FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

SEPTEMBER 2019

Det finanspolitiske rammeværk:

Budgetlov og udgiftslofter

CENTRALE BEGREBER

Med

budgetloven

er der med

virkning fra 2014 indført et nyt

udgiftsregime. Det betyder, at

der skal vedtages bindende ud-

giftslofter for stat, regioner og

kommuner for en 4-årig peri-

ode.

Udgiftslofterne udgør en øvre

grænse for de årlige udgifter på

et givent område.

Der er fem udgiftslofter i bud-

getloven, jf. tabellen nedenfor.

Udgiftslofterne indbefatter som

udgangspunkt ikke ledigheds-

relaterede udgifter. Det betyder

eksempelvis, at udgifter til ar-

bejdsløshedsdagpenge

kontanthjælp ikke er omfattet.

Bl.a. er det offentliges anlægs-

udgifter og statens renteudgif-

ter heller ikke omfattet af ud-

giftslofter.

EU-LOVGIVNING

Budgetloven

implementerer

bl.a. finanspagtens krav til det

offentliges strukturelle saldo i

dansk lov, jf. faktaark om den

offentlige saldo.

Finanspagten stiller ikke krav

om lovfastsatte udgiftslofter,

som Danmark aktuelt har ved-

taget.

P.t. stiller EU-reglerne og Fi-

nanspagten heller ingen ekspli-

citte krav til den årlige vækst i

de offentlige udgifter i Dan-

mark. Det skyldes, at de dan-

ske offentlige finanser p.t. er

kendetegnet ved en stor af-

stand til kravet til den struktu-

relle saldo. Det vil sige, at Dan-

mark p.t. overopfylder kravet til

det strukturelle underskud.

LÆS MERE HER:

Finansredegørelse 2014

Mau (2018). Statens styring af

kommunerne

Budgetloven (Lov nr. 547 af 18.

juni 2012)

Budgetloven blev vedtaget af (V, S,

RV, SF og KF) i Folketinget i juni

2012 og har i praksis haft virkning

fra finansåret 2014. LA og DF har

dog stemt for lovforslagene om

sanktioner over for kommunerne og

regionerne. Lovforslagene skal ses

i sammenhæng med budgetloven.

Nedenfor opridser vi kun sanktioner

knyttet til de typer af udgifter for

hvilke, der gælder et udgiftsloft i

medfør af budgetloven.

Kommuner

Hvis 1) kommunernes samlede bud-

getterede serviceudgifter overskri-

der udgiftsrammerne eller 2) de

samlede regnskabsmæssige ser-

viceudgifter overskrider budget-

terne, kan finansministeren ned-

sætte bloktilskuddet med op til 3.

mia. kr. i det efterfølgende år.

Regioner

Ligeledes hvis 1) regionerne ikke

budgetterer driftsudgifterne i over-

ensstemmelse med udgiftsram-

merne eller 2) de regnskabsmæs-

sige driftsudgifter overskrider bud-

getterne, kan finansministeren ned-

sætte bloktilskuddet med op til 1

mia. kr. i det efterfølgende år.

Staten

Grundlaget for statens afholdelse af

driftsudgifter er finansloven, der er

en bevillingslov. En bevillingslov gi-

ver en minister bemyndigelse til at

afholde udgifter til et angivet formål.

Derudover pålægger budgetloven

samtlige ministre at sikre, at bevillin-

ger afsat på finansloven overholdes

for ministerområdet samlet set. På

det statslige område er der både

knyttet økonomiske sanktioner til

udgiftsopfølgningen i løbet af året og

efter årets udløb. Sanktioner ved ud-

giftsskred under det statslige delloft

for indkomstoverførsler er lempeli-

gere end under det statslige delloft

for driftsudgifter, da indkomstover-

førslerne overvejende består af lov-

bundne bevillinger. De kan være

svære at styre, da de afhænger af

aktiviteten på området der.

Med budgetloven er finanspagtens

krav til de offentlige finanser imple-

menteret i dansk lovgivning, jf. også

faktaark om den offentlige saldo.

Udgiftslofter

Med budgetloven blev der også ind-

ført udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner. Udgiftslofter sætter en

øvre grænse for de årlige udgifter

på de loftbelagte områder og omfat-

ter ca. ¾ af de samlede offentlige

udgifter i stat, kommuner og regio-

ner. Udgiftslofterne fastsættes med

udgangspunkt i en fremskrivning af

dansk økonomi, der bl.a. skal over-

holde regeringens mål for de offent-

lige finanser.

Lofternes samlede størrelse udmel-

des i tilknytning til fremlæggelse af

finanslovsforslaget.

Tidshorisont

Den konkrete fordeling af lofterne

mellem de tre sektorer (kommuner,

regioner og staten) aftales dog først

efterfølgende. Det sker bl.a. i forbin-

delse med de 1-årige aftaler om

kommunernes og regionernes øko-

nomi og vedtagelse af bloktilskuds-

aktstykket. Udgiftsstyringens 1-

årige sigte har dermed ikke ændret

sig med budgetloven, selv om ud-

giftslofterne dækker en 4-årig peri-

ode.

Kontrolsystemet

Budgetloven indeholder et udgifts-

politisk kontrolsystem. Overholdel-

sen af udgiftslofterne er understøt-

tet af økonomiske sanktioner.

Tabel over udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Mia. kr.

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

Et kommunalt udgiftsloft

Det regionale delloft for sundhedsområdet

Det regionale delloft for udviklingsopgaver

Kilde: Finansloven 2019

2019

201,0

269,9

252,3

114,5

3,1

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

SEPTEMBER 2019

For særligt interesserede

Reglerne vedrørende budgetloven og udgiftslofterne er komplekse. Nedenfor dykkes ned i tre aspekter. Oplys-

ningerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk konsulent Birgitte Lange

(3335),

[email protected],

Budgetloven er ikke den eneste danske lov, der fast-

lægger rammer for væksten i de offentlige udgifter

Anlægsudgifterne er et eksempel på offentlige udgifter, der

ikke er underlagt udgiftslofter som følge af budgetloven. Det

betyder imidlertid ikke, at kommunerne og regionerne frit kan

fastsætte deres anlægsudgifter.

I forbindelse med de årlige økonomiaftaler med KL og Danske

Regioner bliver der i nogle år aftalt et egentligt øvre loft for

anlægsinvesteringerne (anlægsloft) for det følgende år for

kommunerne under ét og regionerne under ét.

Et anlægsloft indebærer, at en andel af kommunernes og re-

gionernes bloktilskud på henholdsvis 1 mia. kr. og �½ mia. kr.

betinges af, at budgetterne lever op til de aftalte rammer for

anlægsudgifterne. Sanktionsmekanismen er dermed kun re-

levant i de år, hvor der aftales et anlægsloft.

For 2019 har man aftalt et anlægsloft for både kommunerne

og regionerne. Der er p.t. ikke sanktioner, hvis kommunerne

og regionerne overskrider de realiserede anlægsudgifter,

som der er for de kommunale serviceudgifter.

Budgetloven skal snart re-

videres

I det kommende folketingsår

2019-20 fremsætter Finansmi-

nisteriet et forslag til revision af

budgetloven.

Udsvingsbuffer på 5 mia. kr. i 2023 i (2020-priser) svarer til et maksimalt strukturelt un-

derskud på ca. 0,25 pct. af BNP

Udgiftslofterne dækker en rullende 4-årig periode. De første udgiftslofter for 2014-2017 blev vedtaget i

juni 2013. Der er efterfølgende fremsat forslag til lov om udgiftslofter for det nye fjerdeår i forbindelse

med de årlige finanslovforslag i august. I august 2019 har regeringen således fremsat et lovforslag om

udgiftsloft for det nye fjerdeår, 2023.

I forbindelse med loftfastsættelsen for 2023 har regeringen i august 2019 indregnet en udsvingsbuffer på

5 mia. kr. i 2023 (2020-priser) under det statslige delloft for indkomstoverførsler til uforudsete udsving

svarende til ca. 0,25 pct. af BNP. Udsvingsbufferen udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter under det

statslige delloft for indkomstoverførsler. En udsvingsbuffer på 5 mia. kr. (2020-priser) indebærer, at der i

forløbet ekskl. buffer højst kan planlægges et strukturelt underskud på maksimalt ca. 0,25 pct. af BNP

–

dvs. halvdelen af kravet til det strukturelle underskud i budgetloven på 0,5 pct. af BNP.