FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 13
Offentligt

August 2019

— 20/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statsregnskabet

for 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

20/2018

Beretning om

revisionen af stats-

regnskabet for 2018

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN online 2445-7361

ISBN online 978-87-7434-621-0

ISSN trykt 1602-9216

ISBN trykt 978-87-7434-622-7

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2018

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af

statsregnskabets fuldstændighed, der fremgår af denne

beretning nr.

20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018,

og på de sager, som

rigsrevisor på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående be-

tydning har valgt at rapportere om i

beretning nr. 21/2018 om revisionen

af statens forvaltning i 2018.

Revisionen har vist, at ministerierne har overholdt deres bevillinger, og

at statsregnskabet for 2018 er rigtigt – bortset fra virkningen af Rigsrevi-

sionens forbehold på § 38. Skatter og afgifter. Rigsrevisionen vurderer,

at langt hovedparten af skatterne og afgifterne er registreret korrekt i

statsregnskabet.

Rigsrevisionen har dog fundet så mange væsentlige fejl, usikkerhe-

der og uafklarede differencer i Skatteministeriets oplysninger om

skatter og afgifter, at det ligesom sidste år er usikkert, om indtægts-

siden i statsregnskabet er korrekt. Det finder Statsrevisorerne sær-

deles kritisabelt.

Statsrevisorerne ser med meget stor alvor og bekymring på, at Rigs-

revisionen for anden gang har taget forbehold for, om § 38. Skatter

og afgifter er rigtig.

Statsrevisorerne har siden 2005 afgivet 22 beretninger om Skattemi-

nisteriet og SKAT og har siden 2009 gjort Folketinget og skiftende re-

geringer opmærksom på de alvorlige problemer på skatteområdet. I

2018 pegede Statsrevisorerne således på behovet for at styrke og gen-

opbygge skatteforvaltningen i Danmark og efterlyste en prioritering

af skatteområdet hos regering og Folketing.

16. august 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Statsrevisorernes bemærkning

I forbindelse med Folketingets godkendelse af statsregnskabet for 2017 i

april 2019 var der bred enighed blandt Folketingets partier om, at genop-

bygning af en effektiv skatteforvaltning er af højeste prioritet. Det kan

Statsrevisorerne tilslutte sig, men samtidig beklage, at det endnu ikke har

haft den fornødne effekt.

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at de in-

den afgivelsen af Endelig betænkning over statsregnskabet for 2018, som

finder sted i februar 2020, vil søge tvivlsspørgsmål af betydning for Folke-

tingets godkendelse af statsregnskabet – især på skatteområdet – afklaret

bedst muligt.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at de øvrige ministerier

overordnet set har en god og sikker regnskabsforvaltning.

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende:

•

At flere statslige virksomheder har brudt bevillingsreglerne og hand-

let i strid med Folketingets beslutninger.

At flere statslige virksomheder ikke har efterlevet statens regnskabs-

principper og regnskabsregler.

At flere statslige virksomheder ikke i tilstrækkelig grad har etableret

den forudsatte adgangsstyring til statens økonomisystemer eller den

funktionsadskilte kontrol i forbindelse med betaling og bogføring.

Dette har medført risiko for fejl og svig. Fx har en medarbejder i So-

cialstyrelsen over en årrække fået udbetalt store tilskudsbeløb til eg-

ne konti.

Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2018 var et overskud på 41,4 mia. kr.

i statens driftsregnskab. Statens virksomheder havde i 2018 driftsudgifter

på 698,1 mia. kr. og driftsindtægter på 739,5 mia. kr. Statens udgifter var

samlet set 6,3 mia. kr. mindre end bevilget, svarende til 0,9 %. Staten har

haft merindtægter på 37,2 mia. kr., svarende til 5,3 %.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 5

2. Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision ...................................... 7

2�½1. Erklæring om statsregnskabet .................................................................................................... 7

2�½2. Udtalelser om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision .................................. 10

3. Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet .................... 11

3�½1. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter .............................................................. 11

4. Andre revisionssager .............................................................................................................. 22

4�½1. Brud på bevillingsreglerne .......................................................................................................... 22

4�½2. Manglende efterlevelse af regnskabsregler ....................................................................... 26

4�½3. Mangelfuld adgangsstyring til de statslige økonomisystemer ................................... 28

4�½4. Usikkerheder, der påvirker statens status .......................................................................... 31

4�½5. Primokorrektioner er gennemført korrekt .......................................................................... 34

5. Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter ...................................................................... 36

Bilag 1. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 38

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af stats-

regnskabet ................................................................................................................................................... 40

Bilag 3. Ordliste .......................................................................................................................................... 42

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i hen-

hold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1 og, 2,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører 19 ministerier på finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

Vi har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i beretningen, der også omfatter opfølgning på revisions-

sager, som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Introduktion og konklusion |

Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Beretningen handler om revisionen af statsregnskabet for 2018. Statsregnskabet er

et samlet regnskab for de ministerier, der afholder udgifter og opkræver indtægter for

staten. Beretningen handler også om revisionssager fra tidligere år, som vi afslutter.

Formålet med revisionerne har været at vurdere, om de informationer, som ministeri-

erne har præsenteret i statsregnskabet, er rigtige. Vi har også gennemført bevillings-

kontrol for at vurdere, om ministerierne har overholdt deres bevillinger. Beretningen

skal dermed understøtte Statsrevisorernes og Folketingets opgave med at behandle

statsregnskabet.

Konklusion

Revisionen har vist, at statsregnskabet er rigtigt, bortset fra § 38. Skatter og afgifter,

hvor vi har taget et forbehold. Revisionen har endvidere vist, at ministerierne har over-

holdt deres bevillinger.

Skatteministeriet har fortsat udfordringer med at sikre og dokumentere, at statsregn-

skabets oplysninger om skatter og afgifter er korrekte. Vi har konstateret flere betyde-

lige fejl, væsentlige usikkerheder og uafklarede differencer. Skatteministeriet har ikke

kunnet opgøre det konkrete fejlniveau, da ministeriet ikke kan afklare, hvordan de kon-

staterede usikkerheder og differencer påvirker regnskabets § 38 og dermed indtægts-

siden af statsregnskabet. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at langt hovedparten af

skatterne og afgifterne er registreret korrekt.

De øvrige ministerier har overordnet set en god og sikker regnskabsforvaltning. Regn-

skaberne for de øvrige paragraffer i statsregnskabet indeholder således ikke fejl, der

er væsentlige målt i forhold til de samlede indtægter og udgifter på den enkelte para-

graf. Revisionen har dog afdækket en række fejl og usikkerheder, som vi vil orientere

Statsrevisorerne om, fordi de er principielle, kritiske eller tværgående.

Flere virksomheder har fx omgået eller brudt bevillingsreglerne og dermed handlet i

strid med Folketingets beslutninger. Beretningen indeholder også eksempler på virk-

somheder, der ikke efterlever statens regnskabsprincipper og regnskabsregler og der-

med giver misvisende oplysninger i regnskabet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Introduktion og konklusion

Beretningen indeholder også flere sager, hvor der har været risiko for fejl eller svig,

fordi virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad har etableret funktionsadskilte kontrol-

ler i forbindelse med betaling og bogføring.

Vi redegør også for en række sager, hvor skøn og vurderinger giver anledning til usik-

kerhed om de beløb, virksomhederne har registreret i regnskabet.

2. Tabel 1 viser summen af udgifter og indtægter for hver paragraf i statsregnskabet.

Tabellen giver også en oversigt over de sager, vi omtaler i kapitel 3 og 4. Kolonne 3 vi-

ser de mest kritiske sager, hvor sagens væsentlighed betyder, at vi har taget et forbe-

hold. Kolonne 4 viser andre revisionssager, som vi vil orientere Statsrevisorerne om.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Introduktion og konklusion |

Tabel 1

Overblik over statsregnskabet og resultaterne af revisionen

(Mio. kr.)

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmerne af det kongelige

hus mfl.

§ 3. Folketinget

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

Finansiel

væsentlighed

1�½188

120

17�½832

Udenrigsministeriets styring af bru-

gerrettigheder til økonomisystemer-

ne er utilfredsstillende, jf. pkt. 34.

Manglende tredjepartserklæringer

giver også usikkerhed på statsregn-

skabets § 7., jf. pkt. 12.

Finansministeriet har ikke sikret til-

trækkelig logning i statens økonomi-

system Navision Stat, jf. pkt. 35.

Primokorrektioner er gennemført

korrekt, jf. afsnit 4�½5.

§ 8. Erhvervsministeriet

8�½624

Klassifikationsfejl på 2�½5 mia. kr. i

Erhvervsministeriets regnskab,

jf. pkt. 30.

Skatteministeriets manglende sty-

ring af bevillingerne på hovedformål,

jf. pkt. 26.

Skatteministeriets styring af ned-

skrivningsbehovet for eKapital er

utilfredsstillende, jf. pkt. 38.

§ 10. Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

202�½550

22�½019

24�½922

Forsvarsministeriet har brudt bevil-

lingsreglerne ved at indgå aftale om

køb på afbetaling, jf. pkt. 20.

Forsvarsministeriet har anvendt be-

villingen for 2018 til en udgift vedrø-

rende 2019, jf. pkt. 21.

Usikkerhed om Forsvarsministeriets

eventualforpligtelse til at betale er-

statninger for skader, jf. pkt. 39.

Modifikationer i erklæringen

Andre revisionssager

§ 7. Finansministeriet

43�½045

§ 9. Skatteministeriet

11�½065

§ 14. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet

§ 15. Børne- og Socialministeriet

5�½627

6�½235

Børne- og Socialministeriet har haft

en mangelfuld tilskudsadministra-

tion, jf. pkt. 32.

Sundheds- og Ældreministeriet har

overtrådt statens bevillingsregler,

jf. pkt. 24.

§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet

10�½267

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter.

Revisionen er afgrænset fra § 3. Folketinget.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem og årsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Introduktion og konklusion

Tabel 1 – fortsat

Overblik over statsregnskabet og resultaterne af revisionen

(Mio. kr.)

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Finansiel

væsentlighed

286�½220

Modifikationer i erklæringen

Andre revisionssager

Beskæftigelsesministeriet har ube-

rettiget forøget sin forbrugsmulighed

i 2018, jf. pkt. 22.

Beskæftigelsesministeriet har udbe-

talt for meget i tilskud, jf. pkt. 23.

Beskæftigelsesministeriet har fortsat

ikke fulgt statens regnskabsregler

på 2 indtægtsordninger, jf. pkt. 28.

Beskæftigelsesministeriets indreg-

ning af udgifter til ordninger, der ad-

ministreres af Udbetaling Danmark,

er utilstrækkelig, jf. pkt. 29.

Mangelfuld kontrol med udbetaling

af milliardbeløb på Beskæftigelses-

ministeriets område, jf. pkt. 33.

§ 19. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet

70�½332

43�½155

10�½728

601

25�½009

Manglende tredjepartserklæringer

giver også usikkerhed på statsregn-

skabets § 24., jf. pkt. 12.

Miljø- og Fødevareministeriet har

ikke overholdt bevillingsreglerne,

jf. pkt. 25.

§ 28. Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

35�½553

Usikkerheder i værdiansættelsen

af Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriets ejendomsportefølje,

jf. pkt. 40.

Usikkerhed i værdiansættelsen af

hensættelser til alment boligbyggeri,

jf. pkt. 41.

§ 29. Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

20�½855

10�½412

24�½935

25�½399

743�½379

Forbehold vedrørende § 38. Skatter

og afgifter, jf. afsnit 3�½1.

Værdiansættelsen af statens restan-

cer er behæftet med betydelig usik-

kerhed, jf. pkt. 37.

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)

48�½532

7�½189

Summen af løn, øvrige udgifter og indtægter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem og årsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

3. Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Stats-

regnskabet er en sammenstilling af de paragrafregnskaber, som 19 ministerier har

haft ansvaret for i 2018. Ministeriernes regnskaber er igen en sammenstilling af regn-

skaberne for de enkelte virksomheder i staten. Alle ministerierne har haft ansvaret

for, at deres del af statsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bevillingslove-

ne og de statslige regnskabsregler. Regeringsskiftet i juni 2019 betød, at ansvaret nu

er fordelt på 17 ministerier. Beretningen handler om de oprindelige ministeriers regn-

skabsaflæggelse, og vi anvender derfor de betegnelser på ministerierne, der også

fremgår af statsregnskabet.

Statens udgifter var 698,1 mia. kr., og indtægterne var 739,5 mia. kr. i 2018. Statens

driftsregnskab viser dermed et samlet overskud på 41,4 mia. kr. Statens udgifter var

6,3 mia. kr. mindre end bevilget, svarende til 0,9

Statens indtægter var 37,2 mia. kr.

større end forventet, svarende til 5,3 %.

Rigsrevisionen skal hvert år revidere statsregnskabet. Vi vurderer, om de oplysninger,

som ministerierne har lagt frem i regnskabet, er uden væsentlig fejlinformation. Vi vur-

derer endvidere, om ministerierne har overholdt deres bevillinger. Vi skal afgive en be-

retning til Statsrevisorerne om vores revision af statsregnskabet.

De nuværende ministre skal afgive redegørelser til Statsrevisorerne om de foranstalt-

ninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Beretningen skal dermed

understøtte Statsrevisorernes og Folketingets arbejde med at kontrollere ministeri-

erne og godkende statsregnskabet.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

4. Statsregnskabet skal opstilles efter årets finans- og tillægsbevillingslove og skal

omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver

og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

Revisionskriterier

5. Vi vurderer, om oplysningerne i regnskabet er opgjort, indregnet og præsenteret i

overensstemmelse med bevillingslovene, statens regnskabsregler og disponerings-

reglerne.

Metode

6. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revi-

sion, hvilket indebærer, at vi har foretaget faglige vurderinger og opretholdt en pro-

fessionel skepsis under revisionen.

Vores metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

7. Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevil-

linger og regnskab), den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevillingsaf-

regningen.

Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget.

Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2019, hvis de er relevan-

te for sagerne i beretningen. Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan derfor af-

vige som følge af afrundingsdifferencer.

Beretningens indhold og struktur

8. Beretningen er opdelt i 5 kapitler. Først giver vi i kapitel 2 en overordnet konklusion

om det samlede statsregnskab, der indeholder vores erklæring om den udførte offent-

lige revision.

Kapitel 3 beskriver de revisionssager, der har givet anledning til et forbehold i erklæ-

ringerne om de enkelte paragraffer i statsregnskabet.

Kapitel 4 indeholder sager, der ikke har påvirket erklæringerne, men som vi vil orien-

tere Statsrevisorerne om, fordi de er principielle, kritiske eller tværgående.

Kapitel 5 handler om opfølgningssager, som vi vurderer kan afsluttes.

Bilag 1 beskriver vores metode. Bilag 2 viser sager, som vi følger fra tidligere beretnin-

ger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 3 forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision |

Rigsrevisionens

erklæring om den udførte

offentlige revision

2.1. Erklæring om statsregnskabet

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevil-

linger og regnskab), den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevillingsaf-

regningen. Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget. Statsregnskabet

udarbejdes i overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægsbevil-

lingsloven for 2018) og de statslige regnskabsregler.

Det er Rigsrevisionens vurdering:

•

at statsregnskabet – bortset fra virkningerne af forbeholdet på § 38. Skatter og af-

gifter – i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler

at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne.

•

Grundlag for konklusion med forbehold

Rigsrevisionen tager forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er

rigtig. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet på § 38 fortsat er præget af

usikkerhed. Revisionen har vist en række væsentlige usikkerheder, uafklarede diffe-

rencer og betydelige fejl. Vi har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau, da det ik-

ke har været muligt at afklare, hvor store konkrete fejl de konstaterede usikkerheder

og uafklarede differencer dækker over. Vi har derfor ikke kunnet skaffe det nødven-

dige revisionsbevis for, om regnskabet er rigtigt.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Revisionen udføres på grundlag af rigsrevisorlovens § 3 og § 17, stk. 1 (jf. lovbekendt-

gørelse nr. 101 af 19. januar 2013).

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskrevet i erklæ-

ringens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2018

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere

regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye

oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne

erklæring, kan blive vurderet på ny.

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregn-

skabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og

skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens akti-

ver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstil-

ling af regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne

for de enkelte virksomheder.

Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbej-

de et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes

besvigelser eller fejl. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes

ressort har desuden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabs-

praksis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-

derne.

Statsregnskabet omfatter oplysninger, der modtages fra Udbetaling Danmark eller

fra kommuner. De pågældende ministerier har ansvaret for, at oplysningerne indgår

i regnskabet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler.

Disse oplysninger i statsregnskabet kan baseres på Udbetaling Danmarks årsrap-

port, der revideres af en godkendt revisor, jf. lov om Udbetaling Danmark. Oplysnin-

ger, der modtages fra kommuner, kan optages i statsregnskabet for det pågældende

år med den verifikation, som er praktisk muligt. Det er en forudsætning, at ministeri-

erne ved krav til regnskab og revision efterfølgende får verificeret oplysningerne på

en måde, der giver en overbevisning om, at regnskabet over en årrække er rigtigt.

Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponerings-

reglerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositioner har den nød-

vendige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, op-

nås og anvendes i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillinger-

ne fastlægger. I de tilfælde, hvor disse forudsætninger ikke længere er til stede, har

ministerierne ansvaret for at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillinger-

ne ændret.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision |

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om

statens regnskabsvæsen og godkende ministeriernes årlige regnskaber.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at statsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at der for

regnskabet som helhed ikke forekommer væsentlige bevillingsafvigelser, samt at af-

give en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at en

revision altid vil afdække væsentlige fejlinformationer eller bevillingsafvigelser, når så-

danne findes. Fejlinformationer og bevillingsafvigelser kan opstå som følge af besvi-

gelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forven-

tes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de beslutninger, som Folketinget og

andre regnskabsbrugere træffer på grundlag af regnskabet.

Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

hvilket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover indebærer det følgende:

•

Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet,

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og risikoen for væsentlige bevil-

lingsafvigelser. Vi udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse

risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grund-

lag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation for-

årsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af

fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste

udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriernes interne

kontrol.

Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministerierne, er

passende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som mi-

nisterierne har udarbejdet, er rimelige.

Vi efterprøver, om oplysninger, der er modtaget fra Udbetaling Danmark eller fra

kommunerne, er optaget korrekt i ministeriernes regnskaber.

Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti

for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.

•

Som led i revisionen af statsregnskabet gennemfører vi revisioner af de regnskaber

for de enkelte paragraffer i bevillingslovene, som fremgår af statsregnskabet. Kon-

klusionerne af disse revisioner fremgår af vores erklæringer om den gennemførte of-

fentlige revision af de enkelte ministerområder eller øvrige paragraffer i statsregn-

skabet. Hvis disse erklæringerne indeholder forbehold eller andre modifikationer i

vores konklusion om regnskaberne for de enkelte paragraffer, vil det fremgå af den-

ne beretning om revisionen af statsregnskabet, hvor vi også har redegjort for andre

betydelige observationer og vurderinger ved revisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision

2.2. Udtalelser om juridisk-kritisk revision og forvalt-

ningsrevision

De enkelte ministerier er ansvarlige for, at de dispositioner, der er omfattet af stats-

regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne er også ansvarlige

for at tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de

virksomheder, der er omfattet af statsregnskabet. Ministerierne har i den forbindelse

ansvaret for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre

juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af udvalgte afgrænsede emner i

overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Revisionerne planlægges

og prioriteres over en 5-årig periode inden for de enkelte ministeriers områder. Em-

net for hver revision er begrænset til nogle bestemte dispositioner, systemer eller pro-

cesser, hvor vi vurderer, at der kan være risiko for væsentlige regelbrud eller forvalt-

ningsmangler.

Vi udformer en kritisk udtalelse i vores erklæringer om statsregnskabets paragraffer,

hvis vores revision afdækker regelbrud eller forvaltningsmangler, som er væsentlige i

forhold til de midler, der er omfattet af statsregnskabet for den pågældende paragraf.

Vi har gengivet disse udtalelser i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af sta-

tens forvaltning i 2018, hvor vi også har redegjort for andre betydelige observationer

og vurderinger i forbindelse med de gennemførte juridisk-kritiske revisioner og for-

valtningsrevisioner.

Rigsrevisionen, den 7. august 2019

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Modifikationer vedrø-

rende de enkelte para-

graffer i statsregnskabet

9. Hvis vores revision afdækker væsentlige fejl og usikkerheder, gør vi opmærksom

på problemet ved at modificere konklusionen i erklæringen om det enkelte paragraf-

regnskab, fx ved at tage et forbehold. Et forbehold betyder, at dele af regnskabet in-

deholder så store fejl, at vi ikke anser den del af regnskabet for at være rigtigt. Revisio-

nen af statsregnskabet for 2018 har givet anledning til et forbehold i erklæringen om

§ 38. Skatter og afgifter.

3.1. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Forbehold for regnskabets rigtighed på § 38. Skatter og afgifter

Det er Rigsrevisionens vurdering:

•

at det – som følge af de forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusionen – er

usikkert, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter i alle væsentlige henseender

er rigtig, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige

regnskabsregler

at Skatteministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dis-

poneringsreglerne.

•

Grundlag for konklusion med forbehold

Rigsrevisionen tager forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rig-

tig. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet på § 38 fortsat er præget af usikker-

hed. Revisionen har vist en række væsentlige usikkerheder, uafklarede differencer og

betydelige fejl. Vi har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau, da det ikke har væ-

ret muligt at afklare, hvor store konkrete fejl de konstaterede usikkerheder og uafklare-

de differencer dækker over. Vi har derfor ikke kunnet skaffe det nødvendige revisions-

bevis for, om regnskabet er rigtigt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Revisionen for 2018 har bl.a. vist:

•

Der er ikke sikkerhed for fuldstændigheden og nøjagtigheden af regnskabsdata i de

it-systemer, der administreres af eksterne leverandører, og hvor borgere og virk-

somheder angiver skatter og afgifter på i alt ca. 1.000 mia. kr.

Der udestår afstemning af dataoverførsler mellem Skatteministeriets interne it-sy-

stemer for i alt 28,7 mia. kr., og dermed er der ikke sikkerhed for, at indtægterne i

regnskabet er fuldstændige og korrekte.

Der er usikkerhed om retskraften og datakvaliteten og dermed værdien af de ind-

drivelsesfordringer, som er indregnet i regnskabet. Den regnskabsmæssige usikker-

hed knytter sig til kursværdien på i alt 4,7 mia. kr. (nominelt 37,4 mia. kr.).

En række væsentlige balancekonti er ikke afstemt, og der er betydelige uafklarede

differencer. På de konti, hvor usikkerheden kan afgrænses som bruttodifferencer,

er usikkerheden på 1,6 mia. kr. De konti, hvor usikkerheden ikke kan afgrænses,

har en samlet saldo på 46,1 mia. kr.

Regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1,9 mia. kr., herunder perio-

diseringsfejl på 1,5 mia. kr.

•

Selv om det er usikkert, om regnskabet er rigtigt, og vi ikke har kunnet opgøre det kon-

krete fejlniveau, er det dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at langt hovedparten af

skatterne og afgifterne på i alt ca. 1.000 mia. kr. er betalt og registreret korrekt i 2018.

Rigsrevisionen anerkender, at Skatteministeriet fortsat arbejder målrettet på at løse de

regnskabsmæssige udfordringer og dermed reducere den regnskabsmæssige usikker-

hed, herunder oprydningen i gamle fejl og differencer. Rigsrevisionen finder det der-

udover tilfredsstillende, at Skatteministeriet har oplyst om de væsentligste usikkerhe-

der i 2018-regnskabet for § 38.

10. Rigsrevisionen har i en årrække vurderet, at der var betydelig usikkerhed i forhold

til regnskabsaflæggelsen på § 38. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af

29. november 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 33.

Grundlaget for forbeholdet for regnskabets rigtighed på § 38 er uddybet i nedenstå-

ende sager.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Skatteministeriet mangler dokumentation for fuldstændighed og

nøjagtighed af data i eksterne it-systemer

11. Rigsrevisionen vurderer, at der pr. 31. december 2018 ikke er sikkerhed for fuld-

stændighed og nøjagtighed af de regnskabsdata, der registreres i angivelsessyste-

merne. Systemerne har registreret indtægter for ca. 1.000 mia. kr. i 2018. Selv om for-

holdet skaber betydelig usikkerhed ved regnskabsaflæggelsen for 2018, og selv om

vi ikke kan opgøre det faktiske fejlniveau, er det dog vores vurdering, at langt hoved-

parten af skatterne og afgifterne på i alt ca. 1.000 mia. kr. blev betalt og registreret

korrekt i 2018. Vi kan således sammenholde årets registreringer med tidligere år og

kan se, at niveauet på de forskellige skattearter er nogenlunde det samme, ligesom vi

noterer os, at der er gennemført kompenserende kontroller for dele af indtægterne i

forbindelse med et pilotprojekt.

Skatteministeriets it-systemportefølje består af ca. 200 forskellige systemer, der er

indbyrdes afhængige. Systemerne administreres enten af ministeriet selv eller af eks-

terne it-leverandører. De forskellige systemer anvendes bl.a. til at fange og generere

data til regnskabet. Der er ikke direkte integration mellem flere af systemerne, så da-

ta udveksles i stedet ved filoverførsler. Det er derfor helt essentielt for regnskabsaf-

læggelsen og for opgørelsen af ministeriets indtægter, at der er sikkerhed for, at data

behandles korrekt i de enkelte it-systemer, og at overførsler af data mellem systemer-

ne er fuldstændige og nøjagtige. Denne sikkerhed kan opnås gennem specifikke tred-

jepartserklæringer fra de eksterne it-leverandørers uafhængige revisor eller med en

kombination af egne systemafstemninger og applikationskontroller.

Rigsrevisionen kritiserede i beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2016

og 2017, at Skatteministeriet ikke havde dokumentation for fuldstændighed og nøjag-

tighed i overførsel af data mellem angivelsessystemerne og videre til ministeriets øv-

rige it-systemer i form af specifikke tredjepartserklæringer.

Skatteministeriet påbegyndte i oktober 2018 et pilotprojekt om

dokumentation af

fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata i it-systemer.

Projektets formål var

at indhente specifikke tredjepartserklæringer og foretage egne interne kontroller for

de 3 it-systemer, hvor der beløbsmæssigt registreres flest indtægter (Nyt TastSelv

Erhverv (NTSE), eIndkomst og Debitor og Restance (DR)). Målet med projektet var at

sikre den nødvendige dokumentation for, at data overføres fuldstændigt og nøjagtigt

mellem angivelsessystemerne og de it-systemer, der er omfattet af ministeriets

inter-

systemafstemningsprojekt (jf. pkt. 13).

Figur 1 viser snitfladen mellem pilotprojektet om specifikke tredjepartserklæringer og

systemafstemningsprojektet. I figuren anvendes systemflowet fra virksomheders

momsangivelser som eksempel.

Eksterne it-leverandører

Nyt TastSelv Erhverv, eInd-

komst og Debitor og Restance

er 3 af de centrale it-systemer,

der administreres af eksterne

it-leverandører. I disse syste-

mer sker den primære regi-

strering af væsentlige skatte-

arter.

Applikationskontroller

Formålet med applikations-

kontroller er at sikre, at alle

transaktioner og data i it-sy-

stemerne er fuldstændige og

nøjagtige, og at alle udførte re-

gistreringer er valide og god-

kendte.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Figur 1

Snitfladen mellem pilotprojektet om tredjepartserklæringer og det interne systemafstemnings-

projekt (for et systemflow for momsangivelser)

PILOTPROJEKT OM

TREDJEPARTSERKLÆRINGER

DET INTERNE SYSTEMAFSTEMNINGSPROJEKT

Angivelsessystem

Registreringssystem

Regnskabssystem

NTSE

Nyt TastSelv

Erhverv

Debitor og

Restance

DMO

Skattekontoen

SAP 38

Koncernregnskab

SKS

Statens Koncern-

system

Datafangst

i angivelsessystem

Data bogføres

i statsregnskabet

Dokumentation for fuldstændig og nøjagtig

dataoverførsel i 2018

ikke opnået

Dokumentation for fuldstændig og nøjagtig

dataoverførsel i 2018

opnået

Valideret overførsel

Ikke-valideret overførsel

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

DMO

Skatteforvaltningens opkræv-

ning af virksomhedskrav be-

handles af opkrævningssyste-

met Én Skattekonto (Skatte-

kontoen) – også benævnt

Debitor Motor Opkrævning

(DMO).

Datafangst

Betegnelse for den situation,

hvor et it-system (angivelses-

system) modtager data. Data-

fangst omfatter alle data, der

tilgår et system, fx data, som

en sagsbehandler, borger eller

virksomhed indberetter.

Som en del af pilotprojektet er der indhentet tredjepartserklæringer for DR og dele af

NTSE. Disse erklæringer er dog af en type, der kun giver et øjebliksbillede og dermed

ikke dækker hele regnskabsåret. Det skyldes, at data i DR og NTSE bliver overskrevet

månedligt. Da pilotprojektet først startede i oktober 2018, var det derfor ikke muligt

for Skatteministeriet at få erklæringer, der dækkede hele regnskabsåret. Der er ikke

væsentlige bemærkninger i de erklæringer, ministeriet har indhentet. For eIndkomst,

som primært vedrører A-skatter, har ministeriet gennemgået applikationskontroller i

systemet pr. 6. december 2018. Der udestår således en systemafstemning af, at de

497 mia. kr., der er angivet i eIndkomst, er overført fuldstændigt og nøjagtigt til DR.

Rigsrevisionen vurderer, at pilotprojektet har reduceret risikoen for væsentlige fejl i

de 3 systemer. Skatteministeriet har dog ikke via pilotprojektet kunnet nå at få høj

grad af sikkerhed for datafangst og dataoverførsler mellem de 3 systemer for hele

2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Ud over de 3 it-systemer, der var omfattet af pilotprojektet om tredjepartserklæringer,

har Skatteministeriet ca. 10 andre angivelsessystemer. Det drejer sig fx om TastSelv

Selskabsskat (DIAS), der bruges til indberetning af selskabernes selvangivelser. For

disse systemer er der som udgangspunkt ikke sikkerhed for, at de data, som borgere

og virksomheder har registreret, bliver behandlet og videreført fuldstændigt og nøjag-

tigt til de systemer, der er omfattet af systemafstemningsprojektet. Ministeriet over-

vejer, om sikkerheden for disse systemer skal opnås gennem specifikke tredjeparts-

erklæringer eller en kombination af egne systemafstemninger og applikationskontrol-

ler. Revisionen har desuden vist, at ministeriet for nogle af disse systemer ikke har et

overblik over, hvor mange penge der løber igennem. Ministeriet har oplyst, at der ar-

bejdes på et målbillede for det videre arbejde med at dokumentere væsentlige ind-

tægter i de pågældende it-systemer.

Skatteministeriet har i juni 2019 oplyst, at ministeriet har udarbejdet en plan for det

videre arbejde i 2019 med at dokumentere fuldstændighed og nøjagtighed. Ministe-

riets ambition er, at der foreligger dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed

af regnskabsdata for Skatteforvaltningens regnskabsbærende systemer dækkende

hele regnskabsåret 2019.

Manglende tredjepartserklæringer giver også usikkerhed på statsregnskabets

§ 7 og § 24

12. Skatteministeriet opkræver forskellige indtægter på vegne af Finansministeriet og

Miljø- og Fødevareministeriet. Det drejer sig om toldindtægter på 3.169 mio. kr., der re-

gistreres på § 7, og forskellige miljøafgifter på i alt 351 mio. kr., der registreres på § 24.

Disse indtægter angives i Skatteministeriets systemer. For disse områder i statsregn-

skabet er der således heller ikke høj grad af sikkerhed for fuldstændighed og nøjagtig-

hed af de regnskabsdata, der fanges i angivelsessystemerne.

Skatteministeriet har ikke afstemt alle dataoverførsler mellem interne

it-systemer

13. Rigsrevisionen vurderer, at der i 2018 har været væsentlig fremdrift i projektet med

at sikre og dokumentere, at transaktioner mellem it-systemerne i Skatteministeriet er

fuldstændige og nøjagtige. Ministeriet udarbejder nu systemmæssige afstemninger på

enkeltposteringsniveau for størstedelen af indtægterne. Ministeriet mangler dog fort-

sat systemafstemninger for få, men væsentlige og risikofyldte it-systemer, fx mellem

EFI/DMI og fordringshaversystemerne. Rigsrevisionen har konstateret, at der for disse

it-systemer stadig er uafklarede differencer, og at der fortsat ikke foreligger tilstræk-

kelig dokumentation for data i de it-systemer.

I 2018 har Skatteministeriet fortsat sit systemafstemningsprojekt, hvor ministeriet af-

stemmer dataoverførslerne mellem de it-systemer, som indtægterne gennemløber fra

angivelsessystemerne frem til statsregnskabet. Ministeriet har ikke afstemt beløb på

i alt 28,7 mia. kr., der er overført mellem systemerne. Overførslerne relaterer sig pri-

mært til personskatter. Der er dermed risiko for, at indtægterne ikke er fuldstændigt

og korrekt klassificeret i regnskabet. I 2017 var det tilsvarende beløb 47,3 mia. kr.

De manglende systemafstemninger medfører risiko for, at væsentlige fejl ikke bliver

opdaget og rettet. Specifikt er der risiko for, at Skatteministeriet ikke opdager, hvis

der mangler en overførsel mellem 2 it-systemer. Systemerne skal afstemmes konti-

nuerligt, så eventuelle fejl kan opdages og korrigeres rettidigt.

EFI

EFI står for Ét Fælles Inddrivel-

sessystem. Den automatiske

inddrivelse i EFI blev lukket

ned kort tid efter, at den var

påbegyndt i 2015.

DMI

Inddrivelse af restancer be-

handles i inddrivelsessyste-

met DMI (Debitor Motor Ind-

drivelse), som er regnskabs-

systemet i EFI.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Usikkerhed om retskraft og datakvalitet og dermed værdien af de

fordringer, Skatteministeriet skal inddrive

14. Det er usikkert, om fordringer for 37,4 mia. kr. (nominel værdi) er indregnet kor-

rekt i statsregnskabet. Usikkerheden skyldes, at der er tvivl om fordringernes rets-

kraft, eller om kvaliteten af data er tilstrækkelig god til, at fordringerne kan gøres gæl-

dende. Usikkerhederne er opstået som følge af de mange udfordringer med inddri-

velsesområdet gennem flere år. Fordringerne er indregnet i regnskabet til en beregnet

kursværdi på i alt 4,7 mia. kr. Den regnskabsmæssige usikkerhed knytter sig derfor

alene til dette beløb.

Skatteministeriet har ikke kunnet regulere for dette forhold i regnskabet for 2018, da

opgørelsesgrundlaget fra 2015 er meget usikkert, fordi opgørelsen er baseret på en

stikprøve i en fordringsmasse, der har ændret karakter siden 2015. Der er tale om

5,6 millioner forskellige fordringer, som skal gennemgås for at afklare forholdene ved-

rørende retskraft og datakvalitet. Ministeriet kan ikke inddrive de nævnte fordringer,

før tvivlen er afklaret.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i 2019 vil arbejde på at udarbejde en ny

model, der kan danne grundlag for en regulering, som skal minimere den regnskabs-

mæssige risiko i regnskabet.

Skatteministeriet mangler regnskabsmæssige afstemninger

15. Revisionen har vist, at Skatteministeriet ikke har foretaget alle de nødvendige

regnskabsmæssige afstemninger ved årsafslutningen, og at væsentlige balancekonti

ikke har været afstemt i hele 2018.

Skatteministeriet har i samarbejde med eksterne konsulenter fortsat sit balanceaf-

stemningsprojekt for at afdække og løse en del af de regnskabsmæssige udfordrin-

ger. Projektet har i løbet af 2018 løst en række af de regnskabsmæssige udfordringer,

men har også afdækket nye forhold, der skal håndteres.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriet i løbet af 2018 samlet set har

gjort fremskridt i forhold til afstemningen af de væsentlige balancekonti. Ministeriet

har bl.a. løst følgende problemer:

•

Skatteministeriet har i 2018 specificeret og korrigeret differencerne for 3 balan-

cekonti. I 2017 vedrørte differencerne 2 konti med en samlet saldo på 18,8 mia. kr.,

hvor bruttodifferencerne ikke kunne opgøres, og en konto med en bruttodifferen-

ce på 733 mio. kr.

•

Skatteministeriet begyndte i 2017 at foretage løbende rentetilskrivninger på nytil-

komne henstandssager og på poster fra tidligere perioder. Der udestod ved årsaf-

slutningen 2017 gennemgang af gamle henstandssager for 7,2 mia. kr. Rigsrevisio-

nen har konstateret, at de nævnte henstandssager nu er gennemgået, og at der på

baggrund af gennemgangen i 2018 er indregnet renteindtægter på i alt 2,9 mia. kr.

Revisionen har dog også vist, at der udestår afstemning af komplekse balancekonti,

herunder debitorer og mellemregningskonti. Afstemningerne er besværliggjort af, at

grundlaget for posteringerne i mange tilfælde er mangelfuldt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Eksempler på fejltyper ved mellemregningskonti er beskrevet i boks 1.

Mellemregningskonto

Boks 1

Eksempler på fejltyper ved mellemregningskonti i Skatte-

ministeriets regnskab for 2018

I regnskabet er en række væsentlige mellemregningskonti ikke afstemt. Fx er der en net-

todifference på 41 mio. kr. vedrørende indbetalinger fra inddrivelsen siden 2013 (DMI),

som skal videregives til fordringshaver (Skattekontoen). Differencen mellem kontiene er

et udtryk for, at Skattekontoen har registreret at have modtaget 41 mio. kr. mere, end ind-

drivelsen har registreret at have afsendt til Skattekontoen. Der er tale om en nettodiffe-

rence mellem kontiene, og den samlede regnskabsmæssige usikkerhed kan ikke opgø-

res brutto. Det betyder, at nettodifferencen på 41 mio. kr. kan dække over væsentligt

større differencer, der trækker hver sin vej. Da den regnskabsmæssige usikkerhed ikke

kan opgøres (og afgrænses), medfører det, at der bliver usikkerhed om hele regnskabs-

kontoen på i alt 18,8 mia. kr.

Ved revisionen har vi konstateret følgende eksempler på fejl ved den nævnte afstemning:

•

Afregningen/indbetalingen findes i begge systemer, hvor der er enighed om registre-

En mellemregningskonto er en

konto i regnskabets balance,

som i Skatteforvaltningen bru-

ges til at håndtere overførsler

mellem systemerne. Mellem-

regningskonti skal derfor altid

gå i nul på tværs af systemer.

rings-ID, men der er konstateret afvigende beløb i registreringerne.

•

Afregningen/indbetalingen er kun registreret i det ene system.

•

Afregningen/indbetalingen er registreret i det ene system, men uden et unikt ID,

hvorfor den ikke kan sammenholdes med det andet system.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Vi kan ikke opgøre det samlede omfang af konkrete fejl på de omtalte balancekonti,

da Skatteministeriet ikke har foretaget tilstrækkelige regnskabsmæssige afstemnin-

ger. Det betyder, at vi ikke kan få det nødvendige revisionsbevis for, hvad posteringer-

ne består af, og om de er indregnet korrekt. De beskrevne afstemningsmæssige ud-

fordringer og problemer vedrører primært balancedelen af regnskabet, men vi gør op-

mærksom på, at fejlrettelser og andre korrektioner også vil kunne påvirke resultatop-

gørelsen. Tabel 2 viser de konkrete usikkerheder.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Tabel 2

Usikkerheder på balancen

(Mio. kr.)

Regnskabsposter med kendte bruttodifferencer

DMO – debitorer under inddrivelse

KOBRA – debitorer under inddrivelse

DMI – debitorer

DMI – gamle fejlede udbetalinger

DMI – gamle indbetalinger på låste fordringer

DMI – skyldig fordringshaverafregning

KOBRA – debitorer

One Stop Moms – udenlandske debitorer

Bruttodifferencer i alt

Regnskabsposter med ukendte bruttodifferencer

DMI-DMO afregninger

KOBRA-DMI afregninger

DMI – afventer placering/analyse

Saldo på balanceposter, hvor bruttodifferencen ikke kan opgøres

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Netto-

difference

149�½8

48�½8

229�½1

57�½2

115�½4

88�½6

0�½4

15�½6

Brutto-

difference

466�½9

511�½2

262�½0

57�½2

115�½4

142�½8

3�½0

18�½1

1�½576�½6

Saldo

82�½152�½4

84�½712�½4

229�½1

57�½2

115�½4

169�½4

3�½429�½9

107�½9

41�½0

9�½6

175�½2

Ukendt

18�½827�½0

27�½096�½8

175�½2

46�½099�½0

Forskellen på brutto-

differencer og netto-

differencer

Bruttodifferencer

er udtryk

for regnskabsmæssige for-

skelle mellem 2 regnskabs-

konti eller mellem 2 syste-

mer, som kan opgøres præ-

cist på enkelte poster. Brut-

todifferencer er derfor et

udtryk for den maksimale

risiko for fejl i regnskabet.

Nettodifferencer

er udtryk

for regnskabsmæssige for-

skelle mellem 2 regnskabs-

konti eller mellem 2 syste-

mer, som ikke kan opgøres

præcist på enkelte poster.

Der er derfor risiko for, at

større fejl er skjult i en net-

todifference.

Tabel 2 viser den regnskabsmæssige usikkerhed på balancen. Usikkerheden udgø-

res af bruttodifferencer, hvor disse er kendt, hvilket svarer til 1,6 mia. kr., og af den

samlede saldo på kontiene i de tilfælde, hvor bruttodifferencen ikke kendes, hvilket

svarer til 46,1 mia. kr. Den samlede usikkerhed på balancen er dermed 47,7 mia. kr.

Skatteministeriet har oplyst, at det er ministeriets forventning, at alle balancekonti

foreligger afstemt ved årsafslutningen for 2019.

Regnskabet indeholder gamle indbetalinger fra perioden 2009-2018 fra borgere og

virksomheder på inddrivelsesområdet for i alt 115,4 mio. kr. Indbetalingerne burde

dække inddrivelsesfordringer, men Skatteministeriet kan ikke placere indbetalinger-

ne på de enkelte fordringer, bl.a. fordi der er tvivl om fordringernes retskraft. Som en

konsekvens heraf kan nogle borgere og virksomheder ikke få slettet deres gæld, da

Skatteministeriet ikke er klar til at modtage pengene og udligne gælden.

Derudover er der registreret gamle fejlede udbetalinger til borgere og virksomheder

for 57,2 mio. kr. fra perioden 2009-2018, dvs. penge, som Skatteministeriet har for-

søgt at udbetale til borgere og virksomheder, men hvor betalingen ikke er gået igen-

nem. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet bør sikre, at væsentlige beløb udbe-

tales til borgere og virksomheder, når ministeret har besluttet, at de skal udbetales.

Hvis mulighederne for at opnå kontakt til de pågældende er udtømte, skal der sikres

tydelig hjemmel, før de fejlede udbetalinger kan indtægtsføres i statsregnskabet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Regnskabet indeholder konkrete fejl, herunder periodiseringsfejl

16. Revisionen har vist, at regnskabet indeholder en række konkrete fejl for i alt 1,9

mia. kr. Beløbet indeholder periodiseringsfejl for ca. 1,5 mia. kr., hvoraf hovedkontiene

i statsregnskabet bliver påvirket med 1,4 mia. kr.

Regnskabspraksis i staten tilsiger, at indtægter og udgifter skal indregnes i det regn-

skabsår, de vedrører. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret, at Skatteministeriet ikke

havde en ensartet praksis for periodisering på tværs af skattearter. Skatteministeriet

har i 2018 fået tilslutning fra Moderniseringsstyrelsen til at implementere en ny regn-

skabspraksis for periodisering af indtægter. Regnskabet for 2018 medtager således

indtægter for regnskabsåret til og med den 31. december. Herudover medtager regn-

skabet alle skatte- og afgiftsarter med en angivelsesfrist til og med den 17. januar

2019, der vedrørte regnskabsåret eller tidligere år. Det er en forbedring, at der nu er

vedtaget klare principper for periodisering.

Vi har konstateret, at Skatteministeriet ikke har været konsekvente i forhold til at føl-

ge den nye periodiseringspraksis. Revisionen har således afdækket 4 periodiserings-

fejl på i alt ca. 1,5 mia. kr., hvor beløbene er indregnet i regnskabet for 2018, selv om

angivelsesfristen lå efter den 17. januar 2019. Periodiseringsfejlene er beskrevet nær-

mere i boks 2.

Derudover har revisionen vist, at der er opstået en klassifikationsfejl ved overførsel af

en åbentstående saldo fra en konto med en gammel SKS-relation til en ny. Forholdet

bevirker, at saldoen på kontoen for tilgodehavender er 130,7 mio. kr. for lav, og at sal-

doen på kontoen for anden gæld også er 130,7 mio. kr. for lav.

Revisionen har endvidere vist samlede fejl vedrørende renteberegninger på 320,3

mio. kr. Forholdene er beskrevet nærmere i boks 2.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Oversigt over fejl og usikkerheder i Skatteministeriets regnskab

Forskellen på fejl og

usikkerheder

Fejl,

herunder såvel faktuelle,

skønsmæssige som projicere-

de fejl, er udtryk for, at der er

forskel mellem det beløb, der

er bogført i regnskabet, og det

beløb, der burde være bogført

i henhold til gældende regn-

skabsregler.

Usikkerhed

er derimod udtryk

for manglende vished om fore-

komsten og størrelsen af en

eventuel fejl.

17. Boks 2 viser de betydelige fejl og usikkerheder, som Rigsrevisionen har konstate-

ret i regnskabet for 2018. Der er i 4 tilfælde tale om nettodifferencer, som kan dække

over væsentlige fejl. Flere af udfordringerne vedrører afstemninger af regnskabets ba-

lance, men vi gør opmærksom på, at fejlrettelser og andre korrektioner vedrørende

balancekonti også kan påvirke resultatopgørelsen. Det skyldes, at korrektion af væ-

sentlige fejl i tidligere aflagte regnskaber skal indregnes i resultatopgørelsen i det år,

fejlen opdages.

Boks 2

Betydelige fejl og usikkerheder i 2018-regnskabet for § 38

Resultatopgørelsen

•

Skatteministeriet har ikke på tilfredsstillende vis dokumenteret fuldstændigheden af

de indtægter, som angives i de eksterne it-systemer, via tredjepartserklæringer eller

egne systemafstemninger. It-systemerne har registreret indtægter på ca. 1.000 mia.

kr. i 2018, jf. pkt. 11.

•

Der udestår for 2018 systemafstemninger på transaktionsniveau for 28,7 mia. kr. af de

samlede indtægter på § 38. De udestående afstemninger relaterer sig til personskatter

og en række mindre forretningsområder, der endnu ikke er sat i drift under det interne

systemafstemningsprojekt, jf. pkt. 13.

•

Ved periodiseringen af udbytteskat og lønsumsafgift har Skatteministeriet ikke været

fuldt ud opmærksom på de forskellige tidsfrister. Som konsekvens heraf er der ind-

tægtsført 761,1 mio. kr. for meget i 2018, jf. pkt. 16.

Opkrævning og inddri-

velse

•

Ved periodiseringen af energi- og miljøafgifter har Skatteministeriet ikke været fuldt

Myndigheder, der har udstedt

økonomiske krav, varetager

selv den indledende opkræv-

ning af kravet og efterfølgen-

de rykkerprocedurer.

Når myndigheden konstaterer,

at kravet ikke betales af skyld-

ner, og skyldner ikke har kla-

get over det pålagte krav eller

anmodet om henstand, sender

myndigheden kravet til inddri-

velse hos Gældsstyrelsen, der

er restanceinddrivelsesmyn-

dighed.

ud opmærksom på de forskellige tidsfrister. Som konsekvens heraf er der udgiftsført

698,4 mio. kr. for meget i refusion heraf i 2018, jf. pkt. 16.

•

Skatteministeriet har for første gang i 2018 igangsat manuel beregning og tilskrivning

af renter på retskraftige fordringer under opkrævning i regnskabssystemet SAP 38.

Ministeriet har dog ikke foretaget rentetilskrivning og renteopkrævning af ca. 119,3 mio.

kr., jf. pkt. 16.

•

En systemfejl i tilskrivningen af renter på Skattekontoen har betydet, at ca. 7.500 af-

meldte virksomheder fejlagtigt har fået tilskrevet renter på fordringer under inddrivel-

se. Skatteministeriet har løst en del af fejlen, men der udestår en afklaring af, hvordan

ca. 201 mio. kr. reelt påvirker regnskabet. Fejlen har desuden haft den konsekvens, at

ca. 4.500 afmeldte virksomheder har fået tilskrevet renter af ellers afskrevne fordrin-

ger. Ministeriet har endnu ikke foretaget oprydningen efter fejlen og kan derfor ikke

redegøre for de beløbsmæssige konsekvenser for regnskabet og for de pågældende

virksomheder, jf. pkt. 16.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Balancen

•

Der udestår en systemafstemning mellem DMO og DMI. Der er i stedet udført en kom-

penserende handling i form af en afstemning mellem det regnskabsaflagte i systemer-

ne, jf. pkt. 15, tabel 2. Denne handling afdækker dog ikke fuldstændigheden af data i

systemerne, og der er derfor risiko for, at fordringer mangler at blive regnskabsaflagt.

Afstemningen viser en bruttoforskel på 466,9 mio. kr. Forskellen skyldes bl.a. afvigel-

se mellem fordringer oversendt fra DMO til DMI og rentefejl.

•

Afstemningen af afregningerne fra DMI til DMO viser en nettodifference på 41 mio. kr.,

jf. pkt. 15, tabel 2. Usikkerheden kan ikke opgøres brutto og vedrører afregninger sendt

fra DMI til DMO i perioden 2013-2018 på i alt 18,8 mia. kr.

•

Afstemningen af KOBRA-debitorer i DMI viser en nettodifference på 48,8 mio. kr., jf.

pkt. 15, tabel 2. Fejlen relaterer sig til fordringer for 84,7 mia. kr., som er sendt til inddri-

velse siden ibrugtagningen af DMI i 2013. Differencen er opgjort til 511,2 mio. kr. brutto.

•

Afstemningen af afregningerne fra DMI og KOBRA viser en nettodifference på 9,6 mio.

kr., jf. pkt. 15, tabel 2. Usikkerheden kan ikke opgøres brutto og vedrører afregninger

sendt fra DMI til KOBRA i perioden 2013-2018 på i alt 27,1 mia. kr.

•

Der er væsentlig regnskabsmæssig usikkerhed, som kan henføres til det forhold, at der

i den samlede mængde af inddrivelsesfordringer for 2018 indgår fordringer for nomi-

nelt 37,4 mia. kr., som endnu ikke er vurderet inddrivelsesparate, da der er tvivl om

retskraften eller datakvaliteten. Usikkerheden knytter sig til den indregnede kurværdi

på disse fordringer på 4,7 mia. kr. Se også pkt.14.

•

Ved opstarten af EFI/DMI i 2013 er der opstået en bruttodifference på 262 mio. kr.

mellem registrerede data i debitormodulet og det regnskabsaflagte i statsregnskabet,

jf. pkt. 15, tabel 2. Det betyder konkret, at vi ikke kan få tilstrækkeligt revisionsbevis for,

hvad differencen består af.

•

Der er opstået en klassifikationsfejl i forbindelse med, at der i 2014 skete ændringer i

nogle af de kontobroer, som Skatteministeriet bruger til at overføre regnskabstal fra

sit eget regnskab til det samlede statsregnskab. Fejlen er på 130,7 mio. kr. og påvirker

tilgodehavender og anden gæld, jf. pkt. 16.

•

I inddrivelsen mangler der afklaring vedrørende fejlede afregninger til fordringshaver-

ne og afstemning af udbetalte afregninger. Der er usikkerhed om de åbentstående po-

ster, om fordringshaverne har fået det korrekte beløb udbetalt, og om udbetalingen

er overført til den korrekte fordringshaver. Dette giver en samlet usikkerhed på 142,8

mio. kr. brutto., jf. pkt. 15, tabel 2.

•

Der er i inddrivelsen konstateret gamle indbetalinger fra borgere og virksomheder fra

perioden 2013-2018 på 115,4 mio. kr., som burde dække fordringer, men som p.t. ikke

gør det, da fordringerne er låst på grund af tvivl om retskraft mv. Se også pkt. 15.

•

Der er i inddrivelsen registreret gamle, fejlede udbetalinger fra perioden 2009-2018

til borgere og virksomheder på 57,2 mio. kr., jf. pkt. 15.

•

Afstemningen af One Stop Moms viser en bruttodifference for de udenlandske debi-

torer på 18,1 mio. kr. pr. 31. december 2018, jf. pkt. 15, tabel 2. Skatteministeriet mang-

ler at afstemme indenlandske debitorer for november og december 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

Andre revisionssager

18. Når man ser bort fra § 38. Skatter og afgifter, har vores revision ikke afdækket fejl,

der er væsentlige målt i forhold til de samlede indtægter og udgifter på de enkelte pa-

ragraffer. Vi konkluderer dermed, at de øvrige paragraffer i statsregnskabet er rigtige,

og at ministerierne har overholdt deres bevillinger. Revisionen har dog afdækket en

række fejl og usikkerheder, som fremgår af dette kapitel, fordi de er principielle, kriti-

ske eller tværgående, og som vi derfor vil orientere Statsrevisorerne om.

4.1. Brud på bevillingsreglerne

19. Folketinget giver ministerierne hjemmel til at afholde udgifter og opkræve skatter

mv. via de årlige bevillingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Bevillingslo-

vene sætter sammen med dispositionsreglerne rammerne for, hvordan ministerierne

kan disponere, herunder hvilke beløbsmæssige rammer der er for hver bevilling. Be-

retningen indeholder flere sager, hvor virksomhederne ikke har fulgt bevillings- og dis-

poneringsreglerne og dermed har disponeret uden Folketingets godkendelse.

Forsvarsministeriet har brudt bevillingsreglerne ved at indgå aftale

om køb på afbetaling

20. Forsvaret har i 2015 indgået en afbetalingsaftale. Aftalen koster 2,7 mio. kr. i fi-

nansieringsomkostninger, som Forsvaret ikke har hjemmel til at afholde. Rigsrevisio-

nen finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet har brudt bevillingsreglerne og påført

Forsvaret en unødig udgift på 2,7 mio. kr.

Sagen vedrører køb af it-licenser for 23,8 mio. kr. ifølge den oprindelige aftale. Licen-

serne er købt og taget i brug i 2015. Efter købet af licenserne valgte Forsvaret at indgå

en afbetalingsaftale. Dermed har Forsvaret udskudt betalingen for licenserne til perio-

den 2017-2020. Afbetalingsaftalen medfører, at de samlede udgifter til licenser og fi-

nansieringsomkostninger stiger til 26,5 mio. kr.

Forsvarsministeriet har anvendt bevillingen for 2018 til en udgift

vedrørende 2019

21. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har indregnet en udgift på 34,4

mio. kr. i regnskabet for 2018, selv om styrelsen var klar over, at dele af udgiften ved-

rører bevillingen for 2019 og således skal indregnes i regnskabet for 2019. Dermed har

Forsvarsministeriet nedbragt sit overskud i 2018 og tilsvarende øget sin forbrugsmu-

lighed i 2019. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har

omgået statens regnskabsregler med den konsekvens, at der er fejl i både statsregn-

skabet for 2018 og 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har i 2018 indgået en aftale med en

leverandør, der skal levere serviceydelser i forbindelse med eftersyn af helikoptere.

Kontrakten løber fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2028. Det fremgår af kon-

trakten, at den første betaling på de 34,4 mio. kr. skal falde senest den 31. december

2018. Forsvarsministeriet har oplyst, at ca. halvdelen af første betaling er en forudbe-

taling til leverandøren for at opstille en produktionslinje til eftersyn af helikopterne,

som dermed kan indregnes i regnskabet for 2018.

Revisionen har vist, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har gjort Forsvarsmini-

steriets Materiel- og Indkøbsstyrelse opmærksom på, at udgiften skulle periodiseres

til 2019. På trods heraf har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indreg-

net hele udgiften på de 34,4 mio. kr. i regnskabet for 2018, selv om en del af udgiften

vedrører 2019. Udgiften er dermed afholdt af den bevilling, som Folketinget har givet

til opgaver i 2018, selv om leveringen af serviceydelsen ikke har fundet sted i 2018.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet vil kontakte Moderniseringsstyrelsen for

at få klarlagt regnskabsreglerne på området.

Beskæftigelsesministeriet har uberettiget forøget sin forbrugs-

mulighed i 2018

22. Vi har fulgt op på en sag fra 2017, hvor vi kritiserede Arbejdstilsynet for at have

hensat 28,8 mio. kr. til tilsagn uden hjemmel i regnskabet for 2017. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2018, pkt. 24.

Arbejdstilsynet har anvendt den fejlagtige hensættelse fra 2017 til at afgive flere til-

sagn i 2018, end årets bevilling gav mulighed for. Rigsrevisionen finder det kritisabelt,

at Arbejdstilsynet uberettiget har forøget sin mulighed for at afgive tilsagn med 28,8

mio. kr.

Hvis Arbejdstilsynet ikke havde handlet i strid med statens bevillings- og regnskabs-

regler i 2017, skulle de 28,8 mio. kr. være videreført som opsparing. Hvis Arbejdstilsy-

net havde ønsket at anvende opsparingen i 2018, ville det enten kræve, at Finansmi-

nisteriet gav lov, eller at der blev sparet et tilsvarende beløb et andet sted i Beskæfti-

gelsesministeriet, jf. budgetloven.

Arbejdstilsynet har i stedet tilbageført hensættelsen, hvilket har givet en indtægt i

2018, som har forøget forbrugsmuligheden på ordningen. Det følger af Finansministe-

riets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV), at fejl i regnskabet skal rettes på

en måde, der ikke forøger forbrugsmuligheden uberettiget. Arbejdstilsynet havde be-

villing til at afgive tilsagn for 57,7 mio. kr. i 2018, men har i stedet givet tilsagn for 87,8

mio. kr. Arbejdstilsynets rettelse af fejlen fra 2017 har derved forøget forbrugsmulig-

heden i 2018 på en måde, der omgår budgetlovens bestemmelser og derfor er uberet-

tiget.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet samlet havde et mindreforbrug af

bevillingerne i 2018 og derfor havde mulighed for at bruge af opsparingen til at afgive

tilsagn. Rigsrevisionen finder dog, at dette ikke ændrer på, at ministeriet har omgået

de procedurer for udgiftskontrol, der er fastsat i budgetloven.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

Beskæftigelsesministeriet har udbetalt for meget i tilskud

23. Rigsrevisionen har konstateret, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har udbetalt for meget i tilskud og har udbetalt tilskud uden at have dokumentation

for, at modtageren var berettiget til tilskuddet. Rigsrevisionen finder det utilfredsstil-

lende, at Beskæftigelsesministeriets mangelfulde kontrol har medført, at der er udbe-

talt for store tilskud, og at statsregnskabet dermed indeholder for høje udgifter i 2018.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer og udbetaler en bred vif-

te af tilskudspuljer til kommuner og regioner. Det er fx tilskud til efteruddannelse af le-

dige, jobrotationsforløb og støtte til projekter, der hjælper handicappede med at få el-

ler beholde et job. Når projekterne er afsluttet, skal tilskudsmodtagerne dokumente-

re, at de er berettigede til at modtage tilskuddet. Styrelsen skal vurdere, om tilskuds-

modtagerne har gennemført de aktiviteter, de har fået tilskuddet til, og om de er be-

rettigede til at få hele tilskuddet udbetalt. Styrelsen udbetalte ca. 300 mio. kr. til af-

sluttede tilskudsprojekter i 2018.

På baggrund af vores stikprøvegennemgang vurderer vi, at der er fejl i ca. 30

af de

afsluttede sager i 2018. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at tilskudsadministra-

tionen i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er mangelfuld, fordi styrelsens

forretningsgange og interne kontroller for godkendelse af regnskaber fra tilskudsmod-

tagerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at det korrekte tilskud bliver udbetalt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i nogle tilfælde udbetalt mere, end

tilskudsmodtageren var berettiget til. Det er fx sket, fordi styrelsen har udbetalt stør-

re beløb end tilskudsmodtagerens udgifter, eller fordi styrelsen ikke har opdaget fejl

i tilskudsmodtagerens regnskab. Det drejer sig om 6 % af de sager, vi har revideret.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har også i mange tilfælde udbetalt til-

skud på baggrund af manglende eller mangelfuld dokumentation. Det betyder, at sty-

relsen på udbetalingstidspunktet har udbetalt tilskud, som er uberettiget, men hvor vi

ikke kan beregne det præcise fejlbeløb. I andre tilfælde har styrelsen ikke har haft til-

strækkelig viden om, hvorvidt tilskudsmodtageren reelt burde have tilskuddet udbe-

talt. Manglerne i dokumentationen kan fx være, at tilskudsmodtageren ikke har ind-

sendt det krævede materiale, at tilskudsmodtagerens regnskab ikke er aflagt for den

periode, tilskuddet er givet til, eller at tilskudsmodtagerens revisor har taget et forbe-

hold for, om regnskabet er rigtigt. Vi har set eksempler på, at et tilskud er udbetalt på

trods af flere forskellige mangler i dokumentationen. Vi vurderer, at der i 24 % af sa-

gerne er udbetalt tilskud på trods af manglende eller mangelfuld dokumentation.

Sundheds- og Ældreministeriet har overtrådt statens bevillingsregler

24. Styrelsen for Patientsikkerhed har et underskud på 33 mio. kr. og en negativ egen-

kapital på 13,7 mio. kr. ved udgangen af 2018. Styrelsens regnskab er rigtigt, men den

negative egenkapital betyder, at styrelsen overtræder de statslige bevillingsregler.

Styrelsen har realiseret et underskud, der overstiger det akkumulerede overskud og

den startkapital, som staten oprindeligt har indskudt.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har

haft en usikker budgettering og dermed overtræder de statslige bevillingsregler.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

Den negative egenkapital er opstået, selv om Styrelsen for Patientsikkerhed har mod-

taget en tillægsbevilling i december 2018 på 49,3 mio. kr. til at dække et forventet un-

derskud. Underskuddet er en følge af meromkostninger til at udflytte og etablere

statslige arbejdspladser i en ny styrelse for patientklager. I januar 2019 konstaterede

styrelsen dog, at styrelsen ved en fejl ikke har indregnet alle meromkostninger i sin

ansøgning om tillægsbevilling. Meromkostningerne omfatter tilbagebetaling af fejlag-

tige opkrævede beløb fra regionerne i 2016 og 2017 som led i første udflytning af op-

gaver. Hertil kommer uforudsete omkostninger til udflytning sammen med en række

omkostninger til bl.a. individtilsyn og ligsyn.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke overholdt bevillingsreglerne

25. Landbrugsstyrelsen har givet forpligtende tilsagn om tilskud på 99,5 mio. kr. i strid

med bevillingsreglerne. Styrelsen har foretaget flerårige dispositioner for 2 tilskuds-

ordninger, selv om der er tale om en lovbunden bevilling uden særlig hjemmel til at fo-

retage flerårige dispositioner.

Landbrugsstyrelsen giver tilskud til producentorganisationer inden for frugt- og grønt-

sektoren og brancheorganisationer mv. Rigsrevisionen har konstateret, at styrelsen i

2018 har sendt brev til producentorganisationerne og kontrakt til brancheorganisatio-

nerne med bindende tilsagn om tilskud på 99,5 mio. kr., hvor udbetalingen af tilskud-

dene først vil ske i de efterfølgende år. Styrelsen har dermed forpligtet staten til at af-

holde udgifter i kommende finansår, uden at finansloven giver adgang til det.

Skatteministeriets manglende styring af bevillingerne på hovedformål

Tilskud til producent-

organisationer

Tilskud til producentorgani-

sationer inden for frugt- og

grøntsektoren bliver givet på

underkonto

24.42.13.48. An-

dre støtteordninger.

26. Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet i 2018 ikke på betryggende og gen-

nemsigtig vis har kunnet sammenholde bevilling med forbrug pr. opgave på det da-

værende SKATs område. Det gør fordelingen af de anvendte midler på hovedformål

mindre gennemsigtig. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem

budgetteringspraksis og regnskabsaflæggelse. Fx er udgifter på ca. 200 mio. kr., der

vedrører hovedformålet

Inddrivelse,

i 2018 opført under

It-drift og øvrig støtte

i regn-

skabet.

Skatteministeriet erkender, at der gennem flere år har været begrænset anvendelig-

hed i forhold til at skabe gennemsigtighed i bevillingsanvendelsen pr. opgave. Skatte-

ministeriet har oplyst, at ministeriet har styret efter overholdelse af bevillingerne på

finanslovens hovedkonti og budgetterne for de enkelte styrelser.

Udgifter pr. opgave

I 2018 var SKATs samlede

bevilling fordelt på 7 opgaver

(hovedformål):

0. Generelle fællesomkost-

ninger

1. Vejledning

2. Afregning

3. Indsats

4. Inddrivelse

5. Udviklingsopgaver

6. It-drift og øvrig støtte.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

4.2. Manglende efterlevelse af regnskabsregler

27. Statens regnskabsregler sætter rammerne for, hvordan ministerierne skal opgø-

re, indregne og præsentere indtægter, udgifter, aktiver og passiver i statsregnskabet.

Reglerne er med til at sikre, at statsregnskabet er fuldstændigt, og at oplysningerne

er registreret efter samme begrebsramme. Det giver gennemsigtighed i forhold til,

hvordan ministerierne har anvendt deres bevillinger. De statslige regnskabsregler er

fastsat af Finansministeriet og sammenfattet i Økonomisk Administrativ Vejledning

(ØAV). Beretningen indeholder flere sager, hvor regnskabsreglerne ikke er fulgt.

Beskæftigelsesministeriet har fortsat ikke fulgt statens regnskabsregler

på 2 indtægtsordninger

28. Vi har fulgt op på en sag fra 2017, hvor vi fandt det utilfredsstillende, at Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering i strid med statens regnskabsregler anvendte et

kasseprincip for 2 indtægtsordninger, og at styrelsen ikke kontrollerede, om staten

modtager de penge, staten har krav på. Sagen er senest omtalt i notat til Statsreviso-

rerne af 29. november 2018 om beretning af revisionen om statsregnskabet for 2018,

pkt. 23.

Regnskabsprincipper

Regnskabsprincipper er reg-

ler for, hvornår en økonomisk

hændelse skal registreres i

regnskabet. Staten aflægger

regnskab efter et

udgiftsba-

seret regnskabsprincip.

Der-

med skal regnskabet vise de

udgifter og indtægter, som

årets aktiviteter har genere-

ret, uanset om beløbet er ble-

vet betalt. Staten anvender

ikke kasseprincippet, der kun

viser ind- og udbetalinger i

regnskabsperioden, men ikke

afspejler alle de forpligtelser

og tilgodehavender, der er op-

stået i perioden.

Vores opfølgning har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fortsat an-

vender et forkert regnskabsprincip, så vi ikke kan fastslå, om indtægterne i Beskæfti-

gelsesministeriets del af statsregnskabet for disse ordninger er korrekte. Det finder

Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Staten har krav på at modtage indtægter i form af en andel af ikke-hævede feriepen-

ge fra feriefonde. Indtægterne er faldet fra 100 mio. kr. i 2017 til 57 mio. kr. i 2018. Sty-

relsen har dog ikke kontrolleret, om feriefondenes indbetalinger i 2018 er korrekte in-

den aflæggelsen af statsregnskabet. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministe-

riet foretager en kontrol efter aflæggelsen af statsregnskabet, når feriefondene ind-

sender regnskaber senest den 30. juni i det efterfølgende år.

Vi kan ikke fastslå, om staten skulle have haft yderligere indtægter i 2018, da Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har foretaget og dokumenteret et skøn

herfor inden aflæggelse af statsregnskabet.

Staten har desuden krav på at modtage indtægter fra private arbejdsgivere til medfi-

nansiering af ATP-bidrag til bl.a. dagpengemodtagere. Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering anvender fortsat et forkert regnskabsprincip for ordningerne. Styrel-

sen burde have anvendt et udgiftsprincip og indregnet de beløb, som bidragsyderne

har pligt til at betale, og ikke blot de beløb, der er indbetalt. Det medfører risiko for, at

regnskabet ikke indeholder alle de indtægter, staten har krav på, og at regnskabet ik-

ke indeholder statens eventuelle udgifter til tab vedrørende bidragsydere, der ikke be-

taler det, de har pligt til. Vi kan ikke fastslå, om staten har modtaget det korrekte be-

løb i medfinansiering af ATP-bidrag, da styrelsen på trods af gentagne anmodninger

ikke har fremlagt dokumentation for disse indtægter. Beskæftigelsesministeriet har

oplyst, at det skyldes, at den hidtidige praksis og systemopsætning ikke understøtter

en opgørelse af det opkrævede beløb hos bidragsyderne. Ministeriet har endvidere

oplyst, at ministeriet vil indlede en dialog med Moderniseringsstyrelsen for at afklare

regnskabsaflæggelsen for området.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

Vores revision har endelig vist, at det forkerte regnskabsprincip anvendes på yderli-

gere 3 ordninger, der vedrører private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag.

Det drejer sig om ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge, barselsdagpenge og

ressourceforløbsydelse. Der er indtægter for i alt 564,5 mio. kr. i medfinansiering af

ATP-bidrag og 57,5 mio. kr. i ikke-hævet feriegodtgørelse, hvor vi ikke kan fastslå, om

indtægterne er korrekte.

Beskæftigelsesministeriets indregning af udgifter til ordninger, der

administreres af Udbetaling Danmark, er utilstrækkelig

29. I forbindelse med vores revision i 2017 kunne vi ikke fastslå, om udgifterne i stats-

regnskabet for ordninger, der administreres af Udbetaling Danmark, var rigtige. Ud-

gifterne til ordningerne udgjorde i alt ca. 177 mia. kr. i 2017. Sagen er senest omtalt i

notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2018, pkt. 22.

Vores opfølgning har vist, at Beskæftigelsesministeriet har arbejdet på at forbedre

regnskabsaflæggelsen. Ministeriet har bl.a. udarbejdet en bekendtgørelse, der skal

sikre sammenhæng mellem Udbetaling Danmarks regnskab og statsregnskabet.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 2019.

Vores opfølgning har dog vist, at Beskæftigelsesministeriet ikke har sikret en fuld-

stændig sammenhæng mellem udgifterne i de 2 regnskaber. Det finder Rigsrevisio-

nen kritisabelt, fordi vi dermed heller ikke i 2018 kan fastslå, om udgifter i statsregn-

skabet er rigtige. Rigsrevisionen har dog samtidig konstateret, at Beskæftigelses-

ministeriet fortsat arbejder på at forbedre regnskabsaflæggelsen og forventer at

være helt på plads i forbindelse med regnskabet for 2019.

Klassifikationsfejl på 2,5 mia. kr. i Erhvervsministeriets regnskab

30. Erhvervsministeriets departement har ved en fejl registreret en indtægt på 2,5

mia. kr. på en forkert hovedkonto i statsregnskabet. Fejlen er alene af teknisk karak-

ter. Vi har derfor ikke nævnt fejlen i vores erklæring trods beløbets størrelse. Ministe-

riet har oplyst, at fejlen er blevet rettet i 2019.

Indtægten stammer fra udbytte fra Finansiel Stabilitet. Indtægten blev registreret på

hovedkonto

08.23.05. Tab på kreditpakken samt tabsgaranti vedrørende Roskilde

Bank A/S.

Indtægter burde være registreret på hovedkonto

08.23.06. Indtægter fra

Bankpakken og Kreditpakken.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

4.3. Mangelfuld adgangsstyring til de statslige økonomi-

systemer

31. I staten er det et generelt krav, at minimum 2 medarbejdere skal være involveret i

en betaling, før den frigives. Den ene medarbejder skal oprette betalingen i økonomi-

systemet, og den anden medarbejder skal godkende og dermed frigive betalingen.

Kravet om personmæssig adskillelse skal adressere risikoen for fejl og svig.

Kravet om personmæssig adskillelse er bl.a. understøttet af økonomisystemet Navi-

sion Stat, som sikrer, at en betaling først frigives, når 2 medarbejdere med bestemte

roller i systemet har godkendt deres del af processen. Den automatiske personmæs-

sige adskillelse kræver dog, at virksomhederne har styr på medarbejdernes bruger-

rettigheder i Navision Stat eller andre økonomisystemer. Virksomhederne har ansva-

ret for at oprette medarbejderne i systemet med præcis de adgange, deres arbejde

giver behov for, og nedlægge eller ændre brugeradgangene, når behovet ændrer sig.

Hvis en medarbejder har adgang til flere roller i systemet, er der risiko for, at adskillel-

sen kan omgås, og det kan være vanskeligt at opdage. Hvis en medarbejder har helt

særlige behov for flere adgange eller bagvedliggende adgange til systemet, er det vig-

tigt for sikkerheden, at medarbejderens handlinger logges og kontrolleres.

De statslige virksomheders adgangsstyring er derfor en helt central del af sikkerhe-

den i økonomisystemerne. Beretningen indeholder flere sager, hvor adgangsstyring

til de statslige økonomisystemer har været så mangelfuld, at det har medført risiko

for fejl og svig.

Børne- og Socialministeriet har haft en mangelfuld tilskudsadministra-

tion

32. Socialstyrelsen fik i 2018 mistanke om groft underslæb med statslige tilskudsmid-

ler på socialområdet over en længere årrække. Styrelsen har oplyst i årsrapporten, at

den formodede uberettigede tilegnelse af statslige midler er foretaget på en række

ordninger, der administreres af Børne- og Socialministeriet. I 2018 er beløbet opgjort

til ca. 69.000 kr. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Børne- og Socialministeriets

mangelfulde kontrol med udbetaling af tilskud har medført, at en medarbejder kunne

udbetale tilskudsmidler til egne konti.

Socialstyrelsen har iværksat en undersøgelse af kontrolmiljøet i tilskudsadministratio-

nen, der har afdækket svage interne kontroller. Der har bl.a. manglet funktionsadskil-

lelse, så samme person har kunnet iværksætte udbetalinger og rette i stamdata, lige-

som samme person har kunnet iværksætte udbetalinger og udføre regnskabskontrol.

Vi har under vores revision af regnskabet for 2018 gennemgået en stor andel af sats-

puljemidlerne. Vi har gennemgået sagerne for at sikre, at midlerne er udbetalt i den

korrekte periode, og at der er udbetalt det rette beløb og til den rette modtager. Vi har

ikke fundet yderligere fejl i udbetaling af tilskud ud over en udbetaling på ca. 69.000

kr., som Socialstyrelsen allerede har konstateret.

Rigsrevisionen har konstateret, at Socialstyrelsen har iværksat en række initiativer,

der skal styrke forretningsgangene og kontrollen med udbetalingen af statslige til-

skudsmidler. Styrelsen har oplyst, at arbejdet med at styrke det interne kontrolmiljø

vil fortsætte i 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

Mangelfuld kontrol med udbetaling af milliardbeløb på Beskæftigelses-

ministeriets område

33. Der er grundlæggende mangler og sikkerhedsbrist i det system, som Beskæftigel-

sesministeriet anvender til at administrere og udbetale milliardbeløb i refusion til kom-

munerne. Rigsrevisionen har desuden konstateret, at der er alvorlige svagheder i Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forretningsgange og interne kontroller i til-

knytning til udbetaling af refusionen.

Dermed har der været risiko for fejl i 4 ministeriers regnskaber, eftersom Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering udbetaler refusion på vegne af Beskæftigelsesmini-

steriet, Børne- og Socialministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet. Revisionen har ikke afdækket fejl eller svig. Rigs-

revisionen vurderer på den baggrund, at statsregnskabet er rigtigt, men finder det kri-

tisabelt, at Beskæftigelsesministeriet ikke har etableret en sikkerhed mod fejl og svig,

som lever op til statens regler.

Manglerne har bl.a. betydet, at en medarbejder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering og en it-udvikler hos systemleverandøren har haft mulighed for at udbetale

milliardbeløb uden godkendelse fra andre.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udbetalte 17 mia. kr. i refusion til kom-

munerne i 2018. Udgiften dækker forskellige ydelser, hvor staten medfinansierer kom-

munens udgifter. Det kan fx være kurser til ledige eller tilskud til medicin og tandpleje.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samler kommunernes anmodninger om

refusion i et it-system, som også bruges til at udbetale refusion og bogføre udgifterne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke sikret en betryggende funktions-

adskillelse i refusionssystemet, da én medarbejder har kunnet foretage udbetalinger

alene. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret den manglede funktionsadskillelse. Derfor

har styrelsen formelt ændret praksis, men i realiteten har samme medarbejder fore-

taget udbetalinger alene. Medarbejderen anvendte brugerprofiler og adgangskoder,

der var oprettet i kollegers navne til dette formål. Denne uautoriserede adgang med-

fører en væsentlig risiko for fejl og misbrug af midler.

Desuden har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke sikret, at aktiviteter

og registrering i refusionssystemet bliver logget, så det efterfølgende er muligt at kon-

trollere, hvem der har gjort hvad. Derved er det særdeles vanskeligt at opdage fejl el-

ler svig, og der er risiko for, at en medarbejder uautoriseret kan ændre stamdata, fx

bankkonti, uden at det opdages.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på vores anmodning undersøgt alle

udbetalinger i 2018 og har derved sikret sig, at der kun er sket udbetalinger til kommu-

ner. Vi har gennemgået materiale fra Danske Bank, der bekræfter resultatet af styrel-

sens undersøgelse. Vi har endvidere bedt en række kommuner bekræfte, at de har an-

modet om de beløb, der er udbetalt til dem. På den baggrund vurderer Rigsrevisionen,

at der ikke er væsentlige fejl i statsregnskabet som følge af besvigelser eller andre fejl

på refusionsområdet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at styrelsen er i gang med at

opgradere refusionssystemet og har iværksat en intern handlingsplan for hurtigst mu-

ligt at rette på de øvrige påpegede mangler, der ikke allerede er rettet op, fx i forhold

til systemdokumentation, backup og mulighed for at redigere i betalingsfiler.

Udenrigsministeriets styring af brugerrettigheder til økonomisystemerne

er utilfredsstillende

34. Et stort antal medarbejdere i Udenrigsministeriet har haft adgang til økonomisy-

stemerne uden at have et arbejdsbetinget behov. Da medarbejderne dermed har haft

adgang til at oprette eller godkende betalinger, finder Rigsrevisionen, at Udenrigsmi-

nisteriet har løbet en unødig risiko for svig. Ministeriet har sandsynliggjort, at der ikke

er forekommet fejl eller svig, og at statsregnskabet dermed er rigtigt, men Rigsrevisio-

nen finder det utilfredsstillende, at ministeriet ikke har haft den styring af brugerrettig-

heder, som er et krav i staten. Rigsrevisionen finder det også utilfredsstillende, at mi-

nisteriet har ladet fratrådte medarbejdere foretage økonomiske dispositioner, herun-

der varemodtage og godkende dispositioner i økonomisystemerne.

I perioden 2013-2018 har Udenrigsministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang systematisk

deaktiveret medarbejdernes adgange til økonomisystemerne, når medarbejderne

skiftede arbejdsområde eller fratrådte deres stilling i ministeriet. Dermed har 463 nu-

værende og fratrådte medarbejdere haft uberettigede adgange til at godkende øko-

nomiske dispositioner i systemerne RejsUd, IndFak og Navision Stat. Det er fx dispo-

sitioner inden for den daglige drift og inden for udviklingsbistanden.

Vi har bedt Udenrigsministeriet rydde op i brugerrettighederne og kontrollere, om

medarbejdere, der ikke burde have adgang til systemerne, har anvendt adgangene.

Udenrigsministeriet har deaktiveret brugeradgange for 166 nuværende og 297 fra-

trådte medarbejdere ved oprydningen. Ministeriets fokus har været at sikre, at de ek-

sisterende godkenderrettigheder er berettiget. Ministeriet har vurderet, at der er mi-

nimal risiko for, at nuværende medarbejdere har foretaget uberettigede økonomiske

dispositioner. Det ville blive opdaget ved den kvartalsvise regnskabsgodkendelse,

hvor hver budgetansvarlig gennemgår en række udgiftsbilag forud for godkendelsen.

Ministeriet har derfor ikke foretaget en ekstraordinær kontrol af disse medarbejdere.

Udenrigsministeriet har foretaget en fuldstændig kontrol af alle transaktioner, der er

foretaget af tidligere medarbejdere efter deres fratrædelsesdato i perioden 2013-

2018, for at undersøge, om de har misbrugt deres adgange efter fratrædelsen. Kon-

trollen har ikke vist indikationer på svig.

Udenrigsministeriets kontrol har imidlertid vist, at 31 medarbejdere har foretaget

handlinger i ét af de økonomisystemerne, efter de var fratrådt. Ministeriet har oplyst,

at de fratrådte medarbejdere har disponeret efter konkret aftale. I forbindelse med

nedlukning af ambassader har ministeriet været vidende om, at de fratrådte medar-

bejdere har haft adgang til systemerne for at stå for de sidste afregninger. Derudover

har fratrådte medarbejdere fx behandlet uafsluttede rejseafregninger.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

Finansministeriet har ikke sikret tiltrækkelig logning i statens økonomi-

system Navision Stat

35. Revisionen har vist, at 5 it-medarbejdere i Statens It med privilegerede rettigheder

i Navision Stat ikke logges tilstrækkeligt, og derfor kan deres aktiviteter ikke spores.

Finansministeriet har haft kendskab til problemet siden juni 2018, hvor Rigsrevisionen

afrapporterede revisionen. Rigsrevisionen finder, at forløbet har været for langstrakt,

og at den it-sikkerhedsmæssige mangel har en sådan karakter, at Finansministeriet

burde have løst problemet langt tidligere.

De 5 it-medarbejdere har adgang til at foretage ændringer i operativsystemer, data-

baser og Navision Stat-applikationen og har samtidig adgang til at ændre i database-

loggen og systemloggen eller helt slette disse logs. Det kan potentielt medføre risiko

for fejl i virksomhedernes regnskaber og dermed i statsregnskabet.

Statens It har oplyst, at det er nødvendigt for dem at have disse it-medarbejdere med

privilegerede rettigheder af hensyn til drift af systemet. Rigsrevisionen finder det der-

for særdeles vigtigt, at Statens It sikrer, at it-medarbejdere med privilegerede rettig-

heder ikke også samtidig har adgang til at ændre og slette i loggen.

Statens It er ved at implementere et loghåndteringssystem, som skal sikre, at it-med-

arbejdere med privilegerede rettigheder ikke vil have adgang til loggen.

Privilegerede rettigheder

En bruger med privilegerede

rettigheder kan have det høje-

ste niveau af rettigheder, ad-

gang og kontrol over systemer

og data.

Applikation

En applikation er den del af

systemet, som sagsbehand-

lerne/regnskabsmedarbej-

derne arbejder i.

4.4. Usikkerheder, der påvirker statens status

36. Statens status viser aktiver, som staten ejer, og gæld, som staten skylder ultimo

2018. Statusposterne udgør dermed balancesiden af statsregnskabet.

Beretningen indeholder flere sager, hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af

aktiver eller passiver. Det betyder, at der er områder i statsregnskabet, hvor der ikke

er sikkerhed for, at statens balance, herunder egenkapital, er opgjort korrekt.

Værdiansættelsen af statens restancer er behæftet med betydelig

usikkerhed

37. Staten ændrede regnskabsprincip i 2018, så ministerierne nu skal vise kursvær-

dien af de tilgodehavender, der er sendt til inddrivelse. Rigsrevisionen finder, at re-

stancerne er nedskrevet i overensstemmelse med regnskabsprincippet.

Rigsrevisionen bemærker dog, at der er betydelig usikkerhed om kursværdien, og at

det påvirker ministeriernes regnskaber. Formålet med ændringen er at give et mere

retvisende billede af de reelle værdier i statens balance. Skatteministeriet skal som

inddrivelsesmyndighed vurdere kursværdien af fordringerne, og ministerierne har

indarbejdet den kursværdi, som er oplyst af Skatteministeriet. Usikkerhederne skyl-

des først og fremmest, at en række forudsætninger i kursværdimodellen – givet de nu-

værende udfordringer i inddrivelsen – ikke er opfyldt. Modellen forudsætter således:

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

•

PSRM

PSRM står for Public Sector

Revenue Management og er

det nye it-system, som Skatte-

ministeriet er i gang med at ud-

vikle for at understøtte opga-

ven med at inddrive restancer.

At alle inddrivelsesredskaber er til rådighed, herunder lønindeholdelse og tvungne

betalingsaftaler.

•

At alle fordringer er retskraftige. Der er dog tvivl om retskraften og datakvaliteten

vedrørende ca. halvdelen af fordringerne i inddrivelsen.

•

At provenu fra modregning ikke indgår i modellen. Modregning er i den nuværende

situation den største kilde til inddrivelsesprovenu, men på grund af usikkerhed om

værdien har Skatteministeriet valgt ikke at tage provenu fra modregning med i mo-

dellen. Når PSRM begynder at lønindeholde på hele fordringsmassen, forventes

modregning ikke at bidrage i samme omfang, fordi mange skyldnere først og frem-

mest vil få inddraget gæld via lønindeholdelse.

Usikkerheden om værdiansættelsen af de offentlige restancer berører flere virksom-

heder.

Skatteministeriet er den største statslige fordringshaver. Værdien af ministeriets for-

dringer er nedskrevet fra 79,9 mia. kr. til 16,1 mia. kr. De øvrige statslige fordringshave-

re er bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis fordringer er nedskrevet

fra 11,9 mia. kr. til 4,5 mia. kr., Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvis for-

dringer er nedskrevet fra 7,3 mia. kr. til 3,1 mia. kr., og Rigspolitiet, hvis fordringer er

nedskrevet fra 10,4 mia. kr. til 1,8 mia. kr.

Skatteministeriets styring af nedskrivningsbehovet for eKapital er

utilfredsstillende

eKapital

eKapital er et immaterielt an-

læg. Projektet består af 2 dele:

1. Implementering af Foreign

Account Tax Compliance

Act (FATCA – udvekslings-

aftale med USA) og Auto-

matic Exchange Of Informa-

tion (AEOI – EU-bistands-

direktiv), som begge vedrø-

rer automatisk udveksling

af skatterelevante oplys-

ninger.

2. Modernisering af indberet-

ninger fra den finansielle

sektor vedrørende visse

renteoplysninger.

38. Skatteministeriet har frem til 2018 afholdt omkostninger til udviklingen af et an-

lægsaktiv – eKapital. Ved projektets afslutning er aktivet optaget i regnskabet med

en værdi på 119 mio. kr. Ministeriet har ikke løbende og ved årsafslutningen dokumen-

teret en stillingtagen til nedskrivningsbehovet, på trods af at ministeriet i 2017 overve-

jede at nedskrive aktivet med 64 mio. kr. Da Skatteministeriet har store udgifter til an-

lægsinvesteringer, er det vigtigt, at den regnskabsmæssige håndtering af anlægsakti-

ver prioriteres, så det sikres, at de samlede omkostninger opgøres korrekt og registre-

res korrekt i regnskabet.

Udviklingen af eKapital er væsentligt forsinket, og de samlede omkostninger ved ibrug-

tagning er ca. dobbelt så store som budgetteret. Det oprindelige budget for eKapital

var på 58,6 mio. kr. Systemets komponenter blev færdiggjort 1 år senere end planlagt.

Skatteministeriet skal både ved aktivering og løbende vurdere, om der er behov for at

nedskrive anlægsaktivernes værdi. Nedenstående forhold kan ifølge Moderniserings-

styrelsen indikere et nedskrivningsbehov:

Udviklingsomkostninger er spildte

Der er meromkostninger i forhold til planlagte budgetter, og det ikke kan dokumen-

teres, at merforbruget har en reel udviklingsværdi.

•

Der er tidsmæssige overskridelser, som udtrykker, at det blev væsentligt dyrere

at udvikle anlægsaktivet end først antaget.

•

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

I projektets levetid har det løbende været overvejet, om værdien skulle nedskrives.

Skatteministeriet oplyste i 2017, at det blev overvejet at nedskrive udviklingsomkost-

ninger for op til 64 mio. kr. Ministeriet besluttede imidlertid efterfølgende ikke at fore-

tage nedskrivning. Der foreligger i den forbindelse ikke dokumentation for, at der er

taget stilling til ovenstående forhold. Rigsrevisionen finder, at kriterierne skal indgå i

overvejelserne, når et aktiv aktiveres. Det vil særligt være relevant, når et projekt er

forsinket eller er blevet væsentligt dyrere end forventet.

Usikkerhed om Forsvarsministeriets eventualforpligtelse til at betale

erstatninger for skader

39. Forsvaret har en eventualforpligtelse til fremtidige udgifter til erstatninger for

skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med internatio-

nale operationer, herunder særligt PTSD (posttraumatiske belastningsreaktioner),

som udgør 0,7 mia. kr. ved udgangen af 2018. Eventualforpligtelsen omfatter 103 an-

meldte, men ikke-afgjorte sager ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sagernes

udfald og eventuelle erstatningsbeløb er behæftet med usikkerhed.

Det er Forsvarets skøn, at ca. 70 % af de anmeldte sager vil blive anerkendt som ar-

bejdsskader. Forsvaret har beregnet, at denne andel af sagerne svarer til fremtidige

udgifter på 0,4 mia. kr. Forsvaret har i eventualforpligtelsen ikke medtaget eventuelle

fremtidige udgifter til de anmeldte sager, som Forsvaret ikke forventer bliver aner-

kendt som en arbejdsskade.

Eventualforpligtelsen består endvidere af 0,3 mia. kr. vedrørende veteraner, der fort-

sat er ansat i Forsvaret. Forsvaret forventer, at disse medarbejdere opfylder betingel-

serne for at modtage erstatning, hvis de på et tidspunkt ikke længere er ansat i For-

svaret.

Rigsrevisionen ønsker at gøre opmærksom på, at der er usikkerhed om eventualfor-

pligtelsens størrelse, idet sagernes udfald og eventuelle erstatningsbeløb er behæf-

tet med usikkerhed. Rigsrevisionen har konstateret, at Forsvarets forpligtelser ved-

rørende arbejdsskader er stigende. Forsvaret forventer, at der også i de kommende

år vil komme betragtelige udgifter til nye anmeldelser af skader – både som følge af

tidligere internationale operationer og kommende internationale operationer.

Usikkerheder i værdiansættelsen af Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriets ejendomsportefølje

40. Bygningsstyrelsens samlede ejendomsportefølje er optaget under materielle an-

lægsaktiver i statsregnskabet til en værdi af 47,6 mia. kr. Styrelsen har i sin årsrap-

port redegjort for, at der er betydelige usikkerheder knyttet til værdiansættelsen af

ejendomsporteføljen. Styrelsen har igangsat et arbejde med at justere huslejeordnin-

gen, hvor både værdiansættelsesprincipper og vurderingsprocesser vil blive adres-

seret. Styrelsen forventer at implementere den nye huslejeordning i 2020. Usikker-

heden påvirker ikke Rigsrevisionens samlede konklusion om Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets regnskab.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Andre revisionssager

Usikkerheder i værdiansættelsen af hensættelser til alment bolig

byggeri

41. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har nettohensættelser i statsregnskabet på 18

mia. kr., der skal anvendes til at støtte boligbyggeri og byfornyelse. Hensættelserne

er behæftet med betydelige usikkerheder, fordi forudsætningerne for at opgøre belø-

bet er baseret på skøn og vedrører støtteudbetalinger i en længere periode på op til

40 år.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har en fast kadence for at revurdere hensættelser-

ne på baggrund af en række forudsætninger, bl.a. skøn om renteudviklingen og infla-

tionen mange år frem i tiden. Revurderingen kan medføre, at hensættelserne skal re-

guleres. Reguleringerne består af forskellen mellem det oprindelige skøn og de fakti-

ske udbetalinger, der har fundet sted siden sidste revurdering, samt de forventede

fremtidige udbetalinger. I 2018 har reguleringen af hensættelserne netto udgjort 0,5

mia. kr. ud af en samlet nettohensættelse på 18 mia. kr.

Rigsrevisionen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er enige om, at der er tale om væ-

sentlig information for styrelsens regnskab. Styrelsen vil derfor fremadrettet beskri-

ve de betydelige usikkerheder i en note til status i styrelsens del af statsregnskabet.

4.5. Primokorrektioner er gennemført korrekt

42. Primokorrektioner er rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabs-

principper, ressortændringer og overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i

statens aktiver og gæld. Primokorrektioner foretages for at neutralisere de teknisk

betingede udgifter/indtægter, der ellers ville opstå. Primokorrektioner registreres di-

rekte på den enkelte statuskonto og har således indflydelse på statens egenkapital,

men påvirker ikke udgifterne eller indtægterne i statens driftsregnskab.

Finansministeriet har fastsat nye regler om nedskrivning af udlån og tilgodehavender

i form af hensættelser til forventet tab samt værdiregulering af værdipapirer og kapi-

talandele. De ændrede regnskabsprincipper er indført med en ny regnskabsbekendt-

gørelse og har virkning fra finansåret 2018. De ændrede principper har medført en

samlet forøgelse af primobalancen på 79,4 mia. kr. i statsregnskabet for 2018. Regu-

leringerne er foretaget som korrektion af aktivernes og passivernes primobeholdning

i balancen i 2018. Primokorrektionerne er i passiverne foretaget over egenkapitalen

og påvirker derved ikke resultatopgørelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at statens status er udarbejdet efter de nye regnskabsprin-

cipper, og at primokorrektionerne er gennemført korrekt. Sagen omtales, fordi der er

tale om store bevægelser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Andre revisionssager |

Forøgelsen af primobalancen består i hovedtræk af følgende primokorrektioner:

Primokorrektioner vedrørende nedskrivningen til forventet tab på udlån og

tilgodehavender (÷28,5 mia. kr.)

Virksomhederne skal nedskrive udlån og tilgodehavender ved løbende at hensætte

til forventet tab, når fordringerne overgives til restanceinddrivelse. Målet er at give et

mere retvisende billede af statens reelle værdier vedrørende fordringerne. Virksom-

hederne skal dermed hensætte til forventet tab, når det ikke er sandsynligt, at de skyl-

dige beløb fuldt ud kan tilbagebetales. Ændringen har især betydning for værdiansæt-

telsen af de restancer, der er sendt til inddrivelse hos Skatteministeriet. Finansmini-

steriet vurderer, at det ændrede regnskabsprincip vedrørende restancerne har forrin-

get DAU-saldoen med ca. 3 mia. kr.

Statens udlån og tilgodehavender mv. er i alt reduceret med 28,5 mia. kr. i primobe-

holdningerne pr. 1. januar 2018:

(Mia. kr.)

Statuspost 13�½02

Statuspost 23

Udlån og langfristede tilgodehavender

Debitorer

Nedskrivning til forventet tab

Reklassificering af likvide overførsler

Statuspost 27�½02

Andre tilgodehavender

Nedskrivning til forventet tab i alt

÷48�½4

21�½5

1�½6

÷28�½5

÷3�½3

÷26�½9

Nedskrivningen af statuspost

23. Debitorer

på 26,9 mia. kr. består af en nedskrivning

på 48,4 mia. kr. som følge af ændret værdiansættelse for restancer og en stigning på

21,5 mia. kr. på grund af en reklassificering af likvide overførsler undervejs i pengesy-

stemet (se nedenfor).

Primokorrektioner vedrørende reklassificering af likvide beholdninger, der er

undervejs i banksystemet (21,5 mia. kr.)

Likvide beholdninger, der er undervejs i banksystemet, er i 2018 reklassificeret i

statsregnskabet fra likvide beholdninger til debitorer. Reklassificeringen udgør 21,5

mia. kr.

Primokorrektioner vedrørende værdiregulering af værdipapirer og kapitalandele

(129,2 mia. kr.)

Værdiregulering af værdipapirer og kapitalandele er efter de nye regler ændret fra an-

skaffelsesværdi til kursværdi. Reguleringen foretages årligt over statens egenkapital.

Værdireguleringen af værdipapirer og kapitalandele har øget værdien af værdipapirer

og kapitalandele med 129,2 mia. kr. på primobeholdningerne for 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

Sager fra tidligere

beretninger, vi afslutter

43. Rigsrevisionen vurderer, at 2 ministerier har løst problemerne i relation til deres

regnskabsforvaltning, som vi har peget på i tidligere beretninger om revisionen af

statsregnskabet. På den baggrund vurderer vi, at de 2 nedenstående sager kan af-

sluttes.

Bilag 2 giver et samlet overblik over de sager, som vi følger fra tidligere beretninger

om revisionen af statsregnskabet, fordi sagerne har givet anledning til fejl og usikker-

heder i tidligere års statsregnskaber.

Skattestyrelsen har forbedret forvaltningen af egne tilgodehavender

44. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om usikker forvaltning af Skattestyrelsens egne

tilgodehavender, herunder manglende funktioner i debitorforvaltningen. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2017, pkt. 36.

Debitoranalyser er nu en del af debitorforvaltningen i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har fortsat arbejdet med aldersfordelte debitorlister. I efteråret 2018

er alle opkrævningssystemer omfattet af debitoranalyserne, så det nu er muligt at fo-

retage en løbende opfølgning på debitormassen og prioritere indsatsen. Debitormas-

sen i opkrævningen udgjorde 68 mia. kr. pr. 31. december 2018.

Fordringer på motorområdet sendes nu til inddrivelse

Skattestyrelsen har udviklet en metode til at sende fordringer på motorområdet til

inddrivelse. Før 2018 var indsatsen tilrettelagt, så SKAT først udsøgte og gennemgik

fordringer vedrørende grøn ejerafgift og vægtafgift 2�½ år efter sidste rettidige beta-

lingsdato, hvorefter de blev sendt til inddrivelse. Pr. 31. december 2018 er alle poster

med forfald frem til den 31. juli 2018 sendt til inddrivelse. I 2018 har Skattestyrelsen li-

geledes sendt fordringer med 2 hæftere til inddrivelse, så de nu sendes over sammen

med de øvrige fordringer. Saldoen for motorfordringer i opkrævningen udgør 1.313,7

mio. kr. pr. 31. december 2018. Der er fortsat 411,8 mio. kr., som enten er forfaldne, ind-

går i bobehandling eller vedrører personer, der er udvandret. Der er igangsat en ræk-

ke projekter, som skal bidrage til at nedbringe denne debitorbeholdning yderligere.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Statens Serum Institut har afsluttet sagen om mistanke om svig ved

forskningsstationen i Vestafrika

45. Vi har fulgt op på en sag fra 2016 om muligt svig ved Statens Serum Instituts forsk-

ningsstation i Guinea Bissau i Vestafrika. Sagen er senest omtalt i notat til Statsreviso-

rerne af 12. januar 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt.

22.

Statens Serum Institut har i 2016 hensat 6,5 mio. kr. til dækning af udgifter til muligt

svig. En opgørelse udarbejdet i 2017 af et revisionsselskab viser, at det konstaterede

tab som følge af svig udgør 3,7 mio. kr., hvoraf de 2,9 mio. kr. bliver dækket af en for-

sikringsordning.

Statens Serum Institut har endvidere reorganiseret administrationen i Guinea Bissau

og har nedskrevet forretningsgange og processer. Der er tilknyttet et lokalt revisions-

selskab, som skal føre tilsyn med regnskabet, ligesom et nyt elektronisk bogførings-

system er i implementeringsfasen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi afgiver årlige erklæringer om statsregnskabet og paragrafregnska-

berne

Vi gennemfører hvert år finansiel revision og bevillingskontrol af årets statsregnskab.

Målet med revisionen er at udforme en erklæring om det samlede statsregnskab og

en erklæring om de enkelte paragraffer i regnskabet. Dog reviderer vi ikke statsregn-

skabets § 3. Folketinget.

Revisionen skal understøtte Statsrevisorernes arbejde med at gennemgå det årlige

statsregnskab og Folketingets beslutning om godkendelse af statsregnskabet.

Erklæringerne indeholder vores vurdering af, om:

•

statsregnskabet [eller paragrafregnskabet] i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-

regler

•

staten [eller ministeriet] i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne

og disponeringsreglerne.

Kriterierne for, om statsregnskabet er rigtigt, følger af bevillingslovene og statens

regnskabsregler, der bl.a. fastlægger, hvornår og hvordan indtægter, udgifter, aktiver

og passiver skal opgøres og indregnes. Bevillingerne er overholdt, når alle ministeriets

dispositioner har hjemmel i en bevillingslov og er anvendt inden for rammerne af be-

villingslovene og disponeringsreglerne.

Revisionen tager udgangspunkt i et godt kendskab til ministerierne

Vi planlægger revisionen, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte områder i

regnskabet. Planlægningen er baseret på, at vi har eller skaber os et godt kendskab

til virksomhederne på de enkelte ministerområder. Det omfatter, at vi er opmærk-

somme på eventuelle særlige vilkår og forhold, der kan påvirke virksomhedens evne

til at aflægge et rigtigt regnskab og overholde bevillingerne. Det kan fx være særlige

bevillingsregler og funktionsbetingelser, som virksomheden er underlagt. Det kan væ-

re virksomhedens kontrolmiljø, herunder ledelsens overvågning af kontroller. Det kan

også være virksomhedens it-understøttelse, herunder omfanget af handlinger, der er

automatiseret. Vi er løbende i dialog med virksomhederne for at få indsigt i forhold,

der kan være relevante for vores revision og for at få indsigt i ledelsens risikobillede,

ledelsens håndtering af risici og ledelsens håndtering af vores bemærkninger fra sid-

ste års revision.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Metodisk tilgang |

Omfanget af revisionen afhænger af kontrolmiljøerne på minister-

området

Revisionerne bygger på gennemgang af dokumenter, der beskriver virksomhedernes

forretningsgange og dokumenterer virksomhedernes egne kontroller, interviews med

centrale medarbejdere, analyser og stikprøver, der kan afdække, om virksomheden i

praksis har hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig, for at vi kan opnå høj grad af sikkerhed

for, at der ikke forekommer væsentlig fejlinformation og væsentlige bevillingsafvigel-

ser. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne efter, hvordan vi sy-

stematisk og effektivt kan opnå et tiltrækkeligt og egnet revisionsbevis for konklusio-

nen i erklæringen.

Omfanget af revisionen afhænger dermed af, om virksomhederne på ministerområdet

har etableret velfungerende regnskabssystemer og har pålidelige forretningsgange og

et stærkt kontrolmiljø. Vi undersøger og tester indledningsvis, om centrale kontroller

i virksomheden er effektive, og udvider revisionen med analyser, tests og andre sub-

stanshandlinger, indtil vi har opnået tiltrækkeligt revisionsbevis. Dermed stiger omfan-

get af revisionen, hvis virksomhedens kontroller er upålidelige, eller hvis virksomheden

ikke kan dokumentere egne kontroller.

Afslutningsvis gennemgår vi de delkonklusioner, fejlinformationer og bevillingsafvigel-

ser, som revisionen har afdækket. På den baggrund vurderer vi, om summen af fejlin-

formationer og bevillingsafvigelser er så væsentlige, at vi vil modificere konklusionen

i erklæringen, fx ved at tage et forbehold.

Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de paragraffer i statsregnskabet,

som ministeriet har ansvaret for. Hvis der er modifikationer i en erklæring, vil vi altid

gengive den i vores årlige beretning om revisionen af statsregnskabet for at orientere

Statsrevisorerne om væsentlige fejl og bevillingsoverskridelser. Beretningen omtaler

endvidere andre revisioner, som vi vil orientere Statsrevisorerne om, fordi de er prin-

cipielle, kritiske eller tværgående.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om

revisionen af statsregnskabet

Bilaget viser 11 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet.

Vi følger sagerne, indtil ministerierne og virksomhederne har løst problemerne.

Beretningens kapitel 3 og 4 omtaler udviklingen i 3 sager, hvor vores opfølgning har

vist nye eller fortsatte problemer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

Beretningens kapitel 5 omtaler 2 sager, som vi vurderer kan afsluttes.

De øvrige 6 sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af stats-

regnskabet, når vi enten finder, at sagen giver anledning til kritik, eller hvis vi vurde-

rer, at sagen kan afsluttes.

Opfølgningssagerne i dette bilag handler alle om problemer, der har givet fejl eller

usikkerheder i et tidligere statsregnskab. Vi følger også en række sager om virksom-

hedernes forvaltning, som vi har kritiseret i tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet. Disse sager er omtalt i beretning til Statsreviso-

rerne om revisionen af statens forvaltning i 2018 og vil fremover bliver fulgt i regi af

den beretning.

Forhold, der skal følges

§7

Svagheder i ordninger, der

er overdraget til Udbetaling

Danmark

SKATs funktionsadskillelse

for fakturagodkendelse

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Bemærkning

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

regnskabet for 2016, pkt. 29-31.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018, pkt. 9.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

§9

regnskabet for 2017, pkt. 33.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

§ 11

Specifikation af tilgode-

havender

regnskabet for 2017, pkt. 38.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 14.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

§ 12

Forsvarskommandoens

udgiftsbaserede bevillings-

regnskab

Mistanke om besvigelse

hos Statens Serum Instituts

forskningsstation i Vest-

afrika

regnskabet for 2013, pkt. 142.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

§ 16

regnskabet for 2016, pkt. 66.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018, pkt. 22.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2018, pkt. 45.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Forhold, der skal følges

§ 17

Arbejdstilsynets forvaltning

af tilskud til branchemiljø-

rådene var mangelfuld

Indregning af udgifter

efter statens regnskabs-

principper

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Bemærkning

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

regnskabet for 2014, pkt. 153.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 44.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

§ 17

regnskabet for 2017, pkt. 55.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 22.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2018, pkt. 29.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 17

Regnskabsprincip for

2 indtægtsordninger

regnskabet for 2017, pkt. 56.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 23.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2018, pkt. 28.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 24

Landbrugsstyrelsens

regnskabsforvaltning

regnskabet for 2017, pkt. 69.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 29.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

•

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

§ 38

SKATs regnskabsforvalt-

ning vedrørende § 38

regnskabet for 2013, pkt. 115-116.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 39.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2014, pkt. 106.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 21.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2015, pkt. 88-91.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 18-22.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2016, pkt. 122-126 og pkt. 140.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018, pkt. 44.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2017, pkt. 78-82.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 33.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2018, pkt. 10-17.

regnskabet for 2016, pkt. 133.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018, pkt. 51(a).

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2017, pkt. 92-93.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018, pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2018, pkt. 44.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 38

SKATs forvaltning af egne

tilgodehavender

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

•

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Ordliste

Bilag 3. Ordliste

Bevilling

Ministerierne skal have en bevilling, før de må afholde udgifter og opkræve indtægter eller dispone-

re, så det giver tilgang eller afgang af aktiver eller passiver. Folketinget giver ministerierne bevilling

via bevillingslovene.

Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillings-

loven, der ophøjer årets aktstykker til lov og dermed indeholder ændringer til bevillingerne efter fi-

nanslovens vedtagelse. Bevillingslovene kan også omfatte en eventuel midlertidig bevillingslov.

Ministerierne skal anvende deres bevilling i overensstemmelse med de forudsætninger, den er givet

under. Bevillingsbegrebet har baggrund i grundlovens § 46 og § 47, stk. 2.

Bevillingsafvigelser

Der er tale om en bevillingsafvigelse, hvis ministeriet ikke overholder bevillingerne og disponerings-

reglerne. Bevillingsafvigelser omfatter dispositioner, der mangler den nødvendige forudgående be-

villing, beløbsmæssige overskridelser og andre brud på disponeringsreglerne.

Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-

lerne, dvs. vi vurderer, om ministeriet har disponeret i overensstemmelse med de rammer, som Fol-

ketinget har vedtaget.

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo betegnes DAU-saldoen. Saldoen viser forskel-

len mellem de samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan betegnes som sta-

tens driftsresultat.

Disponeringsreglerne er rammer for, hvordan ministerierne kan anvende de bevillinger, de har fået

på bevillingslovene. Reglerne fremgår først og fremmest af Finansministeriets budgetvejledning, der

både indeholder generelle regler og mere specifikke regler for de enkelte bevillingstyper. Herudover

kan der være fastsat særlige bevillingsbestemmelser i årets finanslov eller i aktstykker, der indebæ-

rer, at budgetvejledningen fraviges.

Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab.

Standardkonklusionen er:

•

at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med

Bevillingskontrol

DAU-saldoen

Disponeringsreglerne

Erklæring

bevillingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne.

Vi tager forbehold for standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler.

Erklæringen vil indeholde en fremhævelse, hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke

påvirker vores konklusion. Erklæringen kan endvidere bestå af en udtalelse om resultaterne af vo-

res juridisk-kritiske revision eller vores forvaltningsrevision.

Fejl

Der er tale om en fejl, hvis en oplysning i regnskabet ikke er opgjort, indregnet eller præsenteret i

overensstemmelse med reglerne. Vi opgør fejlen som forskellen mellem det beløb, der fremgår, og

det beløb, der burde fremgå, hvis posten var i overensstemmelse med reglerne. Vi betragter det og-

så som en fejl, hvis en post ikke er klassificeret eller præsenteret i overensstemmelse med reglerne.

Ved en finansiel revision vurderer vi, om de oplysninger, som ministeriet har givet i regnskabet, er

rigtige, dvs. vi vurderer, om ministeriet har udarbejdet regnskabet i overensstemmelse med regn-

skabs-, bevillings- og disponeringsreglerne.

Vi tager forbehold for konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige fejl og mangler. Et forbe-

hold er dermed en undtagelse fra erklæringens konklusion om, at regnskabet er rigtigt, og at bevil-

lingerne er overholdt.

Finansiel revision

Forbehold

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

Ordliste |

Hensættelser

Hensættelser anvendes til at reservere et beløb i regnskabet, så virksomheden kan dække en rets-

lig eller faktisk forpligtelse. Forpligtelsen skal være resultatet af en begivenhed, der har fundet sted,

men hvor man ikke kender udgiften, fx:

•

en tabsgivende aftale/kontrakt

•

fratrædelsesordninger eller ordninger, hvor medarbejdere fritstilles

•

hensættelser til istandsættelse af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom.

Hjemmel

Alle virksomhedernes dispositioner skal have hjemmel via en bevilling, hvis de indebærer udgifter,

indtægter, tilgang eller afgang af aktiver eller passiver.

Alle virksomhedernes dispositioner og afgørelser skal også have materiel hjemmel, dvs. at de skal

være forankret i en anderkendt retskilde, fx en bekendtgørelse. For visse dispositioner og afgørelser,

der er særligt indgribende over for borgerne, fx skatteopkrævning, gælder et skærpet krav om hjem-

mel i lov. Andre typer dispositioner, fx almindelige indkøb, der kan anses for at være en del af den

nødvendige drift, kan derimod gennemføres uden eksplicit hjemmel i en bestemmelse i en anerkendt

retskilde. Princippet indebærer desuden, at en bestemmelse i en bestemt retskilde, fx en bekendt-

gørelse, ikke kan anvendes til at træffe afgørelser, som strider imod højere rangerende regler, fx

love vedtaget af Folketinget.

Høj grad af sikkerhed

Høj grad af sikkerhed betyder, at revisor har høj, men ikke absolut sikkerhed for sin konklusion. Ud-

trykket anvendes især til at beskrive det niveau af sikkerhed, som revisor efter omstændighederne

bør opnå som grundlag for sin konklusion. De iboende begrænsninger ved en revision betyder, at vi

almindeligvis ikke kan opnå absolut sikkerhed.

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed, for-

trolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand- og

brandskade) og kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

It-sikkerhed

Primokorrektioner

Primokorrektioner er rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressort-

ændringer og overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primo-

korrektioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der ellers ville

opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og har således indflydelse

på statens egenkapital, men påvirker ikke udgifterne eller indtægterne i statens driftsregnskab.

Regnskabsprincipper er basale regler om, hvornår en økonomiske hændelse skal registreres i regn-

skabet. Staten anvender 2 regnskabsprincipper:

Det

omkostningsbaserede regnskabsprincip

synliggør de samlede omkostninger ved at drive virk-

somheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørelse indeholder regnskabet en balance,

som viser virksomhedens aktiver (værdier, herunder formue og tilgodehavender) og passiver (gæld).

Princippet er, at de samlede omkostninger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen fal-

der. Fx afspejles investeringer som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Det omkost-

ningsbaserede regnskabsprincip er derfor mere velegnet til økonomistyring i virksomhederne end

det traditionelle udgiftsbaserede regnskabsprincip. Der er dog visse områder, som er undtaget det

omkostningsbaserede regnskabsprincip, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kul-

turarv, som ikke skal sælges. Staten aflægger regnskab efter det omkostningsbaserede regnskabs-

princip for bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed.

Det

udgiftsbaserede regnskabsprincip

synliggør statens forpligtelser og tilgodehavender, uanset

om betalingen har fundet sted, fordi staten anvender retserhvervelsesprincippet, hvorved udgifter

og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et retsligt eller faktisk krav på beløbet og ikke

først, når betalingen gennemføres. Det udgiftsbaserede regnskabsprincip er enkelt og forholdsvist

velegnet til kontrolformål, da det er nemt at opgøre forbruget i forhold til bevillingen. Princippet af-

spejler imidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer, og er der-

med ikke så velegnet til økonomistyring. Staten aflægger regnskab efter det udgiftsbaserede regn-

skabsprincip for anlægsbevillinger, lovbundne bevillinger (overførselsindkomster, bloktilskud mv.),

reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og anden bevilling.

Regnskabsprincipper

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018

| Ordliste

Regnskabsregler

Statens regnskabsregler sætter rammerne for, hvordan ministerierne skal opgøre, indregne og præ-

sentere de enkelte indtægter, udgifter, aktiver og passiver i statsregnskabet.

Reglerne er med til at sikre, at statsregnskabet er fuldstændigt, og at oplysningerne er registreret

efter samme begrebsramme. Det giver gennemsigtighed i forhold til, hvordan ministerierne har an-

vendt deres bevillinger.

Reglerne fremgår af statsregnskabsloven og de bekendtgørelser og vejledninger, som finansmini-

steren har udstedt i medfør heraf. Det omfatter bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

(regnskabsbekendtgørelsen), budgetvejledningen og en række cirkulærer mv., der er sammenfat-

tet i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV).

Virksomhed

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:

•

forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt

ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3

•

enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2,

stk. 1, nr. 2-4

•

tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.

Årsrevision

En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret. Årsrevisionen

omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret og afsluttende revision efter regnskabsårets

udløb.