Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 6
Offentligt
EU-note
Til orientering af Europaudvalget
Hvornår kan EU-Kommissionen vedtage EU-regler?
Sammenfatning
Kommissionen vedtager årligt 1.600-1.800 retsakter som led i gennemfø-
relsen af EU-lovgivningen inden for sagsområder som sundhed og føde-
varesikkerhed, forskning og innovation, landbrugspolitik, miljø, det indre
marked og databeskyttelse.
Denne note giver en indføring i det regelsæt, der gælder i EU, når EU-
Kommissionen vedtager retsakter
–
herunder de forskellige procedurer,
der gælder for vedtagelsen af såkaldte delegerede retsakter og gennem-
førelsesretsakter.
Endelig gør noten rede for, hvilke muligheder Folketinget og offentlighe-
den har for at få adgang til forslagene til disse kommissionsretsakter.
29. august 2019
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen
I.
Indledning
EU valgte i slutningen af 2017 at forlænge godkendelsen af Roundup-stoffet
glyphosat for en periode på 5 år. Beslutningen blev formelt truffet af Kommis-
sionen efter høring af medlemsstaterne i EU’s Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder
– og altså ikke af EU’s lovgivere i Rådet og Europa-
Parlamentet. Kommissionen har på tilsvarende vis vedtaget både kriterier for
miljømærkning af vaskemidler og den liste over energiinfrastrukturprojekter af
fælles europæisk interesse, som EU siden 2014 har ydet betydelig støtte til.
1
Men hvornår og hvordan kan Kommissionen vedtage sådanne regler
på EU’s
vegne, og hvordan føres der kontrol med Kommissionen?
1
Den transeuropæiske energiinfrastruktur har for perioden 2014-2020 fået tildelt et budget på
5,35 mia. euro fra Connecting Europe-faciliteten, som skal bidrage til, at projekter af fælles inte-
resse gennemføres hurtigere og bliver mere attraktive for investorerne.
Side 1 | 11