EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

13. september 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-477/18

C-478/18

Titel og kort sagsresumé

Exportslachterij J. Gosschalk m.fl.

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkning af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004

om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at

foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.

4.2004, s. 1) med henblik på præjudiciel afgørelse: Må der i

forbindelse med de gebyrer, der opkræves i henhold til

artikel 27, stk. 2 og 4, sammenholdt med bilag VI i

forordning nr. 882/2004/EF, medregnes forholdsmæssige

andele af omkostninger til lønninger til det personale, som

udfører den administrative afvikling og gebyropkrævningen

i forbindelse med den gennemførte offentlige kontrol?

BASF Grenzach mod ECHA

Påstande:

—

Annullationssøgsmålet antages til

realitetsbehandling.

—

Afgørelse truffet den 19. december

2016 af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA)

Klageudvalg vedrørende vurdering af stoffet triclosan i

henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1907/2006 (1) (sag nr. A-018-2014) (»triclosan-afgørelsen«)

annulleres, for så vidt som Klageudvalget meddelte afslag

på sagsøgerens administrative klage og bekræftede

rotteforsøget, fiskeforsøget og persistensvurderingen, som

ECHA tidligere havde anmodet om, og besluttede, at

yderligere oplysninger skal fremlægges inden den 28.

december 2018.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Fødevarestyrelsen

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dato

18.09.19

T-125/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

20.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

C-93/18

Bajratari

[i] Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i

henhold til national lovgivning, helt eller delvist tages i

betragtning med henblik på at fastslå, at der rådes over

tilstrækkelige ressourcer i henhold til

unionsborgerdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b)?

[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra

b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for

usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Til orientering:

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

02.10.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-526/17

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og

offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), med

senere ændringer, idet den forlængede koncessionen på

offentlige bygge- og anlægsarbejder vedrørende motorvejen

Civitavecchia-Livorno til den 31. december 2046 uden

offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Moser

1. Skal artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

(herefter »forordning nr. 883/2004«) fortolkes således, at en

subsidiært kompetent medlemsstat (Østrig) til en forælder med

bopæl og lønnet beskæftigelse i en i henhold til artikel 68, stk. 1,

litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004 primært kompetent

medlemsstat (Tyskland) som familieydelse skal udbetale

forskellen mellem den i den primært kompetente medlemsstat

udbetalte forældreydelse og den anden medlemsstats

indkomstbestemte børnepasningsydelse, hvis begge forældre

bor med de fælles børn i den primært kompetente medlemsstat,

og kun den anden forælder har lønnet beskæftigelse i den

subsidiært kompetente medlemsstat som

grænsearbejder?Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Beregnes den indkomstbestemte børnepasningsydelse på

grundlag af den i beskæftigelsesstaten (Tyskland) faktisk

oppebårne indkomst eller på grundlag af den indkomst, der

hypotetisk kunne oppebæres fra en sammenlignelig

erhvervsmæssig beskæftigelse i den subsidiært kompetente

medlemsstat (Østrig)?

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

18.09.19

C-32/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Skatteministeriet

Dom

18.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

C-176/18

Club de Variedades Vegetales Protegidas

1) Når en landbruger har erhvervet en række stiklinger af en

plantesort på en planteskole (tredjemands forretningssted) og

har plantet disse, inden en meddelelse om beskyttelse af denne

sort har fået retsvirkninger, er landbrugerens efterfølgende

aktivitet, der består i løbende at høste afgrøden af træerne, da

tilstrækkelig til, idet det antages, at der er tale om udbytte, at

betingelserne i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94

er opfyldt, hvorved landbrugeren følgelig berøres af ius

prohibendi i artikel 13, stk. 2? Eller skal denne

høstningsaktivitet anses for at udgøre produktion eller

reproduktion af sorten, som giver »udbytte«, for hvilken

indehaveren af pantesortens tilladelse er påkrævet, uanset om

betingelserne i stk. 3 er opfyldt? 2) Er en fortolkning, hvorefter

kaskadebeskyttelsesordningen finder anvendelse på enhver af

de i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2100/94 opregnede

handlinger, som henviser til »udbytte«, herunder på selve

høstningen, eller kun på de handlinger, som foretages efter, at

udbyttet er tilvejebragt, som f.eks. oplagring og markedsføring

heraf, forenelig med den nævnte forordning? 3) Ved

anvendelsen af den udvidede kaskadebeskyttelsesordning på

»udbytte« i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94 er

det da, for at den første betingelse kan opfyldes, nødvendigt, at

stiklingerne er blevet erhvervet efter, at indehaveren har opnået

EF-plantesortsbeskyttelse, eller er dettilstrækkeligt, at

vedkommende var indrømmet midlertidig beskyttelse, idet

erhvervelsen har fundet sted i perioden fra offentliggørelsen af

ansøgningen til påbegyndelsen af retsvirkningerne af

meddelelsen af plantesortbeskyttelse?

VIPA

Skal artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011

om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende

sundhedsydelser fortolkes således, at en national lovgivning, der

sondrer mellem to kategorier af recepter og kun for så vidt

angår en af dem tillader, at der udleveres lægemidler til en læge,

der udøver sin lægelige virksomhed i en anden stat end denne

medlemsstat, i strid medden gensidige anerkendelse af recepter

og den frie udveksling af tjenesteydelser og dermed uforenelig

hermed?

Cooper International Spirits e.a.

Skal artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 10 og 12 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober

2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker, fortolkes således, at en varemærkeindehaver,

som ikke på noget tidspunkt har benyttet sit varemærke, og

som har fortabt sine rettigheder ved udløbet af den periode på

fem år, der følger efter offentliggørelsen af registreringen, kan

opnå erstatning for tab ved at påberåbe sig en krænkelse af

varemærkets væsentligste funktion, der skyldes tredjemands

brug inden datoen for fortabelsens virkning af et tegn, der

ligner det nævnte varemærke, som angivelse for varer eller

tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, for hvilke

dette varemærke er blevet registreret?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

18.09.19

C-222/18

Lægemiddelstyrelsen

Dom

18.09.19

C-622/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

18.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

C-523/18

Engie Cartagena

1) Udgør lovreglen i tredje tillægsbestemmelse i Real Decreto-

Ley 14/2010 Financiación de planes de ahorro y eficiencia

energética para los años 2011, 2012 y 2013 (kongeligt lovdekret

nr. 14/2010 om finansiering af energibesparelses- og

energieffektivitetsplanerne for 2011, 2012 og 2013) en offentlig

serviceforpligtelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv

2003/54/EF og 2009/72/EF:

»1. De beløb, som skal afholdes over el-systemet med henblik

på finansieringen af Handlingsplan 2008-2012, der blev

vedtaget ved Acuerdo de Consejo de Ministros de 8 de julio de

2005, por el que se concretan las medidas del documento de

»Estrategia de ahorro y eficiencia energética en España 2004-

2012« aprobado por Acuerdo de Consejo de Ministros de 28 de

noviembre de 2003 (afgørelse fra ministerrådet af 8.7.2005 om

konkret udmøntning af foranstaltningerne i dokumentet

»Strategi for energibesparelser og energieffektivitet i Spanien

2004-2012«, vedtaget ved afgørelse fra ministerrådet af

28.11.2003), der for 2011 og 2012 er fastsat til 270 millioner

euro henholdsvis 250 millioner euro, finansieres ved et bidrag

fra hver af de producerende virksomheder i overensstemmelse

med de i det følgende skema fastsatte procentdele:

Virksomhed

Procentdel

Endesa Generación, S.A.

34,66

Iberdrola Generación, S.A.

32,71

GAS Natural S.D.G, S.A.

16,37

Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. 4,38

E.ON Generación, S.L.

2,96

AES Cartagena, S.R.L.

2,07

Bizkaia Energía, S.L.

1,42

Castelnou Energía, S.L.

1,58

Nueva Generadora del Sur, S.A.

1,62

Bahía de Bizkaia Electricidad, S.L. 1,42

Tarragona Power, S.L.

0,81

I alt

100,00

2) Såfremt denne bestemmelse udgør en offentlig

serviceforpligtelse, er denne da klart defineret, gennemsigtig,

ikke-diskriminerende og kontrollerbar?

Energistyrelsen

19.09.19

C-544/18

HM Revenue & Customs

Under omstændigheder, hvor en unionsborger, som er

statsborger i en medlemsstat opholder sig i en anden

medlemsstat (værtsmedlemsstaten),

(ii) har drevet virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende

som omhandlet i artikel 49 TEUF i værtsmedlemsstaten,

(iii) blev betalt en barselsydelse fra maj 2014 (det tidspunkt,

hvorfra hun anså sig selv for i mindre grad at være i stand til at

arbejde grundet graviditet),

(iv) anses for at være ophørt med at udøve ægte og reel

selvstændig erhvervsvirksomhed fra juli 2014,

(v) fødte i august 2014, og

(vi) ikke er vendt tilbage til at udøve ægte og reel selvstændig

erhvervsvirksomhed i perioden efter fødslen, og før hun

ansøgte om ydelse til arbejdssøgende som arbejdssøgende i

februar 2015: Skal artikel 49 TEUF da skal fortolkes således, at

en sådan person, som er ophørt med selvstændig

erhvervsvirksomhed under omstændigheder, hvor der er fysiske

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

19.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og

eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som

selvstændig erhvervsdrivende som omhandlet i denne artikel,

forudsat at hun vender tilbage til at udøve økonomisk

virksomhed eller finder arbejde inden for en rimelig tid efter sit

barns fødsel?

T-386/14

RENV

Fih Holding og Fih Erhvervsbank mod Kommissionen

(hjemvist)

Påstande: Kommissionens afgørelse af 11. marts 2014 K(2014)

1280 endelig, om statsstøtte SA.34445 (2012/c), som

Danmarkn har ydet for tilførslen af aktiver knyttet til fast

ejendom fra FIH til FSC, annulleres, og Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Arysta LifeScience Netherlands mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og

sagsøgeren gives medhold.

—

Den anfægtede forordning

annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle

sagsomkostningerne.

GE Healthcare mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 7941

final af 23. november 2017 om suspension af sagsøgerens

markedsføringstilladelser for Omniscan (INN gadediamide).

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger

og andre udgifter i forbindelse med denne sag.

ICL IP Turneen og ICL Europe Coöperatief mod

Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og

sagsøgerne gives medhold.

—

Kommissionens forordning

(EU) 2017/999 af 13. juni 2017 om ændring af bilag XIV til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

om registrering, vurdering og godkendelse af samt

begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT 2017, L 150, s.

7) annulleres, for så vidt som den optager nPB i bilag XIV til

REACH-forordningen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.— Der træffes sådanne andre eller

yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

PlasticsEurope mod ECHA

Påstande:

—

Sagen fremmes til realitetsbehandling og

sagsøgeren gives medhold.

—

Den afgørelse, der blev

offentliggjort den 7. juli 2017, om ajourføring af den

eksisterende registrering af Bisphenol A på kandidatlisten som

et særligt problematisk stof på grundlag af artikel 57, litra f), i

forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (EUT 2006,

L 396, s. 1, »REACH-forordningen «) annulleres.

—

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.— Der

træffes andre eller yderligere foranstaltninger, som findes

påkrævet.

Erhvervsministeriet

Dom

19.09.19

T-476/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

19.09.19

T-783/17

Lægemiddelstyrelsen

Dom

19.09.19

T-610/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.09.19

T-636/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

T-674/17

Le Port de Bruxelles og Région de Bruxelles mod

Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling for hver af

sagsøgerne, hvorefter Kommissionens afgørelse, reference:

SA.38393 (2016CP, ex 2015/E)

—

beskatning af havne i

Belgien [C(2017)5174 final], annulleres.

—

Søgsmålet antages til

realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

—

Følgelig

annulleres Europa-Kommissionens afgørelse om, at den

omstændighed, at de belgiske havnes økonomiske virksomhed,

og navnlig de vallonske havne, ikke er blevet pålagt

selskabsskat, anses for statsstøtte, der er uforenelig med det

indre marked.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Forbundsrepublikken Tyskland mod ECHA

Påstande:

—

Afgørelse truffet den 8. september 2017 af Det

Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg (sag nr. A-026-

2015) annulleres, for så vidt som Klageudvalget i forhold til

Medlemsstatsudvalgets afgørelse af 1. oktober 2015 angående

stoffet 1,4-benzendiamin,

N, N‘-blandede

fenyl- og

benzylderivater (herefter »BENPAT«) CAS-nr.: 68953-84-4

(EF-nr.: 273-227-8) traf afgørelse om:

—

delvis annullation af

denne afgørelse, for så vidt som den fastsatte, at registranterne i

forbindelse med undersøgelsen skulle identificere

metabolitterne i overensstemmelse med OECD TG 309-studiet

—

delvis annullation af den nævnte afgørelse, for så vidt som

den fastsatte, at der skulle udføres en undersøgelse i

overensstemmelse med OECD TG 308-studiet

—

at udtalelsen

vedrørende bioakkumulering i den nævnte afgørelses

begrundelse skulle fjernes.

—

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Venezuela mod Rådet

Påstande:

—

Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13.

november 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

situationen i Venezuela, for så vidt som forordningens

bestemmelser vedrører sagsøgeren, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

G.C. e.a

1) Henset til en søgemaskineudbyders specifikke ansvar,

kompetencer og muligheder finder det forbud mod at behandle

oplysninger henhørende under artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af

24. oktober 1995, der gælder for andre registeransvarlige med

de i denne tekst fastsatte undtagelser, tillige anvendelse på

denne søgemaskineudbyder i sin egenskab af registeransvarlig

for den behandling, som søgemaskinen udgør? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende:

–

Skal bestemmelserne

i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes

således, at det forbud mod at behandle oplysninger henhørende

under disse bestemmelser, der således gælder for en

søgemaskineudbyder med de i dette direktiv fastsatte

undtagelser, forpligter denne til konsekvent at efterkomme

anmodninger om at fjerne links til websider, der behandler

sådanne oplysninger?– Hvorledes skal

–

ud fra et sådant

perspektiv

–

undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og e), i

direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes, når de finder anvendelse

på en søgemaskineudbyder, henset til dennes specifikke ansvar,

Erhvervsministeriet

Dom

20.09.19

T-755/17

Erhvervsministeriet

Dom

20.09.19

T-65/18

Udenrigsministeriet

Dom

20.09.19

C-136/17

Justitsministeriet

Datatilsynet

Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Dom

24.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

kompetencer og muligheder? Kan en søgemaskineudbyder

navnlig nægte at efterkomme en anmodning om at fjerne links,

når denne konstaterer, at de omhandlede links fører til indhold,

der, skønt det indbefatter oplysninger henhørende under de i

artikel 8, stk. 1, opregnede kategorier, tillige er omfattet af

anvendelsesområdet for de undtagelser, der er fastsat i samme

artikels stk. 2, bl.a. litra a) og e)?

–

Skal bestemmelserne i

direktiv af 24. oktober 1995 ligeledes fortolkes således, at en

søgemaskineudbyder, når de links, som anmodes fjernet, fører

til behandlinger af personoplysninger, der udelukkende finder

sted i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk

eller litterær virksomhed, og hvorved der derfor i henhold til

artikel 9 i direktiv af 24. oktober 1995 kan indsamles og

behandles oplysninger henhørende under de kategorier, som er

nævnt i dette direktivs artikel 8, stk. 1 og 5,

–

af denne grund

kan nægte at efterkomme en anmodning om at fjerne links?

[…]

C-507/17

Google

1) Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den

Europæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 på

grundlag af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv

95/46 af 24. oktober 1995 fortolkes således, at en

søgemaskineudbyder, når denne efterkommer en anmodning

om at få fjernet links, skal foretage denne fjernelse af links fra

alle domænenavnene i dennes søgemaskine, således at de

omtvistede links ikke længere kommer frem, uanset hvorfra

søgningen foretages på det navn, der søges slettet, herunder

uden for det territoriale anvendelsesområde for direktiv 95/46

af 24. oktober 1995? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares

benægtende, skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af

Den Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da

fortolkes således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet

til, når denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links,

at fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning

foretaget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn,

der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hidrøre,

eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågældende links

fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer til de nationale

ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den Europæiske

Unions medlemsstater? 3) I tillæg til forpligtelsen i spørgsmål 2)

skal »retten til at få fjernet links«, således som fastslået af Den

Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, fortolkes

således, at en søgemaskineudbyder, der efterkommer en

anmodning om fjernelse af links, er forpligtet til ved hjælp af

teknikken »geoblokering« at fjerne de omtvistede resultater af

en søgning foretaget på den pågældendes navn fra en IP-

adresse, der antages at være lokaliseret i den stat, hvor den

person, der har »ret til at få fjernet links«, er bosat, eller mere

generelt er forpligtet til at fjerne de omtvistede søgeresultater

fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret i en hvilken

som helst af de medlemsstater, der er omfattet af direktiv

95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af hvilket domænenavn

den internetbruger, der udfører søgningen, anvender?

Justitsministeriet

Datatilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

24.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

C-558/18

C-563/18

Miasto Łowicz m.fl.

Sag C-558/18 vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at

forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til

domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse

følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,

som i væsentlig grad forøger risikoen for, at garantien for en

uafhængig disciplinær procedure for dommere i Polen

undergraves, grundet:

1) politisk indflydelse på forløbet af de disciplinære procedurer,

2) risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk

kontrol af indholdet i retslige afgørelser, og

3) muligheden for at anvende beviser, der er tilvejebragt på

ulovlig vis, i forbindelse med disciplinære procedurer mod

dommerne?

Sag C-563/18 vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at

forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til

domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse

følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,

som ødelægger garantierne for en uafhængig disciplinær

procedure for dommere i Polen grundet politisk indflydelse på

forløbet af de disciplinære procedurer, og for at der opstår

risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk

kontrol af indholdet i retslige afgørelser?

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

24.09.19

T-636/16

Starbucks og Starbucks Manufacturing Emea mod

Kommissionen

Påstsande:

—

Artikel 1-4 i Kommissionens afgørelse af 21.

oktober 2015 om Nederlandenes statsstøtte SA.38374 (2014/C

ex 2014/NN) til fordel for Starbucks (»den anfægtede

afgørelse«) annulleres.

—

Subsidiært: den anfægtede afgørelses

artikel 2, stk. 1, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Pink Lady America mod CPVO

—

WAAA (Cripps Pink)

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Æbletræssorten Cripps Pink nr. EU1640 erklæres ugyldig på

grund af manglende nyhed, jf. artikel 10, sammenholdt med

artikel 20 i forordning nr. 2100/94.

—

CPVO og Western Australian Agriculture Authority

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Vitali

Er princippet om etableringsfriheden og princippet om den frie

udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 71 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 24.

februar 2014, der ikke fastlægger kvantitative begrænsninger for

underentreprise, samt det EU-retlige proportionalitetsprincip til

hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser om offentlige

kontrakter, såsom den italienske bestemmelse i artikel 105, stk.

2, tredje afsnit, i lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvorefter

underentreprise ikke må overskride en andel på 30% af den

samlede værdi for en bygge- og anlægskontrakt,

tjenesteydelseskontrakt eller vareindkøbskontrakt?

Erhvervsministeriet

Dom

24.09.19

T-112/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

24.09.19

C-63/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

25.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

C-394/18

I.G.I.

a) Kan kreditorer i et spaltet selskab, hvis fordringer er stiftet

før spaltningen, og som ikke har gjort brug af det retsmiddel,

der består i at rejse indsigelse i henhold til artikel 2503 i den

civile lovbog (og dermed det beskyttelsesinstrument, som er

indført med henblik på gennemførelsen af direktivets artikel

12), anlægge omstødelsessøgsmål i henhold til artikel 2901 i den

civile lovbog, efter at spaltningen er gennemført, med henblik

på at opnå, at den erklæres uvirksom over for dem, og dermed i

forbindelse med fuldbyrdelse opnå fortrinsstilling i forhold til

kreditorer i det eller de modtagende selskab(er) og have forrang

for selskabsdeltagere i dette eller disse selskab(er)? b) Henviser

begrebet ugyldighed i direktivets artikel 19 alene til søgsmål, der

har indvirkning på gyldigheden af spaltningen, eller henviser det

også til søgsmål, der, selv om de ikke har indvirkning på dens

gyldighed, tager sigte på, at det fastslås, at den i relativ forstand

er uvirksom eller ikke kan gøres gældende?

GAEC Jeanningros

Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel

6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/201[4]

af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til

fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede

oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser [og

garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse

regler om] oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere

overgangsbestemmelser og artikel 10 i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012,

sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at i den særlige

situation, hvor Europa-Kommissionen har godkendt en

ansøgning fra en medlemsstats nationale myndigheder om en

ændring af varespecifikationen for en betegnelse og om

registrering af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, og hvor

denne ansøgning samtidig er genstand for en sag indbragt for

den pågældende stats nationale retsinstanser, kan disse

retsinstanser beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i

den for dem verserende sag, eller skal de

–

henset til de følger

en annullation af den anfægtede retsakt eventuelt vil have på

gyldigheden af den af Europa-Kommissionen foretagne

registrering

–

træffe afgørelse om lovligheden af denne retsakt

fra de nationale myndigheder?

Niki Luftfahrt

Er der tale om en »ulykke«, der udløser erstatningsansvar for

luftfartsselskabet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i

konvention om indførelse af visse ensartede regler for

international luftbefordring, der blev indgået i Montreal den 28.

maj 1999, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9.

december 1999 på grundlag af artikel 300, stk. 2, EF og

godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse

2001/539/EF af 5. april 2001 (herefter

»Montrealkonventionen«), når et krus varm kaffe, der er stillet

på det klapbord, som befinder sig på bagsiden af sædet foran i

Erhvervsstyrelsen

25.09.19

C-785/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

25.09.19

C-532/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

26.09.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

et fly, som befinder sig i luften, af ukendte årsager rutsjer og

vælter, hvorved en passager bliver skoldet?

C-274/14

Banco Santander

La décision de la Commission du 15 octobre 2014 relative à

l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, est-elle

nulle pour absence de fondement factuel et juridique en vertu

des arrêts Autogrill España/Commission (EU:T:2014:939) et

Banco Santander et Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui

ont respectivement annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4

des décisions 2011/5/CE de la Commission du 28 [Or. 17]

octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12 janvier

2011? La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

pour défaut de motivation en vertu des arrêts Autogrill

España/Commission (EU:T:2014:939) et Banco Santander et

Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui ont respectivement

annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4 des décisions

2011/5/CE de la Commission du 28 octobre 2009 et

2011/282/UE de la Commission du 12 janvier 2011? À titre

subsidiaire, en cas de réponse négative aux questions

précédentes: La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

parce que la nouvelle interprétation administrative

de l’article

12, paragraphe 5, du TRLIS relève pleinement du champ

d’application des décisions 2011/5/CE de la Commission du

28 octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12

janvier 2011?

Blaise e.a.

Sagen vedrører: [1] Er [Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af

Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, herefter »EU-

forordningen«] i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet, når den undlader præcist at definere,

hvad et aktivt stof er, idet det overlades til ansøgeren at vælge

det, der skal betegnes som det aktive stof i hans produkt, og

idet denne gives mulighed for at fokusere hele sit dossier på et

enkelt stof, selv om det markedsførte færdige produkt

indeholder flere stoffer? [2] Garanteres forsigtighedsprincippet

og markedsføringstilladelsens upartiskhed, når de test, analyser

og vurderinger, der er nødvendige for behandlingen af

dossieret, alene er udført af ansøgerne, der kan være partiske i

deres fremstilling, uden at der gennemføres nogen uafhængig

dobbeltanalyse, og uden at rapporterne om ansøgning om

godkendelse offentliggøres under påskud af beskyttelse af

forretningshemmeligheder? [3] Er EU-forordningen i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den ikke

tager hensyn til de mange aktive stoffer og deres samtidige

anvendelse, særlig når den ikke foreskriver en fuldstændig

specifik analyse på europæisk plan af den samtidige anvendelse

af aktive stoffer i et og samme produkt? [4] Er EU-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

01.10.19

C-616/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

01.10.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

forordningen i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet,

når den i kapitel 3 og 4 fritager bekæmpelsesmidler i deres

kommercielle formulering, således som markedsført og således

som forbrugerne og miljøet udsættes for, for toksicitetsanalyser

(genotoksicitet, undersøgelse af kræftrisiko, undersøgelse af

hormonforstyrrende virkninger osv.), idet der kun kræves

summariske test, som altid udføres af ansøgeren?

C-673/17

Planet49

1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i artikel

5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når

lagringen af oplysninger eller adgang til oplysninger, som

allerede er lagret på brugerens terminal, tillades ved hjælp af en

forudindstillet afkrydsningsrubrik, som brugeren skal vælge fra

for at nægte sit samtykke? b) Gør det en forskel i forbindelse

med anvendelsen af artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i

direktiv 2002/58/EF, sammenholdtmed artikel 2, litra h), i

direktiv 95/46/EF, om de oplysninger, der lagres eller hentes,

er personoplysninger? c) Foreligger der under de

omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål 1 a), samtykke som

omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU)

2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal tjenesteudbyderen give

brugeren i forbindelse med de klare og fyldestgørende

oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk. 3, i

direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes

funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand får

adgang til cookierne?

Crédit mutuel Arkéa mod Den Europæiske Centralbank

(appel)

Påstande:

—

ophævelse af dom af 13. december 2017 (T-

712/15), hvorved Retten frifandt Den Europæiske Centralbank

(ECB) i det af Crédit mutuel Arkéa anlagte søgsmål med

påstand om annullation af ECB’s afgørelse

af 5. oktober 2015

(ECB/SSM/2015

—

9695000CG7B84NLR5984/28) om

fastsættelse af de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på

Groupe Crédit mutuel.

European Central Bank mod Espírito Santo Financial

m.fl. (appel)

Påstande:

—

Punkt 1 i domskonklusionen i Rettens dom af 26.

april 2018, Espírito Santo Financial (Portugal), SGPS, SA mod

ECB, T-251/15, EU:T:2018:234, ophæves.

—

Begæringen

afvises ligeledes for så vidt angår ECB’s afslag på at give

oplysninger om det lånebeløb, der fremgår af uddragene af den

protokol, der indeholder ECB’s Styrelsesråds afgørelse af 28.

juli 2014.

—

I tilfælde af, at den anden påstand forkastes,

hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret med henblik

på, at denne træffer afgørelse.

—

Appelindstævnte og sagsøger i førsteinstansen tilpligtes at

betale to tredjedele af sagsomkostningerne, og ECB tilpligtes at

betale en tredjedel heraf.

Irgita

Sagen vedrører: 1. Falder in-house aftalen under de givne

omstændigheder i den foreliggende sag inden for

anvendelsesområdet for direktiv 2004/18 eller for direktiv

2014/24, når procedurerne for indgåelsen af den omtvistede in-

house aftale, bl.a. de administrative procedurer, blev indledt på

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

01.10.19

Forenede

sager

C-152/18

P og

C-153/18

Finanstilsynet

Dom

02.10.19

C-442/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

02.10.19

C-285/18

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

03.10.19

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

et tidspunkt, hvor direktiv 2004/18 fortsat var gældende, men

selve kontrakten blev indgået den 19. maj 2016, hvor direktiv

2004/18 ikke længere var gældende? 2. Hvis det antages, at in-

house aftalen falder inden for anvendelsesområdet for direktiv

2004/18: a) Skal direktivets artikel 1, stk. 2, litra a) (men ikke

begrænset hertil), under hensyntagen til Domstolens dom i

Teckal (C-107/98), Jean Auroux m.fl (C-220/05), ANAV (C-

410/04) og andre sager, forstås og fortolkes således, at begrebet

en »in-house aftale« falder inden for EUrettens

anvendelsesområde, og at indholdet og anvendelsen af dette

begreb ikke påvirkes af medlemsstaternes nationale lovgivning,

bl.a. af begrænsninger med hensyn til indgåelse af sådanne

aftaler, f.eks. betingelsen om, at offentlige kontrakter ikke kan

sikre kvalitet, adgangsmuligheder og kontinuitet for så vidt

angår de tjenesteydelser, der skal leveres? b) Hvis det

foranstående spørgsmål besvares benægtende, dvs., at begrebet

en ”in-house

aftale”

enten helt eller delvist falder inden for

medlemsstaternes lovgivning, skal ovennævnte bestemmelse i

direktiv 2004/18 da fortolkes således, at medlemsstaterne har

en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte begrænsninger eller

yderligere betingelser for indgåelsen af in-house aftaler

(sammenholdt med EU-retten og Domstolens praksis med

hensyn til fortolkning af EU-retten), men kun kan udøve denne

beføjelse i form af specifikke, klare og udtrykkelige

lovbestemmelser om offentlige udbud? 3. Hvis det antages, at

in-house aftalen falder inden for anvendelsesområdet for

direktiv 2014/24: a) Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1,

stk. 4, og artikel 12 samt bestemmelserne i chartrets artikel 36,

enten samlet eller hver for sig (men ikke begrænset hertil),

under hensyntagen til Domstolens dom i Teckal (C-107/98),

Jean Auroux m.fl. (C-220/05), ANAV (C-410/04) og andre

sager, forstås og fortolkes således, at begrebet en »in-house

aftale« falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, og at

indholdet og anvendelsen af dette begreb ikke påvirkes af

medlemsstaters nationale lovgivning, bl.a. af begrænsninger

med hensyn til indgåelse af sådanne aftaler, f.eks. betingelsen

om, at offentlige kontrakter ikke kan sikre kvalitet,

adgangsmuligheder og kontinuitet for så vidt angår de

tjenesteydelser, der skal leveres? b) Hvis det foranstående

spørgsmål besvares benægtende, det vil sige, at begrebet en ”in-

house aftale” enten helt eller delvist falder inden for

medlemsstaternes lovgivning, skal ovennævnte bestemmelse i

direktiv 2014/24 så fortolkes således, at medlemsstaterne har

en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte begrænsninger eller

yderligere betingelser for indgåelsen af in-house aftaler

(sammenholdt med EU-retten og Domstolens praksis med

hensyn til fortolkning af EU-retten), men kun kan udøve denne

beføjelse i form af specifikke, klare og udtrykkelige

lovbestemmelser om offentlige udbud? 4. Uanset hvilket af

direktiverne den omtvistede in-house aftale er dækket af, skal

principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af

leverandører, der er part i offentlige indkøbskontrakter, og

gennemsigtighed (artikel 2 i direktiv 2004/18 og artikel 18 i

direktiv 2014/24), det generelle forbud mod

forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet

(artikel 18 TEFU), etableringsretten (artikel 49 TEFU), friheden

til udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEFU), muligheden

for at indrømme eksklusive rettigheder (artikel 106 TEFU)

samt Domstolens praksis (dom i Teckal-sagen, ANAV-sagen,

EUU Alm.del - Bilag 170: Liste over judicielle aktiviteter pr. 13/9-19 i sager af dansk interesse

Seasagen, Undis Servizi-sagen og i andre sager) da forstås og

fortolkes således, at en in-house aftale, der indgås mellem en

ordregivende myndighed og en enhed, der er juridisk adskilt fra

denne ordregivende myndighed, hvis den ordregivende

myndighed udøver en kontrol over denne enhed svarende til

den kontrol, som den fører med sine egne tjenestegrene, og

denne enheds aktiviteter primært består i aktiviteter udøvet til

fordel for den ordregivende myndighed, i sig selv er lovlig,

herunder ikke krænker økonomiske aktørers ret til loyal

konkurrence, ikke forskelsbehandler disse andre aktører, og at

den kontrollerede enhed, der indgår in-house aftalen, ikke

indrømmes fordele?

T-805/17

BASF mod ECHA

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres

velbegrundet

—

Afgørelse DSH-30-3-D-0122-2017 truffet den

2. oktober 2017 af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved

der gives adgang til fælles indsendelse af stoffet dinatrium 4,4’-

bis[(4-anilino-6-morpholino-1,3,5-triazin-2-yl)amino]stilben-

2,2’-disulfonat

(EF nr. 240-245-2), annulleres.

—

Det

Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

—

Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger,

som måtte være retligt påkrævet.

BASF og REACH & colours mod ECHA

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres

velbegrundet.

—

Afgørelse DSH-30-3-D-0122-2017 truffet den

2. oktober 2017 af Det Europæiske Kemikalieagentur, hvorved

der gives adgang til fælles indsendelse af stoffet hexanatrium

2,2’-

[vinylenebis [(3-sulphonato-4,1-phenylen)imino [6-

(diethylamino)-1,3,5-triazin-4,2- diyl]imino]] bis(benzene-1,4-

disulphonate) (EF nr. 255-217-5), annulleres.

—

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

—

Der træffes sådanne andre eller

yderligere foranstaltninger, som måtte være retligt påkrævet.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.10.19

T-806/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

03.10.19