FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Kursus i økonomiske begreber

Efter ønske fra Finansudvalget tilbyder de økonomiske konsulenter i Folketin-

get et kursus i økonomiske begreber. Formålet med kurset er at forklare de

mest centrale økonomiske begreber,

sådan som de anvendes af ministeri-

erne.

Kurset vil ikke bare være en teoretisk opremsning af begreber. Vi vil be-

stræbe os på at relatere de økonomiske begreber til aktuelle emner.

Kurset er for alle folketingsmedlemmer og strækker sig over i alt 4 gange 1

time. Indholdet af de enkelte kursusgange er beskrevet på næste side og

fastlagt i samarbejde med det nuværende formandskab for Finansudvalget.

De økonomiske konsulenter vil holde det første af kursusgangene for Finans-

udvalget på torsdag den 12. september kl. 13:00. Sigtet med denne del af

kurset er at give en indføring i de begreber, der fastlægger den overordnede

ramme for det offentliges budget, samt ruste kursusdeltagerne til at tage de

diskussioner, der kommer, når budgetloven skal revideres.

De økonomiske konsulenter vurderer, at denne del af kurset er det mest

komprimerede modul og fremlægger derfor også en række faktaark til denne

kursusgang. Hensigten med faktaarkene er kort at opridse begreberne samt

de budgetregler, der gælder for Danmark her og nu.

Faktaarkene er vedhæftet. De er p.t. udarbejdet med udgangspunkt i den se-

neste lange

tekniske

fremskrivning fra Finansministeriet. Når vi afholder kur-

set, vil vi have modtaget regeringens egentlige lange fremskrivning, og såvel

kurset som faktaarkene vil blive opdateret med denne.

17. september 2019

J.nr.: 18-001400-5

Det Internationale

Sekretariat

Birgitte S. Lange

(3335) & Kathrine

Lange

(3323)

De økonomiske

konsulenter i

Folketinget

Side 1 | 3

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

Indholdet af kurset i økonomiske begreber

Første kursusgang onsdag den 9. oktober kl. 14.30

–

15.30: Har vi råd til

det hele? Finanspolitiske begreber, der fastlægger råderummet

Vi håber på, at man efter 1. kursusgang har fået lidt bedre få styr på de be-

greber, der fastlægger den overordnede ramme for det offentliges budget. Vi

stiller spørgsmålene: Hvad er

en strukturel saldo?

Og hvad mener Finansmi-

nisteriet med

det økonomiske råderum?

Vi afholder kurset, efter at regerin-

gen netop har fremlagt en lang fremskrivning af dansk økonomi, og besvarer

spørgsmålene med udgangspunkt i denne. Vi ønsker at ruste kursusdelta-

gerne til at tage de diskussioner, der formentlig kommer, når budgetloven

skal revideres i denne samling. Derfor undersøger vi også, om de krav, der

stilles til dansk finanspolitik, stammer fra EU, eller om kravene er selvpålagte.

Anden kursusgang onsdag den 6. november kl. 14.30

–

15.30: Markeds-

mekanisme, dødvægtstab og markedsfejl

Hvad går Adam Smiths usynlige hånd ud på? Hvad betyder det, når økono-

mer siger, at et tiltag er

samfundsøkonomisk optimalt?

Denne del af kurset vil

vi særligt relatere til klima- og miljøproblematikken. Vi spørger, hvorfor Skat-

teministeriet i ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet” konkluderer, at

det ofte samfundsøkonomisk set vil være billigere at regulere udledninger af

skadelige stoffer ved hjælp af afgifter frem for at indføre en administrativ re-

gulering. Vi undersøger også, hvordan forbrugerne og arbejdskraften reage-

rer på skatte- og afgiftsændringer. Og vi spørger, hvornår der opstår et så-

kaldt dødvægtstab, og hvad økonomer egentlig mener med det begreb. Vi gi-

ver eksempler på, hvornår det ifølge økonomisk teori er en god idé at lade

markedet råde, og hvornår det ikke er.

Tredje kursusgang onsdag den 20. november kl. 14.30

–

15.30: BNP,

økonomisk vækst og konjunkturcykler

Kom og vær med, når vi dykker

ned i, hvorfor det er afgørende, hvor i konjunkturcyklen Danmark befinder sig

for, og hvilke tiltag der er hensigtsmæssige at gennemføre. Vi spørger, hvor-

for øget offentlig beskæftigelse som eksempelvis flere pædagoger eller syge-

plejersker

–

ifølge Finansministeriets regneprincipper

–

ikke fører til en stig-

ning i den langsigtede strukturelle beskæftigelse. Og hvorfor er det forskellige

tiltag, der giver et kortsigtet vækstbidrag og et langsigtet vækstbidrag? Vi un-

dersøger desuden, hvad regnemaskinerne siger om økonomisk vækst på

hhv. kort og langt sigt, og hvad forskellen er på modeller som ADAM og

DREAM. Endelig undersøger vi hvad BNP måler, og om vækst i BNP i det

hele taget er et godt mål for økonomisk velstand.

Fjerde kursusgang onsdag den 22. januar kl. 14.30

–

15.30:

”Prisen på

grisen, hvad koster det? Forstå en provenuberegning

Når der skal træffes politiske beslutninger, udgør de økonomiske konsekven-

ser af et tiltag ofte en helt central del af beslutningsgrundlaget. Kom og bliv

Side 2 | 3

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 29: Kursus i økonomiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

klogere på disse såkaldte provenuberegninger, der ofte består af en vurde-

ring af såvel det såkaldte umiddelbare provenu som af tilbageløbet og ad-

færdseffekterne. Hvad mener ministerierne med disse tre begreber? Ved du,

hvad du helst skal sige ja til: 300 mio. kr. i 2030-priser eller 300 mio. kr. i

2030-niveau? Hvordan påvirker dynamiske effekter provenuberegningerne?

Og hvor meget betyder det? Vi spørger, hvilke typer af adfærdseffekter mini-

sterierne typisk medregner i beslutningsoplæg, og hvilke effekter der kun

sjældent medregnes. Hvad er argumenterne bag, at dynamiske effekter af

ændringer i offentligt forbrug ikke altid indgår i beslutningsoplæg? Hvorfor

regner Finansministeriet og Skatteministeriet ikke med, at produktivitetsstig-

ninger har nogen som helst effekt på den offentlige saldo?

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 3 | 3