Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 194
Offentligt
2078494_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
–
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
20. september 2019
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge
samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,
hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig
forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der
i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse
og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-93/18
Titel og kort sagsresumé
Bajratari
[i] Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i
henhold til national lovgivning, helt eller delvist tages i
betragtning med henblik på at fastslå, at der rådes over
tilstrækkelige ressourcer i henhold til
unionsborgerdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b)?
[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra
b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for
usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Til orientering:
Beskæftigelses-
ministeriet
Processkri
dt
Dom
Dato
02.10.19
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-136/17
Titel og kort sagsresumé
G.C. e.a
1) Henset til en søgemaskineudbyders specifikke ansvar,
kompetencer og muligheder finder det forbud mod at behandle
oplysninger henhørende under artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af
24. oktober 1995, der gælder for andre registeransvarlige med
de i denne tekst fastsatte undtagelser, tillige anvendelse på
denne søgemaskineudbyder i sin egenskab af registeransvarlig
for den behandling, som søgemaskinen udgør? 2) Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende:
–
Skal bestemmelserne
i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes
således, at det forbud mod at behandle oplysninger henhørende
under disse bestemmelser, der således gælder for en
Interessent
Justitsministeriet
Datatilsynet
Digitaliseringsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Proces
skridt
Dom
Dato
24.09.19
1
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0002.png
søgemaskineudbyder med de i dette direktiv fastsatte
undtagelser, forpligter denne til konsekvent at efterkomme
anmodninger om at fjerne links til websider, der behandler
sådanne oplysninger?– Hvorledes skal
–
ud fra et sådant
perspektiv
–
undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og e), i
direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes, når de finder anvendelse
på en søgemaskineudbyder, henset til dennes specifikke ansvar,
kompetencer og muligheder? Kan en søgemaskineudbyder
navnlig nægte at efterkomme en anmodning om at fjerne links,
når denne konstaterer, at de omhandlede links fører til indhold,
der, skønt det indbefatter oplysninger henhørende under de i
artikel 8, stk. 1, opregnede kategorier, tillige er omfattet af
anvendelsesområdet for de undtagelser, der er fastsat i samme
artikels stk. 2, bl.a. litra a) og e)?
–
Skal bestemmelserne i
direktiv af 24. oktober 1995 ligeledes fortolkes således, at en
søgemaskineudbyder, når de links, som anmodes fjernet, fører
til behandlinger af personoplysninger, der udelukkende finder
sted i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk
eller litterær virksomhed, og hvorved der derfor i henhold til
artikel 9 i direktiv af 24. oktober 1995 kan indsamles og
behandles oplysninger henhørende under de kategorier, som er
nævnt i dette direktivs artikel 8, stk. 1 og 5,
–
af denne grund
kan nægte at efterkomme en anmodning om at fjerne links?
[…]
C-507/17
Google
1) Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den
Europæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 på
grundlag af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv
95/46 af 24. oktober 1995 fortolkes således, at en
søgemaskineudbyder, når denne efterkommer en anmodning
om at få fjernet links, skal foretage denne fjernelse af links fra
alle domænenavnene i dennes søgemaskine, således at de
omtvistede links ikke længere kommer frem, uanset hvorfra
søgningen foretages på det navn, der søges slettet, herunder
uden for det territoriale anvendelsesområde for direktiv 95/46
af 24. oktober 1995? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares
benægtende, skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af
Den Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da
fortolkes således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet
til, når denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links,
at fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning
foretaget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn,
der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hidrøre,
eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågældende links
fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer til de nationale
ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den Europæiske
Unions medlemsstater? 3) I tillæg til forpligtelsen i spørgsmål 2)
skal »retten til at få fjernet links«, således som fastslået af Den
Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, fortolkes
således, at en søgemaskineudbyder, der efterkommer en
anmodning om fjernelse af links, er forpligtet til ved hjælp af
teknikken »geoblokering« at fjerne de omtvistede resultater af
en søgning foretaget på den pågældendes navn fra en IP-
adresse, der antages at være lokaliseret i den stat, hvor den
person, der har »ret til at få fjernet links«, er bosat, eller mere
generelt er forpligtet til at fjerne de omtvistede søgeresultater
fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret i en hvilken
som helst af de medlemsstater, der er omfattet af direktiv
Justitsministeriet
Datatilsynet
Erhvervsstyrelsen
Dom
24.09.19
2
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0003.png
95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af hvilket domænenavn
den internetbruger, der udfører søgningen, anvender?
C-558/18
og
C-563/18
Miasto Łowicz m.fl.
Sag C-558/18 vedrører:
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at
forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til
domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de
områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse
følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,
som i væsentlig grad forøger risikoen for, at garantien for en
uafhængig disciplinær procedure for dommere i Polen
undergraves, grundet:
1) politisk indflydelse på forløbet af de disciplinære procedurer,
2) risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk
kontrol af indholdet i retslige afgørelser, og
3) muligheden for at anvende beviser, der er tilvejebragt på
ulovlig vis, i forbindelse med disciplinære procedurer mod
dommerne?
Sag C-563/18 vedrører:
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at
forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til
domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de
områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse
følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,
som ødelægger garantierne for en uafhængig disciplinær
procedure for dommere i Polen grundet politisk indflydelse på
forløbet af de disciplinære procedurer, og for at der opstår
risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk
kontrol af indholdet i retslige afgørelser?
T-636/16
Starbucks og Starbucks Manufacturing Emea mod
Kommissionen
Påstsande:
—
Artikel 1-4 i Kommissionens afgørelse af 21.
oktober 2015 om Nederlandenes statsstøtte SA.38374 (2014/C
ex 2014/NN) til fordel for Starbucks (»den anfægtede
afgørelse«) annulleres.
—
Subsidiært: den anfægtede afgørelses
artikel 2, stk. 1, annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Pink Lady America mod CPVO
—
WAAA (Cripps Pink)
Påstande:
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
Æbletræssorten Cripps Pink nr. EU1640 erklæres ugyldig på
grund af manglende nyhed, jf. artikel 10, sammenholdt med
artikel 20 i forordning nr. 2100/94.
—
CPVO og Western Australian Agriculture Authority
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Vitali
Er princippet om etableringsfriheden og princippet om den frie
udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 71 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 24.
februar 2014, der ikke fastlægger kvantitative begrænsninger for
underentreprise, samt det EU-retlige proportionalitetsprincip til
hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser om offentlige
kontrakter, såsom den italienske bestemmelse i artikel 105, stk.
2, tredje afsnit, i lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvorefter
underentreprise ikke må overskride en andel på 30% af den
Erhvervsministeriet
Dom
24.09.19
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
GA
24.09.19
T-112/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
24.09.19
C-63/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Transport- og
Boligministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
26.09.19
3
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0004.png
samlede værdi for en bygge- og anlægskontrakt,
tjenesteydelseskontrakt eller vareindkøbskontrakt?
C-394/18
I.G.I.
a) Kan kreditorer i et spaltet selskab, hvis fordringer er stiftet
før spaltningen, og som ikke har gjort brug af det retsmiddel,
der består i at rejse indsigelse i henhold til artikel 2503 i den
civile lovbog (og dermed det beskyttelsesinstrument, som er
indført med henblik på gennemførelsen af direktivets artikel
12), anlægge omstødelsessøgsmål i henhold til artikel 2901 i den
civile lovbog, efter at spaltningen er gennemført, med henblik
på at opnå, at den erklæres uvirksom over for dem, og dermed i
forbindelse med fuldbyrdelse opnå fortrinsstilling i forhold til
kreditorer i det eller de modtagende selskab(er) og have forrang
for selskabsdeltagere i dette eller disse selskab(er)? b) Henviser
begrebet ugyldighed i direktivets artikel 19 alene til søgsmål, der
har indvirkning på gyldigheden af spaltningen, eller henviser det
også til søgsmål, der, selv om de ikke har indvirkning på dens
gyldighed, tager sigte på, at det fastslås, at den i relativ forstand
er uvirksom eller ikke kan gøres gældende?
GAEC Jeanningros
Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel
6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/201[4]
af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til
fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede
oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser [og
garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse
regler om] oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere
overgangsbestemmelser og artikel 10 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014
om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012,
sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at i den særlige
situation, hvor Europa-Kommissionen har godkendt en
ansøgning fra en medlemsstats nationale myndigheder om en
ændring af varespecifikationen for en betegnelse og om
registrering af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, og hvor
denne ansøgning samtidig er genstand for en sag indbragt for
den pågældende stats nationale retsinstanser, kan disse
retsinstanser beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i
den for dem verserende sag, eller skal de
–
henset til de følger
en annullation af den anfægtede retsakt eventuelt vil have på
gyldigheden af den af Europa-Kommissionen foretagne
registrering
–
træffe afgørelse om lovligheden af denne retsakt
fra de nationale myndigheder?
Niki Luftfahrt
Er der tale om en »ulykke«, der udløser erstatningsansvar for
luftfartsselskabet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i
konvention om indførelse af visse ensartede regler for
international luftbefordring, der blev indgået i Montreal den 28.
maj 1999, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9.
december 1999 på grundlag af artikel 300, stk. 2, EF og
godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse
2001/539/EF af 5. april 2001 (herefter
Erhvervsstyrelsen
GA
26.09.19
C-785/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
26.09.19
C-532/18
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
26.09.19
4
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0005.png
»Montrealkonventionen«), når et krus varm kaffe, der er stillet
på det klapbord, som befinder sig på bagsiden af sædet foran i
et fly, som befinder sig i luften, af ukendte årsager rutsjer og
vælter, hvorved en passager bliver skoldet?
C-274/14
Banco Santander
La décision de la Commission du 15 octobre 2014 relative à
l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),
amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise
de participations étrangères appliqué par l’Espagne, est-elle
nulle pour absence de fondement factuel et juridique en vertu
des arrêts Autogrill España/Commission (EU:T:2014:939) et
Banco Santander et Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui
ont respectivement annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4
des décisions 2011/5/CE de la Commission du 28 [Or. 17]
octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12 janvier
2011? La décision de la Commission du 15 octobre 2014
relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),
amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise
de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle
pour défaut de motivation en vertu des arrêts Autogrill
España/Commission (EU:T:2014:939) et Banco Santander et
Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui ont respectivement
annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4 des décisions
2011/5/CE de la Commission du 28 octobre 2009 et
2011/282/UE de la Commission du 12 janvier 2011? À titre
subsidiaire, en cas de réponse négative aux questions
précédentes: La décision de la Commission du 15 octobre 2014
relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),
amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise
de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle
parce que la nouvelle interprétation administrative
de l’article
12, paragraphe 5, du TRLIS relève pleinement du champ
d’application des décisions 2011/5/CE de la Commission du
28 octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12
janvier 2011?
Blaise e.a.
Sagen vedrører: [1] Er [Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af
Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, herefter »EU-
forordningen«] i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet, når den undlader præcist at definere,
hvad et aktivt stof er, idet det overlades til ansøgeren at vælge
det, der skal betegnes som det aktive stof i hans produkt, og
idet denne gives mulighed for at fokusere hele sit dossier på et
enkelt stof, selv om det markedsførte færdige produkt
indeholder flere stoffer? [2] Garanteres forsigtighedsprincippet
og markedsføringstilladelsens upartiskhed, når de test, analyser
og vurderinger, der er nødvendige for behandlingen af
dossieret, alene er udført af ansøgerne, der kan være partiske i
deres fremstilling, uden at der gennemføres nogen uafhængig
dobbeltanalyse, og uden at rapporterne om ansøgning om
godkendelse offentliggøres under påskud af beskyttelse af
forretningshemmeligheder? [3] Er EU-forordningen i
overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den ikke
tager hensyn til de mange aktive stoffer og deres samtidige
anvendelse, særlig når den ikke foreskriver en fuldstændig
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
01.10.19
C-616/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
01.10.19
5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0006.png
specifik analyse på europæisk plan af den samtidige anvendelse
af aktive stoffer i et og samme produkt? [4] Er EU-
forordningen i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet,
når den i kapitel 3 og 4 fritager bekæmpelsesmidler i deres
kommercielle formulering, således som markedsført og således
som forbrugerne og miljøet udsættes for, for toksicitetsanalyser
(genotoksicitet, undersøgelse af kræftrisiko, undersøgelse af
hormonforstyrrende virkninger osv.), idet der kun kræves
summariske test, som altid udføres af ansøgeren?
C-673/17
Planet49
1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i artikel
5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,
sammenholdt med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når
lagringen af oplysninger eller adgang til oplysninger, som
allerede er lagret på brugerens terminal, tillades ved hjælp af en
forudindstillet afkrydsningsrubrik, som brugeren skal vælge fra
for at nægte sit samtykke? b) Gør det en forskel i forbindelse
med anvendelsen af artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i
direktiv 2002/58/EF, sammenholdtmed artikel 2, litra h), i
direktiv 95/46/EF, om de oplysninger, der lagres eller hentes,
er personoplysninger? c) Foreligger der under de
omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål 1 a), samtykke som
omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU)
2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal tjenesteudbyderen give
brugeren i forbindelse med de klare og fyldestgørende
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk. 3, i
direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes
funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand får
adgang til cookierne?
Crédit mutuel Arkéa mod Den Europæiske Centralbank
(appel)
Påstande:
—
ophævelse af dom af 13. december 2017 (T-
712/15), hvorved Retten frifandt Den Europæiske Centralbank
(ECB) i det af Crédit mutuel Arkéa anlagte søgsmål med
påstand om annullation af ECB’s afgørelse af 5.
oktober 2015
(ECB/SSM/2015
—
9695000CG7B84NLR5984/28) om
fastsættelse af de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på
Groupe Crédit mutuel.
European Central Bank mod Espírito Santo Financial
m.fl. (appel)
Påstande:
—
Punkt 1 i domskonklusionen i Rettens dom af 26.
april 2018, Espírito Santo Financial (Portugal), SGPS, SA mod
ECB, T-251/15, EU:T:2018:234, ophæves.
—
Begæringen
afvises ligeledes for så vidt angår ECB’s afslag på at give
oplysninger om det lånebeløb, der fremgår af uddragene af den
protokol, der indeholder ECB’s Styrelsesråds afgørelse af 28.
juli 2014.
—
I tilfælde af, at den anden påstand forkastes,
hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret med henblik
på, at denne træffer afgørelse.
—
Appelindstævnte og sagsøger i førsteinstansen tilpligtes at
betale to tredjedele af sagsomkostningerne, og ECB tilpligtes at
betale en tredjedel heraf.
Irgita
Sagen vedrører: 1. Falder in-house aftalen under de givne
omstændigheder i den foreliggende sag inden for
anvendelsesområdet for direktiv 2004/18 eller for direktiv
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
01.10.19
Forenede
sager
C-152/18
P og
C-153/18
P
Finanstilsynet
Dom
02.10.19
C-442/18
P
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
02.10.19
C-285/18
Energistyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
03.10.19
6
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0007.png
2014/24, når procedurerne for indgåelsen af den omtvistede in-
house aftale, bl.a. de administrative procedurer, blev indledt på
et tidspunkt, hvor direktiv 2004/18 fortsat var gældende, men
selve kontrakten blev indgået den 19. maj 2016, hvor direktiv
2004/18 ikke længere var gældende? 2. Hvis det antages, at in-
house aftalen falder inden for anvendelsesområdet for direktiv
2004/18: a) Skal direktivets artikel 1, stk. 2, litra a) (men ikke
begrænset hertil), under hensyntagen til Domstolens dom i
Teckal (C-107/98), Jean Auroux m.fl (C-220/05), ANAV (C-
410/04) og andre sager, forstås og fortolkes således, at begrebet
en »in-house aftale« falder inden for EUrettens
anvendelsesområde, og at indholdet og anvendelsen af dette
begreb ikke påvirkes af medlemsstaternes nationale lovgivning,
bl.a. af begrænsninger med hensyn til indgåelse af sådanne
aftaler, f.eks. betingelsen om, at offentlige kontrakter ikke kan
sikre kvalitet, adgangsmuligheder og kontinuitet for så vidt
angår de tjenesteydelser, der skal leveres? b) Hvis det
foranstående spørgsmål besvares benægtende, dvs., at begrebet
en ”in-house
aftale”
enten helt eller delvist falder inden for
medlemsstaternes lovgivning, skal ovennævnte bestemmelse i
direktiv 2004/18 da fortolkes således, at medlemsstaterne har
en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte begrænsninger eller
yderligere betingelser for indgåelsen af in-house aftaler
(sammenholdt med EU-retten og Domstolens praksis med
hensyn til fortolkning af EU-retten), men kun kan udøve denne
beføjelse i form af specifikke, klare og udtrykkelige
lovbestemmelser om offentlige udbud? 3. Hvis det antages, at
in-house aftalen falder inden for anvendelsesområdet for
direktiv 2014/24: a) Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1,
stk. 4, og artikel 12 samt bestemmelserne i chartrets artikel 36,
enten samlet eller hver for sig (men ikke begrænset hertil),
under hensyntagen til Domstolens dom i Teckal (C-107/98),
Jean Auroux m.fl. (C-220/05), ANAV (C-410/04) og andre
sager, forstås og fortolkes således, at begrebet en »in-house
aftale« falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, og at
indholdet og anvendelsen af dette begreb ikke påvirkes af
medlemsstaters nationale lovgivning, bl.a. af begrænsninger
med hensyn til indgåelse af sådanne aftaler, f.eks. betingelsen
om, at offentlige kontrakter ikke kan sikre kvalitet,
adgangsmuligheder og kontinuitet for så vidt angår de
tjenesteydelser, der skal leveres? b) Hvis det foranstående
spørgsmål besvares benægtende, det vil sige, at begrebet en ”in-
house aftale” enten helt eller delvist falder inden for
medlemsstaternes lovgivning, skal ovennævnte bestemmelse i
direktiv 2014/24 så fortolkes således, at medlemsstaterne har
en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte begrænsninger eller
yderligere betingelser for indgåelsen af in-house aftaler
(sammenholdt med EU-retten og Domstolens praksis med
hensyn til fortolkning af EU-retten), men kun kan udøve denne
beføjelse i form af specifikke, klare og udtrykkelige
lovbestemmelser om offentlige udbud? 4. Uanset hvilket af
direktiverne den omtvistede in-house aftale er dækket af, skal
principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af
leverandører, der er part i offentlige indkøbskontrakter, og
gennemsigtighed (artikel 2 i direktiv 2004/18 og artikel 18 i
direktiv 2014/24), det generelle forbud mod
forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet
(artikel 18 TEFU), etableringsretten (artikel 49 TEFU), friheden
til udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEFU), muligheden
7
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0008.png
for at indrømme eksklusive rettigheder (artikel 106 TEFU)
samt Domstolens praksis (dom i Teckal-sagen, ANAV-sagen,
Seasagen, Undis Servizi-sagen og i andre sager) da forstås og
fortolkes således, at en in-house aftale, der indgås mellem en
ordregivende myndighed og en enhed, der er juridisk adskilt fra
denne ordregivende myndighed, hvis den ordregivende
myndighed udøver en kontrol over denne enhed svarende til
den kontrol, som den fører med sine egne tjenestegrene, og
denne enheds aktiviteter primært består i aktiviteter udøvet til
fordel for den ordregivende myndighed, i sig selv er lovlig,
herunder ikke krænker økonomiske aktørers ret til loyal
konkurrence, ikke forskelsbehandler disse andre aktører, og at
den kontrollerede enhed, der indgår in-house aftalen, ikke
indrømmes fordele?
T-805/17
BASF mod ECHA
Påstande:
—
Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres
velbegrundet
—
Afgørelse DSH-30-3-D-0122-2017 truffet den
2. oktober 2017 af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved
der gives adgang til fælles indsendelse af stoffet dinatrium 4,4’-
bis[(4-anilino-6-morpholino-1,3,5-triazin-2-yl)amino]stilben-
2,2’-disulfonat
(EF nr. 240-245-2), annulleres.
—
Det
Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
—
Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger,
som måtte være retligt påkrævet.
BASF og REACH & colours mod ECHA
Påstande:
—
Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres
velbegrundet.
—
Afgørelse DSH-30-3-D-0122-2017 truffet den
2. oktober 2017 af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved
der gives adgang til fælles indsendelse af stoffet hexanatrium
2,2’-
[vinylenebis [(3-sulphonato-4,1-phenylen)imino [6-
(diethylamino)-1,3,5-triazin-4,2- diyl]imino]] bis(benzene-1,4-
disulphonate) (EF nr. 255-217-5), annulleres.
—
Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
—
Der træffes sådanne andre eller
yderligere foranstaltninger, som måtte være retligt påkrævet.
Altic
1) Skal artikel 168, litra a), i direktiv [2006/112/EF], henset til
formålet med forordning (EF) nr. 178/2002 om at sikre
fødevaresikkerheden (som bl.a. opfyldes ved at sikre, at
fødevarer kan spores), fortolkes således, at den ikke er til hinder
for et afslag på at fradrage den indgående afgift, i tilfælde af at
den afgiftspligtige person, der indgår i fødevarekæden, i
forbindelse med udvælgelsen af sin medkontrahent ikke har
udvist større omhu (ud over den sædvanlige handelspraksis),
som i det væsentlige består i en forpligtelse til at foretage
kontroller af medkontrahenten, men som samtidig har
kontrolleret fødevarernes kvalitet, hvorved formålet med
forordning nr. 178/2002 er opfyldt? 2) Indebærer kravet efter
artikel 6 i forordning nr. 852/2004 og artikel 31 i forordning nr.
882/2004 om registrering af fødevarevirksomheder, fortolket i
lyset af artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112/EF, at en
kontrahent, der indgår aftale med denne virksomhed, skal
foretage en kontrol af dennes registrering, og er denne kontrol
nødvendig med henblik på at afgøre, om denne kontrahent
vidste eller burde have vidst, at den pågældende deltog i en
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
03.10.19
T-806/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
03.10.19
C-329/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
03.10.19
8
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0009.png
transaktion med en fiktiv virksomhed, i betragtning af de
særlige omstændigheder ved den nævnte transaktion?
C-378/18
Westphal
Sagen vedrører fortolkning af Kommissionens forordning (EF)
nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om
gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for
forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der
indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92. EU-
Domstolen er forelagt følgende præjudicielle spørgsmål: 1.
Begynder fristen for forældelse som omhandlet i artikel 49, stk.
6, i forordning (EF) nr. 2419/2001 at løbe, når støtten
udbetales, eller afhænger fristens begyndelse af artikel 3, stk. 1,
i forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95, her: denne
forordnings artikel 3, stk. 1, andet afsnit, første punktum? 2.
Er forældelsesreglerne i artikel 49, stk. 6, i forordning (EF) nr.
2419/2001 eller artikel 3, stk. 1, i forordning (EF, EURATOM)
nr. 2988/95 bestemmelser om administrative sanktioner som
omhandlet i artikel 2, stk. 2, andet punktum, i forordning (EF,
EURATOM) nr. 2988/95? 3. Kan artikel 52a i forordning
(EF) nr. 2419/2001 om anvendelse med tilbagevirkende kraft
af forældelsesreglen i artikel 49, stk. 5, i forordning (EF) nr.
2419/2001 også anvendes analogt på artikel 49, stk. 6, i
forordning (EF) nr. 2419/2001? Såfremt artikel 3, stk. 1, andet
afsnit, første punktum, i forordning (EF, EURATOM) nr.
2988/95 skal anvendes (det første spørgsmål), er det ikke
nødvendigt at besvare de to andre spørgsmål; skal denne
bestemmelse derimod ikke anvendes, er det tredje spørgsmål
irrelevant, såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende.
„AGRO IN 2001“
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om
indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter
»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på
eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den
tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig
konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger
det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.
april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og
udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene
indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er
genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for
at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er
det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i
artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation
af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske
Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er
støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014
om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at
en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte
opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet
mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden
at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
03.10.19
C-234/18
Finanstilsynet
GA
10.10.19
9
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 194: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/9-9
2078494_0010.png
begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU
af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber
og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union
fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand
som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte
konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den
udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.
april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og
udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes
således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og
forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?
T-335/17
Help
—
Hilfe zur Selbsthilfe mod Kommissionen
Påstande:
—
Kommissionens afgørelse af 21. marts 2017
Ares(2017)1515573, hvormed et delbeløb af støttemidlerne til
bistandsprojektet Food Security Promotion for very food
insecure farming households i Zimbabwe
(ECHO/ZWE/BUD/ 2009/02002) på 643 627,72 EUR blev
krævet tilbagebetalt, og den heraf følgende betalingsanmodning
af 7. april 2017 (nr. 3241705513), hvormed Kommissionen
anmodede om betaling af den første rate på 321 813,86 EUR,
annulleres, og
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
10.10.19
10