Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens
høring om regler for justering af årlig gratistildeling i kvotehan-
delssystemet (EU ETS)
Dato
8. juli 2019
Baggrund
Kommissionen er på baggrund af det reviderede kvotehandelsdirektiv for 2018 i
gang med at forny hovedparten af de tilhørende gennemførelsesretsakter og vej-
ledninger. I den forbindelse har Kommissionen igangsat en offentlig høring om et
udkast til gennemførelsesforordning om justering af tildeling af gratiskvoter som
følge af aktivitetsniveauændringer.
Forslaget fastsætter uddybende regler for den årlige justering af tildeling af gratis-
kvoter til virksomheder under 4. kvotehandelsperiode (den næste kvotehandelspe-
riode, som løber fra 2021-2030). Formålet med gennemførelsesretsakten er at gøre
tildelingen af gratiskvoter mere dynamisk sammenlignet med metoden for tildeling
af gratiskvoter i indeværende periode (2013-2020), således at gratistildelingen i
højere grad afspejler virksomhedernes faktiske produktion.
Reglerne for indeværende periode medfører, at virksomhederne som udgangs-
punkt skal reducere produktionen med mindst 50 pct., førend der sker en reduktion
i kvotetildelingen. En udvidelse af kvotetildelingen kræver derimod en dokumente-
ret kapacitetsændring på mindst 10 pct. som følge af en fysisk ændring af produkti-
onen. Med forslaget fra Kommissionen lægges der fremover op til, at der indføres 5
pct.-intervaller for justeringerne. På den måde vil gratistildelingen i højere grad
tilpasses virksomhedernes faktiske produktion. Kommissionens forslag gør det
således både lettere at tildele virksomhederne yderligere kvoter ved udvidelser og
at fratage dem kvoter ved indskrænkninger af produktionen.
Regeringens høringssvar
Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet
som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og
teknologineutral drivhusgasreduktion i EU. Efter revisionen af kvotehandelsdirekti-
vet er CO
2
-kvoteprisen steget betydeligt, hvilket gør det dyrere at bruge forurenen-
de energikilder som kul og gør vedvarende energi mere konkurrencedygtigt.
Regeringen støtter, at der lægges op til en trinvis justering af kvotetildelingen på
baggrund af ændringer i virksomhedernes produktionsniveau, så der sikres over-
ensstemmelse mellem produktionsniveau og kvotetildeling. Af høringssvaret frem-
går det, at Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt at anvende et mindre
minimumstrin for justeringen end de 5 pct., som Kommission lægger op til, således
at tildelingen af gratiskvoter i endnu højere grad afspejler virksomhedernes faktiske
produktion. Det vurderes ikke at have negative konsekvenser for klimaet med en
endnu mere retvisende kvotetildeling, da det et mindre justeringstrin vil gøre det
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk