Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 151
Offentligt
2074230_0001.png
Prioriterede klima-, energi- og telesager i EU, 2. halvår 2019
Kontor
EU-kontoret
Dato
27. august 2019
J nr.
2019-2622
/ CHMBR
Prioriterede sager under det finske EU-formandskab
Generelt
Den 1. juli 2019 overtog Finland EU-formandskabet. Det finske formandskab står
over for et halvår præget af en overgangsperiode som følge af konstitueringen af et
nyt Europa-Parlament, en ny Kommission samt nyt lederskab i Det Europæiske
Råd. Det forventes derfor ikke, at der vil blive fremsat mange nye lovgivningsfor-
slag i dette halvår af 2019.
Der vil under det finske formandskab blive afholdt følgende rådsmøder af relevans
for klima-, energi- og teleområdet: Energirådsmøde den 24. september og den 4.
december 2019, miljørådsmøde den 4. oktober og den 19. december 2019 og tele-
kommunikationsrådsmøde den 3. december 2019.
Rådet
Miljø
Det finske formandskabs overordnede fokus er på bæredygtighed og klima. På
klimaområdet vil hovedprioriteten for formandskabet være at få taget stilling til
Kommissionens udkast til en langsigtet lavemissionsstrategi og at få vedtaget et
EU-mål om klimaneutralitet i 2050. Drøftelserne har vist et stigende momentum ift.
klimaneutralitetsmålet, idet et stort flertal i Rådet nu støtter dette. På miljørådsmø-
det den 4. oktober lægges der op til en politisk drøftelse af lavemissionsstrategien.
Formandskabet lægger desuden op til, at der på miljørådsmødet den 4. oktober
skal vedtages
rådskonklusioner om EU’s forhandlingsmandat til COP25 i Chile den
2.-13. december.
Formandskabet stiler desuden efter at afslutte forhandlingerne i Rådet om forslaget
om revision af eksisterende EU-lovgivning om monitorering af CO
2
-udledninger fra
skibsfart, således at trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begyndes.
Rådet
Energi
Det finske formandskabs overordnede fokus på klima og at afslutte processen om
den langsigtede lavemissionsstrategi forventes desuden at præge drøftelserne på
energiområdet. Formandskabet lægger således op til, at der på energirådsmødet
den 24. september
skal være en politisk drøftelse af ”vejen frem for energisektoren
efter 2030”.
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 151: Kopi af KEF alm. del - bilag 50: Notat om klima-, energi- og telerelaterede EU-sager, 2. halvår 2019
2074230_0002.png
Det finske formandskab prioriterer desuden Kommissionens meddelelse om med-
lemsstaternes udkast til nationale energi- og klimaplaner og processen frem mod
medlemsstaternes endelige indmelding af de nationale planer. Formandskabet
planlægger, at der på energirådsmødet den 24. september skal være en drøftelse
af Kommissionens meddelelse.
Lovgivningsmæssigt forventes formandskabet at sikre fremdrift i forhold til forslaget
om mærkning af dæk, hvor trilogforhandlingerne med Parlamentet forventes indledt
i efteråret.
Formandskabet lægger desuden op til, at der på energirådsmødet den 4. december
skal være en politisk drøftelse af den dekarboniseringspakke, som den kommende
Kommission forventes at fremlægge i 2020. Pakken forventes bl.a. at have fokus
på grønne gasser og sektorkobling. Drøftelsen forventes at blive udmøntet i anbe-
falinger til Kommissionen i form af formandskabskonklusioner.
Rådet
Telekommunikation
På telekommunikationsområdet står det finske formandskab foran et lovgivnings-
mæssigt let halvår i Rådet, hvor hovedprioriteten er at arbejde videre med forord-
ningen om e-databeskyttelse. Det er usikkert, hvorvidt Rådet kan blive enigt om
forslaget.
Da der ikke forventes nye udspil til lovgivning på området, planlægger formandska-
bet i stedet at sætte fokus på forskellige fremadrettede politiske drøftelser inden for
digitalisering. Fokus vil især være på den europæiske dataøkonomi og -politik, og
formandskabet lægger op til, at der skal være en drøftelse af disse emner på tele-
rådsmødet den 3. december.
Formandskabet forventes desuden at følge implementeringen af Kommissionens
henstilling om 5G-sikkerhed tæt og planlægger, at der skal være en politisk drøftel-
se af emnet på rådsmødet den 3. december.
Side 2/2