FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 12
Offentligt

August 2019

— 19/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Indsatsen for at

opkræve og inddrive

politibøder og -krav

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

19/2018

Beretning om

indsatsen for at opkræve

og inddrive politibøder og

-krav

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren og justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2445-3008

ISBN online 978-87-7434-619-7

ISBN trykt 978-87-7434-620-3

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om indsatsen for at opkræve og

inddrive politibøder og -krav

Opkrævning og inddrivelse af politibøder og -krav (fordringer) er en del

af fuldbyrdelsen af straf over for borgere eller virksomheder, som ikke

overholder landets love.

Politiets fordringer har en særlig status i forhold til anden offentlig gæld,

da de er udstedt som følge af en strafbar handling og således er et led i

straffuldbyrdelsen. Det fremgår af inddrivelsesloven, at politibøder skal

dækkes før andre fordringer. Det er politiets ansvar at beregne og opkræ-

ve bøder hos skyldnerne. Betaler skyldner ikke, skal politiet sende for-

dringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Skatteministeriets inddrivelse af borgernes og virksomhedernes gæld til

det offentlige har været begrænset siden nedlukningen af den automati-

ske inddrivelse i inddrivelsessystemet EFI i september 2015.

Statsrevisorerne kritiserer Justitsministeriets og politiets indsats for

at opkræve politibøder og -krav og oversende disse til inddrivelse hos

Gældsstyrelsen. Statsrevisorerne kritiserer, at politiets praksis i nogle

tilfælde har været i strid med inddrivelsesloven. Fx har politiet sendt

fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen uden først at have for-

søgt alle opkrævnings- og rykkerprocedurer over for skyldner.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministe-

riet og Gældsstyrelsen ikke i alle tilfælde har prioriteret inddrivelse af

politiets fordringer i overensstemmelse med inddrivelsesloven. Ind-

drivelsen har været helt utilstrækkelig, til trods for at 55-69 % af poli-

tiets fordringer har været parate til inddrivelse, dvs. uden tvivl om

retskraft og uden dataproblemer.

Skatteministeriets begrænsede indsats har bidraget til, at politiets for-

dringsmasse under inddrivelse er vokset fra ca. 7,3 mia. kr. til ca. 10,5

mia. kr. i perioden 2015-2018.

16. august 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Statsrevisorernes bemærkning

En anden konsekvens er, at nogle borgeres og virksomheders straf

for lovovertrædelser i realiteten ikke fuldbyrdes, hvilket påvirker

retsfølelsen i samfundet negativt.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på:

•

At bøder har forældelsesfrister på 5 og 10 år. På grund af den begræn-

sede tid til at inddrive burde Skatteministeriet således have inddrevet

mere end de ca. 1 mia. kr. på politiets fordringer i perioden 2015-2018,

fx ved manuelle indsatser.

At Gældsstyrelsen i perioden 2015-2018 ikke aktivt har forsøgt at ind-

drive tvangsbøder.

At Gældsstyrelsen ikke siden 2015 har returneret sager, hvor borgere

ikke vil betale deres bøder til politiet, så der kunne iværksættes for-

vandlingsstraf. Da forvandlingsstraf ikke er omfattet af lov om udsky-

delse af forældelse, betyder det, at muligheden for at konvertere bø-

der til forvandlingsstraf vil være forpasset for bøder, der er udstedt

for mere end 3 eller 5 år siden.

•

Statsrevisorerne finder det væsentligt, at Justitsministeriet og Skattemi-

nisteriet nu vil prioritere samarbejdet om løsningsmodeller for oversen-

delse af fordringer fra politiet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, da det-

te arbejde har trukket unødigt i langdrag.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af

politibøder og -krav .................................................................................................................. 10

2�½1. Politiets forretningsgange og procedurer ved opkrævning af politibøder

og -krav ............................................................................................................................................... 10

2�½2. Inddrivelse af politibøder og -krav i perioden 2015-2018 ........................................ 17

2�½3. Indsatsen for at sikre, at tvangsbøder og forvandlingsstraf anvendes som

tiltænkt................................................................................................................................................. 30

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 34

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 37

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet og

§ 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Skatteministeriet:

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 -

Justitsministeriet:

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape Poulsen: november 2016 - juni 2019

Nick Hækkerup: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet og

Justitsministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Politimæssige krav

1. Denne beretning handler om Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats for at

opkræve og inddrive politibøder og -krav.

Skatteministeriets inddrivelse af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige

har været begrænset siden nedlukningen af den automatiske inddrivelse i inddrivel-

sessystemet EFI i september 2015 (herefter nedlukningen af EFI). Siden nedluknin-

gen af EFI har Gældsstyrelsen inddrevet offentlig gæld via det midlertidige inddrivel-

sessystem, DMI, hvor der er begrænsede inddrivelsesmuligheder. Politibøder

-krav,

der var under inddrivelse i EFI, og fordringer, der er sendt til inddrivelse efter

nedlukningen, vil være påvirket af den begrænsede inddrivelse, indtil mere effektive

inddrivelsesskridt er færdigudviklet og taget i brug i det nye inddrivelsessystem,

PSRM, og indtil Rigspolitiet er tilsluttet PSRM.

2. Opkrævning og inddrivelse af politibøder og -krav (fordringer) er en del af fuldbyr-

delsen af straf over for borgere eller virksomheder, som ikke overholder landets love.

Ifølge lovbekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven)

er det politiets ansvar at beregne og opgøre fordringer og udsende opkrævninger

mv., mens det er Gældsstyrelsens ansvar at inddrive de fordringer, som politiet ikke

har kunnet opkræve. Da inddrivelsen i EFI blev standset i september 2015, havde

Rigspolitiet politibøder og -krav til en værdi af 7,3 mia. kr. under inddrivelse. Rigspoli-

tiet har i undersøgelsesperioden været Gældsstyrelsens 3. største fordringshaver,

kun overgået af Skatteforvaltningen og Udbetaling Danmark.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriets og Skattemini-

steriets indsats for at opkræve og inddrive politibøder og -krav er tilfredsstillende.

Både de 2 ministeriers egen indsats og deres samarbejde er centralt for, at alle de

inddrivelsesskridt, der er til rådighed, kan anvendes, så politibøder og -krav bliver be-

talt. Undersøgelsen omfatter alle politibøder og -krav (herefter politiets fordringer),

som Rigspolitiet er fordringshaver for, og som er forsøgt opkrævet eller sendt til ind-

drivelse i perioden 2015-2018.

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2018.

Et politimæssigt krav er fx re-

greskrav i forbindelse med er-

statninger til ofre for forbry-

delser, sagsomkostninger re-

lateret til den dømtes retslige

forløb og konfiskationer.

Fordringshaver

En person, virksomhed eller

offentlig myndighed, som har

et økonomisk krav mod en

person eller virksomhed.

Rigs-

politiet

er fordringshaver, når

politibøder og -krav er sendt

til inddrivelse. I praksis er det

politikredsene, der udsteder

og opkræver politibøder og

-krav. I beretningen anvender

vi som udgangspunkt beteg-

nelsen

politiets fordringer

med mindre vi specifikt omta-

ler Rigspolitiet i sin egenskab

af fordringshaver.

Opkrævning og

inddrivelse

Myndigheder, der har udstedt

bøder og andre økonomiske

krav, varetager selv den indle-

dende opkrævning af kravet og

den efterfølgende rykkerpro-

cedure.

Når myndigheden konstate-

rer, at kravet ikke betales, og

skyldner ikke har klaget over

det pålagte krav eller anmo-

det om henstand, sender myn-

digheden kravet til inddrivelse

hos Gældsstyrelsen, der er re-

stanceinddrivelsesmyndighed.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Introduktion og konklusion

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriets indsats for at opkræve politibøder

og -krav og oversende disse til inddrivelse ikke er tilfredsstillende. Rigsrevisionen vur-

derer også, at Skatteministeriets indsats for at inddrive politibøder og -krav er util-

fredsstillende. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at de 2 ministeriers samar-

bejde for at sikre, at politibøder og -krav bliver betalt, ikke har været tilstrækkeligt.

Konsekvensen af den mangelfulde inddrivelse er, at nogle borgeres og virksomheders

straf for lovovertrædelser i realiteten ikke fuldbyrdes. Herudover er politiets for-

dringsmasse under inddrivelse vokset med knap 3 mia. kr. i undersøgelsesperioden og

udgjorde ultimo 2018 ca. 10,5 mia. kr. Skatteministeriet har i samme periode inddre-

vet forfaldne fordringer fra politiet til en værdi af ca. 1 mia. kr.

Undersøgelsen viser, at politiets praksis i nogle tilfælde ikke har været i overensstem-

melse med gældende lovgivning. Politiet har bl.a. sendt fordringer til inddrivelse, selv

om alle opkrævnings- og rykkerprocedurer ikke har været forsøgt, hvilket ellers er et

krav i inddrivelsesloven. Politiets praksis betyder, at Gældsstyrelsen må låse alle poli-

tiets fordringer for inddrivelse i 30 dage, efter styrelsen har modtaget dem, for at væ-

re sikker på, at sidste rettidige betalingsdato er overskredet, og det dermed er lovligt

at inddrive fordringerne. Endvidere viser undersøgelsen, at politiet hverken opkræver

tvangsbøder eller sender dem til inddrivelse i en kadence, der matcher den hyppig-

hed, bøderne er idømt.

Undersøgelsen viser videre, at Skatteministeriet ikke har haft en prioriteret indsats for

at inddrive politiets fordringer, selv om disse skal prioriteres over andre fordringer af

hensyn til straffuldbyrdelsen. Det til trods for at 55-69 % af politiets fordringer har væ-

ret dækningsparate siden medio 2017. Gældsstyrelsen har først fra 2019 afsat 5 års-

værk til at inddrive politiets fordringer. Rigsrevisionen er opmærksom på, at Skattemi-

nisteriet generelt har en stor opgave med at rydde op i fordringer, der er ramt af data-

problemer eller tvivl om retskraft. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at Skattemi-

nisteriet – trods de begrænsede systemmæssige inddrivelsesmuligheder –skulle have

inddrevet mere på politiets fordringer, end ministeriet har gjort, fx ved manuelle ind-

satser. Ud over hensynet til straffuldbyrdelsen er der for bøder en begrænset tid til at

inddrive, da bøder har absolutte forældelsesfrister på 5 eller 10 år. Selv om politiets

fordringer, herunder bøder, er omfattet af lov om udskydelse af forældelse og dermed

tidligst begynder at forælde fra november 2021, kan Gældsstyrelsen ikke fuldt ud kom-

pensere for, at der ikke bliver inddrevet i en årrække, ved blot at inddrive mere i de

efterfølgende år. Der er derfor risiko for, at en væsentlig del af politiets fordringer

ikke vil blive inddrevet med tab for staten til følge.

Gældsstyrelsen mfl.

En del af Skatteministeriets

forvaltning af området var

frem til den 1. juli 2018 foran-

kret i det tidligere SKAT. Her-

efter overgik inddrivelsen til

den nyetablerede Gældssty-

relsen, mens arbejdet med

udvikling og forenkling af bl.a.

it-løsninger og forretningspro-

cesser, overgik til Udviklings-

og Forenklingsstyrelsen. Vi re-

fererer alene til de nye styrel-

ser i beretningen, selv om op-

gaven i en del af perioden blev

varetaget af SKAT.

Tvangsbøde

Tvangsbøder pålægges for at

gennemtvinge forpligtelser, fx

overholdelse af miljølovgiv-

ning, afgivelse af vidneforkla-

ring og udlevering af børn til

medindehaver af forældre-

myndighed. Bøderne pålæg-

ges til betaling løbende, fx

dagligt eller ugentligt, og skal

opkræves i samme kadence.

Idømte tvangsbøder, der ikke

er betalt, bortfalder, når for-

pligtelsen efterleves.

Dækningsparat

At fordringer er dækningspa-

rate betyder, at der ikke er

tvivl om retskraften, og at der

ikke er dataproblemer ved

fordringen, som kan forhindre

inddrivelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Introduktion og konklusion |

Gældsstyrelsen har i undersøgelsesperioden endvidere ikke aktivt forsøgt at inddrive

tvangsbøder. Gældsstyrelsen har heller ikke sendt andre bødesager retur til politiet

med henblik på at få iværksat forvandlingsstraf over for skyldnere, som har betalings-

evne, men ikke vilje til at betale. Konsekvensen af politiets og Gældsstyrelsens praksis

er, at tvangsbøder og forvandlingsstraf ikke har fungeret som det pressionsmiddel, det

er tiltænkt. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Skatteministeriet har op-

lyst, at ministeriet tager Rigsrevisionens kritik til efterretning og derfor vil have et sær-

ligt fokus på at inddrive tvangsbøder.

Endelig viser undersøgelsen, at Rigspolitiet og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen si-

den 2016 har arbejdet på at afklare politiets praksis for registrering og oversendelse af

fordringer til inddrivelse. Dette har primært haft til formål at gøre politiets fordringer

klar til at blive tilsluttet det nye inddrivelsessystem, PSRM. Rigsrevisionen finder det

ikke tilfredsstillende, at de 2 ministerier ikke har prioriteret at sikre, at Gældsstyrelsen

kan inddrive på alle politiets fordringer, indtil PSRM er klar.

Forvandlingsstraf

Alle politiets bøder, der er ud-

stedt til borgere, kan i princip-

pet omgøres til forvandlings-

straf – dog ikke bøder fra sa-

ger med objektivt ansvar. Er

bøden idømt ved dom, frem-

går forvandlingsstraffen af

dommen, mens det for andre

bøder er byretten, der skal

fastsætte forvandlingsstraf-

fen

1.2. Baggrund

5. Når en borger eller virksomhed får en bøde eller pålægges et politimæssigt krav,

varetager politiet den indledende opkrævning af beløbet. Det følger af lovgivningen

vedrørende straffuldbyrdelse, at en bøde skal betales til politiet, medmindre andet er

bestemt i afgørelsen, og at bøder, der ikke betales, skal inddrives af Gældsstyrelsen.

Politiet kan indgå afdragsordninger med skyldnere og give henstand i op til 6 måne-

der. Hvis skyldneren ikke betaler eller misligholder eventuelle afdragsordninger, skal

politiet sende fordringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

6. Mens EFI var i drift fra september 2013 til september 2015, kunne Gældsstyrelsen

anvende flere forskellige inddrivelsesskridt. Det mest effektive inddrivelsesskridt er

lønindeholdelse, hvor en del af en skyldners A-indkomst tilbageholdes af en arbejds-

giver for at dække den gæld, Gældsstyrelsen inddriver. Inddrivelsesmulighederne i

DMI er begrænsede. Det skyldes bl.a., at DMI ikke har en funktion, der kan beregne en

skyldners betalingsevne, hvilket er en forudsætning for, at der må foretages løninde-

holdelse eller laves tvungne betalingsordninger. Tabel 1 viser, hvilke inddrivelses-

skridt der kunne anvendes, da EFI var i drift, og hvilke der kan anvendes i DMI.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Introduktion og konklusion

Tabel 1

Tilgængelige inddrivelsesskridt i EFI og DMI

Inddrivelsesskridt

Lønindeholdelse, herunder særskilt lønindeholdelse

Tvungen betalingsordning

Påkrav (rykker)

Tilsigelse og udlæg

Bobehandling

Modregning

Frivillig betalingsordning

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

EFI

DMI

Nej

Nej (Udvikles i DMI i 2019)

Nej (Udvikles i DMI i 2019, så indsatsen system-

understøttes. Hidtil har indsatsen været manuel.)

Nej (Udvikles i DMI i 2019)

Særskilt lønindeholdelse

Særskilt lønindeholdelse fore-

tages i A-indkomst, der nor-

malt er undtaget fra løninde-

holdelse, fx kontanthjælp og

SU, og kan udgøre op til 400

kr. pr. måned. Særskilt lønin-

deholdelse må kun anvendes i

forbindelse med opkrævnin-

gen af udvalgte fordringer, fx

biblioteksgebyrer og licens.

For Rigspolitiets fordringer

kan det alene anvendes på

bøder udstedt ved overtræ-

delser af færdselsloven.

Tilsigelse

Siden september 2015 har Gældsstyrelsen kun kunnet inddrive via modregning (ty-

pisk i overskydende skat), frivillig indbetaling eller anvendelse af fogeder til at fore-

tage udlæg. Dette har generelt begrænset styrelsens muligheder for at inddrive gæld.

Skatteministeriet har oplyst, at Gældsstyrelsen har fået mulighed for maskinelt at ud-

sende rykkere vedrørende gæld i DMI, og at ministeriet forventer, at rykkere for dæk-

ningsparate fordringer udsendes i sommeren 2019.

Skatteministeriet har oplyst, at det i PSRM vil være muligt at tage alle inddrivelses-

skridt i brug over for skyldnere.

7. Politiets fordringer har en særlig status i forhold til anden offentlig gæld, da de er

udstedt som følge af en strafbar handling. Inddrivelsen af fordringerne er således et

led i straffuldbyrdelsen. Det fremgår også af inddrivelsesloven, at bøder skal dækkes

før andre krav. Dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse fremgår af boks 1.

En tilsigelse er et påbud til en

skyldner om at møde til ud-

lægsforretning. Tilsigelsen in-

deholder oplysninger om, at

skyldneren skal møde et be-

stemt sted og tidspunkt, hvor

udlægsforretningen foretages.

Samtidig orienteres skyldne-

ren om den gæld, som ud-

lægsforretningen vedrører, og

om konsekvenserne ved at

udeblive fra udlægsforretnin-

gen.

Boks 1

Dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse

Hvis beløb, der inddrives fra en skyldner, kun delvist dækker fordringer under inddrivel-

se hos Gældsstyrelsen, dækkes fordringerne i følgende rækkefølge:

1. Bøder.

2. Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private

krav dog dækkes før offentlige krav.

3. Andre fordringer.

Kilde:

Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Introduktion og konklusion |

Inddrivelsen af bøder har forrang for andre krav, så penge, der inddrives fra en skyld-

ner, skal først bruges på at nedbringe udestående bøder. Derudover følger det af ind-

drivelsesbekendtgørelsen, at Gældsstyrelsen siden den 1. april 2017 som udgangs-

punkt skal retskraftvurdere bøder, der er overdraget til inddrivelse, før andre fordrin-

ger. Det følger videre af bekendtgørelsen, at retskraftvurderingerne så vidt muligt

gennemføres inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf, der er

3 eller 5 år efter bødens stiftelse.

8. Siden nedlukningen af EFI er der gennemført flere ændringer i love og bekendtgø-

relser relateret til Skatteministeriets inddrivelsesopgave. For at forhindre, at fordrin-

ger forældede i en situation, hvor inddrivelsen kun i begrænset omfang var systemun-

derstøttet, vedtog Folketinget i november 2015 lov om udskydelse af forældelse. Lo-

ven betyder, at fordringer under inddrivelse tidligst forælder i november 2021. Loven

skal sikre, at fordringerne ikke løbende vil forælde, mens Skatteministeriet er i gang

med at rydde op i den eksisterende fordringsmasse og etablere et nyt inddrivelses-

system. Skatteministeriet oplyste i forbindelse med lovforslaget, at ministeriet på da-

værende tidspunkt forventede, at et nyt it-system tidligst ville kunne idriftsættes ef-

ter 3-4 år.

9. Skatteministeriet har derudover taget initiativ til flere lovændringer, der skal lette

arbejdet med at inddrive den eksisterende fordringsmasse, som bliver ved med at

vokse, bl.a. som følge af den begrænsede inddrivelse i DMI og forsinkelsen af PSRM.

Ændringerne vedrører bl.a. regler for, i hvilke tilfælde dækningsrækkefølgen og ræk-

kefølgen for at retskraftvurdere fordringer kan fraviges.

Folketinget vedtog bl.a. i marts 2016 den første af en række lovændringer, der gør det

muligt for Skatteministeriet at fastsætte regler for at fravige dækningsrækkefølgen

fra 1. april 2016 til 31. december 2019. I marts 2019 blev det besluttet at forlænge peri-

oden til 2021.

Opkrævning af politiets fordringer

Forældelse af bøders

forvandlingsstraf

Muligheden for at omdanne en

bøde til forvandlingsstraf for-

ældes efter 3 år for bøder på

op til 10.000 kr. og efter 5 år

for bøder over 10.000 kr.

Fristen for at gøre brug af for-

vandlingsstraf kan ikke afbry-

des eller forlænges.

10. Politiets fordringer, med undtagelse af trafikbøder fra den automatiske trafikkon-

trol (ATK), oprettes manuelt i journalsystemet POLSAS med information om bl.a.

cpr-nummer og gerningstidspunkt. Politikredsene står for den manuelle oprettelse af

sager vedrørende fordringer i POLSAS, mens selve opkrævningen varetages centralt

i et administrativt center. De fleste af fordringerne opkræves via Rigspolitiets bøde-

og sagsomkostningssystem (herefter bødesystemet). Systemet er udviklet i 1990’er-

ne og anvendes både til at opkræve og oversende fordringer til inddrivelse. Fordrin-

ger, der er oprettet i POLSAS eller via ATK, sendes automatisk løbende til bødesy-

stemet. Fordringer, der ikke kan opkræves og derfor skal sendes til inddrivelse, sen-

des fra bødesystemet til Gældsstyrelsen én gang i døgnet som en samlet fil.

11. Stort set alle indtægter fra opkrævningen af politiets fordringer tilfalder statskas-

sen og indgår således ikke som en indtægt hos politiet. Undtaget er en mindre popu-

lation af bøder (såkaldte c-bøder), som politiet udsteder, når de har haft en økono-

misk udgift som følge af en borgers adfærd, fx udgifter til håndværkere, hvis en bor-

ger har ødelagt en dør i detentionen i forbindelse med sit ophold der. Udgifterne hertil

er taget fra politiets drift, og derfor sendes det opkrævede eller inddrevne beløb til-

bage til politiets driftsregnskab.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Introduktion og konklusion

Eksempler på politiets

fordringstyper

•

Bøder

Sagsomkostninger

Konfiskationer

Erstatninger

Offerbidrag

Parkeringsafgifter

Tvangsbøder.

12. Politiets fordringstyper er underlagt forskellige forældelsesfrister og -regler. For

bøder og konfiskationskrav er der fastsat særlige regler om forældelsesfrister og af-

brydelse i straffeloven. Konfiskationskrav forælder efter 10 år, mens forældelsesfri-

sten for bøder afhænger af bødens oprindelige størrelse, hvor bøder op til 10.000 kr.

forælder efter 5 år, mens bøder over 10.000 kr. forælder efter 10 år. Det følger af

straffeloven, at forældelsesfristen for bøder regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen

efter lovgivningens almindelige regler kan fuldbyrdes.

Bøder er ikke omfattet af forældelseslovens regler. Det betyder, at der ikke kan fore-

tages forældelsesafbrydende skridt, og forældelsen af bøder kan derfor alene sættes

på pause (suspenderes) i den periode, hvor Gældsstyrelsen eventuelt foretager ud-

læg ved foged. Når de 5 eller 10 år er gået, afhængigt af bødens størrelse, forælder

den del af bøden, der ikke er betalt eller inddrevet – uanset hvor meget af bødebelø-

bet der udestår. Forældelsen af bøder er således absolut, og også derfor er det vig-

tigt, at inddrivelsen af bøder prioriteres.

Forældelsen af politiets øvrige fordringstyper er reguleret i forældelsesloven, hvor

det fremgår, at forældelsen kan afbrydes i lighed med andre fordringer under inddri-

velse, bl.a. ved hjælp af følgende:

•

lønindeholdelse

skyldners erkendelse af gæld

modregning i overskydende skat

udlæg.

Alle Rigspolitiets fordringer under inddrivelse, herunder bøder, der var retskraftige på

tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, var dog omfattet af lov om udskydelse af foræl-

delse, der trådte i kraft 18. november 2015. For de omfattede fordringer beregnes for-

ældelsen forfra fra den november 2018. Det betyder, at de af politiets fordringer, der

forælder efter forældelseslovens regler, tidligst forælder fra november 2021. Bøder,

der har absolutte forældelsesfrister, forælder som udgangspunkt i november 2023

(for beløb op til 10.000 kr.) eller i november 2028 (for beløb over 10.000 kr.).

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

13. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets og Justitsmini-

steriets indsats for at opkræve og inddrive politibøder og -krav i perioden 2015-2018

er tilfredsstillende.

Aktiv inddrivelse

Rigsrevisionen definerer føl-

gende inddrivelsesskridt som

aktiv inddrivelse: udlæg, mod-

regning, lønindeholdelse og

indgåelse af betalingsordnin-

ger.

Med tilfredsstillende mener vi, at Justitsministeriet har sikret, at processerne for at

opkræve politibøder og -krav og den efterfølgende oversendelse af gæld til inddrivel-

se sker i overensstemmelse med bekendtgørelser og lovgivning på området. Med til-

fredsstillende mener vi også, at Skatteministeriet har prioriteret inddrivelsen af politi-

bøder og -krav under hensyn til straffuldbyrdelsen og i overensstemmelse med be-

kendtgørelser og lovgivning på området. Vi lægger derudover til grund, at inddrivel-

sesindsatsen skal være aktiv og omfatte yderligere inddrivelsesskridt end modreg-

ning af eventuelle overskydende skatter.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Introduktion og konklusion |

Undersøgelsens revisionskriterier tager derudover afsæt i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige (inddrivelsesloven), bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen), straffuldbyrdelsesloven, straffeloven og be-

kendtgørelse om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sags-

omkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bøde-

bekendtgørelsen).

Fx følger det af inddrivelsesloven, at bøder har forrang for andre krav i inddrivelsen,

idet bøder skal dækkes først. Af inddrivelsesbekendtgørelsen fremgår bl.a., at Gælds-

styrelsen som udgangspunkt skal retskraftvurdere bøder før andre fordringer, der er

overdraget til inddrivelse frem til og med den 22. november 2021. Endelig regulerer

bødebekendtgørelsen bl.a. politiets opkrævning, herunder hvilke frister der anvendes

i opkrævningen hos borgere og for oversendelse til inddrivelse.

14. Vi undersøger, om Justitsministeriet i undersøgelsesperioden har sikret en til-

strækkelig opkrævning af politibøder og -krav, og om opkrævningen sker i overens-

stemmelse med gældende lovgivning.

Vi undersøger også, om oversendelsen af fordringer til inddrivelse sker i overens-

stemmelse med kravene i inddrivelsesloven og inddrivelsesbekendtgørelsen, herun-

der om Rigspolitiets systemer indeholder de stamdata, der er nødvendige for at leve

op til kravene for oversendelse til inddrivelse. I forlængelse heraf undersøger vi, om

der er problemer med stamdata, som har konsekvenser for Gældsstyrelsens mulig-

heder for at inddrive politiets fordringer i DMI.

Videre undersøger vi, om Skatteministeriet har sikret en tilstrækkelig inddrivelse af

politibøder og -krav i perioden 2015-2018, som sker i overensstemmelse med gæl-

dende lovgivning, der fastlægger, at bøder skal retskraftvurderes før andre fordringer

og dækkes først i forbindelse med betalingsplaceringer. Vi lægger videre til grund, at

bøder har særlig status i forhold til at sikre, at straf fuldbyrdes.

Siden nedlukningen af EFI i september 2015 har Skatteministeriet skullet rydde op i

fordringer med datafejl eller andre problemer, der er identificeret i forbindelse med

oprydningen efter EFI. Vi har derfor undersøgt, om Skatteministeriet har prioriteret at

rydde op i politiets fordringer, herunder især bøder. Her lægger vi til grund, at Gælds-

styrelsen som udgangspunkt skal retskraftvurdere bøder før andre krav, og at rets-

kraftvurderingen så vidt muligt skal ske inden udløbet af forældelsesfristen for bø-

dens forvandlingsstraf, hvilket følger af inddrivelsesbekendtgørelsen. Vi undersøger

også, om Rigspolitiet har bidraget tilstrækkeligt til oprydningen i politibøder og -krav.

Både de 2 ministeriers egen indsats og deres samarbejde, bl.a. om at rydde op i for-

dringer med datafejl eller andre problemer, er centralt for, at alle inddrivelsesskridt,

der er til rådighed, kan anvendes, så politibøder og -krav bliver betalt.

Skatteministeriet har i undersøgelsesperioden arbejdet på at udvikle et nyt inddrivel-

sessystem, der på sigt skal gøre inddrivelsesindsatsen mere effektiv. Vi lægger til

grund, at der samtidig skal være en aktiv inddrivelse af Rigspolitiets fordringer. Det er

Rigsrevisionens opfattelse, at der er tale om 2 forskellige opgaver: den nuværende

inddrivelse i DMI og den fremtidige inddrivelse i PSRM. Opgaverne er relaterede, men

ikke gensidigt udelukkende.

Offerbidrag

Lov om bidrag til offerfonden

trådte i kraft den 1. januar

2014.

Fonden finansieres af et offer-

bidrag på 500 kr., der skal be-

tales af lovovertrædere i sa-

ger, hvor der er begået krimi-

nalitet af mere alvorlig karak-

ter, og ved grovere færdsels-

forseelser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Introduktion og konklusion

Endelig undersøger vi, om Justitsministeriet og Skatteministeriet har sikret, at de

særlige sanktionsmuligheder, som myndigheder kan anvende i form af tvangsbøder

og brugen af forvandlingsstraf over for skyldnere, der ikke vil betale deres bøder, an-

vendes som tiltænkt.

Metode

Den juridiske vejledning

Den juridiske vejledning er en

gennemgang af regler, lovgiv-

ning og administrativ praksis

på Skatteforvaltningens om-

råde. Vejledningen, der har

status af cirkulære, har været

tilgængelig siden 2012 og op-

dateres 2 gange årligt.

15. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af materiale fra Justitsministeriet og

Skatteministeriet. Materialet omfatter dokumenter relateret til analyser af Rigspoliti-

ets fordringer, fordringshaveradfærd og muligheder for at blive tilsluttet til PSRM,

herunder mødereferater og korrespondance mellem Rigspolitiet og Skatteministeriet

om politiets praksis og procedurer. Vi har også gennemgået materiale, som Skatte-

ministeriets juridiske rådgiver har udarbejdet til ministeriet om fx fortolkningen af og

krav til stamdata, der er relevant for inddrivelsen. Derudover har vi gennemgået pro-

cesbeskrivelser samt interne vejledninger fra Rigspolitiet om bl.a. opkrævning af for-

dringer og oversendelse af fordringer til inddrivelse. Endelig har vi gennemgået rele-

vant lovgivning om opkrævning og inddrivelse af fordringer samt den juridiske vejled-

ning. Vi har inkluderet love, der er fremsat eller vedtaget i 1. halvår 2019, hvis de er re-

levante for undersøgelsesperioden.

Vi har anvendt registerdata fra Rigspolitiet og Skatteministeriet til at opgøre omfan-

get af politiets fordringer, der er opkrævet og inddrevet i perioden 2015-2018. Regi-

sterdataene omfatter udtræk fra Rigspolitiets bødesystem, som er sendt til inddri-

velse hos Gældsstyrelsen i undersøgelsesperioden. Derudover har Rigspolitiet leve-

ret opgørelser over omfanget af fordringer, politiet har opkrævet i undersøgelsespe-

rioden. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har leveret et datatræk vedrørende for-

dringer, der er inddrevet eller afskrevet i undersøgelsesperioden, og fordringer, der

fortsat er under inddrivelse. Datatrækket har vi brugt til at opgøre omfanget af inddri-

velsen i undersøgelsesperioden, herunder omfanget af afskrivninger som følge af for-

ældelse. Vi har også fået opgørelser fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der viser

omfanget af politiets fordringer, der i 2017 og 2018 har været låst for inddrivelse eller

har krævet manuel håndtering af sagsbehandlere, inden der har kunnet dækkes be-

talinger på dem.

Endelig har vi gennemgået stikprøver af politibøder og -krav i Gældsstyrelsens ind-

drivelsessystem DMI for at afdække Gældsstyrelsens indsats for at inddrive politiets

fordringer. Vi har også gennemgået stikprøver af udvalgte tvangsbøder for at afdæk-

ke, hvilke forhold der er tale om. Derudover har vi gennemgået eksempler på politiets

praksis for at opkræve og sende tvangsbøder til inddrivelse, og hvornår der senest er

inddrevet eller sket oversendelse med henblik på at konvertere bøderne til forvand-

lingsstraf i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsen.

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

17. Undersøgelsen har fokus på politiets fordringer, der er opkrævet og inddrevet i

perioden 2015-2018. En del af perioden vedrører tiden inden nedlukningen af EFI i

september 2015, da Skatteministeriets juridiske rådgiver afdækkede, at der skete

ulovlig inddrivelse som følge af fejl i EFI. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt pro-

blemerne med EFI og årsagerne til nedlukningen, bl.a. i beretning om SKATs forvalt-

ning af restancer fra december 2014 og i beretninger om revision af statsregnskabet

for 2013 og frem. Vi gennemgår derfor ikke årsagerne til nedlukningen af EFI nærme-

re. Vi inddrager dog de analyser af bl.a. politiets fordringer, som Skatteministeriets

juridiske rådgiver har gennemført fra 2015 og frem. Analyserne blev udført for at

kortlægge omfanget af problemer med stamdata, fordringshaveradfærd m.m. i for-

længelse af nedlukningen af EFI. Derudover er der i nogle opgørelser, hvor fx politiets

praksis på et afgrænset område går tilbage før 2015, inkluderet tal, der ligger uden for

undersøgelsesperioden.

Siden nedlukningen af EFI har Skatteministeriet arbejdet på at udvikle et nyt inddri-

velsessystem. Udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, herunder den frem-

tidige tilslutning af Rigspolitiets systemer, er ikke en del af vores undersøgelse. Vi ind-

drager dog resultater fra de analyser af politiets fordringer, der er gennemført med

henblik på at afdække, hvad der skal til, før politiets fordringer kan modtages i og

konverteres til det nye system. Det gør vi, fordi analyserne og Skatteministeriets brug

af resultaterne herfra er relevant i forhold til at kortlægge Gældsstyrelsens indsats

for at inddrive politiets fordringer siden 2015.

Andre forhold end de 2 ministeriers indsats for at opkræve og inddrive politiets for-

dringer kan have betydning for udviklingen i de offentlige restancer. Fx kan de økono-

miske konjunkturer have betydning for, hvor let personer og virksomheder har ved at

afdrage deres gæld. Vi inddrager dog ikke direkte betydningen af konjunkturerne i

vores gennemgang af Skatteministeriets indsats for at inddrive, men vi gengiver be-

tydningen af en skyldners betalingsevne.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav

2. Justitsministeriets

opkrævning af og Skatte-

ministeriets inddrivelse af

politibøder og -krav

2.1. Politiets forretningsgange og procedurer ved

opkrævning af politibøder og -krav

19. Vi har undersøgt, om Justitsministeriet i undersøgelsesperioden har sikret en til-

strækkelig opkrævning af politibøder og -krav, og om opkrævningen sker i overens-

stemmelse med gældende lovgivning.

Vi har også undersøgt, om oversendelsen af fordringer til inddrivelse sker i overens-

stemmelse med kravene i inddrivelsesloven og inddrivelsesbekendtgørelsen, herun-

der om Rigspolitiets systemer indeholder de stamdata, der er nødvendige for at leve

op til kravene for oversendelse til inddrivelse. I forlængelse heraf har vi undersøgt, om

der er problemer med stamdata, som har konsekvenser for Gældsstyrelsens mulig-

hed for at inddrive politiets fordringer i DMI.

Politiets opkrævning af politibøder og -krav

20. Politiet har i perioden 2015-2018 årligt oprettet ca. 900.000 politibøder og -krav

til en samlet værdi af 9,4 mia. kr. Politiet har opkrævet ca. 77 % af alle fordringer, de

har oprettet, svarende til en værdi af 4,3 mia. kr. Tabel 2 viser værdien af de fordrin-

ger, som politiet har oprettet, opkrævet og afskrevet i perioden 2015-2018. Tabellen

inkluderer dog ikke parkeringsafgifter udstedt af politiet eller såkaldte c-bøder, som

er bøder, politiet opkræver på baggrund af udlæg fra deres egen drift. Det skyldes, at

Rigspolitiet ikke kan generere statistik eller dataudtræk, der kan isolere, hvilke afgif-

ter og c-bøder politiet har opkrævet, og hvilke der er sendt til inddrivelse. Politiet har i

undersøgelsesperioden udstedt parkeringsafgifter til en værdi af ca. 35 mio. kr. og

c-bøder til en værdi af ca. 3 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav |

Tabel 2

Værdien af fordringer, som politiet har oprettet, opkrævet, afskrevet

og sendt til inddrivelse i perioden 2015-2018

(Mio. kr.)

Fordringer oprettet

Fordringer opkrævet

Fordringer afskrevet

Fordringer sendt til inddrivelse

2015

2�½308�½1

949�½2

16�½8

1�½319�½4

2016

2�½612�½3

1�½097�½7

16�½5

1�½252�½8

2017

1�½871�½2

1�½092�½0

14�½3

810�½1

2018

2�½631�½6

1�½148�½6

137�½1

1�½248�½8

2015-

2018

9�½423�½2

4�½287�½4

184�½7

4�½631�½2

Note: Fordringer, der er oprettet et år, bliver ikke nødvendigvis opkrævet, afskrevet eller oversendt til inddri-

velse det samme år. Beløbene kan derfor ikke summeres på enkeltår. Som følge af afrunding summerer

de enkelte års handlinger ikke til totalerne for perioden. Den relativt store afskrivning i 2018 skyldes en

enkelt sag, hvor en virksomhed, som var tildelt en større bøde, gik konkurs, inden bøden var betalt ud,

hvorfor dele af det udestående måtte afskrives.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Det fremgår af tabel 2, at politiet har afskrevet fordringer til en værdi af ca. 185 mio. kr.

i undersøgelsesperioden, svarende til ca. 2 % af den samlede værdi af den fordrings-

masse, der er udstedt i perioden. Derudover har politiet sendt fordringer til en værdi

af ca. 4,6 mia. kr. til inddrivelse, svarende til ca. 49 % af værdien af den samlede ud-

stedte fordringsmasse i undersøgelsesperioden. Det svarer til fordringer for i gennem-

snit ca. 1,2 mia. kr. årligt. Det lavere niveau i 2017 skal ses i sammenhæng med politiets

resurseforbrug på bl.a. grænsekontrol. Som følge heraf udstedte Rigspolitiet retnings-

linjer for, at politikredsene kunne nedprioritere indsatsen over for mindre alvorlige kri-

minalitetstyper, som ofte straffes med bøde, og der blev således oprettet færre sager.

Figur 1 viser de typer fordringer, som politiet har sendt til inddrivelse i perioden 2015-

2018, fordelt efter fordringstypens andel af fordringsmassen samlede værdi.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav

Figur 1

Fordringstyper, som politiet har sendt til inddrivelse i perioden

2015-2018

Sagsomkostninger

31 %

Bøder

58 %

Konfiskationer

Erstatninger

Tvangsbøder

Offerbidrag

Note:

Figuren viser fordringstypernes procentvise andel af fordringsmassens samlede værdi.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Det fremgår af figur 1, at bøder udgør mere end halvdelen af den samlede værdi af de

fordringer, som politiet sender til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Dette svarer til 2,7

mia. kr. i undersøgelsesperioden.

I løbet af undersøgelsesperioden har politiet sendt tvangsbøder til en samlet værdi af

6,3 mio. kr. til inddrivelse, og tvangsbøder udgør dermed en lille del af den samlede

fordringsmasse. Tvangsbøder repræsenterer en sanktion over for en borger eller en

virksomhed, der nægter at følge en dom eller administrativ afgørelse.

Politiets procedurer for opkrævning

21. Det fremgår af bødebekendtgørelsen, at politiet skal opkræve bøder mv., så snart

afgørelsen herom kan fuldbyrdes. Opkrævningen skal ifølge bekendtgørelsen ske

ved, at politiet skriftligt anmoder skyldneren om inden 20 dage at indbetale beløbet

til politiet. Ved manglende betaling skal politiet sende en rykker og bede skyldneren

indbetale beløbet inden yderligere 10 dage.

Undersøgelsen viser, at politiet ikke opkræver bøder i overensstemmelse med fri-

sterne i bødebekendtgørelsen. Rigspolitiet har oplyst, at de i januar 2015 ændrede

deres praksis som følge af ændringer i færdselsloven, hvorefter betalingsfristen for

en række fordringer, bl.a. bøder, blev ændret til 30 dage, frem for de 20 dage, som er

fastsat i bekendtgørelsen. Rigspolitiet har videre oplyst, at bødesystemet blev tilret-

tet, så betalingsfristen på 30 dage kom til at gælde for alle bøder og sagsomkostnin-

ger. Politiet udsender også først rykkere for en manglende betaling 10 dage efter for-

faldsdatoen for den første opkrævning.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav |

Rigspolitiet har oplyst, at de ekstra 10 dage ved både opkrævning og udsendelse af

en rykker er en administrativ reaktionstid, der er indført for at understøtte en mere

effektiv sagsbehandling for politiet, retterne og Gældsstyrelsen. Reaktionstiden er

indført for at undgå, at myndighederne bruger tid på at tilbagesende fordringer, der

ikke er nået at blive registreret som betalt, inden fordringen er oversendt til inddrivel-

se. Rigsrevisionen konstaterer, at politiets praksis med at tillægge ekstra dage til de-

res opkrævnings- og rykkerprocedurer ikke er i overensstemmelse med de frister,

der er angivet i bødebekendtgørelsen.

Politiets forudsætninger og praksis for at sende politibøder og –krav

til inddrivelse

22. Siden nedlukningen af EFI i september 2015 har Skatteministeriet, bistået af mini-

steriets juridiske rådgiver og 2 konsulenthuse, undersøgt alle fordringshaveres prak-

sis med at sende fordringer til inddrivelse, herunder politiets. Rigspolitiet har deltaget

i flere workshops og i mailkorrespondance om praksis for registrering af stamdata,

oversendelse til inddrivelse m.m. Det fremgår af materialet fra workshops og den til-

hørende korrespondance, at Rigspolitiet i flere tilfælde er længe om at afdække, hvad

politikredsenes praksis reelt er, og hvad den bygger på.

Krav til stamdata for fordringer, der sendes til inddrivelse

23. Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsen skal politiet medsende alle de oplysninger om

en fordring, som Gældsstyrelsen vurderer er nødvendige for at kunne inddrive for-

dringerne, herunder cvr-nummer eller cpr-nummer på skyldner og en række konkre-

te stamdata. De konkrete stamdata er gengivet i boks 2.

Boks 2

Krav til fordringer, der overdrages til inddrivelse

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsen skal fordringshaver, hvor det er relevant i forhold til

fordringstypen (alle fordringer er fx ikke rentebærende), medsende følgende stamdata,

når en fordring sendes til inddrivelse:

•

stiftelsestidspunkt

forfaldstidspunkt

sidste rettidige betalingstidspunkt

hovedstol

tilskrevne renter (kun relevant ved politiets fordringstype erstatninger)

gebyrer

omkostninger

rentesats.

Note: De stamdata, der er markeret med kursiv, er ikke inkluderet i politiets oversendelse af for-

dringer, da politiet ikke opkræver gebyrer eller omkostninger. Det er kun fordringstypen er-

statninger, politiet opkræver renter for i forbindelse med sin opkrævning, hvorfor politiet

heller ikke oversender en rentesats.

Kilde:

Bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav

Ud over kravene fra inddrivelsesbekendtgørelsen kan Gældsstyrelsen også indgå af-

taler med fordringshavere, der kan indeholde yderligere krav. I forbindelse med idrift-

sættelsen af EFI i 2013 blev der udarbejdet en fordringshaveraftale mellem Rigspoli-

tiet og Gældsstyrelsen. Aftalen beskriver, at politiet skal beregne og oversende for-

dringernes forældelsesdato, men specificerer ikke yderligere krav til fordringernes

stamdata. Der er ikke udarbejdet andre aftaler for, hvilke stamdata politiet skal over-

sende med fordringer til inddrivelse i DMI. Derudover viser undersøgelsen, at Skatte-

ministeriets juridiske rådgiver i 2017 konkluderede, at der kun i begrænset omfang

har foreligget definitioner på, hvilke oplysninger der skal registreres for de enkelte

stamdatafelter. Undersøgelsen viser også, at der ikke er en nærmere definition på el-

ler beskrivelse af stamdatafelterne i lovgivningen end de oplysninger, der er gengivet

i boks 2.

Skatteministeriet og Rigspolitiet er enige om, at politiet har levet op til kravene i loven

om, hvilke typer stamdata der skal sendes med fordringer til inddrivelse. Det er dog

Skatteministeriets opfattelse, at indholdet i de enkelte felter ikke i alle tilfælde har

været retvisende.

Politiets praksis for at sende fordringer til inddrivelse

24. Undersøgelsen viser, at politiets praksis for at sende fordringer til inddrivelse i

nogle tilfælde ikke er i overensstemmelse med inddrivelsesloven.

25. Frem til den 1. april 2017 kunne politiet – hvis særlige forhold talte for det – over-

drage fordringer til Gældsstyrelsen, inden alle opkrævnings- og rykkerprocedurer var

udtømt, fx hvis en skyldner anmodede om det. Fra den 1. april 2017 blev det ændret i

inddrivelsesloven, så fordringer først skal overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrel-

sen, når betalingsfristen er overskredet, og de sædvanlige rykkerprocedurer forgæ-

ves er gennemført. Undersøgelsen viser dog, at det fortsat fremgår af bødebekendt-

gørelsen, at politiet kan sende fordringer direkte til Gældsstyrelsen, hvis en skyldner

anmoder om det. Politiet er fortsat med at sende fordringer til inddrivelse på skyld-

ners anmodning, før alle opkrævnings- og rykkerprocedurer har været forsøgt, og an-

vendte stadig denne praksis i marts 2019.

Rigspolitiet har oplyst, at de nu har ændret praksis, så skyldner bliver oplyst om, at en

fordring først sendes til inddrivelse, når betalingsfristen for opkrævning og rykker er

udløbet. Derudover har Justitsministeriet i april 2019 oplyst, at bødebekendtgørelsen

og bødevejledningen vil blive konsekvensrettet i overensstemmelse med inddrivel-

sesloven. Rigspolitiet har videre oplyst, at der i perioden 1. april 2017 - marts 2019 er

oversendt 13.559 sager, hvor politiet ikke har gennemført opkrævnings- og rykker-

procedurer, svarende til 7 % af det samlede antal fordringer, politiet har sendt til ind-

drivelse i perioden. Politiets praksis har imidlertid betydet, at Gældsstyrelsen ikke

kan være sikker på, at sidste rettidige betalingsdato er overskredet, når de modtager

fordringer fra politiet. Som følge heraf har styrelsen siden 2017 låst alle politiets for-

dringer for inddrivelse i 30 dage, efter styrelsen modtager dem, for at være sikker på,

at sidste rettidige betalingsdato er overskredet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav |

Undersøgelsen viser også, at der har været andre tilfælde, hvor politiets praksis ved-

rørende en afgrænset mængde fordringer har påvirket inddrivelsen af alle politiets

fordringer i en periode.

Fx blev inddrivelsen af alle politiets fordringer suspenderet i mere end en måned i ef-

teråret 2018, da Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fandt ud af, at krav fra Grøn-

lands og Færøernes politi var oversendt som danske fordringstyper. Gældsstyrelsen

karakteriserer disse som udenlandske krav, der ikke kan inddrives efter samme re-

gelsæt som de øvrige fordringer. Rigspolitiet skulle derfor identificere disse krav, så

Gældsstyrelsen kunne isolere dem fra de øvrige krav, før styrelsen kunne inddrive på

politiets fordringer igen. Konsekvensen var, at inddrivelsen af alle politiets fordringer

blev suspenderet i ca. en måned. Rigspolitiet har oplyst, at suspensionen blev iværk-

sat, fordi Skatteministeriets juridiske rådgiver og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

blev i tvivl om, hvorvidt bøder vedrørende danske statsborgere udstedt af Grønlands

og Færøernes politi skal anses for danske eller udenlandske bøder. De 2 myndighe-

der har endnu ikke afklaret, om kravene skal betragtes som danske eller udenland-

ske, og dermed heller ikke, om suspensionen var korrekt.

26. Undersøgelsen viser, at der også har været andre problemer vedrørende politiets

praksis, som dog vedrører en mere begrænset mængde fordringer. Fx har politiet i

perioden 2011-2016 oversendt fordringer med forkert forældelsesfrist, bl.a. for for-

dringstypen konfiskationer, som de har sendt til inddrivelse med en forældelsesfrist

på 5 år, til trods for at en lovændring i 2013 hævede forældelsesfristen til 10 år for alle

konfiskationer. De forkert angivne forældelsesfrister betyder, at der er risiko for, at

fordringer fejlagtigt er afskrevet som følge af en for kort angivet forældelsesfrist.

Rigspolitiet har oplyst, at de siden overgangen til EFI i 2013 har oversendt 708 sager

med en for kort forældelsesfrist, der har en samlet værdi af 284,6 mio. kr. Korrektio-

nen af de forkerte forældelsesfrister vil ifølge Rigspolitiet indgå i det igangværende

oprydningsarbejde i samarbejde med Skatteministeriets juridiske rådgiver og

Gældsstyrelsen.

Politiet har også lagt renter og hovedstol sammen for erstatningskrav, hvilket bety-

der, at der bliver pålagt inddrivelsesrenter af allerede påløbne renter. Det er bl.a. et

problem, fordi der ikke må inddrives renters rente, idet inddrivelsesrenter kun skal

beregnes af et kravs hovedstol. Politiet registrerer heller ikke fordringer med solida-

risk hæftende skyldnere korrekt. Når politiet sender fordringer med solidarisk hæf-

telse til inddrivelse, deler de det omhandlende beløb ligeligt mellem skyldnerne. Det

kan hæmme muligheden for at inddrive hele gælden, da tanken bag solidarisk hæf-

telse er, at alle skyldnere hæfter for det fulde idømte beløb. Når krav med solidarisk

hæftelse opkræves eller inddrives, skal der derfor ikke tages hensyn til, om én skyld-

ner kommer til at betale mere end andre. Derudover kan forældelsesfristen blive kor-

tere, end hvad der reelt er hjemmel til, hvis opdelingen på flere skyldnere betyder, at

en bødes pålydende kommer under 10.000 kr., hvor forældelsesfristen kun er 5 år

mod ellers 10 år.

Solidarisk hæftelse

Solidarisk hæftelse betyder,

at flere personer hver især

hæfter fuldt ud for samme

gældsforpligtelse. Det bruges

fx i sager, hvor flere dømmes

for graffiti og fælles dømmes

til at betale for skaderne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

| Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav

27. Når Gældsstyrelsen har modtaget fordringer til inddrivelse fra politiet, sender sty-

relsen et unikt fordrings-ID retur til politiet. Dette fordrings-ID skal anvendes i den ef-

terfølgende kommunikation mellem politiet og Gældsstyrelsen om den pågældende

fordring, fx hvis en skyldner betaler den oprindelige opkrævning fra politiet, efter at

fordringen er sendt til inddrivelse. I så fald ender betalingen hos politiet. Gældsstyrel-

sen har dog oplyst, at efterbetalinger på politiets fordringer alene sendes fra politiet

til Gældsstyrelsen med skyldnerens cpr-nummer og ikke med fordrings-ID’et. Under-

søgelsen viser, at det skyldes, at pengene fra efterbetalinger modtages i de enkelte

politikredse, som teknisk står som udsteder af fordringen. Politikredsene fremsøger

dog ikke fordrings-ID’et i bødesystemet, men sender blot pengene til Gældsstyrelsen

sammen med skyldners cpr-nummer og politiets journalnummer. Hvis en skyldner

har flere fordringer fra politiet hos Gældsstyrelsen, og fordrings-ID’et ikke er med-

sendt, ved Gældsstyrelsen imidlertid ikke, hvilken fordring betalingen vedrører.

Gældsstyrelsen har oplyst, at de som følge af inddrivelsesbekendtgørelsens fastsæt-

telse af dækningsrækkefølgen som udgangspunkt ikke kan dække vilkårligt på en

skyldners gæld. Gældsstyrelsen skal derfor sandsynliggøre, hvilken fordring en ind-

betaling vedrører, hvilket ifølge styrelsen er resursekrævende og ikke altid muligt.

Rigspolitiet har oplyst, at den nuværende praksis er aftalt med Gældsstyrelsen. Skat-

teministeriet har oplyst, at Gældsstyrelsen ikke er bekendt med, at der skulle være

formaliserede aftaler af denne art.

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiets procedurer for at opkræve og oversende fordringer

til inddrivelse i nogle tilfælde ikke er i overensstemmelse med inddrivelsesloven, og at

der er en række problemer og uhensigtsmæssigheder ved politiets registrering af

fordringerne.

Politiets praksis betyder, at Gældsstyrelsen i nogle tilfælde har måttet iværksætte

særlige procedurer for at kunne være sikre på, at styrelsen lovligt kan inddrive på po-

litiets fordringer. Fx har politiet siden den 1. april 2017 i nogle tilfælde sendt fordringer

til inddrivelse, selv om alle opkrævnings- og rykkerprocedurer ikke har været forsøgt.

Det har medført, at Gældsstyrelsen har måttet udskyde inddrivelsen af alle Rigspoli-

tiets fordringer i 30 dage efter modtagelse, så de kan være sikre på, at de først be-

gynder at inddrive, når sidste rettidige betalingsdato er overskredet.

Undersøgelsen viser videre, at politiets procedurer for at opkræve fordringer siden

2015 ikke har været i overensstemmelse med bødebekendtgørelsen. Bekendtgørel-

sen er endnu ikke blevet ændret til at afspejle politiets praksis.

Endelig viser undersøgelsen, at Skatteministeriet og Rigspolitiet er enige om, at poli-

tiet har levet op til kravene om, hvilke typer stamdata der skal sendes med fordringer

til inddrivelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Justitsministeriets opkrævning af og Skatteministeriets inddrivelse af politibøder og -krav |

2.2. Inddrivelse af politibøder og -krav i perioden

2015-2018

28. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har sikret en tilstrækkelig inddrivelse af