FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

SEPTEMBER 2019

Det finanspolitiske rammeværk:

Offentlig saldo

CENTRALE BEGREBER

Den faktiske offentlige saldo

viser forskellen mellem det of-

fentliges faktiske indtægter og

udgifter.

Den strukturelle offentlige

saldo

er derimod en beregnet

størrelse, der opgør den fakti-

ske saldo ’renset’ for midlerti-

dige påvirkninger fra f.eks. kon-

junkturer og udviklingen på de

finansielle markeder.

INSTITUTIONELLE KRAV

EU-LOVGIVNING

Ifølge EU må underskuddet på

den faktiske saldo kun i særlige

tilfælde (f.eks. en særlig slem

økonomisk krise) være større

end 3 pct. af BNP. Samtidig le-

der EU-reglerne til et landespe-

cifikt minimumskrav til den

strukturelle saldo. I perioden

2017 til 2022 er kravet -1 pct. af

BNP for Danmark.

DANSK LOVGIVING

Ifølge finanspagten, der er en

mellemstatslig aftale uden for

EU-lovgivningen, skal Dan-

mark indarbejde kravet til den

strukturelle saldo i national lov-

givning. Kravet, der betegnes

den mellemfristede budgetmål-

sætning (kaldes også MTO),

må gerne være mere restriktivt

end EU’s krav og er således

fastsat til -0,5 pct. af BNP i bud-

getloven.

Med budgetloven må den

strukturelle saldo således hø-

jest udvise et underskud på 0,5

pct. af BNP, med mindre der fo-

religger exceptionelle omstæn-

digheder. Regeringen skal dog

først gribe ind og fremlægge en

konkret plan, hvis det i forbin-

delse med vedtagelsen af et fi-

nanslovsforslag skønnes, at

det kommende års strukturelle

saldo er mindre end -1 pct. af

BNP.

LÆS MERE HER:

www.dors.dk/offentlige-finanser/fi-

nanspolitiske-begreber/faktisk-

strukturel-saldo

www.fm.dk/oekonomi-og-tal/fi-

nansministeriets-regnemetoder

Hvorfor en strukturel saldo?

Den offentlige saldo viser forskellen

mellem den offentlige sektors ind-

tægter og udgifter. Der er overskud

på den offentlige saldo, når indtæg-

terne er større end udgifterne

–

modsat fald er der underskud.

behov for at finde ud af, hvor stort

underskuddet må være i en nor-

malsituation, hvor der hverken er

høj- eller lavkonjunktur. Hvis rege-

ringen først skal til at tilpasse den

offentlige saldo til 3-procents-kra-

vet, når lavkonjunkturen opstår, ri-

sikerer den førte politik at forværre

den økonomiske krise. Derfor har

man udviklet begrebet den struktu-

relle saldo, der måler den underlig-

gende stilling på de offentlige finan-

ser.

Kravet til den strukturelle

saldo

Den strukturelle saldo er en bereg-

net størrelse, som beror på et bety-

deligt element af skøn. EU-kom-

missionen og Finansministeriet be-

nytter sig af forskellige regnemeto-

der og har derfor hvert deres skøn

for størrelsen af den strukturelle

saldo et givent år.

Det betyder, at de to institutioner

også har hvert deres bud på, hvad

det strukturelle underskud højest

må være, hvis underskuddet på

den faktiske saldo ikke skal blive

større end 3 pct. ved en (normal)

lavkonjunktur. Det har ledt til, at

EU’s minimumskrav

til Danmarks

strukturelle saldo på -1 pct. af BNP

er mindre restriktivt end Finansmi-

nisteriets skøn på -0,5 pct. af BNP.

Det er Finansministeriets skøn,

som er indarbejdet i budgetloven.

Finansministeriets

nuværende

fremskrivning indebærer, at den

strukturelle saldo overskrider bud-

getlovens krav efter 2029.

Når økonomer taler om den offent-

lige saldo, skelner de mellem den

faktiske og den strukturelle saldo.

Den faktiske saldo

Den faktiske saldo opgør det offent-

liges faktiske indtægter fra skatter

m.v. fratrukket de faktiske udgifter til

offentligt forbrug, indkomstoverførs-

ler m.v. i løbet af året.

Den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er et mål for

den underliggende stilling på de of-

fentlige finanser og er den offentlige

saldo renset for bidrag fra konjunk-

turudsving og andre midlertidige for-

hold.

Hvorfor en strukturel saldo?

Den faktiske saldo er meget kon-

junkturfølsom. Når det økonomiske

aktivitetsniveau er lavt, er skatteind-

tægterne typisk også lave, mens de

offentlige udgifter til eksempelvis

kontanthjælp og dagpenge er rela-

tivt høje. Det betyder, at den faktiske

saldo typisk er negativ under en lav-

konjunktur med høj ledighed og lav

økonomisk aktivitet.

EU-retten indeholder et traktatfæst-

et krav om, at underskuddet på den

offentlige saldo kun i helt exceptio-

nelle tilfælde må være større end 3

pct. af BNP. Hvis et land skal være

sikker på at overholde dette krav un-

der en (normal) lavkonjunktur, er der

Den strukturelle saldo varierer mindre end den faktiske

Finansministeriets skøn for faktisk og strukturel saldo

Pct. af BNP

Strukturel saldo

-2

-4

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Kilde: "Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023 - teknisk fremsættelse",

Finansministeriet aug. 2019 og

budgetloven

Budgetlovens grænse

Faktisk saldo

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

SEPTEMBER 2019

For særligt interesserede

Reglerne for EU’s krav til den offentlige saldo m.v. er

komplekse. Nedenfor dykkes ned i tre aspekter. Oplys-

ningerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange

(3323),

[email protected]

EU’s minimumskrav

til den strukturelle saldo udgør -1 pct. af BNP

EU stiller et landespecifikt minimumskrav til den strukturelle saldos størrelse i det enkelte medlemsland.

Det har ledt til introduktionen af begrebet den

mellemfristede minimums budgetmålsætningen

(mini-

mums-MTO’en).

For et land som Danmark med en offentlig ØMU-gæld

på mindre end 60 pct. og holdbare

finanser betyder finanspagten og EU-reglerne, at den danske minimums målsætning skal opfylde føl-

gende tre betingelser:



Den skal mindst udgøre -1 pct. af BNP



Den skal som minimum sikre, at Danmark afdrager offentlig gæld over 60 pct. af BNP og tage højde

for fremtidige stigninger i de offentlige udgifter relateret til aldring.



Danmark skal kunne lade de automatiske stabilisatorer virke i en normal lavkonjunkturer og allige-

vel overholde grænsen for det faktiske offentlige underskud på 3 pct. af BNP.

Kommissionen har fastslået, at første punkt ovenfor udgør det mest restriktive krav for dansk økonomi i

perioden 2020 til 2022, hvorfor Danmarks mellemfristede minimums budgetmålsætning er fastlagt til -1

pct. af BNP i denne periode.

Finansministeriet skønner, at sidste punkt kræver, at det strukturelle underskud ikke må være større end

0,5 pct. af BNP. Danmark har på den baggrund fastsat sin mellemfristede budgetmålsætning til -0,5 pct.

af BNP i budgetloven.

Regeringen, De Økonomiske Råd samt EU

har hver deres bud på strukturel saldo

Det er Danmarks Statistik, der står for den regnskabs-

mæssige opgørelse af den

faktiske saldo

i de

historiske

år.

Opgørelsen følger nogle principper, som alle EU-lande

er blevet enige om. Regeringen, De Økonomiske Råd, Na-

tionalbanken samt EU afgiver løbende skøn for den fremti-

dige udvikling i den faktiske saldo. Skønnene må nødven-

digvis baseres på en række antagelser.

Den

strukturelle saldo

er en beregnet størrelse og afhæn-

ger derfor af beregningsmetoden. Danmarks strukturelle

saldo beregnes bl.a. af EU, Finansministeriet og De Økono-

miske Råd, der alle anvender lidt forskellige beregnings-

principper.

EU vurderer løbende, om Danmark overholder den mellem-

fristede budgetmålsætning (Danmarks MTO). Med budget-

loven er kravet (MTO) fastlagt til -0,5 pct. af BNP. Det bety-

der, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må være

større end 0,5 pct. af BNP. Vurderingen sker med udgangs-

punkt i EU’s eget skøn for den strukturelle saldo.

Andre saldobegreber

Man skelner ofte mellem den

faktiske og

den primære of-

fentlige saldo.

Den primære

saldo er lig med det offentli-

ges faktiske saldo fraregnet

det offentliges renteindtægter

og -udgifter.

DAU-saldoen

er en forkor-

telse for saldoen på statens

drifts-, anlægs- og udlånsbud-

get, som fremgår direkte af fi-

nansloven. DAU-saldoen er

defineret som forskellen mel-

lem statens indtægter og ud-

gifter opgjort efter statsregn-

skabets principper. DAU-sal-

doen vedrører således sta-

tens finanser.