Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt
2063665_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalgets medlemmer
Hvad sker der med gamle EU-lovgivningsforslag når der
kommer nyt Europa-Parlament og ny Kommission?
10. juli 2019
Sammenfatning
Helt frem til Europa-Parlamentets session i Strasbourg i april måned
2019, er der blevet stemt om parlamentets holdning til lovgivningsforslag
fra Kommissionen. Men hvad betyder det for de forslag, der allerede er i
gang og for de forslag, der endnu ikke er færdigbehandlede?
Den afgående Kommission har i en oversigt, der blev præsenteret i for-
bindelse med EU-topmødet i maj 2019, fremhævet ti sager, som Kommis-
sionen forventer vil blive vedtaget i det kommende år.
Denne note ser nærmere på, hvad der sker i overgangsperioden med
verserende EU-sager, og hvilke sager der forventes behandlet på ny.
Det Internationale
Sekretariat
Christine Sidenius
EU-konsulent
Baggrund
Når der hvert femte år udskrives valg til Europa-Parlamentet, og EU-Kommis-
sionen skal udpeges for en ny periode, vil der være en række lovgivningstil-
tag, der ikke er færdigbehandlede. Enten fordi Europa-Parlamentet og Rådet,
endnu ikke har opnået en fælles holdning. Eller fordi forhandlingerne mellem
institutionerne i de såkaldte triloger endnu ikke er afsluttet. Disse EU-lov-
forslag bortfalder dog ikke automatisk i EU, som vi kender det i Danmark ef-
ter nyvalg til Folketinget.
1
Hvad der består eller bortfalder efter valg til Europa-Parlamentet og udpegel-
sen af den nye Kommission afhænger af flere forhold, som beskrives i det
følgende.
1
Der er tre institutioner involveret. Kommissionen, som har enekompetence til at fremsætte for-
slag og udpeges for en femårig periode, Europa-Parlamentet, som vælges for en femårig peri-
ode og Rådet, der ændre sammensætning ved regeringsskifte i medlemslandene, men som
fastholder en kontinuerlig arbejdsproces, der ikke afbrydes.
Side 1 | 6
EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 4: EU-note om verserende sager i EU i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og udpegelse af ny Kommission
2063665_0002.png
Hvad sker der i Kommissionen?
I første omgang er det op til den nytiltrådte Kommission at tage stilling til den
videre skæbne for fremsatte EU-lovforslag, der ikke er færdigbehandlede ved
udløbet af Kommissionens mandatperiode. Den kan her vælge at bekræfte
forslagene politisk eller trække dem tilbage.
Der kan være flere grunde til, at Kommissionen vælger at trække et forslag
tilbage:
Den ny Kommission er tiltrådt og vurderer, at et forslaget ikke læn-
gere lever op til princippet om politisk kontinuitet ifølge den nye Kom-
missions planer.
Kommissionen trækker et forslag tilbage, efter at have afgivet en de-
taljeret begrundelse for at trække forslaget tilbage.
Kommissionen vurderer at forslaget er blevet ændret af Rådet og/el-
ler Europa Parlamentet, så det ikke længere opfylder det oprindelig
formål.
Forslaget har været i høring i de nationale parlamenter, og er vurde-
ret at være i strid med nærhedsprincippet.
Kommissionen præsenterete i maj 2019
en liste
over ikke-færdigbehandlede
sager, som Kommissionen gerne ser vedtaget, og det er derfor ikke sandsyn-
ligt, at Kommissionen trækker mange af de verserende sager tilbage.
I 2014 udarbejdede den daværende Kommission efter sin indsættelse en liste
på 53 sager, der blev trukket tilbage (også benævnt dødslisten). Kommissio-
nen introducerede samtidig et princip om,
at være ”big on big
things, small og
small things”, eller med andre ord, at koncentrere sig om
at lovgive i sager af
større betydning for EU-landene.
Læs mere om Kommissionens muligheder for at trække EU-lovforslag tilbage
i en
note fra Europa Parlamentets forskningsafdeling,
Hvad sker der i Europa-Parlamentet efter valget?
Hvis Parlamentet før valget har vedtaget sin holdning til et EU-lovforslag, er
den juridisk gyldigt for det nyvalgte parlament. Det betyder, at det nye parla-
ment på det grundlag kan indlede forhandlinger om forslaget med Rådet og
Kommissionen uden yderligere afstemning. Hvis Parlamentet derimod ikke
har vedtaget en holdning til et forslag før valget, bortfalder parlamentets hidti-
Side 2 | 6
EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 4: EU-note om verserende sager i EU i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og udpegelse af ny Kommission
2063665_0003.png
dige arbejde med forslaget (i udvalgene) som udgangspunkt. Dog kan Eu-
ropa-Parlamentets formandskonference2 efter valget beslutte at genoptage
eller fortsætte udvalgenes arbejde med et forslag, hvor man slap før valget.
Hvilke sager er ikke blevet afsluttet?
Kommissionen præsenterede i valgperioden en række større lovgivningspak-
ker, herunder en asylpakke, en vejpakke, et udkast til en flerårig finansiel
ramme for EU og en reform af koordinering af de sociale sikringsydelser. In-
gen af disse lovgivningspakker eller enkeltstående forslag er i deres helhed
blevet vedtaget, og for flere af forslagenes vedkommende har enten parla-
mentet eller Rådet endnu ikke vedtaget sin holdning til forslaget.
I Kommissionens
liste over ikke-færdigbehandlede sager
giver den bl.a. en
status for behandling af disse forslag i Rådet og Parlamentet, og om der er
indledt trilogforhandlinger mellem institutionerne. Derudover indeholder listen
oplysninger om sagens titel, året for fremsættelse, under hvilken af Kommis-
sionens prioriteter forslaget hører, hvilke procedure forslaget behandles un-
der, mv.
I oversigten nedenfor er udvalgt nogle af de centrale forslag på listen.
Vejpakken
Vejpakken er en samlet betegnelse for Kommissionens Mobilitetspakke I, II
og III, som omfatter mere end 15 lovforslag. Af de mest centrale forslag kan
fremhæves cabotagedirektivet,
KOM(2017)0281
om regler for international
godstransport med lastbil i destinationslandet, køre-hviletidsdirektivet
KOM(2017)0277
om regler for køre-hviletid for lastbilchauffører ved internati-
onal lastbiltransport og udstationeringsdirektivet, om regler for udstationering
i transportsektoren forbindelse med lastbiltransport i andre EU-lande
KOM(2017)0278.
Den flerårige finansielle ramme
EU’s næste syvårige budget kaldet den
flerårige finansielle ramme for 2021-
2027 (MFF) indeholder forslag til forordninger og rammedirektiver på samt-
lige EU-politikområder, der
modtager midler fra EU’s
budget.
Forslagene er beskrevet i en meddelelse fra Kommissionen
KOM(2018)0321
og de centrale elementer er beskrevet i
EU-note
Reform af landbrugspolitikken
2
Formandskonferencen i Europa-Parlamentet består af parlamentets formand og gruppefor-
mændene for de politiske grupper, Formandskonferencen tager alle større beslutninger om
Parlamentets virke.
Side 3 | 6
EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 4: EU-note om verserende sager i EU i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og udpegelse af ny Kommission
2063665_0004.png
Landbrugsreformen udgør en betydelig del af den ovennævnte MFF, og om-
handler tre centrale forslag om fremtidig finansiering, forvaltning og overvåg-
ning af den fælles landbrugspolitik
KOM(2018)0393,
forslag om fælles orga-
nisering af markedet for landbrugsprodukter
KOM(2018)0394
og forslag om
de strategiske planer for landbrugspolitikken 2021-2027
KOM(2018)0392.
Asylpakken
I forbindelse med flygtningekrisens kulmination i 2015, besluttede stats- og
regeringscheferne, at Kommissionen skulle arbejde med en revision af de di-
rektiver og forordninger, der tilsammen betegnes asylpakken. Pakken inde-
holder de instrumenter, der regulerer modtagelse af asylansøgere
KOM(2016)465,
procedurer for asylbehandling
KOM(2016)467
og kvalifikati-
onsbestemmelse af ansøgere
KOM(2016)466.
Danmark vil på grund af rets-
forbeholdet ikke være omfattet af disse regler.
Pakken indeholder også revision af Dublin-forordningen
KOM(2016)270
om
fastsættelse af første asylland og Eurodacforordningen
KOM(2016)272,
der
fastsætter regler om registrering af fingeraftryk af asylansøgere og migranter
ved ankomsten til EU. Danmark deltager i samarbejdet om disse to forordnin-
gers på mellemstatsligt niveau gennem, særaftaler. Når og hvis de revide-
rede forslag vedtages endeligt i EU, skal det afklares, om Danmark skal søge
om nye særaftaler, eller om indholdet i de reviderede forslag kan omfattes af
de eksisterende aftaler.
Endelig indeholder asylpakken forslag til revision af Asylstøttekontoret
(EASO)
KOM(2016)271
og et forslag om en genbosættelsesaftale
KOM(2016)468.
Danmark deltager i de dele af kontorets aktiviteter, der om-
fatter grænsekontrol, idet der er tale om en udbygning af Schengensamarbej-
det, som Danmark deltager i på mellemstatsligt niveau.
Af enkeltforslag, som har opnået stor opmærksomhed, men som heller ikke
er vedtaget, kan nævnes forslag til system om skat på indtægter fra levering
af visse digitale tjenester
KOM(2018)334
(hvor Parlamentet ikke er medlovgi-
ver) og forslag om koordinering af de sociale sikringsordninger
KOM(2016)815
og den relaterede gennemførelse af forordning EF 883/2004.
Også i Danmark holder vi øje med de uafsluttede forslag
Også i Danmark holder vi øje med de verserende EU-forslag.
Det blev således aftalt mellem Europaudvalget og regeringen i april 2019
3
, at
Udenrigsministeriet efter nyvalg til Folketinget skal udarbejde en liste over
3
Se Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.
Side 4 | 6
EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 4: EU-note om verserende sager i EU i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og udpegelse af ny Kommission
2063665_0005.png
alle ikke-færdigbehandlede EU-sager af større rækkevidde til Europaudval-
get. Den første liste blev oversendt til Europaudvalget den 2. juli 2019. Listen
indeholder foruden forslagets titel, oversigt over dato for senest afgivne man-
dat i Europaudvalget, om der er indhentet generel indstilling eller mandat i
Rådet, og om der er indgået aftale mellem Rådet og Europa Parlamentet.
For den overvejende del af forslagene på listen, er der tale om sager, hvor
der er afgivet mandat i Folketingets Europaudvalg inden for de seneste 2 år,
men hvor den endelige vedtagelse endnu ikke har fundet sted. For de øvrige
sager er der for de flestes vedkommende, tale om sager der er under be-
handling i triloger eller i Rådet og/eller i Europa-Parlamentet. Der kan også
være tale om forhandlinger særligt med tredjepart (tredjelande), der trækker
ud, men hvor Kommissionen har indhentet sit forhandlingsmandat i Rådet.
Det er ikke praksis, at regeringen indhenter et nyt forhandlingsmandat efter
nyvalg, men den kan vælge at gøre det, hvis den skønner det nødvendigt.
Side 5 | 6
EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 4: EU-note om verserende sager i EU i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og udpegelse af ny Kommission
2063665_0006.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 6 | 6