FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Udkast til lovforslag om Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 20
Offentligt

Lovforslag nr.

L 3

Folketinget 2018-19 (2. samling)

Fremsat den 27. august 2019 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2023

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2023 fastsættes

til 509,0 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgif‐

ter udgør 227,2 mia. kr., og det statslige delloft for ind‐

komstoverførsler udgør 281,8 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2023

fastsættes til 256,6 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2023 fast‐

sættes til 119,8 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 116,7 mia. kr., og det regionale del‐

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,1 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en

omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og

det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2023, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer

i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs‐

ler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud‐

valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin‐

ger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2023.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE002708

Finansmin., j.nr. 2019-5052

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Udkast til lovforslag om Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans‐

året 2023, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.

Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet

efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,

der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at un‐

derstøtte budgetlovens regel om balance mellem offentlige

udgifter og indtægter er der indført et udgiftspolitisk sty‐

ringssystem, hvormed der fastsættes årlige udgiftslofter for

henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne

fastsætter en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske ud‐

gifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.

Som følge af den sene valgdato og den efterfølgende rege‐

ringsdannelsesproces har det ikke været praktisk muligt at

tilrettelægge en proces, hvor det har været muligt at frem‐

sætte et fuldt gennemarbejdet finanslovforslag for 2020 i au‐

gust 2019, der afspejler den nye regeringens økonomiske

politik. Udgiftslofterne for 2023 er således fastsat teknisk

med udgangspunkt i en mellemfristet fremskrivning fra au‐

gust 2019, der er baseret på det tekniske forslag til finanslov

for finansåret 2020 og grundlaget i Økonomisk Redegørelse,

august 2019. Udgiftslofterne er fastsat i overensstemmelse

med målet om strukturel balance på de offentlige finanser i

2025.

Sammen med regeringens præsentation af det opdaterede

forslag til finanslov for finansåret 2020 ultimo september,

vil regeringen fremlægge et revideret lovforslag om udgifts‐

lofterne for 2023, der afspejler regeringens økonomiske po‐

litik og prioriteringer på det opdaterede finanslovforslag for

2020, økonomiaftalerne med kommuner og regioner mv.

Lovforslaget vil basere sig på en opdateret mellemfristet

fremskrivning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk 2025-frem‐

skrivning. De konkrete forudsætninger for den mellemfriste‐

de fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen,

er beskrevet i ”Opdateret 2025-forløb, august 2019: Grund‐

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2023

Mia. kr. (2020 pris- og lønniveau)

2023

lag for udgiftslofter 2023 – Teknisk fremsættelse”, der fin‐

des på Finansministeriets hjemmeside til understøttelse af

Folketingets behandling af lovforslaget.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud‐

gifter og indkomstoverførsler mv. Det kommunale udgifts‐

loft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter

til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to del‐

lofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale ud‐

viklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri‐

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2023

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2023

Udgiftslofterne for 2023 fastsættes med afsæt i den forud‐

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud‐

gøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem‐

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati‐

ver, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2023 er på den baggrund fastsat i over‐

ensstemmelse med en opdateret teknisk mellemfristet 2025-

fremskrivning, der er baseret på tekniske forudsætninger om

udgiftspolitikken, herunder budgetteringen på det tekniske

finanslovforslag for 2020 og grundlaget i Økonomisk Rede‐

gørelse, august 2019.

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl‐

ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter‐

ne for 2014-2022. Det statslige delloft for driftsudgifter er

på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i den teknisk

forudsatte disponering under det statslige delloft for drifts‐

udgifter i 2020, den årlige vækst i råderummet (højest muli‐

ge offentlige forbrugsvækst), udviklingen i bidragene til EU

og øvrige overførsler til udlandet samt fremskrivningen af

udgifterne til forskning og udvikling. Det statslige delloft

for driftsudgifter udgør 227,2 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Udkast til lovforslag om Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts‐

udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige

og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin‐

delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens

§ 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ik‐

ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter‐

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med

afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere‐

de indkomstoverførsler i den tekniske mellemfristede frem‐

skrivning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i

budgetteringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti

for det tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på det tekniske

forslag til finanslov for finansåret 2020.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og‐

så, at der i lighed med 2018-22 er indregnet en udsvingsbuf‐

fer på 5 mia. kr. Udsvingsbufferen svarer til ca. 2 pct. af de

samlede udgifter under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler og udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af

eventuelle statslige merudgifter til indkomstoverførsler om‐

fattet af det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den

baggrund 281,8 mia. kr. i 2023, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2023, der er offent‐

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkninger‐

ne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse

heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om

afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af dellof‐

tet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgif‐

ter:

●

Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings‐

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til‐

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type

227,2

281,8

tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler.

●

Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

●

Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange

ydelser under Kulturministeriets område.

●

Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatnin‐

ger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår

ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som

en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny‐

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif‐

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin‐

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts‐

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin‐

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro‐

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud‐

gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses‐

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen‐

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de stats‐

lige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lov‐

bundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsudgif‐

ter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede ind‐

komstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind‐

komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende

dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive‐

ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de

tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene

vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsre‐

laterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgif‐

ter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæfti‐

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Udkast til lovforslag om Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

gede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord‐

ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er

fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og

hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under

det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillinger‐

ne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant‐

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2023

Mia. kr. (2020 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2023 er fastsat med ud‐

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2022 som fastsat i

lov nr. 1704 af 27. december 2018 om fastsættelse af ud‐

giftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2022 samt administrative korrektioner i medfør af budgetlo‐

vens § 8. Det kommunale udgiftsloft for 2023 afspejler end‐

videre en teknisk forudsat videreførsel af moderniserings-

og effektiviseringsprogrammet, som blev aftalt mellem KL

og den tidligere regering. Moderniserings- og effektivise‐

ringsprogrammet udgør årligt 0,5 mia. kr.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø‐

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og

budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsik‐

Tabel 3

Udgiftslofter for staten for finansåret 2023

Mia. kr. (2020 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

Delloftet for sundhedsområdet for 2023 er fastsat med ud‐

gangspunkt i det regionale delloft i 2022 som fastsat i lov nr.

1704 af 27. december 2018 om fastsættelse af udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022 inklusive

et teknisk forudsat videreført omprioriteringsbidrag på ad‐

ministration på 1 pct. Hertil kommer administrative korrek‐

tioner i medfør af budgetlovens § 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 2,

de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og ud‐

gifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den

autoriserede regionale kontoplan med tillæg af en forholds‐

mæssig andel af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til admi‐

nistration mv. fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholds‐

mæssig andel af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsud‐

gifterne omfatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter,

som skal opføres på henholdsvis driftskonto og statsrefusi‐

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom‐

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom‐

munale udgiftsloft for 2023 udgør 256,6 mia. kr.

2023

256,6

rede ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til servi‐

ce omfatter de samlede nettodriftsudgifter på det specialise‐

rede socialområde opgjort eksklusiv indtægter fra den cen‐

trale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom‐

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds‐

udgifter for 2023 udgør 116,7 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2023 udgør 3,1 mia. kr.

2023

116,7

3,1

onskonto i henhold til den autoriserede regionale kontoplan.

Udgifter til medicintilskud omfatter udgifter, der skal opfø‐

res på funktion 1.20.12 i henhold til den autoriserede regio‐

nale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele syge‐

husområdet, medicintilskud og de praktiserende læger og

speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2023 er

tilsvarende fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft

for udviklingsopgaver som fastsat i lov nr. 1704 af 27. de‐

cember 2018 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom‐

muner og regioner for finansåret 2022 inklusive et teknisk

forudsat videreført omprioriteringsbidrag på 1 pct. Hertil

kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlo‐

vens § 8.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Udkast til lovforslag om Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3,

de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på ho‐

vedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto‐

plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter

(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto 4

og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra ho‐

vedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter fra‐

trukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto og

statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regionale

kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollek‐

tiv trafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på

miljøområdet.

Det bemærkes, at der ikke er taget højde for udmøntnin‐

gen af Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet,

som indebærer opgaveændringer svarende til en reduktion

på 600 mio. kr. Beløbet er optaget på lov- og cirkulærepro‐

grammet for 2018/2019 og udmøntes som følge heraf på

bloktilskudsaktstykket 2019 vedrørende 2020.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud‐

gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller

lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts‐

lofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for‐

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for‐

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore‐

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så‐

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde‐

lingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve

under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for

driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk.

4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat,

side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.

2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg

om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om

ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts‐

lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige

orientering om den aktuelle status for statens finanser.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo‐

vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem‐

sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

I henhold til de generelle bemærkninger i budgetlovens af‐

snit 2.1.2.2., jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning. Den opdaterede frem‐

skrivning er foretaget på baggrund af konjunkturvurderingen

i august 2018, hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt

at sende lovforslaget i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 24. september 2019 hos følgende myndighe‐

der, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske

Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og

Rigsrevisionen.

I forbindelse med genfremsættelsen af lovforslaget i okto‐

ber, hvor konsekvenserne af regeringens økonomiske politik

vil blive indarbejdet i loftsfastsættelsen, vil et revideret lov‐

forslag om udgiftslofter for 2023 blive sendt i høring i

samme kreds, således at et samlet høringssvar kan foreligge

inden Folketingets behandling af lovforslaget.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Udkast til lovforslag om Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at finansmini‐

steren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelin‐

ger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op‐

lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

for finansåret 2023.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans‐

ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl‐

dende udgiftslofter for 2020-2022 samt forslaget til udgifts‐

lofter for det nye fjerdeår 2023 til grund for budgetteringen

af forslagene til finanslove for finansårene 2020 til 2023.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig

med finansloven for 2020, så de på finansloven indeholdte

udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Det

foreslås således, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn‐

land i lighed med budgetloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1

det statslige udgiftsloft

for finansåret 2023 til 509,0 mia. kr., hvoraf det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 227,2 mia. kr., og det statsli‐

ge delloft for indkomstoverførsler udgør 281,8 mia. kr.

Endvidere fastsætter bestemmelsens i

stk. 2

det kommuna‐

le udgiftsloft for finansåret 2023 til 256,6 mia. kr.

I bestemmelsens

stk. 3

fastsættes det regionale udgiftsloft

for finansåret 2023 til 119,8 mia. kr., hvoraf det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 116,7 mia. kr., og det re‐

gionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,1

mia. kr.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at finansministeren uan‐

set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del‐

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst‐

overførsler for finansåret 2023, i det omfang det er begrun‐

det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat‐

tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige

delloft for indkomstoverførsler.