsstation i Vinge ............................................................................................................................ 31
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense ............................................................................................... 31
Anlæg af Laurbjerg og Stilling stationer .................................................................................................. 32
5.1.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder .......................................................................... 32
5.2.
Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 33
Sporombygning af Køge Bugt-banen ....................................................................................................... 33
Sporombygning Valby-Frederikssund..................................................................................................... 34
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station .................................................. 34
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station .....................................35
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev ............................... 36
5.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder .......................................................................... 36
Sporombygning Klampenborg
–
Helsingør (Kystbanen) ....................................................................... 36
5.3.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet .............................................................................................37
6.
6.1.
6.1.1.
VEJE ...................................................................................................................39
Anlægsprojekter på vejområdet ............................................................................................................... 39
Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 39
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ............................................................................................ 40
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ................................................................................................... 40
Storstrømsbroen ....................................................................................................................................... 41
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe ......................................................................................................... 42
Haderup omfartsvej ................................................................................................................................. 43
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S.......................................................................................... 43
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V ..................................................... 44
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Indhold
| 5.
6.1.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ........................................................................... 45
6.2.
Større vedligeholdelsesprojekter .............................................................................................................. 46
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbro
–
fornyelse af vejbanen .................................................................. 46
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2 ...................................................................................................... 47
Efterslæbsnedbringelse mv. .....................................................................................................................48
6.3.
7.
7.1.
7.1.1.
BYGNINGER ...................................................................................................... 49
Større igangværende byggeprojekter ....................................................................................................... 51
Projekter ved Bygningsstyrelsen .............................................................................................................. 52
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet ..................................................................... 52
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Universitet................................ 53
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet .............................................................. 54
Ny Politistation i Torshavn ....................................................................................................................... 54
Politiets Uddannelsescenter Vest ............................................................................................................. 55
Modernisering af statsejendommen Holmens Kanal 20 ......................................................................... 55
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH).................................................................................................... 56
Samlokalisering med UC-Syd, Syddansk Universitet .............................................................................. 56
7.1.2.
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister .............................................................. 57
Køb og ombygning af Augustenborg Slot
............................................................................................... 57
7.1.3.
Projekter ved Vejdirektoratet ................................................................................................................... 58
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet ............................................................ 58
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet ..................................................................................... 58
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet ..................................................60
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 136 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk
ramme på 1.605,1 mio. kr. (2019-priser). Den økonomiske ramme forventes overholdt. .....................60
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet .....................................................60
7.2.
7.3.
7.4.
Status på UNILAB-midlerne .................................................................................................................... 62
OPP-projekter ........................................................................................................................................... 62
Christiania ................................................................................................................................................. 63
8.
LETBANER......................................................................................................... 64
Aarhus Letbane ......................................................................................................................................... 64
Odense Letbane ........................................................................................................................................ 65
Letbane i Ring 3 ........................................................................................................................................ 65
9.
9.1.
FEMERN BÆLT ................................................................................................... 67
Kyst til kyst-forbindelsen.......................................................................................................................... 67
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen ................................................................ 69
10.
10.1.
10.2.
10.3.
METROEN ........................................................................................................... 72
Cityringen .................................................................................................................................................. 72
Nordhavnsmetroen ................................................................................................................................... 75
Sydhavnsmetroen ..................................................................................................................................... 77
11.
ØVRIGE PROJEKTER .......................................................................................... 79
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund) ............................................................... 79
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
6.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
12.
12.1.
12.2.
12.3.
12.4.
12.5.
PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET .................................................. 81
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn transportpolitik .......................................................... 81
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik ........................................ 83
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret af finanslovsaftaler ...................................... 84
Pulje til overkørsler .................................................................................................................................. 84
Pulje til øget tilgængelighed på stationer ................................................................................................ 85
13.
BILAG ................................................................................................................. 87
Bilag 1: Igangværende projekter på baneområdet ............................................................................................... 87
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen ................................................................... 88
Bilag 3: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet ........................................................................... 89
Bilag 4: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der foreligger et godkendt aktstykke ............................................ 90
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0007.png
Indledning
| 7.
1.
Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig orientering til
Folketingets Finansudvalg, Folketingets Transportudvalg og Folketingets Boligudvalg om sta-
tus og udvikling i bygge- og anlægsprojekter under Transport- og Boligministeriet. Forbruget
for igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 31. marts 2019 med mindre an-
det angives. Der afrapporteres på anlægsprojekter igangsat med aftalerne om en grøn trans-
portpolitik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt enkel-
te øvrige projekter foruden ministeriets byggeprojekter.
Orienteringen for 2. halvår 2018 blev fremsendt til Folketinget d. 21. december 2018.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse.
Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status
indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.
I forhold til Anlægsstatus 2. halvår 2018, indeholder nærværende publikation ikke status for
forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. Et projekt skal være tildelt bevilling af Folketinget
for at indgå i publikationen.
Til Anlægsstatus vedlægges Banedanmarks opdaterede Anlægsplan for 2030.
Tabel 1.1 | Politiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus
Aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af
puljer
Aftale om visse vejprojekter
Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012
Aftale om finansloven for 2010
Aftale om bedre veje mv.
Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om
modulvogntog
Aftale om bedre mobilitet
Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i
overkørsler
Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområdet
Aftale om elektrificering af jernbanen mv.
Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive trafik
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollek-
tive trafik
Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen
Dato
29. januar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
5. november 2009
Forligskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre
12. november 2009 Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Dansk Folkeparti
2. december 2009
1. september 2010
Grøn transportpolitik, dog uden
Radikale Venstre
Grøn transportpolitik
26. november 2010 Grøn transportpolitik
16. december 2010
5. maj 2011
17. november 2011
7. februar 2012
1. marts 2012
12. juni 2012
20. juni 2012
21. marts 2013
25. april 2013
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
2
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0008.png
8.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Aftale
Aftale om supercykelstier mv.
Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler
Aftale om kollektiv trafik i yderområderne
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafik-
sikkerhedsbyer
Aftale om finansloven for 2014
Dato
16. maj 2013
19. juni 2013
25. juni 2013
Forligskreds
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
14. november 2013 Grøn transportpolitik
26. november 2013 Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti
14. januar 2014
28. januar 2014
21. februar 2014
Togfonden DK
3)
Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Lov om en
Cityring (lov nr. 552 af 6. juni
2007), dog uden Det Konservative
Folkeparti
4
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Togfonden DK
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Femern-forligskreds
5
Grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK
Aftale om fremme af veterantogskørsel
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
Aftale om ungdomskort og fjernbusser
Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en
cykelstitunnel ved Kildedal Station
Aftale om indkøb af dobbeltdækkere
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014
–
Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfon-
den
Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling
Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen
Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv.
Aftale om finansloven for 2017
26. februar 2014
13. marts 2014
1. april 2014
28. maj 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
10. december 2014
22. maj 2015
26. maj 2015
4. marts 2016
26. august 2016
18. november 2016 Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Togfonden DK
Togfonden DK og Bedre og billigere
kollektiv trafik
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Forligskredsen bag finanslov 2018
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti
Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej 13. december 2016
og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.
Aftale om udmøntning af midler i 2016 til nationale cykelruter
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv
trafik
Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen
(Rønnede)
Konklusioner fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK
Aftale om togfonden og bedre/billigere kollektiv trafik
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
16. december 2016
10. februar 2017
19. april 2017
30. juni 2017
7. september 2017
8. december 2017
13. december 2017
Aftale om udmøntning af midler til bedre fremkommelighed og trafiksik-
kerhed
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse i 2018
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv
trafik
Aftale om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg
af Lynetteholmen
29. januar 2018
30. januar 2018
2. februar 2018
10. oktober 2018
25. oktober 2018
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0009.png
Indledning
| 9.
Aftale
Aftale om udmøntning af midler i 2018 til nationale cykelruter
Dato
Forligskreds
27. november 2018 Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti
30. november 2018 Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
12. marts 2019
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
7
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti
Aftale om finanslov for 2019
Aftale om et sammenhængende Danmark - Investeringsplan 2030
Igangsætning af anlægsarbejde i Danmark på Femern Bælt-forbindelsen
26. marts 2019
1) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
2) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
3) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
4) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.
5) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
6) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
7) Henset til, at Aftale om et sammenhængende Danmark
–
Investeringsplan 2030 er indgået af partier i Folketinget, som
efter valget den 5. juni 2019 ikke længere udgør et flertal i Folketinget, er de af aftalen omfattede projekter mv. alene afspej-
let i Anlægsstatus, såfremt Folketinget i forlængelse af aftalen har givet bevilling til projektet.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0010.png
10.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
2.
Status for Infrastrukturfonden
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastruktur-
fond til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status
for Infrastrukturfonden pr. juni 2019:
Tabel
2
.
1
| Status for Infrastrukturfonden pr.
juni 2019
Midler i Infrastrukturfonden
Status på Infrastrukturfonden pr. december 2018
Tilførsler med bevillingsafregning 2018 (primært tilbageførsler fra billiggjorte vejprojekter)
Korrektion med finansloven for 2019 (vedr. forudsat TEN-T-støtte til ny bane København-Ringsted)
Korrektion på tillægsbevilling 2019 (tilbageførsel af uforbrugt reservation, hastighedsopgradering af
jernbanestrækningen Ringsted-Odense*)
Udisponerede midler i alt
Reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havnepakke”)
Udisponerede midler og reservationer i alt
Nulstilling som følge af ændrede forudsætninger for effektiviseringsgevinster
Udisponerede midler og reservationer i alt
Mio. kr.
(2019-priser)
3.933,6
42,8
-35,6
89,1
4.029,9
111,3
4.141,2
-4.141,2
0,0
*Der var reserveret 573,5 mio. kr. i Infrastrukturfonden til hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense.
Med akt. 141 af 6. maj 2019 er projektet igangsat med en totaludgift på 484,4 mio. kr. Differencen er tilbageført til Infra-
strukturfondens udisponerede midler.
Ved Infrastrukturfondens oprettelse i 2009 var der som følge af Signalprogrammet forudsat et
finansieringsbidrag på ca. 3,8 mia. kr. (2009-priser) - svarende til ca. 4,5 mia. kr. i 2019-priser
- som følge af forudsatte driftsbesparelser mv. i perioden 2020-2040. Effektiviseringsgevin-
sterne var grundet i, at det nye signalsystem, i sammenligning med de eksisterende signaler,
bl.a. havde brug for mindre bemanding på trafikstyring, færre udgifter til vedligeholdelsestun-
ge komponenter i sporene og bedre monitorering ifm. fornyelse. I 2018 har Banedanmark kon-
solideret Signalprogrammets budget og dets udrulningsstrategi. Den nye udrulningsstrategi
indebærer, at udrulningen på fjernbanen strækkes helt frem mod 2030 mod tidligere 2021-
2023. Den nye udrulningsstrategi indebærer, at tidligere forudsatte effektiviseringsgevinster
først kan indhentes senere.
Da Signalprogrammets udskydelse betyder, at der pt. først kan forventes effektiviseringsgevin-
ster som følge af nye signaler senere end oprindelig antaget
–
sandsynligvis først fra starten af
2030’erne
- er de udisponerede midler i Infrastrukturfonden ud fra et forsigtighedshensyn
nulstillet.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0011.png
Status for træk på den centrale anlægsreserve
| 11.
3.
Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Boligministeriet i An-
lægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabellen nedenfor
gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår igangværende
projekter. Ved nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for baggrunden for
udmøntningen. Dette gøres under afsnit 3.1 nedenfor.
Tabel 3.1 | Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
Oprindelig Tidligere udmøn-
Projekt
reserve
tet reserve
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
7,0
6,6
Elektrificering Køge Nord-Næstved
106,6
0,0
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
57,3
49,7
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
163,2
91,7
Signalprogrammet
3.049,7
3.049,7
Odense Letbane
182,2
123,3
Ny bane Aalborg Lufthavn
45,3
51,1
Ny bane København-Ringsted
1.974,4
624,7
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
63,6
34,4
Elektrificering af Fredericia-Aarhus og Aarhus-
807,1
13,1
Aalborg (Lindholm)
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
14,3
34,4
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
181,2
112,7
Ny station til Kalundborg Øst
3,4
0,0
(m io. kr.)
Udmøntning siden forrige
Anlægsstatus (2019-priser)
0,0
72,9
87,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,4
Resterende reserve
(2019-priser)
0,4
33,7
-79,6
71,5
0,0
58,9
-5,8
1.349,7
29,2
794,0
-20,1
68,5
0,0
Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end dét, der
er skudt ind fra det pågældende projekt. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven. Da beløbene i
tabellen kan være i forskellige prisniveauer kan der være mindre afvigelser i forhold til faktiske tal.
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering
–
en række principper for, hvor-
dan der for større vej- og baneprojekter på Transport- og Boligministeriets område budgetlæg-
ges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24. oktober
2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af Trans-
port- og Boligministeriet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svaren-
de til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfa-
ringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden, mv. Af disse sva-
rer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er
projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godken-
des af Transport- og Boligministeriets departement og Finansministeriet efter nærmere fast-
satte regler. Projektets totaludgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordy-
relse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis
projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så vidt angår vejpro-
jekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter) forelægges projektet dog
for Folketingets Finansudvalg, før der kan disponeres.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra
2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.
Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vej-
vedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes
centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til
en styrket vedligeholdelse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af pro-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
12.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
jekternes centrale anlægsreserver. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigi-
ves, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven
for 2017 er midlerne til vedligeholdelse af banenettet blevet reduceret med 278,7 mio. kr.
(2017-priser) som følge af Signalprogrammets træk på den centrale anlægsreserve, og flere
træk
–
især i projektet Ny bane København-Ringsted
–
medfører yderligere reduktioner på
338,4 mio. kr. (2019-priser), som er indarbejdet på finansloven 2019.
3.1.
Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus
Ny station ved Kalundborg Øst
Projektet er februar 2019 tilført 3,4 mio. kr. (2019-priser) fra den centrale reserve svarende til
projektets fulde bidrag til den centrale reserve. Det skyldes en række mindre merudgifter i
projektet. Nogle af disse merudgifter skyldes projekteringsfejl og kan medføre en reduktion af
rådgiverydelsen. Dertil kommer merudgifter til en uventet sætning af perronforkanter ved
fjernelse af spuns langs spor, behovet for en testkørsel før ophævelse af totalspærringen, mer-
udgifter til assessor og højere tværgående omkostninger som følge af en højere kompleksitet
end forudsat i budgettet for de tværgående omkostninger samt en for lav prissætning af stærk-
strømsudgifter. Omvendt var det muligt at finde visse besparelser, herunder ved at tre trapper
samt adgangsramper til stibroen er udgået af projektet.
Elektrificering af Køge Nord-Næstved
Projektet er februar 2019 tilført 72,9 mio. kr. (2019-priser) fra den centrale reserve. Det skyl-
des en række væsentlige merudgifter i projektet. Priserne på broarbejderne i projektet viste sig
væsentligt højere end forventet, hvilket formodes at skyldes, at broarbejderne blev udbudt og
skulle gennemføres samtidig med mange andre broarbejder. Desuden viste det sig nødvendigt
med bredere broer end oprindeligt forudsat. Det var længe forventningen, at disse merudgifter
ville blive opvejet af billiggørelser på elektrificeringsentreprisen, men merudgifter på arbej-
derne ved Køge Station
–
bl.a. som følge af hårde jordbundsforhold og Køge Kommunes krav
til arbejdernes støjniveau og arbejdstider
–
gjorde, at billiggørelsen på elektrificeringsentrepri-
sen blev mindre end forventet. Projektet har også haft flere tværgående omkostninger end
forudsat i budgettet, som bl.a. skyldes behovet for at anvende væsentligt flere ressourcer end
forudsat til håndtering af kørestrømsentreprisen, herunder til koordinering og opfølgning på
de udførte arbejder samt håndtering af såkaldte claims fra entreprenøren.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0013.png
EU-støtte
| 13.
4.
EU-støtte
Statslige anlægsprojekter kan modtage økonomisk støtte fra EU, hvilket særligt sker gennem
CEF-programmet, der løber i perioden 2014-2020.
Tabel 4.1 | EU-støtte til igangværende anlægsprojekter
Projekt
Tildelt EU-
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr. støtte, mio. kr.
1.526
4.389
271
875
95,1
1.351
85
266
0
70,3
Femern Bælt - Kyst-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*
Femern Bælt - Kyst-til-kyst, anlægsfasen
Femern Bælt - Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering*
Femern Bælt - Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen
Banedanmark - Signalprogrammet
* Er slutafregnet med Europa-Kommissionen.
Femern Bælt
I 2015 blev der indgået en støtteaftale imellem Europa-Kommissionen, Danmark og Tyskland,
hvorefter Femern Bælt-forbindelsen er blevet tildelt en støtte på knap 4,4 mia. kr. til projektets
anlægsfase for perioden 2017-2019. Aftalen er forlænget, så den løber til udgangen af 2020, og
Transport- og Boligministeriet er i dialog med Europa-Kommissionen om en mulig forlængel-
se af støtteaftalen.
Europa-Kommissionen og A/S Femern Landanlæg indgik den 5. april 2018 en støtteaftale,
som betyder, at der tildeles EU-støtte på 875 mio. kr. til anlægsarbejdet på strækningen Ring-
sted-Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland.
Det forventes, at der under EU-budgetperioden 2021-2027 kan søges om yderligere EU-støtte
til Femern Bælt-projektet.
Signalprogrammet
Der er tildelt i alt 95,1 mio. kr. til udrulning på Ny bane København-Ringsted (58,1 mio..) og til
installation af ombordudstyr (37,0 mio. kr.). Begge støtteaftaler var sat til at udløbe ultimo
2018.
Støtteaftalen vedr. udrulning på Ny bane København-Ringsted blev i januar 2019 forlænget
frem til december 2020. Dette vurderes at give tilstrækkeligt med tid til at sikre, at alle god-
kendelsesprocedurer for det nye signalprogram kan godkendes af Europa Kommissionen.
Støtteaftalen vedr. installation af ombordudstyr blev i marts 2019 forlænget frem til udgangen
af 2019. Som følge af Europa-Kommissionens regler for denne type støtteaftaler, kan aftalen
ikke forlænges yderligere. Samtidig har det været nødvendigt omprioritere ved at ændre typen
og antallet af togsæt, som kan færdiggøres frem til udgangen af 2019. Med den reviderede støt-
teaftale ændres antallet af togsæt, der kan udrustes fra 95 til 59. Da EU-støtten gives pr. udru-
stet togsæt mindskes støtten fra 52,1 mio. kr. til 37 mio. kr.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0014.png
14.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
5.
Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsespro-
jekter på baneområdet
1
.
I afsnit 5.1 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I
afsnit 5.2 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 5.3
gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
For oversigter over mindre projekter og puljeprojekter, se kapitel 12.
Det bemærkes indledningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er gensidigt af-
hængige
–
enten af tekniske, tidsmæssige eller andre grunde. Særligt er en række projekter
afhængige af Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalpro-
grammet bakkede i november 2017 op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning.
I første halvår 2018 har Banedanmark i samarbejde med bl.a. DSB konsolideret Signalpro-
grammets udrulningsplan, herunder den bagvedliggende materielstrategi. I forlængelse heraf
har Banedanmark udarbejdet en samlet Anlægsplan indeholdende centrale infrastrukturpro-
jekter, der kan udføres på den danske jernbane til og med 2030. Projekter, der er politisk be-
sluttede, og hvor der er afsat finansiering på finansloven, indgår fuldt ud i Anlægsplanen. An-
lægsplanen indeholder endvidere en oversigt over ikke-besluttede og ikke-finansierede projek-
ter. Anlægsplanen er udarbejdet under hensyntagen til bl.a. materielsituationen, forventede
større fornyelsesprojekter, intern planlægningshorisont, trafikale hensyn og markedskapacitet.
Formålet med planen er at give et overblik over de centrale infrastrukturprojekter og derved
sikre en sammenhængende langtidsplanlægning ved at afsætte tid af til at gennemføre den
enkelte anlægsaktivitet ud fra en teknisk og økonomisk optimal strategi på baggrund af politi-
ske beslutninger, herunder aftale af 15. november 2017 om en ny strategi for udrulning af Sig-
nalprogrammet (jf. Aftale om en grøn transportpolitik). Anlægsplanen opdateres løbende i
forbindelse med Anlægsstatus.
Boks 1 | Markedssituationen på jernbaneområdet
Banedanmark oplever, at der generelt modtages få tilbud på de store entrepriser. De modtagne tilbud
afviger ofte fra Banedanmarks bygherreoverslag. Banedanmark arbejder med en række tiltag for at
forbedre konkurrencesituationen yderligere, f.eks. udbud i fagentrepriser, samt at Banedanmark ta-
ger en større del af opgaven i de indledende faser af projektet. Indtil nu har tiltagene dog ikke givet en
klar effekt.
Markedet for validatorer af sikringsanlæg er stadig ekstremt presset. Validatorernes rolle er at kvali-
tetssikre den projekterede ændring af sikringsanlægget, som skal foretages, når der ændres i infra-
strukturen. For at sikre at anvendelsen af de få validatorer optimeres, samt at uddannelse sker frem-
adrettet, har Banedanmark besluttet at oprette egen validatorfunktion i Banedanmarks division for
Signalsystemer.
1
Totaludgifterne for enkeltprojekter i dette kapitel kan være fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud
af projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0015.png
Jernbaner
| 15.
5.1.
Baneprojekter
I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.
Tabel 5.1 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2019-priser)
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Ny bane København-Ringsted
1)
Lov 527 af 26. maj 2010
Akt.
Akt.
Akt.
Akt.
Akt.
Akt.
E af 8. dec. 2011
J af 19. maj 2011
194 af 27. marts 2008
154 af 18. juni 2009
95 af 11. feb. 2010
69 af 3. juni 2010
11.338,7
2)
Ja
9.265,9
100%
2019
Signalprogrammet
1)
20.093,8
Ja
100%
2021/2030
Ny bane til Aalborg Lufthavn
1)
Øvrige projekter
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Elektrificering Køge Nord - Næstved
Togfonden DK
Elektrificering af Aarhus - Aalborg (Lindholm)
1)
Elektrificering Fredericia-Aarhus
1)
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
1)
Lov 1542 af 13. dec. 2016
300,4
Ja
80,7
100%
2020
FL07
FL13 /
Lov 609 af 12. juni 2013
34,8
662,8
Nej
Ja
0,0
513,5
0%
100%
2021
2021
Lov 609 af 12. juni 2013
Akt. 50 af 29. juni 2017
FL18
FL18
Lov 543 af 29. april 2015
Akt. 19 af 22. nov. 2018
Akt. 9 2016/2017
Akt. C af 4. okt. 2017
Akt. 6 af 11. okt. 2018
FL18
FL18
Akt. 141 af 16. maj 2019
2.795,7
2688,3
3)
1.176,3
457,4
104,7
118,1
413,5
593,7
484,4
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
294,2
138,0
75,3
357,6
17,8
8,5
9,6
11,9
-
1%
1%
1%
100%
0%
100%
0%
0%
0%
2026
2026
2027
2019
2019
2024
2024
2024
2027/2028
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
1)
Internet i Tog
Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring (Ramme
til godstrafik i Nordjylland)
1)
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
1)
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense
Kollektiv trafik
Ny station Kalundborg Øst
Ny station i Jerne
Ny S-togsstation i Vinge
Laurbjerg og Stilling stationer
FL16 / FL18
FL15 / FL18
Akt. 66 af 13. dec. 2018
Akt. 88 af 28. feb. 2019
22,3
59,7
54,9
34,5
Ja
Ja
Ja
Ja
20,8
1,1
3,9
-
100%
0%
0%
0%
2018
2020
2020
2021/2022
Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte afviger
beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-støtte.
”Hjemmel”
angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændringer.
”Overhol-
delse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret
projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over. Det er beregnet med
udgangspunkt i projekternes oprindelige projektreserve.
1) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 3.1.
2) Totaludgiften er lavere end oprindeligt afsat, da der finansloven for 2017 blev tilbageført midler som følge af en forventet
billiggørelse af projektet.
3) Projektets totaludgift blev på finansloven for 2019 reduceret med 66,5 mio. kr. (2019-priser) som følge af valget af den
såkaldte sporsænkningsløsning ved Aarhus H.
Ny bane København-Ringsted
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en
ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker
grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.
Status
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
16.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
På grund af den reviderede tidsplan for Signalprogrammet blev den nye bane ibrugtaget ulti-
mo maj 2019 og ikke i december 2018, som oprindeligt planlagt. Banen er fra starten udstyret
med det nye signalsystem, men da det kun er et meget begrænset antal tog, som vil være i
stand til bruge dette fra 2019, er strækningen forsynet med et midlertidigt signalanlæg med
nuværende signalteknologi og med en begrænset funktionalitet. Den nye bane forventes be-
tjent med to tog pr. time og retning fra midten af 2019. Fra 2020 forbedres tilslutningen til
Ringsted station, og togantallet forventes øget fra to til tre tog pr. time og retning. Dertil kom-
mer tre afgange i døgnet med EC-tog København
–
Hamburg. Det vil ikke være muligt at køre
tog lokalt på den nye bane mellem København og Køge og videre via Haslev til Næstved før i
2021, da det
–
inden for rammerne af den midlertidige signalløsning
–
kræver et særligt stati-
onssikringsanlæg ved Køge Nord Station. Arbejde med programfaserapport for Køge Nord
stationssikringsanlæg pågår. Der forventes truffet beslutning om udformning i 2. halvår 2019.
Når tilstrækkeligt mange tog er ombygget til ERTMS, kan de nye signaler på strækningen tages
i brug.
Som en del af projektet er der etableret en ny station ved Køge Nord. Stationen stod færdig ved
udgangen af 1. kvartal 2019.Ved Ringsted station blev det i 2016 besluttet at gennemføre ud-
fletningen i niveau som den såkaldte 0+løsning. Det viste sig efterfølgende, at udgifterne til
arbejderne ved Ringsted station var underbudgetteret ved vedtagelsen af projektet (anlægslo-
ven). Forligskredsen bag projektet traf derfor i foråret 2018 beslutning om, at Ringsted station
skal gennemføres med en mere simpel løsning end 0+, herunder reduceret hastighed gennem
stationen på 120 km/t fremfor 180 km/t. Dette mindskede merudgifterne i projektet og sikre-
de, at den nye bane kunne åbne i maj 2019. Det vil være muligt på et senere tidspunkt at opti-
mere denne 0-løsning. Første del af 0-løsningen er gennemført med tilslutningsløsningen i
forbindelse med åbningen af banen i maj 2019. Den resterende del af 0-løsningen udføres ul-
timo 2019 som planlagt.
Der udestår derudover enkelte arealrelaterede aktiviteter, som først kan afsluttes, når alle are-
aler er klar til tilbagelevering og der opnås enighed mellem Banedanmark og private og offent-
lige lodsejere omkring fremtidige forhold.
Den budgetmæssige situation
På baggrund af en tidligere forventning om et væsentligt mindreforbrug blev der på finanslo-
ven for 2017 tilbageført 674,5 mio. kr. (2017-priser) fra Ny bane København-Ringsted bevilling
til Infrastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift til projektet er nu 11.338,7 mio. kr. (2019-
priser). Dette er ekskl. Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg, som behandles særskilt nedenfor.
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt. Det bemærkes, at den ændrede strategi for Sig-
nalprogrammet har medført merudgifter i projektet, herunder til anlæg af eksisterende signal-
teknologi forud for ibrugtagning af de nye signaler på strækningen. Endvidere blev der identi-
ficeret et merbehov i forbindelse med udfletningen ved Ringsted Station, jf. beskrivelsen oven-
for. Dette har– sammen med visse øvrige merudgifter i projektet
–
medført, at projektet i for-
året 2018 blev tilført i alt 623,1 mio. kr. af dets bidrag til den centrale anlægsreserve.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 17.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Formål
Der er med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen
(Kastrup-Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Projek-
tet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
Projektets omkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser) for en broløs-
ning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende kolonihaver.
Status
Anlægget af broen over den ny bane København-Ringsted og tilhørende dæmningsanlæg er
afsluttet i 1. halvår 2019. Der er indgået kontrakt omkring de jernbanetekniske arbejder (spor
og kørestrøm), og arbejderne er startet med forventet afslutning i 2. halvår 2019. Derefter star-
tes de sikringstekniske arbejder i 4. kvartal 2019 med en planlagt ibrugtagning ultimo 2019.
De væsentligste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget som forudsat er ressourceknap-
hed på sikrings- og valideringsressourcer, jf. afsnit om markedssituationen, hvilket fortsat
risikerer at udgøre en flaskehals i forhold til at projektere og efterfølgende få godkendt de tek-
niske løsninger i projektet. Der arbejdes i Banedanmark på at koordinere de ressourcer, som er
til rådighed. Endvidere er der en risiko forbundet med de eksterne myndigheder og interessen-
ter, som skal give de nødvendige tilladelser og godkendelser undervejs i projektet, da en for-
længet procestid kan give udfordringer til den stramme tidsplan.
Den budgetmæssige situation
Projektets totaludgift er med akt nr. 19 af 22. november 2018 tidligere øget med 79,6 mio. kr.
(2018-priser) på grund af en række merudgifter, herunder til spuns, broen over Vigerslev Allé,
Signalprogrammets reviderede udrulningsplan, ombygning af et ældre sikringsanlæg i Viger-
slev, udgifter til immunisering, mv.
Projektets totaludgift på 460,2 mio. kr. (2019-priser) forventes overholdt.
Signalprogrammet
Formål
Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at etablere et
nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem base-
ret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes at ske inden ud-
gangen af 2030. På S-banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC), forventeligt inden
udgangen af 2022. I dag er de nye signalsystemer ibrugtaget på både fjernbanen og på S-
banen. På fjernbanen blev den første strækning (Lindholm
–
Frederikshavn) ibrugtaget i okto-
ber 2018, og systemet har udvist positiv performance siden. På S-banen er det nye signalsy-
stem ibrugtaget på to strækninger, senest i maj 2019, og systemet har ligeledes udvist positiv
performance. Med påbegyndelsen af serieudrustningen af IC3 primo juni 2019, er der nået en
vigtig milepæl i forbindelse med realisering af udrulningsplan, som blev politisk bekræftet i
aftale fra november 2017.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
18.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status
–
overordnet
I foråret 2018 blev den reviderede udrulningsstrategi for Signalprogrammet udmøntet i Ba-
nedanmarks Anlægsplan 2018-30 og en opdateret Trafikplan. Anlægsplanen blev senest opda-
teret i juni 2019.
Strategien bag implementeringen af Signalprogrammet er fortsat, at der på baggrund af Sig-
nalprogrammets fremdrift løbende tages stilling til, hvilken implementering, der bedst sikrer
de nødvendige tog i drift til passagererne, herunder også efter overgangen til elektrisk drift.
På møde i november 2018
–
den første såkaldte beslutningsport - noterede forligskredsen
fremdriften i programmet og genbekræftede udrulningsstrategien fra november 2017.
Henset til de fortsatte risici knyttet til udrulningen af Signalprogrammet, var der enighed om
at bibeholde muligheden for et alternativ til udrustningen af alle IC3-togene. Forligskredsen
noterede sig samtidig, at de indkomne bud på en totalentreprise af immuniseringen af stræk-
ningen Roskilde-Holbæk indikerer, at immunisering som en generel plan B vil være særdeles
omkostningstung og forbundet med store risici. Især har det vist sig, at der i forhold til de eksi-
sterende signaler ikke vil være tilstrækkelige specialiserede ressourcer (validatorer) til at gen-
nemføre alle de immuniseringsprojekter, som pt. undersøges.
Forligskredsen bakkede på den baggrund op om, at de forberedende undersøgelser vedrørende
immunisering blev udvidet med en indledende screening af en anden tilgang til immunise-
ringsopgaven på strækningen Fredericia-Aarhus-Aalborg, hvor der i videst muligt omfang gø-
res brug af de nye installationer, som Signalprogrammets leverandør Thales allerede laver i
dag. Dette arbejde gennemføres inden for allerede afsatte midler.
På forligskredsmødet i marts 2019 fremlagde Banedanmark som aftalt sit alternativ til udrust-
ning af IC3 togene, hvis udrustningen viser sig ikke at forløbe planmæssigt. Banedanmark
fremlagde desuden status på valideringssituationen samt resultatet af udbudsprocessen for
totalentreprisen for immunisering af Roskilde-Holbæk.
I forhold til
immunisering
har Banedanmark gennemført udbud af totalentreprisen for immu-
nisering af Roskilde-Holbæk med option til Kalundborg. Årsagen til udbuddet var, at en leve-
randør selv havde oplyst, at man ville kunne immunisere hele strækningen Roskilde-Holbæk-
Kalundborg for omkring 100 mio. kr. Banedanmark har nu modtaget tilbud fra leverandører-
ne, og det laveste bud var 197 mio. kr. På baggrund af de indkomne tilbud er det besluttet at
vente med at træffe beslutning om immunisering af den omtalte strækning til efter sommerfe-
rien, hvor Banedanmark har kendskab til, om IC3-toget er gået i serieudrustning som forudsat.
For så vidt angår
valideringssituationen
fremlagde Banedanmark resultaterne af en langsigtet
ressourceanalyse herom. Konklusionen er, at der især i den næste treårige periode vil være
risiko for, at et ubalanceret forhold ml. projekter og signaltekniske ressourcer vil kunne påvir-
ke (om-)bygningskapaciteten således, at ikke alle planlagte aktiviteter kan gennemføres til
hidtil planlagte tid. Hvis også strækningen Fredericia-Aarhus-Aalborg immuniseres på traditi-
onel vis, vil perioden blive tre år længere end forventet (i alt seks år).
Forligskredsen bakkede på den baggrund op om, at screeningen af en mulig alternativ plan B
–
hvor der i videst muligt omfang gøres brug af de nye installationer, som Signalprogrammets
leverandører allerede laver i dag
–
for strækningen Fredericia-Aarhus-Aalborg blev udvidet
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 19.
med udarbejdelse af en konceptuel teknisk analyse og etablering af designgrundlaget samt et
prisoverslag.
Der er fortsat enighed om, at ombordudrustning af IC3 mv. er plan A, og Banedanmark orien-
terede på mødet om, at Banedanmark frem mod forligskredsmødet i november 2019 gennem-
fører en projektafklaring mhp. yderligere klarhed om den alternative løsning. Her skal forligs-
kredsen desuden igen vurdere Signalprogrammets overordnede fremdrift og tage stilling til
næste skridt.
Selve Signalprogrammet forventes ikke at blive fordyret. Vurderingen af programmets budget
er blevet konsolideret i foråret 2018 i forbindelse med den gennemførte rebudgettering. Der er
i den forbindelse identificeret både merudgifter og besparelsesmuligheder, som samlet set ikke
ændrer projektets udgiftsprognose. Hermed bliver de samlede omkostninger for programmet
20.094 mio. kr. (2019-priser) som hidtil bevilget.
Banedanmark har i første kvartal 2019 indgået forlig med Alstom om ombordudrustningen af
den danske togflåde. Med aftalen betaler Alstom en betragtelig sum til Banedanmark for den
opståede forsinkelse. Omvendt betaler Banedanmark Alstom for, at dokumentationen for to-
gene ikke var tilstrækkelig god ved kontraktindgåelsen, og at togene har vist sig at være mere
forskellige end forventet inden for den samme serie, end Alstom med rette kunne have forven-
tet ved afgivelse af deres tilbud. Den samlede aftale er finansielt balanceret, og kan holdes in-
den for Signalprogrammets bevilling. Forligsaftalen indeholder en ny tidsplan for udrustnin-
gen af den danske togflåde med ERTMS, som understøtter gennemførelsen af Banedanmarks
Anlægsplan. I tilknytning til den nye tidsplan er der også defineret et nyt bods- og bonusregi-
me, som tillige understøtter Signalprogrammets udrulningsplan. Bodsregimet understøtter, at
Alstom skal gøre en ihærdig indsats for at sikre de kritiske milepæle for Signalprogrammet.
Det bemærkes, at forligskredsen bag Signalprogrammet på månedlige møder modtager uddy-
bende statusorienteringer om seneste nyt i udrulningen af Signalprogrammet ved Banedan-
marks ledelse. Statusorienteringerne understøttes af skriftlige afrapporteringer. På møderne
drøftes ligeledes aktuelle særtemaer. Folketingets Transportudvalg orienteres i forlængelse
heraf også månedligt ved oversendelse af skriftligt materiale anvendt på møderne.
Status
–
S-banen
Jævnfør ovenstående pågår der et arbejde med at analysere udrulningsplanen for S-banen og
for at holde afslutningstidspunktet i 2021 som forudsat. Banedanmark er i tæt dialog med le-
verandøren, og vurderer, at udrulningen bliver forsinket til 2022 jf. ovenfor.
Det nye signalsystem har været i drift på Jægersborg-Hillerød siden februar 2016, og sidenhen
blevet opgraderet til den fulde signalløsning. Den 27. maj 2019 blev den næste store milepæl
på S-banen opnået, da strækningen Jægersborg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen blev
sat i drift med nyt signalsystem. Driften har været tilfredsstillende med kun få hændelser.
Der pågår fortsat et arbejde med at analysere mulighederne for at afslutte udrulningen af nye
signaler på S-banen
som forudsat i 2021, som følge af leverandøren Siemens’ formelle udmel-
ding i sommeren 2018 om, at projektet ville blive forsinket udover det aftalte tidspunkt 2021.
Udmeldingen bekræftede Banedanmarks skepsis overfor leverandørens tidsplan, og det er
Banedanmarks vurdering, at projektet først kan færdiggøres i 2022. En endelig plan drøftes
fortsat med leverandøren og afhænger af implementeringen af løsningen til problematikken
omkring glatte skinner.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0020.png
20.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Hvad angår problematikken vedrørende glatte skinner, har leverandøren i foråret 2019 oplyst
Banedanmark om en indikativ tidsplan for implementering af den tekniske løsning (maj 2021).
Der pågår afklaringer med leverandøren om detaljer for leverancen samt sammenhængen til
den reviderede udrulningsplan. Det er Banedanmarks forhåbning, at det er muligt at indgå
aftale med Siemens om en revideret plan i løbet af juli 2019.
Primo 2019 blev en række fejlrettelser implementeret i systemet og på togene. Dette har ned-
bragt antallet af fejl, som har påvirket driften. Som planlagt har en af disse opdateringer sikret,
at det siden marts i år ikke længere har været nødvendigt at resætte alle tog på strækningen
mellem Jægersborg og Hillerød.
Status
–
Fjernbanen
Østdanmark: Den første strækning i Østdanmark, som bliver sat i drift med det nye signalsy-
stem er Roskilde-Køge (strækningen udgør den nordlige del af Early Deployment-strækningen
Roskilde-Køge-Næstved). I seneste Anlægsstatus meldte Banedanmark, at ibrugtagning var
flyttet fra marts 2019 til forventeligt slut maj 2019. Udskydelsen skyldtes mængden af fejl i
systemet. En fejlrettelse af systemet med det formål som minimum at halvere antallet af re-
striktioner blev derfor udgivet i efteråret 2018. En test på strækningen medio december 2018
viste, at fejlrettelsen umiddelbart håndterede de forhold, som Banedanmark havde forventet. I
forbindelse med yderligere tests af systemet i starten af 2019 blev der dog fundet nogle sikker-
hedsrelaterede fejl i systemet, som kræver implementering af nye fejlrettelser. Der har på den
baggrund været et tæt samarbejde med leverandøren om en revideret plan for ibrugtagning, og
Bandanmark forventer at udskyde ibrugtagning fra maj 2019 til forventeligt december 2019.
Med udskydelsen af Roskilde-Køge vurderer Banedanmark, at der er en risiko for, at den syd-
lige del af Early Deployment-strækningen, Køge-Næstved, også vil blive ibrugtaget senere.
Banedanmark har med den nuværende plan planlagt ibrugtagning til 4. kvartal 2020. Anlægs-
planen tilsiger ibrugtagning senest medio 2021, og Banedanmark vurderer, at dette fortsat kan
overholdes, men at det vil kræve bufferen reduceret eller helt brugt.
Ovenstående har sammen med andre udfordrende faktorer for udrulningen i infrastrukturen i
Østdanmark givet anledning til, at Banedanmark i samarbejde med DSB og departementet pt.
genbesøger anlægs- og trafikplanerne for Østdanmark, hvilket forligskredsen blev orienteret
om på møde i april 2019.
På den ny bane København-Ringsted er det besluttet, at strækningen tages i brug uden det nye
signalsystem i maj 2019. Det er fortsat forventningen, at strækningen kan overgå til ERTMS
fra og med 2024, jf afsnittet om den ny bane København-Ringsted.
Vestdanmark: På Early Deployment-strækningen Frederikshavn-Lindholm er de nye ERTMs-
baserede signaler ibrugtaget i oktober 2018, og der er generelt tilfredshed med driften. Ba-
nedanmark planlægger at implementere en softwareopdatering af systemet (såkaldt DK2.0),
som tilføjer yderligere funktionaliteter, i september 2019. Opdateringen er nødvendig inden
flere strækninger sættes i drift. Aktiviteter relateret hertil forløber planmæssigt.
De efterfølgende strækninger er placeret i Nord- og Vestjylland: Struer-Thisted, Langå-Struer
og Vejle-Holstebro. Leverandøren har for de to første leveret reviderede udrulningsplaner
primo 2019. Strækningerne ibrugtages i første kvartal hhv. 2020 og 2021. Sidstnævnte afviger
dermed fra Anlægsplanen fra december 2018, hvor der var forudsat ibrugtagning ved køre-
planskiftet 2021. Afvigelsen får ikke konsekvenser for andre projekter i Banedanmarks porte-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 21.
følje, og Banedanmark undersøger nu i samarbejde med leverandøren, hvilke konsekvenser de
nye planer får for ibrugtagning af den efterfølgende strækning, Vejle-Holstebro, som i Anlægs-
planen skal sættes i drift senest 2. kvartal 2021. Baseret på de udkast til tidsplan Banedanmark
har modtaget fra leverandøren vurderer Banedanmark, at det ikke længere er muligt at over-
holde Anlægsplanen, da der ikke er megen tid fra ibrugtagning af den forudgående strækning,
Langå-Struer, samt, at forudgående strækninger skal være overgået til opgraderet software
(såkaldt DK2.1) inden da.
Med Anlægsplanen planlægges ibrugtagning af hovedstrækningerne Aarhus-Aalborg fortsat til
ultimo 2024 og Fredericia-Aarhus ultimo 2025. Strækningen mellem Fredericia og Pad-
borg/Sønderborg og dermed grænsen til Tyskland udrustes til sidst.
Status
–
Ombordudstyr
Primo maj 2019 er Banedanmarks leverandør konkret i gang med udrustningen af fire togtyper
og arbejder desuden med designet af flere andre.
Udrustningen af Arrivas Lint41 fortsætter, og medio maj 2019 var i alt 25 tog udrustet med nyt
udstyr. 29 tog forventes udrustet i juni 2019 og de vil dermed være klar i tide til ibrugtagning
af Struer-Thisted i 1. kvartal 2020.
Udrustningen
af DSB’s Desiro-tog
(MQ) er nu gennemført for de første 12 tog, som ligeledes er
opdateret med ny software, som inkluderer opdateret STM software. Designet af First of Class
(prototypen) af de resterende otte tog i flåden forløber ligeledes planmæssigt.
Hvad angår IC3, er der i foråret 2019 gennemført test af First of Class, som er forløbet plan-
mæssigt og uden kritiske fund, og den anden ibrutagningstilladelse blve opnået i juni. Dermed
kunne pålidelighedstesten sættes i gang. Udrustningen af det første tog i serien blev efter pla-
nen igangsat den 3. juni 2019.
Udrustningen af det første af DSB’s dobbeltdækkertog (ABs) blev igangsat i april 2019, og det
er Banedanmarks vurdering, at ibrugtagningstilladelsen vil være opnået i efteråret 2019.
Udrustningen af det første af Lokaltogs Lint41 tog vil blive igangsat inden sommeren 2019. De
første 12 tog i flåden skal være klar til trafikoverdragelsen af strækningen Roskilde-Køge til
Region Sjælland ved køreplanskiftet i december 2020, hvilket de efter planen også vil være.
Leverandøren af ombordudstyret er desuden i gang med designet af DSB’s IR4 tog, Lokaltogs
IC2 samt den næste serie af Lokaltogs Lint41. Derudover pågår arbejde med Banedanmarks
egne arbejdskøretøjer.
Den budgetmæssige situation
Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark
bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-
projektets projektafslutning.
Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af 20. juni 2012 samt
med finansloven for 2013 blev bevillingen reduceret med 4,8 mia. kr. (2012-priser). Besparel-
serne blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for de nye signal-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
22.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
systemer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projektering og
tilsyn af projektet.
Projektets samlede totaludgift inkl. projektets centrale reserve er 20.093,8 mio. kr. (2019-
priser), og det fulde beløb forventes anvendt. På finansloven for 2017 blev projektets centrale
reserve derfor tilført projektet.
Det vurderes fortsat muligt at gennemføre projektet inden for den eksisterende bevilling, men
reserven vurderes at være lavere end det normale niveau for projekter i en tilsvarende fase.
Blandt andet af denne grund arbejder Banedanmark intenst på fortsat at styrke projektets
økonomi-, risiko- og kontraktstyring med afsæt i indsatser målrettet observationer og anbefa-
linger i det eksterne review.
Den nye strategi betyder dog også, at der i årene 2021-2030 vil være øvrige afledte omkostnin-
ger for Banedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles som planlagt, og de forventede
effektiviseringer som følge af Signalprogrammet derfor kommer senere. Omkostningerne ved-
rører vedligeholdelse og fornyelse af de gamle signalanlæg mv., forsinket opnåelse af effektivi-
sering af trafikstyringen, samt øgede udgifter til andre anlægsprojekter i forbindelse med æn-
dringer i traditionelle signalanlæg og/eller immunisering. Finansiering af disse omkostninger
forventes indarbejdet på finansloven for 2020.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. kapitel 4.
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Formål
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etable-
res ved Aalborg Lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af klargøringsanlæg ved luft-
havnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal der anlægges
banedæmninger og en vejbærende bro for at føre Thistedvej over banen samt en sporbærende
bro hen over Lindholm Å.
Status
Anlægsarbejderne forventes gennemført, så jernbanen kan tages i brug i 2020 med eksisteren-
de sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2018 og
2019 foregår projektering af projektet, mens der er udførelse i både 2018, 2019 og 2020. Pro-
jektet projekteres og udføres samtidig med og i samme entrepriser som Lindholm-delen af
projektet Kapacitetsudvidelse af jernbanen i Lindholm og Hjørring, jf. projektets særskilte
afsnit senere i kapitlet. Desuden koordineres med de forberedende arbejder for elektrificering.
Den budgetmæssige situation
Projektet konstaterede i forbindelse med projekteringen en række merudgifter, der bl.a. knyt-
ter sig til de tværgående omkostninger, byggeplads, bygherreadministration mv. Modsat lyk-
kedes det at optimere funderingsløsningen, så denne er blevet billigere. Disse ændringer betød
samlet set, at der skulle disponeres 15,9 mio. kr. (2018-priser) af projektets centrale reserve,
hvilket var inden for den på finansloven for 2018 bevilgede totaludgift på 293,0 mio. kr. (2018-
priser).
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 23.
Udover disse merudgifter er det tidligere konstateret, at der skal afholdes udgifter som følge af
Signalprogrammets ændrede udrulningsplan som tiltrådt af forligskredsen bag projektet i no-
vember 2017, jf. afsnittet for Signalprogrammet og som uddybet i forrige Anlægsstatus. Disse
ændringer betød, at der skulle disponeres yderligere 35,4 mio. kr. af den centrale anlægsreser-
ve. En forhøjelse af projektets totaludgift som følge af disse yderligere ændringer er indarbej-
det på finansloven for 2019.
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 300,4 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt. Der er dog visse økonomiske risici, bl.a. grundet knappe sikringstek-
niske ressourcer og grundet jordarbejdet og de geotekniske arbejder i projektet.
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Formål
Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation på
Vestfyn ved Gelsted. Formålet var at forsyne den eksisterende elektrificerede jernbane over
Vestfyn inkl. aflaste de øvrige fordelingsstationer. Siden er formålet udvidet til også at forsyne
den nye bane over Vestfyn.
Status
P.t. indgår fordelingsstationen som en del af projektet Ny bane over Vestfyn og dermed en del
af reservationen af samme navn i Togfonden DK. På grund af moderniseringen af fordelings-
stationerne i Fredericia og Marslev, som forventeligt vil blive taget midlertidigt ud af drift i en
periode i 2021-23, er det påkrævet at have etableret fordelingsstationen på Vestfyn allerede
inden Ny Bane over Vestfyn forventes gennemført for at sikre opretholdelse af forsyningen til
den elektriske togdrift. Finansudvalget forventes derfor at få forelagt et aktstykke om særskilt
igangsættelse af Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted) i efteråret 2019.
Den budgetmæssige situation
Den oprindelige bevilling indgik senest på finansloven for 2013 og udgør 35,0 mio. kr. (2019-
priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på finansloven. Den oprinde-
lige bevilling skulle alene finansiere en forsyning af den eksisterende jernbane, men formålet
er siden udvidet til også at forsyne den nye bane over Vestfyn. Bl.a. derfor er den oprindelige
bevilling ikke længere tilstrækkelig. Fordelingsstationen indgår p.t. i projektet Ny bane over
Vestfyn og anlægsoverslaget herfor.
Elektrificering af Køge Nord-Næstved
Formål
I Aftale om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning om elektrificering af strækningen
Køge Nord-Næstved.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved til 160
km/t.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
24.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af stræk-
ningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig politisk beslut-
ning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. Med projekterne
spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge.
Hastighedsopgraderingen blev regnskabsmæssigt afsluttet i 2018. Der er dog reserveret om-
kostninger til eventuel ekspropriation af ejendomme i forbindelse med vibrationer, som først
bliver aktuel efter elektrificeringen og Signalprogrammets udrulning på strækningen, hvorved
hastigheden på strækningen hæves fra 120 km/t til 160 km/t, forventeligt medio 2021.
Status
De forberedende arbejder for elektrificeringen (udskiftning af lave vejbroer mv.) er i det store
hele afsluttet. Immunisering af S-banen (Ølsemagle-Køge) og Lokalbanen mod Faxe ved Køge
Station pågår.
Arbejdet med at sætte kørestrømsmaster op mellem Køge Nord og Næstved blev iværksat i maj
2018, og etableringen af autotransformere blev påbegyndt i februar 2018. Arbejderne blev
afsluttet i 1. kvartal 2019, hvor der også blev gennemført test af elektrificeringen til 120 km/t.
Mangelarbejdet færdiggøres i 2. kvartal 2019, mod 1. kvartal 2019 som tidligere forventet. For-
sinkelsen skyldes, at alle tog i perioden 23. marts til 24. april ledes fra Næstved over Køge til
Roskilde videre til København, mens Ny bane København-Ringsted udfører arbejder i Ring-
sted, og det således ikke har været muligt at udføre mangelarbejderne som tidligere planlagt.
Der kan først køre el-tog på strækningen efter ibrugtagning af det nye signalsystem på stræk-
ningen, hvilket af driftsmæssige årsager og grundet en sammenfaldende spærring af banen
mellem Ringsted og Næstved forventeligt først sker medio 2021.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2019 en bevilget
totaludgift på 662,8 mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt. Det har dog været nød-
vendigt at disponere 72,9 mio. kr. af projektets centrale reserve, jf. afsnit 3.
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den
samlede strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Bevilling til at gennemføre elektrificering på delstrækningen mellem Fredericia og Aarhus blev
givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Fredericia og Aarhus (inkl. Aarhus H.) er ca. 109 km lang, dobbeltsporet,
og inkluderer ni stationer ekskl. Fredericia station, som allerede er elektrificeret. Jernbanen
elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs sporene, anlægge en fordelingssta-
tion og opstille autotransformere. For at gøre plads til køreledningerne er det nødvendigt at
udskifte eller hæve i alt 35 broer over jernbanen.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 25.
Status
Som led i elektrificeringen er en overordnet udbudsstrategi for de forberedende arbejder under
udarbejdelse. De forberedende arbejder omhandler sporsænkninger, udskiftning eller ombyg-
ning af broer samt nedlæggelser, ekspropriation, pålæggelse af el-driftsservitut samt rydning
langs banen mm.
Projektering af broerne og udarbejdelse af besigtigelsesmateriale er opstartet og forventes at
løbe til ultimo 2021. Besigtigelses- og ekspropriationsforretningerne er planlagt til afholdelse i
2019 og første halvdel af 2020. Udførelsen af de forberedende arbejder forud for elektrificering
sker fra 2020 og frem.
Som led i forberedelsen af elektrificeringen af Aarhus H gennemføres sporsænkning under
Bruuns Bro og afledte arbejder mm. Udførelsen er jf. anlægsplanen planlagt til efter 2022. Der
udarbejdes på en koordineret plan med flere grænsefladeprojekter.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedan-
mark udarbejdet en ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til igangsatte forhandlin-
ger med Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med leve-
randøren, således at en opdateret forhandlet udrulningsplan foreligger ved udgangen af 2019.
Konsekvenserne ved eventuelt at udføre elektrificeringen før implementering af de nye signa-
ler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
Selve elektrificeringen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus forventes på det nuværen-
de grundlag at finde sted i flere etaper med henblik på ibrugtagning ultimo 2026.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Fredericia
–
Aarhus har på finansloven for 2019 en bevilget
totaludgift på 2.688,3 mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt. På finansloven for 2019
blev projektets totaludgift reduceret med 66,5 mio. kr. (2019-priser) som følge af valget af den
såkaldte sporsænkningsløsning ved Aarhus H. Projektet blev i 2018 tildelt 9,1 mio. kr. fra den
centrale anlægsreserve med henblik på finansiering af en programfaseanalyse af en immunise-
ring af strækningen.
Elektrificering af Aarhus
–
Aalborg (Lindholm)
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den
samlede strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Projektet vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus
–
Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H
blev igangsat med akt. 50 af 29. juni 2017.
Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H.) og Aalborg/Lindholm er ca. 140 km lang og dob-
beltsporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge
køreledninger op i master langs sporene, anlægge to fordelingsstationer og opstille autotrans-
formere. For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller
hæve i alt 52 broer over jernbanen.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
26.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
I projektet indgår endvidere elektrificering af den nye bane til Aalborg Lufthavn.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.
Som led i elektrificeringen er der udarbejdet en overordnet udbudsstrategi for de forberedende
arbejder, som omhandler udskiftning, ombygning eller nedlæggelse af broer, ekspropriation
for disse og pålæggelse af eldriftsservitut samt rydning langs banen. Broombygningerne er
planlagt til udførelse i årene 2018-2024.
På delstrækningen mellem Langå og Hobro udføres de forberedende arbejder til elektrificerin-
gen i perioden 2018-2021 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvrige dels-
trækninger mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for elektri-
ficeringen i 2020 samt i 2022-2023 (mellem Hobro og Lindholm) og 2020-2021 (mellem Aar-
hus og Langå).
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedan-
mark udarbejdet ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til igangsatte forhandlinger
med Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med leverandø-
ren, således at en opdateret forhandlet udrulningsplan foreligger ved udgangen af 2019. Kon-
sekvenserne ved eventuelt at udføre elektrificeringen før implementering af de nye signaler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
Selve elektrificeringen af strækningen er planlagt til udførelse i 2024 efter udrulning af det nye
signalprogram på strækningen, idet ibrugtagning af elektrificeringen først sker ultimo 2026
sammen med elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus.
Den budgetmæssige situation
Projektet har en bevilget totaludgift på 2.795,7 mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt.
Projektet blev i 2018 tildelt 4,0 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve med henblik på finan-
siering af en programfaseanalyse af en immunisering af strækningen.
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg.
Bevilling til at gennemføre projektet blev givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Roskilde og Holbæk er 37 km og dobbeltsporet, og mellem Holbæk og Ka-
lundborg er den 41 km og enkeltsporet. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger
op i master langs sporene, anlægge to transformerstationer og opstille autotransformere. For
at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller hæve i alt tre
broer over jernbanen, foruden at lave 12 sporsænkninger.
Status
Som en del af ny udrulningsplan for Signalprogrammet med henblik på at sikre den mest ro-
buste passagerservice er det tidligere besluttet at opdele selve elektrificeringen af strækningen
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 27.
Roskilde-Kalundborg i to etaper og at immunisere den ene etape: først Roskilde-Holbæk (inkl.
Holbæk station), dernæst Holbæk-Kalundborg. Strækningen Roskilde-Holbæk immuniseres
og elektrificeres derefter, mens der på strækningen Holbæk-Kalundborg ikke elektrificeres, før
de nye signaler (ERTMS) er udrullet på strækningen.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedan-
mark udarbejdet ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til igangsatte forhandlinger
med Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med leverandø-
ren, således at en opdateret forhandlet udrulningsplan foreligger ved udgangen af 2019.
Spor- og broombygningerne (dvs. de forberedende arbejder forud for selve elektrificeringen) af
strækningen Roskilde-Kalundborg udføres i perioden 2019-2021. På delstrækningen Holbæk-
Kalundborg udføres størstedelen af de forberedende arbejder til elektrificering i 2019-2022
med hovedparten i 2020, samtidig med at der udføres sporfornyelse på strækningen.
Projekteringen af elektrificeringen for Roskilde-Holbæk forventes påbegyndt i 2021 og elektri-
ficeringen udført og ibrugtaget i 2022, inklusiv en immunisering af de eksisterende signaler på
denne strækning, således at der kan køre el-tog til Holbæk. I foråret 2019 har Banedanmark
gennemført udbuddet af immunisering, hvor omkostningen er forudsat finansieret via de cen-
trale anlægsreserver. På baggrund af de indkomne tilbud er det
–
jf. afsnittet for Signalpro-
grammet– besluttet at vente med at træffe beslutning om immunisering af den omtalte stræk-
ning til efter sommerferien, hvor Banedanmark har kendskab til, om IC3-toget er gået i serie-
udrustning som forudsat, og der foreligger en konsolideret revideret trafikplan.
Projekteringen af elektrificeringen for strækningen Holbæk-Kalundborg forventes påbegyndt i
2026 og elektrificeringen udført og ibrugtaget i 2027. Der er igangsat en undersøgelse af per-
spektiverne i at indføre batteritogsdrift på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg
samt på Odsherredsbanen mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland. Projektet forventes afrap-
porteret medio 2019.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Roskilde-Kalundborg har på finansloven for 2018 en bevilget
totaludgift på 1.180,7 mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt. Projektet er i 2018 tilført
i alt 112,7 mio. kr. (2018-priser) fra dets centrale anlægsreserve med henblik på finansiering af
udgifter til immunisering af delstrækningen Roskilde-Holbæk som led i elektrificeringsprojek-
tet. Resultatet af udbuddet af immunisering har været højere end forventet. Projektets økono-
mi er derfor under konsolidering.
Internet i Tog
Formål
Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget
som arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede projekt, Internet i Tog,
igangsat i 2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia,
Telenor, TDC og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er
indbyrdes afhængige: 1) indbygning af signalforstærkere fra mobiloperatørerne i DSB’s tog, 2)
indbygning af wi-fi-system
for datatransmission i DSB’s tog, samt 3) forbedret radiodækning
langs Banedanmarks jernbanenet.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
28.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status
Arbejdet er igangsat i 2016 og forventes afsluttet med udgangen af 2019.
Arbejdet med kommunale byggeansøgninger for hver placering fortsættes. Banedanmark har
indsendt 57 byggeansøgninger og fået byggetilladelse til 37 masteplaceringer inklusive landzo-
netilladelser, diverse dispensationer fra byggelinjer, fredskovstilladelser mv.
På ca. to-tredjedele af alle sites i projektet skal der tilkøbes jord og/eller indgås aftaler om vej-
ret. Dette betyder, at Banedanmark skal have indgået en bilateral aftale med lodsejere om are-
aloverdragelse og/eller adgangsret for de enkelte placeringer af radiomasterne. Denne proces
har i flere tilfælde vist sig langvarig og har presset tidsplanen for projektets efterfølgende udfø-
relsesfase.
31 af i alt 37 masteplaceringer, hvor der er indgået nødvendige aftaler og modtaget de nødven-
dige byggetilladelser og dispensationer, er nu fordelt indbyrdes mellem mobiloperatørerne.
Den fysiske etablering er igangsat oktober 2018 på Lolland. Herefter etableres masterne lø-
bende og 5 sites er etableret.
Projektet forventes gennemført inden udgangen af 2019.
Den budgetmæssige situation
Banedanmarks infrastrukturudbygning har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på
105,4 mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Formål
Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg
Lufthavn afgrener ud mod lufthavnen samt et dobbeltspor syd for Hjørring station. Kapaci-
tetsudvidelserne er nødvendige for at opnå den nødvendige robusthed og punktlighed i trafik-
afviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken.
Status
Projektet er igangsat med akt. 51 af 12. oktober 2017.
Anlægsarbejderne ved Lindholm forventes fortsat gennemført, så jernbanen kan tages i brug i
2020, men grundet Signalprogrammets ændrede strategi må det ske med eksisterende sik-
ringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2018 og 2019 fo-
regår der detailprojektering af projektet, mens der er udførelse i 2020.
Dobbeltsporet ved Hjørring planlægges anlagt i 2024 med det nye signalsystem (ERTMS). Det
var oprindeligt forudsat, at dobbeltsporet ved Hjørring skulle anlægges i 2020 samtidig med
dobbeltsporet ved Lindholm.
Projektet ved Lindholm forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entrepri-
ser som den nye bane til Aalborg Lufthavn, jf. beskrivelsen af dette projekt ovenfor.
Den budgetmæssige situation
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 29.
Projektet har med akt. 6 af 11. oktober 2018 fået øget sin totaludgift med 19,9 mio. kr. fra 98,2
mio. kr. til 118,4 mio. kr. (2019-priser) som følge af projektændringer i forlængelse af Signal-
programmets ændrede udrulningsstrategi, jf. beskrivelse i kapitel 3.
Hastighedsopgradering Aarhus
–
Langå
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus til Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at opnå en højere hastighed mellem Aarhus og Langå er det nødvendigt at udrette kurver
på strækningen og nedlægge tre overkørsler med etablering af tilhørende erstatningsanlæg.
Opgraderingen medfører blandt andet dæmningsudvidelser og nye skinner, sveller og sporskif-
ter på udvalgte delstrækninger.
Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med fornyelse og forberedende arbejder
til elektrificering på strækningen i 2021. Ved at udføre fornyelse, forberedende arbejder til
elektrificering samt hastighedsopgradering samtidig opnås en række synergieffekter. Dels for-
styrres passagererne mindst muligt, da spærringerne kan udnyttes til at udføre flest mulige
arbejder, dels undgås spildte omkostninger, idet eksempelvis sporet fornys, samtidig med at
det flyttes med henblik på hastighedsopgradering.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræk-
ningen, forventeligt i 2024.
Status
Projektet er i programfasen og overgår i 2. halvår 2019 til detailprojektering og udbud.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 596,9 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt.
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus-Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at kunne opnå højere hastighed mellem Hobro og Aalborg er det nødvendigt at udrette
kurver på strækningen. Opgraderingen medfører blandt andet nye skinner, sveller og sporskif-
ter på udvalgte delstrækninger. Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med
fornyelse på strækningen i 2020. Sporfornyelsen er en grundforudsætning for hastighedsop-
graderingen.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræk-
ningen, forventeligt i 2024.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
30.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status
Projektet har opdelt udbud i hhv. en rådgivningskontrakt for spor, jord, dæmninger og broer
og en kontrakt for sikring og stærkstrøm. Begge kontrakter er indgået. Herudover er der ind-
gået en kontrakt for håndtering af ekspropriationsprocessen.
Projektet forventes gennemført som planlagt i 2020, selvom enkelte delelementer i relation til
arbejdet på Aalborg St. forventes udskudt til 2021 på grund af manglen på sikringstekniske
valideringsressourcer jf. også afsnittet om markedssituationen.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 415,8 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt. Den senere udrulning af Signalprogrammet på strækningen betyder
merudgifter til projektet, som skønnes til i alt 34,4 mio. kr. (2018-priser). Projektet er derfor
tidligere blevet tilført disse midler fra dets centrale anlægsreserve.
Ny station i Jerne
Formål
Projektet omfatter anlæg af en station i Jerne ca. 2 km øst for Esbjerg Station. Jerne er en by-
del i Esbjerg og ligger på strækningen mellem Bramming og Esbjerg, som betjenes af IC- og
regionaltog. Stationen anlægges på en jernbanedæmning med perroner af hver 90 meter på
ydersiden af hvert spor, som muliggør standsning med regionaltog mod Ribe/Tønder. Den
statslige del af projektet omfatter selve stationen og adgangsveje til vejen Skolebakken. Nord
for stationen ligger banen op ad villahaver, hvor det vil være nødvendigt at ekspropriere areal
både midlertidigt og permanent.
Stationen etableres som et trinbræt på fri bane. Der er sat penge af til at implementere ny sig-
nalteknologi, når dette udrulles på strækningen.
Status
Stationen forudsættes at åbne i løbet af 2020. Der er december 2018 indgået kontrakt med
rådgiver for detailprojektering. Et layout for den nye station er nu godkendt, og der er planlagt
ekspropriationsforretning i uge 43 i 2019.
Et layout for den nye station er nu godkendt, og der pågår en dialog med Esbjerg kommune om
indgåelse af en bindende aftale om kommunens erhvervelse af areal til etablering af stations-
forplads forud for den planlagte ekspropriationsforretning i uge 43, 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 60,3 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 31.
Ny S-togsstation i Vinge
Formål
Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret 55 mio.
kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017-priser) i 2015 til et
statsligt bidrag til forberedelse af projektet. Med finansloven for 2018 blev midlerne fremryk-
ket til 2018 og 2019, med forudsætning om, at projektet først igangsættes, når en række byud-
viklingskriterier er opfyldt.
Status
Forligskredsen har i aftale af 10. oktober 2018 besluttet, at etableringen af S-togsstationen skal
ske, uanset at byudviklingskriterierne ikke er opfyldt. Projekteringen er derfor nu sat i gang, jf.
akt 66 af 13. december 2018. Projektet gennemføres af Banedanmark. Banedanmark har udar-
bejdet en programfaserapport for projektet, som den 19. december 2018 er fremsendt til for-
ligskredsen. Projekteringsfasen er igangsat. Der indgås i andet kvartal 2019 kontrakt om leve-
rance af perronelementer og af elevatorer.
Entreprenørarbejderne er udbudt i maj måned. De sidste entreprenørkontrakter forventes
underskrevet i tredje kvartal 2019. Hovedudførelsen forventes at blive fra efteråret 2019 til
sommeren 2020, hvor der også forventes ibrugtagning, og projektet forventes afsluttet i 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 54,9 mio. kr., som forventes
overholdt.
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense
Formål
Det blev med Aftale om et sammenhængende Danmark
–
Investeringsplan 2030 af 12. marts
2019 aftalt at foretage en hastighedsopgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense.
Jernbanen mellem Ringsted og Odense er en central hovedstrækning på det danske jernbane-
net. Med en opgradering af den maksimale hastighed på op til 200 km/t kan rejsetiden for
lyntogene mellem Ringsted og Odense reduceres med ca. 5 minutter. Strækningen benyttes af
12 mio. passagerer årligt, hvilket forventes at stige til mere end 15 mio. i 2025. Det fremgår af
projektets beslutningsgrundlag, at den samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca. 16
pct. (intern rente).
Jernbanen mellem Ringsted og Odense består både af strækninger i regi af Banedanmark og af
en strækning i regi af Sund & Bælt i forbindelse med Storebæltsbroen. Sund & Bælt indledte
deres del af projektet i 2017. I dette afsnit beskrives status for Banedanmarks del af projektet,
som omfatter strækningerne Ringsted-Korsør og Nyborg-Odense.
Projektet består primært af en række opgraderinger og/eller justeringer af broer, dæmninger,
sporanlæg og kørestrømsanlæg på de to strækninger, hvortil kommer afledte aktiviteter på
bl.a. stærkstrøm og sikring. Samlet set muliggør disse aktiviteter, at der kan køres med 200
km/t på strækningen.
Status
Projektet blev igangsat med akt. 141 af 16. maj 2019, og projektet er p.t. under opstart. Efter
gennemført detailprojektering forventes anlægsarbejderne udbudt og kontraheret i 2020-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0032.png
32.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
2021, og anlægsarbejderne forventes udført i 2022-2024. Projektet udføres samtidigt med
kommende sporfornyelsesprojekter på de enkelte delstrækninger, og Banedanmarks projekt
koordineres også med Sund & Bælts del af det samlede projekt, således at der så vidt muligt
bliver synergi i arbejderne.
Den budgetmæssige situation
Projektet har med akt. 1411 af 16. maj 2019 en bevilget totaludgift på 484,4 mio. kr., som for-
ventes overholdt.
Anlæg af Laurbjerg og Stilling stationer
Formål
Der anlægges med projektet stationer i henholdsvis Laurbjerg og Stilling. Forligskredsen bag
bedre og billigere kollektiv trafik har på baggrund af beslutningsgrundlag for projekterne be-
sluttet at bevilge midler til den såkaldte grundløsning for anlæg af stationerne.
Status
Projekterne blev igangsat med akt. 88 af 28. februar 2019. Projekterne er under opstart. Laur-
bjerg Station vil være klar til ibrugtagning ultimo 2021, og Stilling Station vil være klar til
ibrugtagning ultimo 2022.
Den budgetmæssige situation
Projekterne har ned akt. 88 af 28. februar 2019 en bevilget totaludgift på 34,5 mio. kr. (2019-
priser), som forventes overholdt.
5.1.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 5.1 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
(mio. kr. 2019-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenå
Ny station Kalundborg Øst
FL15
FL16 / FL18
55,6
22,3
Ja
Ja
17,3
20,8
0%
100%
2017
2018
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa
Der er i juni-september 2017 gennemført alle nødvendige sporarbejder for en hastighedsop-
gradering mellem Ryomgård og Grenaa fra nuværende maksimalt 75 km/t til 100 km/t med
henblik på betjening af Aarhus Letbane I/S’
kommende materiel samt etableret
en krydsnings-
station i Trustrup, således at der bliver mulighed for halvtimesdrift i myldretiden. Der udestår
udelukkende justeringsarbejder på sporet, som har været afhængige af, hvornår Aarhus Letba-
ne åbnede for drift, hvilket nu er sket ultimo april 2019. Hastighedsopgradering Ryomgård-
Grenaa havde på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 56,6 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt.
Ny station ved Kalundborg Øst
Projektet omfattede anlæg af en ny station ved Kalundborg Øst. Anlægsarbejderne begyndte i
september 2018, og stationen blev indviet den 8. december 2018 og ibrugtaget den 9. decem-
ber 2018. En stibro, der anlægges som led i projektet, blev monteret i marts 2019. Der udestår
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0033.png
Jernbaner
| 33.
nu kun mindre restarbejder. Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på
22,4 mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt. I forbindelse med udførslen blev der kon-
stateret visse merudgifter. Projektets centrale reserve blev derfor tilført i foråret 2019.
5.2.
Fornyelsesprojekter på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under
gennemførelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samle-
de bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at
finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter.
Tabel 5.2 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
(mio. kr. 2019-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Åbningsår
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Akt. R af 3.
september
Sporombygning af Køge Bugt-banen
2015
Sporombygning Klampenborg - Helsingør (Kystbanen)
Sporfornyelse Valby-Frederikssund
Sporfornyelse Langå-Hobro samt ombygning af
Randers Station
Akt. 70 af 23.
februar 2017
Akt. 81 af 12.
okt. 2017
Akt. 69 af 7.
dec. 2017
(fortroligt)
Ja
709,6
2018
451,0
551,2
Ja
Nej
434,0
519,7
2018
2018
818,8
188,1
540,1
Ja
Ja
Ja
584,0
10,5
92,9
2018
2022
2020
Sporfornyelse Ringsted-Nykøbing F. inkl. Nykøbing F. Akt. 42 af 7.
Station
dec. 2017
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen
mellem Fjenneslev og Forlev
Akt. 15 af 8.
nov. 2018
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet
har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. "Åbningsår" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbe-
gyndt, idet der dog kan udestå mindre mangelarbejder.
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlægget fra
Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016-2019.
Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter
samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a. fornyelse
af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres arbejde på broerne
på strækningen.
Status
Sporfornyelse på strækningen Vallensbæk-Køge er gennemført i 2016-2017.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
34.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
For så vidt angår kørestrømsarbejderne er alle fundamenter sat og kørestrømsmaster rejst, og
ombygningerne af selve kørestrømsanlægget er under færdiggørelse. Det forventes på nuvæ-
rende tidspunkt, at der afholdes afleveringsforretning for kørestrømsarbejderne medio 2019
hvorefter der udestår fejl og mangelafhjælpning. Den endelige afslutning af projektet forventes
medio 2020.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af for-
nyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning Valby-Frederikssund
Formål
Formålet med projektet var en fornyelse af S-banestrækningen Valby-Frederikssund, så den
funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til nuværende standard. I samme
periode gennemførte Banedanmark fornyelse af ni broer.
Status
Projektet blev i november 2017 udbudt i fire entrepriser, henholdsvis sikring og kabler, køre-
strøm og stærkstrøm, perroner og perrontunnel på Valby Station samt sporombygning.
De modtagne tilbud var højere end forventet, særligt tilbudsprisen på arbejderne på Valby
Station var, set i forhold til arbejdernes størrelse, væsentlig dyrere end budgetteret. Banedan-
mark valgte på den baggrund at udtage disse arbejder af projektet for i stedet at gennemføre
dem på et senere tidspunkt, hvilket Folketingets Finansudvalg blev orienteret om i brev af 19.
februar 2018.
Status er nu, at de udskudte arbejder fra 2018, er blevet prioriteret, og de vigtigste udføres
primo maj 2019 til ultimo oktober 2019 inklusiv 1-års justering.
Den budgetmæssige status
Den bevilgede totaludgift er på 551,2 mio. kr. (2019-priser), jf. akt. 81 af 12. oktober 2017 og
finansloven for 2019. I forbindelse med, at der blev modtaget markant højere bud end forven-
tet ved udbud, blev Valby Station taget ud af projektet.
Banedanmark forventer, at den samlede omkostning bliver 32,3 mio. kr. over projektbevillin-
gen som følge af en række modtagne ekstrakrav fra entreprenøren. Den samlede omkostning
er under forelæggelsesgrænsen. Merudgiften bliver afholdt inden for Banedanmarks samlede
bevilling til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporfornyelse på strækningen Langå-Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro stati-
oner.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Jernbaner
| 35.
Sporfornyelsen omfatter skinne- og svelleudveksling samt ballastrensning på fri strækning.
I Stevnstrup nedlægges alle spor og sporskifter, så der fremover kun er en gennemkørselsstati-
on. Randers Station ombygges til fire nye spor i et nyt tracé med nye perroner og nyt sikrings-
anlæg. I Fårup udveksles alle sporskifter. I Hobro ombygges spor 2 og 3, og alle sporskifter og
perronforkanter ved spor 2 og 3 udskiftes. Sikringsanlægget på strækningen Randers- Hobro
opgraderes.
Status
Arbejderne er udført i april-november 2018, dels med enkeltsporsdrift og dels i totalspærring i
sommerperioden. Udførelsen er opdelt i to entrepriser: en sporentreprise og en sikringsentre-
prise.
Sporombygningen blev opstartet ultimo april 2018 på strækningen Langå-Randers. Sporarbej-
det og perroner er udført i den planlagte spærring i august, og sporet er ibrugtaget til planlagt
tid. Der udestår levering af sikringsanlæg på Randers Station, og derfor afvikles trafikken på
en midlertidig sikringsteknisk løsning. Det nye sikringsanlæg forventes ibrugtaget i 2019.
Den budgetmæssige situation
Den bevilgede totaludgift på 818,8 mio. kr. (2019-priser), jf. akt 69 af 7. december 2017 forven-
tes overholdt.
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Ringsted-Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.
Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og sporskifter
på strækningen.
Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af
A/S Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted-
Nykøbing Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 10 om de dan-
ske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Status
Banedanmark indgik kontrakt med entreprenøren i august 2017. Arbejderne udføres i en ræk-
ke længere totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt akt. 42 af 7. december 2017 om igangsættelse af projektet. Pro-
jektets bevilgede totaludgift på 188,1 mio. kr. forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
36.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen mellem Fjenneslev og
Forlev
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporfornyelse af strækningen Fjenneslev
–
Forlev samt sporfornyelse af Slagelse Station. Ar-
bejderne imellem Fjenneslev - Forlev udføres i 2019 og fornyelse af Slagelse Station udføres i
2020. Begge arbejder udføres for at opretholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil
være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret drift på strækningen.
Sporombygningen imellem Fjenneslev og Forlev omfatter bl.a. fornyelse af sporkasse, ballast-
rensning, skinneudveksling, drænarbejder, udbedring af blød bund samt afledte sikrings-, kø-
restrøms og stærkstrømsarbejder. Ved Slagelse St. omfatter projektet fornyelse af skinner,
sveller, sporskifter, dræn, flytning af signaler og fjernelse af en række sporskifter.
Status
Sporfornyelsen af strækningen Fjenneslev
–
Forlev er i gang, og alle forberedende arbejder
vedr. skinneudlægning og frisugning af langsgående kobberkabler er gennemført. Derudover
er der i påskens totalspærring mellem Ringsted og Korsør foretaget skinneudveksling (ca. 3
km), udbedring af blød blund og udførelse af nye brokiler, mv. Efterfølgende er der frem til
maj gennemført skinneudveksling (ca. 9,5 km) og frem til medio juni gennemført fornyelse af
sporkasse (ca. 9,5 km.), ballastrensning (ca. 2,5 km.) og afvandingsarbejder i en længere spær-
ring fra 5. maj til 13. juni. Fra medio juni og frem til primo juli udføres der sporjustering og
mangelarbejder.
Den budgetmæssige situation
Projektet har med akt. 15 af 8. november 2018 en bevilget totaludgift på 540,1 mio. kr. (2019-
priser), som forventes overholdt.
5.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Sporombygning Klampenborg
–
Helsingør (Kystbanen)
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen har Banedanmark gennemført en
sporombygning af strækningen Klampenborg-Helsingør (Kystbanen). Arbejderne er udført
hen over somrene 2017 og 2018. Finansudvalget godkendte projektet med akt. 70 af 23. febru-
ar 2017 (tidligere fortroligt akt. H). Den bevilgede totaludgift forventes overholdt, og efter den
obligatoriske 1-års justering af sporet i efteråret 2019, lukkes projektet økonomisk ultimo
2019.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0037.png
Jernbaner
| 37.
5.3.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på
Banedanmarks jernbanenet.
Tabel 5.3 | Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)
(mio. kr. 2019-priser)
2015
2.254,2
2.342,0
87,8
2016
2.107,3
2.139,5
32,2
2017
1.869,9
2.311,1
441,2
2018
2.556,1
2.540,7
-15,4
2019
2.649,3
2.076,9
-572,4
2020
2.381,1
2.569,6
188,5
Total
13.817,9
13.979,8
161,9
Bevilling (netto)
Forbrug / Prognose
Merforbrug
Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for forny-
else og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet frem til
2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som
skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.
Status
Banedanmark har replanlagt udførelsen af fornyelsesprojekterne for perioden 2019-2022 som
følge af den nye udrulningsplan for Signalprogrammet, jf. det særskilte afsnit for Signalpro-
grammet tidligere i denne publikation, den aktuelle situation med begrænsede ressourcer til
sikringsteknisk validering samt ud fra den nu tilgængelige bevilling, jf. uddybning nedenfor
under den budgetmæssige situation.
I 2020 og 2021 forventes et relativt højt aktivitetsniveau, hvilket primært vedrører fornyelses-
området, jf. også foregående kapitel 6.3. Ballast- og skinnearbejder omkring Slagelse udføres i
2019. Ringsted-Nykøbing Falster udføres i 2019-2021, mens Hobro-Aalborg, Fornyelse af Sla-
gelse Station og fornyelse af Vejle Station forventes udført i 2020. Århus-Langå, Fredericia
Station og samt dele af den frie strækning mellem Fredericia-Aarhus og dele af strækningen
København-Høje Taastrup forventes udført i 2021..
Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet, den aktuelle situation med begræn-
sede ressourcer til sikringsteknisk validering samt den reducerede bevilling til fornyelsesind-
satsen har medført væsentlige ændringer i den tidligere plan for fornyelsesprojekter. Således
er kørestrømsfornyelse Østerport-Holte, sporfornyelse af Høje Taastrup-Roskilde, Nyborg-
Odense og dele af Fredericia-Aarhus (fri strækning) udskudt til efter 2021.
Den budgetmæssige situation
I henhold til forudsætningerne bag merbevillingen til fornyelsesindsatsen, jf. ovenfor, har
trækket på den centrale reserve til bl.a. Ny bane København-Ringsted (se uddybning i kapitel
3) nødvendiggjort en reduktion af merbevillingen til fornyelsesindsatsen på ca. 0,3 mia. kr.,
som blev indarbejdet på finansloven for 2019. En yderligere reduktion af merbevillingen på ca.
0,3 mia. kr. blev tidligere indarbejdet på finansloven for 2017 som følge af Signalprogrammets
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
38.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
træk på den centrale reserve foruden en reduktion på 0,2 mia. kr. på finansloven for 2015 som
følge af tilpasninger i lyset af de i Togfonden DK vedtagne anlægsprojekter.
Herudover blev det i forbindelse med rebudgetteringen af Signalprogrammet besluttet, at Ba-
nedanmarks bevilling til fornyelse og vedligehold af jernbanenettet finansierer omkostninger-
ne til rørinfrastruktur og fiberkabler.
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug i forhold til bevillingen
på godt 180 mio. kr. Det var tidligere forventningen, at merforbruget i perioden ville svare til
opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto for fornyelse og vedligehold primo 2015 (540,1
mio. kr.), og at der derfor ikke ville være nogen tilbageværende opsparing ved udgangen af
2020. Især den aktuelle situation med begrænsede ressourcer til sikringsteknisk validering har
dog medført, at visse aktiviteter er udskudt til efter 2020, og at opsparingen ikke længere for-
ventes nedbragt fuldt ud. I stedet forventes opsparingen fuldt nedbragt ved udgangen af 2022.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0039.png
Veje
| 39.
6.
Veje
I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på vejområ-
det.
Afsnit 6.1 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 6.2 giver en status
for større bygværker, og afsnit 6.3 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.
I kapitel 12 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Boligmi-
nisteriet.
Boks 2 | Markedssituationen på vejområdet
Samlet set vurderes det, at Vejdirektoratet oplever god interesse fra markedet med tilfredsstillende
budinteresse og gunstige priser.
6.1.
Anlægsprojekter på vejområdet
6.1.1.
Projekter under gennemførelse
Nedenfor gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Næste afsnit
indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre færdiggørel-
sesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangvæ-
rende større anlægsprojekter på statsvejnettet.
Tabel 6.1 | Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter
(mio. kr. 2019-priser)
Hjemmel/
Aftale
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Storstrømsbroen
Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe
omfartsvej)
Haderup Omfartsvej
Finansloven
Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg
FL17
S
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-
FL18
Odense V
Øvrige anlægsprojekter
Ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved
Akt 109 af 4/4-19
Frederikssundsvej i Kregme
22,7
Ja
0,0
-
2022
Akt. 85 2012/2013
Anlægslov L526 af
29. april 2015
Anlægslov L175 af
26. maj 2015
Akt. 24 2016/2017
Anlægslov 382 af
26. april 2017
3.466,3
449,7
4.347,7
195,5
299,9
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
2.639,6
236,5
524,1
27,3
55,2
0%
14%
28%
19%
0%
Sydlige del: 2017
Nordlige del: 2018
2019
Vejforbindelse: 2022
Baneforbindelsen: 2023
2020
2020
548,7
Ja
174,4
0%
2019
2.475,4
Ja
51,3
0%
2022
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. 30 pct.-reserve)
på seneste finanslov.
”Overholdelse af total-
udgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.
"Disponeret projektreser-
ve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
40.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved
Aulum og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på ho-
vedlandevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set i
lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.
Status
Projektet forløber planmæssigt. Første etape fra Snejbjerg til Sinding S åbnede d. 28. maj
2017. Strækningen mellem Tvis og Sinding åbnede d. 27. november 2017. Den sidste del-
strækning mellem Tvis og Holstebro N åbnede d. 29. september 2018. Den samlede strækning
er således åbnet. Der udestår regnskabsmæssig afslutning.
Alle entrepriser, undtagen beplantningsentreprisen, som afleveres ved udgangen af 2019, er
afleveret
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 3.466,3 mio. kr. (2019- priser),
som forventes overholdt. På finansloven for 2019 blev der tilbageført yderligere 250 mio.kr. til
den generelle offentlige investeringsramme som følge af en yderligere billiggørelse af projektet.
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Formål
Strækningen har en del pendlertrafik, som samtidig har været støt stigende de seneste 10 år.
Samtidig medfører erhvervsområderne i den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del
tung erhvervstrafik på strækningen.
Projektet omfatter en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen, der pt. er en motortrafikvej, til
firesporet motorvej samt anlæg af yderligere 5 km ny firesporet motorvej syd om byen Reg-
strup. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidige trafikvækst samt
erhvervs- og samfundsudviklingen i området.
Status
Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven d. 21. april 2015. Der var første
spadestik d. 28. september 2017.
Større trafikomlægning på Skovvejen, der bl.a. ibrugtager tilslutningsanlægget blev gennem-
ført maj 2019, grundet udfordringer med at få tilført egnet råjord udefra. Projektet forløber
derudover planmæssigt og forventes åbnet i efteråret 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 449,7 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Veje
| 41.
Storstrømsbroen
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren
mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive
styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kom-
mende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen.
Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde
til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.
Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil den
fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres. Når den nye bro er
taget i drift, rives den gamle bro ned som led i projektet.
Status
Anlægslov blev vedtaget i maj 2015. Der blev i 2016 indgået politisk aftale om at fremrykke
færdiggørelsen til 2022 for vejforbindelsen og til 2023 for baneforbindelsen.
Ekspropriationer er gennemført. Der blev afsagt en taksationsafgørelse d. 19. september 2017
vedrørende ekspropriation af gartneri på Masnedø. Gartnerigrunden, der således skal indgå
som arbejdsplads, er nu ryddet for drivhuse mv. og overdraget til totalentreprenøren for bro-
byggeriet.
Kontrakten af totalentreprisen blev underskrevet d. 26. februar 2018. Tilbuddet blev afgivet af
JV Itinera s.p.a, Condotte s.p.a og Grandi Lavori Fincosit s.p.a. Kontraktunderskrivningen blev
udskudt, da tidligere medarbejdere fra to af konsortiets parter, Condotte og GLF var involveret
i sager om korruption og bestikkelse. Økonomiske problemer hos Condotte medførte yderlige-
re udskydelse af kontraktunderskrivningen, da firmaet kom under rekonstruktion. Både
Condotte og GLF er kun repræsenteret med en ejerandel på 0,01 pct. i konsortiet og er uden
bestemmende indflydelse. Vejdirektoratet følger udviklingen i sagen, og planlægger tiltag der-
efter. I praksis vil denne udvikling ikke få nogen betydning for projektets gennemførelse, da
Condotte og GLF som nævnt ovenfor i forvejen har en meget lille andel af Joint Venturet og
kontrakten.
Anlægsarbejder på land på Falster er påbegyndt i december 2018. Ny vej for adgang til
eksisterende Storstrømsbro blev ibrugtaget 17. april 2019. Sænkning af eksisterende
jernbanedæmning påbegyndtes 1. april i en længerevarende sporspærringsperiode (29. marts–
2. september 2019), der er koordineret med Banedanmarks arbejder på strækningen mellem
Ringsted og Nykøbing F.
Det bemærkes, at sen fastlæggelse af tidsplan både for dette projekt og de tilstødende jernbane-
projekter (Ringsted-Femern Banen) samt Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet gi-
ver udfordringer for grænseflader og anlægstidsplan, herunder koordinering af sporspærringer.
Forventningen er dog, at det ikke påvirker Storstrømsbroens samlede tidsplan og økonomi.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
42.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 4.347,7 mio.kr. (2019-priser),
som forventes overholdt. Projektøkonomien er forbedret som følge af et gunstigt licitationsre-
sultat, men vurderes fortsat at være stram, da detailprojekteringen gav anledning til en række
merudgifter, bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod skibsstød og islast samt til fun-
dering. Der kan derfor blive behov for at trække på projektets centrale reserver.
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute
11 gennem Ribe by.
Projektet indebærer en udbygning af en strækning på den eksisterende rute 11 til to spor i hver
retning. Endvidere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af en strækning på
rute 11, ombygning af signalregulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørslen ved
Plantagevej. Endelig etableres en klapbro over Ribe Å, således at høje skibe igen får mulighed
for at sejle til skibsbroen i Ribe.
Status
Projektet er blevet tiltrådt og igangsat ved akt. 23 af 1. december 2016.
Der er identificeret særlige problemstillinger vedr. meget høj grundvandsstand og problemati-
ske funderingsforhold for den planlagte klapbro, som der arbejdes med at finde en løsning på.
Besigtigelsesforretningen fandt sted d. 3. september 2018. Ekspropriationsforretninger pågår i
foråret 2019.
Mens klapbroen bygges, ledes trafikken ad interimsvej og -bro. Da interimsvejen skal ligge på
et marskområde, må der forventes store sætninger. Den nordlige del af projektet (udvidelses-
delen) er udbudt i hovedentreprise, og der har været afholdt licitation. Arbejdet er startet i
marken i april 2019. Klapbroen udbydes i totalentreprise og licitationen forventes i juli 2019
og kontrakten ventes indgået i september 2019.
Vejen forventes at åbne i slutningen af 2020 som planlagt. Afsluttende arbejder (eks. slidlags-
arbejde) vil finde sted i 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 195,5 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt. Grundet de ovenfor nævnte problemer med grundvand og fundering
vurderes budgettet at være stramt, og der kan blive behov for at trække på projektets centrale
reserve.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Veje
| 43.
Haderup omfartsvej
Formål
En omfartsvej vest om Haderup anlagt som 2+1 motortrafikvej med midterautoværn og di-
mensioneret til en hastighedsbegrænsning på 100 km/t har et højt samfundsøkonomisk afkast.
Vejdirektoratet afsluttede i 2014 VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Undersøgelsen viste, at
en omfartsvej ved Haderup vil kunne aflaste strækningen gennem byen for tung trafik og bi-
drage til at forbedre fremkommeligheden på rute 34.
Status
Projektets anlægslov blev vedtaget 1. maj 2017.
Ekspropriationerne er gennemført i december 2018.
Der har været visse tilpasninger af projektet i løbet af detailprojekteringen. Hedevej var forud-
sat som en underføring af omfartsvejen, men laves i stedet som en overføring grundet grund-
vandsproblemer. Kronebredden af omfartsvejen
(den samlede bredde fra ”yderkant til yder-
kant”)
er ligeledes øget som følge af bedre viden omkring udformning af 2+1 veje og i henhold
til Vejdirektoratets nuværende anvisninger.
Broarbejder er startet op i november 2018, og jord- og belægningsarbejder er startet op i fe-
bruar 2019.
Vejen forventes at åbne i efteråret 2020, med eventuelle færdiggørelsesarbejder i 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 299,9 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt.
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S
Formål
Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende betydning for den
økonomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S er der
imidlertid trængselsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil blive værre i takt med yder-
ligere trafikvækst i hele den østjyske korridor, og strækningen risikerer i stigende grad at blive
en trafikal flaskehals. Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden
på E45.
Status
Projektet blev udbudt som én stor totalentreprise, og kontraheret i oktober 2017, og den seks-
sporede motorvej blev ibrugtaget d. 2. oktober 2018.
Belægningsarbejdet (herunder etablering af slidlag) er udbudt primo 2019 med udførsel i
sommeren 2019. Øvrige supplerende støjtiltag gennemføres i 2020.
Projektet forløber planmæssigt og forventes færdigt i løbet af 2020.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
44.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2019 en bevilget totaludgift på 548,7 mio. kr. (2019-priser),
som forventes overholdt.
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nørre Aaby og Odense V
Formål
Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på
strækningen mellem Nørre Aaby og Odense V, og omfattende kødannelse ved trafikulykker og
andre hændelser. Første etape fra Middelfart til Nørre Aaby er gennemført. Anden etape med
udvidelse fra 4 til seks spor mellem Nørre Aaby og Odense V er påbegyndt i april 2019.
Status
Forud for igangsættelse af anlægsarbejdet, skal der gennemføres en opdatering af plangrund-
laget, detailprojektering, myndighedsbehandling, arealerhvervelse, udbud af anlægsarbejdet
samt forberedende anlægsarbejder.
Vejdirektoratet vil i den forbindelse foretage en vurdering af forudsætningerne som beskrevet i
anlægsloven og VVM-undersøgelsen, som næsten er 10 år gamle. Dette omhandler bl.a. gennemfø-
relse af støjberegninger og vurdering af udformningen af tilslutningsanlæg. Foretages justeringer i
forhold til den gennemførte VVM-undersøgelse vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som VVM-
myndighed blive anmodet om at godkende disse.
Vejdirektoratet har nu i 2019 på baggrund af opdaterede støjberegninger og den nuværende praksis
for støjafskærmning udvidet støjafskærmningsløsningen for etapen fra Gribsvad til Nørre Aaby.
Udgiften hertil afholdes indenfor den samlede projektbevilling. Vejdirektoratet forventer, at den
samlede færdige udvidelse kan stå klar i 2022.
Projektet er delt i to etaper, Odense Vest til Gribsvad samt Gribsvad til Nørre Aaby.
Licitation på storentreprisen på etapen er afholdt i februar 2019, og anlægsarbejderne er star-
tet op i april 2019. Igangsættelse af anlægsarbejdet blev markeret med første spadestik d. 6.
maj 2019. Etapen forventes åbnet i efteråret 2020.
På Gribsvad til Nørre Aaby forventes besigtigelsen afholdt i slutningen af 2019. Udvidelsesar-
bejdet forventes at blive gennemført 2021-2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet bevilges på finansloven for 2019 en totaludgift på 2.475,4 mio. kr. (2019-priser), som
forventes overholdt. Jf. Aftale om finansloven for 2018 finansieres anlægget via udbytter fra
A/S Storebælt samt midler, som tidligere var forudsat anvendt til etablering af kørsel i nødspor
på strækningen.
Ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved Frederikssundsvej i Kregme
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0045.png
Veje
| 45.
Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik d. 12. marts
2019 aftale om et sammenhængende Danmark
–
Investeringsplan 2030. Med aftalen er par-
terne enige om i 2019 at igangsætte projekt vedr. ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved
Kregme.
Status
Igangsættelse af projektet er godkendt ved aktstykke den 4. april 2019. Anlægsarbejdet begyn-
der i 2019 og forventes afsluttet i 2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet er bevilliget en totaludgift på 22,7 mio. kr. Bevillingen forventes overholdt.
6.1.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 6.2 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2019-priser)
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Anlægslov af 6. maj
2009
4.833,5
Ja
3.819,1
0%
2016
1. etape: 2015
2. etape: 2017
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Totaludgift” svarer til bevillingen på seneste finanslov. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægs-
myndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektre-
serven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Anlægslov L1533 af
Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-
21. dec. 2010 Akt.
motorvejen, 1. og 2. etape)
83 2012/2013
2.369,2
Ja
1.732,7
0%
Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår
mindre færdiggørelsesarbejder.
For Funder-Låsby gælder, at efter åbning af strækningen fra Funder til Hårup har det vist sig,
at beboerne langs enkelte delstrækninger har oplevet et højere støjniveau end forventet. Der vil
derfor blive gennemført supplerende støjreducerende tiltag, som forventes færdiggjort i 2019.
For Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) åbnede første etape fra
Greve S til Solrød S i august 2015
–
godt og vel et år tidligere end oprindeligt planlagt. De sid-
ste slidlagsarbejder på anden etape fra Solrød S til Køge blev færdige i sensommeren 2017 og
dermed godt et år tidligere end oprindeligt planlagt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0046.png
46.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.2.
Større vedligeholdelsesprojekter
I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse og et
enkelt projekt under forberedelse.
Tabel 6.3 | Økonomioversigt over vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
(mio. kr. 2019-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
Overholdelse
af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Afslutnings
år
Infrastrukturfonden / Finansloven
Akt C af 24. nov. 2016
Gl. Lillebæltsbro
Fortroligt
Ja
54,3
2020
Akt D af 1. nov. 2018
Spunsvæggen på Lyngbyvej –
Akt L af 25. jan. 2018
Fortroligt
Ja
7,5
2020
etape 2
Anm.:
”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet
overholdes.
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbro
–
fornyelse af vejbanen
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbro. Fornyelsen er nød-
vendig, efter at en række eftersyn de seneste 15 år har konstateret, at kørebanebetonen er i så
ringe en stand, at en hovedistandsættelse skal udføres nu for at hindre hyppige driftsreparati-
oner med gener for trafikken og store udgifter til følge. Projektet forventes at forlænge hold-
barheden af Gl. Lillebæltsbro med ca. 50 år.
Status
Projektet blev igangsat med fortroligt akt. C af 24. november 2016.
Projektet er forsinket i forhold til den oprindelige plan beskrevet i aktstykket, da en del af ar-
bejdet skal foretages inden for jernbanens sikkerhedszone. Dette var ikke forudsat i den oprin-
delige tidsplan og kræver koordinering forud med hensyn til sporspærringer.
Anlægsarbejderne er kontraheret primo 2018 og gennemføres i 2018 og 2019. Dog er mindre
følgearbejder, der hverken forstyrrer banen eller vejtrafikken, planlagt til udførelse i 2020.
I 2018 blev der arbejdet med renovering af kørebanen på den nordligste halvdel af broen (Jyl-
landssiden). Det var planen at renovere kørebanen i hele broens længde i 2018, men en strøm-
ulykke på broen samt en indskrænkelse af arbejdsmuligheden om natten pga. støj gjorde, at
kun den ene halvdel kunne nås indenfor de aftalte 20 ugers totalspærring for vejtrafik.
Den resterende periode for totalspærring, hvor renoveringen af kørebanen færdiggøres, og
kantbjælken mellem kørebane og jernbane i hele broens længde udskiftes, blev primo 2019
aftalt med entreprenøren til ca. 35 uger fra primo februar til primo oktober 2019.
Arbejderne i 2019 følger den aftalte tidsplan, og totalspærringen af kørebanen forventes ophæ-
vet primo oktober 2019.
Den budgetmæssige situation
Folketingets Finansudvalg har med fortroligt akt D af 1. november 2018 godkendt en forhøjel-
se af totaludgiften, som forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Veje
| 47.
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2
Formål
Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der forhindrer
jorden i at skride) på Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen nord for København ved etablering af
nye jordankre, da de eksisterende flere steder er i meget ringe stand, dels ved etablering af
stålpæle, der afstiver den eksisterende konstruktion.
Arbejdet vedrører spunsvæggen på begge sider af motorvejen på en strækning ca. mellem af-
kørsel 2 Tuborgvej (sydgående) og afkørsel 3 Kildegårdsvej (nordgående). Trafikalt vil det be-
tyde, at en række beboere langs strækningen kun vanskeligt kan køre helt hen til deres boliger i
flere måneder, mens arbejdet står på i nærheden.
Status
Projektet er blevet tiltrådt ved fortroligt akt. L af 25. januar 2018.
Der var i aktstykket forudsat gennemførelse af projektet i 2018 og 2019. Imidlertid har Vejdi-
rektoratet ikke har opnået de nødvendige kommunale tilladelser til trafikomlægninger i 2018.
Der er som følge heraf udarbejdet ny tidsplan. Kontrakten med entreprenøren blev indgået d.
7. november 2018. Hovedparten af selve anlægsarbejdet udføres i 2019. Anlægsarbejderne for
året er i gang og følger tidsplanen. Overfladebehandling og finish udføres i foråret 2020, såle-
des at entreprisen afsluttes i juni 2020.
Den budgetmæssige situation
Den med fortroligt akt. L af 25. januar 2018 godkendte totaludgift forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0048.png
48.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.3.
Efterslæbsnedbringelse mv.
Vedligeholdelsesmæssig balance mv.
Efterslæbet på statsvejnettet er løbende nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en for-
stærket vedligeholdelsesindsats. Det er blevet besluttet, at aktiverne repareres på det økono-
misk mest optimale tidspunkt.
Finanslovsbevillingen for 2018 lå under det økonomiske optimale behov og 2018 blev afsluttet
med et efterslæb på 108,2 mio. kr. (2018-priser). Grundet ændrede tilstandsvurderinger samt
udførelse af efterslæbsindhentende aktiviteter i 2019 forventes efterslæbet ved udgangen af
2019 af udgøre 71,1 mio. kr.
Prognose for optimal vedligeholdelse i
2019 og frem
Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der anvendes til at vurdere akti-
vernes tilstand med henblik på at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af det økono-
misk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder.
De seneste tilstandsvurderinger vedrørende det fremadrettede økonomiske optimale behov for
kapitalbevarende vedligeholdelse er foretaget primo 2019 og viser et samlet behov på 2.460
mio. kr. (2019-priser) i perioden fra 2019 til 2022. Den nuværende finanslovsbevilling i sam-
me periode udgør 2.296 mio. kr. (2019-priser). Det vil medføre, at der med den nuværende
finanslovsbevilling igen opbygges efterslæb, da der udskydes arbejder svarende til 164 mio. kr.
ultimo 2022.
Tabel 6.5 | Merbevillingsbehov og udskydelser 2019-2022 ved økonomisk optimal vedligeholdelse
§ 28.21.30.10 Kapitalbevarende vedligeholdelse
(mio.kr. i 2019 priser)
2019
649,9
600,75
49,2
0,05
2020
548,8
544,6
4,2
0,0
2021
548,8
514,3
34,5
0,0
2022
548,8
0,0
-0,0
0,0
I alt 2019-2022
Bevilling FL 2019 (inkl. videreførsel)
Behov ved økonomisk optimal vedligeholdelse
Forskydning af aktiviteter over årene for at imødekomme efterslæb
Merbevillingsbehov ift. FL2019 excl. udskydelsesomkostninger (efterslæb)
2.296
2.460
0
164
§ 28.21.30.10 Kapitalbevarende vedligeholdelse
(mio.kr. i 2019 priser)
2019
71,1
2020
46,0
2021
14
2022
0,0
Forventet efterslæb iht. Bevilling FL 2019 (inkl. videreførsel)
Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne inden for de bevillingsmæssige ram-
mer med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der
dermed ikke opbygges unødigt efterslæb. Det betyder i praksis, at Vejdirektoratet vil prioritere
belægningsarbejder (da belægninger nedbrydes hurtigere og dermed har højere udskydelses-
omkostninger), mens man samtidig opretholder sikkerhed og funktionalitet for bygværker.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0049.png
Bygninger
| 49.
7.
Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter. Bilag 5 indeholder en oversigt
over den geografiske placering af igangværende aktstykkeprojekter på bygningsområdet.
For at styrke styringen af Bygningsstyrelsens byggeprojekter har Bygningsstyrelsen sammen
med Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet en handlingsplan med konkrete
tiltag, der skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet. Bygningsstyrelsen har
i 2018 løbende implementeret handlingsplanens elementer, blandt andet ved at udvikle en ny
projektmodel for gennemførslen af byggeprojekter samt arbejdet med systematisk kapitalise-
ring af risici og risikostyring. Bygningsstyrelsen har i første halvår af 2019 fortsat arbejdet med
implementeringen af handlingsplanen for styrket projektgennemførsel, der skal sikre, at byg-
gerier fremover leveres til aftalt tid, pris og kvalitet.
Ny Anlægsbudgettering
Med virkning fra 1. januar 2017 er der indført et nyt koncept for budgettering af og opfølgning
på større og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.
Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:
Projekter over 500 mio. kr.
Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport- og Boligministe-
riets departement konkret vurderes som særligt risikofyldte.
Følgende tiltag er implementeret:
Eksterne kvalitetssikringer
Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssikring,
som bestilles af Transport- og Boligministeriets departement. Der er udarbejdet et
standardkommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.
Fast korrektionstillæg
o
For projekter, hvor der er indgået
dialogbaserede aftaler
med kunden, til-
lægges budgettet fremover et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget
inkl. det nye korrektionstillæg udgør den nye dispositionsramme over for Fi-
nansudvalget. Det vil sige, at forelæggelsesgrænsen nu ikke kun beregnes ud
fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet
tillagt korrektionstillæg-
get.
Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold til budgettet
tillagt korrektionstillægget forelægges således Finansudvalget. For dialogbase-
rede projekter er det fortsat projektets endelige udgifter, der ligger til grund for
huslejefastsættelsen.
For projekter, hvor der er indgået
fastprisaftaler
med kunden, tillægges
budgettet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med
den samlede budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter
baseres huslejen på budgettet
inkl.
korrektionstillægget.
o
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0050.png
50.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Kundeønskede tilvalg og ændringer
Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og ændrin-
ger. Transport- og Boligministeriets departement orienteres om kundeønskede tilvalg og
ændringer, der
alt andet lige
(og efter bedste skøn) medfører udgifter på 10 pct. af den be-
sluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om projektet fort-
sat forventes at kunne holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den samlede di-
spositionsramme
–
eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt er blevet billig-
gjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen redegør Bygningssty-
relsen for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af risiciene forbundet med æn-
dringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse af, hvordan risiciene vil blive håndteret.
Hvis der for et projekt foretages en lang række mindre ændringer/tilvalg over tid, oriente-
res Transport- og Boligministeriets departement, når der
kumulativt
er sket ændringer på
10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette tilfælde skal Bygningssty-
relsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for, hvordan Bygningssty-
relsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.
Boks 3 | Markedssituationen på bygningsområdet
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen oplever en byggebranche med et fortsat højt aktivitetsniveau. Blandt entreprenører
medfører den høje aktivitet, at virksomhederne er mere selektive i forhold til, hvad der bydes på, hvilket
kan medføre stigende priser.
Bygningsstyrelsen får positive tilbagemeldinger fra markedet i relation til tiltag for at være en attraktiv
samarbejdspartner. Med afsæt i Bygningsstyrelsens overordnede udbudsstrategi omhandler det:
Placering af ansvar og risici, hvor styringsmuligheden er bedst
Bringe entreprenørkompetencer i spil ifm. projektering og projektoptimering
Eksponering af byggepipeline
Markedsdialog som en integreret del af udbudsmaterialets forberedelse
Dialog i udbudsprocessen gennem bl.a. udbud med forhandling
Øge tilbudsgivers interesse ved at prækvalificere tre fremfor fem tilbudsgivere, da konkurrence-
situationen og sandsynligheden for at vinde skærpes
Markedet for rådgivning opleves fortsat som værende tæt på mætningspunktet, især inden for de ingeni-
ørmæssige fag. Bygningsstyrelsen løfter hovedparten af rådgivningsbehovet via rammeaftaler for byg-
herrerådgivning og totalrådgivning, hvilket er med til at skabe leverancesikkerhed. Som en del af Byg-
ningsstyrelsens overordnede udbudsstrategi, skal der ligeledes udbydes rammeaftaler for entreprenør-
ydelser. Formålet hermed er, gennem tættere samarbejder og fælles fokus på kvalitetsudvikling, at skabe
sikker og effektiv eksekvering af styrelsens byggeprojekter.
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har overtaget fire byggeprojekter, hvoraf der er indgået kontrakter på Niels Bohr Bygnin-
gen og Statens Naturhistoriske Museum. Byggerierne af de to sundhedsvidenskabelige fakulteter på hhv.
Syddansk Universitet og Aalborg Universitet udbydes hhv. ultimo 2018 og primo 2019. Vejdirektoratet
har derfor foretaget en markedsafdækning af byggebranchen og oplever ligeledes en branche med et højt
aktivitetsniveau.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0051.png
Bygninger
| 51.
I forbindelse med markedsafdækningen har Vejdirektoratet konkluderet, at der er stor interesse for to-
talentrepriser, hvor entreprenørerne har større mulighed for at påvirke byggeriet samt overtagelse af et
evt. driftsansvar. Der er derimod få entreprenører, som er interesseret i at byde på en hovedentreprise,
mens der er et større marked for mindre stor- og fagentrepriser. Der er mindre interesse fra udenlandske
virksomheder, når projekterne er af mindre størrelse eller ikke udbydes i totalentreprise.
Vejdirektoratet har endvidere konkluderet, at der er større regionale forskelle i markedet samt markeds-
aktiviteten, at der er risiko for stigende priser eller mangel på kompetencer, at enkelte større danske
entreprenører kæmper med lave soliditetsgrader samt at de danske entreprenører er risikoaverse.
7.1.
Større igangværende byggeprojekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og om-
bygning) over 100 mio. kr. Bygningsstyrelsens byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke
fremgår, ved lånoptagning mod efterfølgende huslejebetaling.
Tabel 7.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
mio. kr. i 2019-priser
Kunde
Renovering af laboratorier på Risø
KUA3 - inkl. nyt Universitetstorv
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og
Health komplekset
Laboratoriegenopretning på Panum
Ny Politistation i Torshavn
Danmarks Tekniske
Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Rigspolitiet
Aktstykke / hjemmel
Akt. 38 af 4. dec. 2014
Akt. 135 af 23. juni 2016
Akt. 98 af 7. juni 2012
Akt. 55 af 23. feb. 2017
Akt. 10 af 7. nov. 2013
Akt. 140 af 28. maj 2015
Akt. 8 af 27. okt. 2016
Akt. 12 af 25. okt. 2018
Akt. 67 af 20. april 2017
Akt. 55 af 08. feb 2018
Akt. 131 af 30. maj 2018
Godkendt
budget
308,4
1.127,2**
853,1
257,3
140,4
Overholdelse af
godkendt budget
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Forbrug pr.
31.03.19
115,9
1.175,3
750,2
239,0
47,5
Ibrugtag-
ningsår
2021
KUA3: 2016
Torvet: 2019
2022
2019
2020
Politiets Uddannelsescenter Vest
Rigspolitiet
552,0
Ja
82,2*
2020
Modernisering af Holmens Kanal 20
Energi-, Forsynings- og
Akt. 115 af 22. juni 2017
Klimaministeriet,
Akt. L af 13. december
Beskæftigelsesministeriet
2018
Arkitektskolen i Aarhus
Akt. 132 af 17. juni 2018
(Fortroligt)
Ja
125,1*
2019
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
338,0
Ja
59,2*
2021
Samlokalisering, SDU Esbjerg
Syddansk Universitet
Akt. 135 af 25. april 2019
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 109 af 30. maj 2013
Akt. G af 14. dec. 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. E af 8. dec. 2016
Lov 381 af 26. april 2017
Akt. R af 14. marts 2019
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 85 af 12. april 2018
Akt. 136 af 7. juni 2018
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 135 af 7. juni 2018
161,3
Ja
Nej,
nyt aktstykke
fremlægges
7,9
2020
Niels Bohr Bygningen
Københavns Universitet
2.912,8
2.221,9
2019
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
(fortrolig)
Ja
148,3
2022
SDU SUND
Syddansk Universitet
1605,1
Ja
116,4
2022
AAU SUND
Aalborg Universitet
697,1
Ja
33,6
2022
Anm:”Kunde” angiver den part, som projektet opføres på vegne af. "Godkendt budget"
er senest godkendte budget og udgør
projektets totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke,
seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt
budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen forventer, at den senest godkendte totaludgift for projektet overholdes. Ved
overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst
10 pct. og mindst 10 mio. kr. Overholdelse af godkendt budget er oprindelige priser (med mindre andet er angivet).
*) Godkendt budget er opgjort i forventede løbende priser, og forbrug er opgivet i faktiske løbende priser.
**) Aktstykkeramme i 2017-priser
Projekter, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for, fremgår af afsnit 7.1.1, mens projekter, som
Vejdirektoratet har ansvaret for, fremgår af afsnit 7.1.2.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
52.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
7.1.1.
Projekter ved Bygningsstyrelsen
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Univer-
sitet
Formål
Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte
forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 6 etaper. Projekterne planlægges, udføres og overdrages
successivt.
Etape 1 og 2 er overdraget til DTU i 2016. Etape 3, der består af nye faciliteter til strukturel test
af vindmøllevinger, er overdraget til DTU i juli 2017. Arbejdet med Etape 4, der indeholder
opførelse af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter samt renovering af eksisterende lo-
kaler, er budt ud i totalentreprise. Sidste og bedste bud er modtaget, og evaluering, tildeling og
kontrahering blev gennemført i maj 2019. DTU har besluttet at gennemføre projektet ved at
flytte ca. 20 mio. kr. fra de i henhold til aktstykket planlagte etaper 5 og 6.
Planlægningen og gennemførelsen af etape 5. og 6. og dermed den endelige overdragelse af-
hænger af, hvorvidt der søges tilført yderligere midler, eller om etaperne skal reduceres i om-
fang.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 23. juni 2016 bevilget en økonomisk ramme på 308,4 mio. kr.
(2016-priser), som forventes overholdt.
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet
Formål
KUA3 vedrører tredje, og foreløbigt sidste udbygning, af Søndre Campus på i alt ca. 48.000
m
2
. De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er placeret på Søn-
dre Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge udflytter fra deres nuvæ-
rende lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på én og samme adresse.
Torvet finansieres primært som en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal.
Status
KUA 3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universi-
tetstorvet blev påbegyndt i juli 2017. Der udestår de sidste jord-, belægnings- og plantearbej-
der. Universitetstovet forventes overdraget til Københavns Universitet medio 2019.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Bygninger
| 53.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 55 af 23. februar 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.127,2 mio. kr.
(2017-priser), hvoraf rammen for Karen Blixens Plads er på 76,7 mio. kr. (2017-priser). Den
samlede økonomiske ramme forventes overskredet, men holdt inden for forelæggelsesgrænsen
på 10 pct.
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Univer-
sitet
Formål
Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygninger for
Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Status
Bygningsstyrelsen overdrog Skou-bygningen til Aarhus Universitet primo marts 2019. Under-
vejs i opførelsen af Skou-bygningen ophævede Bygningsstyrelsen kontrakten med tømreren-
treprenøren TL-BYG
og indgik derefter aftale med NCC på tømrerentreprisen. NCC’s færdig-
gørelse af entreprisen samt den forlængede byggetid som følge af ophævelsen har medført eks-
traomkostninger.
Der er siden 2013 sket en række væsentlige ændringer i det samlede projekt og i den økonomi-
ske ramme, hvilket medfører behov for forelæggelse af et nyt aktstykke.
Efter aftale med Aarhus Universitet er det besluttet at stoppe genopretningen af Anatomi-
komplekset grundet en omprioritering af deres ejendomsportefølje. Samtidig har Aarhus Uni-
versitet besluttet, at de afsatte UNILAB-midler til genopretning af Anatomi-komplekset i ste-
det indgår som medfinansiering af Skou-bygningen.
Før Bartholinprojektet blev sendt i udbud, bestilte Bygningsstyrelsen en ekstern granskning,
der vurderede projektets risiko, økonomi og bygbarhed.
Ombygningen af Bartholin-komplekset blev udbudt som hovedentreprise medio november
2018. Der er afholdt forhandlingsmøder med de tre bydende, og sidste og bedste bud blev
modtaget d. 16. maj 2019. På baggrund af den efterfølgende evaluering forventes kontraktind-
gåelse med den vindende entreprenør i medio 2019 dog under forbehold for de bevilligende
myndigheders godkendelse. Indtil der foreligger et nyt tiltrådt aktstykke, disponeres der ikke
udgifter udover projektets samlede bevillingsmæssige ramme for AU.
På baggrund af de nuværende forudsætninger forventes overdragelse af Bartholin-komplekset
til AU at ske i 2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 853,1 mio. kr.
(2019-priser) for såvel nybyggeriet som de to ombygninger. Der forventes forelagt et aktstykke
vedr. projektets ændringer i 2. halvår 2019.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
54.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet
Formål
Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved at
skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer.
Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorieinventar samt
stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renovering/udbygning af el- og
ventilationsanlæg.
Status
Første etape blev overdraget i august 2016, og anden etape blev overdraget i marts 2017. Den
tværgående etape blev overdraget til Københavns Universitet i september 2018. Tredje og fjer-
de etape blev overdraget løbende frem til ultimo maj 2019.
Inden opstart af etape 3 og 4 standsede Bygningsstyrelsen samarbejdet med totalrådgiver på
baggrund af misligholdelse af kontrakten. Bygningsstyrelsen har åbnet en tvistsag ved Vold-
giftsnævnet. Der er ansat nye rådgivere på sagen, og fremdriften er fastholdt for det samlede
projekt.
Det samlede projekt blev overdraget til Københavns Universitet før 1. juli 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 257,3 mio. kr.
(2019-priser). Københavns Universitet medfinansierer 70,7 mio. kr. Budgettet er udvidet med
15,8 mio. kr. (2019-priser) på baggrund af en række brugerønsker og efter aftale med Køben-
havns Universitet. Projektet forventes at overskride den bevilligede økonomiske ramme, men
holdt inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct.
Ny Politistation i Torshavn
Formål
Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne,
effektiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke
opfylder kravene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i
Torshavn. Bygningen skal inden overdragelse gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebrin-
ger de politimæssige funktioner.
Status
Den økonomiske ramme er forøget på grund af ekstra sikkerhedskrav, kundeønsker og et lici-
tationsresultat, som lå væsentligt over det forudsatte.
Der er i oktober 2018 indgået kontrakt med hovedentreprenør. Bygningsarbejderne er startet
op og byggeriet forløber planmæssigt. Overdragelse til Færøernes Politi forventes tidligst at
kunne ske medio 2020, idet tidsplanen er særlig følsom overfor vejrlig.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Bygninger
| 55.
Den budgetmæssige situation
Med akt 12 af 25. oktober 2018 blev projektet bevilget en samlet økonomisk ramme på 140,4
mio. kr. (2019-priser), som forventes overholdt.
Politiets Uddannelsescenter Vest
Formål
Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark.
Politiskolen (UCV) etableres i eksisterende bygninger i Vejle.
Status
Finansudvalget har i juni 2018 godkendt købet af Vindingvej 44 samt om- og tilbygningsarbej-
der på Soldalen 8 og Soldalen 12 til en ny Politiskole. Nedbrydningsarbejder i eksisterende
bygninger i Soldalen 8 samt mindre jordarbejder er afsluttede. Bygningsstyrelsen har gennem-
ført EU udbud med licitation ultimo 2018 for det samlede projekt. Der blev primo 2019 indgå-
et kontrakt med hovedentreprenør, og byggeriet skrider frem som planlagt. Byggeriet forven-
tes overdraget til Rigspolitiet i andet halvår 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 131 af 7. juni 2018 blevet bevilget en økonomisk ramme på 552,0 mio. kr.
inkl. indeksering og korrektionstillæg, men ekskl. renter. Bygningsstyrelsen forventer på bag-
grund af licitationsresultatet en væsentlig billiggørelse af projektet. Forligskredsen er blevet
orienteret om projektets fremdrift og forventede billiggørelse.
Modernisering af statsejendommen Holmens Kanal 20
Formål
Efter en ombygning og renovering af Holmens Kanal 20 vurderes det, at bygningen kan rum-
me ca. 400 medarbejdere. Bygningens placering og størrelse samt mulighed for fleksibel ind-
retning gør den velegnet til placering af departementer. Bygningsstyrelsen har indgået aftale
med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM) og Beskæftigelsesministeriet (BM) som
fremtidige lejere.
Status
Projektet er udført i totalentreprise, og Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med entreprenøren i
juli 2017.
Bygningsstyrelsen modtog ombygningen fra entreprenøren mangelfrit og har overdraget leje-
målene som aftalt til EFKM og BM 1. maj 2019. Den verserende tvist med entreprenøren blev
afklaret ved forlig.
Den budgetmæssige situation
Med fortrolig akt L af 13. december 2018 blev projektet bevilget en økonomisk ramme. Den
økonomiske ramme forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
56.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Formål
Arkitektskolen i Aarhus er i dag spredt på ti forskellige adresser, og de fysiske rammer er
utidssvarende. Formålet med projektet er derfor at samle alle aktiviteter på én adresse samt
skabe tidssvarende rammer for skolens uddannelses- og forskningsaktiviteter.
NEW AARCH kommer til at udgøre ca. 12.600 m
2
med mulighed for udvidelse op til i alt
15.000 m
2
gennem tilvalg, hvis Arkitektskolen Aarhus opnår fondsdonationer.
Status
Der blev primo 2019 afholdt første spadestik og byggeriet forløber planmæssigt. Samprojekte-
ringen pågik sideløbende og blev afsluttet i 2. kvartal 2019. Overdragelsen af nybyggeriet er
forskudt pga. forsinket myndighedsgodkendelse og ændringer til projektet efter ønske fra kun-
den. Nybyggeriet forventes overdraget til Arkitektskolen medio 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 132 af 7. juni 2018 blevet bevilget en økonomisk ramme på 338,8 mio. kr.
ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter, forsikring mv. fordelt på 286,8 mio. kr. til et
basisprojekt samt 52,0 mio. kr. til mulige, donationsfinansierede tilvalg. Den økonomiske
ramme forventes overholdt.
Samlokalisering med UC-Syd, Syddansk Universitet
Formål
Syddansk Universitet ønsker, at der opføres et nybyggeri (SDU Esbjerg), der skal huse Sam-
funds- og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet samt Humanistisk Fakultet. Nybyggeriet bliver på
7.650 m2 fordelt på 2 etager. Syddansk Universitet ønsker at flytte dets nuværende aktiviteter
på Niels Bohrs Vej 9 og 10 i Esbjerg til nybyggeriet på Degnevej 14 i Esbjerg.
Status
Bygningsstyrelsen indgik betinget kontrakt med totalentreprenøren i december 2018. Totalen-
treprenøren har projekteret bygningen med baggrund i et detaljeret byggeprogram med tilhø-
rende tegningsmateriale.
Totalentreprenøren startede arbejdet på byggepladsen 29. april 2019. Byggeriet forventes
overdraget til SDU primo september 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 25. april 2019 blevet bevilget en økonomisk ramme på 161,3 mio.
kr. (2019-priser) ekskl. moms, men inkl. finansierings- og forsikringsudgifter. Den økonomi-
ske ramme forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0057.png
Bygninger
| 57.
7.1.2.
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
Tabel 7.2 |
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
2
(m io. kr. i 2019-priser)
Kunde
Aktstykke / hjemmel
Godkendt
budget
Forbrug pr.
31.10.18
Overholdelse af godkendt
budget
Ibrugtag-
ningsår
Genopretning af Københavns Politigård
Køb og ombygning af Augustenborg
Københavns
Akt. 115 af 4. juni 2014
Politi
Landbrugs- og
Fiskeristyrelse
Akt. 87 af 4. maj 2016
n,
Miljøstyrelsen
178,7 /
180,2*
173,7
166,5
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
2017
113,0
2018
*) Hhv. uden og med option.
Genopretning af Københavns Politigård, Københavns Politi
Projektet blev overdraget til kunden medio november 2017. Mangeludbedring er afsluttet. I
samarbejde med Kammeradvokaten har Bygningsstyrelsen åbnet en syns- og skønssag via
Voldgiftnævnet.
Den endelige totaludgift afventer udfaldet af syn- og skønssagen. Det forventes fortsat, at den
samlede udgift ligger inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. Projektet er under regnskabs-
mæssig lukning.
Køb og ombygning af Augustenborg Slot
Ombygningen af slottet er forløbet planmæssigt. Projektet er udført i totalentreprise, og selve
udførelsesfasen blev igangsat i juni 2017. Bygningen blev afleveret til Bygningsstyrelsen af
totalentreprenøren i december 2018, og styrelsen overdrog efterfølgende lejemålet til kunden i
januar 2019.
Projektet er med akt. 87 af 4. maj 2016 blevet bevilget en økonomisk ramme på 173,7 mio. kr.
(2019-priser inkl. grundkøb). Bygningsstyrelsen forventer en billiggørelse af projektet. Projek-
tet er under regnskabsmæssig lukning.
2
I 1. halvår af 2019 er projekterne vedr. opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk-bygningen) til Københavns Universi-
tet og nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus Vest til Aalborg Universitet (AAU) regnskabsmæs-
sigt lukkede. Der udestår endelig afklaring med AAU, men det forventes, at der indgås forlig.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
58.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
7.1.3.
Projekter ved Vejdirektoratet
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Formål
Formålet med projektet er at etablere et samlet museumsbyggeri, som vil indeholde både ud-
stillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Den samlede størrelse af Statens Naturhisto-
riske Museum bliver ca. 30.000 m
2
. Projektets komplekse arkitektur, placeringen i Botanisk
Have samt antallet af interessenter gør det til et usædvanligt byggeprojekt med væsentlige
risici.
Status
Anlægsloven for projektet blev vedtaget i april 2017. Fra 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på
vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyringen, og med akt 68, af 22. marts 2018 har
Vejdirektoratet overtaget ansvaret for projektets gennemførelse og budget. Ved overdragelsen
til Vejdirektoratet er der i projektet gennemført en due diligence analyse, hvor de påpegede
risici er adresseret i projektets ankerbudget.
Projektet skulle efter planen være påbegyndt i løbet af efteråret 2018. Det var dog nødvendigt
at optimere projektet for at finde en løsning, der er i overensstemmelse med entreprisesum-
men. Blandt andet blev Oceansalens højde reduceret og betondækket på udstillingsbygninger-
ne gjort enklere.
På trods af de gennemførte besparelser og optimeringer har det ikke været muligt at holde
prisen indenfor den oprindelige budgetramme. I foråret 2019 tilsluttede Finansudvalget sig
fortroligt akt. R af 14. marts 2019 om forøgelse af projektets økonomiske ramme. Fordyrelsen
finansieres dels af tre af de bidragsydende fonde, dels af Københavns Universitet.
Forsinkelsen i forbindelse med fastlæggelsen af den yderligere finansiering betyder, at bygge-
riets udførelsestidsplan parallelforskydes. Byggeriet blev igangsat primo maj 2019. I forbindel-
se med de endelige igangsætningsforhandlinger med entreprenøren, er der aftalt aflevering af
byggeriet den 23. april 2023. Københavns Universitet er orienteret om afleveringsdatoen, og
den endelige dato for overdragelse er endnu ikke aftalt med Universitetet.
Den budgetmæssige situation
Projektet har med fortroligt aktstykke R af 14. marts 2019 fået bevilliget en ny økonomisk
ramme. Den økonomiske ramme forventes overholdt.
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske og
naturfagsdidaktiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns
Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000 m
2
.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0059.png
Bygninger
| 59.
Status
Fra 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med akt. 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget bygherrerollen og ansvaret
for projektets gennemførelse og budget.
Omdisponeringerne af laboratoriearealerne, som følge af valg af ny type stinkskabe og mate-
rialevalg (fra rustfrit stål til PVC) for ventilationskanaler i laboratorierne, har vist sig langt
mere krævende end forventet på tidspunktet for fortroligt akt G af 14. december 2017.
En udvidet kontrol af alle VVS- og ventilationsentreprenøren Inabensas arbejder har samtidig
vist, at samtlige arbejder for ventilation, varme og køl har været fejlbehæftet. Genopretningen
af disse arbejder har betydet, at en række andre arbejder tilsvarende har skullet nedtages og
genopføres.
AB92-afleveringen planlægges til den 28. juni 2019, dog med udskudte arbejder til gennemfø-
relse i og efter sommerferien. Københavns Universitet bliver løbende orienteret om tidsplanen,
og endelig dato for overdragelsen af byggeriet er under afklaring.
Status for voldgiftssag mod Inabensa
Gensidige klagesager fra hhv. Inabensa og Bygningsstyrelsen er indsendt til Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed i december 2017. Voldgiftsnævnet har afgjort, at de to klage-
sager fra hhv. Inabensa og Bygningsstyrelsen sammenlægges til én sag med Inabensa som kla-
ger.
På vegne af Bygningsstyrelsen og som bygherre har Vejdirektoratet i samarbejde med Kam-
meradvokaten udarbejdet et svarskrift, som blev indsendt til Voldgiftsnævnet i december
2018.
I samarbejde med Kammeradvokaten er alle skønsregistreringer gennemført. Dog pågår
skønsregistrering i forbindelse med nyt skønstema vedr. svejsninger på varme- og kølerør.
Indsamling af dokumentation og udarbejdelse af opgørelser, som forberedelse af voldgiftssag,
er for en stor del udført. Der pågår dog løbende opfølgning, da en samlet opgørelse ikke kan
færdiggøres før afslutning af sagen. Der foreligger endnu ikke en udmelding om, hvornår de
endelige skønsrapporter er færdige.
Den budgetmæssige situation
Nybyggeriet af Niels Bohr Bygningen blev tiltrådt af Finansudvalget i akt. 109 af 30. maj 2013
med en bevilget økonomisk ramme på 1.631,8 mio. kr. (2013-priser). Med fortroligt akt G af
14. december 2017 blev projektets økonomiske ramme forøget til 2.912,8 mio. kr. (2017-
priser).
Det er forventningen, at projektets meromkostninger vil udgøre mere end 10 pct. af den god-
kendte økonomiske ramme, og at forelæggelsesgrænsen dermed overskrides. Der vil derfor
blive forelagt et nyt fordyrelsesaktstykke, hvor der søges tilslutning til at forøge projektets to-
taludgift.
Frem til aktstykkets godkendelse vil Vejdirektoratet fortsætte arbejdet med fokus på at finde
de mest tabsbegrænsende løsninger for det samlede byggeprojekt, da en standsning af arbejdet
på byggepladsen vil medføre væsentlige konsekvenser for projektets tid og økonomi. Finans-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
60.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
udvalget har i marts 2019 og juni 2019 modtaget en fortrolig orientering om status på fordyrel-
sessagen.
Spørgsmålet om beregningsgrundlaget for den fremtidige husleje for byggeriet er genstand for
en intern statslig voldgiftssag mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet
Formål
Syddansk Universitet ønsker, at der opføres et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fa-
kultet (SUND). Nybyggeriet vil danne ramme for forskning, uddannelser og innovation inden
for det sundhedsvidenskabelige område på Syddansk Universitet i Odense. Byggeriet opføres i
direkte tilknytning til Nyt Odense Universitetshospital (OUH), hvilket vil styrke samarbejdet
og det tværfaglige miljø, der er mellem universitetet og OUH.
Status
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med akt. 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget bygherrerollen og ansvaret
for projektets gennemførelse og budget. Ved overdragelsen til Vejdirektoratet er der i projektet
gennemført en due diligence analyse, hvor de påpegede risici er adresseret i projektets anker-
budget.
Byggetilladelsen for projektet er udstedt den 29. oktober 2018.
Det har vist sig nødvendigt at korrigere projektets udførelsesplan på grund af sammenfald med
arbejder på Nyt OUH i relation til opførelsen af koblingszonen. Som en løsning er det aftalt, at
entreprenøren på Nyt OUH først færdiggør den sidste del af fundamentet mod SUND, når
SUNDs råhusentreprenør har afsluttet fundamentstøbning op mod Nyt OUH. Hermed bliver
tidsplanen for SUND ikke påvirket af Nyt OUHs arbejder i koblingszonen.
Sideløbende med færdiggørelsen af projektmaterialet, har Vejdirektoratet på baggrund af en
revideret udbudsstrategi, afholdt forhandlingsmøde med tilbudsgiverne, har det vist sig nød-
vendigt at foretage tilpasninger i projektet for at overholde budgettet, herunder ændringer i
solafskærmningen og gulvbelægningen, inden det endelige udbudsmateriale blev udsendt d.
13. maj 2019.
En af de allerede udbudte entrepriser bliver genudbudt, da der kun har været et tilbageværen-
de tilbud, hvor prisen på entreprisen har vist sig at være for høj. Det forventes ikke, at genud-
buddet kommer til at medføre forsinkelser i projektets tidsplan.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 136 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme på 1.605,1 mio. kr.
(2019-priser). Den økonomiske ramme forventes overholdt.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet
Formål
Nybyggeriet opføres i direkte tilknytning til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) på hospi-
talsområdet i Aalborg Øst. Det er hensigten, at en integration af de to institutioner skal mulig-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Bygninger
| 61.
gøre yderligere samarbejde, optimal udnyttelse af arealer og fællesfunktioner, som f.eks. un-
dervisningslokaler, laboratorier, auditorier mv. I alt skal der opføres ca. 23.543 m
2
.
Status
Med akt 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget bygherrerollen og ansvaret for
projektets gennemførelse og budget. Ved overdragelsen til Vejdirektoratet er der i projektet
gennemført en due diligence analyse, hvor de påpegede risici er adresseret i projektets anker-
budget. Projektet har været underlagt ekstern kvalitetssikring, bestilt af departementet, hvilket
har medført, at der er tilføjet yderligere robusthed til projektets økonomi.
Projektets styregruppe har 26. marts 2019 godkendt hovedprojektet, det reviderede ankerbud-
get samt tidsplanen. Projektet blev 1. april 2019 udbudt som hovedentreprise i entreprisefor-
men konkurrencepræget dialog. MT Højgaard, NCC og Per Aarsleff er prækvalificerede til at
byde på opgaven. Dialogfasen forventes afsluttet 1. oktober 2019 med efterfølgende tilbudsfa-
se. Kontrakt forventes indgået 4. kvartal 2019. Processen med udarbejdelse af hovedprojektet
pågår planmæssigt, ligesom etablering af byggeledelse pågår.
I forbindelse med opførelsen af koblingszonen, som skal forbinde SUND med NAU, vil Region
Nordjylland varetage bygherrefunktionen. For øjeblikket foreligger hovedprojektet til gransk-
ning. Udbud af koblingszonen varetages fortsat af Region Nordjylland.
Ålborg Kommune er rykket for byggetilladelse og ansøgningen er sendt d. 15. juni 2018. Denne
godkendelse er afgørende for projektets fremdrift.
Der forventes opstart på byggepladsen primo 2020. Byggeriet forventes afleveret til Aalborg
Universitet i 2. kvartal 2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme på 697,1 mio. kr. (2019-
priser). Den økonomiske ramme forventes overholdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0062.png
62.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
7.2.
Status på UNILAB-midlerne
Formål
I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. no-
vember 2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer
opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne
forskningsstandarder.
Status
Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 129 laboratoriegenopretningsprojekter på universite-
terne til en samlet værdi af 2.656 mio. kr. (løbende priser), hvoraf 82 projekter er afsluttet, jf.
nedenstående tabel. Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretnings-
projekter på de enkelte universiteter, som skal igangsættes i de kommende år.
Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en
værdi af 2.651 mio. kr. til i alt 21 projekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 7.3 | Laboratoriemoderniseringer pr. april 2019, løbende priser
Antal
projekter,
igangsat
Genopretninger
Erstatningslokaler
I alt
129
21
150
Tilsagn i
alt, mio.
kr.
2.656,4
2.651,4
5.307,8
Afsatte midler,
(ikke igangsat)
mio. kr.
Laborato-
riebidrag
i alt, mio.kr.
3.038,1
2.736,5
5.774,6
Antal regn-
skabsmæssigt
afsluttede
projekter
82
6
88
381,7
85,1
466,8
Den budgetmæssige situation
I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012
af 5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr. (løbende priser).
7.3.
OPP-projekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 7.4 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
(mio. kr.)
Kunde/bruger
Udlændingestyrelsen
Aktstykke / hjemmel
Akt. 92 af 9. maj 2018
Akt. 109 af 31. maj 2018
Akt. 134 af 25. april 2019
Værdi af
OPP-aftale
1)
335,0
400,4
733,1
Ibrugtagningsår
2020
2020
2021
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen i
Næstved
Kontorejendom til Banedanmark i Ringsted Banedanmark
Ny Østre Landsret
Domstolsstyrelsen
1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter
til udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
Projekterne for kontorejendom til Udlændingestyrelsen i Næstved og kontorejendom til Ba-
nedanmark i Ringsted, som er en del af Bedre Balance I, er godkendt ved aktstykker i maj
2018. Projektet i Næstved er nu i udførelsesfasen. OPP-leverandøren har overfor Bygningssty-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0063.png
Bygninger
| 63.
relsen oplyst, at ibrugtagningen af bygningen i Ringsted til Banedanmark bliver forsinket med
op til et halvt år. OPP-leverandøren modtager som konsekvens heraf husleje for et halvt år
mindre, end hvad der er kontraktuelt er indgået, fordi kontraktens løbetid fastholdes.
Kontraktindgåelsen for Ny Østre Landsret blev godkendt ved aktstykke i april 2019, hvorefter
byggeriet er igangsat.
7.4.
Christiania
Finansudvalget tiltrådte i akt. 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011.
Aftalen skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til
en fond, Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende
uden for det fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten. Købs-
summen udgør 85,4 mio. kr., og der blev betalt 51,8 mio. kr. ved overdragelsen. De resterende
33,6 mio. kr. forfaldt i tre rater mellem 2014-2018.
Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldan-
lægget og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten af-
talte genopretningsprojekter kan modregnes i købsraterne enten som fradrag i endnu ikke
betalte købsrater eller som refusion i betalte købsrater.
Bygningsstyrelsen er jf. tabel 7.8 i øjeblikket i dialog med fonden om otte projekter, som for-
ventes afsluttet i perioden 2019-2021.
Tabel 7.3 | Igangværende og planlagte projekter
Igangværende og planlagte projekter
Hundehuset
Genopretning af volden på Ulriks Bastion
Autogena, fase 3, terrændæk og porte
Trappe ved hangaren
Fakirskolen, regnvandsrende
Oprensning af ferskvandsmagasin, Bjørnekloen
Fakirskolen
Kosmiske Blomst
Forventet modreg-
ning i købesum, år
2019
2019
2019
2019
2019
2020
2020
2021
Forventet modreg-
ning i købesum, kr.
5.017.000*
1.170.000
59.520
222.375
* Efter indgåelse af fastprisaftale er der konstateret omfattende svampeskader i bygningen. Det estimeres, at modregningen i
købesummen vil blive forhøjet med ca. 925.000 kr. i forhold til den indgåede fastprisaftale på 4.092.205 kr.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0064.png
64.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.
Letbaner
Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter på
Transport- og Boligministeriets område.
Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i
Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 9.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens
driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er op-
rettet særskilte letbaneselskaber, som står for at projektere, anlægge og drive de enkelte letba-
ner. Statens bidrag gives i form af tilskud til selskaberne.
Tabel 8.1 | Økonomioversigt over letbaneprojekter
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2019-priser)
Lov nr. 432 af 16. maj
Aarhus Letbane (inkl. elektri-
2012
ficering af Grenaa-banen)
Aftale af 12. juni 2014
Odense Letbane
Letbane i Ring 3
Aftale om Finansloven for
2014
Lov nr. 165 af 26. februar
2014
Total-
udgift
1)
Overholdelse Totalforbrug
af totaludgift pr. 31.03.2019
Nej
2.100,3
Statsligt
bidrag
2)
Statslig
udbetaling
3)
31.03.19
1.070,1
Åbningsår/
afslutning
2019
2.121,7
1.077,5
2.643,2
5.726,0
Ja
Ja
1.538,3
747,0
1.192,3
1.981,1
332,9
795,0
2021
2025
1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs.
ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men
ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er
totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersø-
gelser. Der er afsat 284,0 mio. kr. i central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til
Aalborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr.
(2014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.
3) "Statslig udbetaling" svarer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske
udbetalinger først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.
Aarhus Letbane
Formål
Projektet Aarhus Letbane består af 12 km dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt
elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift.
Status
Den 30. april 2019 åbnede de resterende strækninger på etape 1 af Aarhus Letbane, stræknin-
gerne mellem henholdsvis Aarhus og Grenaa og mellem Lisbjerg og Lystrup. Dermed er den
fulde strækning på i alt 11o kilometer i letbanens etape 1 taget i brug.
Åbningen af Aarhus Letbane er sket i tre etaper: 21. december 2017 åbnede den såkaldt indre
strækning i det centrale Aarhus fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby via den nye
havnefront. 25. august 2018 fulgte åbning af den 29 kilometer lange strækning mellem Aarhus
H og Odder samt den korte delstrækning fra Skejby til Lisbjerg.
Der udestår at hastighedsopgradere banen mhp. halvtimesdrift mellem Aarhus og Grenaa. Det
sker ved at nedlægge usikrede overkørsler, så hastigheden kan hæves fra 80 til 100 km/t og at
etablere et krydsningsspor på Trustrup Station. Opgaverne ventes udført ultimo 2019.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Letbaner
| 65.
Den budgetmæssige situation
Der er afsat i alt 1.077,5 mio. kr. (2019-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S inklusi-
ve bidrag til elektrificering af Grenaabanen og trinbræt i Thorsager. Selskabet har oplyst, at
anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at overstige det nuværende budget,
hvorfor hele statens bidrag forventes anvendt. Forbruget udover budgettet finansieres af de
lokale interessenter.
Odense Letbane
Formål
Odense Letbane vil bestå af en 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via Odense
centrum til Hjallese station i syd.
Odense Kommune har foretaget tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen, herunder
opgradering af sportyper, etablering af to stitunneller samt tilkøb af 2 ekstra togsæt. Kommu-
nen står selv for finansieringen heraf.
Status
Etablering af selve infrastrukturen med anlæggelse af skinner, opførelse af stationer mv. er
begyndt ved indgangen til 4. kvartal 2018. Det seneste og sidste væsentlige udbud i projektet,
drifts- og vedligeholdskontrakten, er indgået med Keolis Danmark A/S ved udgangen af 2018.
Selve anlæggelsen af den kommende letbane følger de oprindeligt lagte planer. Byudviklings-
projektet Fra Gade Til By, der også er ejet af Odense Kommune, har dog meldt ud, at der er
forsinkelser på færdiggørelsen af en parkeringskælder i det indre Odense, hvor Odense Letba-
ne skal anlægge letbanen henover.
Odense Letbane P/S oplyser, at forsinkelsen betyder en udskydelse af idriftsættelsen af letba-
nen til forventeligt 3. kvartal 2021 i stedet for ved udgangen af 2020 som oprindeligt planlagt.
De økonomiske konsekvenser af udskydelsen af idriftsættelsen af letbanen er endnu ikke af-
dækket. De ekstraordinære omkostninger finansieres af Odense Kommune.
Med aktstykke 88 af 28. februar 2019 er der afsat 15 mio. kr. (2019-priser) til en forundersø-
gelse, herunder VVM, af en etape 2-afgrening af Odense Letbane til Seden via Vollsmose.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.192,3 mio. kr. (2019-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl. 30 pct.
korrektionstillæg (reserver) samt foregående bidrag til projektets forberedende analyser. Der
er i forbindelse med kontraktindgåelse i 2017 på transportsystemet disponeret over hele den
statslige projektreserve og en delmængde af den statslige centrale anlægsreserve. Der resterer
herefter 59,0 mio.kr. af den statslige centrale anlægsreserve (2019-priser).
Letbane i Ring 3
Formål
Letbanen på Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende Ring
3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive trafiks
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
66.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en bedre sammenhæng i det
samlede kollektive trafiksystem.
Status
Lov om statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S er vedtaget af Folketinget i december
2018, og trådte i kraft 1. januar 2019. Staten har derfor konverteret sit indskud til et tilskud.
Som følge af statens udtræden blev bestyrelsessammensætningen i Hovedstadens Letbane
ændret. Fremadrettet består bestyrelsen således af tre regionale bestyrelsesmedlemmer, tre
kommunale bestyrelsesmedlemmer og tre øvrige medlemmer. Der er fortsat én formand og to
næstformænd. De nye bestyrelsesmedlemmer tiltrådte i februar og marts 2019.
Byggeriet af letbanen startede primo 2019, hvor fokus bl.a. har været på ledningsomlægnin-
ger, der blev igangsat samtidig med anlægsarbejderne og ikke sideløbende med udbudsproces-
sen. Baggrunden for dette er anlægsloven, der tilsiger, at ledningsomlægningerne først påbe-
gyndes, når ejergodkendelsen på grundlag af udbuddet forelægger.
Det er Hovedstadens Letbanes forventning, at letbanen åbner i 2025.
Den budgetmæssige situation
Anlægsbudgettet var ved vedtagelsen af anlægsloven på 3.418 mio. kr. (basisoverslag) og
4.444 inkl. korrektionsreserver (2013-priser).
Efterfølgende har bestyrelsen i Hovedstadens Letbane forhøjet den godkendte totaludgift
til i alt 5.250 mio. kr. inkl. korrektionsreserver i 2013 priser, svarende til 5.884 mio.kr (i
2019-priser).
Denne ændring i basisoverslaget er som ændringen af overslaget ved kontraktindgåelse
finansieret af en gennem renteafdækning opnået rentebesparelse på ca. 1 mia. kr. og ved
anvendelse af 25 mio. kr. fra korrektionsreserven (K2-A).
Statens bidrag er, som ved vedtagelsen af anlægsloven, fortsat 1.777 mio. kr. inkl. 30 pct.
korrektionstillæg i 2013-priser. Dertil kommer 51,7 mio. kr. (i 2016-priser) vedrørende
linjeføringen ved DTU.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Femern Bælt
| 67.
9.
Femern Bælt
9.1.
Kyst til kyst-forbindelsen
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har
med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse
over Femern Bælt.
Status
Anlægskontrakterne blev indgået i 2016, og den 6. februar 2019 blev den underskrevne myn-
dighedsgodkendelse overdraget til Femern A/S fra godkendelsesmyndigheden i Slesvig-
Holsten, APV-SH.
Status for iværksættelse af anlægsfasen
Med den tyske myndighedsgodkendelse er der enighed med de relevante tyske myndigheder
om, hvordan projektet konkret skal gennemføres, og hvordan anlægsarbejdet skal foregå. Kla-
ger over myndighedsgodkendelsen har alene betydning for igangsætning af anlægsarbejdet på
tysk side. Anlægsarbejdet er planlagt at skulle påbegyndes på dansk side, og vil først senere
være så fremskredent, at det i givet fald vil kunne påbegyndes på tysk side.
På den baggrund indgik forligskredsen bag Femern Bælt-projektet bestående af regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 26. marts 2019 en politisk aftale om
igangsættelse af anlægsarbejdet på Femern Bælt-forbindelsen på dansk side.
Med aftalen blev Femern A/S anmodet om at indgå en aftale med de to entreprenørkonsortier
FLC og FBC om at igangsætte følgende anlægsaktiviteter i Danmark:
•
•
•
•
•
•
Etablering af en arbejdshavn ved Rødbyhavn
Anlæg af en tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn
Etablering af tunnelportal på Lolland
Etablering af beboelses- og administrationsfaciliteter
Bestilling af særligt marint udstyr
Øvrige mindre forberedende arbejder
Femern A/S har i hhv. april og maj 2019 indgået køreplansaftaler med FBC og FLC. Med afta-
lerne følger Femern A/S den fremlagte tidsplan for processen.
Arbejdet med forberedelse af anlægsfasen er pågået sideløbende med projektets øvrige kerne-
processer. Den 2. marts 2018 tiltrådte forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen en anbe-
faling fra Femern A/S om at iværksætte konkrete anlægsforberedende aktiviteter i relation til
den faste forbindelse over Femern Bælt. Arbejdet pågår i perioden 2018-2020 og forløber
planmæssigt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
68.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
På tysk side har Femern A/S og LBV Lübeck af godkendelsesmyndigheden APV-SH den 12.
april 2019 fået udstedt en strakstilladelse til gennemførelse af en række mindre anlægsforbe-
redende aktiviteter i anlægsområdet på Fehmarn. Aktiviteterne er planlagt udført i perioden
2019-2020 parallelt med Forbundsforvaltningsdomstolens behandling af klagerne over myn-
dighedsgodkendelsen. En del af aktiviteterne er allerede iværksat ved det kommende produk-
tionsområde nær Puttgarden.
Status for den tyske domstolsproces
Femern A/S igangsatte i januar 2019 en grundig gennemgang af indholdet i den tyske myndig-
hedsgodkendelse. De indeholdte krav og vilkår i godkendelsen vurderes på baggrund af selska-
bets gennemgang at kunne rummes inden for anlægsbudgettet og de afsatte reserver til hånd-
tering af den tyske proces.
Det er sædvanligt i Tyskland, at myndighedsgodkendelser af store infrastrukturprojekter på-
klages til domstolene.
Med myndighedsgodkendelsen den 6. februar 2019 kan grundlæggende dele af projektet, her-
under valget af teknisk løsning (sænketunnel) og linjeføringen, ikke længere ændres
–
heller
ikke i en domstolsproces. Det er endvidere vurderingen, at det er meget lidt sandsynligt, at
projektet ikke i sidste ende opnår en retsgyldig godkendelse ved domstolen.
Samlet set forudsættes domstolsprocessen ved Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig erfa-
ringsmæssigt at vare i gennemsnit to år, før der foreligger en endelig, retskraftig myndigheds-
godkendelse i Tyskland. Det er i planlægningen lagt til grund, at denne toårsperiode er påbe-
gyndt i forbindelse med myndighedsgodkendelsens udstedelse primo 2019.
EU-Rettens domme om statsstøttegodkendelsen af Femern Bælt-finansieringen
Den 13. december 2018 afsagde EU-Retten dom i to sager anlagt af rederierne Scandlines og
Stena Lines vedr. finansieringsmodellen for Femern Bælt-projektet. EU-Retten fastslår i
dommene, at Kommissionen burde have sørget for en bedre oplysning af sagen, inden den traf
sin afgørelse omkring lovligheden af statsstøtten til Femern Bælt-projektet.
Som konsekvens af dommene skal Kommissionen træffe en ny afgørelse om finansieringen af
Femern Bælt-forbindelsen. Kommissionen har oplyst, at den forventer, at der foreligger en ny
afgørelse i løbet af efteråret 2019 efter gennemførelsen af en formel undersøgelsesprocedure
for statsstøtte.
Scandlines og Stena Line har den 25. februar 2019 anket EU-Rettens domme af 13. december
2018 til EU-Domstolen på de punkter, hvor de to rederier blev underkendt.
Scandlines og Stena Line har endvidere den 15. februar 2019 stævnet Finansministeriet med
påstand om, at det skal forbydes finansministeren at yde statslån eller give statsgarantier med
hjemmel
i anlægsloven til brug for Femern A/S’ lånoptagelse. Desuden ønsker rederierne, at
finansministeren pålægges at kræve en tilbagebetaling af den økonomiske fordel, Femern A/S
har opnået ved statslån og lån med statsgarantier udstedt i medfør af anlægsloven.
Den budgetmæssige situation
Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægs- og driftsloven for Femern Bælt-projektet, hvori
den samlede økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. (2015-prisniveau).
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Femern Bælt
| 69.
Femern A/S opstillede på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire
store tunnelkontrakter et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved åbning medio
2028 er på 52,6 mia. kr. (2015-prisniveau),. Samtidig blev anlægsbudgettets reserver i over-
ensstemmelse med
anbefalingerne fra EY’s eksterne kvalitetssikring fastsat til 7,3 mia. kr.
Tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet inklusive de danske landanlæg er samlet set
beregnet til 36 år.
EU-støtte (CEF-støtte)
Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen
og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af anlægsomkostningerne i
hele anlægsperioden, dvs. i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser). Projektet har på nuværende tids-
punkt fået tilsagn om 5,3 mia. kr., heraf 4,4 mia. kr. til tunnelprojektet og 0,9 mia. kr. til de
danske jernbanelandanlæg.
Det vil være muligt at udnytte den tildelte støtte, hvis støtteperioden forlænges to år, og der
samtidig sker en egentlig opstart af anlægskontrakterne primo 2021, samt gennemføres speci-
fikke anlægsaktiviteter forinden.
Med den politiske aftale af 26. marts 2019 om iværksættelse af anlægsarbejder på dansk side
er der dermed sket en styrkelse af mulighederne for udnyttelse af støttetilsagnet på 4,4 mia. kr.
Kommissionen har tilkendegivet, at Femern Bælt-projektet er en stærk kandidat til at modtage
yderligere EU-støtte.
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Formål
Transportministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de danske jernbane-
landanlæg (Ringsted-Femern Banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering
af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. De danske jernba-
nelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbindelse med åbningen af den faste
forbindelse under Femern Bælt.
De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af bane-
strækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem Vording-
borg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbeltspor. I den for-
bindelse bliver der etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masnedsund samt en
ny sejlrende i Masnedø Østflak.
Status
Banedanmark har stort set afsluttet de aktiviteter, som er fremrykket ved akt. 97 af 20. marts
2013. Det drejer sig om 18 vejbroer på Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger,
støjisolering af eksisterende bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Stati-
on:
Alle 18 vejbærende broer på Lolland og Falster er åbnet for trafik. Mangeludbedring pågår
fortsat.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
70.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
I alt 44 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2019. I 2. halvår 2019 bliver der
nedrevet yderligere 4 bygninger. I årene fremover kan der ligeledes forventes behov for
nedrivning af et mindre antal bygninger.
De første 415 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud om at få
støjisoleret deres huse. 373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de resterende 42 har af-
slået eller ikke svaret. Pr. 31. marts 2019 var 344 af de 373 accepterede sager afsluttet.
Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i december
2014.
På baggrund af den politiske aftale af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, indgået og an-
nulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:
Sejlrende sydøst for Masnedø:
Arbejdet med sejlrenden og den efterfølgende fastlåsning af
broklappen på Masnedsundbroen blev afsluttet i juli 2016,
Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen: Anlægsarbejdet er igangsat på
de første broer i marts 2017 og forventes afsluttet i 2020. Pr. 31. marts 2019 har der fundet
aflevering og ibrugtagning sted for 30 af de 52 broer. Aflevering og ibrugtagning af de reste-
rende 22 broer (5 vejbroer og 17 banebroer) foretages i perioden fra 2. halvår 2019 til 2.
halvår 2020.
Anlægspakke 1-3,
som omfatter alle jord- og afvandingsarbejder på henholdsvis Sjælland,
Falster og Lolland:
Anlægspakke 3
(Lolland) er annulleret og vil blive genudbudt, når an-
lægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunne-
len under Femern Bælt.. I
Anlægspakke 1
på Sjælland er jordarbejder på den store kurve-
forlægning nord for Glumsø samt kurveforlægning ved Ring afsluttet, og arbejderne i 2019-
spærringen på strækningen Næstved-Vordingborg er påbegyndt. Alle arbejder Næstved-
Vordingborg forventes afsluttet i 2019. I
Anlægspakke 2
på Falster er Eskilstrup station
ombygget og ibrugtaget i 2018, ligesom jordarbejderne til udvidelse til to spor på Falster er
ca. 75 pct. udført. I 2019-spærringen på Falster udføres udskiftningen af sporunderbygnin-
gen på det eksisterende spor, samt færdiggørelse af dæmning og underbygning til det nye
spor. Undtaget herfor er strækninger ved Nørre Alslev, Tingsted og Nykøbing Falster, der
udføres i 2021. For både anlægspakke 1 og 2 er der konstateret mange ændringer og tillægs-
ydelser og deraf følgende merudgifter som følge af blødbundsområder, dårlig jordkvalitet
og afvanding, hvor de eksisterende anlæg er i dårligere stand end forventet.
Ny Masnedsundbro: Kontrakten med entreprenøren blev indgået i maj 2016. Anlægsarbej-
det forventes i al væsentlighed afsluttet i 2019.
Sporentreprisen
omfattende strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F.: I 1. halvår 2019
har entreprenøren i samarbejde med Banedanmark planlagt de arbejder, der skal ske i to-
talspærringen i foråret og sommeren 2019 mellem Næstved og Nykøbing F.
Sporarbejdet på Lolland:
Sporarbejdet genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for
anlægsarbejdet med sænketunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen for
udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Femern Bælt
| 71.
Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik IX’s bro:
Udbuddet er annulleret og vil blive genudbudt, når tidsplanen for anlægsarbejdet på Lol-
land er besluttet.
Stationsentreprisen: Eskilstrup Station blev færdigbygget i 2018, og arbejderne med at om-
bygge Vordingborg og Lundby stationer er startet i april 2019. Projekteringen af de øvrige
tre stationer pågår.
Signalprogrammet:
Signalprogrammet har indgået optionsaftale med leverandøren Alstom
i juli 2018. Optionen indeholder de ændringer, som opgraderingsprojektet medfører i for-
hold til eksisterende infrastruktur, dvs. hastighedsopgradering fra Ringsted til syd for Ho-
leby og udbygning til dobbeltspor fra Vordingborg til syd for Holeby. Aftalen inkluderer den
nye Storstrømsbro, men denne del finansieres via særskilt projekt.
Elektrificeringsprogrammet: Elektrificeringsprogrammet
har indgået en aftale med leve-
randøren om en ændret udrulningsplan for Næstved Station og strækningen Ringsted-
Næstved
–
samt opstart af arbejderne Næstved-Vordingborg og delvist Orehoved-Nykøbing
F, hvilket har medført en væsentlig ekstrabetaling til leverandøren. Elektrificeringsprog-
rammet drøfter fortsat udrulningsplan med leverandøren på den resterende del af stræk-
ningen.
Den budgetmæssige situation
A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer derfor de nye anlæg. Afregningen til Ba-
nedanmark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske aftale af 4. marts 2016 om det
videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen er budgettet uændret 9,5 mia. kr. (2015-priser)
inkl. 30 pct. reserver. Der har som beskrevet ovenfor været flere tilfælde af merudgifter i for-
hold til det forudsatte. Foruden ovenstående har Banedanmark vurderet et merbehov i forhold
til styringsomkostninger og forventede udgifter til drift og vedligehold af færdige anlæg, som
på nuværende tidspunkt er ved at blive dokumenteret i relation til årsager og konsekvenser.
Det er i forlængelse heraf besluttet, at der gennemføres en budgetanalyse af disse udgifter.
Tidligere er der i forbindelse med udbud af flere entrepriser, opnået betydelige besparelser,
der løbende er tilbageført til reserven. På denne baggrund forventes det samlede budget over-
holdt.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0072.png
72.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
10.
Metroen
Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter og indgår i planlægning af yderligere ud-
bygning af metronettet i hovedstaden. For det første står Metroselskabet for anlægget af City-
ringen, som er en 15,5 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centrale København
og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægget af en Nordhavnsmetro,
som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i Nordhavnen. For det tredje er Metro-
selskabet i gang med anlægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af linjen fra
Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg Station.
Af ”Aftale
om finansiering af en underjor-
disk metrostation ved Ny Ellebjerg Station”
fra oktober 2016 fremgår det, at der skal gennem-
føres en analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bi-
spebjerg Hospital, og Metroselskabet forestår dette arbejde. Metroselskabet forestår som følge
af
”Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavn samt udbygning af Nordhavn”
desu-
den en undersøgelse af anlæg af yderligere metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af den
igangværende afgrening til Nordhavnen til betjening af den nye bydel. Endelig forestår Metro-
selskabet som følge af
”Principaftale om anlæg af Lynetteholmen”
forundersøgelsen af me-
trobetjening til Lynetteholmen.
Tabel 10.1 | Anlægsbudgetter for metroen
Projekt
Cityringen
Nordhavnsmetroen
Sydhavnsmetroen
Anlægsbudget
(2019-priser)
25,2 mia. kr.
3,2 mia. kr.*
9,4 mia. kr.*
Forbrug pr. 1.
april 2019
23,6 mia. kr.
2,3 mia. kr.
1,7 mia. kr.
*Inkl. korrektionsreserve.
10.1.
Cityringen
Status
Byggeriet af Cityringen nærmer sig sin afslutning. De fysiske konstruktioner, som f.eks. tunne-
ler, stationskonstruktioner og trapper og de afsluttende monteringsarbejder
–
Architectural
Finishes
–
er færdiggjorte, og der er lagt skinner hele vejen rundt på Cityringen. Ved udgangen
af juni 2019 er det forudsat, at monteringsarbejderne
–
Architectural Finishes
–
er færdiggjor-
te. Herefter vil der alene udestå udbedringer af fejl og mangler, såkaldt ”snagging”, som nor-
malt vil foregå i en længere periode, også efter åbningen af Cityringen for passagerdrift.
For at sikre ejernes indsigt og skabe åbenhed om fremdriften frem til færdiggørelse og åbning
af Cityringen udarbejder Metroselskabet en månedlig ”Ejerorientering – Cityring”, hvor frem-
driften på en række kritiske aktiviteter for færdiggørelse af Cityringen afrapporteres i den sid-
ste fase af anlægget.
I ejerorienteringerne har der igennem 1. halvår 2019 været fokus på fire tidskritiske aktiviteter,
Architectural Finishes (AF-arbejder) (indvendige overflader på stationerne), Mekaniske og
Elektriske Installationer (M&E-arbejder), System Integration Tests og de Safety Cases, som
danner grundlag for sikkerhedsgodkendelsen af Cityringen. Fremdriften er i 2019 er blevet
målt op mod tre væsentlige milepæle, Ready for Hand Over (RHO) ultimo marts 2019, Trial
Run Start ultimo april 2019 og Metro Ready for Operation (MRO) ultimo juli 2019.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Metroen
| 73.
I slutningen af marts 2019 vurderede Metroselskabet, at anlægsentreprenørens store milepæl,
Ready for Hand Over (RHO-milepælen) ikke var opnået. Vurderingen var baseret på, at CMT
ikke havde færdiggjort de forudsatte tests af M&E-systemer, og at dette kunne forsinke gen-
nemførelsen af testene på det samlede system.
For at sikre så robust et grundlag som muligt for en revideret tidsplan besluttede selskabet i
samarbejde med entreprenørerne at gennemføre en række prøvetests, dels for at få en holdbar
status for det gennemførte testarbejde, dels for at få et velunderbygget grundlag for vurderin-
gen af det nødvendige tidsforbrug til gennemførelsen af de resterende tests. Dette arbejde af-
sluttedes i maj 2019, og selskabet har efterfølgende sammen med de to entreprenører indgået
aftale om en realistisk tidsplan for gennemførelsen af de resterende arbejder, herunder de
nødvendige tests.
Med den realistiske tidsplan vurderes det, at Cityringens færdiggørelse forsinkes med to må-
neder, og at Cityringen
–
efter den forventede sikkerhedsgodkendelse - vil kunne åbnes for
passagerdrift ultimo september.
Pr. 1. april 2019 er der forbrugt 93,7 pct. af anlægsbudgettet for Cityringen.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser pr. 30. april 2019.
Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.
Med Aftale om klare rammer for byggeriet af Cityringen fra 2014 er anlægsbudgettet for City-
ringen forøget med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgjorde herefter i alt 23,7 mia. kr. (2017-
priser).
CMT rejste i 2016 ekstrakrav for ca. 7,5 mia. kr. mod Metroselskabet. Metroselskabet indgik i
2017
–
med ejernes accept - en forligsaftale med CMT, der indebar, at Metroselskabet betalte
ca. 850 mio. kr. til CMT for at sikre fremdriften i projektet, begrænse tab og minimere projek-
tets risikoprofil. Med aftalen blev en række af de af CMT rejste claims for ca. 3,7 mia. kr. luk-
ket.
Herefter udestår der fortsat claims for samlet set ca. 3,7 mia. kr., der i juridisk forstand er vars-
let på et meget lidt begrundet og udokumenteret grundlag, som Metroselskabet vurderer kan
afvises på det foreliggende grundlag, men som CMT har indbragt for voldgiftsretten. CMT vil
dog højst kunne få udbetalt 1,8 mia. kr. af de udestående 3,7 mia. kr. i en voldgiftssag.
Metroselskabet har efter opgørelsen af 1. kvartal 2019 indgået aftale med entreprenørerne om
en realistisk tidsplan for færdiggørelsen af Cityringen. Med aftalen forhøjes anlægsbudgettet
med 123 mio. kr., der finansieres af reserven. Den generelle reserve udgør efter aftalen således
516 mio. kr. Dette vil blive indarbejdet i den kvartalsmæssige økonomiopfølgning for 2. kvartal
2019.
Pr. 1. april 2019 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 23,6 mia. kr. (løbende priser).
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0074.png
74.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Figur 10.1 | Fremdriften på Cityringens byggepladser
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Metroen
| 75.
10.2.
Nordhavnsmetroen
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen med foreløbig to
stationer, Nordhavn og Orientkaj stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk
station, forbundet med Nordhavn S-togsstation via en gangtunnel. Orientkaj Station bliver en
højbanestation. Åbning for passagerer forventes at ske primo 2020.
Herudover er det
–
i Principaftalen om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning
af Nordhavnen af 27. juni 2014, der er indgået mellem Transport- og Boligministeriet og Kø-
benhavns Kommune og tiltrådt af Frederiksberg Kommune
–
besluttet at anlægge et antal
yderligere stationer i Nordhavnen i takt med byudviklingen. Det er i Principaftale om metro til
Ny Ellebjerg via Sydhavnen aftalt, at yderligere stationer finansieres af By & Havn I/S samt
fremtidige passagerindtægter. Der er reserveret 1,5 mia. kr. hertil i By & Havn I/S’ langtids-
budget.
Status
Anlægsarbejdet for Nordhavnsmetroen er fordelt på to kontrakter: henholdsvis en tunneldel
(NH1,2) og en højbanedel (NH3), hvor MetNord JV, som er et Joint Venture mellem Züblin og
Hochtief, er entreprenør på begge. Den ene kontrakt vedrører en totalentreprise, som omfatter
de underjordiske anlægsarbejder fra Nordhavn Station til Øster Søgade skakt. Den anden kon-
trakt er en hovedentreprise, som omfatter de overjordiske anlægsarbejder fra Nordhavn Stati-
on til Orientkaj Station.
Pr. 1. april 2019 er 92 pct. af det samlede tunnelprojekt (NH1,2) færdiggjort. Design- og ind-
købsaktiviteter er afsluttet og udførelsesaktiviteter er på 86 pct. På højbanedelen (NH3) er 92
pct. af anlægsarbejdet færdiggjort.
Arbejdet går ind i den afsluttende fase og entreprenørerne har i løbet af foråret 2019 haft fokus
på AF-arbejderne og arbejdet med M&E på såvel tunneldelen som højbanedelen. I det store
hele pågår AF-arbejderne som planlagt. På strækningen fra Øster Søgade og frem til Orientkaj
Station er anlægsentreprenørens del af M&E-arbejdet afsluttet og overdraget til Hitachi Rail
STS, således at Hitachi Rail STS kan afslutte sine installationer og efterfølgende test af syste-
mer.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Nordhavnsmetroen pr. 30. april 2019.
På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen samt
alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme niveau som
principaftalens anlægsoverslag. Den ikke-disponerede del af korrektionstillæg K2-A udgør ved
1. april 2019 65 mio. kr. (2019-priser). Pr. 1. april 2019 er det samlede forbrug på Nordhavns-
metroen opgjort til 2,3 mia. kr. (løbende priser).
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0076.png
76.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Figur 10.2 | Cityringen
–
Nordhavnsafgreningen, fremdriftsstatus
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Metroen
| 77.
10.3.
Sydhavnsmetroen
I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via
Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening fra Cityringen
med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have fem stationer.
Status
Arbejdet med etablering af sekantpæle
–
der er en del af den fremtidige vægkonstruktion i
stationsboksene - på byggepladserne på Sydhavnsmetroen pågår i varierende omfang og grad
af færdiggørelse. På enkelte af byggepladserne er denne del af anlægsarbejdet færdigt, mens
det fortsat er i gang på andre. På to af byggepladserne er udgravningen af stationsboksen på-
begyndt i 1. halvår 2019.
Sydhavnsmetroen forventes åbnet for passagerdrift i 2024.
De samlede anlægsomkostninger er 8,6 mia. kr. (2014-priser), inklusive 30 pct. korrektionsre-
serve. Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og
fra By & Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro som det
nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 procentpoint af sta-
tens ejerandel af By & Havn I/S til Københavns Kommune.
På grundlag af det gennemførte udbud og de øvrige indgåede kontrakter om selve Syd-
havnsmetroen er anlægsbudgettet fastholdt uden anvendelse af projektets korrektionsreserver.
Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret fra Cityringen udgør ca. 525 mio. kr., inklusive
30 pct. korrektionsreserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres
på samme måde som nævnt ovenfor, og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusive kor-
rektionsreserve, jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af
Nordhavnen.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Sydhavnsmetroen pr. 30. april 2019.
Pr. 1. april 2019 er det samlede forbrug på Sydhavnsmetroen opgjort til 1,7 mia. kr. (løbende
priser).
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0078.png
78.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Figur 10.3 | Cityringen
–Sydhavnsafgreningen,
fremdriftsstatus
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
Øvrige projekter
| 79.
11.
Øvrige projekter
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed
”Fjordforbindelsen
Fre-
derikssund”. Navnet på den kommende nye bro over Roskilde Fjord er Kronprinsesse Marys
Bro. Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg på vegne af den selvstændige of-
fentlige virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.
Formål
En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkommelighe-
den over Roskilde Fjord for såvel de lokale borgere som den daglige pendlertrafik. Den nuvæ-
rende forbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den
stigende trafik over fjorden har igennem årene medført stadig større fremkommelighedspro-
blemer på forbindelsen med deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden.
Status
Anlægsprojektet følger overordnet set tidsplanen, og Kronprinsesse Marys Bro indvies lørdag
den 28. september 2019.
Anlægsarbejdet forløber generelt planmæssigt. I marken blev højbroens fundering afsluttet i
den tidlige sommer 2018, og arbejdet med støbning af bropiller er ligeledes. Arbejdet med
montage af de i alt 492 segmenter til broens overbygning blev afsluttet 2. maj 2019. I foråret
2019 er arbejdet med udlægning af fugtmembran på broen igangsat og asfaltarbejdet følger
umiddelbar efter.
For motortrafikvejen fra Skibbyvej til Marbæk er de to første mindre broer færdiggjort og
ibrugtaget, mens konstruktionsarbejdet for de øvrige broer og tunneler ligeledes er afsluttet.
Også for disse bygværker udestår der stadig udlægning af fugtmembran og asfalt, hvilket udfø-
res hen over sommeren 2019. For selve motortrafikvejen er det meste af afvandningen udført,
og der arbejdes på grusbærelag og udlægning af asfalt. Alle arbejder på motortrafikvejen for-
ventes afsluttet primo august 2019.
Anlægsarbejderne på strækningen fra Frederikssundsvej til Roskilde fjord blev afsluttet i okto-
ber 2016. Tilslutningen af Frederikssundsvej blev kontraheret i marts 2018, mens anlægsar-
bejdet er opstartet i april 2018 med forventet færdiggørelse i efteråret 2019.
Betalingsanlægget udformes som et free-flow system (dvs. uden bomme), og der er i oktober
2018 indgået servicekontrakt med operatøren BroBizz Operatør A/S, indeholdende både anlæg
og drift af anlægget. Etablering, mobilisering og test løber frem til idriftsættelse 30. september
2019. Bestyrelsen i Fjordforbindelsen Frederikssund har i maj 2018 vedtaget, at taksterne bli-
ver 14 kr. for køretøjer op til 3.500 kg og 41 kr. for køretøjer over 3.500 kg. Dermed har besty-
relsen fulgt de takster, der blev lagt op til i anlægsloven.
Den budgetmæssige situation
Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusive etablering af betalingsanlægget ud-
gør 2.044,9 mio. kr. (2019-priser). Der er på finansloven bevilget 635,8 mio. kr. i statsligt bi-
drag til selve anlægsprojektet eksklusiv 2,8 mio. kr. til den forudgående forberedelse af projek-
tet. Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige offentlige virksomhed
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
80.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Fjordforbindelsen Frederikssund ved låneoptag og tilbagebetales efterfølgende via brugerbeta-
ling på den nye forbindelse.
Største delen af låntagningen er hjemtaget, og der er nu optaget tre lån med et samlet provenu
på i alt ca. 1,0 mia. kr. Alle lån er gennemført til et meget tilfredsstillende renteniveau. Dette
samt et tilfredsstillende licitationsresultat for totalentreprisen gør, at projektets totaludgift
forventes overholdt, samt at anlægslovens krav om en tilbagebetalingstid på maksimalt 40 år
forventes indfriet.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0081.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 81.
12.
Puljeprojekter på transportområdet
Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og Bolig-
ministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat midlerne.
12.1.
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn trans-
portpolitik
Tabel 12.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
Hjemmel/Aftale
(m io. kr. 2018-priser)
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Gødstrup station (Sygehus)
Nordhavn station
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)
Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
Fartvisere på statsvejnettet
FL10
Akt. 115 2008/2009
Aftale af 21. marts 2013
Hjemmel/Aftale
(m io. kr. 2017-priser)
Aftale af 7. feb. 2012
FL18
Aftale af 7. feb. 2012
Aftale af 26. nov. 2010
62,7
16,5
79,4
Ja
Ja
Ja
3,0
6,7
15,0
2022
2020
(bero)
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Aftale af 24. juni 2014
1,5
Ja
0,9
2019
Vejdirektoratet
12,7
10,3
6,1
Ja
Ja
Ja
0,5
5,3
5,0
Forbrug pr.
31.03.17
(afklaring)
(afklaring)
2019
Åbningsår/
afslutning
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Bevillingsansvarli
g
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Delvis finansiering af signalløsning for
godstog
§ 28.11.71. Generelle puljer
Aftale af 21. marts 2013
57,3
Ja
0,0
2021
Banedanmark
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Istandsættelse af busstoppesteder
Øvrige puljer og mindre projekter
Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej
samt støjskærm Bramdrupdam)
Modulvogntogsforsøget
Etablering af støjskærm ved Bjæverskov
Etablering af støjskærm ved Tapsøre
Aftale af 26. august 2016
FL07/FL08
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 2. feb. 2018
Aftale af 2. feb. 2018
46,2
Ja
17,9
2019
Vejdirektoratet
Aftale af 5. maj 2011
15,0
Ja
12,4
-
Vejdirektoratet
221,0
37,3
7,7
Ja
Ja
Ja
199,3
0,9
4,3
(afklaring)
2018-2019
2018-2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at
totaludgiften for projektet
overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
Nedenstående oplister projekter i tabel 12.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi
eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Projekterne i modulvogntogsforsøget er stort set afsluttede, men som tidligere beskre-
vet udestår to projekter. Med Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny
midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 blev
parterne enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en ændret rute
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0082.png
82.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at kommunen tilveje-
bringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at
køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Drøftelsen med kommunerne pågår.
Simulator til lokoføreruddannelsen: I forbindelse med fornyelse af lokomotivførerud-
dannelsen pågår der drøftelser med DSB, Banedanmark, Dansk Industri og Under-
visningsministeriet. Drøftelser gik blandt på udvikling af undervisningsmuligheder
som ved hjælp af ny teknologi som virtual reality i stedet for traditionelle omfattende
simulatorer. DSB har introduceret Virtuel reality i undervisningen af togførere.
Projektet vedr. anlæg af Gødstrup station er i store træk gennemført i 2018 som forud-
sat. Færdiggørelse og ibrugtagning af stationen er dog ændret fra 2018 til 2020, da åb-
ningen af det nye Gødstrup sygehus fra regionens side er udsat til 2020.
Afsluttede/åbnede puljeprojekter siden forrige Anlægsstatus:
Ingen afsluttede projekter siden sidste anlægsstatus.
Tabel 12.2 | Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn transportpoli-
tik
(mio. kr.)
Hjemmel/Aftale
Periode for
Resterende
Udmøntet i alt
tilskuds-
pulje (2019-
pr. 31.03.19
ordningen
priser)
Ansvarlig
institution
Udmøntes til projekter varetaget af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Aftale af 21. marts 2013
Medfinansieringspuljen
Aftale af 24. juni 2014
Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved TSA 70 Aftale af 26. aug. 2016
Udbygning af rampekryds og anlæg af rampe ved
Aftale af 29. jan. 2018
Fredericia
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Statsligt tilskud til Odense kanal
Statsligt tilskud til Rønne Havn + supplerende
statsligt bidrag
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for
Vejle
Grenå omfartsvej
Udbygning af Tranholmvej
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og
tunge vogntog
Hjemmel/Aftale
-
2017-2019
2020
Periode for
tilskuds-
ordningen
-
-
-
-
-
-
-
151,6
4,7
1,7
Forbrug pr.
31.03.19
73,3
130,9
35,7
30,2
77,4
6,1
0,0
0,0
17,7
20,5
Totaludgift
(2018-
priser)
273,2
130,9
35,7
60,7
119,1
37,8
29,7
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 29. jan. 2009
Aftale af 29. jan. 2009
Aftale af 29. jan. 2009
Aftale af 26. nov. 2010
Aftale af 7. feb. 2012
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale om finansloven for
2019
Projekter udført af eksterne parter
Følgende projekter i tabellen ovenfor er afsluttet i de senere år og tages derfor ud af tabellen
fra næste Anlægsstatus:
-
Grenå omfartsvej: anlægget åbnet for trafik i efteråret 2017, anlægsarbejderne blev af-
sluttet i 2018.
Følgende projekter i tabellen er fortsat igangværende:
-
Statsligt tilskud til Marselis boulevard: 1. etape er afsluttet, 2. etape afventer at finan-
sieringen i kommunen.
Udbygning af Tranholmvej: Projektet forventes afsluttet i 2020.
-
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0083.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 83.
-
12.2.
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billi-
gere kollektiv trafik
Tabel 12.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
(m io. kr. 2019-priser)
Hjemmel/Aftale
Aftale af 12. juni 2012
Aftale af 22. maj 2015
Afsat
bevilling i
alt
54,6
0,5
1,0
396,3
100,0
Overholdelse
af bevilling
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
31.03.19
4,1
0,5
0,6
355,4
98,9
Bevillingsansvarlig
Banedanmark
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Analyse af effekter ved stationsåbninger på
hovedbanestrækningen i Østjylland
Analyse af mulighederne for bedre og billigere
Aftale af 22. maj 2015
kollektiv trafik i yderområderne
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Forundersøgelser vedr. anlæg af en
busholdeplads i København ved Dybbølsbro
station
Pulje til medfinansiering af kommunale
cykelprojekter fordelt over hele landet
Akt 139 af 6. sept. 2017
Akt 139 af 6. sept. 2017
Akt 101 af 24. maj 2018
1,0
Ja
0,0
Vejdirektoratet
Aftale af 10. oktober 2018
104,5
Ja
104,5
Vejdirektoratet
Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsent-
lige ændringer. ”Overholdelse af
bevilling”
angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet
overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn. Dertil kan
komme udgifter til administration af puljerne.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 12.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opret-
holde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at
opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.
Vestbanen og Banedanmark er i dialog om, hvilken teknologi der med fordel kan anvendes her-
til. Efter at Banedanmarks leverandør Thales har fået godkendt og installeret overkørselsanlæg
på Thybanen, som er kompatible med såvel det eksisterende signalsystem som det nye ERMTS-
signalsystem, forbereder Banedanmark på vegne af Vestbanen indhentning af tilbud fra Thales
på at installere 16 lignende fribaneoverkørsler på Vestbanen.
Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne
Jævnfør den politiske aftale af 22. maj 2015 blev der afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse
af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne. I FFL-aftalen blev der
dog kun afsat 0,5 mio. kr., hvorfor der blev fremsat et aktstykke på de resterende 0,5 mio. kr.
Dette aktstykke blev dog aldrig gennemført og dermed heller ikke udmøntet,hvorfor bevillin-
gen for denne analyse kun er 0,5 mio. kr.
Analysen er igangsat i 2018 og forventes endelig afsluttet i 2019 og ikke som tidligere forventet
i 2017.
Forundersøgelse vedrørende anlæg af en busholdeplads i København ved Dybbølsbro St.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0084.png
84.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Der er afsat 1,0 mio. kr. til undersøgelsen, jf. akt 101 af 24. maj 2018. Projektet pågår. Der på-
går arbejder mellem de involverede parter for at få undersøgt mulighe-derne.
12.3.
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret
af finanslovsaftaler
Tabel 12.4 | Puljeprojekter på transportområdet, aftaler om finansloven
(m io. kr. 2019-priser)
Hjemmel/Aftale
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.19
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
Finanslov 2018
Etablering af vestvendte ramper ved
Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg 67 ved Vejen Aftale om finansloven for 2017
Øst (medfinansieringsprojekt)
Finanslov 2019
90 km/t på landeveje
130 km/t på eksisterende motorvejsstrækninger
Midler til støjbekæmpelse
Etablering af støjskærm ved Sanderum
Etablering af støjskærm ved Taulov
Etablering af støjskærm ved Bregnerød
Pulje til mindre transportinitiativer
Trafiksikkerhed
Krydsombygning ved Ansvej, Ans
Krydsombygning ved Vildsundvej, Vildsund
Rundkørsel Koldingvej, Tyvse
Fremkommelighed
120 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger
Ombygning af frakørsel på M3, TSA18
Udbygning af rampe Hillerødmotorvejen, TSA 5
Forbindelsesrampe E45 Østjyske Motorvej, TSA 46
Udbygning af sydligt rampekryds og anlæg af ny
vestvendt rampe, Frakørsel 59, Fredericia S
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og
tunge vogntog på landeveje - skiltning af statsveje
Begrænsning af lastbiloverhalinger på motorveje
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om finansloven for 2018
Aftale af 30. januar 2018
Aftale af 30. januar 2018
Aftale af 30. januar 2018
14,6
Ja
1,9
2019
Vejdirektoratet
53,0
43,0
25,0
14,6
10,3
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
15,4
0,0
1,4
1,3
5,4
2018
2020
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
6,0
6,3
7,9
18,2
8,4
3,5
25,2
21,6
1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
0,9
2,1
1,1
17,9
0,9
0,6
1,7
0,8
2019
2019
2019
2018
2019
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale om finansloven for 2019
Aftale om finansloven for 2019
1,5
15,0
Ja
Ja
0,0
0,1
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
1) Jf. aftalen af 29. januar 2018 forudsætter realiseringen af projektet, at Fredericia Kommune medfinansierer projektet med
18,3 mio. kr. i alt.
Ombygning af TSA 5, Vadstrupvej, Hillerødmotorvejen
Projektet kan ikke udføres indenfor rammerne af dets egen bevilling, og er nødt til at få tilført
bevilling fra et andet projekt. Da projekterne ligger i én samlet pulje, er der mulighed for at
dække merbehov på ét projekt via mindreforbrug på et andet. Merbevillingsbehovet dækkes
ved at overføre midler fra projektet Parallelspor ved forbindelsesrampe mellem Østjyske Mo-
torvej og Djurslandsmotorvejen, TSA46 Aarhus N.
12.4.
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge
den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio.
kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net.
Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmønt-
ningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018.
Af Anlægsstatus for 2. halvår 2018 fremgik det, at der fortsat ville udestå nedlæggelse eller
opgradering af usikrede overkørsler efter 2018. Banedanmark nedlægger og opgraderer i øje-
blikket overkørslerne på Grenaabanen. Arbejdet forventes færdigt i efteråret 2019. I 2019 gen-
nemføres der også arbejder på Esbjerg-Struer og Struer-Thisted.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0085.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 85.
Ved udgangen af 2019 vil der udestå opgradering eller nedlæggelse af 12 usikrede overkørsler.
Det er 2 færre end tidligere forventet. Dette skyldes, at Banedanmark i forlængelse af togulyk-
ken i juni 2018 ved Varde efter dialog med Varde Kommune og dispensation fra Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen har fremrykket nedlæggelse af 2 usikrede overkørsler (overkørsel 162 og
163 i Sig). De tilbageværende 12 overkørsler er beliggende på strækningerne Bramming-
Tønder, Skanderborg-Skjern og Esbjerg-Struer, og nedlæggelse eller opgradering af disse ude-
står frem til efter 2022, hvor de bliver nedlagt eller opgraderet i forbindelse med Signalpro-
grammets udrulning.
Det modtagne tilbud på opgradering af overkørsler på Grenaabanen lå markant over det afsat-
te budget. Endvidere har der været en merudgift i forhold til det afsatte budget på opgradering
af overkørsler på strækningen Esbjerg-Struer, der for at sikre opgradering eller nedlæggelse af
hovedparten af de usikrede overkørsler på strækningen i 2019 gennemføres i traditionel sig-
nalteknologi for efterfølgende at blive opgraderet til ny signalteknologi, når denne udrulles på
strækningen. Samlet forventes der en merudgift på 41,3 mio. kr., der forudsættes finansieret
inden for Banedanmarks samlede bevillinger.
12.5.
Pulje til øget tilgængelighed på stationer
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017-priser)
til en pulje til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap.
Aftaleparterne har i foråret 2017 besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfrem-
mende tiltag skal prioriteres for de 50 mio. kr.:
Stationsnavn
Projekt
Estimerede om-
kostninger, mio.
kr. (2017-priser)
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Opmærksomhedsfelter
Elevator
Elevator
Elevator
Elevator og gangtunnel/-bro
0,3
3,4
1,2
2,4
3,8
1,2
2,2
0,2
7,0
7,0
7,0
14,3
50,0
København
Roskilde
Østerport
Odense
Fredericia
Kolding
Regstrup, Mørkov, Svebølle, Borris og Ulfborg
Udvalgte stationer
Østerport
Fredericia
Valby
Bjerringbro
I alt
Der pågår p.t. en undersøgelse af projekterne, da flere af dem ved detailprojekteringen har vist
sig at være mere komplekse end forudsat ved den politiske aftaleindgåelse. Blandt andet vur-
derer Banedanmark og Dansk Blindesamfund, at nogle ledelinjeprojekter ikke er hensigts-
mæssige at udføre, før der på disse stationer etableres niveaufri adgang. Desuden er der øgede
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
86.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
omkostninger specielt til elevatorprojekterne, da projekterne også omfatter perronombygning
mv. udover etablering af elevatorer. Status for projekterne er som følger:
Ledelinjeprojekter på Regstrup, Mørkøv, Svebølle, Borris og Ulfborg station er sat i be-
ro grundet manglende niveaufri adgang på stationerne.
Ledelinjeprojekter på København, Roskilde og Østerport station er sat i bero grundet
revideret prognose, der angiver en potentiel øget omkostning til projektet udover det
afsatte budget.
Ledelinjer i Odense og Kolding er udført.
Elevatorprojekt på Østerport er sat i bero grundet revideret prognose, der angiver en
potentiel øget omkostning til projektet udover det afsatte budget.
Elevatorprojekt på Bjerringbro station er sat i bero. Den nuværende perronovergang er
en bydelsforbindelse, og gennemførelse af det planlagte tilgængelighedsprojekt vil be-
tyde nedlæggelse af bydelsforbindelse og give trængte pladsforhold på Ø-perronen og
et dårligt passagerflow.
For elevatorprojektet på Valby station forventes ingen budgetoverskridelse, men det er
sat i bero, indtil der er overblik over puljens samlede budget.
Elevatorprojektet på Fredericia station samt ledelinjeprojektet samme sted har tidlige-
re været sat i bero, men efter aftale med Transport- og Boligministeriet er disse projek-
ter nu igangsat igen.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0087.png
Bilag
| 87.
13.
Bilag
Bilag 1: Igangværende projekter på baneområdet
Note: Kortet viser projekter der indgår i Anlægsstatus (ekskl. puljeprojekter og åbnede projekter med mindre færdiggørel-
sesarbejder) på baneområdet. Storstrømsbroen er en kombineret vej- og jernbanebro og fremgår af bilag 3. Signalprogram-
met udrulles i de kommende år på hele Banedanmarks infrastruktur, hvorfor det ikke fremgår af ovenstående kort.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0088.png
88.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjern-
banen
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0089.png
Bilag
| 89.
Bilag 3: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0090.png
90.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 4: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der
foreligger et godkendt aktstykke
Kortet viser Bygningsstyrelsens projekter fordelt i Danmark og Færøerne. Danmarkskortet stammer fra Styrelsen
for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE-kort, juni 2017 kombineret med et færøsk oversigtskort fra Umhvørvis-
stovan, 2017.
Oversigt over projekter på kortet ovenfor:
By
Aarhus
Aarhus
Projekt
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Kunde
Aarhus Universitet
Arkitektskolen
Landbrugsstyrelsen m.fl.
Danmarks Tekniske Universitet
Augustenborg Køb og ombygning af Augustenborg
Roskilde
København
Renovering af laboratorier på Risø
Opførelse af nye laboratoriebygninger på Panum (Mærsk-Bygningen) Københavns Universitet
Niels Bohr Bygningen
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv
Laboratoriegenopretning på Panum
Holmens Kanal 20
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Energi-, Forsynings- og Klimami-
nisteriet m.fl.
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Torshavn
Vejle
Ny hovedpolitistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019 FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Kopi af ordinær orientering til TRU om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport- og Boligministeriet - 1. halvår 2019
2060995_0092.png
92.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i
dokumentet.
ISBN netudgave: 978-87-93292-49-9
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk