Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 152
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-29-160-00018
Den 4. september 2019
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 43 (MOF alm. del) stillet 8.
august 2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 43
”Vil ministeren tage initiativ til, at Fødevarestyrelsen opfordres til at revurdere sine kostanbefalinger
til gravide og mødre, således at disse kvinder anbefales at undgå sprøjtemidlet chlorpyrifos i kosten,
som kan medføre skader på fostre og små børns hjerner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
har netop, på baggrund af den nye risikovurdering for chlorpyrifos, opdateret
guiden ”Sådan får du færre pesticidrester i dine fødevarer”, hvori det generelt anbefales at spise
økologisk, hvis man vil undgå pesticidrester. I Fødevarestyrelsens kontrol påvises chlorpyrifos
hyppigst i citrusfrugter, og her sidder hovedparten af resterne i skrællen. Derfor anbefales det særligt -
for at undgå rester af bl.a. chlorpyrifos - at bruge økologiske citrusfrugter, hvis man skal spise
skrællen. I
guiden ”Gravid med mindre uønsket kemi”,
som er specifikt rettet mod gravide, henvises
der til ovennævnte guide fra Fødevarestyrelsen.”
Mogens Jensen
/
Henrik Dammand Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk