FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

SEPTEMBER 2019

Det finanspolitiske rammeværk:

Den offentlige gæld

CENTRALE BEGREBER

Med den offentliges sektors

gæld mener økonomer ofte

den offentlige sektors finan-

sielle nettogæld,

der opgør

den offentlige sektors samlede

finansielle formue. Nettogæl-

den fremkommer ved at fra-

trække det offentliges aktiver

(såsom aktier og obligationer)

fra det offentliges passiver (så-

som gæld). Nettogælden opgø-

res typisk til kursværdi, dvs. til

markedsværdien.

ØMU-gælden

er derimod et

bruttogældsbegreb, der ikke

medregner det offentliges akti-

ver (eksempelvis obligationer

og aktier), men alene tager ud-

gangspunkt i den offentlige

sektors gæld/lån. Endvidere

opgør EU ØMU-gælden til den

nominelle værdi.

INSTITUTIONELLE KRAV

EU stiller et traktatfæstet krav

til

alle

EU-lande om, at ØMU-

gælden som udgangspunkt

ikke må overstige 60 pct. af

BNP.

DANSK LOVGIVING

Budgetloven stiller ikke krav til

størrelsen af den offentlige

gæld. De finanspolitiske mål-

sætninger har således primært

fokus på saldoen og udgiftssi-

den.

Finansministeren er ved lov be-

myndiget til at optage statslån

op til en vis grænse, mens det

er indenrigsministeren, der

fastsætter reglerne for kommu-

nernes og regionernes mulig-

hed for at optage gæld.

LÆS MERE HER:

www.altandet-

lige.dk/blog/poulschou/sammen-

haengen-mellem-offentlig-saldo-

gaeld-739

"Opdateret 2025-forløb: Grundlag

for udgiftslofter 2023 - teknisk

fremsættelse", Finansministeriet

aug. 2019

EU medregner ikke offentlige aktiver

Når økonomer skal opgøre den

samlede offentlige sektors gæld

sondrer de normalt mellem den of-

fentlige nettogæld og ØMU-gæl-

den. De to gældsbegreber er ikke

identiske og afviger derfor fra hin-

anden med hensyn til opgørelses-

metode.

Mange økonomiske analyser, her-

under Finansministeriets holdbar-

hedsberegning, tager udgangs-

punkt i den offentliges sektors

samlede finansielle nettogæld.

Nettogælden viser den offentlige

sektors aktuelle finansielle forplig-

tigelse, hvis alle finansielle aktiver

(herunder eksempelvis aktier i Ør-

sted) indløses, og passiverne ned-

bringes med de frigjorte midler.

ØMU-gælden

EU stiller imidlertid ikke krav til det

offentliges nettogæld, men der-

imod til alle EU-landenes ØMU-

gæld.

ØMU-gælden er et bruttogælds-

begreb. Det betyder f.eks., at sta-

tens andel i det børsnoterede sel-

skab Ørsted ikke indgår i ØMU-

gælden. Det samme gælder det

offentliges beholdning af obligatio-

ner. Til forskel fra det offentliges

nettogæld opgør EU ikke ØMU-

gælden til markedsværdien, men

derimod til den nominelle værdi

–

dvs. som det beløb, der skal beta-

les, hvis gælden først afdrages,

når den udløber.

EU stiller et traktatfæstet krav om,

at ØMU-gæld som udgangspunkt

ikke må overstige 60 pct. af BNP.

Hvis et medlemsland har en gæld,

der er større end det, skal landet

præsentere en plan for, hvorledes

det gradvist vil reducere gælden

ned mod grænsen på 60 pct. af

BNP.

Danmark opfylder EU’s krav

Finansministeriet forventer, at

ØMU-gælden vil udgøre 33,5 pct.

i 2020.

Samtidig forventer Finansministe-

riet, at det offentliges samlede ak-

tiver vil overstige det offentliges

passiver. Dermed vil det offentlige

have en nettoformue på 3,6 pct. af

BNP i 2020.

ØMU-gæld forventes at stige

Figuren nedenfor viser, at Finans-

ministeriet forventer, at ØMU-gæl-

den vil vokse fra 33,5 pct. af BNP

til 53 pct. af BNP frem mod 2050,

hvor EU’s krav således bliver

mere nærværende. Nettoformuen

vendes til en nettogæld, der imid-

lertid alene forventes at udgøre 5

pct. af BNP i 2050.

Når ØMU-gælden stiger, uden at

offentliges finansielle stilling for-

værres tilsvarende, skyldes det en

omlægning af låntagningen i den

almene boligsektor og en forøget

adgang til at udskyde betalingen

af stigninger i boligskatten. Det af-

spejler netop, at ØMU-gælden er

et bruttogældsbegreb og derfor

ikke medregner endnu ikke–be-

talte boligskatter eller det offentli-

ges fordringer (obligationer) på

den almene boligsektor.

Den offentlige nettogæld er lavere end ØMU-gælden

Finansministeriets skøn over ØMU-gælden og den offentlige nettogæld

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

-10

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Kilde: "Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023 - teknisk fremsættelse",

Finansministeriet aug. 2019

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

SEPTEMBER 2019

For særligt interesserede

Reglerne vedrørende EU’s krav til den offentlige gæld er komplekse. Nedenfor dykkes ned i tre aspekter. Op-

lysningerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine

Lange (3323),

[email protected]

Sammenhæng mellem den offentlige saldo og ØMU gælden

Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem budgetunderskuddet og ØMU-gælden. Det skyldes bl.a., at

ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb og dermed ikke måler den offentlige sektors egentlige finansielle net-

toformue. Hvis den offentlige sektor optager lån for at investere midlerne i statsvirksomheder eller obligatio-

ner, kan det føre til, at ØMU-gælden stiger

–

også selv om nettogælden ikke er steget, og der egentlig er

overskud på den offentlige saldo.

Hertil kommer, at der heller ikke er nogen entydig sammenhæng mellem saldo og udviklingen i nettogælden.

Det skydes, at afkast fra et aktiv eller udgiften ved et passiv også kan bestå af kursgevinster/kurstab, der

ikke indgår i den offentlige saldo. Det kan sammenlignes med, at afkastet fra aktier jo ikke bare består af ud-

bytter, men også af kursgevinsten på selve aktien.

For Danmarks vedkommende leder dette forhold til, at man kommer til at undervurdere det offentliges for-

mueudvikling, hvis man alene fokuserer på udviklingen i saldoen: Betalingen for den offentlige sektors passi-

ver/gæld optræder primært i form af egentlige renteudgifter, der bidrager negativt til den offentlige sektors

saldo. Afkastet fra den offentlige sektors aktiver

–

eksempelvis afkastet fra statsvirksomheder

–

består der-

imod også af kursgevinster (stigninger i aktiekursen). Det betyder, at man kommer til at overvurdere det of-

fentliges nettolåntagning, hvis man alene fokuserer på underskuddet på den offentlige saldo.

Nationalbanken og Danmarks Statistik op-

gør statsgælden på hver deres måde

Til forskel fra den offentlige gæld, der omfatter hele

den offentlige sektor, refererer statens gæld, alene

til den gæld, som staten har optaget. Nationalban-

ken og Danmarks Statistik opgør begge gælden til

markedsværdi, men definerer statsgælden på to

forskellige måder.

Nationalbanken opgør alene den del af statens

bruttogæld, som bliver forvaltet af Nationalbanken

selv.

Danmarks Statistik opgør derimod den samlede

statslige bruttogæld, hvor samtlige passiver er in-

kluderet. Danmarks Statistik opgør også netto-

gælden, hvor samtlige statslige finansielle aktiver

er fratrukket samtlige statslige passiver.

Danmarks Statistik og Finansmini-

steriet indberetter til EU

Danmarks Statistik er ansvarlig for indbe-

retning af de faktiske (historiske) tal for

den offentlige saldo og ØMU-gælden til

EU, mens Finansministeriet er ansvarlig

for indberetning af prognoser (forventede

tal).

Udover ØMU-gælden opgør Danmarks

Statistik også den offentlige sektors sam-

lede netto- og bruttogæld. Til forskel fra

ØMU-gælden, inkluderer den bruttogæld,

som Danmarks Statistik opgør, alle det of-

fentliges passiver. Eksempelvis indgår ud-

giften til optjente, men endnu ikke udbe-

talte feriepenge til offentligt ansatte i det

offentliges bruttogæld, mens denne ud-

giftspost ikke er inkluderet i ØMU-gælden.