FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 3
Offentligt

29. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019

1) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Opfølgning på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 8.-9. juni 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Præsentation af Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Ren planet for alle: Strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi

KOM(2018) 773

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Instrument til fremme af konkurrenceevne og konvergens i eurolandene (BICC)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning på G20-mødet for finansministre og cen-

tralbankchefer 8.-9. juni 2019 i Fukuoka, Japan

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det rumænske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet for fi-

nansministre og centralbankchefer i Fukuoka, Japan, 8.-9. juni 2019.

2. Baggrund

Fra EU’s side ventes man i den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer i Fukuoka, Japan, 8.-9. juni 2019

bl.a. at lægge vægt på følgende:



Afmatningen i den globale vækst flader ud,

men der er fortsat negative risici til

vækstudsigterne. At løse handelskonflikter bør være højeste prioritet. Yderli-

gere økonomisk afmatning vil kræve en rettidig, differentieret og balanceret

sammensætning af politiktiltag. Lande med finanspolitisk råderum og store

betalingsbalanceoverskud kan fremme investeringer. Lande med høje gælds-

niveauer bør fortsat genopbygge finanspolitiske buffere. Alle lande bør

fremme

implementering af yderligere strukturelle reformer, der sikrer langsigtet og inklusiv vækst.

EU ventes fortsat at lægge vægt på en

åben og regelbaseret global økonomi samt et

inklusivt multilateralt handelssystem med WTO i centrum.

Det internationale samar-

bejde skal håndtere de grundlæggende årsager til de igangværende handels-

spændinger ved at sikre lige konkurrencevilkår for handel, investeringer og

intellektuelle rettigheder. EU ventes at støtte arbejdet med modernisering af

WTO.

EU ser det som en høj prioritet at finde

globale løsninger til beskatning af den

digitale økonomi,

hvorfor EU ser frem til ambitiøse, fair, effektive og velfunge-

rende globale løsninger hertil og støtter OECD’s arbejde med at finde en

konsensusløsning i 2020. Mens globale løsninger er foretrukket, ønsker

mange lande en midlertidig løsning, som tager forbehold for udviklingen i

OECD-arbejdet.

G20-arbejdet til

sikring af skattegennemsigtighed

bør intensiveres, herunder ved

at overveje obligatoriske indberetningsregler for skatterådgivere, opdatere

OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktioner og overveje defensive

tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implementering af tilsagn i forhold

til BEPS og de internationalt aftalte standarder for automatisk informations-

udveksling. G20 bør også fremme den effektive implementering af internati-

onale standarder vedr. transparens og reelle ejerskab af juridiske personer/ar-

rangementer.

EU ventes fortsat at forpligte sig til at sikre

fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse

og implementering af de aftalte finansielle reformer.

For at sikre lige vilkår for banker

på globalt plan, og for at understøtte den finansielle stabilitet, bør alle andre

store jurisdiktioner implementere aftalen

om færdiggørelse af Basel III (”Ba-

sel IV”) fuld, rettidigt

og konsistent.



FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019



EU ventes at finde det vigtigt, at der fortsat sikres fremskridt i arbejdet med

cybersikkerhed, herunder gennem internationalt samarbejde med henblik på

at adressere cyberrisici og håndtere udfordringer og risici af teknologiske

fremskridt. Der vil fortsat blive arbejdet med global finansiel regulering af

kryptovalutaer, herunder de initiativer som allerede er igangsat i relation til

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i overensstemmelse med

FATF’s (Financial Action Task Force) standarder. FATF opfordres til at

fremme den globale implementering af disse initiativer. EU støtter desuden

arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

EU-landene ventes fuldt ud at støtte et

stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF

centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet. Det er EU-landenes inten-

tion at opretholde det nuværende niveau af IMF-ressourcer under forudsæt-

ning af tilstrækkelig bred byrdefordeling mellem landene.

EU-landene ventes at støtte arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med

fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande

ift. både officielle og

private kreditorer.

EU-landene ventes at genbekræfte deres engagement i at

fremme G20’s styrkede

dialog med Afrika (”G20 Compact with Africa”).

Implementeringen bør indebære

koordineret indsats af udviklingsbanker samt udvidede roller for deltagende

internationale organisationer, herunder Verdensbanken, IMF og den Afrikan-

ske Udviklingsbank.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det ru-

mænske EU-formandskab at drøfte udfaldet af G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer 8.-9. juni 2019 i Fukuoka, Japan. G20-mødet vil forberede G20-

topmødet 28.-29. juni 2019 i Osaka.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets af-

rapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra G20-mødet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. internationale møder, herunder

ECOFIN’s forberedelse af G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer den 8.-9. juni 2019, blev forelagt Europaud-

valget til orientering 9. maj 2019 forud for rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af Kommissionens udkast til landespe-

cifikke anbefalinger for 2019

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 14. juni 2019 ventes en præsentation af Kommissionens udkast til rådsudtalelser

om EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt

udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019. Kommissionens pakke med udkast til rådsud-

talelser og anbefalinger ventes offentliggjort 5. juni 2019. Præsentationen af Kommissionens pakke

på ECOFIN ventes efterfulgt af en indledende drøftelse af pakken. Som følge af Kommissionens

sene offentliggørelse af pakken ventes Rådet først at vedtage anbefalingerne og rådsudtalelserne på

ECOFIN 9. juli.

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger ventes at fokusere på de mest presserende

økonomisk-politiske udfordringer i de enkelte EU-lande som identificeret i Kommissionens lande-

rapporter af 27. februar 2019. De landespecifikke anbefalinger ventes endvidere at have et styrket

fokus på investeringsudfordringer i EU-landene sammenlignet med tidligere år.

2. Baggrund

EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergensprogram-

mer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes pla-

ner for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse

af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, samt

landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO). Ikke-eurolande redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.

De nationale reformprogrammer

redegør dels for landenes opfølgning på EU’s lan-

deanbefalinger fra 2018 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag for

at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr. beskæf-

tigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.

Den 5. juni 2019 ventes Kommissionen at offentliggøre udkast til rådsudtalelser om

de nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer samt

udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger for 2019. Kommissionens udkast til

udtalelser og anbefalinger er bl.a. baseret på landenes programmer og Kommissio-

nens landerapporter af 27. februar 2019, herunder vurderingen af, hvorvidt landene

oplever makroøkonomiske ubalancer.

På ECOFIN 14. juni 2019 ventes en præsentation og indledende drøftelse af Kom-

missionens udkast til anbefalinger og rådsudtalelser. Anbefalinger og udtalelser

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik præsenteres og drøftes på EPSCO 13. juni

2019. På baggrund af drøftelserne på EPSCO og ECOFIN hhv. 13 og 14. juni for-

bereder GAC 18. juni en synteserapport vedr. de overordnede temaer i anbefalin-

gerne og udtalelserne. Synteserapporten ventes at føde ind i drøftelserne og kon-

klusionerne på DER 20.-21. juni. På ECOFIN 9. juli ventes Rådet at vedtage anbe-

falingerne og rådsudtalelserne for 2019

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger og udtalelser om landenes nationale re-

formprogrammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4.

For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske

ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af ud-

talelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og

Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger ventes at fokusere på EU-

landenes mest presserende økonomisk-politiske udfordringer som identificeret i

Kommissionens landerapporter af 27. februar 2019. Landerapporterne blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. marts 2019 og ved det fælles

samråd med Folketingets Finansudvalg 11. marts 2019 som led i de to udvalgs pro-

ces for det nationale semester.

Landerapporterne viste, at flere EU-lande har udfordringer, herunder at 13 lande

har makroøkonomiske ubalancer, jf.

bilag 1.

Flere lande er udfordret af høj arbejds-

løshed, lav produktivitetsvækst og svag konkurrenceevne. Høj offentlig og privat

gæld udfordrer også flere lande, ligesom en række lande fortsat har udfordringer i

den finansielle sektor, herunder i form af store beholdninger af misligholdte lån. I

nogle lande tynges økonomierne også af ineffektiv offentlig administration og svage

institutioner.

Landerapporterne for 2019 havde også et styrket fokus på investeringsudfordringer

i de enkelte EU-lande sammenlignet med tidligere år, hvilket også ventes afspejlet i

de landespecifikke anbefalinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Kommissionen offentliggør normalvis pakken med landespecifikke anbefalinger i maj hvert år. Kommissionen har dog

meddelt, at offentliggørelsen af pakken med landespecifikke anbefalinger for 2019 udskydes til 5. juni. Det forhindrer i praksis

den sædvanlige behandling og godkendelse på ECOFIN i juni, hvorfor godkendelsen af anbefalingerne i år er udskudt til

ECOFIN 9. juli 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have

samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det kan have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af landespecifikke

anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdning til Kommissionens udkast til rådsudtalelser om landenes

programmer og udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019 kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side notere sig præsentationen af Kommissionens pakke med

udkast til anbefalinger og rådsudtaleser. Dansk holdning til de landespecifikke an-

befalinger, herunder anbefalinger til Danmark, fastlægges efter Kommissionens ud-

kast offentliggøres og frem mod vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger på

ECOFIN 9. juli 2019.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens udkast til udtalelser om landenes programmer samt udkast til lan-

despecifikke anbefalinger for 2019 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter for

2019 forud for ECOFIN 12. marts 2019. Landerapporterne for 2019 blev endvidere

forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med

samrådet 11. marts 2019 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån. Re-

lativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland Lav poten-

tiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mislig-

holdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med henvis-

ning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig fi-

nanspolitik.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Dagsordenspunkt 5:

En ren planet for alle: En strategisk og langsigtet vi-

sion for en klimaneutral økonomi

KOM(2018)773

1. Resume

Kommissionen har 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om europæisk strategisk lang-

sigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for, hvordan EU på

lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen. Udspillet skal samtidig

fungere som et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser ved at fremvise forskellige sce-

narier for EU frem mod 2050. Kommissionen lægger op til, at udspillet skal danne rammen for

den langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klima-

forandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Klimaforskningen viser, at verden skal

nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis man

fortsat skal have en mulighed for at nå Parisaftalens langsigtede temperaturmål. Derfor vil rege-

ringen arbejde for, at Danmark og EU når netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder,

at det er vigtigt, at EU er med til at lede vejen og viser, at udviklingen mod et klimaneutralt

samfund går hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæf-

tigelse.

På ECOFIN 14. juni ventes en drøftelse af Kommissionens meddelelse med særlig fokus på

økonomiske og finansielle aspekter.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede 22. marts 2018 Kommissionen til senest i første

kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge et forslag til en

strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i overensstemmelse

med Parisaftalen.

Kommissionen har 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et udspil til

en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkur-

rencedygtig og klimaneutral økonomi (den langsigtede klimastrategi).

Det Europæiske Råd 13.-14. december 2018 opfordrede Rådet til at arbejde på de

forskellige dele af meddelelsen. Det Europæiske Råd ville komme tilbage med vej-

ledning ift. den overordnede retning og politiske prioriteter i første halvår 2019

mhp. at EU kunne være klar med en langsigtet strategi i 2020 i tråd med Parisaftalen.

2 At Parisaftalen fremgik, at alle parter bør søge at formulere og kommunikere langsigtede udviklingsstrategier for lavemis-

sion, og alle parter blev inviteret til senest i 2020 at fremlægge strategier med en tidshorisont for midten af århundredet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Meddelelsen har siden været drøftet i flere rådsformationer, herunder i miljørådet

(20. december 2018 og 5. marts 2019), konkurrenceevnerådet (18. februar 2019),

energirådet (4. marts 2019) og rådet for landbrug og fiskeri (14. maj 2019).

Det Europæiske Råd 21.-22. marts 2019 opfordrede Rådet til at intensivere arbejdet

med den langsigtede klimastrategi forud for Det Europæiske Råd 20.-21. juni 2019.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU på

lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå netto-

nuludledning i 2050. Meddelelsen er ledsaget af en dybdegående analyse. Meddelel-

sen har til hensigt at sætte rammen for den langsigtede lavemissionsstrategi, som

EU skal levere til FN’s rammekonvention

om klimaforandring, UNFCCC, i hen-

hold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050 (være

klimaneutral). Det vil sige, at EU ikke skal udlede flere drivhusgasser, end der op-

tages i 2050. Det fremhæves i udspillet, at EU står over for en stor opgave, som

dog samtidig rummer store muligheder for en retfærdig og omkostningseffektiv

omstilling til gavn for EU’s borgere, virksomheder og økonomi som helhed. Ud-

spillet indeholder syv strategiske byggesten

for EU’s vej til en klimaneutral øko-

nomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale byg-

ninger.

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud

at dekarbonisere Europas energiforsyning.

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet.

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig kata-

lysator for reduktion af drivhusgasemissionerne.

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblin-

ger.

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn.

7. Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og -lagring.

Udspillet rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser,

der hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier tager alle udgangs-

punkt i, at EU’s allerede vedtagne politikker og mål frem mod 2030 indfries, hvilket

omfatter en revision af EU's emissionshandelssystem, nationale mål for reduktion

af drivhusgasemissioner, lovgivning til bevaring af EU's land- og skovdræn, de af-

talte 2030-mål om energieffektivitet og vedvarende energi såvel som den foreslåede

lovgivning om forbedring af CO

-effektiviteten for biler og lastvogne. Med disse

politikker og mål forventes reduktioner af drivhusgasemissionerne på omkring 45

pct. inden 2030 og omkring 60 pct. inden 2050 ift. 1990.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i eksisterende og i nogle til-

fælde nye løsninger og teknologier, der skal anvendes i større skala og optimeres.

Scenarierne har derudover hver sin vægtning af de syv strategiske byggesten og for-

skellige investeringsbehov.

I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80 pct. i 2050

i forhold til 1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigningerne under 2

grader ift. det førindustrielle niveau i henhold til Parisaftalen. Det sjette scenarie

reducerer drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2050 med sigte på Parisaftalens

1,5-gradsmålsætning. De sidste to scenarier sigter på at holde temperaturstignin-

gerne under 1,5 grader med målsætning om netto-nuludledning i 2050. Disse to

baseres ligeledes på kendte og i nogle tilfælde nye teknologier samt videreudvikling

af teknologiske løsninger, der kræver opskalering samt fokus på forskning og ud-

vikling.

Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de kræver ambi-

tiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentlige og private investe-

ringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og nulemissionsløsnin-

ger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne medføre økonomisk

vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og dermed

bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

ECOFIN’s drøftelse om

økonomiske og finansielle aspekter

ECOFIN ventes 14. juni at drøfte Kommissionens meddelelse med særlig fokus på

økonomiske og finansielle aspekter. Drøftelsen baseres bl.a. på en note forberedt i

den Økonomisk-politiske Komité 24.-25. april 2019 og i den Økonomisk Finan-

sielle Komité 3.-4. juni 2019.

Drøftelsen ventes bl.a. at fokusere på 1) hvorvidt Kommissionens meddelelse vur-

deres at sætte den rette retning for EU’s langsigtede bidrag til at opfylde Parisafta-

lens målsætninger 2) hvilken rolle ECOFIN og finansministre bør have ift. en lang-

sigtet strategi for en klimaneutral økonomi, hvordan klima- og miljørisici kan blive

integreret i processen for økonomiske og finansielle beslutninger og hvilke priori-

teter, der bør reflekteres i det fremadrettede arbejde 3) hvilke foranstaltninger og

rammebetingelser der er behov for på EU-plan og nationalt plan for bedst at

fremme private investeringer, idet omstillingen først og fremmest vil skulle drives

af investeringer i den private sektor og 4) hvordan investeringer i forskning og in-

novation inden for lav- og nulemissionsteknologi kan intensiveres og koordineres i

EU for at fremskynde udviklingen og udbredelsen af innovative løsninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har 14. marts 2019 vedtaget en erklæring om den langsigtede

klimastrategi, der bl.a. bifalder Kommissionens meddelelse og nævner, at EU kan

være i front ift. at skabe vejen for klimaneutralitet ved bl.a. at investere i innovative

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

teknologiske løsninger og ved at sammentænke forskellige politikområder (energi,

industri og forskning mv.), og samtidig sikre en social fair omstilling.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det

skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. I det omfang Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil med-

føre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kom-

missionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om

det vil medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kom-

missionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om

det vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen

vedr. ECOFIN’s drøftelse

har ikke været i ekstern høring. Kommissionens

meddelelse har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klima-

politik. For høringssvar henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 21. februar 2019 i forbindelse med energi-, forsynings- og klimaministe-

rens forelæggelse 1. marts 2019 forud for rådsmøde (energi) 4. marts 2019 og råds-

møde (miljø) 5. marts 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres EU-landes holdninger til indhol-

det af strategien. Kommissionens meddelelse er blevet drøftet på Det Europæiske

Råd 21.-22. marts 2019 med henblik på at give vejledning om den overordnede

retning og politiske prioriteter. En gruppe EU-lande, herunder Danmark, arbejdede

for, at EU skulle sætte retning mod klimaneutralitet senest i 2050 på linje med Pa-

risaftalens 1,5-gradersmålsætning, mens en anden gruppe EU-lande mente, at det

var for tidligt i processen til at fastsætte en sådan målsætning. Det Europæiske Råd

http://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2019-0217_EN.pdf

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

skal drøfte sagen igen 20.-21. juni 2019. Der ventes dog bred enighed om, at ECO-

FIN og finansministrene bør spille en helt central rolle i omstillingen, ikke mindst

som følge af de makroøkonomiske og budgetmæssige implikationer, men også for

at sikre en omkostningseffektiv transition.

10. Regeringens generelle holdning

I forbindelse energi-, forsynings- og klimaministerens forelæggelse i Folketingets

Europaudvalg 1. marts 2019 forud for rådsmøde (energi) 4. marts 2019 og råds-

møde (miljø) 5. marts 2019 blev oversendt samlenotat 21. februar med følgende

generelle holdning:

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil. Klimaforsknin-

gen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og optag af drivhusgas-

ser i midten af århundredet, hvis det skal være muligt at holde de globale tempera-

turer inden for Parisaftalens mål. Derfor finder regeringen det vigtigt, at EU fast-

lægger et mål om at nå netto-nuludledning senest i 2050. Regeringen finder, at EU

skal lede vejen og vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund går hånd i hånd

med en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter vækst og beskæftigelse, så

parterne til Parisaftalen følger med.

Regeringen vil i arbejdet mod netto-nuludledning af drivhusgasser arbejde for at

reducere omkostningerne ved klimaindsatser i alle sektorer af økonomien. Dette

skal gøres gennem forskning, udvikling og demonstration af innovative og omkost-

ningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske politikker, der kan til-

skynde til innovation, industrialisering og konkurrence og derigennem reducere om-

kostningerne. EU’s langsigtede strategi skal desuden identificere synergier med an-

dre økonomiske og miljømæssige mål og tiltag samt sætte retning for et markant

skift i finansieringsstrømmene mod lav- og nulemissionsteknologier gennem inno-

vative forretnings- og finansieringsmodeller.

Regeringen vil arbejde for, at EU, som en del af en langsigtet klimaindsats, går i

spidsen for at fremme en missionsorienteret forsknings- og innovationsindsats.

Denne bør bl.a. støtte udvikling af nye teknologier og identificere innovative løs-

ninger, der er nødvendige for at kunne nå den overordnede målsætning om netto-

nuludledning, samt reducere omkostningerne af klimatiltag.

Regeringen vil arbejde for en tilpasningsdygtig, fleksibel politisk ramme, der gør det

muligt for EU løbende at tilpasse politikker en uforudsigelig fremtid. Regeringen

vil arbejde for, at EU’s modeller baseres på

åbne, gennemsigtige og regelmæssigt

opdaterede data, og at omkostningerne ved klimaforandringerne belyses nærmere.

Regeringen vil desuden arbejde for, at EU ’s langsigtede strategi adresserer såvel

samfundsøkonomiske omkostninger ved EU’s klimaindsats, omkostningerne

ved

ikke at imødegå klimaforandringerne som potentialer og udfordringer i forhold til

at indfri andre globale og europæiske mål.

Regeringen vil arbejde for, at der fastlægges en ramme for, hvordan overgangen til

et energisystem fuldt baseret på vedvarende energi kan ske på en omkostningsef-

fektiv måde. Nøgleelementer skal være en effektiv pris på CO

-udledninger, der kan

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

anspore investeringer som den centrale drivkraft for en markedsdrevet udnyttelse

af vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer i hele Europa. Regeringen

ønsker desuden et mere effektivt indre energimarked, en integreret energiinfrastruk-

tur, regionalt samarbejde og integration af markeder i hele EU, og et fortsat fokus

på energieffektivitet i produkter, bygninger, transport og industri.

Regeringen vil arbejde for, at EU fokuserer på at udnytte vedvarende energi opti-

malt ved at koble sektorer til et mere integreret energisystem. Dette vil kræve et

strategisk skifte i retning af den bedst mulige anvendelse af vedvarende energi ved

at elektrificere, sikre fleksibilitet på markedet samt koble sektorer til et smartere og

mere integreret energisystem. Regeringen vil også arbejde for at øge omfanget af

EU's kvotehandelssystem for at skabe et ensartet prissignal på tværs af sektorer og

gøre klimaindsatsen mere omkostningseffektiv.

Regeringen vil arbejde for, at EU's langsigtede strategi skal danne grundlag for en

målrettet indsats for at mindske udledningerne fra industrien gennem forskning og

udvikling af ny teknologi samt øget ressourceeffektivitet gennem cirkulær økonomi.

Regeringen vil arbejde for, at EU skal fremskynde udbredelsen af nulemissionstek-

nologi inden for vejtransport. Regeringen mener derfor, at EU bør fokusere på

stærke CO

-krav på EU-plan, og at der skal udarbejdes en tidsplan for udfasning af

nye benzin- og dieseldrevne biler i EU. Der bør derudover fokuseres på at støtte

udviklingen af teknologier og forskning for mere energieffektive transportformer

samt i emissionsreduktioner inden for luftfart, søtransport og tung transport. Rege-

ringen vil dertil arbejde for at sikre en effektiv international ramme for reduktion af

luftfartsemissioner i FN’s internationale luftfartsorganisation, ICAO.

Grundet

skibsfartens globale karakter finder regeringen det centralt, at regulering m.v. af

drivhusgasudledninger skal ske i

FN’s internationale søfartsorganisation

IMO. Re-

geringen vil opfordre IMO til at følge op på sin ambition om at stoppe drivhusgas-

emissioner fra international skibsfart så hurtigt som muligt og reducere de samlede

årlige drivhusgasemissioner med mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008.

Regeringen vil arbejde for et styrket fokus på forskning, udvikling og demonstration

af nye løsninger til at styrke landbrugets klimaindsats samt en fælles tilgang til land-

brugets udledninger, der kan understøtte, at landbruget på tværs af hele EU redu-

cerer udledningen af drivhusgasser og øger kulstofoptaget. Den fælles tilgang bør

samtidig understøtte, at der sikres hensyntagen til erhvervets muligheder for effek-

tiv produktion og konkurrenceevne. Fælles tiltag og rammer for landbruget på kli-

maområdet på tværs af EU kan understøtte innovation i nye omkostningseffektive

løsninger, bidrage til reduktion af landbrugets drivhusgasudledninger i hele EU og

imødegå risikoen for konkurrenceforvridning mellem landbrugssektorerne i EU-

landene.

Regeringen vil derudover arbejde for, at EU undersøger behovet og mulighederne

for CO2-optag og løsninger for negative udledninger. Regeringen vil samtidig ar-

bejde for, at EU udvikler og øger incitamentet både for naturlige og teknologiske

løsninger til at øge optag og lagring af CO2, da netto-nuludledning vil kræve optag

og lagring i stor skala. Regeringen vil arbejde for, at de potentielle konsekvenser for

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

andre mål, herunder for fødevareproduktion, arealanvendelse og biodiversitet ana-

lyseres. Regeringen ønsker desuden, at der udvikles et effektivt regnskabssystem

understøttet af måling, rapportering og verifikation samt langsigtede incitamenter

til øget optag og lagring af CO2 i jordbund, skov og træprodukter samt geologisk

lagring. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der udvikles rammer for at skabe

forretningsmodeller, der tilskynder til optag af CO2 i stor skala. Regeringen ønsker,

at optag og lagring af kulstof understøttes af forskning, udvikling og demonstration,

og at anvendelse af biomasse undersøges nærmere med henblik på at sikre incita-

menter til en klimavenlig anvendelse af biomasse, der er kompatibel med at nå

netto-nuludledning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud

for behandlingen i andre rådsformationer. Sagen har senest været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg 10. maj 2019 til orientering (miljø- og fødevareministeren).

Derudover har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg 1. marts 2019

til orientering forud for rådsmøde (energi) 4. marts 2019 og rådsmøde (miljø) 5.

marts 2019, jf. samlenotater oversendt 21. februar 2019.

Derudover har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet 7. de-

cember 2018 til orientering (energi-, forsynings- og klimaministeren) samt 8. februar

2019 til orientering (erhvervsministeren). Der blev oversendt grund- og nærheds-

notat 2. januar 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Dagsordenspunkt 6:

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen ventes 5. juni 2019 at offentliggøre en pakke med vurderinger og forslag til skridt

under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende overvågning af landenes finans-

politik. Eventuelle konkrete forslag under Stabilitets- og Vækstpagten ventes behandlet i ECO-

FIN 14. juni eller ECOFIN 9. juli.

Pakken ventes at indeholde et forslag om at ophæve Spaniens EDP-henstilling. Den kan derud-

over indeholde vurderinger om andre landes efterlevelse af reglerne og evt. forslag om tildeling af nye

eller reviderede henstillinger under både den forebyggende og korrigerende del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finanspoli-

tik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund øko-

nomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, mhp. at fastholde lave renter og forebygge

nye gældskriser. Fra dansk side vil man tage nærmere stilling til de konkrete vurderinger og forslag,

når de foreligger. Danmark har som ikke-euroland ikke stemmeret vedr. sager om gennemførelse

af Stabilitets- og Vækstpagten for eurolande.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 5. juni 2019 at offentliggøre en pakke med vurderinger og

forslag til skridt under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende

overvågning af landenes finanspolitik. Eventuelle konkrete forslag under Stabilitets-

og Vækstpagten ventes behandlet i ECOFIN 14. juni eller ECOFIN 9. juli.

Pakken ventes at indeholde et forslag om at

ophæve

Spaniens

skærpede EDP-henstilling

(pålæg), idet Spanien har bragt sit offentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2018.

Spanien er aktuelt det eneste land, som har en EDP-henstilling.

Pakken kan derudover indeholde vurderinger og forslag om lande, som har over-

skredet

3 pct.-grænsen for det offentlige underskud

i 2018 (Cypern) eller som ventes at

gøre det i år (Frankrig og

Rumænien)

og/eller næste år (Italien og

Rumænien).

Det er også muligt, at der vil blive foretaget opdaterede vurderinger og evt. fremsat

forslag vedr. bl.a.

Italiens

Belgiens

efterlevelse af

gældsreglen.

Pakken vil muligvis indeholde nye vurderinger og forslag om

Ungarn

Rumæ-

nien

under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del. De har begge i forvejen

MTO-henstilling

under den forebyggende del. Derudover kan pakken også inde-

holde vurderinger og forslag om andre lande under de forebyggende regler.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP. Er gælden kommet over 60 pct. af

BNP skal landet sikre, at den nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer over-

ordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den andel

af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode

(”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal til-

deles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder særligt

økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for struk-

tursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af struk-

turreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en hen-

stilling,

hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

og exceptionel

(dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan

den optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede

krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

grad-

vise sanktioner i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og

Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en underskudsprocedure

fra

før

styrkelsen af Stabilitets- og

Vækstpagten ("six-pack") i

2011

(dvs. de regler der gælder for Spanien) er, at un-

derskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabs-

tal), og at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode). For underskudspro-

cedurer åbnet

efter 2011

gælder der desuden et krav om, at gæld over 60 pct. af BNP

samtidig nedbringes i et passende tempo, hvis henstillingen skal ophæves.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande som ikke har EDP-henstillinger er underlagt Stabilitets og Vækstpagtens

fo-

rebyggende

regler og skal således sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte

mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en offentlig nettoud-

giftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel

), som er i overensstemmelse med den pågæl-

dende tilpasning af struktursaldoen.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der

er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen

samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske regler i

2011 (”six-packen”) blev

det muligt for Rådet at åbne en procedure for væsentlige

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor ét eller to år

Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter

og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land

gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med tilpas-

ningen i struktursaldoen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende

henstillinger (”MTO-henstillinger”) til lande, som vurderes at have en "væsentlig over-

skridelse" af de forebyggende regler

. Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex

post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år.

Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der ikke efterlever en MTO-henstilling,

sanktioner i form af en deponering af et beløb.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag vedr.

MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrækkelige til-

tag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-henstillin-

ger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om uforholds-

mæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer Rådet

afgørelse med kvalificeret flertal

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer landene

ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som

vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i sager om andre ikke-euro-

lande, men ikke i sager om eurolande.

3. Formål og indhold

Spanien

–

Mulig ophævelse af pålæg

Der blev åbnet en underskudsprocedure mod Spanien med en EDP-henstilling i

2009. Rådet har fire gange vedtaget en revideret henstilling med udskudt frist for at

bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP. Den seneste forlængelse er fra

2016, hvor henstillingen blev skærpet til et pålæg. Pålægget havde frist for at bringe

det faktiske underskud under 3 pct. af BNP i 2018.

Regnskabstal for 2018 viser, at underskuddet blev bragt ned på 2,5 pct. af BNP.

Kommissionens forårsprognose peger desuden på, at det forholdsmæssigt store un-

derskud er korrigeret varigt, dvs. at underskuddet forbliver under 3 pct. af BNP i år

og næste år. Kommissionen ventes derfor at stille forslag til ECOFIN om at op-

hæve Spaniens pålæg.

Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,

hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år eller

sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Tabel 1

Spaniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-4,5

-3,1

99,0

2017

-3,1

-2,7

98,1

2018

-2,5

-2,7

97,1

2019

-2,3

-2,9

96,3

2020

-2,0

-3,2

95,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Frankrig

–

Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen

Frankrig fik ophævet sin EDP-henstilling i juni 2018 og har aktuelt ikke en henstil-

ling. Kommissionens forårsprognose peger nu på, at Frankrigs underskud i 2019

ventes at ville udgøre 3,1 pct. af BNP og dermed overskride 3 pct.-grænsen. Det er

muligt, at Kommissionens pakke vil indeholde en vurdering af, hvorvidt Frankrig

på den baggrund bør tildeles en ny EDP-henstilling

Forårsprognosen peger på, at en del af underskuddet kan tilskrives en engangspost

af regnskabsteknisk art svarende til 0,9 pct. af BNP relateret til en reform af reglerne

for arbejdsgiveres bidrag til sociale sikringsordninger. Dette vil kunne spille ind i en

evt. vurdering.

Tabel 2

Frankrigs offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-3,5

-2,8

98,0

2017

-2,8

-2,7

98,4

2018

-2,5

-2,6

98,4

2019

-3,1

-2,6

99,0

2020

-2,2

-2,5

98,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Cypern - Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen

Cypern har ikke aktuelt en EDP-henstilling. Cypern havde ifølge Kommissionens

forårsprognose et underskud på 4,8 pct. af BNP i 2018 og overskred dermed 3 pct.-

grænsen. Det er derfor muligt, at Kommissionens pakke vil indeholde en vurdering

af, hvorvidt Cypern bør tildeles en henstilling. Kommissionen oplyser i prognosen,

at hele underskuddet i 2018 skyldes en engangsudgift relateret til restrukturering af

en kriseramt bank (Cyprus

Cooperative Bank)

. Den offentlige saldo ventes således at

vende tilbage til et betydeligt overskud allerede igen i 2019 og frem. Dette vil kunne

spille ind i en evt. vurdering.

Kommissionen har godkendt statens indskud under EU’s statsstøtteregler. Restruktureringsprocessen startede i februar

2014 på basis af nationale afviklingsregler og har ikke således ikke været omfattet af EU-reglerne om bankafvikling, som først

trådte i kraft senere (særligt direktivet om genopretning og afvikling af banker

–

BRRD - og forordningen om den fælles

afviklingsmekanisme under bankunionen

–

SRM-forordningen).

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Tabel 3

Cyperns offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

0,3

1,1

105,5

2017

1,8

1,3

95,8

2018

-4,8

2,0

102,5

2019

3,0

1,1

96,4

2020

2,8

0,7

89,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Italien

–

Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen og opfølgning på gældsreglen

Kommissionen vurderede i november 2018, at Italiens budgetplan (en slags over-

ordnet udkast til budgettet) for 2019 ville bryde med

EU’s gældsregel i den korrige-

rende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Dialogen mellem Kommissionen og Italien

førte til, at Italien vedtog et budget med et mindre underskud end oprindeligt plan-

lagt. Kommissionen konkluderede, at der med det vedtagne budget ikke var grund-

lag for en henstilling. Kommissionen oplyste dog samtidig, at man fortsat løbende

ville overvåge udviklingen.

Det er således muligt, at Kommissionens kommende pakke kan indeholde en op-

følgning på Italiens efterlevelse af gældsreglen, evt. i form af en formel rapport. En

evt. vurdering kan også inddrage, at Italien (pba. af en teknisk fremskrivning af fi-

nanspolitikken

–

dvs. ikke på baggrund af en egentlig finanslov, der først vedtages

i slutningen af 2019) vil kunne få et underskud på 3,5 pct. af BNP i 2020 og i givet

fald overskride 3 pct.-grænsen.

Tabel 4

Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-2,5

-1,7

131,4

2017

-2,4

-2,1

131,4

2018

-2,1

-2,2

132,2

2019

-2,5

-2,4

133,7

2020

-3,5

-3,6

135,2

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Belgien

–

Mulig opfølgning på efterlevelse af gældsreglen

Kommissionen foretog i maj 2018 en vurdering af Belgiens efterlevelse af gælds-

reglen. Kommissionen fandt dengang ikke, at der var grundlag for at tildele en hen-

stilling, men at yderligere budgetforbedringer ville være nødvendige i 2018. En ny

vurdering af Belgien kan evt. være indeholdt i Kommissionen pakke.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Tabel 5

Belgiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-2,4

-2,1

106,1

2017

-0,8

-1,4

103,4

2018

-0,7

-1,4

102,0

2019

-1,3

-1,4

101,3

2020

-1,5

-1,8

100,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Rumænien

–

Mulig opfølgning på MTO-henstilling og overskridelse af 3 pct.-grænse

Rumænien blev tildelt en MTO-henstilling i juni 2017 pba. afvigelser fra MTO-

reglerne om tilpasning af den strukturelle saldo til landets mellemfristede mål. Den

er siden forlænget tre gange, senest i december 2018. Den seneste henstilling inde-

bærer krav om en

forbedring

af den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019,

hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 4,5 pct. i 2019. Det frem-

går af Kommissionen forårsprognose, at Rumænien ventes at

svække

den struktu-

relle saldo med 0,6 pct. af BNP i 2019.

Det er muligt, at Kommissionen i sin pakke vil følge op på efterlevelsen af MTO-

henstillingen fra juni 2018. En evt. vurdering vil også omfatte nettoudgiftsvæksten,

som der endnu ikke er offentliggjort tal for. Vurderer Kommissionen samlet set, at

Rumænien ikke lever op til kravene, kan der stilles forslag om en revideret MTO-

henstilling.

Kommissionens prognose peger samtidig på en risiko for, at Rumænien overskrider

3 pct.-grænsen for den faktiske saldo i år og næste år, hvilket evt. kan medføre en

vurdering om behov for en EDP-henstilling.

Tabel 6

Rumæniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-2,7

-1,7

37,3

2017

-2,7

-2,9

35,2

2018

-3,0

35,0

2019

-3,5

-3,6

36,0

2020

-4,7

-4,8

38,4

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

Ungarn

–

Mulig opfølgning på MTO-henstilling

Ungarn blev tildelt en MTO-henstilling i juni 2018 pba. afvigelser fra MTO-reg-

lerne, som blev forlænget i december 2018. Den aktuelle henstilling indebærer krav

om en forbedring af den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019, hvilket svarer

til, at nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 3,3 pct. i 2019. Det fremgår af Kom-

missionen forårsprognose, at Ungarn ventes at forbedre struktursaldoen med 0,4

pct. af BNP i 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Det er muligt, at Kommissionens pakke vil indeholde en vurdering af Ungarns ef-

terlevelse af henstillingen i 2018. En evt. vurdering vil også omfatte nettoudgifts-

væksten, som der endnu ikke er offentliggjort tal for. Vurderer Kommissionen sam-

let set, at Ungarn ikke lever op til kravene, kan der stilles forslag om en revideret

MTO-henstilling.

Tabel 7

Ungarns offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-1,6

-1,8

76,0

2017

-2,2

-3,4

73,4

2018

-2,2

-3,7

70,8

2019

-1,8

-3,3

69,2

2020

-1,6

-2,7

67,7

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således posi-

tive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,

herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der

sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, mhp.

at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser. Det er vigtigt, at der opbygges

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider, således at man sikrer råderum

til dårlige tider.

Fra dansk side vil man tage nærmere stilling til de konkrete vurderinger og forslag,

når disse foreligger (idet det bemærkes, at Danmark som ikke-euroland ikke har

stemmeret vedr. sager om gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten for euro-

lande).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løbende

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne i perioden 2009-

2018. Udvalget blev orienteret skriftligt om tildelingen af Spaniens konkrete pålæg

2. august 2016. Tildelingen af Ungarns og Rumæniens aktuelle MTO-henstillinger

blev forelagt forud for ECOFIN 4. december 2018, mens samlenotat om sagen blev

oversendt 22. november 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Dagsordenspunkt 9:

Instrument til fremme af konkurrenceevne og konver-

gens i eurolandene (BICC)

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. juni, men

vil skulle behandles i ECOFIN,

når

sagen på et tidspunkt måtte føre til konkrete lovgivningsforslag.

Som led i de løbende drøftelser om udvikling af ØMU’en, lagde det udvidede eurotopmøde 14. december

2018 op til etablering af et nyt budgetinstrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euro-

området (BICC) med mulighed for, at ERM2-lande kan deltage på frivillig basis.

De aktuelle drøftelser om BICC foregår på uformelle møder i regi af udvidet eurogruppe (finansmini-

strene fra alle EU-lande på nær UK).

Finansministrenes drøftelser har hidtil fokuseret på forskel-

lige dele af BICC, særligt finansiering, styring (governance) og udgiftssiden. Der er foreløbigt ikke

konkluderet på de forskellige dele af instrumentet, men

der sigtes på at opnå en enighed om overord-

nede elementer i BICC forud for et nyt udvidet eurotopmøde i margin af Det Europæiske Råd 21.-

22. juni.

Fra dansk side har man støttet

arbejdet med at styrke ØMU’en, men

ser ikke et budgetinstrument

for euroområdet som en prioritet i dette arbejde. Man finder det i tråd med topmødeerklæringen

nødvendigt, at deltagelse og finansiering af budgetinstrumentet ikke bliver obligatorisk for ikke-

eurolande. Forslaget må derfor indrettes på en måde, så lande, der står uden for euroen, alene

bidrager til at garantere og finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at deltage heri. Her-

udover arbejder man for at sikre, at instrumentet udformes, så det bedst muligt sikrer incitamenter

til sunde nationale politikker og bidrager til fremskridt med strukturreformer og produktive inve-

steringer.

2. Baggrund

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. juni, men vil skulle behandles i

ECOFIN, når sagen på et tidspunkt måtte føre til konkrete lovgivningsforslag.

Som led i de løbende drøftelser om styrkelse af ØMU’en gav

stats- og regerings-

cheferne fra EU-landene (på nær UK) i en topmødeerklæring fra det udvidede eu-

rotopmøde 14. december 2018 finansministrene i opdrag at arbejde videre med ind-

retning, implementering og timing af et nyt budgetinstrument til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC

–

Budgetary Instrument for Competitive-

ness and Convergence).

Instrumentet skal ligge

inden for rammerne af EU’s budget

flerårige finansielle ramme. Erklæringen lægger op til, at ERM II-lande vil have mu-

lighed for at deltage i instrumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der ind-

gås en aftale om budgetinstrumentets overordnede elementer i juni 2019 og for-

handlingerne skal baseres på de relevante forslag fra Kommissionen, om nødven-

digt i en tilpasset form.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 22. januar 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

De aktuelle drøftelser om BICC foregår uformelt i regi af udvidet eurogruppe (fi-

nansministrene fra alle EU-lande på nær UK), hvor der sigtes på at opnå en enighed

om overordnede elementer i BICC forud for et nyt eurotopmøde i margin af Det

Europæiske Råd 21.-22. juni.

Drøftelserne af BICC tager bl.a. udgangspunkt i et fælles tysk-fransk forslag (21.

februar 2019) samt løbende uformelle input fra Kommissionen. Kommissionen har

i forbindelse med de foreløbige drøftelser uformelt præsenteret overvejelser om at

basere BICC på en tilpasning af Kommissionens tidligere forslag om et europæisk

strukturreformstøtteprogram (ERSP) af 31. maj 2019

. Hvis det nye budgetinstru-

ment skal baseres på ERSP, kræver det, at Kommissionen fremlægger et ændret

ERSP-forslag. Der foreligger ikke aktuelt et sådant ændret forslag.

3. Formål og indhold

Finansministrenes drøftelser har hidtil fokuseret på forskellige dele af BICC, særligt

udgiftssiden, finansiering og governance. Der er generel opbakning til, at BICC skal

yde støtte til investeringer og reformer, men drøftelserne fortsætter om en lang

række mere specifikke spørgsmål.

Ift. udgiftssiden drøftes det bl.a., hvilke typer reformer/investeringer, BICC kan

støtte, principper for hvordan støtten skal fordeles mellem landene, hvor meget

landene selv skal medfinansiere, og hvorvidt denne medfinansieringsandel skal

kunne variere med konjunkturerne.

Ift. finansiering drøftes det bl.a., om finansieringen af BICC skal finde sted inden

for eller uden for MFF-lofterne, inden for EU-retten, i en mellemstatslig traktat

uden for EU-retten, eller en kombination heraf, og om BICC skal baseres på BNI-

baserede landebidrag eller særskilte indtægtskilder fx en finansiel transaktionsskat

(FTT).

Ift. governance drøftes bl.a. rammerne for fastlæggelse af de overordnede strategi-

ske prioriteter for BICC, relationen til det europæiske semester, arbejdsfordelingen

mellem Kommissionen og landene, når det kommer til at godkende støtteanmod-

ninger, hvad adgangskravene til støtte skal være, og hvordan der følges op på bru-

gen af støtten.

Der er e ikke konkluderet på drøftelserne af de forskellige aspekter af BICC.

Den udvidede eurogruppe ventes at søge enighed om nogle relativt overordnede

principper forud for eurotopmødet 20.-21. juni 2019, og drøftelserne ventes at fort-

sætte i andet halvår af 2019.

Jf. samlenotat forud for ECOFIN 17. maj 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke nogen formel rolle ift. BICC og har ikke udtalt

sig om BICC. Europa-Parlamentet vil forventeligt skulle medvirke som medlovgi-

ver i vedtagelsen af i konkrete EU-lovgivningsforslag på området i henhold til

TEUF artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure).

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv på nuværende tidspunkt statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udgiftsniveauet og indretningen af BICC er endnu uafklaret. Det bemærkes hertil,

at instrumentet forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige

finansielle ramme for 2021-2027, hvorunder et europæisk reformstøtteprogram

indgår.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er fortsat forskellige meninger om mange aspekter ved det konkrete design af

budgetinstrumentet (BICC), bl.a. spørgsmål om størrelse, finansiering, form, gover-

nance, sammenhæng med reformstøtteprogrammet mv.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man

arbejdet med at styrke ØMU’en.

Man har særligt arbejdet

for flg. hovedprioriteter: 1.

Styrkelse af bankunionen

i forlængelse af beslutnin-

gerne truffet i udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde. 2.

Sundere offent-

lige finanser

på basis af de fælles finanspolitiske regler, herunder så landene har

råderum til at fremme beskæftigelsen under lavkonjunkturer, og 3. Stærkere frem-

skridt med

nationale strukturreformer

til sikring af velfungerende og tilpasnings-

dygtige økonomier med høj beskæftigelse, som er robuste over for nye kriser m.v.

Den nationale økonomiske politik og reformer er både afgørende for landenes egne

økonomier, for EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU.

Man har fra dansk side ikke set et budgetinstrument for euroområdet som en prio-

ritet i forhold til at styrke ØMU’en.

Man er fra dansk side generelt fleksibel ift. den nærmere indretning af budgetinstru-

mentet, så længe det ligger inden for rammen af eurotopmødets erklæring herom.

Det er i tråd med erklæringen nødvendigt, at deltagelse og finansiering af et bud-

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

getinstrumentet ikke bliver obligatorisk for ikke-eurolande. Forslaget må derfor ind-

rettes på en måde, så lande, der står uden for euroen, alene bidrager til at garantere

og finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at deltage heri.

Man har fra dansk side arbejdet for, at BICC indrettes på en måde, der giver mer-

værdi og sikrer fremskridt med reformer og produktive investeringer samt giver

hensigtsmæssige incitamenter til national økonomisk politik generelt. Man har også

arbejdet for, at ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage frivilligt i BICC, deltager

på lige vilkår med eurolande ift. beslutningstagning og støtte.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret skriftligt om evt. kobling

mellem ERSP og BICC 10. maj forud for ECOFIN 17. maj 2018.

Folketingets Europaudvalg blev senest skriftligt orienteret om ØMU’ens videreud-

vikling 18. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019, hvor opfølgningen på

Det Europæiske Råd og eurotopmødet 14. december 2018 var på dagsordenen. Der

henvises til samlenotat oversendt 10. januar 2019.

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for ØMU-

drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af eurotopmødet

forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.